Bornholm Havmøllepark Projekt- og anlægsbeskrivelse - anlæg på land

Transkript

1 Bornholm Havmøllepark Projekt- og anlægsbeskrivelse - anlæg på land

2 Error! Use the Home tab to apply Overskrift 1 to the text that you want to appear here. Bornholm Havmøllepark Projekt- og anlægsbeskrivelse, anlæg på land Udgivet af Energinet.dk Oplag: Rapport nr. 13/ Rev. nr. Final Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Dok. 13/ /32

3 Indhold 1. Indledning: Projektet og afgrænsning af undersøgelsesområdet Kabelanlæg Kabelstrækningerne - anlægsfasen Kabelanlægget Lyslederkabler Link bokse Anlægsarbejdet generelt Kabeludlægning Muffearbejde Oplagspladser Midlertidige kørespor Grundvandssænkning Kabellægning ved underboring Gravekasse Krydsning af lednings- og røranlæg Anlægsarbejdernes varighed og anvendelse af maskiner til kabellægning Materialeforbrug til kabelanlæg Kabelanlæg driftsfasen Kabelanlæg demontering Stationsanlæg - anlægsbeskrivelse Ændringer i Station Rønne Syd Anlægsarbejdernes varighed og anvendelse af maskiner til stationsudvidelserne Materialeforbrug og råstoffer Støj Ordliste/ordforklaring Dok. 13/ /32

4 Error! Use the Home tab to apply Overskrift 1 to the text that you want to appear here. 1. Indledning: Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Den 14. juli 2014 indgik et stort flertal af partierne i Folketinget en vækstpakkeaftale med regeringen. Som konsekvens heraf skal udbuddet af kystnære havmøller reduceres fra 450 MW til 350 MW. Analyser og undersøgelser, der danner grundlaget for VVM-redegørelsen, er baseret på hensigten om at etablere i alt 450 MW kystnære havmøller. Det er efterfølgende vurderet, at reduktionen ikke vil påvirke vurderingerne og konklusionerne i denne VVMredegørelse, idet der uændret skal kunne etableres en 50 MW havmøllepark i det område, som VVM-redegørelsen omhandler. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Denne projekt- og anlægsbeskrivelse beskriver de tekniske anlæg på land, som skal etableres for at sikre nettilslutning af Bornholm Havmøllepark senest i starten af Der er tale om en beskrivelse af anlæg og anlægsmetoder for landkabler og stationsanlæg på land. I kapitel 5 er der en ordforklaring, der definerer forskellige faglige begreber for hhv. projektet og for anlægsaktiviteterne. 1.1 Projektet og afgrænsning af undersøgelsesområdet Bornholm Havmøllepark omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg på land. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. Dok. 13/ /32

5 Figur 1: Undersøgelsesområdet for Bornholm Havmøllepark. Anlæg på havet Bornholm Havmøllepark skal placeres inden for et 45 km² stort undersøgelsesområde, der ligger ca. 4 km fra kysten syd for Rønne by. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i en eller to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparken og ind til samme punkt på kysten sydøst for Rønne by. Projekt- og anlægsbeskrivelse for alle offshore anlæg beskrives i en særskilt rapport. Anlæg på land Ilandføring af søkabel vil kunne ske ved kysten sydøst for Rønne by, hvor landkablet løber fra kysten og nordpå til Station Rønne Syd med tilslutning i et nyt linjefelt. Dok. 13/ /32

6 Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: ca. 2 km Stationsanlæg Station Rønne Syd (udvidelse) m 2 Det tekniske projekt på land er beskrevet uddybende i de efterfølgende afsnit. 2. Kabelanlæg I det følgende vil der blive redegjort for de anlægstekniske forhold omkring et kabelanlæg samt en beskrivelse af særlige anlægshensyn ved passage af beskyttede naturområder, veje mv. 2.1 Kabelstrækningerne - anlægsfasen Kabelstrækningen udgør en ca. 2 km lang kabelrute, og fremgår af Figur 2. Undersøgelsesområdet forløber fra ilandføringspunktet syd for Rønne by og frem til Station Rønne Syd. Ved kysten ligger der i den vestlige del af undersøgelsesområdet et sommerhusområde, mens der i den østlige del ligger et fredet skovområde. Umiddelbart syd for stationsanlægget ligger en børnehave, som ikke indgår i undersøgelsesområdet. Dok. 13/ /32

7 Figur 2: Undersøgelsesområdet på land. En del af kabelstrækningen forløber over dyrkede arealer, og her er det som hovedregel uproblematisk at foretage anlægsarbejderne. Undersøgelsesområdet vil efter VVM-redegørelsen blive tilrettet og herefter indgå som område for placering af kabeltraceet til Station Rønne Syd. Den præcise placering af selve kabeltracéet indenfor undersøgelsesområdet vil først blive fastlagt endeligt, på det tidspunkt hvor lodsejeraftalerne indgås. Dok. 13/ /32

8 2.2 Kabelanlægget Et kabelanlæg karakteriseres ved: Spændingsniveauet Antallet af kabelsystemer og højspændingskabler Lysledere Jordledere Forlægningsmønsteret, - der er et udtryk for hvordan højspændingskablerne placeres i kabelgraven Kabelmaterialer og kabellængder Bredde af arbejdsbælte langs kabelanlægget i anlægsfasen og bredde af deklarationsbæltet i driftsfasen Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for et antal anlægsmaskiner herunder en gravko til udgravning af kabelgrav, et spil til udtrækning af kablerne, en vogn med sand og en rendegraver til tildækning af kablerne og lukning af kabelgraven. Hertil kommer et antal traktorer, lastbiler og rendegravere til alle de logistiske opgaver. De vil ikke være permanent på pladsen, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Herudover vil der nær strækningen kunne blive behov for etablering af 1-2 skurbyer. Figur 3: Kabeltromle anbragt i udstyr klar til udtrækning Kabelanlæggene på land til Bornholm Havmøllepark vil være 33 eller 60 kv kabler. Hvert kabelsystem består af tre en-fasede kabler, der skal ligge i én kabelgrav. Dok. 13/ /32

9 I VVM-redegørelsen er følgende kabelanlæg defineret som værst tænkelige scenarie og det benyttes derfor som grundlag for miljøvurderingerne: Fra kysten og frem til en Station Rønne Syd etableres 2 stk. 33 kv eller 1 stk. 60 kv kabelsystemer. Hvert system ligger i en separat kabelgrav. Arbejdsbæltet er op til 25 m bredt og servitutarealet er op til 14 m bredt. Afstanden fra kysten til Station Rønne Syd er ca. 2 km. Et kabelsystem består af: 3 stk. én leder kabler lagt i flad forlægning med op til 400 mm afstand mellem de enkelte kabelledere. 1-3 tomrør til trækning af lyslederkabel til kommunikation og eventuel temperaturmålinger. Eventuelt 1 jordlederkabel (det kan være 1x120mm² Cu). Tabel 1: Eksempel på tekniske data for et 33 kv kabelsystem Jævnstrøm / vekselstrøm Vekselstrøm Spændingsniveau [kv] 33 kv Kabelsystemer [stk.] 1 Højspændingskabler [stk.] 3 Lysleder [stk.] 1 Jordleder [stk.] Evt. 1 Lægningsmønster Fladforlægning Kabelmateriale Aluminium leder med PEX isolation Kabellængder [m] ca. 750 m m Højspændingskablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler. Hver kabeltromle indeholder én kabellængde, der erfaringsmæssigt er på mellem m pr. tromle og har en vægt på op til 20 tons. Et typisk 33 kv højspændingskabel er opbygget som angivet på Figur 4. Opbygningen består af: - Inderleder, aluminium eller kobber. - Halvledende lag der er med til at styre det elektriske felt i kablet. - Isolation, XLPE cross linked Polyethylene - Halvledende lag for styring af det elektriske felt i kablet. - Skærm af kobber- eller aluminiumstråde og/eller aluminiumsfolie. - Metalkappe, der sikrer radial vandtæthed. - HDPE kappe. Hvert kabel består af en aluminiumsleder omgivet af et trippelekstruderet isolerende plastmateriale. Herefter er der lagt en skærm omgivet af en lag af vand-stoppende bånd på hver side, og som en sikring mod Dok. 13/ /32

10 vandgennemtrængning er der lagt en aluminiumsfolie. Den yderste kappe er i polyethylen og fungerer som mekanisk beskyttelse. Såfremt kablet grundet skade eller anden årsag skal erstattes, er der ikke nogen forureningsmæssig risiko ved evt. brud og senere skrotning, da der ved XLPE kabler er tale om såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller, og det drejer sig derfor ikke om flydende materialer, som ved eksempelvis olieisolerede kabler. Dette betyder, at der ved skrotning af XLPE isolerede kabler følges den normale procedure for sortering og granulering hos en oparbejdningsanstalt. Leder Halvledende Isolation Halvledende Kabelskærm Metalkappe Yderkappe skærm skærm Figur 4: Eksempel på opbygning af et højspændingskabel Lyslederkabler Lyslederkabler ligger i samme kabelgrav som højspændingskablerne. Udover muffesamlingerne (se afsnit Muffearbejde) vil der få steder indenfor undersøgelsesområdet være behov for at etablere en brønd til lyslederkablet. Brøndene bliver nedgravet i 1,5 m dybde, de vil være ca. 1,5 m i diameter og vil have samme omfang som nedenstående brønde til link boksene Link bokse I forbindelse med kabelmufferne (se afsnit Muffearbejde) er det nødvendigt at installere link bokse, som indeholder udstyr til jording af kabelskærmene og tilhørende overspændingsafledere. For at kunne efterse disse link bokse, vil de blive placeret i nedgravede brøndringe, som er lukket af med et brønddæksel. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddækslet vil være synligt over jorden Anlægsarbejdet generelt I anlægsfasen vil der som udgangspunkt være behov for et arbejdsbælte omkring kabeltraceet på 18 m, dette vil dog forsøges minimeret i det omfang, det er muligt. Efter etablering af kablet vil der være et servitutareal på 7 m omkring kabelsystemet. Dok. 13/ /32

11 Figur 5: Arbejdsbælte på 18 m Ved flere parallelle kabelsystemer placeres de således, at både arbejdsbæltet og servitutarealet øges med 7 meter for hvert kabelsystem. Ved 2 kabelsystemer bliver arbejdsbæltet således 25 meter bredt og servitutarealet bliver 14 meter bredt. Anlægsarbejdet opdeles i etaper, der svarer til én kabellængde ad gangen. Først udlægges eventuelt jernkøreplader, og herefter afrømmes muldjorden over kabeltracéet samt det areal, hvorpå råjorden efterfølgende vil blive opbevaret. Muldjorden lægges i en bunke for sig langs arbejdsbæltet og danner grænse for arbejdsarealet. Herefter graves råjorden op, så kabelgraven får den ønskede profil. Kabelgraven er ca. 1,4-1,5 m dyb og ca. 1,5-2,0 m bred. Råjorden lægges på samme side af kabelgraven som muldjorden, men således at muldjord og råjord ikke kan blandes sammen. Dok. 13/ /32

12 Figur 6: Kabelgrav med udlagte køreplader Figur 7: Opgravning af kabelrenden Figur 8: Udlægning af sand over kablerne Figur 9: Sugespidsanlæg I bunden af kabelgraven lægges et ca. 10 cm komprimeret sandlag bestående af bakkesand, hvorpå kablet udtrækkes og udlægges. Efter at kabler og lyslederrør er placeret i kabelgraven, dækkes denne med 20 cm komprimeret sand. Sandet forventes at kunne leveres fra lokale grusgrave, og det placeres i sanddepoter langs traceet, hvorfra det hentes løbende. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafledning fra kablet. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen Dok. 13/ /32

13 til omgivelserne, der bestemmer kabelforbindelsens evne til at overføre strøm. Der anvendes ca. 400 m 3 sand pr. tromlelængde, det vil sige ca. pr. km kabel. Over de 20 cm sand lægges et kraftigt rødt plastik-dækbånd til mekanisk beskyttelse af kabelsystemet. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, kontaktoplysninger mv. Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kabelsystemet, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive fordelt ud over tracéet. Figur 10: Kabelrenden efter udlægning af jord I områder med skrånende arealer, hvor der kan opstå en uønsket drænvirkning i sandlaget i bunden af kabelgraven, kan der lægges propper af ler (bentonit), der bryder sandlaget og dermed forhindrer horisontal drænvirkning. Kabelgraven - svarende til kabeltræk af en tromlelængde - må forventes at stå åben i maksimalt en arbejdsuge. Typisk vil renden blive gravet 1. dag, kabelsystemets tre kabler trækkes 2. dag og reetablering (tilbagefyldning af jord i kabelgraven) 3. dag. Ved to parallelle kabelgrave kan disse også forventes at være etableret indenfor en uge, idet arbejdet kan effektiviseres ved mere arbejde på samme sted. Deklarationsareal Efter anlægget er færdigt, vil det være omfattet af et servitutbelagt bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme. Det servitutbelagte bælte vil ligge indenfor arbejdsbæltet og bliver på 7 m per kabelsystem. I det servitutbelagte bælte må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med Energinet.dk. Dok. 13/ /32

14 2.2.4 Kabeludlægning Kabeludlægning foregår ved, at kabeltromlerne transporteres i en specialfremstillet kabelvogn, der kører tromlen ud til kabelgraven. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven, og spilwiren trækkes hen til den første kabeltromle, derefter trækkes kablerne ud enkeltvis. Kablet trækkes ud i kabelgraven på kabelruller, så kabelkappen ikke bliver beskadiget. Udtrækning omkring markante sving udføres ved hjælp af specielle ruller for at få tilstrækkelig stor bøjningsradius og for at sikre kablet mod at glide op ad skarpe kanter. Efter kabeltrækningen placeres kablet i graven. Udtrækning af 1 kabellængde varer ca. 1½-2 timer. I hver kabelgrav trækkes der sammen med kablerne 1-3 tomrør (d = 40 mm) med ud. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Lyslederinstallationerne følger kabeltracéet Muffearbejde For hver kabellængde skal kablerne muffes sammen. Dette arbejde foregår ved hjælp af en montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m. Arbejdsperioden for muffearbejdet til en muffegruppe, det vil sige samling af de tre kabler i kabelgraven (3 muffesamlinger), er ca. 5-6 arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn, da installationerne vil være nedgravet ca. 1,5 meter under terræn. Dok. 13/ /32

15 Figur 11: Muffesamlinger og dækplast Oplagspladser Der er behov for at etablere et antal oplagspladser i nærområdet ved et kabeltracé. Der er dels tale om depotpladser og dels om tromledepoter. Depotpladser er typisk på m², men afhænger af behov for oplag og omgivelserne. De anvendes hovedsagelig til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltraceet. Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler med højspændingskabler. Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 1-3 km kabeltracé, således at hver depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Da kabeltromler er meget tunge - vægten af en kabeltromle kan variere fra ca. 17 til 20 tons, - foregår transporten på blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer eller lignende, hvor der ikke er risiko for at skade naturen. Pladserne vil blive etableret ved at udlægge køreplader for at mindske risikoen for strukturskader. Figur 12: Eksempel på tromledepot Midlertidige kørespor Udover det arbejdsspor der bliver etableret langs med kabelgraven, vil der være behov for at benytte et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Disse kørespor anvendes til transport af kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Der vil alt efter jordbundsforhold blive udlagt køreplader. Dok. 13/ /32

16 2.2.8 Grundvandssænkning På strækninger med højt grundvandspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelgraven (ca. 2,0 m under terræn). Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. Når kablerne er lagt, lukkes plastdrænet, så det ikke længere bliver benyttet. Hvis der er tale om en mere lokal forekomst af vandrige jordlag foretages oppumpningen eventuelt via et sugespids-anlæg direkte i kabelgraven. For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes direkte til søer eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning eller spredning af okker, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og om nødvendigt med den ansvarlige miljømyndighed. Langs kabeltracéet er der tale om helt lokale grundvandssænkninger af meget begrænset varighed (1-2 dage). Ved muffesamlinger på kablerne kan der være tale om grundvandssænkninger på op til 10 dages varighed. I områder hvor undersøgelsesbæltet forløber gennem områder med særlige drikkevandsinteresser, kan der være skærpede krav til afværgeforanstaltninger i forbindelse med kabellægning og særligt herunder grundvandssænkning. Eventuelle skærpede krav fastlægges af miljømyndigheden i forbindelse med ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven Kabellægning ved underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablet blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, veje, beskyttede diger og evt. læhegn ikke bliver påvirket af gravearbejde. Kabeltracèet vil blive anlagt uden om søer og vandhuller, hvorfor der ikke vil ske en direkte påvirkning af disse som følge af anlægsarbejdet. Såfremt det i enkelte tilfælde er umuligt at føre kablet udenom, vil der blive foretaget underboring af søen. Underboring sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads på ca. 25 m² i den ene ende af underboringen, samt en mindre plads af samme størrelsesorden til sammensvejsning af plastforingsrør i den anden ende af underboringen. Underboringen sker inden etablering af kabelgrav på resten af strækningen. Underboring sker ved, at der bores et rørformet hul i jorden, i hvilket der placeres et plastforingsrør for hvert kabel. Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret, og foringsrøret fyldes efterfølgende med bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Den indvendige diameter på et foringsrør kan være ca mm, og den udvendige diameter kan ligge Dok. 13/ /32

17 mellem 180 mm og 200 mm. Dette kan dog ændre sig under projekteringen af projektet. Figur 13: Etablering af underboring Normalt er underboringer mellem meters længde. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores helt op til meter. Der er flere forhold, som afgør den mulige længde af en underboring, og det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Underboring ved vandløb skal holde mindst 1 meters afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet, og afslutningsvis opsættes markeringsstandere på begge sider af vandløbet. Jordbundsforholdene kan være afgørende for, om underboring kan udføres. For at fastlægge et boreprofil kan der udtages enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne skal medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-ups, det vil sige, at boremudderet (bentonit) skyder op i det terræn, som boringen føres under Gravekasse I forbindelse med det øgede antal af kabellægninger er der udviklet flere alternativer metoder til nedlægning af kabler. En af disse metoder, der eventuelt kunne være aktuel på dette projekt, er gravekassen. Princippet i kabelnedlægningen er stort set det samme som ved beskrivelsen af anlægsaktiviteterne som beskrevet i ovenstående afsnit, men den væsentligste forskel er, at kablerne først udlægges, hvorefter det nedgraves løbende gennem en specialudviklet gravekasse (se Figur 14). Opbygning Gravekassens opbygning består af to dele. I den forreste del føres højspændingskabler og lyslederrør ned i kabelgraven og styres på plads, således at højspændingskabler og lyslederrør placeres med den ønskede indbyrdes afstand. Den bagerste del består overordnet set af en sandkasse, der sikrer, at der opnås den krævede sandopfyldning omkring højspændingskabler og lyslederrør. Dok. 13/ /32

18 Figur 14: Kabelnedlægning med gravekasse Arbejdsgang Arbejdsgangen ved anvendelse af gravekassen foregår ved, at muldlageret først afrømmes i den ønskede arbejdsbredde. Herefter udtrækkes kablerne mellem kørevejen og det afrømmede muldlag. Selve kabelgraven udgraves herefter i 4-5 meters stræk med profilskovl, der løbende placerer råjorden langs muldjorden for at sikre, at råjord og muldjord ikke sammenblandes. Herefter trækkes gravekassen igennem den 4-5 meter opgravede kabelgrav, hvorved højspændingskabler og lyslederrør placeres og tildækkes med sand og plastdækplader i én og samme arbejdsgang. Umiddelbart efter gravekassen føres råjorden løbende tilbage i kabelgraven, og der udlægges et tyndt advarselsnet samtidigt med, at kabelgraven komprimeres ved tryk fra gravemaskinens larvebånd. Afslutningsvis udlægges den afrømmede muldjord, og hele arbejdsarealet retableres ved harvning. Fordele ved gravekasse Ved anvendelse af gravekassen udgraves og tildækkes kabelgraven løbende i modsætning til den åbentstående grav. Ligeledes er en væsentlig forskel, at kablerne udlægges ovenpå jorden for derefter at blive ført ned i kabelgraven. Gravekassen er således ikke så sårbar overfor grundvandsholdige områder, som metoden med åbentstående grav er, idet kabelgraven kun er åben over en kort afstand i kort tid. I langt de fleste tilfælde ses der ikke behov for etablering af grundvandssænkning ved anvendelse af gravekasse. Grundvandssænkning etableres dog ved muffegrave, hvor de enkelte kabelender sammenføres Krydsning af lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis benyttes, hvis der er tale om krydsning af større lednings- eller røranlæg. Dok. 13/ /32

19 2.3 Anlægsarbejdernes varighed og anvendelse af maskiner til kabellægning Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for et antal anlægsmaskiner. Der er herunder (Tabel 2) angivet et skønnet omfang af antal og typer maskiner, som vil blive anvendt i anlægsperioden. Der er tale om en simpel opgørelse af omfanget af transportarbejdet opdelt i hovedaktiviteter og enhedsmængder baseret på Energinet.dk s erfaringer fra tilsvarende opgaver. Opgørelsen skal betragtes som overslagsmæssig med det formål at få et indtryk af en størrelsesorden af trafikarbejdet og driftstid ved anvendelse af entreprenørmaskiner. Opgørelsen er baseret på kabellægning over 2 km for 2 stk. 33 kv kabelsystemer. De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Antallet af timer, som maskinerne skal anvendes i pr. døgn, vil afhænge af, hvor vanskelige forhold der er til at udføre anlægsarbejderne i. Tabel 2: Anslået anvendelse af maskiner og anlægsarbejders varighed ved kabellægning af 33 kv kabler Tracé Skønnet antal og type maskiner Forventet varighed 33 kv kabler 1 stk. gravemaskiner, 7 til 32 tons 1 stk. rendegravere 2 stk. traktorer 2 pladsbiler 1 lastbil 1 gummiged 1 underboringsmaskiner 2 sandvogne 1 blokvogn 1 slamsuger 2 lastbiler for udlægning af køreplader 1 trækspil 3 blokvogne til levering af kabeltromler på depoter langs tracéet 1-2 lastbiler til levering af sand på depoter langs tracéet af anlægsarbejder 3 mdr. Dok. 13/ /32

20 2.4 Materialeforbrug til kabelanlæg Nedenfor er angivet hvilke materialer, som et kabel består af (Tabel 3) samt anslået forbrug til 33 kv kabler (Tabel 4). Opgørelsen er baseret på kabellægning over 2 km for 2 stk. 33 kv kabelsystemer. Tabel 3: Anvendte materialer til kabler Ledermateriale Ledertype Lederskærm Isolation Isolationsskærm Metallisk skærm Langsgående vandtætning Kappe Aluminium (Al) Massiv Runde tråde/komprimeret Profiltråde Segmenteret/Milliken Ekstruderet lag af halvledende materiale Ekstruderet PEX (krydsbundet polyætylen) Ekstruderet lag af halvledende materiale Al-/Cu-tråde i modspiral mod lederens tråde Foldet Al-laminat til radial vandtæthed (Svejset og/eller limet, kan erstatte tråde) Kvældbånd under og eller over skærmtrådende Ekstruderet PE, som regel med et ydre halvledende lag, med markering (tekst) Tabel 4: Anslået materialeforbrug til 33 kv kabel Materialer Mængde 33 kv kabler (aluminium, polyætylen) 30 tons ved 2 km/kabelsystem. For 2 kabelsystemer: 60 tons total. Bakkesand i kabelgrave Beregnes ud fra m 3 sand pr. tromlelængde på m Dok. 13/ /32

21 2.5 Kabelanlæg driftsfasen Kabler vedligeholdes ikke. Der sker derfor ingen aktiviteter på kabelstrækninger i driftsfasen, med mindre kablet rammes af en fejl. Hvis et kabel går i stykker, så graves ned til det fejlramte sted. Det fejlramte stykke af kablet fjernes og erstattes med et nyt kabelstykke. Kablet samles med muffer. Der anvendes samme procedure som ved etablering af kablet. Kabelfejl forekommer sjældent, og som hovedregel kun på grund af ydre påvirkninger som gravearbejder, der sker for tæt på kablerne. Kabler i det åbne land er beskyttet med et deklarationsbælte, og her forekommer fejl meget sjældent. Kabeltraceer i det åbne land inspiceres ved overflyvning med 1-2 års interval. Konstateres det ved inspektionen, at der gror træer med dybdegående rødder eller at der er sket f.eks. gravearbejder i deklarationsbæltet, så inspiceres dette nærmere. Træer med dybdegående rødder fældes og bortskaffes. Buske og anden vegetation tillades i deklarationsbæltet. Liste, over træer/buske som ikke kan tillades pga. dybtgående rødder, kan erhverves hos Energinet.dk. 2.6 Kabelanlæg demontering Den forventede levetid for kabelsystemer er ca. 40 år, og kablesystemer skrottes, når isoleringen er nedbrudt. I forbindelse med demontering af kabler vil der foregå anlægsarbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Der vil være behov for et arbejdsareal på ca. 18 meter langs med kabeltracéet, hvor råjord, muldjord og sand fra kabelgraven adskilles. Der etableres kørevej langs kabelrenden, eventuelt ved hjælp køreplader, hvis det er nødvendigt. Herefter opgraves kablerne, og de afskæres i passende længder, således at de kan blive transporteret fra arbejdsområdet til en dertil egnet oparbejdningsanstalt. Kablerne er opbygget af såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller og indeholder derfor ikke flydende materialer, som ved eksempelvis olie-isolerede kabler. Der er derfor ikke nogen forureningsmæssig risiko ved opgravning af kabelsystemet. Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. Metallet frigøres med henblik på genbrug, og plastisolationen fjernes fra metaller ved afskæring. Plastmaterialet kan findeles og genbruges ligesom metallerne. De steder, hvor kabelsystemet er etableret ved en styret underboring, kan kablerne trækkes tilbage ud af underboringen, og rørene vil herefter blive fyldt med bentonit og forseglet. Dok. 13/ /32

22 3. Stationsanlæg - anlægsbeskrivelse Nettilslutning sker direkte til den eksisterende Station Rønne Syd, idet stationen kun ligger ca. 2 km fra kysten. 3.1 Ændringer i Station Rønne Syd Tilslutningen til det eksisterende elsystem sker i Station Rønne Syd. Stationen skal derfor udvides. Figur 15: Eksempel på udvidelse af eksisterende stationsanlæg (det viste eksempel er Bredebro udendørs stationsanlæg, hvor et ny 150 kv stationsanlæg er koblet til en eksisterende 60 kv station med 2 stk. 150/60 kv transformere). Specifikke oplysninger vedrørende udvidelsen af Station Rønne Syd fremgår af Tabel 5. Tabel 5: Data vedrørende udvidelsen af Station Rønne Syd. Station Rønne Syd Nye anlægstyper Udvidelse af Rønne Syd med 33 kv kabeltilslutning etc. (50 MW). 33 kv bygning og to transformere til 60 kv inkl. udvidelser af 60 kv og en kompenseringsspole. Arealudvidelse udenfor eksisterende stationsareal Geografisk placering af udvidelse Højder 33 kv stationen skal placeres på nyt areal. Der kan kun udvides mod syd og øst med ca m 2 33 kv stationsbygning inkl. 33 kv GIS koblingsfelter, L x B x H = 18 x 8 x 7 meter Dok. 13/ /32

23 Station Rønne Syd Transformere og kompenseringsspoler, H = 6,5 meter Støjkilder nuværende Nye støjkilder 60kV afbrydere (impulslyde). 2 udendørs transformere ONAN L WA 90 db(a) (ONAN er en kode for køling: Oil Natural Air Natural, hvilket betyder, at der ikke anvendes pumper og heller ikke køleblæsere) 60kV afbrydere (impulslyde). 2 stk. udendørs transformere ONAN L WA 80 db(a) 1 stk. udendørs kompenseringsspole. ONAN L WA 80 db(a) Udgravningsdybder Ved samletanke til olieopsamling (op til 100 m 3 ) kan der være behov for at grave ned til ca. 5 meters dybde. Dybden afhænger af plads til rådighed og rumfanget af olieopsamlingstanken Figur 16 viser den eksisterende Station Rønne Syd samt det område, som kan blive inddraget i forbindelse med en udvidelse af stationen. Figur 16: Station Rønne Syd. Med sort er markeret det område, som kan blive inddraget i forbindelse med en udvidelse af stationen. Dok. 13/ /32

24 Der skal etableres et hegn rundt om området svarende til kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen samt en eventuel afskærmning mod visuelt indblik rundt om stationen, f.eks. i form af træer og buske. Herunder er enkelte anlægsdele beskrevet yderligere: En 33/60 kv udendørs transformer Transformeren er indbygget i en ståltank, som er fyldt med olie til elektrisk isolation og køling. Da den er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved udendørs placering, hvor den er eksponeret for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til døgnbemandet kontrolrum hos netselskabet. Der er således ingen risiko for udledning til miljøet. Kompenseringsspole En kompenseringsspole modvirker kablernes kondensatoreffekt. Uden spolen ville denne kondensatoreffekt betyde, at kablernes evne til at overføre energi ville blive begrænset. Spolen består af kobbertråd isoleret med papir og omviklet af en jernkerne. Hele konstruktionen er indbygget i en tank, som er fyldt med olie til elektrisk isolation og køling. En kompenseringsspole indeholder ca m 3 olie. Da den er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til døgnbemandet kontrolrum hos netselskabet. Der er således ingen risiko for udledning til miljøet. En kompenseringsspole afgiver en lavfrekvent brummen (frekvens på 100 Hz). Kompenseringsspoler etableres som udgangspunkt som udendørs anlæg. Hvis den ikke kan etableres som udendørs anlæg, så kan den, placeres indendørs i en bygning. 3.2 Anlægsarbejdernes varighed og anvendelse af maskiner til stationsudvidelserne Til udvidelse af stationsanlæggene vil der være behov for et antal anlægsmaskiner. Der er herunder (Tabel 6) angivet et skønnet omfang af antal og typer maskiner som vil blive anvendt i anlægsperioden. Der er tale om en simpel opgørelse af omfanget af transportarbejdet opdelt i hovedaktiviteter og enhedsmængder baseret på Energinet.dk s erfaringer fra tilsvarende opgaver. Opgørelsen skal betragtes som overslagsmæssig med det formål at få et indtryk af en størrelsesorden af transportarbejdet og driftstid ved anvendelse af entreprenørmaskiner. De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Dok. 13/ /32

25 Tabel 6: Oversigt over anlægsarbejders varighed og varighed af anlægsarbejder Station Skønnet antal og type maskiner Forventet varighed af anlægsarbejder Station Rønne Syd 1 gravemaskiner, 7 til 32 tons 2 rendegraver/minigraver 1 lastbil/dumper 1 gummiged 1 traktor med kran/lastbil med kran 1-2 personlifte mdr. 3.3 Materialeforbrug og råstoffer Til udvidelse af stationsanlæggene vil der være behov for en vis mængde materialer og råstoffer, samt fjernelse af råjord. De forventede mængde fremgår af nedenstående Tabel 7. Tabel 7: Forventet materialeforbrug og råstoffer til anlægsarbejder på transformerstationer Station Materiale Mængde Station Rønne Syd Råjord Grus (interne vejanlæg) Beton in-situ (fundamenter) Armeringsstål Stål galvaniseret m m m 3 20 tons 50 tons 4. Støj Stationer udsender akustisk støj under almindelig drift. Et jordkabel udsender ikke hørbar akustisk støj, men der vil være støj fra de tilknyttede overgangsstationer og transformerstationer. Anlægsfasen: I anlægsfasen (herunder nedtagning af luftledninger) vil der være støj fra diverse entreprenørmaskiner på områderne samt støj fra til og frakørsel af materialer til stationsområderne. Driftsfasen: I driftsfasen vil der være støj fra stationsanlæggene. Støjen er ikke konstant, men vil afhænge af spændingen og meteorologiske forhold. Da stationsanlæg som udgangspunkt etableres som udendørs luftisoleret (AIS) anlæg, så vil der internt i stationen være forbindelser mellem komponenterne, f.eks. transformere Dok. 13/ /32

26 og samleskinner, der er udformet som korte luftledninger. Den støj vil optræde som koronastøj. Styrken af koronastøjen afhænger især af spændingen, men også luftfugtigheden er afgørende for støjen, der er kraftigst i fugtigt vejr. Ud over koronastøj vil der fra stationsanlæggene komme støj fra større anlægskomponenter som transformere og kompenseringsspoler. Denne støj forekommer i alt slags vejr. Støjen stammer fra vibrationer i transformerens og kompenseringsspolens jernkerne (denne støj har en frekvens på 100 Hz), samt kølernes blæsere, når disse er i drift. Støjen stammer dels fra de eksisterende anlæg på de stationer, der udvides samt fra de nye komponenter, der etableres. For alle nye komponenter vil der blive stillet krav til leverandørerne om overholdelse af en maksimal lydeffekt. I nedenstående tabel er der udarbejdet en samlet oversigt over støjkilderne. Der kan forekomme impulslyde fra til- og frakobling af stationen samt tydeligt hørbare toner fra transformatorer mm. Tabel 8: Støjkilder stationsanlæg Støjkilde Eksisterende støjkilder Nye støjkilder: Samleskinner Station Rønne Syd 60kV afbrydere (impulslyde). 2 udendørs transformere ONAN L WA 90 db(a) (ONAN er en kode for køling: Oil Natural Air Natural, hvilket betyder, at der ikke anvendes pumper og heller ikke køleblæsere) Samleskinner (koronastøj) Koronastøj Transformere (udendørs) Kompenseringsspole (udendørs) 2 stk. L WA : 80 db(a) pr. stk. 1 stk. L WA : 80 db(a) Dok. 13/ /32

27 5. Ordliste/ordforklaring Afbrydere med SF6-gas: Svovlhexaflourid (SF6-gas) benyttes som isoleringsmedium i elektriske komponenter i eltransmissionsnettet. SF6-gas er en meget aggresiv drivhus-gas, og den er gange så kraftig som CO2 (se faktaboks). Da udledningen af SF6-gas er meget lille, har den historisk set kun udgjort omkring en promille af den samlede danske udledning af drivhusgasser opgjort i CO2 -ækvivalenter. Energinet.dk anvender SF6-gas i højspændingskomponenter over 100 kv. Derudover anvendes gassen som isoleringsmedium i særlige stationsanlæg kaldet GIS-anlæg (Gas Insulated Switchgear). Afspændingsmast: Afspændingsmaster har samme form som bæremaster men udføres i kraftigere stålprofiler. Afspændingsmasten har den egenskab, at den kan afspænde det træk ledningerne giver i masterne. Arbejdsareal: Areal, der anvendes under udførelse af et anlægsarbejde, men som ikke indgår i det færdige areal. Arbejdsbælte: Det samlede arbejdsareal, tracéet i anlægsfasen. Bentonit: Bentonit er en slags flydende ler, der har til formål at sikre en god varmeafledning. Bæremast: En bæremast er betegnelsen på den mastetype der bærer ledningerne. Ledningerne er ophængt i masten, men ikke fastgjort. Mastens formål er udelukkende at bære luftledningerne, men den er ikke bygget til at modstå trækket fra ledningerne. Depotpladser: Depotpladser er typisk m 2. De anvendes hovedsageligt til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til anlægsarbejdet langs kabeltracéet. Deklarationsareal/-bælte: Et areal under en luftledningsforbindelse eller omkring et kabel, hvor der vil der være anvendelsesbegrænsninger i driftsfasen. Deklarationsbælte (servitutbælte): Et areal under en luftledningsforbindelse eller omkring et kabel, hvor der vil der være anvendelsesbegrænsninger i driftsfasen. Arealet tinglyses, så der ikke kan iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Dok. 13/ /32

28 Demontering: Fjernelse af en eksisterende højspændingsforbindelse (her luftledningsanlæg). Fjernelse af ledere, master og nedbrydning af fundamenter indtil 1,5 meter under terræn, med mindre andet er aftalt med lodsejer. GIS: forkortelse for Gas Insolated. Betegnelse for koblingsanlæg, der er udført indkapslet i tætsluttende stålrørskonstruktion, og hvor de spændingsførende anlæg er isoleret fra omgivelserne med SF 6 gas. Højspænding: Højspænding betegner en høj elektrisk spænding, dvs. spændinger højere end V vekselstrøm eller V jævnstrøm. Højspændingsforbindelse/-system/-anlæg: Det samlede højspændingsanlæg, som udgøres af master og ledere kan også bruges til benævnelse af kabelanlæg. Jævnstrøm: Jævnstrøm er elektrisk strøm, der altid løber i samme retning. Modsat vekselstrøm, hvor strømmens retning hyppigt vendes. Jævnstrøm i form af HVDC (High Voltage Direct Current) anvendes i dag næsten udelukkende til at forbinde vekselstrømssystemer, der ikke svinger i takt, samt ved havkrydsninger. Jordlederkabel: Skal beskytte systemet mod lynnedslag. Kabelanlæg: Det samlede kabelanlæg, som udgøres af kabler og kabelovergangsstationer. Kabelovergangsstationer nævnes dog som regel separat. Kabellægning: Den betegnelse, der benyttes i forbindelse med nedgravningen af kablerne. Kabelovergangsstation (KOS): Overgangen fra luftledning til kabel sker i en kabelovergangsstation. (Forbinder luftledningsanlæg og kabelanlæg). Ved/på en kabelovergangsstation føres kablerne op ad jorden og tilsluttes luftledningsanlægget. Kompenseringsspole: Reaktoren kompenserer for reaktiv effekt, der genereres i kablerne og giver anledning til spændingsstigninger, idet den anvendes til at styre spændingsniveauet. Reaktoren er en spole med viklinger, der er indkapslet i en oliefyldt beholder. Den afgiver en lavfrekvent brummen. Da den er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved udendørs placering, hvor den er Dok. 13/ /32

29 eksponeret for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved evt. lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig en alarm til Energinet.dk s kontrolrum. Knækmast: Knækmast er betegnelsen for den mastetype, der anvendes på steder hvor linjeføringen ændre retning. Den minder i sin form og højde om de almindelige bæremaster, men har en synligt kraftigere konstruktion. Så de kan klare trækket. Ledningerne er fastgjort. Knækmasterne fungerer også som afspændingsmaster, altså har den egenskab at de kan afspænde det træk ledningerne giver i masterne. kv: En forkortelse for kilovolt. Volt (V) er en måleenhed for den elektriske spænding. Ledere: De strømførende tråde i et luftledningssystem. Benævnes ALDRIG som ledninger. Linjeføring: Lokalisering af kabel- eller luftledningsanlægget. Kan ikke i sig selv udgøre en påvirkning. Samme betydning som et tracé. Link-boks: En link-boks indeholder udstyr til jording af kablerne. Lyslederkabel: Til kommunikation og temperaturmåling (styring, overvågning og kommunikation). Luftledningsforbindelse/-system/-anlæg: Det samlede højspændingsanlæg, som udgøres af master og ledere. Mastefundament: Fundering af masten. De fleste master funderes med en monopæl. Monopælen vil typisk være meter lang og have en diameter på ca. 2 meter. Ved toppen af monopælen og under terræn støbes en betonplade på 5 m3 og med en tykkelse på omkring 1,50 meter og et areal på omkring 7 m2. Betonpladen vil blive afsluttet 0,5 meter over terræn. Pladefundamenter støbes i beton. Hvis jordbundsforholdene kræver det, kan der desuden være behov for at lave pladefundamenter af beton. Montagecontainer: Samlingen af kablerne og montagen af mufferne sker i en montagecontainer. Muffesamling: Samling af kablerne for hver kabellængde, sker ved hjælp af Dok. 13/ /32

30 samlemuffer - én for hver enkelt leder. Muffegrav: Ved hvert muffested udgraves en muffegrav. I bunden af muffegraven støbes en betonplade, der skal anvendes som fundament for samlemufferne. Overgangsstationer: Overgangsstationer anvendes ved overgang fra eksempelvis fra hav til land. Oplagspladser: Et areal der er afsat til opmagasinering af materiale. Eks. tromler med kabler, o.l. Der er dels tale om depotpladser og dels om tromlepladser. Planlægningsområde: Det område, som der skal laves kommuneplan for. Servitutbælte (deklarationsbælte): Et areal under en luftledningsforbindelse eller omkring et kabel, hvor der vil der være anvendelsesbegrænsninger i driftsfasen. Arealet tinglyses, så der ikke kan iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Styret underboring: Ved hjælp af en styret underboring er det muligt at styre et borehoved i en forudbestemt dybde uden opgravning. Styret underboring foregår mellem to gravede huller. Disse huller anvendes senere til opsamling af boremudder (bentonit). Styret underboring anvendes hvor normale graveforhold er vanskelige eller uhensigtsmæssige. Først bores det styrede borehoved igennem den planlagte strækning til modtagerhullet. Her påmonteres en REAMEREN og den nye ledning. Herefter trækkes REAMEREN og røret tilbage til starthullet. Under tilbagetrækning udvider REAMEREN det forborede borehul til den ønskede dimension. Tracé: Lokalisering af linjeføringen for enten kabel- eller luftledningsanlægget. Et tracé kan ikke i sig selv udgøre en påvirkning. Samme betydning som linjeføring. Transformerstation: Transformerstation forekommer, når der skiftes spændingsniveau, f.eks. fra 400 kv til 150 kv. (Når el-distributørerne anvender højspændingsledninger, skyldes det, at modstanden i ledningerne ville bevirke, at en spænding udsendt fra elværket på 230 V, ville være faldet for meget, inden den nåede frem til forbrugerne. Ved at anvende højspændingsledninger mistes mindre af spændingen undervejs, og den omdannes så til 230 V på Dok. 13/ /32

31 transformerstationerne.) Tromleplads: Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler med højspændingskabler. Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé, således at hvert depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Underboring: Underboring anvendes hvor normale graveforhold er vanskelige eller uhensigtsmæssige. Ved en underboring, bores der under et område, så det er muligt at krydse et område uden opgravning. Se Styret underboring. Undersøgelsesområde: Det område, der anmeldes til etablering af projektet. Inden for undersøgelsesområdet kan den endelige placering af hhv. master og kabel ændres under detailprojekteringen efter en afsluttet VVM-undersøgelse. Vekselstrøm: Vekselstrøm er elektrisk strøm, hvor strømmens retning hyppigt vendes. Modsat jævnstrøm, der altid løber i samme retning. Dok. 13/ /32

32 Dok. 13/ /32 Energinet.dk