Finanskrisen som katalysator for industripolitisk disintegration i EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanskrisen som katalysator for industripolitisk disintegration i EU"

Transkript

1 Finanskrisen som katalysator for industripolitisk disintegration i EU af Christian Winther-Jensen Mads Christian Grimmig Kobbernagel Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Sommerskole 2012 EU og virksomhederne fra København til Bruxelles v/ professor Peter Nedergaard 4. september

2 Indhold 1 Indledning Introduktion Problemformulering Hypotese 5 2 Metode Undersøgelsesdesign Begrebsforståelse 6 3 Analyse Overordnede faser i europæisk industripolitik Fase 1 europæiske mastodonter Fase 2 rammepolitik fra national champions til market champions Argumenter for og imod den strategiske støtte Medlemsstater protektionistiske individualister? Tyskland korporatisme og status quo? Storbritannien leder af den europæiske markedsliberalisme? Frankrig Staten som storentreprenør i industrien Sammenfatning af cases Finanskrisens konsekvenser tilbagevenden til selektiv industripolitik? Tab af konkurrenceevne og afindustrialisering Europa-Kommissionen generisk og horisontal industripolitik? Europa-Kommissionen modarbejder sektorspecifikke tiltag? 32 4 Diskussion Sektorspecifikke tendenser Industripolitik i EU aggregat af medlemslandenes interesser eller supranational politikdannelse? Industripolitikkens første fase nationale særinteresser Industripolitikkens anden fase markedsorientering Industripolitikkens tredje fase decentralisering af industripolitikken? 38 5 Konklusion 39 6 Litteraturliste 41 2

3 1 Indledning 1.1 Introduktion Finanskrisen har haft voldsomme konsekvenser for den europæiske økonomi. Konsekvenser, der kan mærkes for den enkelte borger. I begyndelsen af 2008 lå arbejdsløsheden i EU på 6,8 %, mens den i dag er steget til 10,4 % (Eurostat, 2012a). Spanien er det mest dramatiske eksempel med en stigning på 16,9 procentpoint fra 7,9 % til 24,8 % (ibid.). Som en naturlig følge har det skabt et enormt pres på politiske ledere for at skabe jobs. Presset på arbejdsmarkedet er et strukturelt problem de kommende år, men EU presses også på en anden front. Globaliseringen og den medfølgende konkurrence fra især Asien med Kina som primus motor udgør også en væsentlig udfordring for Europa. Afindustrialisering, outsourcing og kreativ destruktion har flyttet mange jobs ud af Europa. Hvor man for nogle år siden talte om, at Vesten skulle overleve som videnssamfund, har man i dag indset risikoen for reelt at blive udkonkurreret på uddannelsesområdet, da der investeres heftigt i vidensinstitutioner i andre lande. Faren er dobbelt, idet tab af produktionsarbejdspladser i længden også medfører tab af muligheden for at innovere. Selvom Richard Florida i 2002 med succes beskrev the rise of the creative class, står det klart i dag, at denne kreative klasse ikke alene kan agere vækstmotor. Forskning og udvikling er så at sige afhængig af at have produktionen tæt på sig. Kina gjort brug af en vækstmodel, hvor man har udvalgt sektorer, hvor man fra statslig side har skabt national champions. I 1960 erne og 1970 erne havde industripolitikken i EU et lignende fokus, hvor man så at sige forsøgte sig med en pick the winners-strategi for at skabe virksomheder, der kunne hamle op med de store, amerikanske multinationale selskaber - de såkaldte European Champions. I 1980 erne samtidig med at New Public Management gjorde sit indtog i forvaltningstænkningen skiftede fokus til en mere markedsorienteret konkurrence, hvor man ikke længere valgte vinderne, fordi rational choice-modeller kunne vise, at udfaldet tit blev til picking the losers i stedet (se fx Baldwin & Robert-Nicoud, 2007). Derfor 3

4 er det bemærkelsesværdigt, at Kina i dag opererer med langt højere vækstrater end Europa, selvom de kører med en model, som Vesten har skrinlagt. Mens Kina buldrer derudaf, står EU med stagnerende vækst og høj arbejdsløshed. Derfor har EU også sat fokus på jobskabelse som prioritet nummer ét. Blandt andet skal vækststrategien Europe 2020 ses i lyset af denne dagsorden. Men hvordan sikrer EU, at målene nås? Hvilken strategi anvendes der for at få flere i arbejde, og hvor skal jobbene komme fra? Der er en lang række strategiske afvejninger for EU i forhold til, hvordan erhvervslivet igen kan skabe jobs og blive konkurrencedygtige. Én af de væsentligste er hvilken slags industripolitik, som fællesskabet skal føre i en krisetid. 1.2 Problemformulering På baggrund af de ovenstående overvejelser ønsker vi derfor at besvare følgende problemformulering: Medfører finanskrisen samt den øgede konkurrence udefra et øget incitament for medlemsstater i EU til at føre selektiv industripolitik? Da det i løbet af 1980 erne og 1990 erne blev evident, at afindustrialiseringen var kommet for at blive, og at mere og mere produktion ville blive flyttet til de asiatiske tigerøkonomier på grund af deres billige arbejdskraft, blev mantraet for Europa, at man i fremtiden ville skulle overleve på videnstunge industrier. Man kan argumentere for, at et sådant ræsonnement giver incitamenter for europæiske policymakers til at støtte selektivt. På samme måde er det vores mistanke, at en finanskrise skubber i retning af mindre diversificering af midler til alle sektorer på generelle vilkår, men større centrering af ressourcer omkring sektorer med umiddelbart højt potentiale for merværdi og vækst. Samtidig må man overveje, om ikke presset på politikerne for at bevare arbejdspladser, øger incitamentet for dem til at holde hånden under urentable foretagender i sektorer, der beskæftiger store antal arbejdere. Selvom vækst måske primært kunne tænkes at komme fra iværksætteri og forskning, skifter fokus til at konservere det bestående. 4

5 1.2.1 Hypotese Vores hypotese er i forlængelse af ovenstående således, at finanskrisen har skabt en følelse af øget behov for protektionisme i de enkelte medlemsstater, hvilket, ceteris paribus, vil få medlemsstater til at flytte sig på kontinuummet fra rammevilkår mod selektiv industripolitik. 2 Metode 2.1 Undersøgelsesdesign Vores research question fordrer som udgangspunkt en vis eksplorativ tilgang. Det er tilfældet, da opgaven har til formål at undersøge de tendenser, der gør sig gældende på det industripolitiske område. Fokus er således på at afdække virkeligheden og facilitere forståelse af den konkrete problemstilling, og ikke nødvendigvis skabe ny teori. Det afholder os dog naturligvis ikke fra at inddrage teoretiske ræsonnementer, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk i forbindelse med diskussionen, hvor distinktionen mellem, om der på industriområdet er selektive tendenser eller ej, i høj grad hviler på et teoretisk fundament. Qua sin eksplorative karakter fordrer opgaven derfor en lettere induktiv tilgang, men da opgaven også indeholder elementer, hvor integrationsdiskussionen fra et teoretisk perspektiv spiller en central rolle, har den ligeledes et vist deduktivt præg (Hellevik, 2002: 81). I metodologisk øjemed tenderer opgaven mod at have en mere kvalitativ karakter. Rationalet bag dette er, at vi har til hensigt at søge at indfange tendenser indenfor det industripolitiske område på EU plan for at parre dem med effekterne af finanskrisen, der med globaliseringen som katalysator meget vel kunne have en påvirkning på industripolitikken i det europæiske fællesskab. I forhold til teorianvendelse gør vi i vid udstrækning brug af en udfyldningsstrategi ved at [ ] trække nye teorier ind i undersøgelsen [ ], så længe man herved opnår en større indsigt i det pågældende fænomen (Antonsen et al., 2000: 47). Det gør vi ud fra en antagelse om, at to eller flere teorier, der supplerer hinanden, vil øge den samlede forklaringskraft sammenlignet med anvendelsen af dem hver for sig. Implicit i denne antagelse ligger således, at vi ikke a priori mener at kunne udvælge en grand theory, der kan forklare den samlede variation inden for industripolitiske incitamenter og handlingsmønstre. Vi behandler så at sige teo- 5

6 rier som værende middle range og beror os på den synergieffekt, der kan opnås imellem de enkelte bidrag. I diskussions- og perspektiveringsdelen læner vi os over mod en konkurrencestrategi, hvor vi sætter neofunktionalismen over for intergovernmentalismen i et forsøg på at afsøge forklaringer på de forskellige skift i europæisk industripolitik. Denne opgave falder ind under, hvad man kan beskrive som et casestudie. Tilgangen til casestudiet er motiveret af Gerring, der definerer det som:...[a]n intensive study of a single unit with an aim to generalize a larger set of units (2004: 341). I modsætning til store N-studier har casestudiet fordel af at kunne benytte sig af thick descriptions (Geertz, 1973). Argumentet for brug af denne metode bygger på, at man skaber a better understanding of the whole by focusing on a key part (Gerring, 2007: 1). 2.2 Begrebsforståelse Nærværende opgaves forståelse af industripolitik baserer vi på en distinktion mellem to typer af intervention: Sektorspecifik og horisontal. I vidt omfang applicerer vi definitionen, man finder hos Cowling et al.: Sectoral measures are designed to influence performance of different industries or sectors within the economy while horizontal measures aim to influence the overall performance of the economy and the competitive framework in which firms operate. (1999: 20) Der er imidlertid visse forbehold at tage i anvendelsen af vores definition. I første omgang må man være varsom med ikke at tolke den for simplistisk: Sektorspecifik og horisontal står ikke per se i et direkte modsætningsforhold, hvorfor det er vigtigt ikke at betragte dem som gensidigt ekskluderende. Cowling et al. går så vidt som til at kritisere den hidtidige begrebsliggørelse af industripolitikkens tilgange for at bygge på en falsk dikotomi mellem horisontale og vertikale foranstaltninger: It is, therefore, important to note that while the objectives of industrial policy may have shifted away from the sector-specific support towards more generic 6

7 support [ ], the instruments and implementation of industrial policy still incorporate significant sectoral elements (1999: 20) Grunden til, at vi mener, at man alligevel bør operere med en analytisk differentiering mellem sektorspecifikke og horisontale tiltag, er, at to vidt forskellige logikker gør sig gældende inden for dem. Helt klassisk kan man betragte det ud fra økonomidisciplinens mest basale forskningsobjekt: Udnyttelse og allokation af knappe ressourcer i samfundet. Netop i den optik giver vertikal industripolitik måske intuitivt mening. Med fare for at være en anelse reduktionistisk kan man ud fra et rational choice-perspektiv argumentere for, at politikere helst vil satse på de industrier/sektorer, de tror, der giver størst return of investment og dermed udnytter de knappe ressourcer mest optimalt. I stedet for at skabe ens rammevilkår for alle virksomheder, går man ind og støtter selektivt. Altså en tilgang, hvor man yder eksplicit support til udvalgte sektorer, der anses som strategisk vigtige for den internationale konkurrence (jf. Maincent & Navarro, 2006: 8). Modsat er tankegangen med rammetilgangen: Her er det de underliggende betingelser, der skal skabe gode vilkår for alle, hvorefter det må være op til markedskræfterne at udføre en form for naturlig selektion, hvor ineffektive virksomheder går konkurs og sektorer organisk opstår, udfolder sig eller forgår. Det bliver afvist, at regeringer skulle kunne være i stand til at udse sig vindere og tabere da politikere og embedsmænd ikke har perfekt information anses det som usandsynligt, at de skulle kunne være bedre dommere end markedet selv. Denne tilgang kunne man kalde pro-market (ibid.). Endelig er det også værd at nævne en anden form for direkte støtte fra regeringer til industri, hvor hjælpen gives til [ ] large ailing companies to avoid the social consequences of large industrial bankruptcies or major restructuring. (ibid.). I USA har navnlig store bilfirmaer (fx Chrysler og General Motors) og banker (Goldman Sachs, Morgan Stanley m.fl.) modtaget enorme bailouts i forbindelse med finanskrisen. I løbet af opgaven vil vi også kigge på europæisk praksis med denne strategi kaldet lame duck-støtte med reference til den sidste, ofte lidt magtesløse, periode af en siddende præsidents valgperiode. 7

8 3 Analyse 3.1 Overordnede faser i europæisk industripolitik Man kan argumentere for, at den europæiske industripolitik kan opdeles i flere tematiske faser. Den første fase er præget af selektiv støtte til nationale virksomheder, og kan siges at være foregået fra Anden Verdenskrigs afslutning til 70 erne. Den anden fase kan beskrives som værende karakteriseret ved en mere markedsliberal tilgang med horisontale politikker og strækker sig fra 70 erne frem til 00 erne. Den tredje fase, som man kun kan se konturerne af på nuværende tidspunkt, har udgangspunkt i finanskrisens start i 2008, med udgangspunkt i hvilken man kan argumentere for, at medlemslandene i EU-samarbejdet alt andet lige har fået en række incitamenter til at føre en mere protektionistisk industripolitik. Denne overordnede beskrivelse vil blive konkretiseret i det følgende Fase 1 europæiske mastodonter Selvom det ofte er blevet fremført, at anden verdenskrig var med til at bringe USA ud af The Great Depression, der fulgte af børskrakket i 1929, ville et udsagn om krigens gavnlige effekt for Europas produktivitet blot være en variation over den kendte broken window fallacy (Bastiat, 1850). I praksis havde krigen lagt kontinentet øde, og USA virkede lysår væk i velstandsniveau. Ved krigens afslutning var det derfor også højeste prioritet at få lukket det konstaterede technology gap i forhold til USA. Særligt på områder med naturlige monopoler eller med afgørende betydning for økonomien gik staten i mange tilfælde ind og støttede massivt i fx jernbane, elektricitet og andre infrastrukturelle projekter. Med finansiering fra blandt andet statssubsidier og Marshall-planen begyndte fx den europæiske stålindustri at overføre teknologi udviklet i USA til moderniseringen af egne valseværker (Ranieri, 2002) målet var at opnå en catching up-effekt så hurtigt som muligt. Denne hensigt til trods var hullet ikke lukket i 1960 erne. Selvom man brugte termen wirtschaftswunder om den hurtige økonomiske rekonvalescens i Tyskland og generelt havde genvundet fordums styrke og mere til, var Europa bagud i forhold til det land, der satte benchmarken. Samtidig var Japan begyndt at røre på sig med styrket konkurrence på verdenshan- 8

9 delsmarkedet til følge. Europæiske ledere følte sig derfor kaldet til at føre en højere grad af aktivisme: European firms were losing ground to their American rivals in high-technology industries such as aerospace and electronics, and government support was thought to be necessary if the lag was to be corrected. At the same time some of Europe s older industries such as textiles and shipbuilding were hard hit by competition from low-wage countries; some governments sought to slow down the decline through state-financed rationalisation schemes. (Owen, 2012: 5) Den europæiske industripolitik i 1960 erne var altså i høj grad et modtræk til et eksternt pres og kan som sådan karakteriseres som reaktiv snarere end proaktiv. USA var first mover i udviklingen af nye områder, og teknologiinnovation blev støttet ret tungt via forsvarsprogrammer epitomized by the scale and might of IBM (Kende, 2000: 142). I Europa var dette bevis på to ting; for det første, at man måtte støtte den nye computerindustri, og for det andet at effektiv regeringsstøtte potentielt kan være kritisk i udviklingen af spirende industrier (ibid.). Denne tankegang blev således omdrejningspunkt i en ny strategi om at udvælge og udvikle såkaldte national champions. Den grundlæggende idé bag begrebet national champions er, at der er tale om virksomheder, der enten er skabt på baggrund af støtte fra staten eller er beskyttet af staten gennem lovgivning (protektionisme). Støtten baserer sig på, at virksomheden vurderes til at have potentiale til at blive markedsførende, skabe arbejdspladser eller producere billigt til det nationale marked. Støtten kan også have baggrund i, at arbejdspladser skal forblive nationale, hvis en stor virksomhed er ved at gå konkurs. Staten kan på den baggrund motivere til, at nationale virksomheder lægges sammen, eller at en enkelt virksomhed får gunstige betingelser, økonomisk eller finansielt, således at den får en størrelse, der giver mulighed for at udnytte stordriftsfordele til en billigere og mere effektiv produktion (McGuire, 2006: ). Særligt for denne betegnelse er således, at der sker en sammensmeltning af økonomiske og politiske hensyn, hvor staten øver indflydelse over markedsmekanismerne på nationalt eller endda internationalt plan. 9

10 Mens industripolitikken fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til 60 erne baserede sig på at opbygge den europæiske industri efter ødelæggelserne og indhente USA, bød 70 erne på en bekymrende udvikling, hvor der ikke længere var tale om, at staterne søgte at opbygge en egentlig industri, men at det blev nødvendigt at finansiere redningspakker til industrivirksomheder, der ellers ville gå konkurs med negative effekter for den nationale økonomi samt arbejdsløshed som følge. Baggrunden for denne udvikling havde sit udspring i den internationale politiske og økonomiske udvikling: This defensive aspect of industrial policy the attempt to rehabilitate distressed industries - became more prominent in the difficult economic conditions that followed the increase in oil prices in 1973/74. Several industries, including steel and some branches of the chemical industry, were struggling with severe excess capacity. (Owen, 2012: 5). Således kan oliekrisen i 70 erne ses som et tydeligt eksempel på de negative eksternaliteter af hvad man, med et efterhånden meget tvetydigt begreb, kan betegne som globaliseringen. Man kunne således ikke blot nøjes med at holde øje med udviklingen i USA, men var også nødt til at reagere på politiske og økonomiske ændringer i andre dele af verden. Det stillede nye krav til de europæiske nationalstater, hvilket gjorde det klart, at der var behov for en reorientering af industripolitikken med løsninger, der ikke blot var funderet på nationalt plan løsningerne skulle komme på europæisk plan Fase 2 rammepolitik fra national champions til market champions Med introduktionen af blandt andet det indre marked skete imidlertid et skifte med øget fokus på konkurrence til følge. Anført af Storbritannien, der ifølge den klassiske Varieties of Capitalism-tilgang (se Hall & Soskice, 2001) hælder mod idealtypen Liberal Market Economies (LME), begyndte medlemsstaterne og EU at arbejde frem imod en mere rammebetonet lovgivning, der stækkede regeringers evne til at støtte og beskytte udvalgte sektorer. Transitionen kom som led i en erkendelse af, at policymakers havde tendens til at overvurdere market failures og undervurdere government failures. Netop med baggrund i et ønske om at lukke det nævnte technology gap i forhold til USA, havde tankegangen været, at visse 10

11 nødvendige sektorer måtte fremelskes via centraliseret selektion frem for at opstå organisk på åbne markedsvilkår. Mens 1960 erne og 1970 erne altså var præget af støtte til specifikke brancher, og endda et særligt fokus på skabelsen af national champions, bød 1980 erne og i særdeleshed 1990 erne på en reorientering af industripolitikken [ ] away from sectorial initiatives towards horizontal industrial policies (Cowling et al., 1999: 17). Baggrunden var en tvivl om, at den direkte støtte til virksomheder i EU der som bekendt baserede sig på en nedkøling af den europæiske økonomi som følge af produktivitetsforbedringer i Japan og andre asiatiske økonomier samt en teknologisk kløft i forhold til USA havde den ønskede virkning. Tvivlen blev næret af, at de europæiske virksomheder mistede konkurrencekraft på verdensmarkedet. I stedet for national champions blev de karakteriseret som sleepy giants (Foreman-Peck & Federico, 1999: 445). Ydermere blev man på nationalt plan bekymret for, om den forventede pay-off overhovedet ville komme i form af særlige privilegier, vækst og skabelse af arbejdspladser til borgerne. Strukturel arbejdsløshed og faldende vækst i 1980 erne bekræftede denne frygt national champions var ikke i stand til at forandre denne udvikling (ibid.). Denne udvikling fik betegnelsen eurosclerosis. Den manglende konkurrenceevne blev set som den centrale udfordring, og løsningen baserede sig igen efter amerikansk og japansk forbillede på en mere liberal markedsøkonomisk model: At the European level the change in thinking about how economies should be organised was reflected in a series of measures aimed at removing the remaining barriers to the crossborder movement of goods and capital (Owen, 2012: 24). På europæisk niveau søgte man således løsning via en yderligere udbygning af det indre marked, med dertil følgende dybere integration på området som konsekvens. Formålet var at skabe et indre marked, der kunne skærpe konkurrencen i Europa med forøget konkurrenceevne som hjørnesten i projektet: A wider market would enhance competitiveness and [ ] could increase the effectiveness of cross-border trade as a stimulus to efficiency (Foreman-Peck & 11

12 Federico, 1999: 454). Markedsfokusset blev yderligere forstærket af, at New Public Management (NPM) gjorde sit indtog i den offentlige og internationale forvaltning. Et af kendetegnene ved NPM var, at der i modsætning til tidligere var et eksplicit liberalt markedsfokus både i forhold til, hvordan den offentlige administration skulle styres, men også i relation til hvordan man forholder sig til det private marked (Lane, 2000). Tilgangen indeholder altså inspiration fra den private sektor, hvor konkurrence er et af nøglebegreberne. Overgangen til en mere liberalt orienteret tankegang var altså sigende for perioden. Udover forstærket integration, samt målet om at skabe fri konkurrence på markedet, var den politiske agenda fra Kommissionen derfor også præget af en markedsliggørelse, hvilket tydeligt kunne læses ud af Lisabon-programmet: The aim of the Lisbon agenda, adopted by member states in 2000, was to make the European Union the most competitive and dynamic knowledge-based economy in the world capable of sustainable economic growth with more and better jobs (Owen, 2012: 39) Udover at have målsætninger, der i høj grad lagde vægt på vækst og jobskabelse, var et vigtigt karakteristika, at Lisabon-programmet søgte at skabe bedre rammevilkår for industrien. I modsætning til den sektorielt rettede støtte til bestemte nationale virksomheder var der her tale om tiltag, hvor man stræbte mod at fokusere på generelle konkurrencevilkår. Argumentationen baserede sig på, at globalisering skabte et øget konkurrencemæssigt pres derfor var det nødvendigt at skabe et erhvervsklima, der faciliterede virksomheder som grundlæggende var konkurrencedygtige (ibid.: 44). Fokus flyttede sig altså fra nationale markeder til globale. At skabe konkurrencedygtige virksomheder krævede ikke blot, at der var fokus på virksomhederne separat, men også det bagvedliggende samfund skulle reformeres. I nedenstående figur (figur 1) er de generelle mål, der ligger til grund for Lissabon-programmet ridset op. 12

13 Figur 1 Lissabon-programmet preparing the transition to a knowledge-based economy and society by better policies for the information society and R&D, as well as by stepping up the process of structural reform for competitiveness and innovation and by completing the internal market; modernising the European social model, investing in people and combating social exclusion; sustaining the healthy economic outlook and favourable growth prospects by applying an appropriate macro-economic policy mix. Kilde: EurActiv, Liberaliseringstendenserne og fokus på globaliseringen har altså skabt et politisk fokus på skabelsen af gode rammevilkår i form af øget konkurrence. Som effekt af denne agenda kan man argumentere for, at Europa-Kommissionen, og de andre supranationale institutioner i EU i det hele taget, har tilegnet sig flere beføjelser. Således har...eu i forhold til statsstøttepolitikken og hovedparten af konkurrencepolitikken enekompetence, mens EU og medlemslandene deler kompetence med hensyn til indre markedslovgivningen (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004). Integrationen, der er sket som følge af de horisontalt rettede rammeprogrammer, hvor Kommissionen har fået overdraget flere kompetencer fra medlemsstaterne, er blevet intensiveret. Det er således blevet vanskeligere for medlemslandene at føre en industripolitisk linje, der fremmer særinteresser, da det kan være med til at skade skabelsen af et indre marked med symmetri i reguleringen. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om det er lykkes helt at skabe et marked med fri konkurrence. Denne skepsis kommer af, at det til dags dato ikke er lykkedes alle medlemslande at leve op til Lissabon-programmets mål. Overordnet set fungerer konkurrencen i EU, men nogle lande har stadig ikke formået at skabe de rammebetingelser for virksomhederne, som forudsættes i Lissabon-programmet: 13

14 The performance among EU countries is quite mixed, with some countries, particularly the Nordic ones, scoring well in all of the Lisbon dimensions, and other countries, particularly those in southern Europe, doing much less well across all areas measured. (Blanke & Lopez-Claros, 2004: 12) Slående ved dette program er, at det tydeligt er barn af den neoliberale bølge, der skabtes med grobund i udviklingen i 1980 erne og 1990 erne, hvor der på det industripolitiske område skabtes en critical juncture. Ideen om sektorspecifik støtte til national champions blev aflivet til fordel for et paradigme, der i hvert fald på overfladen lægger vægt på, at det er markedet der er i centrum. Der skete således, hvad man kan beskrive som en diskursiv udvikling fra national champions til market champions. 3.2 Argumenter for og imod den strategiske støtte Den strategiske tilgang til industripolitik er omdiskuteret, om det så er via direkte statsstøtte eller mere indirekte metoder såsom offentlige indkøb, der tilgodeser visse producenter, handelsbeskyttelse i visse sektorer eller på anden måde lempelige forhold for virksomheder, fx i forhold til konkurrencereglerne. Som kritisk skyts mod selektiv industripolitik er nemlig ofte rettet dens karakter af at være en slags beggar-thy-neighbour-politik 1. Hvis ét europæisk land støtter en specifik sektor eller et specifikt firma med henblik på at øge konkurrenceevnen, vil det give incitamenter for andre lande til at gøre det samme med fare for [ ] triggering a trade or subsidy war by competing countries (Maincent & Navarro, 2006: 15). Brander (1995) opstiller ved hjælp af spilteori ovenstående problematik som en udgave af det klassiske fangernes dilemma, hvor to regeringer begge har incitament til at intervenere, men, såfremt de gør det, bliver stillet værre end i udgangssituationen, hvor ingen subsidieres. Argumentet er her, at regeringers indblanding leder til administrationsomkostninger og velfærdstab, hvorfor passivitet er den optimale strategi. 1 Engelsk for bring din nabo til tiggerstaven. Dvs. en politik, der fremmer handelsbalance eller beskæftigelse i ét land på bekostning af et eller flere andre lande. Gyldendals encyklopædi nævner bl.a. devaluering, eksporttilskud og told som eksempler. 14

15 Men hvorfor blander regeringer sig så overhovedet i markedet i første omgang? Markedsfejl der beskriver en situation, hvor allokationen af varer og tjenesteydelser er inefficient på et frit marked og dermed ikke optimal i samfundsøjemed er oftest begrundelsen fra regeringer for at involvere sig aktivt. Markedsfejl opstår og eksisterer primært i forbindelse med markeder med offentlige goder, eksternaliteter, informationsasymmetri og barrierer for adgang til markedet. Dette til trods er et traditionelt argument mod industripolitsk regeringsinterventionisme, at de negative effekter af såkaldte government failures i overvejende grad overstiger de markedsfejl, indgrebene er sat i verden for at udbedre. Kritikerne peger på, at politisk industripolitik er determineret af en lang række usikkerheder og risici: [It is] targeted on a loosely-defined set of market imperfections that are rarely observed directly, implemented by bureaucrats who have little capacity to identify where the imperfections are or how large they may be, and overseen by politicians who are prone to corruption and rent-seeking by powerful groups and lobbies 2 (Rodrik, 2009: 1). I lyset af ovenstående citat kan man i virkeligheden anskue debatten som en slags satellit af den generelle akademiske debat om den politiske økonomi, hvor keynesianismens meritter i forskellige former stadig den dag i dag diskuteres i vidt omfang: Skal regeringer give stimuli til økonomien som et hele, og er det overhovedet muligt? Det er blevet fremført i forhold til industripolitikken, at empirien i princippet burde kunne løse fejden mellem de to standpunkter men området er stadig dårligt belyst på andet end teoretiske vilkår (Rodrik, 2009). Samtidig kan man spore tvetydige tendenser i de cases, der er analyseret på området de fleste cases peger i retning af fejlslagne politikker, der har givet meromkostninger, men Airbussamarbejdet fremhæves ofte som en succes (Johnson & Turner, 2006: ), om end der i litteraturen også sættes spørgsmålstegn ved rigtigheden heraf (se fx Seabright, 2011, der skriver om skjulte omkostninger ved politisk support til industri). 2 Retfærdigvis skal det nævnes, at Rodrik selv argumenterer for, at regeringer skal involvere sig i et vist omfang. Citatet ovenfor er hans version af den gængse kritik inden for feltet. 15

16 3.3 Medlemsstater protektionistiske individualister? Ét er hvad der af økonomer beskrives som førende til et efficient nationalt eller internationalt industrimarked, noget andet er hvordan virkeligheden faktisk ser ud. I følgende afsnit søger vi at beskrive udviklingen i industripolitikken i tre cases: Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Baggrunden for dette er tofoldig: For det første at undersøge om den generelle udvikling i EU s industripolitik er gældende i alle tilfælde, og for det andet for at belyse hvorledes nationale hensyn og traditioner spiller ind på industripolitikken Tyskland korporatisme og status quo? Tyskland kan karakteriseres som tilhørende den idealtype af samfundsmodeller, der er kendetegnet ved korporatistiske træk (Eising, 2007: 393). I litteraturen beskrives denne type stat som tilhørende gruppen af koordinerede markedsøkonomier. Sammenlignet med liberale markedsøkonomier er de koordinerede markedsøkonomier kendetegnet ved en større stat, der generelt har større tillid i befolkningen, end hvad der ellers er tilfældet (Kiese et al., 2010: 1067). I Tyskland er der således en stærk stat, der koordinerer sine politiske initiativer med indspark fra vigtige interessenter, der indgår i et formelt samarbejde med formålet at skabe solide politiske beslutninger. Således tages beslutninger gennem collective action through tripartite relationships between the state, associations and chambers representing the business sectors, and trade unions (ibid.: 1075). Særligt den tyske udgave kan betegnes som the corporatist conservative model, where social rights are based on the professional and familial situation of the individual (Raveaud, 2007: 414). Den korporatistiske tilgang til politik gør, at der skabes stærke relationer og en form for organisk relation mellem virksomheder. Dette influerer hele den tyske erhvervsmodel, hvor der eksisterer close links between companies and banks; limited recourse to equity markets; continuous investment in workforce skills; and patient, long-term investment in the development of new products and processes (Owen 2012: 18-19). Man kan således argumentere for, at den tyske model skaber et samfund med stor sammenhængskraft. Set i dette lys skulle man tro, at Tyskland i høj grad burde være præget af en industripolitik med sektorspecifik støtte. Det har dog på igen måde været den overordnede tendens: 16

17 In a fundamental break with the autarkic, state-controlled policies of the Nazi era, the Christian Democrat party that won power in the first federal elections in 1949 was committed to the principles of Ordo-liberalism a belief in free markets, a vigorous competition policy and a limited role for government. Although there were some deviations from this stance, especially in the 1970s when the Social Democratic party entered government, state intervention in industry was much less than in the UK or France in the first thirty years after the war. (Owen, 2012: 5) På trods af en stærk tradition for regulering gennem en koncis lovgivning, har udgangspunktet i Tyskland været, at markedet selv bedst var i stand til at skabe forholdene i industrisektoren. Selvom den overordnede tendens er, at et markedsliberalt paradigme er blevet foretrukket, er der dog også tendenser, der går i den protektionistiske retning. Disse er dog blevet skabt af de etablerede virksomheder, der har skabt et miljø, hvor der er betydelige barrierer til specifikke markeder. Det har baggrund i de stærke relationer, der eksisterer på det private marked i Tyskland. Et tydeligt eksempel på denne tendens kan findes inden for medicinalindustrien, hvor de etablerede medicinalfirmaer har været med til at skabe vanskelige forhold for nye virksomheder og således mere gunstige forhold for deres eget virke (McGuire, 2006: 899). Ovenstående eksempel er udtryk for den udvikling som Tyskland gennemgik i 80 erne og 90 erne, hvor de markedsliberale tendenser der var herskende i de første årtier efter Anden Verdenskrig gradvist havde udviklet sig i en mere regulerings- og interventionsorienteret retning: There was a widely held view, inside the country and outside, that the German economy had become over-regulated, and that the earlier emphasis on competition had been weakened by the trend towards protection and subsidy; the social element in the social market economy had taken precedence over the market element (Owen, 2012: 33) 17

18 Det større fokus på regulering kom til udtryk i et mere rigidt arbejdsmarked, der var hæmmende for vækst, udvikling og innovation i den tyske industri. Effekten var således en stigende arbejdsløshed med en strukturel karakter. Med udgangspunkt i den amerikanske succes gik udviklingen i Tyskland dog mod en mere markedsliberal tilgang i 90 erne. I modsætning til den tyske tradition for ikke at lave økonomiske interventioner på markedet, skabtes der i 90 erne fremgang på en blanding af en markedsrettet tilgang og en stat der påtog sig rollen som igangsætter af forskellige initiativer, der søgte at fremme markedsforholdene for de tyske industrier. Særligt for udviklingen af det tyske industrimarked er således, at udviklingen overordnet er gået i en anden retning, end hvad man kan karakterisere som den generelle udvikling i den industripolitiske sektor i EU. Mens der på EU-plan er sket en udvikling, hvor man er gået i retning af en gradvis større markedsorientering og liberalisering har det tyske industrimarked udviklet sig startende med et markedsliberalt fokus efter Anden Verdenskrig mod en større grad af markedsintervention i 70 erne og 80 erne og så fra 90 erne og fremad igen mod et mere markedsliberalt paradigme. Denne udvikling er illustreret i nedenstående figur (figur 2) Figur 2 Tysk industripolitisk udvikling efter Anden Verdenskrig Markedsliberalt fokus Statsinterventionisme 50 erne 60 erne og 70 erne 90 erne Storbritannien leder af den europæiske markedsliberalisme? 18

19 Storbritannien er traditionelt karakteriseret som værende blandt de mere liberalt orienterede europæiske økonomier. Dette forstærkes yderligere ved at de med Varieties of capitalism - typologien kan karakteriseres som værende en arketypisk liberal markedsøkonomi: In LMEs cluster initiatives are more often initiated by the business sector and tend to focus on the promotion of export growth (Kiese et al., 2010: 1067). I modsætning til de koordinerede markedsøkonomier er det altså private initiativer, der hovedsageligt er drivende for samfundet i liberale markedsøkonomier. Dette gør, at kulturen i samfundet bliver mere konkurrencepræget, og staten sjældent interfererer i erhvervslivet. I det britiske tilfælde var udgangspunktet efter Anden Verdenskrig dog et helt andet, end det billede man har af nutidens britiske samfund: After 1945, state ownership and control of industry was greatly extended by a variety of measures, including rationing of credit and raw materials, and artificially low input prices became pervasive Huge state-owned corporations, electricity, gas, telecoms, in transport and in mining, absorbed great volumes of capital; their rate of productivity improvement was comparable with the manufacturing sector (Foreman-Peck & Hannah, 1999: 18-19). Udgangspunktet efter krigen var altså et tungt reguleret nationalt marked, hvor en stor del af virksomhederne var eller blev omdannet til statsmonopoler, hvorfor den britiske økonomi på dette tidspunkt i højere grad kunne beskrives som en statsstyret økonomi med en industrisektor, der i høj grad var præget sektorspecifikke politiske interesser. Fly- og computerindustrien var i særdeleshed sektorer, som den britiske regering brugte offentlige midler på at fremme. Derudover satte den britiske regering gang i en rationaliseringsproces i hele den industrielle sektor. Baggrunden for den omorganisering var, at man ønskede at skabe stordriftsfordele, så de nationale virksomheder var i stand til at konkurrere med store amerikanske og tyske virksomheder i specifikke sektorer (eksempelvis telekommunikation og flere elektronikbrancher) (ibid.: 19). Udviklingen fortsatte helt op i 70 erne i form af, at den britiske regering måtte rede flere lame ducks, der havde behov for finansiel støtte for at overleve. Med 80 ernes Thatcherisme ændrede hele den britiske økonomi dog karakter i en neoliberal retning. Kernen i det nye politiske projekt blev at kontrollere inflationen og holde de offentlige udgifter nede. Dette skulle ske på baggrund af at skabe en konkurrenceorienteret kultur i 19

20 industrisektoren gennem privatiseringer og en åbning af det nationale marked for internationale konkurrenter (Backhouse, 2002). Derudover søgte man at skabe et miljø, hvor entreprenører kunne få mulighed for at skabe succesfulde virksomheder. Dette blev stimuleret gennem skabelse af et venturekapitalmarked efter amerikansk forbillede, således at den nødvendige og til tider risikovillige kapital var til stede. Industripolitikken med monetarisme og frihandel, som Thatcher plæderede for i 80 erne, skabte en art stiafhængighed i britisk politik, og der er som sådan ikke blevet gjort op med den på trods af, at Labour kom til magten i slutningen af 90 erne. De politiske programmer, der blev gennemført i denne periode, bar stærkt præg af at være horisontale policies, hvor rammevilkårene for entreprenører blev fremmet og en fortsat deregulering i industrisektoren (Foreman-Peck & Hannah, 1999: 49). Set i relation til den generelle udvikling på EU-niveau kan man altså argumentere for, at Storbritannien gennemførte neoliberalt inspirerede reformer tidligere end de supranationale institutioner i EU, med Kommissionen som bannerfører, begyndte at sætte fokus på dette område. Storbritannien er således mere konkurrenceorienteret i deres industripolitiske tilgang end resten af medlemslandene. Baggrunden er sandsynligvis, at samarbejdet mellem Storbritannien og USA er meget tættere end resten af Europa, hvor der naturligt har været et grundlag for at blive inspireret af de mere konkurrencerettede politikker på det amerikanske industrimarked. Storbritannien er, set i det perspektiv, en outlier i EUsamarbejdet, da landet ikke kun har fokus på politisk og økonomisk integration med de andre medlemslande, men på centrale områder har et stærkere samarbejde med USA, hvilket både afspejles politisk og økonomisk. Det er dog tankevækkende, at Storbritannien set i forhold til Europa-Kommissionens ambitioner om at skabe et transparent industrimarked i EU på mange områder, er nået meget længere en andre medlemslande på trods af en strukturel EU-skepsis fra både politikere og de britiske borgere. Den overordnede udvikling, som Storbritannien har gennemgået på det industripolitiske område, er illustreret i nedenstående figur (figur 3). 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget?

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? John Johansen www.cip.aau.dk 6. december 2010 Ledelsesakademi - AAU MANUFUTURE - The Strategic Perspective The current industrial paradigm

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fra lukket til Åben Innovation

Fra lukket til Åben Innovation Innovationsprocessens tandhjul Demokratisering af innovationsprocessen? Fra lukket til åben innovation Fra produktions-centreret til bruger-centreret innovation Fra klima-destruktiv til klima-progressiv

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen Privatiseringer under VK- og SR-regeringen I OECD-landene er der siden 1980 blevet gennemført privatiseringer af en lang række statslige virksomheder. Erfaringsmæssigt medfører privatiseringer større effektivitet

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune (Genberegning) Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune 1. Formål og ændringer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere