Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.

Transkript

1 Jesper Jespersen 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl Disposition: 1. Metodologisk forankring: kritisk realisme 2. Analytiske begreber: usikkerhed, effective demand og pathdependent development 3. Arbejdsmarkedsanalyse forankret i Keynes General Theory: ufrivillig arbejdsløshed skyldes ikke stiv/ufleksibel løn- og prisdannelse 4. Harrod s vækstmodel: a. actuel growth-rate b. warranted growth-rate c. natural growth-rate 5. Afsæt i nationalregnskabsidentiteten 6. Actual growth er bestemt af effective demand (som defineret af Keynes) 7. Warranted growth sikrer tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse 8. Natural growth-rate er bestemt af arbejdsstyrken og arbejdsproduktiviteten 9. Joan Robinson kritik og udbygning 10. Nicholas Kaldor endogene vækstfaktorer, herunder indkomstfordelingens betydning 1

2 11. Konklusion: balanceret vækst i et post-keynesiansk perspektiv bygger på en firklang mellem: a. effektiv efterspørgsel bestemt af producenternes forventninger og profitabilitet b. Investering, teknologi og kapacitetsudnyttelse c. tilvækst til arbejdsstyrken, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsproduktivitet d. miljøomkostninger og udtømmelige ressourcer der kun kan sikres gennem en aktiv økonomisk politik, der både omfatter efterspørgselsstyring og strukturreformer. Hvor står P-K vækstteori i dag? Kaldor-modellen er udbygget med Balance-of-Payments constraints, Anthony Thirlwall Limits-to-Growth modellerne, Herman Daly Evolutionary Economics, bl.a. Nelson og Winther-modellen (Schumpeter-inspireret technology og innovation systems Velfærdsstat og Flexicurity, Gøsta Esping Andersen Institutional Economics, Geoff Hodgson Money and Uncertainty, Paul Davidson Kritisk Realisme, Tony Lawson 2

3 Metodologisk forankring: Kritisk realisme: teori og empiri understøtter hinanden Afsæt: Keynes General Theory fra 1936 søgte efter en teoretisk forklaring på vedvarende arbejdsløshed. Væsentlig årsag: Usikkerhed that we don t know the future; uncertainty is analytically different from improbability Væsentlig forklaringsfaktor: effective demand Den produktion som virksomehederne under ét forventer at kunne afsætte med (normal)profit. Effective demand bestemmer derfor beskæftigelsen givet produktiviteten, givet ledige produktionsfaktor. På makroplan hænger alle markeder sammen Ikke-selvregulerende makro-mekanismer, der automatisk clearer alle markeder p.gr.a. fundamental usikkerhed Figur der viser sammenhæng mellem varemarked og arbejdsmarked ( the economy as a whole burde også omfatte penge- og kapitalmarkederne mm.) Keynes-citat fra to fundamentalt forskellige analytiske antagelser i (vækst) teori: Permanent market-clearing generel ligevægt er relevant Ingen automatik path-dependent, kontekst analyse 3

4 Harrods Vækst model, 1939: Væksten er bestemt af: effektiv efterspørgsel; men begrænset af udbudet af produktionsfaktorer: arbejdskraft i effektivitetsenheder Kapitalapparat (innovationer) Adgang til (og prisen på) natur-ressourcer Omfanget af forurening Harrods problem: Hvorledes sikres der balance mellem vækst i effektiv efterspørgsel og den (eksogent) stigende udbudskapacitet? 1. Effektiv efterspørgsel (i simpel version): Y = multiplikator * ( I, G, X-M) Y = 1/(1-c) * I (endnu mere simpel version) Y = 1/s * (I), Investeringsniveau bestemmer produktionen! Actual growth: g a = Y = 1/s ( I) 2. Væksten i udbudet af arbejdskraft (natural growth rate, g n ) g n = ændring i Labour Productivity + demografisk ændring Kan g a > g n? 4

5 3. Væksten i udbudet af real kapital: K = I Kapacitetsforøgelsen muliggør øget produktion: Y = K * Π, Π er marginal output/capital ratio Y = I * Π, Y = I * Π Y = s* Y * Π Y/Y = s * Π = s/c, C= Capital output Den ønskede vækst rate: g w = s/c, der sikrer fuld udnyttelse af kapitalapparatets tilvækst! 4. Fundamentale spørgsmål, hvordan sikres der balance mellem de tre (stor set uafhængige) vækstrater? Joan Robinsons kritik - Der er betydelig endogenitet: 1. Fordeling 2. Tekniske ændringer, innovationer (investeringer) 3. Financial system 4. Historical context 5. Natural Ressources Nicholas Kaldor, - cumulative causality Michal Kaleski fordelings teori 5

6 6