EKSTRAKT AF REDEGØRELSE. til. Skifteretten i Viborg, SKS.nr /2012. vedrørende. Spar Salling Sparekasse under konkurs

Transkript

1 J.nr KD/ck Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (H) Claus M. Klausen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor, Advokat Ane Lisberg, Advokat Mette Hjøllund-Jensen, Advokat Jeppe Ravn Jensen, Advokat Mads Aagaard, Adv.fm. EKSTRAKT AF REDEGØRELSE til Skifteretten i Viborg, SKS.nr /2012 vedrørende Spar Salling Sparekasse under konkurs Nærværende redegørelse er en ekstrakt af ad hoc kurators samlede redegørelse, som indeholder fortrolige oplysninger efter 117 i lov om finansiel virksomhed. Kurator og ad hoc kurator er ikke berettiget til at videregive oplysninger eller lignende, som er fortrolige efter 117 i lov om finansiel virksomhed, hvorfor nærværende ekstrahering af redegørelsen er nødvendig. Smith Knudsen Advokataktieselskab Store Torv 6 Postbox Holstebro Telefon Telefax Fælledvej Struer Telefon Telefax mail@smithknudsen.dk CVR-nr Giro

2 Indholdsfortegnelse: 1 Ad hoc kurators opdrag Faktuelt hændelsesforløb frem til konkursen for Spar Salling Sparekasse Faktuelt hændelsesforløb efter konkursen for Spar Salling Sparekasse Krav til Spar Salling Sparekasses basiskapital Krav til Spar Salling Sparekasses solvensbehov Vurdering af hvorvidt én eller flere offentlige myndigheder måtte have handlet ansvarspådragende i forbindelse med fastsættelse af solvenskrav og formalia herom Fastsættelse af sikkerheder i mælkekvoterne Fastsættelse af sikkerheder på jordpriser Udviklingen i engagementerne Vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt én eller flere offentlige myndigheder måtte have handlet ansvarspådragende i forbindelse med godkendelse af overdragelsesaftalen af bankens virksomhed (Spar Salling Sparekasse) til Den Jyske Sparekasse Materiale og oplysninger Side 2

3 1 Ad hoc kurators opdrag Spar Salling Sparekasse indgav egen konkursbegæring den 14. maj 2012 og blev samme dag taget under konkursbehandling af Skifteretten ved Retten i Viborg. Advokat Boris Frederiksen; Kammeradvokaten, blev efter indstilling fra Finanstilsynet, jfr. 234, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed, udpeget som kurator. Advokat Michael Gregersen ved advokat Thomas Heering, Aarhus, der repræsenterede 132 garanter i Spar Salling Sparekasse anmodede efterfølgende om, at der blev udpeget en ad hoc kurator i boet. Der blev i den forbindelse henvist til, at man havde forsøgt at få udleveret relevant materiale fra sparekassens ledelse, Den Jyske Sparekasse og fra Finanstilsynet med henblik på et sagsanlæg mod en eller flere af de berørte, men var blevet dette nægtet i forhold til oplysninger, der i medfør af 117 i lov om finansiel virksomhed, er belagt med tavshedspligt. Advokat Michael Gregersen ved advokat Thomas Heering foreslog i den anledning, at advokat Michael Gregersen blev udpeget som ad hoc kurator. Advokat Boris Frederiksen anførte om begæringen om udpegningen af en ad hoc kurator, at der ikke umiddelbart forelå et konkret behov for antagelse af en sådan, men efter drøftelse med Finanstilsynet blev det dog foreslået, at der blev udpeget en ad hoc kurator, og at der som ad hoc kurator blev udpeget en advokat uden tidligere tilknytning til sagen. Skifteretten i Viborg traf herefter afgørelse om udpegning af en ad hoc kurator med henblik på at imødegå garanternes mistillid til statens advokat, advokat Boris Frederiksen, i forhold til at vurdere spørgsmålet om mulige erstatningskrav mod statslige institutioner. Til gengæld fandt skifteretten ikke grundlag for at udskille emnet om, hvorvidt konkursboet har et erstatningskrav mod spa- Side 3

4 rekassens ledelse, hvorfor denne opgave forblev hos kurator, advokat Boris Frederiksen. Skifteretten i Viborg traf herefter afgørelse om, at ad hoc kurators opgave skulle begrænses til en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt en eller flere offentlige myndigheder måtte have handlet ansvarspådragende i forbindelse med (1) fastsættelse af solvenskrav og formalia herom samt (2) godkendelse af overdragelsesaftalen, hvilke emner er genstanden for nærværende redegørelse. Skifteretten fandt ligeledes, at opgaven som ad hoc kurator skulle udføres af en advokat uden tidligere tilknytning til sagen og sagens parter, hvorefter advokat Kristian Dalsgaard, Store Torv 6, 7500 Holstebro blev udpeget som ad hoc kurator af Skifteretten i Viborg den 13. november 2012 kl Skifterettens kendelse blev den 22. november 2012 kæret af advokat Thomas Heering. Ved kendelse af 9. januar 2013 stadfæstede Vestre Landsret afgørelse truffet af Skifteretten i Viborg om udpegning af advokat Kristian Dalsgaard som ad hoc kurator, hvorefter hvervet for ad hoc kurator frem til afrapporteringen med nærværende redegørelse har været iværksat. I denne ekstraherede redegørelse skal ad hoc kurator herefter forholde sig til følgende: 1) Om hvorvidt én eller flere offentlige myndigheder måtte have handlet ansvarspådragende i forbindelse med fastsættelse af solvenskrav og formalia herom samt 2) En vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt én eller flere offentlige myndigheder måtte have handlet ansvarspådragende i forbindelse med godkendelse af overdragelsesaftalen af bankens virksomhed (Spar Salling Sparekasse) til Den Jyske Sparekasse. Side 4

5 Til brug for orienteringen til kreditorer, garanter og andre, som har interesse i redegørelsen, udfærdiges der denne ekstraherede redegørelse, hvori fortrolige oplysninger efter 117 i Lov om Finansiel Virksomhed er udtaget. 2 Faktuelt hændelsesforløb frem til konkursen for Spar Salling Sparekasse Spar Salling Sparekasse var en lokal sparekasse med Salling og omegn som det primære forretningsområde. Sparekassen havde en høj eksponering inden for landbruget samt i tiden op til konkursen en beskeden solvensoverdækning. Den 12. oktober 2010 var Finanstilsynet på inspektion i Spar Salling Sparekasse efter forudgående varsling herom ved skrivelse af 15. juli 2010 med henblik på at vurdere sparekassens overholdelse af god skik for finansielle virksomheder i forbindelse med sparekassens rådgivning og salg af garantbeviser, herunder markedsføringen heraf. Efter konkursen har der været en række klagesager og domsafsigelser i forhold til sparekassens rådgivning vedrørende indskud af garantkapital. Der henvises nærmere til kurators redegørelse herom. Herefter blev der fra Finanstilsynets side den 20. oktober 2010 varslet en funktionsundersøgelse, som dog ikke var en gennemgående undersøgelse, men som blev begrænset til bestemte temaer og som denne gang vedrørte sparekassens kreditområde og kreditrisici, herunder likviditetsstyring, ledelsens arbejde samt en opgørelse af solvensbehovet. Spar Salling Sparekasse blev herunder anmodet om at fremsende de 40 største engagementer i sparekassen og de 10 største engagementer med nedskrivninger eller hensættelser samt tillige ledelsens engagementer i henhold til den dagældende lov om finansiel virksomhed 78, stk. 1 og 4, hvilket svarede til ca. 38 Side 5

6 % af sparekassens samlede engagementer målt efter størrelse. Finanstilsynet anmodede om at få dette fremsendt inden den 30. november I december måned 2010 var Finanstilsynet tiltænkt på ny at skulle på inspektion i Spar Salling Sparekasse ud fra den varslede funktionsundersøgelse af 20. oktober 2010, hvilket blev gennemført fra den december Solvensbehovet for Spar Salling Sparekasse blev under inspektionen gennemgået, og gav anledning til et krav om nedskrivning på en række engagementer, hvortil kom en påtale fra Finanstilsynet omkring den relativt lave likviditetsoverdækning, som efter Finanstilsynets opfattelse udgjorde en væsentlig risiko for sparekassen. Der var på daværende tidspunkt hos ledelsen i Spar Salling Sparekasse en oplevelse af en skærpet holdning til kreditrisikoen. Man anvendte dog stort set de samme modeller som Finanstilsynet ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko. Der var ved samme lejlighed en drøftelse med Finanstilsynet om, hvorvidt man kunne anvende andre instrumenter. I flere tilfælde blev karakteren på kundevurderingen nedsat, alt med den konsekvens, at den solvens, Spar Salling Sparekasse gik ind til funktionsundersøgelsen med, hurtigt blev konkluderet ikke at kunne holde, og man endte fra sparekassens side med at acceptere den af Finanstilsynet vurderede forøgede kreditrisiko, hvilket medførte en solvenspåvirkning. Svaret fra funktionsundersøgelsen blev meddelt Spar Salling Sparekasse den 29. marts 2011, hvorefter man den efterfølgende dag, den 30. marts 2011, havde repræsentantskabsmøde i sparekassen. Den faktiske solvens og risikoafvejning blev af Finanstilsynet nedsat med 2,7 %, fra sparekassens opgjorte faktiske solvens på 14,8 % til af Finanstilsynets opgjort til 12,1 %, og man var herefter klar over i Spar Salling Sparekasse, at der skulle sættes initiativer i gang. Side 6

7 Der blev som følge heraf formuleret målsætninger om en solvensoverdækning på mellem 4 og 5 %, og der blev fra sparekassens side iværksat forskellige instrumenter for at nå dertil. Spar Salling Sparekasse solgte ud af fondsbeholdningen, og hentede i kraft heraf på daværende tidspunkt ca. 1 % på solvensdækningen derfra. Der blev afskediget medarbejdere, kreditpolitikken blev opstrammet og sparekassen slankede balancen. Forud for repræsentantskabsmødet i Spar Salling Sparekasse den 30. marts 2011 og Finanstilsynets svar fra funktionsundersøgelsen i december måned den 29. marts 2011 havde sparekassens daværende revisor i Revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten blandt andet vedrørende tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov angivet: Sparekassens ledelse har over for os givet udtryk for, at den i lyset af sparekassens metode for opgørelse af det individuelle solvensbehov finder en sådan buffer tilstrækkelig til at modstå sparekassens forretningsmæssige risici, herunder mulige fremtidige nedskrivningsbehov og udsving i garantkapital. Vi har ikke fundet anledning til at foretage en anden vurdering, men vi vil henlede ledelsens opmærksomhed på, at vi anser den solvensmæssige buffer for at være i den lave ende, set i forhold til sparekassens driftsmæssige risici. Samlet set medfører sparekassens kreditmæssige eksponering mod landbruget kombineret med de seneste års udvikling inden for landbruget samt de aktuelle usikkerheder vedr. økonomiske udviklingstendenser og jordpriser, at der kan påpeges en væsentlig kreditrisiko for sparekassen. Side 7

8 På det ordinære repræsentantskabsmøde i Spar Salling Sparekasse den 29. marts 2011 blev PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab valgt som ny revisor for sparekassen med virkning for regnskabsåret Den 20. juni 2011 blev Spar Salling Sparekasse tilskrevet fra Finanstilsynet med en anmodning om at modtage de 10 største landbrugsengagementer i sparekassen opgjort pr. 30. juni 2011 og med frist til indsendelse heraf til den 11. juli Igennem en årrække havde det været sædvanligt, at alle pengeinstitutter med over 15 % af de samlede engagementer på landbrugskunder fik en sådan anmodning fra Finanstilsynet, men Spar Salling Sparekasse havde ikke været inddraget heri, selvom sparekassen også havde over 15 % af engagementerne placeret i landbrugsengagementer. Ledelsen i Spar Salling Sparekasse anså derfor ikke på daværende tidspunkt denne henvendelse som unaturlig, men blot som en opfølgning på et efterslæb. Det forhold, at over 25 % af de samlede udlån og garantier kunne henføres til én særlig branche, indebar alt andet lige en forøget kreditrisiko, idet en negativ udvikling inden for dette specifikke erhverv (landbrug) ville få væsentlig betydning for sparekassen. Den økonomiske udvikling inden for landbrugssektoren i årene forinden havde været kendetegnet ved, at størstedelen af de traditionelle landbrug havde oplevet negative resultater og negativ konsolidering. Samtidig hermed havde der kunnet konstateres betydelige fald i prisen på landbrugsjord, som også havde haft en negativ indvirkning på boniteten i udlån til landbrugssektoren som følge af formuereduktioner og fald i værdien af sparekassens sikkerheder. Allerede i regnskabet for 2010 havde Spar Salling Sparekasse i nogen grad foretaget regnskabsmæssige nedskrivninger på landbrugsengagementer, men der var også en del større landbrugsengagementer, der viste tydelige svaghedstegn uden, at dette havde medført aktuelle nedskrivninger i årsrapporten for Side 8

9 På side 36 i årsrapporten 2010 for Spar Salling Sparekasse var det således angivet: Det må imidlertid fremhæves, at der knytter sig betydelig usikkerhed til fremskrivninger og fremtidsudsigter. De rentabilitetsmæssige vurderinger af landbrugsengagementer er af disse årsager behæftet med betydelig usikkerhed. Dertil kommer, at formueforholdene i landbrugserhvervet ligeledes er behæftet med betydelig usikkerhed, da der for øjeblikket gennemføres meget få jordhandler, og det derved er vanskelig at få klar og entydig information om den aktuelle markedspris på landbrugsjord. Samlet set medfører sparekassens kreditmæssige eksponering mod landbruget kombineret med de seneste års udvikling indenfor landbruget samt usikkerheder vedr. økonomiske udviklingstendenser og jordpriser, at der kan påpeges en væsentlig kreditrisiko for sparekassen. I juni måned 2011 blev der således på ny foretaget en inspektion fra Finanstilsynets side hos Spar Salling Sparekasse, og der blev svaret herpå med fremsendelse af de efterspurgte engagementer fra sparekassens side den 6. juli Man anvendte i sparekassen på dette tidspunkt de samme hektarpriser og mælkekvotepriser, og hvor hektarprisen på jord blev sat til kr ,00, men dog modereret ned afhængig af jordens bonitet. Finanstilsynet tilskrev igen Spar Salling Sparekasse med en konklusion på funktionsundersøgelsen den 3. november Ved denne funktionsundersøgelse blev der igen stillet krav om nedskrivninger, da landbrugsengagementerne efter Finanstilsynet var sat for optimistisk i forhold til vurderingen af værdien af landbrugsjord og mælkekvoter. Finanstilsynet angav, at der ikke var tilstrækkelig nedskrivninger på 5 af de 10 landbrugsengagementer, og angav, at hektarprisen i Salling-området max. var på kr ,00. I forhold til mælkekvoterne, så skulle der tages udgangspunkt i de aktuelle priser, og ikke priserne pr. 31. december det foregå- Side 9

10 ende år, hvilket medførte en yderligere reduktion fra 3 kr. pr. kg. til 2,07-2,10 kr. pr. kg. Spar Salling Sparekasse meddelte ved skrivelse af 17. november 2011 til Finanstilsynet, at man overvejende var enige i Finanstilsynets vurderinger, og at man havde taget højde herfor i den igangværende årlige engagementsgennemgang, og indsendte samtidig dermed nye nedskrivningsberegninger, hvor sparekassen opgjorde det samlede nedskrivningsbehov til ,00, jf. i øvrigt også Finanstilsynets skrivelse af 9. december 2011 til ledelsen i Spar Salling Sparekasse om gennemgang af nedskrivninger på sparekassens landbrugsengagementer. I Finanstilsynets efterfølgende redegørelse til offentligheden af 1. december 2011 fremgår det, at: Efter gennemgangen kunne Finanstilsynet konstatere, at der var et betydeligt mernedskrivningsbehov på flere af engagementerne, hovedsagligt som følge af en for optimistisk værdiansættelse af panterne i landbrugsejendommene. Som følge heraf modtog sparekassen et påbud om at indsende nye nedskrivningsberegninger på de engagementer, hvorpå der er konstateret objektive indikationer for værdiforringelse (OIV). Sparekassen har efterfølgende indsendt nye nedskrivningsberegninger på de omtalte engagementer, der opgør det samlede nedskrivningsbehov til 22 mio. kr. mod tidligere 5,5 mio. kr. Finanstilsynet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det forhøjede nedskrivningsbehov. I revisionsprotokollat om forberedende revisionsarbejde for 2011 af 22. november 2011 blev det angivet fra bankens nye revisor PWC, Skive, at kreditrisikoen var lavt sat i sparekassen. Det anføres videre: Side 10

11 Baseret på de udførte revisionsarbejder indtil dato er det vores vurdering, at Sparekassens solvensmargen er beskeden, og vi skal anbefale, at Sparekassen iværksætter tiltag til forøgelse af solvensmargenen. Vi baserer vores vurdering på: at Sparekassen efter vores opfattelse har en stor andel af engagementer med OIV/nedskrivningsbehov eller svaghedstegn blandt de store engagementer primært landbrug at Sparekassen har en stor eksponering mod landbruget, der efter vores opfattelse er en branche med forhøjet kreditrisiko at opgørelsen af værdien af Sparekassens sikkerheder f.eks. i landbrugsjord og bygninger mv. som følge af den økonomiske udvikling i samfundet og landbrugssektoren er forbundet med stor usikkerhed. Vi skal samtidig gøre bestyrelsen opmærksom på, at Finanstilsynet har meddelt, at der med virkning fra 1. januar 2012 vil blive indført en opstramning af nedskrivningsreglerne. Opstramningerne er ikke udmeldt endnu, hvorfor det ikke er muligt at vurdere effekten på Sparekassens nedskrivninger og solvensmargen. I Finanstilsynets skrivelse af 9. december 2011 med gennemgang af nedskrivninger på sparekassens landbrugsengagementer til Spar Salling Sparekasses ledelse anførtes som tidligere omtalt, at Finanstilsynet ikke på det foreliggende havde grundlag for at tilsidesætte det fra Spar Salling Sparekasse indsendte yderligere nedskrivningsbehov, men det anførtes samtidig videre, at: Finanstilsynet skal dog samtidig understrege vigtigheden af, at sparekassen fremadrettet anvender aktuelle dagsværdier ved opgørelsen af værdien af sikkerheder og andre aktiver i forbindelse med opstilling af betalingsstrømme til beregning af nedskrivningsbehovet på sparekassens engagementer. Side 11

12 Det forudsættes derfor, at sparekassen ved beregningen af nedskrivningsbehovet pr. 31. december 2011 på de omtalte engagementer fortsat tager udgangspunkt i dagsværdiopgørelser i overensstemmelse med principperne i 52, stk. 3, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. I et sideløbende brev, ligeledes af 9. december 2011, til ledelsen og revisor for Spar Salling Sparekasse begrunder Finanstilsynet behovet for en offentliggørelse af Finanstilsynets påbud om nedskrivninger, hvori det blev angivet, at: I henhold til 2, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden (offentliggørelsesbekendtgørelsen) skal Finanstilsynet udarbejde en redegørelse, som indeholder de påbud, påtaler og risikooplysninger, der efter Finanstilsynets vurdering er af betydning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles. Virksomheden skal offentliggøre redegørelsen. Finanstilsynet vurderer, at tilsynets påbud af 3. november 2011 om udarbejdelse og indsendelse af nye nedskrivningsberegninger er af så stor betydning for virksomhedens kunder, indskydere samt øvrige kreditorer, at dette skal offentliggøres i overensstemmelse med offentliggørelsesbekendtgørelsens 2, stk. 2. Den 22. december 2011 fremsendte Finanstilsynet Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2011 for kreditinstitutter (kaldet Finanstilsynets julebrev). Det fremgår heraf på side 7 ff. i afsnittet om Værdiansættelse af landbrugsjord, at Finanstilsynet i sin gennemgang af landbrugsengagementer tager udgangspunkt i jordprisvurderinger fra Finanstilsynets vurderingschefers opgørelse af aktuelle jordpriser, og at vurderingscheferne følger udviklingen i prisniveauet på flere måder dels ved kontakt med lokale aktører/ejendomsmæglere, Side 12

13 dels ved deltagelse i det årlige landbrugsseminar i regi af dansk ejendomsmæglerforening. Opgørelserne af jordpriser er opdelt i 10 regioner, og i hver region i intervaller. I den nedre del af intervallet i regioner med de laveste jordpriser var jordprisen sat til kr ,00, og i den øvre del af intervallet i regioner med de højeste jordpriser var jordprisen kr ,00. Det blev videre angivet, at som følge af de betydelige risici i landbrugssektoren og det meget lave antal handler havde Finanstilsynet foretaget en undersøgelse med en forespørgsel til flere af de større pengeinstitutter om, hvilke jordpriser, der anvendtes i nedskrivningsberegninger, hvilket fremviste, at der generelt blev anvendt de regionsbestemte jordpriser, og at der i de fleste områder anvendtes en jordpris, der lå i intervallet kr , ,00, og kun enkelte anvendte på Thy og Lolland-Falster en jordpris på over kr ,00. På den baggrund ville Finanstilsynet tage udgangspunkt i en vurdering og værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord uden bygninger i den nedre del af det interval, som Finanstilsynet vurderede jordpriserne lå inden for, hvorfor jordpriserne fremadrettet skulle tage udgangspunkt i en pris på kr , ,00 pr. hektar afhængigt af regionen, og hvor der for regionen Himmerland/Thy/Mors, hvor Spar Salling Sparekasses landbrugsengagementer efter det oplyste lå, var fastlagt et udgangspunkt i en hektarpris på kr ,00. Salling-området er ikke særskilt tildelt en region, og er derfor placeret, hvor det geografisk er hjemmehørende. Spar Salling Sparekasse anvendte forud for Finanstilsynets julebrev 2011 en hektarpris på kr ,00 pr. hektar ved opgørelse af nedskrivninger på landbrugsengagementer. En sådan generel værdiansættelse af landbrugsjorden medførte umiddelbart en væsentlig reduktion af Spar Salling Sparekasses sikkerheder. Side 13

14 Pr. 31. december 2011 havde Spar Salling Sparekasse udlån og garantier for ca. godt 1,3 mia. kr. og en samlet balance på ca. knap 1,6 mia. kr. De risikovægtede aktiver var på godt 1,1 mia. kr., og af de samlede udlån relaterede 27 % sig til landbrugssektoren. På passivsiden havde Spar Salling Sparekasse samlet indlån for ca. godt 1,3 mia. kr., og der var statslig hybrid kapital på ca. 33 mio. kr., eller helt præcist kr ,00 med en effektiv rente på 11,11 %. Sparekassen havde ingen statsgaranterede udstedelser. Den 10. januar 2012 modtog Spar Salling Sparekasse på ny en skrivelse fra Finanstilsynet om en fornyet funktionsundersøgelse som et led i det løbende tilsyn med sparekassen og med instruks om fremsendelse af materiale. Spar Salling Sparekasse blev af Finanstilsynet anmodet om at indsende de 40 største engagementer inden den 20. februar Den samlede masse, der skulle danne grundlag for Finanstilsynets undersøgelser var udover de 40 største engagementer også 24 landbrugsengagementer i intervallet mellem 1 5,5 mio. kr. samt yderligere 50 stikprøver på engagementer i intervallet mellem 1 5,5 mio. kr., således, at undersøgelsen samlet dækkede over ca. 42 % af den samlede udlånsmasse i sparekassen. Ved undersøgelsen ville Finanstilsynet gennemgå bestyrelsens og direktionens arbejde, sparekassens kreditrisici, likviditetsrisici, sparekassens solvensbehovsopgørelse og enkelte forretningsgange m.v. Finanstilsynet meddeler, at man forventede inspektionen afholdt i perioden fra den marts samt marts I starten af året 2012 kom sparekassen under pres med garantkapitalen, der havde en lille ubalance og en negativ udvikling. I denne periode var Spar Salling Sparekasse ligeledes involveret i forhandlinger om en fusion med et andet pengeinstitut, og aftaleudkastet hertil var lavet omkring den januar Side 14

15 Det var planen, at fusionen skulle godkendes i de respektive bestyrelser den 31. januar 2012, og offentliggøres den 1. februar Der var bestyrelsesmøde i Spar Salling Sparekasse herom den 25. januar 2012 og et tilsvarende skulle efterfølgende afholdes i det andet pengeinstitut. Det andet pengeinstitut valgte imidlertid at sige fra til en fusion. Den Jyske Sparekasse var på daværende tidspunkt ikke inde i billedet med henblik på at overtage Spar Salling Sparekasses virksomhed. Den 1. februar 2012 blev der låst for udbetaling af garantkapital, og der blev lukket for nytegning på grund af usikkerheden om årsresultatet, idet Spar Salling Sparekasse ikke kunne tåle at miste garantkapital. Den 16. februar 2012 blev det efterspurgte materiale fra Spar Salling Sparekasse fremsendt til Finanstilsynet til brug for funktionsundersøgelsen, herunder i forhold til de i sparekassen værende 40 største engagementer, og efterfølgende den 24. februar 2012 blev det resterende materiale fremsendt, som Finanstilsynet ved skrivelse af den 10. januar 2012 havde anmodet om. Den 8. marts 13. marts 2012 gennemførtes undersøgelsen af Spar Salling Sparekasses engagementer fra Finanstilsynets side. Det, der gav de største divergenser og uoverensstemmelser mellem Spar Salling Sparekasses opgørelser og beregninger, og tilsvarende Finanstilsynets, var fastsættelsen af prisen vedrørende mælkekvoter, som bliver taget ud af beregningerne fra Finanstilsynets side. Ved værdisætningen af landbrugsbygninger, blev disse fastsat ud fra, hvor gamle bygningerne var. Mælkekvoterne blev sat til kr. 0,00, da disse allerede blev anset for indregnet i ejendommes driftsvurdering af kopladser, og derfor implicit i selve ejendomsvurderingen på landbrugsengagementer, jfr. nærmere neden for med omtale heraf i Finanstilsynets julebrev Side 15

16 Dette var en ny praksis i forhold til tidligere år fra Finanstilsynets side. Finanstilsynets medarbejdere meddelte efter inspektionen, at man tog tilbage til København, og internt forberedte, hvad der videre skulle ske. Hvis konklusionen på inspektionen blev som gennemgangen af engagementerne lagde op til, ville Spar Salling Sparekasse komme under det individuelle solvenskrav. Spar Salling Sparekasse gav møde i Finanstilsynet den 19. marts På mødet meddelte Finanstilsynet Spar Salling Sparekasse de foreløbige konklusioner, og hvor man fra Finanstilsynets side vurderede, at der i 12 engagementer var et samlet mernedskrivningsbehov på ca. 34 mio. kr. Der blev givet Spar Salling Sparekasse en frist til at fremkomme med bemærkninger hertil til den 26. marts Den 24. marts 2012 fremsendte Spar Salling Sparekasse skriftligt indsigelse mod opgørelsen og nedskrivningerne til Finanstilsynet. Den 20. april 2012 blev Spar Salling Sparekasse sat under skærpet tilsyn af Finanstilsynet, og Finanstilsynet traf afgørelse om fastsættelse af et konkret solvenskrav på 15,5 %, og med en frist i medfør af 225, stk. 1 i Lov om Finansiel Virksomhed indtil den 22. april 2012 kl til at opfylde solvenskravet. Finanstilsynet vurderede i deres afgørelse, at der var risici for sparekassen på mindst 82,5 mio. kr. ud over, hvad der kunne dækkes af 8 pct.-kravet, jfr. nærmere herom neden for. Heraf vurderes ca. 34 mio. kr. at være i form af nye nedskrivninger. Det fastsatte solvenskrav på 15,5 % svarede til en tilstrækkelig basiskapital på 171 mio. kr. Sparekassens faktiske solvensprocent pr. 31. december 2011 var på 14,1 %, svarende til en basiskapital på 156 mio. kr. Kapitalkravet var blevet neddroslet, men der manglede fortsat min. kr. 15,0 mio. i basiskapitalen. Side 16

17 Fratrukket det af Finanstilsynet yderligere estimerede krav til nedskrivninger på 34 mio. kr. ville sparekassens faktiske solvens falde til 11,1 %, mens solvenskravet ville falde til 12,4 %. Finanstilsynet havde i sin afgørelse særligt lagt vægt på de betydelige svaghedstegn, der knyttede sig til en del af sparekassens store landbrugsengagementer. Af Spar Salling Sparekasses 40 største engagementer havde Finanstilsynet markeret et antal engagementer som enten meget svage eller med objektive indikationer for værdiforringelse (OIV). Det fremgår videre af Finanstilsynets afgørelse af 20. april 2012 på side 3-4, at: Finanstilsynets gennemgang har godtgjort, at sparekassen stadig i utilstrækkeligt omfang har solvensreserveret og nedskrevet på sparekassens landbrugsengagementer. Dette skyldes, at sparekassen generelt er for optimistisk i sin vurdering af og i utilstrækkeligt omfang har konstateret OIV (objektiv indikation for værdiforringelse) på de gennemgående engagementer. Ved gennemgangen af sparekassens største engagementer var tilsynets vurdering af kundens bonitet således i mange tilfælde lavere end sparekassens. Og videre: Finanstilsynet kan endvidere konstatere, at en del af de gennemgåede engagementer set i forhold til seneste undersøgelse i december 2010 er yderligere svækket som følge af den fortsat svage udvikling i landbruget. For en stor andel af Spar Salling Sparekasses større landbrug viser de seneste årsregnskaber en negativ konsolidering, og i flere tilfælde er kundernes egenkapital blevet negativ i Den svage indtjening afspejler i mange tilfælde også en svag likviditet. Der er i flere tilfælde overtræk på kreditter og/eller bevilget formildede Side 17

18 rente- og afdragsvilkår på engagementerne, da indtægterne fra driften ikke er tilstrækkelige til at kunne servicere renter og afdrag på gælden samt fremtidige investeringer. Spar Salling Sparekasse fik afgørelsen i udkast til høring fredag den 20. april 2012 kl med frist til samme dag kl til at fremkomme med et høringssvar. I høringssvaret bemærkede Spar Salling Sparekasses bestyrelse, at man overordnet ikke var enig i Finanstilsynets vurdering af nedskrivningsbehovet og det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav på 15,5 % svarende til en kapitalunderdækning på 15 mio. kr. Endvidere fandt bestyrelsen grund til at præcisere, at den væsentligste årsag til de forøgede nedskrivninger og det forøgede solvensbehov, var den faldende vurdering af værdien af sparekassens sikkerheder, primært på landbrugsjorden, og ikke en forringelse af driften i sparekassens landbrugsengagementer, jfr. Spar Salling Sparekasses høringssvar af 20. april I henhold til ovenstående fastsatte Finanstilsynet herefter i medfør af 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed et solvenskrav på 15,5 %. Som svar på Finanstilsynets afgørelse meddelte Spar Salling Sparekasse ved skrivelse fra bestyrelsen til Finanstilsynet den 20. april 2012, at såfremt man ikke kunne opfylde solvenskravet inden fristens udløb den 22. april 2012 kl , så havde man truffet beslutning om at lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S efter afviklingsordningen i Lov om Finansiel Stabilitet, jfr. 16 f, stk. 1. Den 22. april 2012 kl erfarede bestyrelsen i Spar Salling Sparekasse, at Finanswatch, efter en opringning til bestyrelsesformanden, offentliggjorde, at Spar Salling Sparekasse ville blive afviklet. Bestyrelsen traf herefter beslutning om at lukke ned for netbank, mobil- og smsbank, hvilket blev effektueret kl Side 18

19 Samme aften den 22. april kl fremsendte Finansiel Stabilitet A/S pr. mail underskrevet overdragelsesaftale i henhold til Bankpakke III med en foreløbig dividende til kreditorerne på 72 % før efterregulering. Det blev samtidig meddelt fra Finansiel Stabilitet A/S side, at der ikke vil blive sendt en Bankpakke IV-aftale, idet der arbejdedes på en anden model, jfr. mail af 22. april 2012 kl fra Juridisk sekretariatschef Jimmy Scavenius Lang i Finansiel Stabilitet A/S til sparekassens advokat. Samme dag blev der fremsendt udkast til aftale mellem Garantifonden for Indskydere og Investorer, Spar Salling Sparekasse og Den Jyske Sparekasse, hvorefter Garantifonden for Indskydere og Investorer, på baggrund af en indstilling fra Værdiansættelsesrådet, vurderede, at en overdragelse af Spar Salling Sparekasse til Den Jyske Sparekasse ville medføre færre omkostninger for Garantifonden for Indskydere og Investorer set i forhold til en overdragelse af Spar Salling Sparekasse i henhold til Bankpakke III-aftalen til Finansiel Stabilitet A/S. På denne baggrund ville Garantifonden for Indskydere og Investorer tilbyde en medgift til at realisere en overdragelsesaftale mellem Spar Salling Sparekasse og Den Jyske Sparekasse. Ligeledes modtog bestyrelsen i Spar Salling Sparekasse oplæg til betinget overdragelsesaftale mellem Spar Salling Sparekasse og Den Jyske Sparekasse, hvorefter samtlige Spar Salling Sparekasses aktiver og rettigheder mod samtidig overtagelse af alle passiver, forpligtelser og efterstillet kapital bortset fra garantkapital, hybrid Kernekapital og anden efterstillet gæld blev overdraget. Ad tre omgange blev der fra bestyrelsen i Spar Salling Sparekasse anmodet om en forlængelse af den af Finanstilsynet først opsatte frist til den 22. april 2012 kl til at opfylde solvenskravet i medfør af 225, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed. En enig bestyrelse i Spar Salling Sparekasse tiltrådte herefter en overdragelse til Den Jyske Sparekasse sammen med de aftaler, der fulgte med ved denne løsning. Side 19

20 I bestyrelsens afgørelse lagde man blandt andet vægt på, at: Finansiel Stabilitet A/S har opgjort at bankpakke III fandt anvendelse og at der derfor ikke ville være fuld dækning til de simple kreditorer. En aftale med Den Jyske Sparekasse ville medføre fuld dækning til de simple kreditorer. Garantifonden for Indskydere og Investorer på baggrund af Værdiansættelsesrådets opgørelse, vurderede at Garantifonden påførtes færre omkostninger ved at deltage i en aftale med Den Jyske Sparekasse og at der derfor ville kunne være tab for Garantifonden, såfremt en løsning efter bankpakke III gennemføres. Alle Sparekassens kunder blev overtaget af Den Jyske Sparekasse, hvorfor der ikke skete en opdeling i en rød og grøn bank, som det ellers kendtes fra bankpakke III og IV. Den 22. april 2012 blev herefter et salg af Spar Salling Sparekasses aktiver og passiver forhandlet på plads med en overdragelse heraf til Den Jyske Sparekasse. Overdragelsesaftalen var, jfr. aftalens pkt. 11, betinget af: a) At overdragelsen er godkendt af Sælgers bestyrelse. b) Repræsentantskabet i Køber skal på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde der afholdes snarest muligt godkende aftalen. c) At indskydergarantifonden til Køber har overført Medgiften jf. pkt d) At Finansiel Stabilitet A/S har gennemført det i pkt. 1.9 anførte køb af aktier i DLR Kredit A/S, og at købesummen er betalt. e) At Finanstilsynets meddeler sin tilladelse til overdragelsen, jf. 204 i FIL. Side 20