INSPIRATION OG VEJLEDNING. til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet
|
|
- Hanne Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSPIRATION OG VEJLEDNING til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet
2
3 Indhold Side 4: Side 7-9: Indledning Emner, temaer og problemstillinger Side 10-13: Emner: Side 14-16: Temaer: Side 10: Dagligliv i Jernalderen Side 11: Håndværk og handel i Jernalderen Side 12: Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 Side 13: Fra stamme til stat i Danmark Side 14: Side 15: Side 16: Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab familien fra oldtid til nutid Fra hånd til maskine håndværkets udvikling fra oldtid til nutid Fra jord til bord landbrugets og husholdningens udvikling fra oldtid til nutid Side 17-26: Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet: Side 17: Side 18: Side 19: Side 20: Side 21: Side 22: Side 23: Side 24: Side 25: Side 26: Håndværksarbejde i jernalderlandsbyen Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen Dagligliv i Jernalderfamilien (rollespil) Folkeforsamlingen (rollespil) Optagelse i stammen (rollespil) Årstidsfesten (rollespil) Markedsdagen (rollespil) Offerritualet (rollespil) Festen for det store slag (rollespil)
4 Indledning Dette hæfte er ment som en inspiration og vejledning til lærere, som ønsker at bruge Jernaldermiljøet til undervisningsforløb. Hæftet er bygget op ud fra et ønske om at VejleMuseerne Vingsted Historiske Værksted kan bidrage til sammenhængen mellem undervisningen hjemme på skolen og opholdet i Jernaldermiljøet. Indholdet er relateret til Undervisningsministeriets nye Forenklede Fælles Mål primært for faget historie, sekundært for fagene dansk, håndværk og design og madkundskab. Folkeskolereformen Med Folkeskolereformen, som trådte i kraft pr. august 2014 lægges op til at skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund og i et inddragende samarbejde/partnerskab med bl.a. museerne, styrke elevernes kendskab til den lokale sammenhængskraft i elevernes nærmiljø. Nærværende hæfte skal ses som et bidrag til dette samarbejde. Skolerne skal nu i højere grad end tidligere arbejde med koblingen mellem teori og praksis. Denne såkaldte understøttende undervisning kan have såvel et fagrelateret indhold som et bredere sigte til styrkelse af elevernes læringsparathed, deres alsidige udvikling eller klassens motivation og trivsel. Et ophold i Jernaldermiljøet kobler det fagfaglige indhold med en praktisk, varieret og alsidig, oplevelsesbaseret didaktik, som tager udgangspunkt i det (re)konstruerede historiske nærmiljø, hvor den omkringliggende natur inddrages i alle undervisningsaktiviteter. Forenklede Fælles Mål Den nyeste udgave af Fælles Mål for faget historie er bygget op om 3 definerede kompetenceområder, hvor eleverne ligeværdigt skal tilegne sig viden og færdigheder. Der lægges stor vægt på elevernes færdigheder i forhold til at kunne relatere historien og historiske begivenheder til livsgrundlaget og livsvilkårene for først dem selv og deres nærmeste, for sidenhen, i det store perspektiv, at kunne bruge deres historiske bevidsthed som forudsætning for at forstå samtiden og bruge den som grundlag for refleksion over egne fremtidsmuligheder. Undervisningsforløbene i jernaldermiljøet bygges op primært op omkring historiefagets 3 kompetenceområder kronologi og sammenhæng, historiebrug og kildearbejde. Vi har under udarbejdelsen af hæftet koncentreret os om kompetencemålene for klassetrin. 4
5 Emner og temaer I hæftet beskrives 7 forskellige forslag til emner og temaer, der kan bruges som inspiration til arbejdet omkring et ophold i Jernaldermiljøet. Disse findes nærmere beskrevet på siderne XX YY. Såvel emner som temaer lægger op til tværfagligt og projektorienteret arbejde hjemme på skolerne. Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet I hæftet beskrives 10 forslag til rammer for undervisningsforløb, som skolerne kan vælge som udgangspunkt for planlægningen af et ophold i Jernaldermiljøet. Ved et planlægningsmøde mellem lærere og en af værkstedets pædagogiske medarbejdere inden opholdet sikres, at undervisningen tilrettelægges med størst mulig hensyntagen til elevernes og/ eller den fælles gruppes forudsætninger og individuelle læringsmål. Hvert undervisningsforløb i Jernaldermiljøet afsluttes i mindre grupper, hvor forløbet, sammen med en af værkstedets medarbejdere, kommenteres og sættes i perspektiv, så eleverne forlader stedet med en kildekritisk vished om, hvordan, det mulige virkelighedsbillede af oldtiden, de har været en del af, hænger sammen med de arkæologiske kilder og nutidens fortolkninger heraf. Fælles mål Historie i formålet for faget historie (1. og 2. trinforløb) står bl.a. følgende: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forståelse for, hvorledes historie bruges, samt hvordan eleverne oplever sig som historieskabte og historieskabende. Eleverne udvikler forståelse af samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Eleverne arbejder med baggrunden for tidligere tiders familiemønstre og fællesskaber for at kunne sammenligne med livet i familie og slægt i et nutidigt perspektiv. Eleverne stifter bekendtskab med kulturinstitutioner og deltager i værkstedsaktiviteter, der afspejler historiske produktionsformer. Eleverne udbygger deres kendskab til samfundslivet før og nu, herunder beslutningsprocesser, styreformer og magtrelationer med henblik på forståelse af andre tiders livsvilkår, samfund og kulturer. Eleverne øver sig i (re)konstruktion af historiske begivenheder og hændelse for at indleve sig i og reflektere over samt formidle forhold i fortiden. At arbejde med historiske scenarier er en særlig metode til at gøre sig praktiske erfaringer, give indsigt i historien, samt give eleverne muligheder for identifikation. 5
6 Eleverne udvikler deres forståelse af samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Punkter fra historiekanon skal enten inddrages i emner/temaer eller kanonpunkter kan udfoldes i emner/temaer. Dansk set i forhold til Fælles Mål for faget dansk står der bl.a. at eleverne skal lære at fortolke litteratur og formidle og kommunikere viden og budskaber i både formelle og uformelle situationer. Eleverne skal opnå praktisk færdighed sprog og tekster gennem undervisning, oplevelse, udforskning og erfaring, og de skal i stadig højere grad kunne give udtryk for egne tanker, følelser, oplevelser og viden. i formålet for faget madkundskab står bl.a. at eleverne skal lære at træffe sunde madvalg i deres eget liv og opnå viden om råvarer og deres kvalitet endvidere skal de forstå, hvordan mad indgår i en kulturel sammenhæng. Måltidets kultur fokuserer på forskelle mellem forskellige kulturer i nutid og fortid og på forskellige steder på kloden, samt hvordan mad- og måltidskulturer udvikles og påvirker hinanden. i formålet for faget håndværk og design står bl.a. at eleverne skal lære om grundlæggende værktøjer, redskaber og teknikker, samt at de skal arbejde med et alsidigt udvalg af hårde og bløde materialer, primært ti tekstil, træ og metal Først skal eleverne i undervisningsforløb styrkes i håndværksmæssige færdigheder og lære at anvende fagets grundlæggende teknikker, så de er i stand til at forarbejde hårde og bløde materialer til produkter. Gennem instruktion, demonstration og elevernes eksperimenter og arbejde sikres det, at eleverne lærer fagets teknikker. I alle fag er der med de nye Fælles Mål præciseret fokus omkring kendskab til og udvikling af det fagfaglige sprog med fokus på dimensioner fra såvel det talte som det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. 6
7 Emner, temaer og problemstillinger I undervisningsvejledningen for faget historie opfordres til at undervisningen tilrettelægges så den vekselvirker mellem faglig fordybelse og tværfagligt arbejde. Med udgangspunkt heri har vi udarbejdet forslag til en række emner og temaer, som kan bruges i forbindelse med undervisningsforløb i Jernaldermiljøet. Forslagene er udarbejdet således, at der kan arbejdes tværfagligt, idet formål, kompetencemål, indhold og metoder fra andre fag kan indgå. Definition af begreberne emner og temaer. Geografisk område Emne Tema Tid Dette gøres f.eks. ved at tilrettelægge elevernes arbejde i med stoffet gennem emner eller temaer, som vi definerer således: I et emne behandles et bestemt indhold og et geografisk område i et afgrænset tidsrum. I et tema arbejdes med det samme fænomen eller problem til forskellige tider og eventuelt i forskellige geografiske områder. Under arbejdet med et emne kan eleverne beskrive, analysere, forklare og vurdere samfundsmæssige sammenhænge inden for en nærmere afgrænset periode og inden for et bestemt geografisk område. Arbejdet med temaer giver eleverne mulighed for at se sammenhænge mellem fænomener og deres samfundsmæssige betydning til forskellige tider og i forskellige geografiske områder. I vekselvirkning med fagopdelt undervisning kan undervisningen organiseres som tværgående emner og problemstillinger. Her arbejder man med emner, temaer og problemstillinger, der mest hensigtsmæssigt belyses ved brug af viden, metoder og begreber fra flere fag. En væsentlig begrundelse for at arbejde problemorienteret er, at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og undren og dermed bliver menings- og betydningsfuld. I dette hæfte giver Vingsted Historiske Værksted forslag til at arbejde med følgende emner og temaer: Emner: Dagligliv i Jernalderen side 10. Håndværk og handel i Jernalderen side 11. Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 side 12. Fra stamme til stat i Danmark side13. 7
8 Temaer: Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab familien fra oldtid til nutid side 14. Fra hånd til maskine - håndværkets udvikling fra oldtid til nutid side 15. Fra jord til bord husholdningens og landbrugets udvikling fra oldtid til nutid side 16. En uddybende beskrivelse af emner og temaer findes på Vejlemuseernes hjemmeside www. vejlemuseerne.dk find Praktisk info i venstre side rul ned på siden og find Vingsted Historiske Værksted klik Se mere rul igen ned på siden. Alle emner og temaer er valgt, så de kan opfylde trinmål efter 3., 4., 5. eller 6. klassetrin. Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Med udgangspunkt i de foreslåede emner og temaer har Vingsted Historiske Værksted udviklet en række undervisningsforløb, som kan bruges ved ophold i Jernaldermiljøet. Nogle undervisningsforløb understøtter og kan bruges i forbindelse med arbejdet med flere forskellige emner eller temaer. På besøg i Jernalderen Ved disse undervisningsforløb er elever og lærere på besøg i Jernalderen. Værkstedets medarbejdere møder de besøgende som nutids -mennesker, og der inddrages løbende referencer til arkæologiske fund og perspektivering til elevernes egen verden. Dragter kan tilvælges ved planlægningen af opholdet. Rollespil Disse undervisningsforløb bygger på historiske fund og begivenheder, som værkstedet digter videre på. Her vil der være et handlingsforløb, som værkstedets medarbejdere, elever og lærere er med til at fylde ud i rollespilsform. Disse forløb bygger på en høj grad af indlevelse i fortællingen om Jernalderen. Værkstedets medarbejdere har hver en rolle som et jernaldermenneske, der er fastboende i landsbyen. Man vil således kunne møde og arbejde sammen med høvdingen, vølven, smeden osv. Elever og lærere flytter ind som beboere i de forskellige familier i landsbyen, og vil i starten af forløbet få en række fortællinger om det sted og de mennesker, de nu er kommet til. Alle er under hele forløbet iklædt jernalderdragter som en del af undervisningen. Disse forløb er nedenfor markeret med (rollespil). Forslag til undervisningsforløb: Håndværksarbejde i jernalderlandsbyen side 17 Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen side 18 Familie, landsbyen og stammen i Jernalderen side 19 Dagligliv i Jernalderfamilien (rollespil) side 20 Folkeforsamlingen (rollespil) side 21 Optagelse i stammen (rollespil) side 22 Årstidsfesten (rollespil) side 23 Markedsdagen (rollespil) side 24 Offerritualet (rollespil) side 25 Festen for det store slag (rollespil) side 26 En uddybende beskrivelse af undervisningsforløbene findes på Vejlemuseernes hjemmeside find Praktisk info i venstre side rul ned på siden og find Vingsted Historiske Værksted klik Se mere rul igen ned på siden. 8
9 Den projektorienterede arbejdsmodel Arbejdet med emner eller temaer med problemstillinger og gennemførelsen af undervisningsforløb i Jernaldermiljøet lægger i høj grad op til at øve eleverne i at arbejde problem- og projektorienteret. Nedenfor skitseres en projektorienteret arbejdsmodel med angivelse af, i hvilken fase af arbejdet et undervisningsforløb i Jernaldermiljøet kan indgå. Fase 1 / klassetrin Overordnet emne / tema Formål Eventuelt undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Fase 2 Basisviden for alle elever Eventuelt undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Fase 3 Opstilling af og arbejde med delemner med spørgsmål / problemstillinger Eventuelt undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Fase 4 Produkt Fremlæggelse Evaluering 9
10 EMNE Titel Formål og indhold Dagligliv i Jernalderen klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får kendskab til og forståelse for: Boformer og levevilkår i Jernalderen. Dags-, års- og livsrytme for mennesket og familien i en jernalderlandsby. Menneskets samspil med naturen. Udgangspunktet tages i den enkelte families liv og arbejde, og hvordan familien har indgået i og været afhængig af fællesskabet i landsbyen. Emnet kan herudfra rumme følgende delemner: Husholdningsarbejde (fødetilberedning) Landbrugsarbejde (fødefremskaffelse) Husflid og håndværk Arbejde og fritid Dagens og årets gang Højtider og fester Tro, kult og ritualer Familien, landsbyen, stammen Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Markedsdagen se side 24 Offerritualet - se side 25 Årstidsfesten se side 23 Optagelse i stammen se side 22 Folkeforsamlingen se side 21 Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen se side 18 Dagligliv i Jernalderfamilien se side 20 Andre steder som kan indgå i emnet VejleMuseerne Kulturmuseet Spinderihallerne Horsens Museum Museum Sønderjylland, Haderslev Klik på pdf-filen: Dagligliv i Jernalderen på 10
11 Formål og indhold EMNE Håndværk og handel i Jernalderen klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for samfundet i Jernalderen. Kendskab til håndværkenes værktøjer, teknikker og arbejdsprocesser. Forståelse af menneskets samspil med naturen I Jernalderen ser man her i Danmark for alvor begyndelsen til specialisering inden for forskellige håndværk og dermed etableringen af mere selvstændige erhverv. Erhverv som i forskellige former stadig optræder i vores samfund. Emnet kan dermed tage udgangspunkt i følgende delemner: Jern smedehåndværk Ler pottemagerhåndværk Træ forskellige former for træhåndværk Uld tekstilhåndværk Strå og pil kurvemagerhåndværk Arbejdet med håndværkene kan ske ud fra følgende model, hvor man med udgangspunkt i det enkelte håndværk kommer omkring en række aspekter: Redskaber Teknikker arbejdsprocesser Design Produkt Forarbejdning Håndværk Anvendelse Råstof Arkæologiske fund Tro og ritualer Betydning i samfundet Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Optagelse i stammen se side 22 Markedsdagen se side 24 Håndværksarbejde i jernalderlandsbyen se side 17 Andre steder som kan indgå i emnet Museum Sønderjylland, Haderslev Klik på pdf-filen: Håndværk og handel i Jernalderen på: 11
12 Formål og indhold EMNE Danmark og Romerriget i tiden omkring år klassetrin Formålet med emnet er at give eleverne viden om og forståelse af: Stammesamfundet i Danmark contra den romerske statsdannelse / det romerske imperium Romerrigets indflydelse på udviklingen i Danmark Kontakterne mellem Romerriget og Danmark Udgangspunktet for emnet er, hvordan familien og samfundet fungerede i Danmark og Romerriget omkring år 0. Emnet kan rumme følgende delemner: Samfundsorganisation og samfundsudvikling i Danmark og Romerriget Bolig og familie hverdagsliv Landbebyggelse gårde og landsbyer Byer i Romerriget Håndværk og handel Transport og kommunikation Religion Krige Emnet lægger op til at arbejde med kanonemnet Kejser Augustus i faget historie. Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Folkeforsamlingen se nærmere side 21 Festen for det store slag se nærmere side 26 Markedsdagen se nærmere side 24 Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen se side 19 Andre steder som kan indgå i emnet VejleMuseerne Kulturmuseet Spinderihallerne Horsens Museum Museum Sønderjylland, Haderslev Museet i Hjemsted Oldtidspark Klik på pdf-filen Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 på: 12
13 Formål og indhold EMNE Fra stamme til stat i Danmark klassetrin Formålet med emnet er at give eleverne viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder til Vikingetid Religionens udvikling fra hedenskab til kristendom Emnet kan rumme følgende delemner: Samfundsopbygningen og samfundsudviklingen Husenes gårdenes landsbyens udvikling Stormandsgårde rigdomscentre magtcentre kongesæder Byernes opståen og udvikling Håndværk og handel Landbrugets udvikling Den sociale inddeling af samfundet Naturreligion asetro kristendom Krige Emnet lægger op til at arbejde med kanonemnet Jellingstenen i faget Historie. Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Folkeforsamlingen se nærmere på side 21 Offerritualet se nærmere på side 25 Festen for det store slag se nærmere på side 26 Markedsdagen se nærmere på side 24 Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen se side 19 Andre steder som kan indgå i emnet Andre steder som kan indgå i emnet VejleMuseerne Kulturmuseet Spinderihallerne (Jernalder) Kongernes Jelling (Vikingetid) Museum Sønderjylland, Haderslev (Jernalder) Museet Ribes Vikinger (Vikingetid) Ribe VikingeCenter(Vikingetid) Moesgård Museum (Jernalder Vikingetid) Klik på pdf-filen: Fra stamme til stat i Danmark på: 13
14 Formål og indhold TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab familien fra oldtid til nutid klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden om og forståelse af: Familien som den grundlæggende enhed i samfundet gennem årtusinder. Familiens funktioner og udvikling som en del af samfundets udvikling. Menneskets samspil med naturen. I temaet arbejdes med familien inden for følgende historiske perioder: Jernalderen Middelalderen Industrisamfundet i tallet Nutiden Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Følgende delemner kan indgå i arbejdet med temaet: Familiens funktioner Boligen Dagligliv Føde Erhverv Lege og spil Højtider og fester Roller De forskellige delemner kan perspektiveres ved at undersøge forskelle mellem by og land og forskellige sociale lag i samfundet. Årstidsfester se side 24 Offerritualet se side 26 Dagligliv i Jernalderfamilien se side 20 Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen se side 19 Andre steder som kan indgå i temaet Give-Egnens Museum, VejleMuseerme Kulturmuseet Spinderihallerne, Horsens Museum, Museum Sønderjylland, Haderslev, Den Gamle By Se mere på: 14
15 Formål og indhold TEMA Fra hånd til maskine håndværkets udvikling fra oldtid til nutid klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden om og forståelse for: Nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning i samfundet i forskellige historiske perioder Arbejdet med forskellige håndværk gennem tekniske og skabende arbejdsprocesser Menneskets samspil med naturen I arbejdet med temaet undersøges udvalgte håndværk i forskellige historiske perioder Håndværk og tidsperioder kan være: Tekstilhåndværk: Jernalder Middelalder 1800 tallet Nutiden Træhåndværk: Stenalder Jernalder Middelalder 1800 / 1900 tallet Smedehåndværk: Jernalder Vikingetid 1700 / 1800 tallet 1900 tallet Pottemagerhåndværk: Jernalder Middelalder 1800 tallet 1900 tallet Arbejdet med håndværkene kan ske ud fra følgende model: Redskaber Teknikker arbejdsprocesser Design Produkt Forarbejdning Håndværk Anvendelse Råstof Arkæologiske fund Tro og ritualer Betydning i samfundet Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Andre steder som kan indgå i emnet Markedsdagen se side 24 Håndværksarbejde i Jernalderlandsbyen se side 17 Give-Egnens Museum, VejleMuseerne Randbøldalmuseet, VejleMuseerne Kulturmuseet Spinderihallerne, VejleMuseerne Vingsted Historiske Værksted, Museum Sønderjylland Haderslev, Museum Sønderjylland Slesvigske Vognsamling, Den Gamle By, Danmarks Industrimuseum Se mere på: 15
16 Formål og indhold TEMA Fra jord til bord landbruget og husholdningens udvikling fra oldtid til nutid klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne viden om og forståelse for: Landbrugets opståen, udvikling og indflydelse på husholdning og forbrug fra oldtid til nutid Sammenhængen mellem fødefremskaffelse (landbrug) og fødetilberedning (husholdning) Menneskets samspil med naturen Der arbejdes med temaet i forhold til følgende historiske tidsperioder: Stenalder Jernalder 1700 / 1800 / 1900 tallet Nutiden Følgende delemner kan indgå i arbejdet: Landbrug / fødefremskaffelse: Årstidsbestemt landbrugsarbejde Dyrehold og agerbrug Redskaber / teknologi Særlige bygninger til landbruget Husholdning / fødetilberedning: Råvarer og deres fremskaffelse Tilberednings-, konserverings- og opbevaringsmetoder. Redskaber / teknologi Køkkenets indretning og funktion Emnet lægger op til at arbejde med kanonemnet Ertebøllekulturen i faget Historie Fag og fælles mål i relation til emnet Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Andre steder som kan indgå i emnet Årstidsfesten se side 23 Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen se side 18 Dagligliv i Jernalderfamilien se side 20 Give-Egnens Museum, Økolariet, Billund Museum Karensminde, Kringsminde, moderne landbrug Klik på pdf-filen: Fra jord til bord landbrugets og husholdningens udvikling fra oldtid til nutid på 16
17 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Håndværksarbejde i jernalderlandsbyen Tidsramme Formål, indhold og forløb klassetrin 1, 2 eller 3 dage med eller uden overnatning. Gennem dette forløb får eleverne et nærmere indblik i nogle håndværk og deres betydning for familien og samfundet i Jernalderen. Arbejdet vil tage udgangspunkt i følgende håndværk: Smedehåndværk Træhåndværk Tekstilhåndværk Pottemagerhåndværk Kurvemagerhåndværk Inden for hvert håndværk vil arbejdsforløbene være bygget op om følgende model: Redskaber Teknikker arbejdsprocesser Design Produkt Forarbejdning Håndværk Anvendelse Råstof Arkæologiske fund Tro og ritualer Betydning i samfundet Ved dagsbesøg arbejdes der udelukkende med håndværk, og eleverne medbringer madpakker. Ved flerdagesbesøg kan husholdnings- og landbrugsarbejde inddrages en mulighed, hvis forløbet er uden overnatning og en nødvendighed, hvis forløbet er med overnatning. Fag og fælles mål i relation til Emner/temaer, som UV-forløbet kan indgå i Håndværk og handel i Jernalderen se side 11 Fra hånd til maskine se side 15 Klik på pdf-filen Håndværksarbejde i jernalderlandsbyen på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted. 17
18 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen klassetrin Tidsramme 1, 2 eller 3 dage med eller uden overnatning. Indhold og forløb Gennem dette forløb får eleverne et nærmere indblik i, hvordan dagliglivet kan have været i en jernalderfamilie og en jernalderlandsby, og hvorledes dagliglivet har indgået i en fast årsrytme. Eleverne skal bo og arbejde som familier på en eller flere af jernalderlandsbyens gårde. Arbejdet vil tage udgangspunkt i fødefremskaffelse (landbrugsarbejde) og fødetilberedning (husholdningsarbejde) på forskellige årstider. Hertil kommer arbejdet med forskellige håndværk. Forår (marts, april, maj): Årstidens husholdnings- og landbrugsarbejde Træfældning og hegnssætning Indsamling af planter Forskellige håndværksarbejder Sommer (juni, juli, august): Årstidens husholdnings- og landbrugsarbejde Indsamling og tørring af planter Forskellige håndværksarbejder Efterår (september, oktober): Årstidens husholdnings- og landbrugsarbejde Træfældning Forskellige håndværksarbejder Fag og fælles mål i relation til Emner/temaer, som UV-forløbet kan indgå i Dagligliv i Jernalderen se side 10 Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab se side 14 Fra jord til bord se side 16 Klik på pdf-filen Dagens og årets gang i jernalderlandsbyen på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 18
19 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 1, 2 eller 3 dage med eller uden overnatning. Gennem dette forløb får eleverne et nærmere indblik i, hvordan jernaldersamfundet var opbygget og fungerede. Eleverne skal bo og arbejde som familier i høvdingens landsby. På Steppinggården bor høvdingens familie. Her hører også krigerne og tekstilhåndværkerne til. På Overbygård bor landsbyens bondefamilie, som har ansvaret for landbruget, og som også er dygtige træhåndværkere og kurvemagere. På Hoddegården bor landsbyens håndværkerfamilier, som er dygtige smede og pottemagere. 1 dages forløb: Eleverne bor på en af de 3 gårde og arbejder med en af de aktiviteter, som hører til denne gård 2 dages forløb: Eleverne bor på en af de 3 gårde og arbejder med flere af de aktiviteter, som hører til denne gård 3 dages forløb: Eleverne bor på en af de 3 gårde og arbejder med flere af de aktiviteter, som hører til denne gård På andendagen begynder forberedelserne til enten et marked eller en fest På tredjedagen afholdes enten marked eller årstidsfest med en lille landbrugsceremoni Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra stamme til stat i Danmark se side 13 Klik på pdf-filen: Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historiske undervisnings- og oplevelsessted 19
20 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Dagligliv i Jernalderfamilien (rollespil) Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 2 eller 3 dage med overnatning. Gennem dette forløb får eleverne et nærmere indblik i, hvordan jernaldersamfundet var opbygget og kan have fungeret i dagligdagen i arbejde såvel som fritid Eleverne skal bo og arbejde som familier i høvdingens landsby. På Steppinggården bor høvdingens familie. Her hører også krigerne og vølven og væverne til. På Overbygård bor landsbyens bondefamilie, som har ansvaret for landbruget, og som også er dygtige træhåndværkere og kurvemagere. På Hoddegården bor landsbyens håndværkerfamilier, som er dygtige smede og pottemagere. Fælles for familierne kan der, som tillæg, arbejdes med forskellige lege, som træner styrke, behændighed og samarbejde, samt bræt- og terningespil fra Jernalderen, hvor et fælles arbejdshold med elever fra alle gårdene forbereder lege og spil som aftenaktivitet på gårdene. Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra stamme til stat i Danmark se side 13 Klik på pdf-filen: Dagligliv i Jernalderfamilien på: www. vejlemuseerne.dk Hæftet: Jernaldermiljøet et historiske undervisnings- og oplevelsessted 20
21 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Folkeforsamlingen (rollespil) Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 2 eller 3 dage med overnatning Gennem dette forløb får eleverne indsigt i, hvordan man levede i Jernalderen, og hvorledes man på denne tid kan have håndteret konflikter. Herigennem skal eleverne få en dybere forståelse af, hvorledes jernaldersamfundet var opbygget og fungerede. Der kan drages paralleller til andre samfund i datiden og til forskellige samfundstyper i nutiden. Eleverne væves ind i et handlingsforløb, hvor der opstår en konflikt i landsbyen / mellem landsbyerne. De forskellige familier i høvdingens landsby skal komme med forslag til løsning af konflikten. På folkeforsamlingen drøftes forskellige løsningsmuligheder, og høvdingen træffer den endelige beslutning. Opholdet afsluttes med en forsoningsfest i høvdingelandsbyen. Under opholdet bor eleverne på jernaldergårdene og arbejder med husholdning og landbrug. Endvidere kan følgende aktiviteter indgå i forløbet: Forskellige håndværk (smed, træ, tekstil, pottemager, kurvemager). Gamle lege Krigskunst Ceremonier Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i. Dagligliv i Jernalderen se side 10 Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra stamme til stat i Danmark se side 13 Klik på pdf-filen Folkeforsamlingen på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 21
22 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Tidsramme Indhold og forløb Optagelse i stammen (rollespil) klassetrin 2 eller 3 dage med overnatning Gennem dette forløb får eleverne mulighed for at indleve sig i en anden tidsperiodes kultur og samfund. Forløbet bygger på, at alle samfund til forskellige tider har markeret overgangen fra barn til ung/voksen med prøver, ritualer og ceremonier. Forløbet kan dermed tænkes tværfagligt i forhold til andre kulturer og deres skikke samt relationer mellem fortid og nutid. Landsbyens unge skal optages i stammen. Det skal de øve sig på og gøre sig fortjent til. Derfor skal de i lære hos nogle af stammens kyndige voksne. Optagelsen udføres med en optagelsesprøve og et ritual og en ceremoni for at markere overgangen fra barn til ung/voksen. Under opholdet bor eleverne på jernaldergårdene og arbejder med husholdning. Eleverne kan komme i lære som: Bonde Pottemager Kriger Kurvemager Vølve Smed Væver Træhåndværker Tømrer Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i Dagligliv i Jernalderen se side 10 Håndværk og handel i Jernalderen se side 11 Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Klik på pdf-filen Optagelse i stammen på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 22
23 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Årstidsfesten (rollespil) Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 1, 2 eller 3 dage med overnatning Gennem dette forløb får eleverne et indblik i og en forståelse for, hvordan livet i Jernalderen var afhængigt af naturen, årstidernes skiften og gudernes velvilje. Livet i familien og landsbyen var underlagt en bestemt årsrytme, og i denne årsrytme indgik forskellige fester med forskellige ritualer og ceremonier. Tidspunktet for årstidsfesten, hvor man sikrer sig gudernes velvilje eller takker for den, er kommet. Eleverne væves ind i et handlingsforløb, hvor årstidsfesten er opholdets højdepunkt. Eksempler på fester: Forår: Solens genkomst, såfest Sommer: Midsommer, frugtbarhedsfest, høstfest Efterår: Slagtning, vinterens komme Under opholdet bor og arbejder eleverne som familier på jernaldergårdene. I familierne arbejdes med: Husholdning og landbrug Forberedelser til årstidsfesten I landsbyen kan der arbejdes med: Forskellige håndværk (fremstilling af offergaver). Gamle lege og spil Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i. Dagligliv i Jernalderen se side 10 Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra jord til bord se side 16 Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab se side 14 Klik på pdf-filen Årstidsfesten på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 23
24 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Markedsdagen (rollespil) Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 2 eller 3 dage med overnatning Gennem dette forløb får eleverne et indblik i jernalderens ressourcer, håndværk og handel. De får indsigt i, hvilke varer der kunne fremstilles i landsbyen og sælges. Og de bliver konfronteret med nye og spændende varer fra fremmede kulturer. Handelsmanden kommer på sit årlige besøg, fortæller nyt og viser sine varer fra det store udland. For at kunne handle med ham, skal landsbyens beboere fremstille handelsvarer. Under opholdet bor eleverne på jernaldergårdene og arbejder med husholdning og landbrug. Endvidere kan der arbejdes med følgende håndværk: Smedehåndværk Pottemagerhåndværk Tekstilhåndværk Træhåndværk Kurvemagerhåndværk I det praktiske arbejde med husholdning, landbrug og håndværk får eleverne mulighed for at drage paralleller til nutidens erhverv, produktionsformer og produkter. Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i. Håndværk og handel i Jernalderen se side 11 Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra stamme til stat i Danmark se side 13 Fra hånd til maskine se side 15 Klik på pdf-filen Markedsdagen på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 24
25 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Offerritualet (rollespil) Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 1, 2 eller 3 dage med overnatning Gennem dette forløb får eleverne et indblik i Jernalderens tro / religion, kult og ritualer. De får samtidig en forståelse af, hvordan livet i en familie og en landsby var afhængigt af forholdet til guderne og deres velvilje. Årsdagen for ofringen af vølven Varga er kommet, og landsbyen mindes denne ofring gennem ceremonier og optrin. Et offerritual og en fest for at sikre sig den fortsatte gode kontakt med frugtbarhedsguderne forberedes og gennemføres. Under opholdet bor eleverne på jernaldergårdene og arbejder med husholdning og landbrug. Endvidere skal eleverne være med til: At fremstille offergaver (forskellige håndværk kan vælges) At forberede en offerceremoni At dramatisere historien om vølven Varga Opholdet afsluttes med festen for vølven Varga. Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i Dagligliv i Jernalderen se side 10 Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra stamme til stat i Danmark se side 13 Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab se side 14 Klik på pdf-filen: Offerritualet på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 25
26 UNDERVISNINGSFORLØB I JERNALDERMILJØET Festen for det store slag (rollespil) Tidsramme Indhold og forløb klassetrin 2 eller 3 dage med overnatning Gennem dette forløb får eleverne et indblik i dagliglivet i Jernalderen og i, hvorledes store begivenheder kan have haft afgørende betydning for mennesket og samfundet i Jernalderen. Eleverne væves ind i et handlingsforløb med et højdepunkt som afslutning på opholdet årsfesten for det store slag og krigsbytteofferet i Vingsted sø. Opholdet er sammensat af flere dele: Livet i Jernalderen med husholdning, landbrug og eventuelt håndværk Forberedelser til festen for det store slag med øvelser i kamplege og krigskunst, forberedelse af offerceremoni og festmåltid Selve festen med festmåltid, offerceremoni, dramatisering og konkurrencer Under opholdet bor eleverne på jernaldergårdene og arbejder med husholdning, landbrug og ved 3 dages ophold forskellige håndværk. Endvidere indgår følgende områder som forberedelse til festen: Kamplege Krigskunst Offerceremoni Dramatisering Fag og fælles mål i relation til Emner / temaer som kan indgå i. Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0 se side 12 Fra stamme til stat i Danmark se side 13 Klik på pdf-filen Festen for det store slag på: Hæftet: Jernaldermiljøet et historisk undervisnings- og oplevelsessted 26
27 27
28 Adresser og telefonnumre VejleMuseerne Vingsted Historiske Værksted Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten Telefon: Kontaktperson: Jan Ipsen Telefon: /
INSPIRATION OG VEJLEDNING. til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet
INSPIRATION OG VEJLEDNING til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet 2013-2014 Indhold Side 4: Side 5-9: Indledning Fælles Mål, emner, temaer og undervisningsforløb Side 10-13: Emner: Side 14-17: Temaer:
Læs mereINSPIRATION OG VEJLEDNING
INSPIRATION OG VEJLEDNING til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet 2017-2018 Indhold Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8 Side 9-12: Indledning Emner og temaer Jeres ophold i Jernaldermiljøet i forhold
Læs mereSKOLEOPHOLD I JERNALDERMILJØET I VINGSTED
SKOLEOPHOLD I JERNALDERMILJØET I VINGSTED 2 Indhold Jernaldermiljøet i Vingsted 4 Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet 5 Planlægning af opholdet 5 Jeres ophold i Jernaldermiljøet i forhold til Fælles
Læs mereTILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET
TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF TEMA
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF TEMA
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra hånd til maskine - håndværkets udvikling fra oldtid til nutid 3. 6. klassetrin. Formålet med temaet er at give eleverne viden om og forståelse for:
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs merePreview af formularskabelon
Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for
Læs mereTilbud om ophold i Jernaldermiljøet i skoleåret 2014 2015
Tilbud om ophold i Jernaldermiljøet i skoleåret 2014 2015 Information til alle skoler Marts 2014 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereKlædedragten i jernalderen
Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget historie
Opdateret maj 2018 Læseplan for faget historie Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 3.-4. klassetrin 4 Kronologi og sammenhæng 4 Kildearbejde 5 Historiebrug 6 2. trinforløb for 5.-6. klassetrin 6 Kronologi
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereFamilien, landsbyen og stammen i Jernalderen
Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen Elevgruppe 3. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund Gennem dette forløb får eleverne et nærmere indblik i, hvordan jernaldersamfundet var opbygget og
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereLad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo
Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereUge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje
ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereHvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?
Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereHistorie Læseplan 2019
Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereHåndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Læs mereHåndværk, kunst og design
Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereStrandby Skoleafdeling - Distrikt Nord
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene
Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mere4. klasse skoleår 13/14
4. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 4. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september
Læs mereMEDBORGERSKB 3. KLASSE
2018-2019 Lærer: Søren Jørgensen (SJ) Forord til faget Faget sammenlæser fagene historie og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereLEV SOM I JERNALDEREN
FOR EVENTYRLYSTNE FAMILIER: LEV SOM I JERNALDEREN I Odins Odense - i en uge af jeres sommerferie - mellem 8. juli og 25. august 2017 Singleuge den 8. juli 14. juli. Både for jer med og uden børn HAR DU
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereÅrsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om
Læs mereUndervisningsforløb REFORMATIONEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereÅrsplan for 4.b i historie 2013/2014
Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse
Læs mereSVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD
SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereUge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering
ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mere2014-2015 TILBUD TIL SKOLER
SKOLEÅRET 2014-2015 TILBUD TIL SKOLER VELKOMMEN TIL VEJLEMUSEERNE VejleMuseerne er en ny og anderledes museumsorganisation i Vejle Kommune. Vi dækker både kunst, historie og arkæologi. Vi skaber viden
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereLÆREPLAN FOR FAGET. Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret
LÆREPLAN FOR FAGET Historie Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret 2019-2020 Indhold Indledning... 3 Skolens opgave... 3 Læreplanernes opbygning...
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereHåndværk og design. Måloversigt
og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereLÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin
Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereKonstruktion og design
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereVIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til
Læs mere