Januar /92. årgang 69. Norge. Vin tertjeneste -

Transkript

1 1/92 i Januar 1992 Vin tertjeneste - Norge. årgang 69

2 NVFs Fax. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 Dansk Vejtidsskrift ISSN Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesblad for Amlskcsnrmunernes ve)væsener, Vejdirektoratet, Trafikministeriet, Dansk ejhistorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.l Bygaden 48, 9000 Aalborg (aftenl. Fax Civ. ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104, 3460 Birkerød (aften). Fax Redaktionelle medarbejdere: Pressechef Hans Dam, Vejdirektoratet. Konsulent, civ. ing. Ole Poulsen Civ. ing. Ole Bach, Cowiconsult Dir. Poul Kjærgaard Brancheforeningen for leverandører uf entreprenørmateriel. Civ. ing. G. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor. civ. ing. H. H. Ravn, Afdelingsleder Hans Paarup, Arhus amt. Professor Bent Thagesen, DtH. Lokalredaktører i Amterne: Roskilde Jørgen Thorsgaard Storslrøm Hans Chr. Pleidrup Ribe Eigil Kjær Sønderby Viborg Søren Kalster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn Dick Bossen Frederiksborg Finn A, Olsen Ringkøbing Flemming Wennike Nordjylland Svend Tøfling Vejle Jens Erik B. Pedersen Vestsjælland Frank Hagerap Københasn Lars Egeblad Annoncer, salg og administration: A. 0. Haugaard, Maglebjergvej 6, 2800 Lyngby (aften) Sats, reproduktion og tryk: Grafisk Design, Nørregade 8, 9640 Farsø Telf Fax IS. Abonnemenlspris: Kr, 290,- + moms om året for 11 numre. LissaIg: Kr. 29,- moms. Medlem af: Fåtesse Oplag: eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for perioden 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. INDHOLD: Månedens synspunkt Flere penge til vejene 2 CAD-Systemer til vejprojektering 3 Vejprojektering med COWI Vej-PC i Roskilde amt 10 lntergraph.baseret vejprojektering hos Carl Bro as II Nova CAD - Grafisk vejprojektering p5 PC 15 VIA NORDICA - XVI Kongres IS Vejprojektering i fremtiden 20 Virksomhedsfusion 22 Strategic highway research program 23 Vejprojektering med AatOCAD og POINT VEJ 27 Seminar om kvalitetsstyring i vejvæsenet 28 Konference arrangeret af Dansk Vejforening 29 MOSS i praksis 30 Ministerielle afgørelser 32 Dansk Vejtidsskrift - dengang 34 Jubilæum + Fødselsdag 35 MOSS - et 3D projekteringssystem 35 Krig og kunst 39 Kalenderen 42 MÅNEDENS SYNSPUNKT: FLERE PENGE TIL VEJENE Af trafikminister Kaj Ikast. Bilen er det bærende element i vort trans portsystem. Det er nogle glade for, og an dre er bekymrede. Faktum er imidlertid, at vi har gjort os afhængige af vejtranspor ten, fordi vi har spredt boliger og er hvervsbebyggelse langt fra den kollektive trafilcbetjenings begrænsede net og ind rettet vores daglige gøremål efter den mo bilitet, bilen giver. Vi har et bilsamfund på godt og ondt. Det er klart, at samfundet må fremme de transportformer, der som togtrafikken er bedre for omgivelserne end bilen. Men uanset alle sådanne bestræbelser, der sker på dette område, er det svært at forestille sig et Danmark uden et vejnet af høj stan dard. Vi er da også i gang med at etablere to sto re faste forbindelser, som ud over at med føre et løft for togirafikken også er en vig tig del af infrastrukturen på vejområdet med forbindelse til det øvrige Skandinav ien. Samtidig har vi så småt påbegyndt overvejelser om det sidste store led i sy stemet, Forbindelsen over Femer Bælt og dermed forbindelsen til Europa. Endelig er vi i færd med at afslutte det store mo torvejs-h og gennemføre motorveje til Hirtshals og Frederikshavn og til Esbjerg. Det har været svært at komme i gang med andre vejarbejder end de foran omtalte vejanlæg og holde hovelandevejene med dertil hørende broer i rimelig standard. Men ved de nylig afsluttede forhandlinger om finansloven vor 1992 var der enighed om at løsne lidt for det stramme greb om vejbevillingerne, som - bortset fra motor vej sbyggeriet - har rådet igennem de se neste år. Bevillingeme i 1992 er øget med mere end 200 mio. kr. De skal gøre det muligt at gå igang med nyt vejanlæg, især i Jylland, og forbedre de eksisterende ho vedlandeveje. Finanslovsdrøftelserne viste også, at der er enighed mellem partierne om, at den, gældende struktur for bestyrelsen af det overordnede vejnet har hårdt brug for en modernisering og rationalisering. Der er gode chancer for, at aftaleparterne i det kommende år bliver enige om en mere strømlinet vejbestyrelseslov end den nu gældende. Det kan give flere kontanter til anlæg og vedligeholdelse. Samtidig er det jo besluttet at sætte penge af til gennemførelse af dele af regeringen handlingsplan for trafik og miljø, herun der til forbedring af forholdene i byerne (under Miljøministeriet) og til bekæmpel se af støj fra hovelandevej. Der er tegn til en økonomisk bedring i de kommende år. Som t.rafikminister er jeg glad for at konstatere, at det omsider er be gyndt at dryppe på vejområdet.

3 sorium: ger(). For hvert system er der ring vet. kr. - Gennemgå - Om - POINT - Opstille - COWI COWI se til firmaerne med detailspørgsmål. højdemodel. ser. opgraderet version på vej. Fle for flere af systemerne er en ny lige EDB-systemer blev præs enteret, og projekteringsmeto der blev drøftet. Efter semina DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 tærkning og sideudvidelser, kanaliseringer, rundkørsler og CAD-systemer til vejprojektering ret blev der nedsat en arbejds At sektionsingeniør Anders Aagaard Poulsen, Århus Amts Vejkontor gruppe med følgende kommis teringssystemer i de kommende år. Baggrunden er blandt andet, at Vejda En del af amterne står overfor at skulle anskaffe EDB-baserede vejprojek at disse ikke kan bruges i sammenhæng med et CAD-system. talaboratoriets VSP-programmer ikke længere vil blive videreudviklet, og teresserede firmaer kunne henvende sig. På baggrund heraf har 5 pro 1990 et seminar, hvor forskel ning afholdt derfor i foråret Dansk Amtsvejingeniørfore projekteringsopgaver, f.eks. Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har gennem gået amternes forskelligartede byprojekter med fartdæmpen tracering i åbent land, fors grund heraf blev der opstillet blev sendt til en række firma de foranstaltninger. På bag en kravsspecifikation, som er, og undersøgelsen blev om Herudover har to af gruppens medlemmer besøgt Oslo kom talt i en artikel i Dansk Vejtidsskrift, for at yderligere in gramleverandører fremsendt en redegørelse for, i hvilket omfang de stillede krav kunne herefter om en demonstration blev præciseret, hvilke projek opfyldes. Arbejdsgruppen bad af hvert af systemerne, idet det teringsopgaver der ønskedes løst. Demonstrationerne vare de en dag for hvert system. inunes vejvæsen og et norsk krav til et EDB vejprojekteringssystem. relevante systemer. muligt komme med en de på markedet anbefaling af et vejprojek tenngssystem til amterne. sendt til amterne og leve randørerne og har været drøf Ud fra demonstrationerne og et sammenhigningscliagram studierejsen blev der opstillet håndterer. Sammenlignings omfattende de fleste af de funktioner, som systemerne diagrammet har givet anled ning til en fornyet henvendel Arbejdsgruppen har udarbej det en rapport med beskrivelse jekteringssystem (her Nova at se et EDB-baseret vejpro CAD) anvendt til både projek terings- og driftsformål. rådgivende ingeniørfirma for af de 5 systemer, og denne er merne kort gennemgået. De enkelte systemers muligheder tet ved et seminar i oktober Rapportens udformning projektenngssystemer: I rapporten præsenteres 5 vej - NovaCAD. - Intergraph. - MOSS. I rapporten er hvert af syste Alle 5 projekteringssystemer er under stadig udvikling, og diagrammet med tilhørende supplerende bemærknin fremgår af sammenlignings pladser. Endelig er der for herudover anført en prisliste for i henholdsvis 5 arbejds ring af program mernes mulig hvert system givet en vurde projekteringsopgaver. hed for at tilgodese amternes Vej-PC. Vejprojektering. manglende faciliteter. Ar bejdsgruppen har dog valgt at mærkningerne henvise til fremtidige muligheder. for nødvendigt til en arbejds plads. Da leverandørernes mo re af firmaerne har således stil let i udsigt, at næste programversion vil kunne udføre menlignelige, men skal sam menholdes med sammenlig ningsdiagrammet. res kunnen ijuni 1991 og i be vurdere systememe ud fra de I prislisterne er anført priser for, hvad arbejdsgruppen anser dulopbygn ing af program mer ne er meget forskellige, er pri samme funktioner, og disse er derfor ikke nærmere beskre serne ikke umiddelbart sam Resumé af rapporten CAD-systemer indeholder en betydning for valget af et CAD-system til vejprojekte tegning og konstruktion, og lang række grundfunktioner til selvom disse fungerer forskel ligt i systemerne, kan de grundlæggende udføre de Cowis Vej-PC er et PC-baseret vejprojekteringsprogram, som Idet viste sammenligningsdia gram er opstillet en række af de faciliteter, som arbejds gruppen har vurderet kan have De 5 undersøgte systemer benytter Intergraph s Micro COWI Vej-PC. station PC som CAD-system. Ud over at være et CAD-sy stem indeholder Microstation mensional projektering, her under bl.a. tværsnit kan det ca nadiske produkt GWN anven COWlconsult og er baseret på Cowi Vej-PC er udviklet af Cowi Vej-PC findes hos 4 am ter (Frederiksborg, Roskilde, dansk projekteringspraksis. kan derfor udelukkende ud Længdesnit kan dog optegnes Systemet er todimensionalt og men uden tilknytning til en føre projektering i planen. Såfremt der Ønskes en tredi des. Dette program er engelsksproget, og projekteringsprak POINT Vejprojektering. Point vejprojektering er et PC sis er amerikansk. GWN-modulet medtages un Storstrøm og Fyn). der vurderingen af systemet. Pris for 1 arbejdsplads: gitale kortsystemer og databa PC også en kobling mellem di 386 PC med tablet Ca Software afhængig af moduler ca kr. baseret vejprojekteringssy udbredte CAD-systemer i ver Point vejprojekteringsmodu CAD som CAD-system. stern, som anvender AUTO ler er udviklet af firmaet CA DPOINT A/S i Danmark, og med firmaets afdeling i Sveri ge. Projekteringsmodulerne udviklingen sker i samarbejde ringspraksis. bygger på dansk projekte Autocad, der er et af de mest

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 den, er udviklet i USA, og pro gramændringer sker her. Auto cad er engelsksproget. Point vejprojekteringsmodu lerne har gennemgået en om fattende udvikling i det sidste halve år. Der er p.t. 10 instal lationer af vejmoduleme i Danmark. POINT Pris for i arbejdsplads: 386 PC med tablet Ca kr. Software afhængig afmoduler ca kr. MOSS. MOSS er et veletableret vej projekteringssystem, som er udviklet i England. MOSS håndteres på almindelige ar bejdsstationer. Vejdirektoratet ved Skander borg motorvejskontor har an vendt systemet en del år. De første år har kontoret haft en del problemer med indkørin gen, men er efterhånden igang med en større produktion, bl.a. ved hjælp af Kampsax Data, som giver support til systemet. MOSS bliver ligeledes an vendt i Vestsjællands amt, som har haft det i nogle år. Grundfilosofien i systemet be står i, at hele projekteringen foregår i tre dimensioner. Det vil sige, at samtlige punkter og linier konstrueres ved hjælp af x, y, z-koordinater. Alle dele i projekteringen skal således konstrueres op i 3-dimensionale strenge. Dette nødvendiggør, at systemet skal have en del oplysninger omkring hver en streg, der skal tegnes. Med andre ord er MOSS ikke et CAD-værktøj men et CAE værktøj (Computer Aided En gineering). Da systemet er engelsk, frem står systemet også på engelsk. Der er foretaget nogle modifi kationer i forbindelse med ma kroer til systemet og disse fremstår på dansk. MOSS Pris for 1 arbejdsplads: Hardware kr. Software kr. NOVACAD NOVACAD er som basis ba seret på AutoCad, men kan og så arbejde uden. Dette skyldes, at systemet er opdelt i en ler rænmodel og et vejprojekte ringsprogram, som arbejder uafhængigt af hinanden, men på fælles database. Ovenpå disse programmer ligger Au tocad for at få et interaktiv grafisk arbejdsmiljø. Teg ningsdata i AutoCAD bliver li geledes gemt ned i databasen. Systemet er primært baseret på en 2-dimensional projekte ring, dog er der intet i vejen for at projektere i 3D inde i Auto CAD. I Danmark har dele af systemet uden AutoCAD været anvendt på Aalborg Universitetscenter siden 1985, og i Nordjyllands amt siden NOVACAD Pris for i arbejdsplads: 386 PC med tabel kr. Software afhængigt af modu ler kr. INTERGRAPH Intergraph s vejprojekterings system InRoads afvikles på In tergraph s egne arbejdsstatio fler. Systemet er amerikansk og al le manualer og programmer derfor engelsksprogede. I for bindelse med Carl Bro s køb af systemet, har disse dog udar bejdet en implementerings pakke bestående al enkelte manualer på dansk og enkelte programmer tilpasset danske vejregler. Denne implemente ringspakke er medtaget i vur deringen af systemet. INTERGRAPH Pris for i arbejdsplads: Hardware kr. Software kr. Rapportens konklusion Alle de undersøgte systemer er gode vejprojekteringssyste mer, som indeholder en lang række fine faciliteter. To af systemerne Intergraph og MOSS er baseret på ar bejdsstationer. Til større be regningsopgaver, f.eks. bereg ning af store højdemodeller, er disse maskiner hurtigere end PC-ere. Demonstrationerne viste imidlertid, at en PC er med et godt grafikkort håndte rer de fleste projekteringsruti ner ligeså hurtigt som arbejds stationerne. Såvel MOSS som Intergraphs vejprojekteringssystemer kan udføre næsten alle typer vejprojektering, men systemerne er meget store, og da det er en gelskjamerikansk projekte ringspraksis, må brugerne (evt, i fællesskab) udvikle de ombygninger, som er nødven dige for at systemet er direkte anvendeligt til dansk projekte ringspraksis. Begge systemer kræver, at brugerne arbejder meget og ofte med dem. Der udover savner MOSS et CAD værktøj til tegningsredigering. Arbejdsgruppen mener derfor ikke, at der er en gevinst ved at anskaffe et af disse relativt dy re vejprojekteringssystemer til amternes vejopgaver. Arbejds gruppen mener, at der bør satses på PC-baserede systemer, også da PC eren efterhånden er standardværktøj til andre funktioner. Tilbage bliver de 3 PC-basere de vejprojekteringssystemer: COWI s programmer er veleg net til planprojektering og håndtering af digitale kort. Programmerne er udformet ef ter dansk projekteringspraksis. Til projekteringsopgaver, hvor der ikke skal arbejdes med høj demæssige forhold, vil pro grammerne fungere fint, Til projekteringsopgaver, hvor der skal arbejdes med koter, kan COWI s vejprogrammer ikke anvendes. Der må her be nyttes det canadiske program GWN, som er engelsksproget, og som anvender amerikansk projekteringspraksis, der ad skiller sig væsentligt fra dansk. I den præsenterede ud gave virker dette program no get forældet ved, at en stor del af kommunikationen med pro grammet sker ved besvarelse af spørgsmål og ikke ved redi gering af skærmbileder. For de amter, som har brug for tredimensional projektering, må det samlede system al GWN og COWI s vejprogram mer derfor vurderes at være et kompliceret og tungt system, hvor der skal ske en lang ræk ke tilpasninger eller egen pro grammering, for at danske projekteringsmetoder kan til godeses. Programsystemet må her vurderes at være dårligere end andre PC programmer på markedet. Point vejprojektering er et me get brugervenligt vejprojekte ringssystem, hvor brugerne hurtigt vil kunne fremstille normale vejprojekteringsteg finger. Programmerne bruger i vidt omfang AutoCADs grundlæggende tegne- og redi geringsfunktioner. Program merne er udviklet til dansk projekteringspraksis og er un der fortsat udvikling. Programmerne kan klare de fleste af amternes projekte ringsopgaver, både vejregule ring i åbent land og byprojek ter samt kanaliseringer. Pro grammerne klarer de fleste op gaver i 2 og 3 dimensioner. Programmet kan endnu ikke klare grøfter ved skråningsfod og autovæm automatisk, og disse konstruktioner må derfor udføres manuelt i CAD-syste met. Endvidere savnes, at æn dringer i tværsnittet automa tisk medfører ændring af vejmodellen. NovaCAD har stort set alle de faciliteter, som man kan kræve af et vejprojekteringssystem. En af systemets styrker er mo dulopbygningen, som mulig-

5 c c z I z C0 ç G) rigs og på.- - såvel med større som mindre maskiner og opgaver. Materialebesparende genbrug Niveautri tilslutning til eksisterende belægninger Mange års erfaring og reference strækninger Rådgivning Kvalitet Udførelse til tiden Taulov Kirkevej Inreco AIS DK-7000 Fredericia Telf

6 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR gør, at man kan starte med sim ple opgaveløsninger og arbej de hen mod et komplet projek teringssystem. Systemet sæl ges også uafhængigt af Auto CAD, hvilket dog fraskærer en fra interaktiv projektering i et CAD-miljø. Norsk projekteringspraksis ligner meget den danske, og programsystemet indeholder mange projekteringsfacilite ter, som specielt amterne har brug for, f.eks. fuldstændig in terakt.iv dynamisk linieføring og længdeprofil, forstærk ningstværsnit, grøft ved skråningsfod m.v. Programsy stemet vil af den danske leve randør blive udformet svaren de til dansk projekteringsprak sis. Systemet er opbygget omkring en fælles geografisk og alfanumerisk database, hvilket princip er kendt fra Intergrap hs Microstation. Ændringer foretaget i alle dele af systemet vil blive opdateret i den tredi mensionale vejmodel. Syste met kan således arbejde som MOSS, hvor man konstruerer t.redimensionale strenge eller med kørebanekanter, som man kan flytte med respekt for tværfald. Amternes valg af projekteringssystem På baggrund af rapportens konklusion blev det på semi naret i oktober 1991 besluttet at forhandle med Point og No vacad om et leveringstilbud til de enkelte amter. Disse til bud vil foreligge ijanuar 1992, hvorefter en del af amterne forventes at anskaffe et af sy stemerne. DIAGRAM TIL SAMMENLIGNING AF EDB-SYSTEMER SYSTEMER VEJ-PC POINT MOSS Novacad Intergraph 1. MASKINUAFHÆNGIGHED a Kræver systemet en speciel computertype/fabrikat. PC PC Ja PC Ja b Kræver systemet en speciel skærmtype/fabrikat. Nej Nej Ja Nej Ja c Anvender systemet specielle maskinathængige udvekslingsformater. Nej Nej Ja Nej Nej d Operativsystem (DOS, 0S2, UNDC, VMS, andet) DOS DOS UNIX DOS/OS2 UNIX 2. EKSTERN KOMMUNIKATION a Kan systemet køre i en netversion. Nej Nej Nej Delvis Ja b Mulighed for tilkobling af registreringsenhed fra totalstation. Ja Ja Ja Ja Modul 3. DATABASEKOBLlNG/GIS-FACILITEIER a Indeholder systemet en database (geografisk!alfanummerisk) til Ja Nej Nej Ja Ja opsamling af data og evt. GIS-kobling. b Henvisning fra leverandør til software som kan benyttes sammen Inkl. Js Nej Oracie Ja med systemet som database. e Kan der ved hjælp af systemet søges i eksterne databaser via SQL. Ja Ja Nej Ja 4-. DANSKSPROGET a. Er manualer på dansk Ja Ja Nej 3a Nej b Giver systemet fejlmeddelelser på dansk Ja Ja Nej Ja Nej c Er selvç skærmmenuer og kommunikation med systemet på dansk. J Ja Nej Ja Nej cf Er tekst i udskrifter f.eka. afsætning, massser m.m. på dansk. Ja Ja Nej Ja Nej 5. IN TERAKTIV a. Anvendes mus Nej Nej Ja Ja Ja b Anvendes digitizer 3a Ja Nej Ja Ja c Benytter systemet ikoner (små symboler på skærm, kendt fra windows) Nej Nej Nej Nej Ja til menuvalg. d Benyttes pull-down-menuer som ved menuvalg. Nej Ja Ja Ja Ja e Kan systemet benytte to skærme. Ja Ja Nej Ja Ja f Hvis ja, kan disse anvendes som to grafiske skærme med f.eks. forskellige målforhold, udsnit m.m. Ja Ja Nej Ja Ja g Kan skærmen opdeles i flere grafiske vinduer. Ja Ja Nej Ja Ja

7 c - c. a - Har Lagres Kan a Håndteres grundkortetjterrænet i 3 dimensioner, så vilkårlige Kan der indlægges supplerende. Ja Ja Nej Ja Ja b Hvis ja kan disse redigeres af brugeren. Ja Ja Nej Ja Ja T. 3D-MODELLERING a Benytter systemet vejregler. Lidt Ja Ja Ja Ja & [NDBYGGEDE VEJREGLER VEJ-PC POINT MOSS Novacad lntergraph snit kan udtages. Ja Ja Ja Ja J a Er systemet opdelt i moduler, som kan købes sæskilt. Ja Ja Nej Ja Nej DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I b Kan dele sf systemet køre uafhængig af CAD-delcn, Nej Nej Nej Ja Nej 8. DELVIS UDBYGNING c Er der enkle muligheder for at brugern selv kan udvikle applikationer. JA Nej Ja Nej Nej a Hvor udføres grundlæggende programændringer/programudvikling. USA S/DK UK N USA 9. SYSTEMUDVIKLING b Hvor udføres ændringer/udvikling i applikationer. DK S/DK UKJDK N/DK USA b Har systemet en DSFL-oversætter der også medtager egenskabsdata b Håndteres vej modellen så vilkarlige 3D-snit kan udtages. Ja Ja Ja Ja Ja a Har sytemet et indbygget modul til landmålingsberegninger. Ja Ja Ja Modul f Kan 3D-modulleringen vises ved perspektivtegninger. Ja Ja Ja Ja Ja d Kan systemet udføre en brudliniekonstruktion. Ja Ja Ja Ja Ja c Kan terræninodellen redigeres. Ja Ja Ja Ja Ja e Kan sytemet beregne højdekurver. Ja Ja Ja Ja Ja b Hvis ja, kan dette udføre transformationer, feks. Helmert 10. DSFL-OVERSÆTTER g Er der indbyggede kontroller for usandsynlige terrændata. Ja Nej Nej Nej Ja c frit vælge koordinatsystem (system 34, UTM, andet). Ja Ja Ja Ja Ja b. Kan systemet håndtere et scannet (raster) kort, Ja Modul Modul Modul Ja a Giver systemet mulighed for digitalisering af eks. planer. Ja Ja Ja Ja Ja 11. KORTHÅNDTERII G/LANDMÄLING c Hvis ja, kan disse redigeres. Ja Ja Ja Ja Ja b Kan der indlægges et brugerdefineret standard-layout. Ja Ja Ja Ja Ja a Kan der udtegnes i valgfri måleforhold/skaleringer. Ja Ja Ja Ja Ja 12. SUPPLERENDE DATA e Kan systemet plotte ud på eksisterende tegninger (transformere) d Er der mulighed for anvendelse sf standardhoved. Ja Ja Ja Ja Ja a Indeholder beregningen for linieføringen idotoider. Nej Ja Ja Ja Ja 13. UDTEGNINGER b Kan der frit kombineres med de forskellige linieføringselementer. Nej Ja Ja Ja Ja 14. LINIEFØRING f.eks. linieberegning. koder i lag. Via koder Ja Ja Ja Ja f.eks. oplysning om målte ledning, dimension, materiale m.m. Ja Nej Nej Nej Ja systemet en DSFL-oversætter til tegningsinforrnationer. Ja Ja Ja Ja Ja liniekonstnsktionen udføres interaktiv dynamisk. Nej Nej Ja Ja Nej transformation, polygonberegning/udjævning, Ja Nej Ja Ja Ja ved hjælp af paspunkter. Nej Modul Modul Ja Nej

8 Kan 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I LÆNGDEPROFU. VEJ-PC POINT MOSS Novacad Intergraph Ja a Tegnes profilet intcraktivt på skærmen. Ja Ja Ja Ja b Kan systemet angive parallelliniers længdesnit. Nej Ja Ja Ja Ja c Anvender systemet skabeloner ved vertikalradius, Nej Ja Nej Nej Nej d Kan kurvelængden forudbestemmes. Nej Ja Nej Nej Ja e Indlægger systemet kurvebånd automatisk. Nej Ja Ja Ja Ja f. Vises automatisk overhojderamper. Ja Ja Ja Ja Ja g Tegnes automatisk grøftelængdeprofiler udfra tværprofiler. Manuel Delvis Ja Delvis Nej ledningslængdeprofiler med b rønde angives. Nej Ja Ja Delvis Ja h VJÆRPROFILER - a Anvendes standardtværsnit evt, fra bibliotek. Ja Ja Ja Ja b Kan færdigvejselementer indarbejdes. Ja Ja Ja Ja c Kan råjordselementer indarhejdes. Nej Delvis Ja Ja d Udføres der en kobling (planumifærdigvej). Nej Ja Ja Nej e Udføres der lukning (ved vejkasaen). Nej Ja Ja Nej f Kan de forskellige belægningsmængderbestemxnes. Nej Nej Ja Ja g Kan der etableres grøft ved skråningsfod. Nej Nej Ja Nej ii Kan grøfterne koteres fonidbestemt. Nej Nej Ja Nej i Kan systemet håndtere vilkårlige sammensatte tværsnit i 3D. Nej Nej Ja Ja j Udføres vipninger ved overhøjde automatisk. Ja Ja Ja Ja k Kan overhøjde udføres ved vandrende højderyg. Nej Nej Manuel Nej I Kan der udføres ændringer i specifikke profiler. Ja Ja Ja Ja m Kan faste kantføringer kobles ind i profilerne. (f.eks en buslomme). Nej Ja Ja Nej ø Kan systemet håndtere forstærkningstværsnit. Nej Nej Ja Ja o Reguleres længdeprofilet automatisk ved individuelle tilpasninger af tværprofilet Ja,delvis Nej Ja Ja p Kan systemet udtegne vilkårlige tværsnit. Ja Ja Ja Ja q Kan systemet håndtere autoværnstillæg iht. regler. Nej Nej Ja Ja r Kan systemet håndtere dyrkningsskråningerafh. af højde. Nej Nej Ja Ja 17. TRACERING a Udføres kontrol af horisontal/vertikal kobling (trsceringsregler). Nej Ja Nej Nej Nej b Kan sigtberegninger udføres. Nej Nej Ja Nej Ja Ig. AREALBEREGNING a Kan der udføres almindelige arealberegninger på lukkede flader. Ja Ja Ja Ja Ja b Kan disse udføres på skrå flader, Ja Nej Ja Ja Ja c eller viikårlige projicerede flader. Ja Nej Ja Nej Ja 19. AFSÆTNINGSBEREGNING a Kan der udføres en polær afsætningsberegning Ja Ja Ja Ja Ja b Kan der udføres en ortogonal afsætningsberegning Ja Ja Ja Ja Ja c Kan afsætningsdata overførs til totalstation. J Ja Ja Ja Ja 20. MASSEBEREGNINGER a Udfører systemet masseberegninger. Ja Ja Ja Ja Ja Hvis ja b Med/uden råjord, Uden Med Med Ja Ja c tværsnitsorienteret, Ja Ja Ja Nej Ja d med prismetoden. Ja Nej Ja Ja Ja e Kan Massekurver- og diagrammer udtegnes. Nej Ja Ja Ja Ja f Kan mængderne overføres til tilbudslister. Ja Ja Ja Ja Ja 21. PLANTEGNING a Kan systemet udføre skråningssignatur, Delvis Ja Ja Ja Ja b farvelægge flader Ja Ja Modul Ja Ja c Anvendes et skiltebibliotek for gængse færdselstavler. Ja Ja Nej Ja Ja d Har systemet et program til konstruktion af vejvisningstavler. Ja Nej Nej Ja Nej e Kan tegningen udføres med individuel layout. Ja Ja Ja Ja JA

9 Fax et Tlf CO 2830 Virum 8200 Arhus N Bredevej 2 i Danmark på PC Grafisk 4 Ja 4 4 Ja Nej Ja4 Nej 24. STRIBER 23. PROJEKTSTYRING d Kan fodgængerfelt tegnes (beregnes) skrå over vejen. Nej Ja Nej Ja4 Nej DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i b Udføres groftekontrol Nej Nej Ja Ja Modul 22. KRYDSKONSTRUKTION VEJ-PC POINT MOSS Novacad Intergraph 25. AFVANDINGSKONSTUKI1ON b Anvendes køreskabeloner (med var, vinkel) Ja Ja Nej Ja Ja c Kan beregninger overføres til MIS Nej Nej Modul Nej Ja a Kan der udføres delvis automatiseret krydskonstruktion. Nej Nej J8 Ja J 26. LEVERANDØRKATALOG d Kan koterne i kantførmgen bestemmes automatisk. Nej Ja Ja Nej Ja c Kan systemet udføre hjørneafrundinger med 3 sammensatte radier. Ja Ja Ja Ja Ja a Er der indbygget hydrologiske beregninger i systemet. Nej Nej Modul Nej Modul a Kan forskellige leverandør kataloger tilkobles som symbolbibliotek. Nej Ja Nej Ja Nej Feks._plancekatalog,_belægningskatalog_m.m. b L.agstyring, Nej Ja Ja Nej Ja a Medfølger et system til projektstyring (håndtering af fler), Nej Ja Nej Nej Ja Jens A. Jaquet IdA vej projektering d Sagsstyring, Nej Ja Nej Nej c Tegningsregister, Nej Ja Nej Nej Ja for markedsføring, salg og teknisk support af NovaCAD b Konstrueres spærre flader automatisk Nej Ja Nej Nej Nej a Anvendes forskellige linietyper. Ja Ja Ja Ja Ja c Benyttes et symbolbibliotek (pile, hajtænder,cykeisymbolm.m.). Nej København Århus Rambøll & Hannemann Fax Ramboll & Hannemann står Kontakt afdelingsleder NovciCAD Gøteborg Allé 12 Tlf Ramboll & Hannemann Steen Hansen Kontakt afdelingsleder ICÆJIBOLL & IIÅNNEMÅN IS firma i R&H rådgivergruppen

10 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vejprojektering med COWI Vej-PC i Roskilde Amt At sektionsingeniør Jørn Thulin, Roskilde Amt. Roskilde Amt har siden 1990 benyttet COWI Vej-PC i kombination med Vejdatalabo rato riets masse- og tværsn itsprog ram til løsning af vejprojek teringsopgaver. Inden anskaffelsen af Vej-PC skete projekteringsarbejdet næsten udelukkende ved be nyttelse af Vejdatalaboratori ets programmer normalt på to togrammetrisk fremstillede grundkort med niveaukurver eller planbogsmålinger med traditionelt nivellement. Projekteringsarbejdet med Vejclatalaboratoriets program mer medførte ofte et omfatten de tidsrøvende beregnings- og tegningsarbejde under skitseog detailprojekteringen, spec i elt i forbindelse med ombyg ning og regulering af eksiste rende veje, hvor der ofte er ta le om kanaliseringer ved snævre passager i mere eller mindre bebyggede områder. Programmets faciliteter Vej-PC er et todimensionalt system, hvorfor det er nødven digt at benytte systemet i kom bination med Vejdatalaborato riets programmer ved udførel se af masseberegninger, råjords- og færdigvejskoteli ster samt udtegning af tværsnit. Programmet indeholder ikke klotoide som linieføringsele ment, men kun cirkelbue og ret linie. Hvor klotoiden indgår som element i linieføringen, kan man i stedet benytte pro gramfaciliteterne til at kon struere en række elementer, der er sammenfaldende med klotoiden, hvis parameter må fastlægges på forhånd. Programmet kan ikke beregne klotoideparametre, man må i disse tilfælde benytte Vejda talaboratoriets linieførings program. Bortset fra disse begrænsnin ger kan programmet løse alle forekommende opgaver i for bindelse med den geometriske udformning af vejprojekterne såsom udskrivning af hoved punkts-, detailpunkts- og al sætningstabel samt beregne skæringer mellem to linier, af stande fra givne punkter til vejlinien og arealflader m.v. Projektering med Vej-PC Opgaverne falder normalt i to hovedtyper eller en kombina tion af begge: - Større vejforlægninger i åbent land. - Regulering og ombygning af eksisterende veje i be byggede og ubebyggede områder. De fotogrammetrisk fremstil lede grundkort med de ajour førte matrikulære forhold le veres digitalt. Ved opmåling i marken suppleres kortene i nødvendigt omfang med digi tale oplysninger om hushjør fler, kantbjælker på broer og andre tvangspunkter. På dette kortgrundlag, kan li nieføring og længdeprofil pro jekteres på skærmen under hensyntagen til eventuelle bygninger og andre tvangs punkter. Længdeprofilet projekteres med reference til den fastlagte linieføring, men det kræves at Figur 1. Eksempel pci projektplan udført med VEJ-PC.

11 flade. trin afingeniørdisipliner. Vej model Vej-PC som man ved hjælp af pro og detaljeringsgrader. tværsnitsprogrammet. fil foretages på skærmen, lige jekteringsarbejdet. medarbejdere udgør det ca kryds. - Beregningsarbejdet - I - De Systemets udformning, herun metriske planløsninger. gen. manuelle tegnearbejde kvalitet. ninger, må vejdatalaboratori gram benyttes som hidtil i pro ets masser- og tværsnitspro gen fastlagte data kan over og tidsbesparelser samtidig med, at slutproduktet altid opnås betydelige lettelser Vej-PC som tegneredskab isoleret benyttelse al - Ved reduceres betydeligt, da al automatisk på systemet. le projektplaner udtegnes - Det føres direkte til detailpro DANSK VEJTIDSSKRIFT NR fordel anvendes under skitseprojekteringen til vurdering af forskellige linieføringer i åbent land. moduler for landmåling, tern modellering, vejgeometri og rændata, kan programmet med Eventuelle korrektioner af li nieføring og/eller længdepro ræn som projekteret længdeprofil med oplysninger om sta tionering, koter og stignings forhold. ræntværprofileme, alt efter tergraph. Carl Bro as har været lntergraph-bruger siden 1986 og lægger Intergraph-baseret vejprojektering jekteringssystem, med hoved bygninger m.v. er opfyldt. Uanset at det er nødvendigt opgavens karakter, enten terre terede linieføring opmåles ter Med reference til den projek At Sten Melson, Carl Bro AIS Carl Bro as har i en årrække gennemført vejprojekteringsopgaver, siden ja hos Carl Bro as InRoads er et generelt vejpro som cad-bruger vægt på et højt fagligt niveau understøttet af egen sy ner fra Intergraph. terrænkoterne overføres ma nuelt til systemet. Herefter ge ljnix-baserede arbejdsstalio stemudvikling. nereres på skærmen såvel ter afvanding. Systemet kører på nuar med udgangspunkt i vejprojekteringssystemet lnroacls fra In brugergrænseflade, der gen rede værktøjer. Det seneste produkt er et system til projektering af vej I løbet af de sidste 3 år har Carl Bro as udviklet en række InRoads-base findes i alle andre standardsy Systemet har en standardiseret stemer fra Intergraph, for ek sempel det geografiske infor mationssystem, MGE. med manuel overførsel af ter grammets faciliteter kan kon trollere om afstandskrav til InRoads bygger på cad sten dardsoftwarepakken Micro kommende opgaver indenfor vejprojekteringen. For så vidt angår massebereg Station, der findes både til In tergraph arbejdsstationer og Erfaringer med COWI al os som hovedværktøj til Efterhånden benyttes system et strisk eller fotogrammetrisk løsning al stort set alle fore PC er. Via netværk kan PC er med MicroStation umiddel arbejdsstationer, for eksempel bart anvendes sammen med til tegningsfremstilling. jekterede længdeprofil over m.v., færdiggøres på skærmen. under den geometriske ud formning af vejknudepunkter Det opmålte terræn og det pro og detailprojekteringen, her samt råjords- og færdigvejsta beller udføres på masser- og hvorefter masseberegning føres til Vejdatalaboratoriet, Med InRoads skabes en 3D pel råjords og færdigvejsover model al eksisterende forhold samt relevante laggrænser i vejkonstruktionen, for eksem nerne i de ønskede målforhold stemet automatisk projektpla Som slutprodukt udtegner sy ver betyder, at der opnås en lang række fordele i det dagli ge arbejde: lnroads indeholder en land målingspakke, InSurv, som kan bruges til modellenng al eksisterende forhold. Opmå lingerne kan supplere eller de al geografisk relateret tema i det omfang data kan skaffes taljere et digitalt grundkort, og grundkort for eksempel matri til veje, kan InRoads håndtere kulære forhold, eksisterende tisk information, ud over difuldt både i skitsefasen, hvor alternative tracémuligheder ledninger o.s.v. Dette er vær den indledende projektfa tydet, at der er sket en gradvis der dets begrænsninger har be ved skitseprojekterin overgang fra de traditionelle til ceres væsentligt. de nye arbejdsmetoder, såle redu se giver programmet mu lighed for nemt og hurtigt, løsning al projekteringsopga kunnet følge med i udviklin Benyttelsen al systemet til des at alle medarbejdere har at vurdere forskellige geo videreudvikles, og at facilite Det forventes at programmet teme i nær fremtid udvides med klotoiden som linie føringselement. hvor den nøjagtige placering skal belyses, og i detailfasen, ringsarbejde. for det videre projekte jektet og danne grundlag Car1 bro aser et rådgiven bliver ensartet og al en høj de rngentørflrma speciali seret i miljø- saint byggeog anlægsteknik. Med 450 en gruppe af rådgivende ker et meget bredt spek-$ ingeniørfirm, er dæk 1/4 af Carl Bro Gruppen

12 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 Figur]. Motorvejsudfietning, Swaziland. af bygninger, ledninger m.v. indgår som et væsentligt ele ment i projekteringen. InRoads kan integreres med Intergraph s GIS-system (geo grafiske informationssystem) MGE, som understøtter struk turering samt lagring, genfin ding og vedligeholdelse af geografisk relaterede data. Under indtryk af de mængder af forskelligartede data, der normalt indgår i et vejprojekt, er dette en meget værdifuld mulighed. Med InRoads kan tracéen lægges frit hvor som helst i det foreliggende terræn. Først ved sammenskæringen mellem vejlegeme og terræn skabes en datateknisk binding - som selvfølgelig kan modificeres, hvis projektet ændres. Projekteringen med InRoads følger den traditionelle meto de: Tracéen sammensættes af en horisontal og en vertikal del opbygget ved knækpunkts- el ler elementmetoden. Vejlege met modelleres ved, at flor malprofiler fra et tværsnits bibliotek frembringes langs tracéen i angivne stationsin tervaller. Der kan automatisk modelleres overhøjde og spe cielle skrånings- og afvan dingskonstruktioner med sta tionsbestemte cut-and-fill tables. Resultatet er 3D overflader, der efterfølgende kan modifi ceres ved indlægning af brudlinier, for eksempel vandrende højderygge, eller ved flytning af enkeltpunkter i modellen. Herved forlades den traditio nelle projekteringsmetode, og den videre projektering byg ger på modellering af 3D strenge. Da InRoads koncep tuelt er fladebaseret, er de ef terfølgende projekteringsgan ge uafhængige af, hvilket pro jekteringskoncept, der har ligget til grund for modelleringen af de indgående flader. Afslumingsvis udføres mæng deberegninger med trekanteller tværsnitsmetoden, og der udskrives afsætningstabeller. Endelig genereres tegnings materiale, der fremstilles rati onelt med MicroStation s cad faciliteter, herunder reference filteknikken, der understøtter sammenkobling og udpiot ning af forskellige temafiler. Til støtte for kvalitetssikrin gen kan InRoads automatisk generere højdekurver med vil kårlig tæthed. Højdekurveme giver et fortræffeligt billede af vejmodellens egenskaber, for eksempel afvandingsforhold og kørselsdynamik. Figur 2. Højdekurver for motorvejsrampers tilslutning til skærende vej, Swaziland. Projektering af vejkryds De danske Vejregler indehol der detaljerede beskrivelser af vejgeometrien for 5 forskelli ge krydstyper i åbent land. Krydsene kan udformes som F- eller T-kryds. Carl Bro as har indlagt disse regler i et In tergraph-baseret krydsprojek teringssystem. Krydset defi neres ud fra ca. 250 parametre, der kan opdateres af brugeren fra skærmmenuer. Som indda ta udpeges 3D tracéer for pri mær- og sekundærvejen, og

13 Michael Gautier assistance Implementerings Landmåling Vejprojektering med edb DSFL oversætter Korthåndtering Vejprojektering Vejudstyr Broprojektering (IBDAS) Ledningsregistrering afløb vand el fjernvarme tracé Mouse/DAS link Spildevandsplan Spildevandsudløb Badevandsregistrering BBR link Fjernvarmenet Gasnet Vandnet Vandpian Vandindvinding Bygningsvedligehold og rekvirer informationsmateriale Praktisk viden og faglig kompentance på software på PC O MicroStation og COWI på Workstation InRoads fra Intergraph Ring: lnroads/microstation bl.a. fra 5 års samarbejde med lntergraph om udvikling Poul Erik Thomsen Rådgivende Ingeniører AS COW[corisult

14 - forsatte - kryds - kryds herunder 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ter, lægger stærke bånd på ud formningen og komplicerer mængdeberegningen. For tiden projekteres 35 km motorvej/hovedlandevej i Swaziland i stærkt kuperet ter ræn. Et stort tilslutningsanlæg og adskillige kryds til hoved landevejsdelen er projekteret med krydssystemet. I Danmark har Carl Bro as blandt andet projekteret en vejsrrækning i Frederikssund, ny havneterminal i Rønne, tra fikterminal i Frederikssund m.v. Endvidere yder Carl Bro as gennem DanRoad System assistance til et portugisisk rådgivende ingeniørfirma i opbygning og anvendelse af cad-projekteringsværktøjer, herunder InRoads. Figur 3. Rønne Havnetertninal. med henblik på sam menskæring angives en ter rænmodel over eksisterende forhold. Vejregleme beskriver nogle krydsvarianter, som også er indlagt. Systemet understøtter således projektering af blandt andet: kryds, ved snævre pladsfor hold/kryds i bygader, i kurver, - udfietningsanlæg og ram per, - rundkørsler. Systemet er strengorienteret, idet de 3D strenge, der beskri ver krydset, lægges ind som briidllinier i den modellerede overflade. Systemet checker, om inddata overholder Vejreglemes krav (f.eks. kan der kun defineres r.rekanthelle, hvis der er høj resvingsspor), mens brugeren has valgfrihed, hvor Vejregler ne ikke er entydigt udformede (f.eks. placering af højderyg i primærvejens venstresvings spor). I en række tilfælde kan der vælges alternativer til løsningerne i Vejregleme. Ved projektering af vejkryds er evalueringen af færdigvejs overfladen særlig vigtig for at sikre tilstrækkelig kvalitet med hensyn til både kørsels dynamik og afvanding af krydsmidten. På grund af sy stemets enkle og overskuelige brugerflade er det meget let at modificere udformningen af et vejkryds, hvad enten det skyl des kvalitetsaspekter eller ændrede forudsætninger, som for eksempel forøgelse af krydsets kapacitet. Relationer til andre systemer Der findes i dag en række vej projekteringssystemer på det danske marked. Der er derfor behov for dataudveksling sy stemerne imellem. Carl Bro as har i samarbejde med Vejdirektoratet udviklet et interface mellem InRoads og MOSS. Ud over at udvek sle 3D grafik giver systemet mulighed for at udveksle sup plerende data vedrørende Ira céen. Endvidere rummer sy stemet faciliteter til lokalise ring af MOSS-strenge, der er blevet modificeret af InRoads inden tilbageførsel til MOSS. DSFL-snitlladen kan anven des til udveksling af al geo grafisk relateret information, herunder også vejprojekte ringsdata, grundkort m.v. Carl Bro as er netop ved at afslutte udvikling af en DSFL-over sætter for Intergraph. Over sætteren er en implementering af DSFL version og rummer hermed stærke mulig heder for udveksling af data base. Den kan afvikles i rent MicroStationmiljø, men af hensyn til GIS-brugeme kan den også køre fuldt MGE kompatibelt. Endelig kan en række syste mer, herunder MicroStation, udveksle data i form at DXF filer. DXF-formatet stammer fra AutoCad, men har vundet bred tilslutning, specielt i PC verdenen. Gennemførte projekter Carl Bro as har siden primo 1989 projekteret over 300 km vej, hovedsageligt i den 3 die verden og hovedsagelig reha bilitering af eksisterende veje, hvor tilpasning til eksisteren de forhold, for eksempel grøf Perspektiver Både den internationale kon kurrence - EF s indre marked - og de teknologiske muligheder afføder et behov for rationalisering af vejpro jekteringsprocessen. Samtidig opstår behov for data- og sy stemintegration: data kan og skal genbruges i driftsfasen, ikke bare af vejmyndigheder ne, men også af en lang række andre brugere. Her skal blandt andet peges på koblingen til: - geografiske informationssy stemer, GIS, - vejdatabank og vejvedlige holdelsessystemer, - miljøsystemer, herunder sy stemer for håndtering af støj- og afvandingsproble mer, - ejendoms- og expropriati onssystemer. Intergraph s integrerede syste mer byder på åbenlyse fordele i forhold til anvendelse af en række enkeitstående systemer. Betydningen af dette aspekt forventes at fremstå stadig ty deligere i takt med, at flere og flere data lægges ind i cad miljøerne.

15 system. NovaCAD er et modulært op andre. jekt. projekteringen af en rundkør Princippet kan illustreres med esse for systemet og står nu som dansk distributør, bruger og udviklingspart n er. vejprojektering på PC Statsbaner, amter, kommuner og samtlige konsulentfirmaer inden for fagområdet. - Grafisk Nova CAD med programmer, der er kost bare og særdeles krævende hvad angår brugeruddannelse. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 Med PC emes rivende udvik ling hvad angår lager- og be kunne drage nytte af den mængde af software, der er til rådighed for disse anlæg, fra er langt nmeligere i pris. De PC baserede systemer vil også gent vis sammenkobler en række fagmoduler med ter rænmodel og projektdatabase. Systemet udnytter det generel At Jens Anker Jaquet, Rambøll & Hannemann AIS. Grafisk vejprojektering base i et fagligt miljø hos EDB og vejprojekteringsfirmaet ViaNova sammen med NovaCAD, er et norsk vej- og terrænprojekteringssystem, som er udviklet det norske Vejdirektorat og SINTEF. Systemet er i dag stort set eneråden de på det norske marked, hvor det anvendes af Statens Vejvæsen, Norske er hidtil stort set sket på ar ret på digitale terrænmodeller bejdsstationer og mainframes Programpakken er blevet positivt vurderet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Amtsvejinspekterforening. Rambel & Hannemann viste tidligt inter regningskapacitet er der i den cedygtige, og som økonomisk seneste tid skabt mulighed for udvikling af programpakker, regneark og tekstbehandling som fagligt er fuldt konkurren grampakker som PC-DanGraf, til store professionelle pro NovaCAD s grundprincip Mouse, VEJMAN og mange bygget system, som på intelli Grundlaget for projekteringen le tegnesystem AuLoCAD som kort, men målte terræntvær vil normalt være et digitalt integreret grafisk editerings profiler eller eksisterende pla ner, der ligger i systemet som sker p1 skærmen. Figur 2. Projektering af rundkørsel. Konstruktionsparametrene i statplotter, eller projektet kan på en penplotter plottes direk i højre menu opdateres kontinueret, medens visuel konstruktion kortet kan plottes ud sammen skannede rasterkort, kan også uden videre benyttes. Raster med projektet på en elektro te på grundkortet ved hjælp af Et hovedprincip er, at projek en elegant paspunktsteknik. det eksisterende terræn på en teringen sker på et billede af grafisk skærm uden behov for koordinater eller sekundære tidskrævende indtastning af beregninger. Det skal være alle parametre, således at der standardparametre, men det muligt at gennemføre projek teringen hurtigt med brug af opnås præcis det Ønskede pro skal også være muligt at fore ning af de enkelte elementer på skærmen. tage en detaljeret tilpasning af programmets forslag til stan eres i løbet af få minutter blot på de tilsluttede veje. kelcentrum samt centerlinier ved at brugeren benytter sig af dardparametre og udpeger cir sel. Runcikørslen kan konstru keldiameter, ledeøemes facon og tilslutningskantemes geo Altemativt kan brugeren ind laste egne parametre for cir metri, eller han kan foretage en te elementer ved at flytte og grafisk tilpasning af de enkel vil fortløbende vise ændringen Den dynamiske skærmmenu af alle relevante parameter strække disse på skærmen. værdier, og det er hele tiden tastning af parametre og form muligt at skifte mellem ind NovaCAD s grundlæggende Fagmodulerne vejgeometri og massebereg moduler, tærrænmodel, ning er fritstående program-

16 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR mer, som kan benyttes udenom AutoCAD, men samtidig ud gør de en integreret del af No vacad konceptet, således at Data lægges i modellen fra DSFL format, fra datafang studstyr eller ved digitalise ring, og systemet tager natur- eller vandrende højderyg uden videre kan introduceres. Der er funktioner til kryds- og rundkørselsprojektering. Are databaser som fx Oracie og en egen analysedel. Systemet gi ver mulighed for at knytte skannede fotos til databasens objekter. Visualisering af 3D anlæg kan umiddelbart udføres i form af trådmodeller, som eventuelt kan skyggelægges med Auto CAD s standard software. Det er muligt at inddrage skilte, konstruktioner og beplantning i visualiseringen. Andre fagmoduler omfatter blandt andet vand og afløb, el forsyning, landskabsplanlæg ning (beplantning m.m.) og ar kitektarbejder. Den modulop delte struktur gør det enkelt at tilføje nye fagmoduler. Figur 3. 3D-visualisering med bidragfra terrænmodel, vej- og trafikmodul. de uden videre kan benyttes direkte fra det grafiske Auto CAD miljø. Terrænmodellen kan indehol de data i adskillige over- og underjordiske lag. Ved tude ung af høj prioritet til lag med nøjagtige detailmålinger sik rer man en områdevis opdate ring af mere generelt opmålte terrændata. ligvis højde for det specielle danske System 34. Vejgeometrien bygges op om interaktivt fastlagte linieførin Figur 4. Vejafmærknings- og signaiplan fra Oslo. ger og længdeprofiler og para meterbestemte tværprofiler. I den version, som er på vej, er der åbnet mulighed for inter aktiv skærmorienteret tilpas ning af tværprofilelementer, således at fx grøftetilpasninger albehov for køretøjer kontrol leres ved automatisk konstruk tion af begrænsningskurver omkring en valgt kørerute. Der er således aldrig problemer med, at der ikke findes en are alskabelon for den valgte drej ningsvinkel. Masseberegningen sker på grundlag af de beregnede tværsnit. De enkelte skråning selementer er tildelt egenskab sdata, som styrer beregningen af befæstede arealer, græs- og muidbeklædningsarealer m.v. Der er naturligvis faciliteter til massekurveoptegning. Terrænarbejder, byggegruber, pladser m.m. projekteres i et separat modul, som udfører skråninger, mængdeberegnin ger og 3D-visualisering af pro jektet. Trafiknwdulet indeholder et bibliotek med alle standardskilte samt faciliteter til kon struktion af vejvisningsskilte, og optegning af skilte- af mærknings- og signaiplaner. NovaGIS er et avanceret geo grafisk informationssystem, der både i og uden for CAD sy stemet fungerer som kobling mellem geodatabasen, åbne NovaCAD i Danmark NovaCAD kan i dag leveres i en norsk version, men vil, samtidig med udsendelsen ca. 1. februar 1992 af NovaCAD version 12 blive leveret med danske manualer og skærmtekster. I takt med udviklingen af Vej sektorens Informations Sy stem (VIS) er det hensigten af etablere forbindelsesled mel lem de to systemer, sådeldes at der på intelligent vis kan over føres både alfanumeriske og geografiske data mellem sy stememe. Der har været af holdt indledende diskussioner med Vejdirektoratet herom.

17 InRoads Interaktiv vej proj ektering Et sejprojekt af Carl Bro A /S. I NTER1\PH lntergraph CAD CAM (Danmark) AIS. Roskildevej 39, 2000 Frederiksberg Telefon Interaktiv vejprojek(ering og Ierrænmodelering: Programmet indeholder moduler til opbygning og analyse af digitale terrænmodeller, geometriske beregninger, linieføringsberegninger, tværsnitsbehandling, korridorprojektering, volumenberegning samt et modul til projektering af afvandingskonstruktioner. Projektering af vej konstruktioner sker interaktivt med dynamisk op datering af alle relevante data. Alternative konstruktioner kan hurtigt genereres og sammenlignes. På linieføringer og linieføringselementer kan man lagre projekte ringsregler, som vil blive overholdt ved indlægning og manipulation af linieføringerne. Hvis reglerne ikke kan overholdes, afgiver syste met en advarsel og giver brugeren mulighed for at ændre linieførin gen, så den overholder de pà forhånd opsatte regler. Programmet kan integreres med Intergraph s Geografiske Informati ons System (GIS) og kan i såfald indgå som en del af et samlet planlægnings- og projekteringssystem. Vi har samlet en køreklar løsning med lnroads, MicroStation 2D/3D CAD, en kraftig UNIX arbejdsstation med 19 farvemonitor, 16MB RAM, 426 MB harddisk og CD-ROM til programmelleverancer. Denne løsning sælger vi frem til 10. juni 1992 til en kampagnepris på kun kr ,- excl. moms.

18 en 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 VIA NORDICA - NVF s XVI Kongres At akademiingeniør Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. så er programmet for NVF s XVI Kongres klart! Det er i dagene 9.-li. juni 1992, at vejfolk fra he le Norden drager til Tammerfors i Finland, hvor kongressen finder sted. Det vil foregå i det nye inter nationale kongrescenter, Tammerforshuset. VIA NORD/CA NVF vil på kongressen foku sere på de internationale per spektiver i udviklingen inden for vej- og trafiksektoren. NVF vil også betone, at det kræver et endnu tættere samarbejde og en vel planlagt arbejdsforde ung mellem de nordiske lande Kongresprogram Tirsdag Åbning af kongressen Lunch Åbning af udstilling Åbningssession Fremtidens transportbehov Miljøkravenes betydning for transporten Økonomiske begrænsninger og muligheder Fremtidens transportsystem Indledningsforedrag Mçxitagelse på Tammerfors Rå.dhus - derfor titlen Via Nordica - den nordiske vej - på NVF s XVI Kongres. NVFs kongres vil belyse vejog t.rafiksektorens nutid og fremtid ud fra forskellige syns vinkler, hvoraf mange er nye. Familiens trarisportbehov, æstetik, miljø og tryghed samt andre mere følelsesmæssige værdier får stadig større betyd ning ved siden af de rent tekni ske aspekter. På kongressens første dag samles deltagere og ledsagere til åbningssessionen i Tam merforshuset. De to følgende dage kan deltagerne vælge mellem forskellige sessioner. De to formiddage er opbygge de som mere debatterende ses sioner med ekspertpaneler, mens eftermiddagssessionerne foregår på mere traditionel for elæsningsform. Ekskursioner Herudover er alle 3 aftener be sat for både deltagere og ledsa gere, mens ledsagerne endvi dere har et program med tre ud flugter om onsdagen og én om torsdagen. Under kongressen er der endvidere ekskursioner til interessante vejbyggerier og til det nye vejtrafikmuseum, som åbnes om mandagen, da- Formiddag gen før kongressens start Onsdag Parallelle sessioner Vmtervedligeholdelsesstrategier Effekter af store projekter Mennesket i trafikken Lunch Udstilling Parallelle sessioner Ressourcevenlige højkapacitetsveje Et miljøfilpasset transportsystem Vejbelægninger - nye krav og løsninger Æstetik i bro- og vejplanlægning Uddannelse inden for vej- og trafiksektoren Mennesket i centrum - forudsætning for at opfylde samfundets krav til en moderne vejforvalming Formiddag/eftermiddag Teknisk ekskursion Hele dagen Udflugter for ledsagere Finskaften Torsdag Parallelle sessioner: BytrafiklØsninger Europæisk harmonisering på vejområdet Trafikstyring med informationsteknologi Mennesket og vejmaskinen i fremtiden KØretøjers udformning og egenskaber Lunch Udstilling Parallelle sessioner: Mennesket i centrum - en forudsætning for at opfylde samfundets krav til en moderne vejforvallning Trafiksikkerhed i byer Alternativ finansiering Broer og tunneler Afslutningsforedrag Byrundtur for ledsagere Festbanket

19 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Efter kongressen kan alle tage del i en 2 dages ekskursion i Birger Jarls fodspor. Turen går fra Tammerfors med skib til Tavastehus, hvor der arran geres en aften på det gamle slot. Ekskursionen afsluttes i Helsingfors om lørdagen. Udstilling I forbindelse med kongressen arrangeres tillige en udstilling i og ved Tammerforshuset. På den kommercielle del vil en række virksomheder fremvise produkter, materialer, udstyr, metoder osv, med tilknytning til vej- og trafiksektoren, mens forskellige maskiner vil blive præsenteret udendørs. Der er udgivet en brochure med nær mere oplysninger om udstillin gen, som interesserede virk somheder kan få tilsendt. På den ikke-kommercielle del vil NVF s 16 udvalg præsentere deres arbejde generelt samt lægge op til de tekniske sessi oner, som udvalgene har an svaret for. De 6 nordiske vejvæsener får også plads her til en præsentation af mål og sira tegier for fremtiden. Deltagerafgiften er fastsat til FMK ved tilmelding før 15.2 og FMK efter Ledsagere må betale henholds vis FMK og FMK. Så det kan betale sig at være tidligt ude! Information og tilsendelse af program med tilmelding: NVF s danske afdeling, Vejdi rektoratet, Postboks 1569, 1020 København, Tlf oet Brdste af: Danmarks saltieverandør siden Brøste har igennem alle årene været med til at sikre den danske saltfor syning ikke mindst efter krigen, hvor Brøste var autori seret af S.H,A.E.F. (Supreme Headquarters Allied Expeditionary Forces) til at sikre Danmarks salt forsyn ing. I dag sikrer vi Danmarks saltforsyning både fra København og Fredericia. at sig København Fredericia:

20 andre græsgange, men kun be netop foregår hos mange am ter de første måneder dette år udvikling vil få stor betydning regninger, der med en signifi kant sikkerhed skal angive bå Det er naturligt at tage ud ne være ligeså interessant at se jeg i det følgende prøver at be teknisk karakter bliver det ba udført et hav af statistiske be Med disse ord håber jeg at ha men også den rasende tekniske det som en lettelse at kunne get på hvilket stade man befin der sig, vil der være behov for re medarbejderpolitik m.m., computer. Dette kræver dog et til vejprojektenng, som har et hvordn hun vil opleve verde datter, tænker jeg ofte på, Når jeg ser på min nylig fødte For at kunne projektere på en tilbage til projekteringssitu gen. ationen. over til den tekniske side afsa le som venter og ser. Lige me vet. De, som har prøvet, ved, at mainframes og i dagens Dan gjort det i adskillige år, andre steder er man netop i en ind læringsfase, og tilbage er nog de omgivelser. Man kunne så med få cm s nøjagtighed. GPS vetvis blive mere og mere ak med objektorienteret pro et. Tiden er løbet fra de store om fremtidige opmå.lingssy ne spiller en stor rolle (bl.a. stemer, hvor specielt satelitter de sidstnævnte netop på dette de fleste oplysninger der er be de mest anvendte løsninger. mer er kun i sin vorden, men er til de førnævnte relevante op er statistisk kan finde frem til komme, det gør det. punkt halte bagefter i mange år stadigvæk en dyr løsning, men ekspertsystemer, der v.hj.a. et mange uløste problemstillin vendte opmålings instrument foreløbig. Foruden som projekterings Dette kan lede tanken videre til lag af helt andre dimensioner. ve med at være det mest an som geografisk reference. gen. Hvilket grundlag man Ønsker projekt kan man via det geo i. Uden at skulle forlade sit man kræver af det. Således vil hov for, er knyttet til det geo GIS kan i dag give et digitalt kort er med henblik på den EDB-tekniske udvikling. 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 At civilingeniør, Ph.D.stud. Erik Kjems. Vejprojektering i fremtiden Et tankespind omkring en fremtidig projekteringssituation for en vejingen for verdensbilledet fremover. hvis så indholdet skal være af At skrive en artikel om fremti ger som vi er vidner til disse år, alene de politiske omvæltnin nen, når hun bliver stor. Ikke jektering. Det er i denne arti de den ene og den anden frem re værre. Selvom der bliver udarte i forfærdelige gætterier, den er uhyre vanskeligt og kan dig mest rammende med orde om fremtiden, ne: det er svært at spå, især tid, er utrættelige Storm P. sta kel ikke min mening at træde skæftige mig med emnet vejprojektering, selvom det kun ve fået lidt rygdækning, når på andre områder som f.eks. skrive fremtiden for Vejpro vis er meget mere væsentligt vejvedligeholdelse, der givet på området. Her tænker jeg set i samfundsøjemed. ation og nyeste begivenheder Udgangspunktet gangspunkt i den aktuelle situ des brug af EDB-værktøjer specielt på den vejprojekteren førelse af nye og bedre edb-sy igennem de sidste årtier, ind stemer til vejprojektering som maet Compaq), der har det kla re budskab at decentralisere tralt hos den enkelte projekte rende. Enkelte steder har man Hvor man tidligere via en kob ung til vejdatalaboratoriet skærmen kræver det et digitalt kortgrundlag. I dag løser de fleste problemet ved egen opmåling med totalstation eller De fleste vil føle (eller har følt) en sværvægtig betydning. mark tales mere og mere om downsizing (et udtryk der sid samt VIS-projektet, som også for en vejprojekterendes fremtidige arbejdssituation vil have edb-opgaverne, hvilket fører ste år blev indført af EDB-fir løste sine opgaver, såsom lini forlade det tunge beregnings apparat hos vej datalaboratori eberegning, mængdebereg man i dag opgaverne decen ning, udtegning m.m., løser kunne man meget vel diskute at kunne vurdere en fremtidig arbejdssituation. Herunder men jeg vil tage et elegant hop projekter. Vi kan foreløbig kun Projekteringsgrundlaget Produktionsomkostningerne relativt stort nøjagtighedskrav. se frem til et landsdækkende digitalt kort, der kan anvendes ved fotogrammetri for større er store, og der er stadigvæk I forbindelse med større bygværker anvendes ofte foto montager (computergrafik) til GPS-systemet). ger ved det digitale kort, men Et andet kortgrundlag, der er ken. Teknikken er velkendt i GIS-konceptet er der mange med højdeinformationer og dag, men bl.a. i forbindelse inde i billedet er ra:tergrafik at vise et projekt i eksisteren uløste problemer. direkte inde i billedet og ledes tænke sig at projektere det er meget vanskeligt at dring. I princippet det sammen med den tredje dimension gi som et rastergrundlag, dog Der sker meget på kortom rådet disse år, og der er store planer løbende følge naturens foran kunne håndtere disse billeder, skærm. Men måske vil fremti håndtere 3-dimensioner på en rede computerspil. dige ingeniørgenerationer inspireret fra deres 3D anime puteranimeret billede. Denne Tilsidst vil jeg tage skridtet ken (Virtuel Reallity). Her be bl.a. ejendomsmæglere og ar væger man sig inde i et com fuldt ud og nævne VR-teknilc Levende billeder. en bil og fornemme et anlægs kitekter, der viser rundt i gam projekt, der kun eksisterer i en måde. For en politiker betyder le eller uopførte huse på denne teknik er ved at blive indført af det, at han kan sætte sig ind i udstyr og projekteringsgrund For at et ekspertsystem skal kunne virke tilfredsstillende Ekspertsystemer tuel. Totalstationen vil vedbli endnu, men vil med årerne gi endnu. Fotogrammetrien er stemt af, hvilken nøjagtighed at projektere på, vil blive be grundlag har det digitale kort systemerne er ikke så langt en ligeså væsentlig opgave grammering, neutrale netvær menhæng et ekstra gode, idet grafiske område man arbejder Dette er i projekteringssam grafiske informationssystem ger til brug ved projekterin hente alle relevante oplysnin regelsæt og erfaringsværdi kræver det, at det har adgang lysninger, hvilke GIS-syste met kan levere. Ekspertsyste meget omtalt i forbindelse

21 DANSK VEJTIDSSKRIFTNR.l ker og deslige. Med ekspertsy stemet vil styrepinden for al vor blive taget ud af ens hæn der! Visuel projektering Jeg har omtalt nogle futuristi ske projekteringsmetoder, der er inspireret af computergra fikken og kan virke lidt langt ude, men det er sikkert, at net op den visuelle del vil få mere og mere betydning i projekte ringen. Således vil komplicerede geo metriske beregninger blive ud ført af CAD-systemet, mens man tegner sig frem til en løsning. Dette er ikke så meget fremtidssnak, idet de fleste projekteringssystemer omtalt i dette nummer af vej tidsskriftet i mere eller mindre udpræget grad kari gøre dette. Tilbage bliver spørgsmålet, i hvilken grad man egentlig øn sker denne automatisering. Det lyder meget smart, at man ved nogle simple tastaturslag kan få udtegnet et helt kanali seringsanlæg, en komplet rundkørsel eller hvad man nu måtte Ønske, men realistisk set vil det være meget uhensigts mæssigt. Forholdene i projek terne er næsten aldrig ens og kræver en ingeniørs erfaring og mulighed for intuitive vur deringer. Kun få systemer har valgt at stille brugeren frit på dette område, idet man her gi ver mulighed for en hurtig in vial løsning, men også giver mulighed for medindflydelse på de i beregningerne ind gående parametre. En løsning man i den fremtidige udvikling af automatiseringerne i vejprojekteringen vil sætte meget stor pris på. I hele snakken om fremtidige systemer må man betænke, at udviklingen i høj grad vil gå den vej vi selv ønsker det. Per sonlige ønsker og krav til sy stemerne vil være bestemmen de for deres udseende om 10 eller 20 år. Det gælder selv i lil le Danmark. Den menneskeli ge faktor er altafgørende for udviklingen. Slutbruger Ud over ingeniøren er der en helt anden gruppe interessere de, der vil stille krav til syste merne, nemlig slutbrugeren. Ved indførelsen at nye teknik ker og avancerede metoder må man ikke glemme, hvem det er man projekterer for. Her tæn kerjeg på borgerne, politikere og entreprenører. Problemet i dag er ofte at anskueliggøre et projekt for offentligheden og politikere. Her vil den enkelte projekterende indenfor en overskuelig tid have et værktøj, der uden de store armbe vægelser kan give meget illu strative 3D-præsentationer i form af fotorealistiske billeder og animationer. etbeslutnings grundlag man har anvendt i mange år, men kun på store projekter, hvor budgettet har kunnet bære det. Ved ekspropriationer vil lodsejerne med et sådant ma teriale kunne få et meget bed re indblik i indgrebet på deres ejendomme. Et væsentligt gode ved teknik ken er også muligheden for at præsentere alternative løsnin ger hurtigt og billigt. I øvrigt bliver arbejdet som bigevinst også lidt mere interessant. Entreprenøren får et mere ek sakt projektmateriale (om det så passer sammen med virke ligheden afhænger af andre faktorer), hvor afsætningsdata vil kunne overføres digitalt til RALUMAC SYSTEMET - en tak bedre det bedste koldasfaitsystem på markedet m2 udført i ESBJERG LUFTHAVN i 1990 på startbanen og rullevej. RALUMAC er effektiv og økonomisk vedlige holdelse af vej m.v. Eneret for Danmark KAK - et led i L vejvedligeholdelsessystem KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS SCANDIAGADE KØBENHAVN SV - TLF

22 22 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR hans totalstation. Tilbudslister og overslag vil kunne opgøres på et mere eksakt grundlag. Frustrering En ting som jeg med sikkerhed kan spå er, at alle der sætter sig til en PC før eller siden ople ver en frustration af dimensio ner. Specielt som nybegynder i CAD-verdenen vil det være uundgåeligt. Men lad være med at tabe modet, der er som bekendt en årsag til alt. Frustrationen vil i øvrigt blive meget betegnende for den pro jekterendes situation de næste år. Den manglende følelse for det man sidder med - de man ge nye uforståelige rutiner i dagligdagen - det nye medie i det hele taget gør en i høj grad usikker på om det, der kommer ud i den anden ende, er anven deligt samtidig med at projek tets deadline presser på. Selvom systemerne er meget langt fremme i dag og har gennem gået en udvikling i mange år, arbejdes der konstant på at gøre dem bedre og mere avan cerede, derfor er det uundgåe ligt, at der vil optræde uhen sigtmæssigheder og fejl. Uundgåeligt, fordi program mer af en vis størrelse selv med største omhu ikke er fejlfrie og, fordi der vil blive ved med at komme nye rutiner igen og igen. Så er man trådt ind på de evige edb-marker må man være indstillet på dette forhold og leve med det. Uendelig historie Jeg har her kun strejfet de mange emner, der indgår i fa get, men håber alligevel at ha ve vækket nogle tanker hist og pist. Man kunne fortsætte i lange baner, f.eks. ville det være me get væsentligt at tale om de muligheder, det medfølger ved at udveksle data via edb mediet. Dette giver i samspillet med andre instanser også en helt anden situation, men sådan kunne man blive ved med at fantasere mange sider endnu. Økonomi Der er mange andre væsentli ge faktorer, der bestemmer den tekniske udvikling. Den men neskelige faktor var en af dem. Ressourcer er en anden. Der er ikke uanede ressourcer at ud vikle for og slet ikke at købe for. Selvom man får udviklet et stort forkromet system, er det kun de færreste, der er villige til at betale for det, selvom costbenefit-analyser som of test vil kunne vise en dårlig rentabilitet. Af denne grund er disse analyser i de fleste tilfæl de heller ikke særlig populære i edbbranchen. (Dette kan dog ikke generaliseres, slet ikke på lang sigt). Mange frygter udviklingen, men man skal ikke være bange for at blive hægtet af edbvognen. Maskiner og pro grammer bliver stadig mere brugervenlige, og man er som sagt med til at bestemme ve jen udviklingen skal gå. Dansk Teknologisk Institut Råstof producenter Kursus i kvalitetsstyring Formål At sætte deltagerne i stand til at beskrive virksomhedens eget kvalitetsstyrings system i en kvalitetshåndbog. Baggrund Virksomhederne i råstofbranchen møder i stigende omfang krav om kvalitetsstyring i forbindelse med alle typer af opgaver. Kravene er normalt baseret på DSIISO 9002 standarden. Indhold Kravene i DSIISO 9002 til kvalitetsstyring. Udarbejdelse af kvalitetsprocedurer for virksomheder i råstofbranchen. Indlæg fra repræsentanter fra kunder og myndigheder vedrørende krav til kvalitetsstyring. Tid og februar på Entreprenørskolen sted i Ebeltoft. Pris Tilmelding Kr ,00 incl. overnatning. Tlf , kursussekretær Pia Blomquist, lokal 3448 eller kursusleder Lars Møller Nielsen lokal Byggeteknisk Inst tut Virksomhedsfusion FRA TRAFIK EB TRAFIK SYSTEMER a-s EB TRAFIK SYSTEMER vil pr. 1.januar 1992 indgå fusion med PEEK TRAFFIC LTD., der bl.a. har selskaber i Eng land, USA, Tyskland, Holland og Italien. Siden dannelsen af EB TRA FIK SYSTEMER i Danmark, Sverige, Finland og Norge for 3 år siden har der været arbej det intenst på at finde en stor strategisk partner inden for ve jtrafiksektoren. Fusionen med PEEK giver vo re kunder sikkerhed for, at vi også i fremtiden kan levere produkter, ydelser og syste mer, der lever op til de store krav, der bliver stillet til trafiksystemer og ikke mindst til kommunikation mellem sy stem og trafikant. E-2 trafiksystemet med styreapparater og overvågning samt parkeringsanvisning vil stadig være hjørnestenen i vort produktsortiment sammen med vore parkeringssystemer og signaler. De medarbejdere, som hidtil har betjent Dem inden for ser vice projektering, salg og le vering, håber på et fortsat godt samarbejde. Selskabet vil pr. 1. februar 1992 skifte navn til PEEK TRAFIK.

23 - UNDER 1991 REGISTER H. ELKJÆR KAAS, UDV.CHEF, CIV.ØKONOM H.H. RAVN, PROFESSOR, CIVILINGENIØR SVEND TØFTING, CIVILINGENIØR (ansv.) REDAKTIONELLE MEDARBEJDERE: G. CHRISTIANSEN, CIVILINGENIØR A. 0. HAUGAARD, CIVILINGENIØR HANS FAARUP, AFDELINGSLEDER OLE POULSEN, CIVILINGENIØR POUL KJÆRGAARD, DIREKTØR OLE BACH, CIVILINGENIØR HANS DAM, PRESSECHEF REDAKTION AF Dansk Vejtidsskrift, ApS 68. ÅRGANG UDGIVET AF

24 binder en styringsværkej AVF s en NVF s et dagsorden international indtryk - komm. i Danske Danske klar Hovedemne: Bøger og tidsskrifter Håndbog for entreprenørmateriel 1991 Nye Bøger Hovedemne: Debat Cyklister i rundkørsler Hovedemne: Diverse AMU-center 50 års jubilæum Annoncefolkene bag vejtidsskriftet Det skulle være ganske vist En vejledning - slagsang lndkøbspolitik ISAK-messe august Sproge ligger fast Trafikindex Hovedemne: EDB-systemer Amternes fremtidige vejprojekteringssystem 91/01 Anvendelse at MAPINFO i forbindelse med VIS 91/11 i BELMAN - til belægningsvedligeholdelse 91/11 EDB i forvaltning - PM-system Roskilde Amt 91/11 MARKsMAN til det moderne vejvæsen 91/11 PM-system som informationssystem 91/11 Radarpistolerog EDB 91/12 Styringsprogram for vedligeholdelsesdistrikter 91/12 VEJMAN 91/11 Vejsektorens faglige efteruddannelse 91/11 VIS - de overordnede veje sammen 91/11 Hovedemne: Ekspropriation Fortidsminde flytter landevej Hovedemne: Geoteknik Asfaltduge strækker vejenes bæreevne Hovedemne: Illustrationer Forsideillustration - rasteplads ved Råbjerg mile Hovedemne: Kollektiv trafik Servicebusruter - nyt kollektivt trafiktilbud Hovedemne: Kongresser og møder Bibliotekets Dag Dalarmessen Dansk know-how til styring at ARTIKELREGISTER 1991 Artikelnavn Bladnr Side Geografiske Informationssystemer 91/12 8 Hovedemne: Broer og tunnaler Hovedemne: Kvalitetsslkrlng Prefazo broen - æstetisk Den danske certiticeringsordning; brolesning 91/05 21 DS/ISO 9000 systemet Utraditionel og elegant fodgængerbro 91/12 37 Kvalitetssikring hos rådgiveren Kvalitetssikring ved overfladebehandling Kvalitetsstyring lige ud ad vejen 91/ /12 91/ Hovedemne: Love og cirkulærer Ny vejlov - igen Vejlukning er ikke ekspropriation Hovedemne: Maskiner AVF-seminar om maskiner 9 1/04 91/08 16 Seminar tor amternes maskinsektion 91/02 91/ /02 18 Hovedemne: Ministerielle afgørelser 91/10 26 Om at tillægge klage opsættende 91/04 35 virkning 91/02 9 1/ Om ekspropriation ved 91/01 8 deklaration om offentlig sti 91/02 91/04 34 Hovedemne: måleteknik Ledningsgravseffekt ved isotopmålinger. 15 Fikspunktsystem ved Storebæltsforbindelsen 43 Hydrostatisk nivellement Positionsmåling med 22 G.RS. teknik i 18 Hovedemne: Månedens synspunkt 29 Bedre veje tremtidens Danmark 7 Dansk Vejtidsskrih - Synspunkt 17 Danske Vognmænds Europæiske fremtid 33 Fordele ved taste forbindelser 12 Fortsat samarbejde påkrævet 14 Færdselssikkerhed handler om mennesker - synspunkt 4 Informationssystemet er ikke blot et EDB-program Kvalitetssikring 91/11 38 Rundkørsler Status i 91/03 25 Hovedemne: Nye anlæg Vi sejler stadig på Øresund Status for arbejdet på storebælt Øresundsforbindelsen 91/02 1 Hovedemne: Nyt fra amterne Amternes vejudgitter Oversigt over planlagte 91/10 33 licitationer amterne Seminar om naboretstorhold 91/ / / /09 7 Hovedemne: Nyt fra Vejdlrektoratet Forsøg med blændings afskærmning på motorveje 91/12 37 Hovedemne: Personalia Carl Otto Kaasgaarrl, Nordj. Amt 25-års jub. 15/11-91 gi/og 48 Emil Abrahamsen, Roskilde Amt 25-års jub. 1/ /04 44 Gert Asger-Olsen, Vestsjællands Amt 60 år 26) / /09 10 Gert Lund Johansen - 91/ års jubilæum 1/ /12 40 Hans 5. Bremholm Jørgensen, Vestsj.Amt2sjub. 1/ / Hæderspris til 2 vejchefer 91/ Jens Godrum-Overgaard, Århus Amt- 25 års jubilæum 1/ /03 36 Jens Ludvig Thomsen, Vejle Amt- 25 års jub. 5/ / Keld Holtze Jørgensen -50 år 9/ /01 20 Klaus Bønløkke, Roskilde Amt år 29/ /10 48 Lars Berthel Egeblad - 25 års jubilæum 1/1-92 Niels Erik Wium, Frb. Amt - 91/ / års jubilæum 15/7-91 Niels Væver Myrup - 91/OS 48 91/ års jubilæum 3/3-91 (rettelse) 91/ /04 37 Palle Sørensen, Rinkøbing Amt - 50 år 16/ / /04 19 Poul Enggaard Sørensen, Roskilde Amt-25 årsjub. 1/10-91 Poul Hansen, Århus Amt - 91) / års jubilæum 1/ / /03 2 Poul Mathiassen, Århus Amt - 25 års jubilæum 1/i / / / / / / / /12 2 Vinterbekæmpelse og vognmændene 91/ /08 30 Hovedemne: nyt fra ieverandörer 91/08 37 Bedre betonkontrol Bedre og billigere udbedring i i norske veje 91/ at estaltveje De tekniske biblioteker på Columbus æg under trafikken Herning-messen 91/08 32 Dynsmisk overførsel at Den danske Vejdag - 91/04 42 bremsekræfter med bev. leje EUROTRAFFIC 91 - DYNATEST ind- og udland tratikkongres 91/02 20 Geotekniske løsninger med Indtryk fra DRIVE- Fibo letklinker konference BrOssel 91 / Hovedeftersyn og Nye regler for akseltryk - sksdesregistrering at veje foredrag at Luc Werring. 91/01 6 Hvide autoværn på Fyn Planlægningsseminar 6-7. maj / ISO 9001 certificering til asfaittirma. Program for Europe-trafic på plads 91/08 23 Luftfyldte tegikorn til jordaf lastning i Referat AVF generalforsamling - 91/08 26 Ny kantpæl Sønderjyllands Amtsvejvæsens Ny skiltefabrik slagsang. 91/ Nyhed. HOLDER C6000 Turbo Velkommen til Svendborg 91/05 44 Nyt regnvandsbassin med VIA NORDICA - XVI kongres 91/09 29 mulighed tor lokal nedsivning Ørestad - bydel på Amager 91/09 22 OVE ARKIL A/S - firmaportræt èrsmede Svendborg 91/08 24 Regnvandsbassin er en 5 sporet vejtunnel Hovedemne: Kort, grundplaner mv. Svenningsens maskinfabrik Ajourfering af digetale kort 91/12 11 Vejprojektering med Digetale grundptaner AutoCAD på vej til Danmark for hovedlandeveje 91/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / /11 45 Rasmus Abild Andersen - Nekrolog Torben Mule, Frb. Amt - 40 års jubilæum 1/8-91 Hovedemne: trafik og mllje 3-årig miljøprojekt om luftforurening 91/01 9 Bytrafik og luftforurening 91/ Japanske erfaringer med anvendelse af katalysatorer 91/03 20 Luftforurening fra vejtratik Norden 91/08 18 Miljepåvideo 91/09 17 Ny grundbog om luftforurening 91/02 16 Ny viden om vejtrafik fra temadag 91/01 10 Støj fra rumlefelter 91/01 12 Stejafskærmning - et idekatalog 91/01 12 Stejafskærmning på engelsk 91/09 41 Trafik og miljø - erfaringer 1 91/09 31 Trafik og miljø - erfaringer 2 91/10 39 Vejbelægninger og støj 91/01 15 transporthandlingsplaner for byer Veje i fremtidens Danmark Hovedemne: trafiksanering Byporte Hastigheden dæmpet effektivt med cirkelbump i Hovedemne: trafiksikkerhed Alkoholtri trafik - logik Bedre sikkerhed i signalreg. kryds fra møde 91/08 37 Debat blandt unge om 91/05 20 ulykkelige trafikanter Fartmåler focus 91/04 41 Forskning i cyklisters sikkerhed 91/08 32 Forsøg med særlig afmærkning farlige kryds. 91/09 37 Kampagne mod rødkørsel Lokale færdselssikkerhedsråd 91/ / / Hovedemne: Tratikplanlægning Nationale cykelruter Danmark til debat 91/03 10 Totalplanlægning eller træskoplanlægning? Trafikdæmpning og hastighedsstyring byer Tratikken stiger mere end forventet Trsfikmodeller og 91/03 91/08 91/ / / / / / / / / / / /10 37

25 - handlingspian - hvad en en nu kampagner vejprøvemaskineprojekt dengang dengang dengang dengang dengang dengang dengang dengang el Malling måske og kampagner 91/02 3 Kvalitetsstyring på betonværket 91/ Arets sidste arrangement- Silkevejerl 91/11 37 Rundkørsler - brugbar løsning? 91/05 3 Manual om betonveje 91/ Rundkørsler øger trafiksikkeheden 91/10 44 Nu bygger svenskerne igen botonveje 91/ Hovedemne: Vejtllb.her Trafik og alkohol OECD Serviceanlæg langs danske motorveje 91/ i Viborg Amtskommune 91/03 7 i Frankrig 91/10 22 Vejbelysningsanlæg Støjdæmpende vejbelægninger gi/og 38 - trafiksikkerhedsudstyr 91/04 10 Hovedemne: Traflkteknik Udmattelseskriterier «ALRØDr sænker hastighederne 91/05 40 for asfaltbelægninger 91 /09 15 Hovedemne: Vejvedllgeholdels. Der køres stadig hurtigst i Jylland 91/ Vand i veje 91/12 3 Hastighedsmåling 91/10 38 Hovedemne: veje og natur Vands og bæreevne 91/12 25 Renovering at signalregulerede kryds 91/05 13 Marguerit-ruten viser vej th Rundkørsler - brugbar løsning? 91/05 3 Danmarks seværdigheder 91/08 28 Hovedemne: Vlntervedllgehold.Is. Rundkørsler - og i fremtiden 91/ CMA - fremdens miljø Signalregulerede 4-benede kryds venlige afisningsmiddel 91/04 24 på hovedlandeveje 91/05 26 Hovedemne: Vejhistorie FRENSOR-system 91/08 30 Signalteknik i dag 91/ Danmarks Vejmuseum åbner snart 91/ Saltopløsning til glatførebekæmpelse 91/08 10 Uregulerede firbenede kryds Dansk Vejtidsskrift- dengang 91/01 18 System for vintervarsling på vej 91/05 32 Dansk Vejtidsskrift - 91/ Fyns Telefon 91/08 13 Vejkryds i byområder Dansk Vejtidsskrift - 91/08 46 System for vintervarsling siger vejreglerne 91/05 35 Dansk Vejtidsskrift- dengang 91/ Control 91/08 3 Dansk Vejtidsskrift 91/12-36 Udtældning at rim 91/09 20 Hovedemne: Udlandet Dansk Vejtidsskrift - 91/04 30 Vinterudvalget 91/08 34 Arkil i Afrika 91/12 35 Dansk Vejtidsskrift - 91/09 30 Vintervejkongres i Tromsø i Norge 91/02 6 Carl Bro Gruppens vejaktiviteter Dansk Vejtidsskrift - dengang 91/05 43 i udlandet 91/10 30 Dansk Vejtidsskrift - 91/11 42 Hovedemne: Virksomhedaprotil Internationalisering at en Dansk Vejtidsskrift 91/03 30 Torben Huus AIS - dansk asfaltproducent 91/10 14 Dansk Vejtidsskrift 91/10 45 satser på gedefejning 91/ KAMPSAX i udlandet 91/10 6 Færdselsreglernes historie (1) 91/02 11 Virksomhedsbesøg på Udbygningen at transportsektoren Færdseisreglernes historie (2) 91/03 3 A/S PhTnix Contraclors 91/04 28 i Østeuropa 91/10 27 Færdseisreglernes historie (3) 91/04 15 Vejdirektoratets systemeksport 91/10 12 Grundsten lagt til Danmarks Vejmuseum 91/01 16 Hovedemne: Vejbetæstelser Militæringeniør Gotfried Hoffmanns Bedre veje for de samme penge 91/01 4 projekter 91/12 29 Densiphalt 91/ Så fik Jens Vejmand sit museum 91/09 36 Forfatterregister Forfatternavn: Bladnr Side Dollerup,N. E. 91/ /09 25 Duus,Holger 91/04 40 JørgensenElse 91/05 3 Aagaard Poulsen,Anders 91/ / /05 26 Aarestrup,Michael 91/04 19 Ebbensgaard,Kirsten 91/02 2 JørgensenNO. 91/05 2 Andersen,Niels 91/04 37 EgebladLars 91/ /05 3 Apager,Preben 91/ /12 34 Kanstrup,Vibeke 91/11 16 Bach,Ole 91/05 26 Flensburg,Niels 91/01 4 Kjerntrup,E. 91/12 3 BendtsenHans 91/01 9 Friborg,Per 91/11 2 KjemtrupKenneth 91/ / /11 4 Kjær,Niels Peter 91/ /02 16 Fryland,Knud 91/12 35 Knudsen,Freddy 91/ /03 20 FårupHans 91/ KobbernagelKarsten 91/ / /09 10 KorsgaardHans Chr 91/ / /11 38 KrarupJørgen A. 91/ /09 17 Gautier,Erik 91/ / /09 38 Gormsen,Hans 91/ / /09 41 GramJørgen 91/02 20 Kroon,Poul 91/03 14 BerkowiczRuwin 91/03 20 Granhed,Bengt 91/ Kralner,Mark 91/09 12 Bjerrum,John 91/04 24 Gudmann-HøyerHenning 91/08 3 Larsen,Allan 1<. 91/08 2 Bjørnbak,Torkil 91/04 35 Hagerup,Frank 91/05 42 Lauritzen,Steen 91/01 10 Boller,Johan 91/ /09 18 LaursenVagn 91/12 11 BorgesPer 91/05 35 HansenBent 91/11 18 LekseSteen 91/04 31 BossenDirk 91/08 17 HansenCari Johan 91/09 29 Lenz,Günter 91/10 3 Boye,Erik 91/02 1 HansenGunner 91/10 25 MadsenHenning 91/08 16 BåckstromGösta 91/01 16 HansenKjeld 91/04 10 MadsenJørgen 91/ /04 34 HansenLorentz 91/08 10 MathiasenPoul 91/ /10 15 HerrstedtLene 91/03 31 MelsonKarsten 91/09 26 RønløkkeKlaus 91/ /08 38 Munch-PedersenChr. 91/ CarstensenAllan 91/11 29 HertelOle 91/03 20 Møller,lb 91/01 12 ChrjstensenStig P. 91/10 27 HolgaardSvend 91/05 40 Nielsen,Birgitte Høj 91/03 31 Christiansen,Georg 91/01 18 HoimTorben 91/01 2 NielsenChr. Skak 91/ /02 17 Holmegaard,Karsten 91/04 2 NielsenPer Olaf 91/ /03 30 Hulegaard-JensenBent 91/12 8 NielsenSteen 91/ /04 30 HvidErling 91/10 27 NørgårdPoul 91/ /05 43 HvidtKristian 91/02 11 PedersenBentJuul 91/ / /03 3 PedersenHans Holm 91/ / /04 15 PedersenJens 91/ /09 30 Høj,Jacob 91/ / / /03 31 PedersenSøren Kølster 91/ /11 42 JacobsenPoul 91/11 7 PettersonJohan 91/ /12 36 JaquetJens Anker 91/04 31 PleidrupHans Chr. 91/ ChristiarrsenHenning 91/ / /09 36 DahlBjørn W. 91/12 29 JensenKnud 91/02 6 PoulsenOle 91/09 0 Dam,Hans 91/08 8 JenserrNiels Melchior 91/10 33 RoseHenning 91/ /08 28 JeppesenFrank 91/12 33 SchellingAdrian 91/05 32 DenverLene 91/10 16 JohannessenNiels Chr. 91/10 38 Schiøler AndersenJohn 91/ Dixen PetersenCari 91/ JohnsenBent 91/ /08 24

26 Borris,6900 Schiøtz Otto Schmidt,Kaj Erik Servin,Bo Skødt,Birgit SteenErik Ramberg Steen PetersenKim Stenholt,Jørgen Straten,Eric thor 91/08 24 Studstrup,Frank 91/ /09 7 Sølgaard,Jacob 91/ Sørensen,Mogens 91/03 27 Thomsen,Palle Beck 91/03 25 Thost,Per 91/ / Tøfting,Svend 91/ / /03 10 Vestergaard,Thorkild 91/ Vinding,lb 91/04 3 Voldborg,Henrik 91/05 17 Wass,Carsten 91/10 30 Wennike,Fl. 91/ / / / / / / / / /04 28 Annoncer Firma Bladnr. Side BB Electric AiS Vejlevej 123,7000 Fredericia 91/ /10 23 Colas Vejmaterla ler A/S Kongevejen 153,2830 Virum 91/ / / / /11 5 Dalarmâssan BOX 810,S Borlänge, Sverige 91/08 37 Danpak Danmark Vassingerødvej Lynge 91/ / / /04 21 Dansk Asfalt Genbrug l/s Værkstedsvej 26,4600 Køge 91/ Dansk Auto-Værn Tietgensvej 12,8600 Silkeborg 91/ / / /11 28 Dansk Shell A/S Kampmannsvej 2,1604 København V 91/11 23 Dansk Vejforenlng Rentemestervej 23,2400 København NV.91/04 31 Dansk Vejteknologi ørbækvej 62,5863 Ferritslev Fyn 91/ / / / / / / /11 11 Dantex plastror Aps Sverigesvej 2,8660 Skanderborg 91/ /10 37 Dr. Margrethe Hallen Vestre Ringvej 101,7000 Fredericia 91/ Dynatest - KrogholmgUrdvej 4A,2950 Vedbæk 91/ / / /11 37 Enemark Arresøvej 20,8240 Risskov 91/ / /08 23 Epoke Askov,6600 Vejen 91/ /12 31 FIbo ølst,8900 Randers 91/12 16 G.G.Construction ApS Sofiendaisvej 88 A,9200 Aalborg SV 91/05 38 Geomasters Rugaardsvej 55,5000 Odense C 91/11 15 Graquick A/S Fabriksparken 16,2600 Glostrup 91/ / /10 5 Hedeselskabet, Miljoteknisk afd. Viborgvej 128, PB 1208,82lOÅrhus V... 91/12 7 Inreco A/S Taulov Kirkevej 31-33,7000 Fredericia... 91/ / / /11 21 Jens Villadsens Fabriker AIS Nørreskovbakke 1,8600 Silkeborg 91/ /10 34 Jydsk Telefon Proces Marcelis Boulevard 169,8000 érhus C... 91/10 24 Kaj Bech AIS Mads Bjerresvej 7,7500 Holstebro 91/05 21 Kemp & Lauritsen,Trafikteknik Roskildevej 12,2620 Albertslund 91/05 39 KRAMO AIS Rugvënget 33,2630 Taastrup 91/ Københavns Asfaltkompagni AIS Scandiagade 14,2450 København SV... 91/ / / / / / / / / / /12 40 Langelands Kemiske Fabrik Longelsevej 34,5900 Rudkøbing 91/ / / / / /08 35 Lolland-Falster Vejmateriale l/s Postbox 23,4990 Sakskøbing 91/08 11 Malling Kontrol System AIS Roskildevej 12 VC,3400 Hillerød 91/08 29 Marius Petersen AIS, Asfalt Ørbækvej 49,5863 Ferritslev Fyn 91/05 27 Nyfalt ApS Grennemosen 9,2860 Søborg 91/ / /09 13 Ove Arkil AIS Folmentoftvej 4,7800 Skive 91/10 29 P. B roste A/S, Afd. Salt Lundtoftegàrdsvej 95,2800 Lyngby 91/ /12 31 Peder Grønne Entpr Aps Sct. Jørgensvej 6,3550 Slangerup 91/ / / / / / /11 13 Pttug Vejskiltefabrik AIS Troensvej 7,9220 Aalborg øst 91/02 10 Philips Lys Prags Boulevard 80, 2300 Kbh S 91/04 5 Phønix Contractors AIS Vester Allé 1,6600 Vejen 91/ / / / / / / /11 9 Primgaz Danmark A/S 4600 Køge 91/ /04 25 Servodan A/S Stenager 5,6400 Sønderborg 91/ /04 33 SF-sten Sdr. Mellernvej 9,4000 Roskilde 91/ / /08 19 Statens Vejlaboratorium Elisagaardsvej 5,4000 Roskilde 91/ /05 37 Statoil AIS Sankt Anne Plads 13, 1298 KøbenhavnK 91/03 33 Superfos Dammann-Luxol AIS(striber) GrenAvej 746,8541 Skødstrup 91/05 5 Svenningsens Maskinforretning Tømmerupvej 13-15,2770 Kastrup 91/08 31 T. F. Trading Postbox 48,3480 Fredensborg 91/ /12 13 Tarco Vej AIS Ridderstien 38,Fjelsted,5560 Aérup 91/ / /11 3 Tensar v. Jens Ranfelt Ilderholm - Skjern 91/ / / / / / /11 17 Torben Huus Lægårdsvej 15, DK-8520 Lystrup 91/04 39 Trafik Produkter AIS Carlsbergvej 34 Pb.92,3400 Hillerød 91/ / / / / / / /12 34 Tybo Signalteknik Fabriksparken 4,9230 Svenstrup J 93/ /10 36 ViaCon Østergade 30,7430 Ikast 91/05 17

27 dem gennemført i SHRP regi. en for vej bygning, at foreslå brydning) have gode ideer til F&U ind SHRP - områder vedrørende veje og Performance (vejes ned har man gennemført opgaver (Independent Innovative Re åbnet mulighed for enkelt man ønskede gennemført i bende. Der kan ikke være komme til at påvirke vor op vurderer resultaterne inden for de forskellige SHRP udstyr til nye bitumen- og as Equl-Viscous ning skulle resultere i nye Alt i alt skulle dette ende med 94 nye produkter, spæn rierne: hvorfra der allerede kommer områder tvivl om, at det arbejde, der er siden hen blev udbudt lø blevet udarbejdet detaljerede Bretning fra Washington og opfølgning i Danmark program Strategic highway research Research Program (SHRP) står foran sin afslutning. For at samle resul denne artikel inviteres interesserede til at deltage i dette arbejde. taterne fra SHRP op her i Danmark oprettes fem studiegrupper. Med Det store amerikanske forskningsprogram SHRP: Strategic Highway Bjarne Schmidt, Nordisk repræsentant ved SHRP Washington. Statens Vejlaboratorium. Af Afdelingsingeniør H. J. Ertman Larsen Vejdirektoratet, 23 Fig. 1. Specifikation for bindemid/er blive overført til Fede og rapportering vil forløbe 1992, idet dog den admini lingsprogram, som nu står Programmet er et 5 års, 150 Programmet slutter officielt programmet vil fra 1. juli (FHWA), og med udgangen Research Program - igangsat den 2. april mio. $ forsknings- og udvik for at gå ind i sin sidste fase. over endnu et år. En del af ral Highway Administration Highway Operations (vejvedligeholdelse) strative del med afslutning Highway med udgangen af marts forsknings- og udviklings bygværker, nemlig: (beton og bygværker) sig om fire højt prioriterede DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 Strategic blev Asphalt (bitumen og mix) Long Term Pavement Concrete and structures PERFORMANCE GRADED ASPHALT BINDER SPECIFICATION DRAFTNO6 AGED ASPHALT BINDER GRADES P01- HIGHEST MEAN MONTHLY TEMPERATURE F T>. LOWESTANTICIPATEDTEMPERATURE F v-10 -tø ji P02- P03- P i 2 3 i to -40 to to.3010 >.to TEMPERATURE DEPENDENCY ICON LOW TEMPERATURE CRACKING (TFOT residue) Stiffness at 2 hours at designated lemperature, 5rnau ksi I Pailure tensile stram at designated tersperature, (Direcl Tension Test, SHRP B-004( max,% Designated temperature, F mdr to IS PERMANENT DEFORMATION (TFOT.. residue) ViscoUs componerrt of 5liffn050 at 0 1 sec and designaled tomperature. min, psi Des,gnaled lemperalure, F FATIGUE CRACKING (PAV residue) Minimum allowable m-value atø 1 sec and designated temperature, , Designated temperature, F CONSTRUCTABILITY- Miving EVT for viscosity of P, F Compaction EVT for viscosity al 280 ± 0.30 P, F SAFETY Flash pcnt (COC Flash Point, AS t M 092), min O Calculated Irom master stiffness curve (SHRF B-Ost) using Bending Beam Rheometer (SHRP B-002( at 5 F. and Dynamic Rheometer Test (SHRP 8-003) at 104 F. Thin Film Oven Test per (ASTM Dl 754). Rolling Thirr Film Oven Test per AASHTO T-240 (ASTM D2872) can be utilized at the discretion Ol the specifing agency. Pressure Againg Vessel per SHRP B-005, EVT - temperature per ASTM D4-402 ar ASTM D21 71 )anmod0ied binder). Ud over disse hovedområder teter eller andre, der måtte personer, firmaer, universi disse programmer har man være definitivt lukket. Analysis) og SHRP-AIIR search on Asphalt). Gennem af 1993 vil SHRP kontoret Programmet koncentrerer SHRP-programmet bliver gennemført som kontraktforskning, hvilket er meget ons Deserving Exploratory som SHRP-IDEA (Innovati faltspecifikationer. dende fra fx. udvikling af et nye materialer nye prøvningsmetoder nye specifikationer nyt udstyr. SHRP-resultater perioden. De første kontrak der er der af SHRP-staben gennemføres i USA nu, og ter blev udbudt i juni 1987 og almindeligt i USA. Inden for en strøm af resultater, vil nings-og udviklingsprojekter beskrivelser af de forsk hvert af de fire hovedområ studiegrupper, som kritisk tigt allerede nu at iværksætte områder. Det er derfor vig en systematisk vurdering. delsen, at SHRP skulle være produkter inden for katego ningsprogram, hvor forsk et produktorienteret forsk Det stod helt klart fra begyn Dette kan gennemføres via fattelse af tingene på mange automatisk revneforseglings

28 bindemiddel- som asfaltpro baserede kriterier terede tilstande. færdig til publicering i be gyndelsen af rier. det aktuelle projekt delspecifikations to nøgleka bindemiddeispecifikation er inddrager specifikationen tre skadetyper: Specifikationen tager også Asfaltspecifikationen har få rakteristika er: af et mix-design og et analy rakteristika: høj de for vedhæftning af on inkluderer følgende ka Denne specifikation består sesystem. udlægning. Senest er flam Specifikationen, og er et sy get i specifikationen som et de formationer En version af den kommende så vil programmet generere Vejes nedbrydning sk producerede K. i. Law test faldlod. Jævnheden må relevante klimatiske faktorer samt en mix-specifikation. udgaver og er i øjeblikket Long Term Pavement per gående program, der vil fort række potentielle brugere. sætte yderligere 15 år i FHWA-regi efter SHRP er brydningen af forskellige Programmet blev for første formance-programmet, eller afsluttet. Programmet vil i rametre. Programmet er delt program betegnes Special Pavement Studies, SPS. Her dansk producerede Dyna ber ter studiet af 8 forskellige ty per vejbefæstelser, hvor ud med faldlod, og til det for mål har SHRP indkøbt fire vejkonstruktioner ved at må struktur. Bæreevnen måles ene betegnes General Pavement Study, GPS, og omfat vedligeholdelse osv. For GPS-delen er man nu nået så langt, at den første runde af målinger på de i alt 775 for Revision forventes at foregå indtil specifikationerne pub førelsen repræsenterer god ligger endnu kun i foreløbige ved at blive revideret af en liceres i begyndelsen af disse 15 år registrere ned op i to delprogrammer. Det i daglig tale LTPP, er et vidt le en række nedbrydningspa nualer og procedurer. tager aktivt i LTPP vedligeholdelsesarbej der på hvert år. december Begge specifikationer fore program for at bestemme de metoder, laboratorieforsøg udarbejdet detaljerede ma programmet med forsøgs strækninger inden for GPS-l toder og -udstyr. Et af de ud helt, hvor mange af disse gøre tre manualer omkring Beton og bygværker blive omkring 40. ons programmet, bør næv den del af programmet med der bliver studeret er: (Chip seal) den. Man ved endnu ikke øvrigt arbejder man også i tes publiceret i januar I etc. er der fra SHRP s side sesmetoder undersøges også man forventer, at der vil ningerne under Highway onssystem. Man anslår at under dette program, og til forsøgslokaliteter rundt om forsøgslokaliteter har 5 for søgsstrækninger, 4 med for strækning. tonbelægninger, hvordan forsøgsstrækninger, det kom Opfølgning på forsøgsstræk indførelse af sådanne syste derne en besparelse på om ligeholdelsesudgifter. Der ar ninger). nes, at man også arbejder på at udvikle et vejrinformati mer vil give vejvedligehol lig del af Highway Operati det formål er der oprettet 81 skellige vedligeholdelsesme sealing) Som en sidste ikke uvæsent vil, når SHRP slutter, overgå til LTPP-delen som specielle 30 mm (Thin overlays 1.25 in) 24 DANSK VEJTIDSSK RIFT NR. I. 992 geren af systemet inddaterer: en specificeret risikofaktor, lokalitet, trafikmængde samt SUPERPHALT, at hvis bru Generelt kan det siges om baseret på forventet tra fikmængde baserede kriterier rende performance-krite SUPERPHALT Specifikati formance-based Asphalt. nonym for Superior Per et navnet SUPERPHALT mepunkt også blevet inddra sikkerhedsaspekt. Bindemid en god komprimering ved lerne samt, at der skal opnås bindemiddel til stenmateria delspecifikationen forventes vist i figur 1. Som det ses nye specifikationer for såvel godt i gang med at udvikle Asfaltprogrammer I asfaltprogrammet er man termorevner permanente udmattelsesrevner. Brug af nye performance Klimatiske opgivelser, for Blandingskarakteristika Enkelte allerede eksiste duktet. SHRP s bindemid Inddragelse af klimarela Brugen af performance og eventuelle skader registre res ved brug af det japansk gang vist på AASHTO Tech nology Transfer Fair i okto ger omfatter måling af bære effekten af forebyggende som dræningens indvirkning studeres specielle faktorer ingeniørpraksis. Det andet på bæreevnen, omkostnings les enten med det amerikan evne, jævnhed og overflade være afsluttet. Disse målin søgsstrækninger er ved at Strukturen af vejoverfladen producerede Pasco-udstyr. profilometer eller DIPSTIK. oprettet en skandinavisk vej database i lighed med SHRP-vejdatabasen, hvor aktiviteten, asfaltbeton på grusbærelag. I Finland er der oplysninger og måleresulta California i samarbejde med California Department of teres over de næste 15 år. grammet udvikles en række Udover disse målinger har man udført et omfattende ter fra de forskellige forsøgs skyttelse af de mennesker, forskellige tilstandsparame tre for de materialer, der ind går i forsøgsstrækningerne. For alle målinger, måle Vejvedligeholdelse strækninger skal indrappor der arbejder på vejene. I I Highway Operations-pro af de folk der arbejder med De skandinaviske lande del problemet med den udsatte nye sikkerhedsudstyr til be vejene, bliver ca. 200 dræbt arbejdsplads midt i trafik ken, og i USA anslår man, at Danmark kender vi også til også nye vedligeholdelsesme Foruden udviklingen af nye automatisk revnedetekte styr, der kan nævnes, er et sikkerhedsudstyr udvikles en dyr og arbejdskrævende metode. Alene i staten Cali dette automatiske udstyr. I øjeblikket er revneforsegling Der er store forventninger til Mange andre vedligeholdel ration, forventes færdigt i $ på revnefyldning og - fornien bruges årligt 10 mio. vikles under en SHRP forsegling. Udstyret, der ud rings- og forseglingsudstyr. Transport og Bechtel Corpo kontrakt af University of belægningsstudier (SPS-stræk mer til at dreje sig om, men metoder opfører sig med ti Desuden følger man på be Overfladebehandling Koldasfalt (Slurry seal) Tynde forstærkningslag bejdes i SHRP på at færdig dette system og disse forven Operations programdelen forskellige vedligeholdelses kring I0o i deres vinterved udvikling af udstyr til vintervedligeholdelsen. metoder til detektering af blandt andet med at udvikle I betonprogrammet arbejdes De vedligeholdelsesmetoder toder samt en reference kring i USA. Hver af disse Revneforsegling (Crack

29 - Very - Very 70 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I korrosionsudviklingen i ar merede betonbygværker samt beskyttelse af disse. Endvi dere arbejdes der med»high Performance Concrete«, HPC, hvor man i SHRP projektet:»mechanical Be havior of high Performance Concrete< søger at udvikle tre kategorier af HPC: - High Early Strength, VES, som opnår en styrke på 3000 psi - 20 MPa på 6 timer. Early Strength, HES, som opnår en styr ke på 5000 psi - 35 MPa på 24 timer. High Strength, VHS, som opnår en styr ke på psi - MPa på 28 dage. Disse betontyper vil have et maksimum vand/ce ment forhold på Der foregår i øjeblikket et intensivt laboratoriear bejde for at evaluere disse betontyper med hensyn til deres mekaniske egenska ber i såvel frisk som i hærdet tilstand. Endvide re er der udlagt HES be lægninger i både New York og North Carolina, og der er planer om at udlægge tilsvarende belæg finger i Arkansas og Illi nois. Undersøgelserne af disse in-situ langtidsfor søg vil fortsætte under det fremtidige LTPP-pro gram. En specifikationsguide om High Perfor mance Concrete vil blive tilgængelig i løbet af de cember måned Tre publikationer er alle rede udgivet fra dette pro jekt og kan rekvireres fra SHRP-kontoret: High Performance Con cretes: An Annotated Bi bliography High Performance Con cretes: A Strate-of-the Art Report Fiber-Reinforced Concre tes: A Strate-of-the-Art Report. Måling af korrosionshastig heden af armering i beton konstruktioner er et andet projekt inden for betonpro grammet. Nedbrydningen af eksisterende armerede beton bygværker har bevirket, at adskillige teorier og modeller er udviklet for at kunne for udsige en servicelevetid. Et vigtigt aspekt i denne sam menhæng er korrosionen af USA benyttes i øjeblikket en metode, der er beskrevet i ASTM Test Method C 876»Half Cell Potentials of Un coated Reinforcing Steel In Concrete«. Metoden anses for at være meget brugbar til at estimere sandsynligheden for korrosion i ameringsjer nene; dog anses metoden for kun i begrænset omfang at kunne give en kvalitativ må ling af korrosionsgraden. Man er derfor i SHRP i gang med at evaluere et ameri kansk og spansk udstyr. Beg ge udstyr benytter en lineær polarisationsmetode for at måle den aktuelle korro sionshastighed. Den endelige rapport herfra forventes færdig i marts Andre programmer IDEA og AIIR-program merne har allerede barslet med mange gode produkter. Værd at nævne her er, at vii Danmark på Statens Vejla boratorium december 1989 fik en 1,4 mio. kr s. AIIR kontrakt med titlen: Micro scopical Analysis of Asph alt Aggregate Mixtures related to Pavement Performance. I projektet anvendes metoder VEJPROJEKTERING MED OADPONT S VEJMODULER PÅ DIGITALE KORT FRA JYDSK GDB DIGITALE KORT/FOTOGRAMMETRI i UDFRES MED VOR NYE ZEISS PLANICOMP P3/PC ANALYTISKE STEREOINSTRUMENT. AEROTRINANGULATION DIGITALE KORT LEDNINGSREGISTRERING DIGITALE TERRÆN-MODELLER LÆNGDEPROFILER TVÆRPROFILER VOLUMENBEREGNINGER FOTOFLYVNING UDFØRES MED VORT EGET FLY UDSTYRET MED MODERNE SATELLIT NAVIGATIONSUDSTYR OG ZEISS RMK/TOP KAMERA VI KAN TILBYDE FOTOGRAFE RING MED SORT/HVID, FARVE OG INFRARØD FARVE FILM. JYDSK GDB OG BFC DATA SAMARBEJDER Å CAD OMRÅDET OG FORHANDLER CADPOINT S PROGRAM MODULER. JYDSK GDB YDER SUPPORT Å MARK MODULERNE OG BFC DATA Å DE ØVRIGE MODULER. JYDSK GDB ApS IDOM Burvej i HOLSTEBRO Tlf,: Fax.: JYDSK GDB A DIGITAL KORTLI GNINGS SERVICE

30 kendt fra betonteknologien gangen. Fra 1. september fire laboratorier på skift har en ingeniør placeret på asfalt, men også hulrumme else af tyndslib og planslib. mikrostruktur ved undersøg holdbarhed. Projektet af mark, Finland, Norge og ikke bare hulrumsprocent i være tilgængelige. herudover løbende udarbej tige med henblik på asfaltens ling. Disse parametre er vig til at karakterisere asfaits tet, Statens Vejlaboratori hvor han for SHRP arbejder nordiske lande. de staderapporter for hele ling er nu i Washington DC., SHRP. Akademiingeniør på højtryk for at få pro nogensinde at det gælder gende formænd: Civilingeniør C.J. Ivar Schacke, Vejdi delingen. til de nordiske lande fra bet med at hente viden hjem Danmark jekterne færdige indenfor SHRP-programmerne. toratet, Statens Vejla torium. boratorium. Det er NU, der arbejdes om at være med. lige. Det er NU, publikationer Det er NU, de forskellige ne begynder at komme. Såfremt læserne måtte egrupper, så ret venligst ønske at deltage i en eller Sekretær Bodil Clemmen Elisagårdsvej 5, Tlf , lokal kan maksimalt være ca. igangsættelse af dette op lemmerne eller betale pointeres, at Vejdirekto ratet som initiativtager til folgningsarbejde ikke er i stand til at honorere med for at løfte denne sam ratet på forståelse fra an fundsopgave i fællesskab. dre vejforvaltninger indu givende ingeniører mfl. le møder, Ikke desto um s opgave at varetage job gange årligt. Antallet af eventuelle rejseudgifter i til mølle osv.) Det må 10 (den der kommer først 258, Fax tes at holde møde 2 å Roskilde tens Vejlaboratorium flere af ovennævnte studi sen, Vejdirektoratet, Sta 26 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR danske interesser. Den anden hovedaktivitet er»vor mand nes størrelse, form og forde For det første har vi i Dan mark udpeget en såkaldt»shrp International Coor Herved kan fx. fastlægges sluttes med udgangen af nem nyhedsbreve. 1991, hvor resultaterne vil SHRP-kontoret for et år ad ve har været og er at være toratet. Ivar Schackes opga niør Ivar Schacke, Vejdirek Indtil nu har den væsentlig dinator«, nemlig Overinge programmet fra dansk side Hvordan følger vi op på SHRP i Danmark? bindeled mellem SHRP og været to hovedaktiviteter. ste opfølgning på SHRP 1991 til 31. august 1992 er diske lande, nemlig Dan boratorierne fra de fire nor på SHRP-kontoret. Vejla op. Dette har bevirket, at de Sverige, har fra kimen til Fig. 2. SHRP-programmet er bl.a. blevet dokumenteret gen om, at følge SHRP helt tæt SHRP blev lagt været enige SHRP har defineret fire ka tegorier af publikationer: det igen blevet Vej direktora ma, institution, eller organi om løbende orientering gen nem udgivelsen af det må sation har SHRP et tilbud ratoriets Vej forskningsafde Bjarne Schmidt fra Vejlabo SHRP-programmet til de blevet tilbudt en pendant til delen. Bjarne Schmidt vil med dataanalyse fra LTPP nedlige nyhedsblad»fo CUS<, På det seneste er der månedligt nyhedsbiad. holder korte beskrivelser af DUCT Alert!< der også er et Til den enkelte person, fir den som de er klar til brugen. SHRP-produkter efterhån»focus«, nemlig»pro årligt SHRP-IDEA Com Working Papers, Interim er behjælpelig med anskaf felse af særlig interessante Reports, Final Reports og et»product Alertk< inde pendium. Alle de nævnte ka tegorier af publikationer kan torium s bibliotek (tlf ), der også gerne lånes på Statens Vej labora publikationer. SHRP-studiegrnpper i Og det er NU, mere end produkter bliver tilgænge leret studiegrupper inden Derfor vil der blive etab bejde, hvad vi får fra den hensigt at gennemar for SHRP s temaer med vansen for Danmark. Studiegrupperne har føl SHRP for at vurdere rela IDEA, Overingeniør re, Overingeniør Per Concrete and Structu tet, Vej og trafikområ det. Clausen, Vejdirektora tet, Broområdet. Performance: Afde Wøhik, Vejdirektora tet, Statens Vejlabora lingsingeniør H.J. Ert man Larsen, Vejdirek Asphalt (incl. AIIR): Long Term Pavement Highway Operation: Overingeniør Jørgen Banke, Vej direktora rektoratet, Eksportaf henvendelse til: Studiegrupperne forven medlemmer i grupperne mindre håber Vejdirekto strien, entreprenører, råd forbindelse med eventuel-

31 DANSK VEJTIDSSKR1FT NR. I Vejprojektering med AutoCAD og POINT VEJ Af ingeniør Carl Krogh, Convisor, Rådgivende ingeniørfirma. Siden efteråret 1990 har CONVISOR anvendt AutoCAD og POINT VEJ til større og mindre vejprojekter, først i en svensk version og senere i den danske version. Det er vor erfaring, at brugen af AutoCAD og POINT VEJ medvirker til en hurtigere projekteringsfase og/eller gi ver mulighed for at gennem føre flere alternative forslag - inden for en normal projekte ringsperiode - og hermed en stændig projektering med vo lumen skal man almindeligvis have et basiskort med land skabsinformationer og infor mation om topografien. Projekteringsgrundlag Basiskortet kan være et digi brudlinier opmåles og danner grundlag for en triangelmo del. Ud fra modellen genere res der højdekurver over ter rænet. Linieføring Projektering af linieføring filet skal betragtes som en dialogboks, hvor man angiver forskellige parametre til auto matisk optegning af samtlige tværprofiler. Tværprofilskabelonen er lige ledes en række parametre til brug for optegning af tvær Figur 1. Længdeprofil, Figur 3. Isometrisk perspektivtegning. bedre rådgivning. POINT VEJ er et rationelt og integreret projekteringsværk tøj, der giver en sammen hæng mellem beregninger, tegninger og tabeller. POINT VEJ er opdelt i to dele. VEJ i indeholder plan og profiltegning med dertil hørende lister og tabeller. Figur 2. Plantegning. VEJ 2 indeholder triangelmo dellering, volumenberegnin ger og automatisk optegning af tværprofiler. Som grundlag for en fuld- talt kort oversat fra DSFL format. Det er oftest nødven digt at komplettere projekte ringsgrundlaget med en opmåling af det eksisterende terræn. Opmålingen udføres lettest med totalstation og datastak. Hos CONVISOR arbejder vi både med opmålinger udført af forskellige landinspektører og egne opmålinger ved hjælp af totalsiation og LANDCAD. Terrænoverfladen og dens (plantegning) udføres med linier, cirkelbueskabeloner, tvangspunkter og klotoider. Stationering beregnes og kan indtegnes på plan. Afsæt ningsdata for linieføring kan beregnes ud fra et vilkårligt stationeringspunkt, og resul tatet kan enten skrives på teg ning eller leveres i ASCII format for videre kalkulation eller afsætning. Terrænets længdeprofil optegnes automatisk på bag grund af linieføringen og ter rænmodellen. Længdeprofil kan optegnes efter samme princip som plantegning med skabeloner og tvangspunkter som skitseret i figur I. Når vertikal linieføring er valgt, udfyldes længdeprofil skema automatisk med de relevante oplysninger. Tværprofil Normaiprofilet i POINT VEJ er lidt specielt i forhold til den kendte form. Normalpro profiler, med alternative vejbredder, vejkryds og lig nende. Herefter beregnes de komplette tværpmfiler med valgfrit interval. Beregningen af volumen fo retages herefter ved generering af de komplette tværpro filer. Tværprofilerne kan senere indlæses på en anden tegning sammen med volumenbereg ning for afgravnings- og påfyldningsmængder i tabelform til brug for kontrol og udførelse. På baggrund af volumenbe regning kan der genereres et massediagram. Er man ikke tilfreds med massebalancen, kan man gå tilbage og redefinere den horisontale eller vertikale linieføring samt tværprofil skabelonen. Man kan til enhver tid færdiggøre sin plantegning med kanalise ring, parkering, vendepladser, busholdepladser osv. Til brug for konstruktion af kanalise

32 til klar skitseret i figur 2. Den rådgivende ingeniør: te. m.v. Ny version på vej Skilteplan til totalstation. ser. modulerne. POINT-grundmodul, version profil, og det fastlægges og Administrerende direktør hed - i en hel Ovenstående skal betragtes tiv som i isometrisk perspek tiv (se figur 3). Cadpoint har - grundlag for udviklingen i versioner af alle POINT størrelse - haft i kraft af sin 92, hvor der kommer nye ler. Denne kerne danner rens Informations System kvalitet. får man godt nok en masse pa til kvalitet, og det er nødven hôv. har Deres udsendte opfattede det således, at det for så vidt cert (VIS). dard. amterne Nyt fra der anvendes i både Cadpo er der skabt mulighed for en tion af POINT-programmer. I løbet af første halvår 92 frigives en ny version af POINT Vejprojektering. geo/sql kan udveksle data med det kommende Vej sekto kobling til bygningsregistre. udvikle et modul der via følgelig også muligt at påføre ledninger, brønde, kabler, 28 DANSK VEJT1DSSKRIFT NR. I 1992 ring anvendes dimensionsgi entreprenørbranchen om at dele ud af deres erfaringer. oner, overgangskurver m.v. vende køretøjer, kurveskabel På plantegninger er det selv for selv at definere flere skil højdekurver, skrænter, tekst kompletteres med afstribning, spærreflader og skilte som Plantegninger kan endvidere Formålet med seminaret var at ringsprincippet kan finde an den almene drift. met indeholder en mængde drøfte, hvorvidt kvalitetssty vendelse indenfor vejvæse pigst anvendte vejskilte med nets administrative rutiner og Vi kender til kvalitetsstyring Herudover er der mulighed kvalitetsstyringssystemer er af anlægsarbejder - For at få det belyst, havde man ificering af asfaitfirmaernes kendt det længe - langt fremme. anmodet en leder fra en rådgi vende virksomhed og en fra N&R-gruppen. Han illustrere Den første indleder var civil ingeniør Jørgen Egholm fra de sit indlæg med udtalelsen fra rumpiloten, som - Det kan nævnes, at program attributter, herunder de hyp ligesom og tilhørende skiltenummer. Der er også mulighed for at vise vej og terræn i 3D, der vej væsenet At Ove Eng holmer, Roskilde amt. Seminar om kvalitetsstyring i skilde over emnet Kvalitetsstyring i Vejvæsenet. Der deltog 28 medlem Den 29. november afholdt FATCH i samarbejde med AVF et seminar i Ro samt overføre afsætningsdata at udføre en afsætningsplan Der er ligeledes mulighed for mer fra de to foreninger samt 3 eksterne indledere. Fremtidsplaner for POINT Han definerede kvalitet som et produkis eller en serviceydel kan betragtes fra forskellige Vejprojektering. vinkler såvel i sand perspek nøjagtig samme måde som fx bankernes interne revision komponenter under ham alle ham mest var, at de var udvalgt ud fra det kriteri og sikrer deres kvalitet. ses egenskaber - set ved en licitation. afgang på toppen af sin raket - mange gode detaljer og fines vejprojekteringsprogram med se af et yderst kvalificeret som en meget kort beskrivel ne, til stadighed dokumenterer nye teknologi stiller store krav de eller underforståede be i relation til specificere um, at de var blevet billigst sagde, at det som bekymrede hans firma indbygget kvali Til det formål havde man i digt, at de, der yder produkter tetssikring som en integreret del af firmastrukturen, på 4.0, frigives i marts 92. Sam tidig frigives bla. modulet Med AutoCAD s nye programmeringsinterface ADS, bygningskroppe/gaderum, anvendes til optegning af simpel terrænmodellering og Skitsering og byplan, der Construction, fortalte om kva litetsstyringens velsignelser ringsleder, som refererer di rekte til den administrerende fungerer, med en kvalitetssik produkter og serviceydelser de overvågning afprocedurer, direktør. Der foregår en løben krav bliver overholdt. af, at specificerede kvalitets samt analyse af data til sikring vidst rådgivende firma altid er, hvad ethvert ansvarsbe har gjort. Nu er det blot blevet mere synhiggjort og dokumen styres af topledelsen. Entreprenøren: teret. Det indgår i firmaets Hans Gormsen fra Superfos mulighed for ints bygge- og anlægsmodu at udvikle en fælles kerne, ny og mere integreret genera Der arbejdes i øvrigt med at med kvalitetsstyringssyste met således: Målet med kva sker afvigelser fra den fast lagte kvalitetsstandard, såle havde i 1991 fået certifikat fra set fra entreprenørens stade. og produktion af asfalt på et Superfos Construction A/S DS på kvalitetsstyring af sel skabets laboratoriefunktioner værk efter DS/ISO 9001 stan Ledelsen fastlægger hensigten kunne følge, styre og doku mentere vor kvalitet, samt at sikre korrektioner, hvis der litetsstyringssystemet er at stadighed har den fastlagte des at selskabets produkter til tere samtlige instruktioner, Ved til stadighed at dokumen procedurer og målsætninger

33 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR pirer, men man opnår, at erfa ringerne ved beskrivelsen bli ver i firmaet, og bliver nyttiggjort i hele firmaet, og at tin gene overalt bliver lavet ens. Det er ikke hensigten, at pro duktet skal blive endnu bedre fordi det bliver certificeret, men der er sikkerhed for, at det lever op til de specificerede krav. Indlederen så i Øvrigt gerne ar bygherren indskrænkede sig til at stille funktionelle krav, og overlod til entreprenøren at tilbyde et produkt, der udfra et kvaliretsinæssigt synspunkt kunne tilfredsstille kundens krav ogforventninger.(!) Hans Gormsen beskrev, hvor dan en kvalitetsstynng bygges op i et produktområde, lige fra ledelsens kvalitetsmålsætning og politik til de enkelte job - og arbejdsmanualer. Han forudså, at kvaliteissty ring efter ISO 9001 simpelt hen gennem EF med tiden vil blive et krav. Vejingeniøren: Vejchef Erik Lauersen fortalte om moderniseringsforsøget i Frederiksborg Amt. Hidtil havde kvaliteten af vejenes vedligehold hvilet på erfarin gerne hos rutinerede distnks ingeniører. Man havde ikke ar bejdet efter ISO standard, men til stadighed sammenholdt kvalitet og pris. Det vil være et krav fremover, at vi er både bedre og billigere end private ent.reprenører. Efter Erik Lau ersens opfattelse var vejen frem: Mål og rammestyring. Overingeniør Sv. Petersen og afdelingsleder Holger C. Du us, SØnderjyllands Amt, gen nemgik endelig det forsøg med kvalitetsstyring af stue pigearbejdet, som man havde gennemført i Sønderjyllands Amt. Plenumdebatten: I en afsluttende plenumdebat fastslog Jørgen Egholm, at kvalitetsstyring er et interes sant og spændende værktøj til styring og ledelse, som den of fentlige sektor må gå ind i uan set ejerstruktur. Privatiserin gens modstykke er, at den of fentlige sektor gør arbejdet i konkurrence med den private. Hans Gormsen så det som en klar nødvendighed, at den fentlige sektor gennemfører kvalitetesstyring efter ISO normer. Det er muligt, at det er den kvalitet, man har i dag, men nu skal den beskrives og dokumenteres. Dialogen bli ver mere åben og ærlig. Erik Lauersen havde ikke brugt ISO systemet, men prin cippet var det samme i det ar bejde, som var udviklet i sam råd med Vejdirektoratet. Som eksempel på forskellige kvali tetsniveauer refererede han, at of udbud al brøndsugning i en t.reprise havde resultateret i til bud fra 0,5 til 1,9 mill. kr. Sv. Petersen bemærkede, at vi må leve op til kundernes krav, hvad enten ledelsen er politisk eller en aktieselskabsbestyrel se. Det var hans opfattelse, at vi vil kunne bruge ISO 9000 i samarbejdet. Han var betænkelig ved de sto re papirmængder og stivheden i det temmelig bureakratiske system. Vil der være kræfter til overs at udvikle/vedligeholde standarden? Samme synspunkt kom til ud tryk fra salen: En papirtiger - - man kan godt lave kvali tet uden at overdrive - reaukratiet vil dræbe initiati vet. Panelet erkendte stivheden, men erfaringerne var, at efter et stykke tid vil fordelene langt opveje ulemperne. Udviklin gen foregår, men nu er den sty ret - al ledelsen. Konference arrangeret af Dansk Vejforening Fokus på vejes vedligeholdelse 5. marts 1992 Kollekolle, Værløse Program Registrering og morgenkaffe Frokost Dansk \7ejforening Velkomst Ved Dansk Vejforenings formand, Jørgen la Cour Præsentation af trafikanternes syn på vejenes vedligeholdelsestilstand. Direktør Kim Steen-Petersen, Dansk Vejforening pæsenterer resultatet af en gennemførete brugerundersøgelse Afdelingschef Knud Th. Pedersen, FDM, Underdi rektør Ib Frandsen, Danske Vognmænd, formand for Turistvognmændenes Landsforening, Vagn Andersen og administrerende direktør Ole Hvidt, Danmarks Aktive Handelsrejsende redegør ud fra et brugersynspunkt for deres vurdering af vejenes vedligeholdelsestilstand Vejteknikernes forslag til forbedring af vejenes vedligeholdelsestilstand Overingeniør Jørgen Banke, overingeniør Svend Petersen saint overingeniør Hans Juul Jacobsen De ansvarlige vejmvndigheders reaktioner Indbudte politikere fra Folketinget, Amtsrådsfore ningen og Kommunernes Landsforening kommen terer brugemes ønsker og teknikerries forslag. Pris: Konferencegebyr er : Kr. 975 for ikke-medlemmer Kr. 725 for medlemmer og serviceabonnenter.

34 30 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 MOSS i praksis Af Gianni Guastella, Vestsjællands Amtsvejvæsen, Anlægsafdelingen. MOSS blev indført Vestsjællands Amtsvejvæsens anlægsafdeling i fuld anvendelse både på Vejdirek DSB s anlægsafdeling. Motorvejskontoret og DSB havde meget grundigt testet MOSS i midten af firserne, og MOSS kla rede testen med meget høje karakterer, hvilket medførte grønt iys til ind føring af MOSS i Danmmark. På dette tidspunkt var MOSS allerede i toratets Motorvejskontor og i Gianni Guastella er for mand for Dansk MOSS brugergruppen. MOSS, som er en forkortelse I I af MOdelling SyStem, blev skabt i England i starten af halvfjerseme som et vejpro jekteringsprogram, og har i løbet af Ca. 20 år udviklet sig med stor hastighed til i dag at være et af verdens førende CAE-værktØjer, som allerede er standard i mange lande. I Vestsjællands Amtsvejvæ sens Anlægsafdeling har inve stering i MOSS ikke alene været et spørgsmål om valg af et vejprojekteringssystem i Figur 1: Opmåling af etfirebenskryds og direkte generering afmoss model. stedet for et andet, men har været valget af en moderne fi losofi, når man skal arbejde med vejprojektering. Grunddata I det følgende skal jeg i korte træk beskrive, hvordan vi an vender MOSS fra første fase af et vejprojekt, som er terrænda taindsamling i marken. (Det er naturligvis givet, at for de største vejprojekter er terrændata indsamlet via areofoto grammetri). Man starter med at navngive alle elementer af opmålingen efter MOSS prin cippet strings. En string i MOSS er en række af sam menkædede punkter med sam me karakteristikker. Som ek sempel på en string kan næv nes en kørebariekant. Til den ne form for dataindsamling an vendes en Sokkisha totalstati-. on, som lagrer data på egen re gistreringsenhed SDR2. Hvert eneste opmålt punkt bliver her forsynet med en kode eller la bel i MOSS sprog, som MOSS senere kan fortolke, og på den måde er der allerede Figur 2. Regnmængde i Vestsjælland. Kurverne er beregnet afmoss udfra mdlestatione

35 DANSK VEJT1DSSKRIFT NR. I ude i marken skabt en digital højdemodel. Hjemme på kon toret bliver de indsamlede da ta direkte overført på vores Apollo arbejdsstation og der efter automatisk ført ind i MOSS ved hjælp af en over sætter lavet i samarbejde med Kampsax Data, som er den danske agent for MOSS. Modellen af det opmålte ter ræn er nu i MOSS database, som hedder Modelfil, klar til at danne det bedste grundlag for den videre vejprojektering. Hele forløbet er meget enkelt, og det kræver næsten ingen manuel bearbejdning, da alle nødvendig operationer sker ganske automatisk. Projekteringen Det efterfølgende vejprojekte ringsarbejde foregår næsten totalt interaktivt, dvs, som en dialog mellem den projekte rende og den store 19 Apollo grafiske skærm. Projekte ringsgrundlaget bliver hele den den aktuelle terrænmodel, som konstant vises på skær men, og på hvilken man teg ner sit geometriske vejpro jekt med den store fordel, at re sultatet vises løbende hele den i en analytisk form, men først og fremmest grafisk form, inklusive perspektive billeder, som er en selvfølge for MOSS, cia systemet er en sand 3-D CAE. MOSS er et glimrende ar bejdsredskab, når man arbej der med vejprojektering, og her vil det være umuligt at præsentere alle de mange fine ti ti detaljer, for ikke at nævne MOSS s imponerende grafik. Generelt kan man sige, at MOSS viser sin store anven delsesgrad, når man arbejder med 3D modeller, og kan fin de anvendelse på mange andre områder ud over vejprojekte ring. Figur 2 viser den årlige regn mængdes fordeling i amtet ud fra målte millimeter regnvand, overført til modellen som den tredje koordinat. Figur 2: Regnmængder i Ve stsjælland. Kurverne er bereg net af MOSS målestationer. Projektering med MDSS. KAM FSAX Tz Stamholmen Hvidovre Tel Højbovej i A 8600 Silkeborg Tel KAMFSAX AIS Rådgivende Ingeniører Stamholmen Hvidovre Tel

36 32 DANSK VEJT1DSSKRIFT NR. I 1992 Ministerielle afgørelser Afgift for råden over vej areal. Trafikministeriets udtalelse af 9. april 1991 (j.nr /Vil -20). I brev af 22. januar 1991 har folketingsombucismanden i anledning af en klage fra ad vokat NN bedt ministeriet om at uddybe sine synspunkter fremsat i brev af 29. oktober 1991 vedrørende Herlev kom munes hjemmel til at opkræve leje af udstillinger og stader på visse fortovsstrækninger. De har specielt bedt ministeri et om at præcisere rækkevid den af ministeriets standpunkt efter vejlovgivningen set i for hold til almindelige retsgrund sætninger vedrørende råden over fast ejendom og hjemmel for afgiftsopkrævning m.v. VedrØrende muligheden for at opkræve afgift for brug af of fentligt vejareal må der skel nes mellem på den ene side al menhedens, først og fremmest trafikanternes, og facadeejer nes brug af vejarealet, og på den anden side det, som kan betegnes særråden over veja real. Afgrænsningen mellem de to forskellige typer af råden over færdselsarealerne er ikke klar og entydig, og bestemmelser ne i lov om offentlige veje kap. 11 må først og fremmest ses som et forsøg på at skabe klar hed over, hvornår der er tale om en brug af vejarealet af me re almen karakter - hvor tilla delsen dermed er ufornøden - og mere specifik råden over vejarealet, hvortil der må kræves tilladelse fra vejbesty relsen. Reglerne i det pågæl dende kapitel i vejloven kan derimod ikke opfattes som en udtømmende beskrivelse af vejbestyrelsens beføjelser vedrørende tilladelse til særrå den over vejarealerne, jfr. ne denfor. Det er almindeligt antaget, at en vejbestyrelse ikke uden særlig hjemmel kan kræve af gift af vej trafikanterne for brug af offentligt vejareal. Der kan i denne forbindelse henvi ses til Poul Andersens forvalt ningsret 5. udgave, side 411 fig., der motiverer synspunktet med, at der ikke udkræves no gen tilladelse til færdsel på of fentlig vej eller gade, og at der derfor ikke uden særlig hjem mel kan stilles vilkår for den ne almene brug af det offentli ge færdselsareal. En specifik hjemmel til at opkræve afgift for parkering på offentlig vejareal blev indført ved vejbe styrelsesloven og 1957 og fin des nu i lov om offentlige veje 107. Med støtte i dommen U kan det endvidere antages, at en vejbestyrelse ik ke er berettiget til at betinge sig afgift af en facadeejer for retten til udkørsel til offentlig vej. Der er dog siden skabt ud trykkelig hjemmel for - under visse omstændigheder - at knytte økonomiske vilkår til en overkørselstilladelse, jfr. nærmere lov om offentlige ve je 70, stk. 3. og 71, stk. 6. Med hensyn til anden form for råden over vejareal, der re spekterer almenhedens ad gang til færdsel og facadeejer nes rettigheder er det ministe riets principielle udgangs punkt, at en vejbestyrelse har en dispositionsret over vej are aletafen sådan karakter, at den kan betinge tilladelser til for skellige former for særråden over vejarealet af afgifter. Dette synspunkt har støtte i HD af 30. april 1934 (U ), der antog, at Københavns Magistrats rådig hed over de offentlige vej area ler indeholdt hjemmel for ma gistraten til at gøre en tilladel se for en butiksindehaver til at anbringe en automat på faca den af en ejendom i en højde af 87 cm. og med et fremspring på 24 cm. over offentligt gad eareal betinget af en fast årlig afgift. Dommens betydning specielt for Københavns kommune blev reduceret, fordi den sene rebyggelov for Staden Køben havn af 1939 indførte en udtrykkelig hjemmel til opkræv ning af afgifter i forbindelse med tilladelser til råden over gadeareal, herunder udstil Iingsskabe, automater, flag bøsninger, handelsboder (pøl ser, is, frugter, blomster, aviser m.m.) og for udendørs serve ring. Ved den pågældende lovs ophævelse i 1977 har dommen på ny fået betydning også for Københavns kommune, der fortsat opkræver afgifterne, nu med hjemmel i rådighedsret ten over vejarealerne. Denne hjemmel for opkræv ning af afgifter for særråden over vejareal er accepteret i ældre forvaltningsretlig teori, jfr. Abiiz: Vejenes retsforhold 1950 side 391 fig. Heri an føres, at der er tale om formål, som ikke hører under almen hedens og facadeejernes brugsberettigelse, og at en ve jbestyrelse derfor ilcke alene kan disponere frit over vejen, så vidt som den ikke generer disse to former for anvendelse af den, men også udnytte den Økonomisk som anden ejen dom, den måtte eje. Der kan endvidere henvises til Poul Andersen: Forvaltnings ret 5. udgave, side4ll fig., der nuancerer synspunktet, men principielt fastslår, at vejbesty relsen med hjemmel i sin rådgivningsret over vejarealet i et vist omfang kan gøre tilla delse til særråden over vejare al betinget af afgifter. De nugældende regler i lov om offentlige veje, kapitel 11, om forskellig råden over offentli ge veje, hidrører i det væsent lige fra de tilsvarende regler i den nu ophævede vejbestyrel seslov kap. V. Specielt svarer lov om offentlige veje til vejbestyrelseslovens 52. Disse regler er baseret på den dagældende, foran be skrevne retsopfattelse. Det fremgår således af forarbej derne til sidstnævnte lov om offentlige vejes bestyrelse m.m., side 100, at bestemmel sen i vejbestyrelseslovens 52 må betragtes som et udslag af vejbestyrelsens almindelige rådighedsret over de offentlige vejarealer. Spørgsmålet om, hvilket om fang vejbestyrelsen er beretti get til at gøre tilladelser til særråden over offentligt veja real betinget af vilkår, herun der Økonomiske vilkår, kan ef ter ministeriets opfattelse ikke besvares ud fra ældre juridisk teoris opfattelse af vejbesty relsernes rådighedsret som en ret, der fuldt ud må sidestilles med en privat ejendomsret. Der bør ved vejbestyrelsernes behandling af ansøgninger om sådanne tilladelser ske en sam let afbalancerende vurdering af samtlige hensyn til vejarea lernes forskellige anerkendte funktioner. Visse former for særråden over vejareal er af en sådan karakter, at vejbestyrel sens adgang til at knytte vilkår til tilladelsen er forholdsvis snæver, jfr. eksempelvis spørgsmålet om kommuner nes beføjelser vedrørende til ladelse til plancheudstillinger o.l. (Deres j.nr ). Spørgsmålet om vejbestyrel sens mulighed for at opkræve afgift for ledningsselskabers brug af vejareal, jfr. lov om of fentlige veje 106, har igen nem de seneste år været gjort til genstand for overvejelser i ministeriet. Ministeriet har herved udtrykt betænkelighed ved visse kommuners Ønske om at opkræve gebyrer for gra vetilladelser, i hvert fald hvor gebyrerne ikke har karakter af et ekspeditionsgebyr. der står i rimeligt forhold til vejbesty relsens direkte udgifter til til syn m.v. i forbindelse med til ladelse. Dette spørgsmål er for nylig taget op af ministeriet i samarbejde med Kommuner nes Landsforening med hen blik på at opnå ensartedekom munale regulativer på områ det. For så vidt angår spørgsmålet om opkrævning af afgifter for benyttelse af torvearealer til stadehandel - der er en form for allemandsbrug af offentligt færdselsareal med historiske rødder - har ministeriet i skri velsen af 12. juni 1968 givet udtryk for den opfattelse, at vejbestyrelsen er berettiget til at betinge tilladelse til sådanne stadepladser af en afgift, der ikke overstiger renholdelses og ekspeditionsafgifter. Visse former for særråden over offentligt vejareal er af så vidt gående og ofte kommerciel ka rakter, at der i vejbestyrelsens rådighedsret over vejarealet efter ministeriets opfattelse er

37 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I fornøden hjemmel til at betin ge tilladelsen af finansielle af gifter uden størrelsesmæssig begrænsning. Det kan være tilfældet, hvis en privat byg herre ønsker at gennemføre en bebyggelse hen over et offent ligt vejareal i videre omfang, end hvad der er forudsat i vejlovens 103. Det gælder end videre, såfremt der etableres tankanlæg, cafeterier, kiosker og moteller på offentlige vejes arealer, således motorvejens sideanlæg. Der kan i denne forbindelse peges på lov om offentlige veje 103, stk. 1, der angiver, at facadeejerne i et vist mindre omfang kan dispo nere over vejarealet, uden at det er nødvendigt at indhente vejbestyrelsens tilladelse - og dermed selvsagt, uden at der skal betales afgifter for dispo sitionen. Fortovsrestauranter, pølse vogne, udsalgssteder af forskellig art, udstillingsmontrer, plakatsøjler har ligeledes et overvejende privatøkonomisk præg, og det er derfor ministe riets opfattelse, at der i vejbe styrelsens rådighedsret over offentligt vejareal er fornøden hjemmel til at betinge tilladel se til disse indretninger af be taling af en afgift til vejbesty relsen, i princippet fastsat af afgiftens størrelse. I anledning af den foreliggen de sag har ministeriet indkaldt skriftligt materiale fra et antal større kommuner om disses praksis på området. I to tredie dele af disse kommuner er der udarbejdet regulativer om em net. Undertiden er der udarbej det standardlejekontrakter, i andre tilfælde foreligger der ikke skriftligt nedfældede ret ningslinier. Praksis er yderst varieret. Stort set overalt opkræves der (beskedne) afgifter for stadepladser til torvehan del samt afgifter til salgsboder. For restauranter og udstil lingsmontrer er der eksempler på, at kommunen opkræver af gifter, ligesom der er eksem pler på det modsatte. Der sy nes at være tendens til, at kred sen af de emner, de Ønsker be lagt med afgifter til kommunekassen, samt antallet af kom muner, der Ønsker at opkræve afgifter for særråden over vejareal, vil blive udvidet de kommende år. Ministeriet har ikke bemærk ninger til de store forskelle fra kommune til kommune. For skellene er begrundet i en po litisk vurdering i den enkelte kommune af, i hvilket omfang offentligt ejede arealer skal stilles vederlagsfrit til rådig hed for forskellige privat for mål, hvor dette kan ske uden at genere trafikale interesser. Som det fremgår afovenståen de, er ministeriet enig med kommunerne i, at den fornød ne hjemmel til at opkræve dif ferentierede afgifter for særrå den over offentligt vejareal et til stede i vejbestyrelsemes dispositionsret over vejarea leme. På denne baggrund fastholder ministeriet sin afgørelse i den foreliggende sag. Om adgangsveje til råstof indvindingsområder Trafikministeriets brev af 22. februar 1991 (j.nr ). I brev af 14. februar 1991 (j.nr ) har Pandrup kommune anmodet ministeriet om en ud talelse vedrørende adgangsve je til råstofindvindingsområ der. Kommunen har i brevet anført, at den inden for det sidste år har foretaget en undersøgelse af vejnettet, hvor det har vist sig, at større vejstrækninger kun har en begrænset levetid. Der er derfor udarbejdet en tidsprioriteret retableringsplan for vejene. Sideløbende er der imidlertid indkommet ansøgninger til nye råstofindvindinger, flere med afsides beliggenhed, hvor vejene typisk har en kort restlevetid. En tilladelse vil såle des betinge en forstærkning af vejene for at overholde normal bæreevne for lastbiliranspor ter. På denne baggrund anmoder kommunen om oplysninger om, hvorvidt der i vejlovgiv ningen er hjemmel til en ud giftsfordeling mellem kommunen og virksomheden til bekostning al forstærkning af vejene, eller om der efter vej lovgivningen kan stilles vilkår om en bestemt kørselsrute. Ministeriet kan oplyse, at vejlovens 10 forudsætter, at det er den enkelte vejbestyrelse, der skal afholde udgifterne til istandsættelse al sine veje. Efter vejbidragslovens be stemmelser kan der i nærmere angivne tilfælde pålægges ejerne al tilgrænsende ejen domme at betale til en offent lig vej. Det er dog en forudsætning, at vejen ligger inden for lovens gyldighedsområde, jf. lovens 2, stk. 1. Da råstofindvinding normalt foregår i landzone, vil der allerede af den grund ikke være mulighed for at påligne virksomhederne at betale til de offentlige veje. Hertil kom mer, at der skal være tale om de i lovens 3, stk. 1. nr. 3, nævnte arbejder, dvs, udvidel se af de befæstede arealer. Is tandsættelse, herunder fors tærkning af eksisterende køre banearealer, er således ikke omfattet al loven.såfremt råstofindvindingen kræver, at der meddeles tilladelse til etablering af nye overkørsler i henhold til lov om offentlige veje 70 eller tilladelse til ændret benyttelse af eksiste rende overkørsel i henhold til lovens 71, stk. 1-4, kan vejbestyrelsen i henhold til 70, stk. 3, eller 71, stk. 6, stille krav om, at ansøgeren udfører arbejder på vejen, der er en del af overkørslen, eller som har til formål at imødegå eventu elle færdselsmæssige eller vejtekniske ulemper ved færdslen mellem vejen og den påføl gende ejendom, som f. eks. ka naliseringsanlæg. Heller ikke denne bestemmelse omfatter arbejder, der har karakter af al mindelig istandsættelse al den pågældende vej. Ud over disse tilfælde inde holder vejloven ikke hjemmel til at pålæigge bidrag til of fentlige veje. Ministeriet kan endvidere op lyse, at vej loven ikke indehol der bestemmelser, hvorefter enkelte virksomheder kan pålægges at bruge en bestemt kørselsrute ad offentlig vej. hvis en vej ikke kan bære tung trafik, kan vejbestyrelsen og politiet i henhold til færdsels lovens92 forbyde kørsel med køretøjer over en nærmere angiven totalvægt ved opsætning af færdselstavlen C 31. Det bemærkes, at ministeriet ikke er bekendt med, hvorle des andre vej myndigheder løs er de problemer, der knytter sig til kørsel på offentlige veje til og fra råstofområder. Annoncemateriale til Dansk Vejtidsskrift skal være annonceafdelingen i hænde senest den sidste hver dag i måneden. Bladet udkommer omkring den 20.

38 uddelt gennem Amterne m. fl. lige Aiiitsran dskredse og Bvraad April Kvartal 1940 nem Direktoratet for Vareforsy tive K votionter, der ogsaa vil være ved Samnrneiistodr t skete Skade. uanset at Foreine af Bilerne kuntie have udvist større Agtpaagi MOTORAFGIFTERNE I FINANSAARET GeSe lem to Biler, blev Kommuneni, Færdsel aarsagen til et Sammenstød mel 1 alt: Kr. I alt: Kr. Juli Kvartal niende liute, saafteint der ikke til grilvningerl havde været Hoved nianglende Afnavm kning af Ud ( ,038 det det, mieiiilig: miii t ipliceres ni ed fnliende respek Fra ministerierne rede J(orsel er angivet, blive ud Kr Kr Kr Kr Kr.. Redaktion: Pstervoidgacle 6 C, Opg. G., lçjobenhnvn IC Palæ frebrua r Amtmand P. Chr. u. Stemnann. Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. Væglafgift fra kg FRA MINISTEBIERNE vejsektoren. profile samt en godt 8 sider lang beskrivel om»vejes, Gaders og Jernbaners Længde For 50 år siden indeholdt Hæfte I af DV. første del af en afhandling på ialt 40 sider Motorafgifter i finansåret Benzi nafgt ti - dengang. l?ei)ai.i!on: DANSK VEJTIDSSKRIFT 34 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.]. 992 Det Antal hl Generatorbrænde, Finansaaret Kr. samtlige Aiiitiitmnd: nisteriet for offentlige Arbejder til ge l olitiinestre angaaendc samme lige Amtsbrændselsudvalg, Politi ministeriets llekend tgorelse al 2 i. Sin hood, og (Ifl. dette samt (1011 irigst egu lai i skim lie have været skomit deit efter Amt ets Snekast venhied, dømt til at erstatte den kun var sket i en Bredde af 3,10 ni, I)a Snekastningen pan en Bivej Snekastning. østre Landsrets Dom 11. August Vedkonimnende vil blive fremsendt har faa et Benzin rationeringskort de Oinnibusruter, der hidtil deling til tie koncessionere for Juli Maiined d. A. til videre Ud vil blive frettisendt flationerings Emne skal man herved meddele, at der paa Foranledning herfra gen ning, Fordel ingskontoret, til sanit d irektoren i Kobenliavn og sanitli d. M. angaaende Rationering af Ge Cirkulære af 26. Juni 11) 1.1 fra Mi neratorbriende og nævnte Ministe riums Cirkuirui e af s. D. ti] samt kort til 0 enera toi brænde foreløbig hvortil der for hver enkelt flutes Ilationeringsinæi ker, vil for Juli Orrinibusseit Egen vagt med Ira deles Benzin til andet end Start) terantallet for de enkelte Genera I alt: ) Kr. i alt: b7 Kr.» Under II envisning til I Ja iidels i Sag VII 159/1941. FRA DOMSTOLENE ,027 0,033 0,042-0,045 0,048-0,054 0,051 0,030 O,O2/i Skemakort, pan hvilke den reduce regnet saaledes, at Maanedskilome drag af Gemieratorvægten: indtil 200(1 kg 1)021 (pr kro) i Fordelingskontoret foreliggende Maaned d. A. paa Grundlag af tie torvogne (eventuelt for vedkom gaddende for de folgende Maane Januar Kvartal 1941 Oktober Kvartal Kr. J.0i4.850 Km Kr. I alt: Kr. 5i Kr Kr. Professor ued den polijtekniske Læreanslalt A. 11. Christensen (ansv.). I)ANSI VEJTII)SSKRIFT Ekspedition: ioiostersirade 23, i{oiirnhavn IC Ctr IVr. I Kr Kr ICi J(i se af»omlægningen af Gaden langs Kana Onsatn1ngsa fgl ft seriøs undersøgelse i dag slutter med, at der kræves flere undersøgelser for at klar fikken ses af ø.landsrets dom fra Mon en domstol i dag ville være lige så havne. Og så var der en del»småstofe, som siger meget om krigens indflydelse på len fra Stormbroen til Børsen i Køben april kvartal 1940 til kr. i januar motorafgifter faldt fra kr. i dag nok betyde et intægtstab for staten på relse fra handelsministeriet blev blot 2 dage over 14 milliarder kr. i eet finansår. med 74o, og omsætningsafgiften med kvartal 1941, altså en reduktion med 64Wo. Statens samlede indtægter fra de tre senere fulgt af et cirkulære fra Min. f. off. en stor aktivitetsforøgelse. En bekendtgø Benzinafgiften reduceredes tilsvarende arbejder. Trods travlheden blev kravene til afsnit af et næsten to sider langt cirkulære Her gav krigen og besættelsen anledning til 88Wo. Et tilsvarende procentvis fald ville, i noget at sige til, at brugerne kunne løbe supplering af eller erstatning for benzin formalia ikke slækket, men der er næppe om rationeringskort til generatorbrænde til Fra domstolene løbet af kortere Tid blive fremsendt nye lidt sur i teksten - At krigen ikke helt havde standset vejtra lægge forholdene tilstrækkeligt. skemakort til udfyldelse...«ganske som en kort. Cirkulæret slutter med at»der vil i imødekommende over for bilister, der»kunne have udvist større agtpågivenhed«? gengivne er blot to

39 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I års jubilæum Den 1. februar 1992 kan in geniør Geert Lund Johansen, Vejle Amt fejre 25 års dagen for sin ansættelse i amtsligt re gie. Efter i 11 år at have arbej det for Defartment of Public Works of Canada kom Geert Lund Johansen den i februar 1967 til det daværende Skan derborg Amts Vejinspektorat. Ved kommunalreforman i 1970 flyttede han til Vejle Amt. Geert Lund Johansen benytter jubilæet til samtidig at forlade bobbet som aktiv vej ingeniør. aktiv vil han dog givetvis fort sat være, og skal man træffe Geert lund Johansen efter den 1. februar 1992, vil Vejle Golf Club sikkert ikke være noget dårligt sted at søge. Dagen markeres med en kom bineret jubilæums- og af skedsreception på Amtsgård enden 31.januar Fødselsdag Jøregn Bolvig Hansen, Vests jællands Amtsvejvæsen fylder 50 år den 28. februar Søgelys på lækager Et olietap på 2 dråber pr. se kund koster kr pr. år med en oliepris på kr pr. liter. Det findes nu på markedet et gennemprøvet og rimelig sy stem for lækagesøgning. Sy stemet gør det muligt at op dage selv små lækager på en enkel måde mens maskinerne er i fuld drift. Systemet bygger på sporvæ sketeknologi og brug af ul traviolet (UV) belysning og går ud på at man tilsætter sporvæske i det aktuelle sy stem. Siden sporvæsken bliver tilpasset væsken den skal tilsættes, er den lo0 o kom patibel og vil ikke påvirke væskens egenskaber. Ved eventuelle lækager vil væsken trænge ud og flouri sere stærkt under belysning af UV-lampen. Nærmere oplysning! TOLCON AS, Ensjøveien 8, Postboks 2974, Tøyen, N 0608 OSLO, NORGE MOSS - et 3D projekteringssystem At Per Justesen, Vejdi rektoratet, Motorvejskontoret. En undersøgelse, som Vejdirektoratet gennemførte i 1986, af inden- og udenlandske projekteringssystemer, med sigte på at vurdere eksisterende systemer og systemer under udvikling i forhold til de krav og ønsker, der var blevet formuleret til et nyt vejprojekteringssystem. Undersøgelsen viste, at de fleste systemer anvendte en digital terrænmo del som grundlag for dannelse af terræntværsnit. Terrænmodellerne vur deredes som generelt gode, selv om der var forskelle i beregningsmetoder, nøjagtighed og registreringsformer. Ligeledes byggede systemerne på tværsnit som det bærende princip med undtagelse af det engelske projek teringssystem MOSS. Grundsirukturen i de fleste edb-baserede vejprojekte ringssystemer er tværsnit. Ter ræn og vej beskrives i et antal tværsnit, som indbyrdes for bindes retlinet. Denne metode er god ved pro jektering af veje i âbent land, hvor variationerne i terræn og projekt er begrænsede. Til be skrivelse af kryds og tilslut ningsanlæg er denne metode ikke hensigtsmæssig. De nævnte ulemper kan und gås, hvis man i stedet for an vender modelbegrebet, hvor både terræn og vej beskrives rumligt i x, y og z. Et sådant sy stem vil være i stand til at kla re alle typer al vejprojekte ringsopgaver samtidig med, at en række konsekvensbereg ninger lettere lader sig gen nemføre. Modelbegrebet an vendes f.eks. i de grafisk ori enterede CAD-systemer med mulighed for interaktiv redige ring af projektdata. Administrativt samles alle pro jektdata i en database til en såkaldt projektmodel. Kravet om, at et nyt system dels skulle kunne anvendes til projektering al kryds, ombyg ninger og veje i åbent land, og dels kunne udnytte ny teknolo gi som interaktiv grafisk kon struktion, medførte valg al det engelske system MOSS. Det oprindelige Ønske om let tilgængelighed blev delvis op givet, cia MOSS kun kan ud nyttes effektivt, hvis brugeren har et generelt overblik over systemet og en grundlæggende forståelse for konceptet. I det følgende gives en sum marisk beskrivelse af MOSS med det formål at give et over blik over systemets mulighe der og indirekte, begrænsnin ger. For en mere detaljeret gen nemgang henvises til Kamps ax Data, der er agent for MOSS. MOSS MOSS kan karakteriseres som et CAE-system (Computer Ai ded Engineering) med en gra fisk brugergrænseflade, som tillader en interaktiv projekte ring, redigering og konse kvensanalyse (f.eks. masse, tværsnit, perspektiver og sigtberegninger). Tegninger dan nes meget fleksibelt med et omfattende antal kommando-

40 36 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 er, hvis funktionalitet minder om et generelt CAD-systems, uden i øvrigt at sammenligne. Det skal understreges, at MOSS ikke eretcad-system. Modelbegrebet er det bærende princip i MOSS. En 3-dimensionel model indeholder et an tal strings markeret med en unik label på 4 tegn. Hver st ring indeholder et antal punk ter (z, y, z), som rum ligt for bindes retlinet. En model repræsenterer altså en overflade, hvis de enkelte strings opfattes som tråde i en irådmodel. Beklædes trådmo dellen, fås den søgte overfla de. Foruden de interaktive grafi ske kommandoer til manipu lering afprojektdata findes til svarende linieorienterede kommandoer. Disse komman doer kan skrives i en fil, som kan afvikles uden om den gra fiske brugerflade eller via en macro. Macroer kan sammen lignes med programmer med mulighed for variable inddata. Den sidste metode er i vidt omfang anvendt på Motor vejskontoret for at automati sere og kvalitetssikre forskel lige elementer i projekterings fasen. Grundlaget er en omfat tende label-standard for grundkort og vejprojektdata. Kortgrundlag Det 3-dimensionale kortgrundlag tilvejebringes nor malt ved fotogrammeixisk opmåling i DSFL-format af top ografien og terrænpunkter målt i et regelmæssigt net, hvis tæthed afhænger af nøjagtigheden (flyvehøjden) suppleret med matrikel grænser m.m. Terrestrisk opmåling fra to talstation med automatisk tømning af datastak og genering af terrænmodel eller digi talisering af eksisterende kortgrundlag er andre mulig heder. Den egentlige terrænmodel dannes ved at Iriangulere fla den, der består al topografi ske linier og terrænpunkter. Figur 1. MOSS kan generere perspektiwegninger. Resultatet bliver et antal sam menstødende trekanter, hvor hvert punkt på en string er et hjømepunkt i en trekant og hvert led i en string er en tre kantside og ingen trekantside skærer en string. Dvs. triangu lering respekterer brudlinier (topografiske linier). Herefter er det muligt at be regne højdekurver med valgfri afstand, inden eller uden for et interval eller i en bestemt ko te. Yderligere kan modellen ana lyseres ved at tage tværsnit el ler længdesnit langs en vil kårlig siring og i vilkårlig ret ning enten gennem den origi nale korimodel, den triangule rede model eller højdekurve modellen eller dem alle. En eventuel efterfølgende re digering foregår effektivt ved at anvende de interaktive redi geringsværktøjer. Det er vigtigt at bemærke sig, at modellen ikke er relateret til f.eks. en linieføring men kan dække en passende bred korri dor. Tracé En vejs linieføring og længdeprofil kan beregnes enten lini eorienteret eller interaktivt el ler som en kombination. Funktionaliteten i linie føringsberegningen svarer meget godt til VSP program V102, mens længdeprofilpro grammet med hensyn til funk tionalitet næsten er identisk med VSP program V147. Linieføring og længdeprofil kan også beregnes med knækpunktsmetoden eller som 3. grads polynomier. Den sidste metode er især anven delig i forbindelse med eksi sterende veje. Den interaktive beregning af tracéen er meget fleksibel og brugervenlig. Skitsering al li nieføringen foretages på et baggrundsbillede af grundkortet. De enkelte linieføring selementer kan placeres i vil kårlig rækkefølge og senere samles til hele linieføringen. Delelementer kan udskiftes

41 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I eller ændres vilkårligt, delstrækninger kan roteres, og al ternative linieføringer kan be regnes. Overalt er det muligt at checke afstand til tvangspunk ter og redigere linien. Det er selvfølgelig muligt at anvende klotoider, ægklotoi der, vendeklotoider med for skellige A-værclier og C-kur ver (som er sammenstødende klotoider med fælles krum ning i et punkt) som over gangskurver. Når linieføringen er tilfreds stillende, beregnes og tegnes automatisk et terrænlængde profil langs linien suppleret med kurvebånd. De samme designprincipper gælder nu ved beregning af længdepro filet. Det er herefter muligt at fore tage interaktive ændringer i li nieføring eller længdeprofil eller beregne alternativer. MOSS understøtter specielt tracering af rundkørsler efter en metode, som i England er kendt under navnet Stokdale metoden. Idégrundlaget er at beregne et antal linier med re ference til samme statione ringspunkt, således at længde profilerne støder sammen, hvor linieføringeme har et be rønngspunkt eller er sammenfaldende, hvor linieføringeme er sammenfaldene. Vej modellen Opbygning af vejmodellen, som godt kan omfatte flere ve je, kræver en forståelse for det grundlæggende princip: at overflader består af strings. De enkelte elementer i en vejflade repræsenteres af sirings, f.eks. strings for kørebanekan ter, skrånings top/fod og afvan dingskonstruktioner. Placerin gen af de enkelte strings kan ske i forhold til andre elemen ter i modellen eller i forhold til en vilkårlig linieføring. Typisk opbygges vejmodellen i flere trin ved først at bestem me færdigvejs overfladen mel lem kronekanter, derefter skråninger og afvandingsele menter som trug og grøfter og sidst råjordsoverfladen (nor malt relativt til færdigvejs fla den) og sammenskæringen mellem de 2 flader. MOSS understøtter i øvrigt al le afvandingskonstruktioner, som de kendes fra VSP pro gram 121, Masser og Tværsnit. Overhøjder kan automatisk beregnes i forhold til linie føring og designhastighed. Indeholder vejmodellen mo deller for flere veje, redigeres disse, hvor de skærer eller stø der op til hinanden. Beregningerne gennemføres enten linieorienteret eller in teraktivt afhængig af, hvad man finder mest hensigtsmæs sigt. De antydede design og reclige ringsmuligheder er kun en mindre del af det samlede antal. Analyse af vejmodel Ligesom terrænmodellen kan snittes et vilkårligt sted, kan tværsnit og længdesnit i ve jmodellen beregnes og tegnes interaktivt. Vejmodellen kan begrænses, inden snit bereg nes, hvis kun en bestemt vejo verflade skal vurderes. Snit i modellen er altså en konse kvens af udformningen og ik ke en forudsætning. Jordarbejdet kan beregnes på flere måder. Normalt genere res snit gennem de enkelte vejflader og terrænmodeller, og masserne beregnes derefter ved hjælp af prismemetoden. Altemativt kan 2 flader Irian guleres, og volumenet mellem fladerne bestemmes. Denne metode anvendes især ved kontrolberegning af blødbundsudskiftninger og på Storebæltsforbindelse til volu men beregning af AnkerØer ved Sprogø og blev anvendt på Cut and Cover strækningen ved Halsskov. Kystinpektora tet anvender metoden til be stemmelse af materialevan dring på havbunden. Som noget relativt nyt er det muligt at beregne den maksi male sigtelængde langs vejen i begge retninger og bestemme, hvor sigtelinien brydes. Perspektiver med og uden skjulte linier kan optegnes af en vilkårlig model fra et vil kårligt sted eller relativt i for hold til en linieføring. Med den nuværende version af MOSS kan der laves Solid Modelling af perspektiver med forskellige overflader og objekter placeret i perspekti vet plus valgfrit antal lyskilder og placering, og på denne må de danne et fotorealistisk bil lede af det planlagte anlæg. Denne metode kan også sup pleres med fotomontage. Tegninger MOSS er ganske fleksibel, når det gælder udformning og udtegning af modeller, og har man fastlagt en fornuftig la bel standard, kan det automati seres meget, så brugeren kun behøver at definere modeller, omfang og målforhold. Programmet er stort set i stand til at tegne udbudstegninger som planer, længdeprofiler og tværsnit uden manuel redige ring. Ønskes tekst skrevet med en font, som plotteren ikke un derstøtter, kan op til 36 softfonte defineres. Dataudveksling I erkendelse af, at MOSS ikke altid kan stå alene, har firmaet udviklet et 2D/3D DXF for mat, som tillader import og eksport af data i dette format. Det betyder, at CAD-systemer som AutoCad og MicroStation kan udveksle informationer med MOSS, dog uden grafiske egenskaber. Motorvejskontoret anvender MicroStation til flere formål, bl.a. som kortdatabase, udar bejdelse af ekspropriations planer, færdiggørelse af ud budstegninger og tegningsda tabase. Til dette formål er DXF-formatet ikke anvende ligt. Derfor har Carl Bro og Motorvejskontoret i samarbej de udviklet et intelligent for mat, som også understøtter grafiske egenskaber og data oprindelsen. Yderligere suppleret er MOSS med et generelt teksorienteret format, som er firmaets eget format. Alligevel findes en del 3. parts software, der unders tøtter dette format. Digitale kort udveksles i Dan mark med DSFL-formatet. Formatet kendes ikke af MOSS, så Kamsax Data har udviklet en DSFL-oversætter, der kommunikerer med MOSS via det generelle takst baserede MOS S format. Programeringssprog Foruden de nævnte funktioner indeholder MOSS også modu ler til projektering og bereg ning af lukkede afvandigssy stemer, arealberegning, kopie ring eller flytning med transla tion og rotation af modeller el ler strings, rapportering, af sætningsberegning, layout af tegninger, digitalisering og en delig et Basic lignende pro grammeringssprog med ad gang til manipulenng af MOSS databasens indhold. Sådan et programmerings sprog er set bedre, med det vir ker da nogenlunde. Anvendelsen af MOSS Selv om denne beskrivelse til en vis grad fokuserer på vejbygning, anvendes MOSS og så til jernbanebygning, vandbygning, åbne miner, land skabsregulering, rekreative arealer og lufthavnsbygning. Netop nu er et sætligtjernban emodul tilgængeligt med fo kus på design af sporskifter, overhøjder og beregning af ki nematiske profiler. Den totale kundebase er Ca fordelt på Europa, USA, Australien og Asien. Kommende versioner. MOSS har ikke endnu forbin delse til en relationsdatabase, men det forventes, at Ingres og

42 - en - en - etablering 38 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992 Oracie bliver valgt og tilgæn gelig i 1992/93. For tiden undersøges mulighe derne for at anvende scannede og delvis ventoriserede kort som projekteringsgrundlag. Det forventes, at næste version pnmo 1992 indeholder mulig hed for en brugerdefineret gra fisk grænseflade med ikoner, som det kendes fra MicroSta tions Motif grænseflade. Uudvikling af vejprojekte ringsmoduler baseret på natio nale projekteringsforskrifter er påbegyndt. Hvad MOSS burde være Selv om MOSS, ligesom In Roads og andre projekterings systemer, hævder at være in teraktivt er ingen af dem vir keligt interaktive. Alle kendte systemer kræver en ompro jektering, hvis linieføringen eller længdeprofilet ændres med undtagelse af det svenske projekteringssystem DRD9O, som har potentialet indbygget til at blive sandt interaktivt. Eksempelvis vil en ændring af længdeprofilet automatisk ændre masser- og terrænkan ter. Svenskerne ventes at færdig gøre programmet i løbet af Men allerede nu er det værd at holde øje med. I øvrigt burde MOSS have in tegreret et generelt CAD-sy stern. MOSSpå Motorvejskontoret MOSS blev installeret i de cember 1987 og har været i drift siden. Det har ikke været uden omkostninger, fordi en næsten samtidig implernente ring af Intergraphs MicroStati on også krævede omfattende ændringer af projekteringsme toder og -procedurer samt or ganisatoriske ændringer. Begge systemer har været gen stand for en omfattende tilpas nmg og bliver det løbende til kontorets standarder, ganske som man må forvente, når det ikke lige er et skræddersyet sy stem man køber. MOSS vurderes til at være til fredsstillende, selv om det har fejl om mangler. Fejl rettes løbende, men mangler udbed res ildce altid i den rækkefølge, vi kunne Ønske det. Vi håber dog, at en koordinering af øn sker til kommende versioner i en Special Interest Group un der EuroMOSS-brugergrup ;\ \ 4 \ pen, kan rette op på dette for hold. MOSS har i store dele af et projekteringsforløb flyttet faggrænserne mellem ingeniører og tekniske assistenter, idet in geniøreme nu kan lave de øn skede tegninger på få minutter. Samtidig er arbejdsmetoder og -indhold ændret radikalt for de tekniske assistenter med ind førelse af MicroStation til ud arbejdelse af besigtigelses- og ekspropriationsmateriale samt tegningsproduktion og -arki vering. Ikke alle er helt fortrolige med systemerne endnu, men ved at kombinere erfarne og mindre erfarne ingeniører og tekniske assistener udbredes viden til hele organisationen. Motorvej skontoret forbereder for tiden en omfattende æn dring af reproduktionsafdelin gen, idet tegningsarkiv og ly stryk planlægges afskaffet og erstattet med elektronisk arkiv og elektrostatiske plottere med Figur 2. Anvendes af Motorvejkontoret til projektering af motor vejsanlæg, kryds, rundkørsler min. automatisk opskæring og fold ning af tegninger. Hardware Fra og med den nuværende version 9.0 er MOSS kun til gængelig på Workstations fra HP, SUN, DEC, IBM og Inter graph. En PC-version kan ilcke for ventes, men MOSS kan afvik les under X-windows fra en PCer, hvis ellers programmet er installeret på en workstati on, der understøtter X-wind ows. Forskellen i pris på en til strækkeligt udstyret PC er og er arbejdsstation fra f.eks. Sun er ubetydelig og derfor ikke af gørende for valget mellem et PC- og WorkStation baseret projekteringssystem. Anskaffelse af edb-udstyr Alt for ofte investeres i edbudstyr uden forudgående plan lægning og analyse af behov. At investere i edb er ikke bare en udvidelse af virksomhe dens inventar; det kræver me re end kun økonomiske over vejelser. Virksomheden får ikke gavn af edb, hvis den indføres i den be stående struktur. Det kræver en omorganisering af virk somhedens struktur, hvis edb skal integreres og udnyttes op timalt. I virkeligheden er det evnen til at implementere for andringer, der bliver afgøren de og ikke en økonomisk for måen. Der bør udarbejdes en edbstrategi, som mindst skal om fatte: langsigtet strategi med en horisont på 3-5 år. kortsigtet handlingsplan med 1-årig horisont. af de nødvendige rammer for planlægning, udvikling og uddannelse. - valg af forandringer, hvem skal deltage, hvor mange, hvor længe, hvornår påbe gyndes uddannelsen, og hvilke strukturændringer skal gennemføres. - evaluering og opfølgning. Med en sådan plan i hånden er der skabt grundlag for en hel dig implementering af edb-an skaffelsen.

43 - er vi DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Krig og Kunst - indtryk fra 19. verdensvejkongres i Marrakesh, Marokko Af Per Studsholt, Nordjyllands Amt. Det siges, at når nogen foretager en rejse, har de noget at fortælle - det er ihvertfald sandt, når rejsen går til en kongres, hvorvejingeniørerfra hele ver den mødes. Med støtte fra AVF s rejsefond og Nordjyllands Amt fik jeg lejlighed til at være med, da den 19. verdensvejkongres blev afholdt i Marrakesh den september Fra denne rejse har jeg mange go de minder og indtryk, spænd ende fra kongressens fornøjeli ge sociale del til den inspire rende faglige del. Det arbejds mæssige var nødvendigvis ik ke kedeligt, f.eks. følte man sig helt som en frihedskæmper, cia en meget engageret foredrags holder med et vildt blik og sto re armbevægelser slog fast, at trafilcsikkerhedsarbejde er en regulær krig. En elegant franskmand slog på helt andre strenge, da han viste en utrolig flot lysbilledserie fra en 23 km lang betalingsmotor vej i de franske alper. Vejen havde kostet 800 mio. US S. Det svarer til den nette sum af 235 mio.kr./km, men den stilfulde foredragsholder havde faktisk ret i, at vejen er et kuns tprodukt, Work of art, som han kaldte det. Vi har måske for få vejkunstnere i Danmark? Ved en så stor kongres - med deltagere og 700 ledsa gere fra 87 forskellige lande - føler en vejingeniør fra Aal borg virkelig, at han er kom met ud i den store verden. Der var deltagere fra eksotiske lan de, jeg knap kendte eksisten sen af, og ministre der blev be handlet, som var de nære slægtninge af solkongen. Den danske gruppe var på 20 personer incl, ledsagere - en ret lille flok i forhold til f.eks. den norske på mere end det dob belte og den spanske på knap 500. Halvdelen af danskerne kom fra Vejdirektoratet. De fik en række gode kontakter, blandt andet gennem kongresudstillingens danske stand, som de havde sammen med Dynatest og det unge firma, der har lavet den fly, smarte opmålingsbil, Profilografen. Spåkoner og platten slagere Rammerne omkring kongres sen i Marrakesh var de bedst tænkelige. Kongrespaladset var helt nyt og meget flot. Overalt var der søde unge pi ger i uniformer, som med et smil stod på spring for at hjæl pe med alle problemer. De var så nøje udvalgt efter højde og drøjde, at det var svært at se forskel på dem. Den marokkanske arrange meniskomité havde i det hele taget gjort et kæmpe arbejde for at få det hele til at fungere. De ville gerne vise, at man i Afrika kan klare så stor en op gave. Det var første gang en verdensvejkongres blev hen lagt til et udviklingsland siden starten i Paris i Delta gerne rejste helt sikkert hjem som gode fortalere for Marok ko og den arabiske gæstfrihed. Kongresbyen Marrakesh var i sig selv en stor oplevelse med et stænk af 1001 nats eventyr og mystik. Den er en af Ma rokkos 4 gamle kongebyer an lagt ved et karavane knudepunkt. Hele byen - også den nye del uden for ringmuren rosafarvet og uden højhu se, kun minareterne stikker op. I den inderste del af byen er der et torv, som lige siden middel alderen har summet af et bro get folkeliv med salgsboder, slangetæmmere, spåkoner, mirakelmagere og plattensla gere. Hvis man ikke har en god stedsans, skal man ikke begive sig ind i den inderste by (sou ken) uden en guide. I Mavedans og fårehjerner Som ved alle store kongresser var der også en social del, hvor der under afslappede former var mulighed for at knytte nye kontakter. Vi løb alle rundt med påhæftede skilte, der fortalte, hvem vi var, hvor vi kom fra, og hvilke af de officielle kongressprog vi talte. Alle sejl var bestemt også sat til, for at deltagerne skulle ha ve det godt uden for arbejdsti den, der typisk strakte sig fra kl med 2 timers frokost. En aften inviterede landets minister for offentlige arbejder til en storslået recep tion med æggende mavedans. En anden aften bød tunstmini steren på en flot foikloreopvis ning. Den sidste aften en stor slået gallamiddag, som kong Hassan II inviterede til - be talte vist nok selv. Danskernes sociale program blev udvidet med en hyggelig middag og show indbudt af den danske vejdirektør. Ved den lejlighed fik vi at se, hvor svært det kan være for en kendt dansk stadsingeniør fra det Østlige Dan mark at komme op på en kam el, der hele tiden flyttede sig, når han havde det ene ben op pe. For ledsagerne var der tilrette lagt et utroligt spændende og varieret program omfattende udflugter, kurser i marokansk madlavning, kurser i maved ans, modeopvisning og meget mere. Der gik rygter om, at led sageraktiviteterne var så popu lære, at billetterne blev handlet på den sorte børs. Ihvertfald var der flere kongresdeltagere med til visse af arrangementer ne. Maden fra det marokkanske køkken er spændende, men ik ke særlig varieret. Vi fik ofte terrine - lammekød og grønts ager, tilberedt i et særligt lerfad med kræmmerhusformet låg. Vi fik også couscous - semul jegryn med forskellige slags kød. Specialiteter har de også, men det er nu en blandet for nøjelse, når man opdager, at det med den mærkelige konsi stens og smag, man har spist sig næsten igennem, er en halv fårehjerne. Alle dele af fårene kan spises. Veje og regnskyl Som en blød overgang mellem den sociale del og det rent fag lige kan den tekniske ekskursi on fremhæves. Ud al 7 mulig-

44 40 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1992., Danish Ro Technolog rmit I Kongepaladset i Marrakesh. Den danske stand. heder valgte jeg at se bygnin gen af en 74 km lang vej ude ved Atlanterhavskysten. KØreturen var en oplevelse i sig selv. Foran og bag busser ne kørte politi med blinkende blå lys. ModkØrende biler, og der meget flotte telte med æg te tæpper på jorden. Teltene var opstillet lige ved en stejl skrænt med en åben side og flot udsigt mod Atlanterhavet. Frokosten indtog vi med fing rene ved lave 8-mands borde. havde fået serveret et hanfår, med de 2 ekstra lækkerier det indebar. På byggepladsen var de igang med at lave store betonunder løb til at klare de sjældne, men ambulance klar, i tilfælde af, at en gæst skulle blive dårlig. DRIVE og PROMETHEUS Idet samlede program blev der -, Ii Fra det brogede folkeliv i Marrakesh. Byggeplads med mandskabstelte. dem vi overhalede, blev tvun get til at holde stille i vejsiden. På byggepladsen, der lå uden for lov og ret, var der opstillet telte til mandskabet i stedet for skurvogne. Til os gæster var Hvert bord fik mindst i får, 6-7 kyllinger/høns og et bjerg af frugt - hertil vand, Fanta og Cola. Det var tydeligt, at en lo kal kongresdeltager ved nabobordet satte stor pris på, at de meget kraftige regnskyl, som kan komme i det område. Jor darbejdet var godt igang, der blev demonstreret nogle me get store og effektive maski ner. Hele tiden holdt der en selvfølgelig gjort mest ud af kongressens hovedformål - at præsentere, hvad nyt der er sket inden for veje og trafik si den forrige kongres i Bruxel les i Ud over åbnings- og

45 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR afslutningsdagene var der 4 hele dage med mindst 4 paral leltiøbende emner at vælge imellem. Der var således rige muligheder for at høste af an dres erfaringer og blive inspi reret. At referere foredragene blot tilnærmelsesvis er helt umuligt, men guldkomene er heldigvis bevaret i de kilovis af bøger, vi fik med hjem. En kelte udpluk af foredragene bør dog nævnes for at give et indtryk af deres brede spænd vidde. I en del foredrag fremgik det tydeligt, at den fagre nye ver den er over os - sådan føles det ihvertfald for en vejingeniør fra Jylland. Der blev gennem gået flere kommunikationssy stemer, som via modtagere i den enkelte bil giver en masse oplysninger til føreren - ve jvisning på billedskærm, ad varsler om uheld og trafik propper og meget mere. Ud over de efterhånden velkendte europæiske systemer DRIVE og PROMETHEUS, var der blandt andet en gennemgang af det japanske RACS. Det fungerer i Tokyo, hvor der rundt i byen er placeret sendere, som giver oplysnin ger til de moderne biler med modtagere. Inden år 2000 har de sendere. Systemet blev meget overbevisende de monsr.reret på den japanske udstillingsstand. I Florida er man godt i gang med et tilsvarende system på kommerciel basis. Udlejnings bilerne monteres med modta gere, så man kan finde vej til de store forlystelsescentre Disneyworld, Seaworld osv. og samtidig få oplysninger om dem. Mobile broer Kronisk trafikforstoppelse er en lidelse mange japanske by er kender til - nøden har tvun get japanerne til at være meget opfindsomme med hensyn til computerstyret trafikkontrol. Kæmpe tavler hænger over motorvejene og viser den ak tuelle trafiksituation (kødan nelser, uheld m.m.) på vejnet tet i det nærmeste område. Tænk sig, man er lige på trap perne til at kunne indsamle og behandle alle de nødvendige oplysninger om trafikken ved at fodre en computer med bil leder fra videokameraer instal leret på gaderne. De opfindsomme japanere har også lavet en bus, som både på ganske almindelig vis kan køre på alle slags veje, og som på specialveje kan køre uden chauffør. Systemet kan også bruges i personbiler. På de hårdt belastede 2-spore de veje i Japan giver det nær mest uoverskuelige problemer at lukke det ene spor på bare en kort strækning for at foretage vedligeholdelse. Dette pro blem har man snildt klaret ved hjælp af Miniways. Det er en slags mobil bro, bestående af 7 blokvognslignende køretøjer, som, når de bliver sammenkoblet, danner en 88 m lang bro med ramper. Trafikken i det spor, der skal repareres, kan nu køre over broen, me dens arbejdet udføres neden under. Det tager minut ter at opstille broen. Det tyske firma Krupp kan nu også være med, når det drejer sig om snurrige indretninger i hårdt trafikbelastede byer. I Seoul har man på et kun 115 m2 stort areal formået at klem me en maskine ind, hvori der kan parkeres 117 biler. Veje og landskab At vi er bagefter mange lande, når det drejer sig om compu terstyret trafikafvikling, er for ståeligt og acceptabelt. Det er til gengæld kedeligt, at vi ikke har råd til at være i front, når det gælder at indpasse vejene i terrænet på den mest miljørig tige måde. I forhold til de fran ske kunst-veje er vi nødt til at lave husmandsløsninger. Andre europæiske lande kan også være med på dette felt. I Holland lægger man gerne en ny vej i en tunnel, for at få den igennem en rekreativ skov. Over en motorvej laver man gerne en 50 m bred græsbelagt bro, for at dyrene skal kunne passere. Ved projekteringen af en mo torvej i England tog man som udgangspunkt, at den skulle opsluges af landskabet - fors tået på den måde, at der skulle gøres alt for, at det skulle se ud, som om motorvejen altid hav de været en del af terrænet. I Frankrig bruger man satelitter for at placere motorvejene bedst muligt i landskabet. Mødre og trafiksikkerhed Sikkerhed er et stadig voksen de emne i den internationale trafilcdebat. Man arbejder blandt andet henimod etable ring af en international databa se med vej-, trafik- og uhelds oplysninger, kaldet IRTAD. Hastighed er en underlig størrelse. I Frankrig har man netop sat den tilladte hastighed i byer ned fra 60 til 50 km/ti me. Faldet i gennemsnitsha stigheden var kun 2 km/time, men uheldsantallet faldt med 20% kunne 10% afeu ropas biler køre mere end 150 km/time var tallet ste get til 73%, samtidig med vi la ver hastighedsdæmpende for anstaltninger. Spiritusuheld er altid et varmt emne, når det drejer sig om tra fiksikkerhed. I USA har de en meget aktiv organisation, der hedder MADD, Mothers Aga inst Drunken Driving. Tænk hvis vores husmoderforenin ger blev frontløbere i denne sag med Dronning Margrethe som protektor. I Italien opstil les alkoholmetre på offentlige steder, så man kan teste sig selv. Montreal 1995 Denne korte beretning yder ik ke fuld retfærdighed over for alt det nye og spændende, som præsenteres på en verdensvej kongres. Der er kun ét at gøre for læseren - oplev det selv, spring på vognen, det foregår i Montreal den september TRAFIKSIKKER MILJØ Rækværker med eller uden fundament i 5 forskellige typer. Leveres i sektioner, 1, 2 og 3 m evt, med låge. Stålrørskonstruktioner: Varmgalvaniseret efter fremstilling. Rekvirer speolalbrochure I IIIIIIIIIIuIIIIIIIII IF 1.j7 PRODUKTER. A ï1 II Postbox 92 DK-3400 Hillerød Telefon Telefax

46 Middelfart. Middelfart. Ebeltoft. London. Herlev. Hillerød. Marts 1992: ment - rencer. Luleå. April 1992: København. TFK : Effektivare trafiksignaler - 42 Traffic Maj 1992: 7.-8.: Teknologien i Teknovision DIF, København. Liseleje. isering - og Midler. Mål 10.: Dansk Normarbejde Geoteknik. 9.-il.: NVF-kongres Amsterdam. Amsterdam. Middelfart. Athen. Istanbul. Juni 1992: : Teknologi og Cambridge. London. Symposium on Road Surface Lyon. Berlin. Weights and Dimensions, 92. Oslo. V&B: DIF national Conference. VNIS Pro Bike. Velo City. Montreal. Planning, Manchester. Haag. Minneapolis, Minnesota. Redaktionen påtager sig in VEJ-EU: Ice Control Technology, : Velo Mondiale : PTRC, Eurepean : Snow removal and : Eurasphalt 92. Information Systems. Inter Transport, Highways & Kalenderen 2.-4.: Vehicle Navigation & DANSK VEJTJDSSKRIFT NR. i : Belægningers levetids forlængelse. VEJ-EU kursus Februar 1992: : Udbuds- og anlægs 26.: Et Vej-informations system, VEJ-EU kursus. forskrifter, VEJ-EU kursus. EU kursus. Hillerød. EU kursus. Jystrup. stration. VEJ-EU kursus. 9.-il.: Vejbelysning. VEJ 4.-5.: Anlægsarbejde. VEJ nomistyring. VEJ-EU kur sus. Middelfart. i1.-12.: Private vejes admini Transport Planning Europavågen VTI Konfe : Driftsledelse, øko : Väg 92 Sverige : Fourth European fundet. VEJ-EU kursus. 31.-i.: Driftsledelse, mark 17.: Trafikkens rolle i sam vejbygning. VEJ-EU kursus. sektoren. VEJ-EU kursus. Colloquium, Bruxelles. 2.: Grundvandsproblemer, Skanderborg : Piling Europe, Skanderborg. Göteborg. Manage : Advances in con crete technology, internatio transport infrastructures. and Transportation. MTT conference : Managing Traffic vejmateriale. VEJ-EU kursus : Intertraffic 92. concrete. Istanbul. International trade fair for 3.-8.: Fly ash, silica fume, maintenance of traffic and designing, management and slag and natural pozzolans in VEJ-EU kursus. Vipperød : Kryds i landområder. ring and control. Sixth inter : Road traffic monito 4.-5.: Restprodukter som national conference. London nal symposium. hed. VEJ-EU kursus : Kampagne og sikker Menneskets Tjeneste. of the International Road och dokumentation. Safety Organization, Helsingborg. kompetens. 8.de Nordiska : Vth World Congress konferansen för information af vej- og brovedligeholdelse : Systemer til styring : Nordisk Geoteknikermøde, Aalborg. DIF, København. Tammerfors, Finland. Teknovision, DIF, Københ. ii.: Europæisk Standard : Transport Research, The 6th World Conference : Heavy Vehicie Juni/juli 1992: Characteristics. Juli 1992: Symposium. Third International reaction in concrete, 9th international conference : Alkali-aggregate August 1992: Performance. 7th Inter Nottingham. national Conference. in Europe of the future, : Aims for noise cont. Design, Construction and : Congress on Traffic Medicine. Helsinki : Second International l7th international congress. Prag : Asphalt Pavemants: PLANLAGTE TEMAER kefølgen. Vi er dog fortsat interesseret i relevante artikler til temanumrene. FEBRUAR: Specielle asfaltbelægninger MARTS: Broer og tunneler. APRIL: Sporkøring/friktion. JUNI/JULI: Motorveje. MAJ: Trafikantinformation. På grund af stor stofmængde har det været nødvendigt at ændre i temaræk stenmateriale. Støbeasfalt Koldasfalt Overfladebehandling med forskellige farver Jernbaneoverkorsler, herunder bi.a. om: herunder bl.a. følgende: Genbrug, nye slidlagstyper Ny teknologi. Tekniske regler. Prøvestrækninger med nye slidlag Fejlmeldeanlæg. Vejafmærkning. Trafiksikkerhed. tet ansvar for fejl, flytninger September 1992: og aflysninger. Yderligere oplysninger:

47 LEVERAN DØRREGISTER Asfaltudlægning Cotas Vejmaleriele AIS Kongevejen 153,2830 Virum Astaltucilægning, Overflactebehandllng, Koldtait. Inreco AIS Taulov KIrkevej 31-33, 7000 Fredercia Fræsning, Rernixing, Reoycling, Betonknuxning. Københavns Aslaltkompagnl AIS Dcandiagade 14,2450 København SV Støbeasfalt (Broer og Industrigulve, OB, Ralumac, Marius Petersen AIS Ørbækvej 49,5863 Fjerritslev, Fyn Overfladebehandling, asfaltudlægning. Nytelt es Grønnemoaen 9,2860 Søborg Asfalludlægning, Miniremix. Pankes AIS Rundforbivej 34,2950 Vedbæk Asfaltud lægning Phønix Vej 6600 Vejen Axtaltudlægning, Overflsdebehendllng, Recycling, Koldasfalt Superfos Conslrucllon AIS Frydenlundsvej 30, 2950 Vedbæk Astaltudlægning, Overfladebehandling, Recycling, Koldtalt. Tarco Vej AIS Ridderstien 36, Fjelxted 5560 Årup Axtaltudlægning, Overfladebehandling, Recycling, Koldaxfalt. Asfaltreparation Cotes Vejmateriaie AIS Kongevejen 153, 2830 Virum Asfxltreparailon, Axtaltmaterialer, Colax Mix Revnemaxtik H2. Inreco AIS Taulov Kirkevej 31-33, 7000 Fredericia Fræxning, Remixing, Recycling, Betonknusning. GG Constructlon ApS Sotiendxlxvej 88 A, 9200 Aalborg Amopave astaittortrærkning. Københavns Asteilkompegni AIS Scandiagade 14,2450 København SV Støbeasfalt, Broer og Industrigulve, OB, Ralumac. Marius Petersen AIS Ørbækvej 49,5863 Fjerritxlev, Fyn OB, Plet-OB. Nylalt as Grønnmoxen 9,2660 Søborg Minirecycling, Fræsning, Axtaltreparation. Pankas AIS Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Astaltreparation, Astaltrnaterialer, Emulsion. Phenix Vej 6000 Vejen Aafalireparxtion, Axtaltmaterixler, Fugeaxtalt, Bitumenpiader, Phønix revnemastikx Superfos Construction AIS Frydenlundxvej 30,2950 Vedbæk Asfaltreparation, Axfaltmxterialer, Vinterpulver, Fugeastait. Tarco Vej AIS Ridderstien 38, Fjelxted, 5560 Arup Axtaltreparaiion, Axtaltrnaterixler, Plet-OB. Giobefiex Fabrikxvej 10-12, 9690 Fjerritslev Plastaxtalt. Fibertex ApS Svendborgvej 16, 9220 Aalborg Ø Fibertex AM2 til astaltreparation. Autoværn Dansk Auto-værn Tieigenxvej 12,6600 Silkeborg Beton og stålværn. GG Constructlon ApS Sotlendalxvej 68 A, 9200 Aalborg Stålautoværn. Kebenhaens Asleltkompagni AIS Scandiagade 14, 2450 København SV Betonautoværn, stationære og flytbxre + plast flytbare. ArmCon Østergade 30,7430 Ikast Stålautoværn. Maskiner Vintervedligeholdelse Epoks Treding AIS Askov, 6600 Vejen Vintervedligeholdeixe, Sneplove, salt- grus- og vædxkexpredere, Fejemaxkiner. Phønix Vej 6600 Vejen Danline tejekost-sneplov Wlrtgen AIS Taulov Kirkevej 31-33, 7000 Frederecia Frænemaxkiner, Remixmaxkiner, 1-leateranlæg, Betonknuxere. Svenningsens Maskinfabrik AIS Tømmerupvej Kastrup Saltapredere, traktorer, fejemaskiner, sneplove og græsklippere. Rådgivning Phønix Vej 6600 Vejen Rådgivning om vejvedligeholdelse Måling at vejes bæreevne. Skilte og afmærkningsmateriel Armeta AIS Nordlandsvej 70, 8240 Risskov Colour Retlex Stæremosegårdsvej denseM Phønix Vej 6600 Vejen Vejxkille, tavlevogne og mobilafapærring Sericot AIS Levegade 67,4200 Slagelse PFLIJG Vejskilletebrik Troensevej 7, Aalborg Øst Tybo Signelleknik AIS Fabriksparken 4, 9230 Svenatrup industrivej 8,5772 Kværndrup Striber, stribemaling og vejmarkering Brite Maling AIS Prins Jørgens Allå 8-10, 4760 Vordingborg Stribernaling. Gade Ebbesen AIS Stæremosegårdsvej 44,5230 Odense M Premark thermoplaxtmarkering. Københavns Aslsitkompagni AIS Scandiagade 14,2450 Kebenhavn SV Sprayplastic. Langeiands Kemiske Fabrikker Longeixe Malede striber, thermoplast striber. Trafik Produkter AIS Langexvej 2B, Postboks Hiliered Mercalin xpray/vejxtribemal., Mercalin Prætab., Termoplastmarkeri ng. Phenix Vej 6600 Vejen Vejmarkering i termoplaat eller maling. Reol Vejmarkerlng Rugvænget 5, 4200 Slagelse Malede striber, Thermopiast striber. Superfos Construction AIS Grenåvej 746, 8541 Skedestrup Spottiex, malede striber og thermoplaxt striber. Marius Petersen AIS Ørbækvej 49,5863 Ferritsiev, Fyn Malede striber, Thermoplast striber. G lobetlex Fabriksvej 10-12, 9690 Fjerritslev Stribematerialer Colour Retlex Stærmosegårdsvej 30, 5230 Odense M Marius Petersen AIS Ørbækvej 49,5863 Ferritsiev, Fyn Malede striber, Thermopiast striber. Globeltex Fabriksvej 10-12, 9690 Fjerritslev Stribematerlaler Teknisk udstyr Dansk Auto-værn Tietgenxvej 12,8600 Silkeborg Rendestenselementer, Siloelementer m.m. GG Contruclion ApS Sotiendaisvej ASA, 9200 Aalborg SV Geotekstiler Københavns Astaitkompagnl AIS Scandiagade 14, København SV Thorma Joint Fugekonxtrukfion. Trafik Produkter AIS Langesvej 26, Postboks Hillerød Rækværker, låger, led, sluser og stolper 4226g494 Via Oon Østergade 30, 7430 Ikast Brodæk i stål, geomembram, Geotekstil.. Wirtgen AIS Taulov Kirkevej 31-33, 7000 Fredereola Fræsemaaklner, Remlamankiner, Heateranlæg. Betonknuxere. Fibertex ApS Svendborgvej 16,9220 Aaiborg Ø Fibertex Elephant Geotextiier. Phønix Vej 6600 Vejen Vejvedligeholdeiae system jedbj og taldiodsmålere. Ole Thomsen Vejmesktner Askov AIS Farmervej 1, Askov, 6600 Skjern OLETTO Astaltcontalnere. Jens Ranfelt Ilderhoim.Borris, 6900 Skjern OREEFIX + Tensar til jord- og asfalt armering samt erosionsbeskyttelse. Tunneller og Broer GG Construcfion ApS Sotiendalsvej 88 A, 9200 Aaiborg SV Ståltunneirer. Phønix Vej 6600Vejen Reparation, isolering og brobelægning. Via Con Østergade 30, 7430 Ikast Ståitunneirør. Vejafvanding GG Construction ApS Sofiendaisvej 88 A, 9200 Aalborg SV Drænrør Peder Grønne Enlrp. ApS Sct. Jergensvej 6,3550 Slangerup Rabatopretning, Rabattræsning. Vejsalt P. Breste AIS Lundtottegårdxvej 95,2600 Lyngby Dansk Salt lis Hadsundvej 17,9550 Mariager

48 1 r : :j; I... LÅ.1 J..I4. :(j ::: i..j <::: :: i. ::!:! 1 I. I \t \/