Præsentation af Viborg kommune..2. Tilrettelæggelse af praktik i primær sundhedssektor...3. Fravær og ferie. 4

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Præsentation af Viborg kommune..2 Tilrettelæggelse af praktik i primær sundhedssektor Fravær og ferie. 4 Forventninger til eleven og praktikstedet. 5 Samtaler i praktikken....6 Fordybelse og logbogstid. 7 Generelle retningslinjer for Social- og Sundhedsassistentelever. 8 Sådan skal du arbejde med målene...9 Læringsopgaver. 11 Praktikmål for assistentuddannelsen..13 Praktikmål med refleksionsspørgsmål...14 Undervisning..45 Uddannelsesplan for praktikuddannelsen...47 Revision af uddannelsesplan for praktikuddannelsen Definition og præstationsstandarder..49 Vejledning til praktikerklæringer..50 Hjælpeskema.51 Praktikerklæring... Pjecer: Kvalitetsstandard 1

2 1. Præsentation af Viborg Kommune Job og Velfærd Viborg Kommune har indbyggere (1. januar 2016) Der er ca ansatte i Viborg kommune (omregnet til fuldtidsstillinger) Der er 15 plejecenterenheder og 10 hjemmeplejedistrikter. Job og Velfærd er organiseret i forskellige områder, med hver sin chef: Sundhedsområdet- chef Peter Borup Sørensen Omsorgsområdet- chef Maila Tandrup Socialområdet- vakant Arbejdsmarkedsområdet- chef Charlotte Burvil Sekretariatet- chef Carsten Esager Sørensen Direktør for Job og Velfærd er Mette Andreassen. Elevernes primære kontaktpersoner i praktikken er vejlederne. Derudover kan uddannelseskonsulenterne kontaktes: Uddannelseskonsulent Eva Pedersen: Tlf , evp@viborg.dk. Eva Pedersen er fortrinsvis tilknyttet social- og sundhedshjælperelever samt social- og sundhedsassistentelever i kommunes ældrepleje. Uddannelseskonsulent Susanne Aas: Tlf , s2a@viborg.dk. Susanne Aas er fortrinsvis tilknyttet sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i psykiatrien. Hver plejecenterenhed og distriktsgruppe har en distriktsleder, som sammen med medarbejder-teams tilrettelægger hjælpen til borgerne. Hjemmepleje visiteres der til ud fra Serviceloven og sygepleje ud fra Sundhedsloven. Den bevilgede hjælp udføres af de medarbejdere, der er ansat i distriktet. Medarbejderne kan arbejde enten i borgernes hjem og/eller på ældrecentrene. Visitationen er den myndighed der bevilger den hjælp, som borgeren kan få efter det serviceniveau, der er fastlagt i Viborg Kommunes kvalitetsstandard. Her bliver man visiteret til at modtage praktisk hjælp, personlig pleje, hjælpemidler, træning, aktivitet og sygepleje. Information om Viborg Kommunes overordnede organisering, sundhedspolitikker, samt målsætning på ældreområdet, incl. kvalitetsstandard kan findes på hjemmesiden: 2

3 2. Tilrettelæggelse af praktik i primær sundhedssektor. Praktikken er på i alt 40 uger, incl. ferie, og adskilt af 10 ugers skoleforløb: Skole: 5 uger Praktik 1A: 25 uger, plejecenter eller Skole: 10 uger Praktik1B: 15 uger, plejecenter el- hjemmeplejen ler hjemmeplejen. Evt. 6 uger i aktivitetspraktik Praktik 1A og 1B: Praktik 1A og 1B foregår i en af kommunens distriktsenheder. Distriktsgrupperne varetager pleje- og omsorgsopgaver eller praktisk hjælp til borgerne. Distrikterne kan være organiseret på ældrecentre eller i udekørende grupper. Du vil prøve begge dele. dvs. hvis praktik 1A er på et plejecenter, vil praktik 1B være som udekørende- og omvendt. I nogle af distrikterne er det en nødvendighed at have en bil. Hvis du kommer i et af disse distrikter og anvender din bil i arbejdstiden, vil du få udbetalt kørepenge. I andre distrikter vil der blive stillet cykler til rådighed i arbejdstiden. I visse distriktsenheder arbejder man tværfagligt med den rehabiliterende tilgang. Tanken er her at inddrage borgeren mest muligt i eget forløb, med udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressourcer, ud fra mål, opstillet sammen med borgeren. Se i øvrigt nærmere beskrivelse af forløbet og metoder på Viborg kommunes intranet, under Én borger Ét forløb. Meritforløb: Assistentelver med hjælperuddannelse får uddannelsen afkortet med 6-8 måneder. Det vil sige at uddannelsen begynder med praktik 1B. Aktivitetsdelen: De første eller sidste 6 uger af praktik 1B vil eleven blive tilknyttet et af de 6 aktivitetsteams i kommunen. Der er i alt 12 praktikpladser i aktivitetsafdelingen. Personalet varetager aktivitets- og træningstilbud i hele driftsenheden. Aktiviteterne kan foregå i et stort aktivitetscenter eller rundt omkring i driftsenheden. Der kan desuden være udflugter m.m., som foregår helt andre steder. Du forventes at kunne deltage i dette, og dermed kunne møde eller skifte mellem forskellige lokaliteter i praktikperioden. Du kan i løbet af praktikken evt. få mulighed for at følges med ergo- og fysioterapeuter, og derved få kendskab til de træningstilbud, der findes i kommunen. Fordeling af praktiksteder: Det er Viborg Kommunes uddannelseskonsulenter der fordeler og udvælger praktiksteder til social- og sundheds eleverne i Viborg Kommune. Praktikstederne er geografisk fordelt i hele kommunen. Du skal derfor være indstillet på, at der kan være en vis transporttid og transportudgifter forbundet med at komme frem til praktikstedet. Der tages hensyn til, at du kan komme til praktikstedet med offentlig transport. 3

4 Vi ønsker ikke, at du kommer i praktik i et område, hvor du tidligere har været ansat eller har andre relationer til f.eks. familiemedlemmer, der er ansat eller modtager pleje. Derfor er det vigtigt for os at få disse oplysninger, så det kan medtænkes i planlægningen. 3. Fravær og ferie Bliver du syg/fraværende i praktikperioden, skal du ringe til den distriktsgruppe hvor du er i praktik, samt til din arbejdsgiver, efter den procedure du har fået oplyst, da du blev ansat som SOSU-assistentelev. Du bliver ved praktikstart introduceret til praktikstedets procedurer i forbindelse med sygdom/fravær. Sygemelding skal ske, så snart det er muligt og senest ved arbejdstids start. Raskmelding senest kl. 12 dagen før arbejdet genoptages. Har du meget fravær i praktikperioden, vil du blive indkaldt til fraværssamtale med din vejleder, uddannelseskonsulenten og eventuelt lederen på stedet. Ferie i praktikperioden: Ferie skal i praktikperioden aftales med praktikstedet, og du skal orientere din arbejdsgiver om planlagt ferie. Feriekort skal bruges først, og kopi af feriekortet skal afleveres til den administrative medarbejder. 6. ferieuge kan evt. afholdes i praktikken, såfremt dit niveau i forhold til målene tillader det. 6. ferieuge skal altid aftales med arbejdsgiver, uddannelseskonsulent og praktiksted. Afholder du 6. ferieuge, vil det være med løn. Afholder du ikke 6. ferieuge, vil du ikke får ret meget udbetalt eller overført ved ferieårets slutning, da du ikke har været ansat længe nok til at optjene en hel uges løn. Omsorgsdage: Du har ret til 2 omsorgsdage pr. år pr. barn til og med det 7. år. Omsorgsdage kan kun afholdes i praktikken, og skal aftales med praktikstedet og arbejdsgiver. Planlagte omsorgsdage skal meldes ind til din arbejdsgiver/administrative medarbejder. 4

5 4. Forventninger til eleven og praktikstedet Vi forventer, at du som elev i Viborg Kommune er interesseret, engageret og ansvarsbevidst. Det vil sige at du: Tager medansvar for egen uddannelse: at føre din uddannelsesplan ajour og bruge logbogen samt praktikmappen som uddannelsesredskab, i samarbejde med praktikvejlederen. I samarbejde med praktikvejlederen arbejder med målene for uddannelsen. Forbereder dig skriftligt til forventningssamtalen, ugevejledningerne, midtvejssamtalen og slutevalueringen. Møder til tiden, og overholder øvrige aftaler, samt overholder praktikstedets regler i forbindelse med fravær Er åben for andres holdninger, og giver udtryk for egne holdninger. Arbejder med at give og modtage konstruktive evalueringer. Vi forventer at praktikstedet: Er et godt uddannelsessted, med et godt arbejdsmiljø. Det er et sted, hvor man udviser en positiv interesse for hinanden som fag personer og som menneske. Dette afspejles i en anerkendende og positiv tilgang til eleven og til kollegaer, med åbenhed over for hinandens sociale og kulturelle baggrund. Arbejder ud fra en værdibaseret tilgang til arbejdet. Det vil sige, at gruppen arbejder ud fra de samme værdier og mål, men anerkender at der kan være mange veje til at nå målet, og dermed også forskellige måder at gøre tingene på. Er åbne og parate til at dele værdier, viden, og færdigheder med eleven. Støtter og udfordrer eleven ud fra elevens forudsætninger og muligheder. Sørger for, at eleven arbejder under vejledning, indtil eleven kan magte opgaven, og sørger for følgedage med vejlederen til fortsat sikring af elevens læringsniveau. Sørger for, at eleven har så god tid til opgaverne, at der gives plads til observationer, refleksioner og vejledning ved behov, ud over de faste ugevejledninger. Hvis der er forhold på praktikstedet der betyder aflysning af ugevejledningen, planlægges med det samme et andet tidspunkt. Der er i arbejdsplanen afsat tid til logbogsskrivning. Sørger for, at vejlederen kan få tid at læse logbogen før ugevejledningen. Sørger for, at de arbejdsopgaver eleven har, har et læringssigte, med sammenhæng og niveaustigning der gør det muligt for eleven at nå målene for praktikperioden. Har velkvalificerede vejledere, som kontinuerlig arbejder med at udvikle deres pædagogiske vejlederkompetencer og med en anerkendende tilgang til eleven understøtter og udfordrer eleven med udgangspunkt i det, eleven er god til. At vejlederen laver aftaler om, hvem eleven kan støtte sig til i forbindelse med evt. fravær fra vejlederens side. At der er sat tid af til ugesamtalerne og til forventnings-, midt- og slutsamtalerne. 5

6 5. Samtaler i praktikken. For at eleven kan nå målene for praktikperioderne, vil der i hver af praktikperioderne være indlagt nogle faste vejlednings- og evalueringssamtaler, som eleven og vejlederen planlægger og gennemfører sammen. Derudover forventes det, at eleven arbejder med logbogen og andre læringsaktiviteter i løbet af praktikken. Inden for de første 14 dage af praktikperioden afholder eleven og vejlederen forventningssamtale. Praktikvejlederen planlægger tidspunktet sammen med eleven.forventningssamtalen: Eleven medbringer en skriftlig præsentation af sig selv, sine forudsætninger og forventninger til praktik- forløbet. Vejlederen medbringer praktikstedets forventninger til eleven. Eleven læser og medbringer målene for praktikperioden og de gennemgås med vejlederen. Læringsopgaver planlægges. Uddannelsesplanen udfyldes eventuelt. Det er frivilligt om man bruger dette redskab. Midtvejsevaluering: Målet med midtvejsevalueringen er, at eleven og vejlederen skriftligt: Får samlet op på aftaler og forventninger. Bliver bevidst om, hvor langt eleven er nået i forhold til praktikmålene, og hvad der skal arbejdes på fremadrettet. Bliver bevidst om, hvordan praktikstedet fungerer som uddannelsessted hvordan er læringsmiljøet? Får revideret elevens uddannelsesplan. Det er frivilligt om man bruger dette redskab. Ugevejledningssamtalens indhold: Elev og vejleder planlægger hvad vejledningstimen skal indeholde: Opsamling og evaluering af læringsmål og læringsudbytte af den forløbne uge. Drøftelse af emner fra Logbog og andre faglige emner/ temaer, som eleven eller vejlederen finder vigtige. Planlægning af næste uge. Eventuel aftale nye læringsmål og indhold i næste ugevejledning. Eleven skriver et kort referat af vejledningssamtalerne. Slutevaluering og afsluttende praktikerklæring: I slutningen af praktikken skal der være en slutevaluering. Her laver både eleven og vejlederen en skriftlig vurdering af forløbet og hvorvidt målene er nået. I alle praktikker bruges dokumentet: Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentuddannelsen Som skriftlig evaluering anvendes hjælpeskemaet, med kommentarer. Hvis eleven ikke vurderes som avanceret, tilføjes kommentar i kommentarfeltet. Praktikerklæring findes på social og sundhedsskolens hjemmeside under Praktik social og sundhedsassistentelever, samt som bilag bagerst i mappen. Praktikvejlederen, lederen på stedet eller uddannelseskonsulenten skal skrive under på praktikerklæringen. Praktikerklæring og hjælpeskemaet håndteres elektronisk. Se i øvrigt vejledning s

7 6. Fordybelse og logbogstid Der planlægges 1 time ugentligt til et vejledningsmøde mellem eleven og vejleder. Når vejledningstimen bruges til forventningssamtale eller midtvejssamtale, beregnes der en ½ time mere. Derudover skal der i planlægning af elevens arbejdstid afsættes 2 timer ugentligt, som eleven kan anvende til logbogs skrivning og andre skriftlige læringsopgaver, som er indbygget i praktikperioden. Tiden skal planlægges så eleven gives enten 1 time x 2 eller 2 timer samlet sidst på dagen. Det er ligeledes elevens valg, hvorvidt hun / han ønsker at blive på arbejdsstedet. Til gengæld forventes det at eleven, som forberedelse til vejledningsmøderne, udarbejder og afleverer nyt i logbogen/arbejder med målene fra praktikmappen hver uge. Tiden kan også bruges til at arbejde med læringsopgaverne. Hvis eleven ikke overholder aftalerne omkring anvendelse af logbog, kan vejlederen ændre aftalen om, at logbogen kan skrives hjemme, således at eleven forventes af bruge den afsatte tid på arbejdsstedet. Der bør på de enkelte praktiksteder tages højde for, at eleverne er i læringssituation, og derfor kan have behov for følgedage med vejlederen eller ekstra tid til opgaveskrivning. 7

8 7. Generelle retningslinjer for Social- og Sundhedsassistentelever Ved fordeling af opgaver er det vigtigt at tage højde for elevens niveau og selvstændighed. Desuden skal arbejdsopgaven have et læringsmæssigt indhold. Ved arbejde i weekender og helligdage skal det vurderes, om eleven har de nødvendige kompetencer, og om det er muligt for praktikstedet at give den nødvendige støtte og vejledning til eleven. Eleven skal altid kunne tilkalde hjælp af uddannet personale. Elevers arbejde i vagter og på helligdage: Som udgangspunkt skal eleverne første gang, de skal deltage i enten weekend-, aften-, eller nattevagter introduceres til dette og dermed indgå som ekstra person i vagtberedskabet. Elever er omfattet af arbejdstidsaftalen for ansatte i kommunens ældre- og sundhedsområde under praktik. Overarbejde, der ikke er afviklet med afspadsering, afregnes i halve timer med et beløb svarende til elevlønnen. Weekend-, aften/nat- og helligdagstillæg er allerede indregnet i elevernes løn. Praktikken afvikles inden for samme rammer, som for ansatte på praktikstedet, dog med følgende begrænsninger: Social- og sundhedsassistentelever kan i de første 6 måneder af uddannelsen højst være i praktik: på lørdage og/eller søndage gennemsnitlig hver 3. weekend, i aften- og nattevagt en tredjedel af praktikken. Social- og sundhedsassistentelever kan i de følgende måneder af uddannelsen højst være i praktik: på lørdage og/eller søndage gennemsnitlig hver 2. weekend, i aften- og nattevagt en tredjedel af praktikken. Vi anbefaler ikke, at eleverne har ret mange aften- og nattevagter, da der generelt er for lille læringsudbytte i disse vagter. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for elever under 18 år. Dette fremgår af arbejdsmiljøloven. Den 31. december og 1. maj + 5. juni: Der gælder de samme regler, som for det faste personale, hvilket vil sige, at eleven kan få fri, når /hvis arbejdet tillader det. Arbejdstimerne skal ikke erstattes. I øvrigt henvises til FOA s overenskomst. 8

9 8. Sådan skal du arbejde med målene. 8.1 Overordnet formål med social- og sundhedsuddannelsen: -at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for det overordnede kompetenceområde: Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. 8.2 Hvordan arbejdes med målene? Eleven skal overordnet set arbejde med alle 20 mål i praktikken, men med særligt fokus på udvalgte mål. Læringsfokus for kommunal praktik 1A og 1B: At arbejde professionelt med grundlæggende sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgeren 8.3 Læringsfokus for del 1A - skoleperiode 1A og praktikperiode 1A: TOKS/TOBS (introduktion) Dokumentation Kommunikation og relationsdannelse med borgere/pårørende Hygiejne Med fokus på: Demens TOBS/TOKS Særlig fokus på praktikmål nr. 1, 6, 8, 18, 19, 20 Fokustemaer: Sygeplejeproces Grundlæggende pleje og praktisk hjælp Rehabiliterende tilgang Hygiejne Forflytning Tavshedspligt Kompetenceområde 9

10 8.4 Læringsfokus for del 1B - skoleperiode 1B og praktikperiode 1B: Samarbejde med andre faggrupper og samarbejdspartnere TOBS/TOKS Introduktion til medicin og indledende oplæring i medicin med henblik på farmakologi prøve i efterfølgende skoleperiode. Introduktion til de øvrige områder i det nære sundhedsværen herunder træning/aktiviteter, socialpsykiatri, sundhedshuse, midlertidige afsnit, tandplejen, embedslægen, almen praksis. Med fokus på: - Palliation (hvor det er muligt) Særlig fokus på praktikmål nr. 1, 2, 7, 9, 20 Fokustemaer: Sygeplejeproces Tidlig opsporing Aktiviteter Medicin Kompetenceområder Vær opmærksom på at praktik 1A og 1B overordnet set er én praktik. Vejlederen i praktik 1A skal derfor lave et udførligt hjælpeskema, som gives videre til vejlederen i praktik 1B. Eleven behøver ikke at være på avanceret niveau i alle mål ved slutningen af praktik 1A, men det vil være en hjælp i praktik 1B, hvis der ikke er alt for meget, der skal indhentes. 8.5 Aktivitetspraktikken Aktivitetspraktikken er de første 6 uger eller de sidste 6 uger af praktik 1B. Praktikken bestås som en del af praktik 1B Det er ikke alle elever, der kommer i aktivitetspraktik, da der kun er kapacitet til et begrænset antal elever. Særlig fokus på praktikmål nr. 4, 5, 6, 7, 10, 11 Fokustemaer: Rehabilitering og sundhedsfremme Aktivitet Kommunikation Relationsdannelse Borgeres mestring af eget liv 10

11 Praktikmålene er slutmål og alle praktikmål skal ved uddannelsens afslutning være godkendt på avanceret niveau. Eleven kan arbejde med målene på begynder, rutineret eller avanceret niveau. Se i øvrigt s. 49. Enkelte mål kan accepteres på rutineret niveau, da eleverne har forskellige forudsætninger, både i begyndelsen af uddannelsen, og i forhold til tidligere praktikker. Praktikmål med refleksionsspørgsmål er tænkt anvendt i vejledningstiden, med gennemgang og refleksion af underpunkterne og evt. krydset af når målene er nået. Refleksionsspørgsmålene kan anvendes til at få taget hul på målet, hvis det falder eleven svært. 9. Læringsopgaver I praktik 1A er der 1 obligatorisk læringsopgave, som består af en hygiejneopgave, samt APV. I praktik 1 B er der 1 obligatorisk læringsopgave, som består af en dokumentationsopgave. I aktivitetspraktikken er der 1 obligatorisk læringsopgave, som består af en aktivitetsanalyse. Overholdelse af hygiejniske principper samt arbejdspladsvurdering- obligatorisk opgave: Du skal udføre en opgave i en udvalgt borges hjem med fokus på hygiejne og/eller rengøring. Din vejleder vil overvære det, og efterfølgende drøfter I forløbet. Udvælgelsen af opgaven hos en pågældende borger sker i samarbejde med vejlederen. Du skal derudover arbejde med udfyldelse af arbejdspladsvurdering (APV) hos den pågældende borger. Formålet med øvelsen er, at du opnår øvelse i at: Planlægge, udføre og reflektere over de udførte opgaver, med inddragelse af teoretisk viden. Hvordan udføres den praktiske hjælp hygiejnisk korrekt? Er der udfordringer i forhold til borgerens hjem som arbejdsplads? Vurdere, hvorvidt de udførte opgaver kan forbedres, og hvorledes det evt. kan ske. Dokumentation - obligatorisk opgave: Du skal dokumentere ændringer i borgerens tilstand, samt dine handlinger i handle-døgnrytmeplan i journalsystemet i CARE. Formålet med opgaven er, at du opnår øvelse i at: Identificere problemer og indsatsområder hos borgerne. Planlægge, evaluere og dokumentere borger relaterede opgaver Opgavens indhold: Du skal i samarbejde med din vejleder udvælge en borger Du skal oprette eller opdatere handle- døgnrytmeplaner hos den valgte borger, i samarbejde med vejlederen godkendes af vejlederen, før det skrives i CARE Foretage løbende dokumentation af opgaver hos den valgte borger Drøfte opgaven med din vejleder til ugevejledning 11

12 Drøftelse af opgaven med vejlederen: Vejlederen læser dokumentationen med henblik på at drøfte og stille uddybende spørgsmål til begrundelser for din planlægning, evaluering og dokumentation. Du skal forbedrede sig til samtalen ved at gøre dine overvejelser over dette. Evt. kan begrundelserne skrives i stikordsform i logbogen. Aktivitetsanalyse obligatorisk opgave: Kun for elever i aktivitetspraktik. I samarbejde med vejlederen udvælges en gruppeaktivitet som du skal forestå. Det kan godt handle om, at overtage en af de allerede igangværende gruppeaktiviteter. Aktivitetsanalysen er inddelt i 3 faser: en planlægnings-, en gennemførsels- samt en evalueringsfase. Planlægningsfasen: Du laver herefter et skriftligt oplæg, som skal indeholde følgende: Faglig begrundelse for valg af aktivitet Beskriv overvejelser over, hvor, hvornår, hvem der skal deltage i aktiviteten, herunder overvejelser over gruppens ressourcer og begrænsninger i forhold til aktiviteten. Mål og delmål for gruppen Beskriv kort, hvilke delprocesser aktiviteten består af Beskriv hvilke forberedelser, der er til aktiviteten Det skriftlige oplæg drøftes med vejlederen før gennemførelse af aktiviteten Udførelsesfasen: Du forstår herefter gennemførelse af aktiviteten. Vejlederen er til stede under afviklingen. Det er vigtigt, at I afklarer, hvad vejlederens rolle skal være i forbindelse med afviklingen af aktiviteten. Har hun en aktiv deltagende rolle, eller er hun blot en observerende rolle. Det er vigtigt, at vejlederens rolle på forhånd er afklaret i forhold til uventede ting. Eksempelvis skal hun gribe ind eller være afventende på, at du selv beder om hjælp m.m. Når aktiviteten er færdig, har du og vejlederen en kort overordnet snak om, hvordan aktiviteten er forløbet. Evalueringsfasen: Udarbejdelse af en kort skriftlig evaluering, som du afleverer til vejlederen, og efterfølgende drøftes den ved en ugesamtale. Evalueringen skal indeholder refleksioner over afvikling af aktiviteten. Hvad gik godt, hvad skal evt. gøres anderledes en anden gang? Begrund hvorfor og hvordan. Var der noget overraskende i forbindelse med afviklingen af aktiviteten herunder også din egen rolle eller reaktioner 12

13 10. De 20 praktikmål 1. Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygepleje til borgere/patienter med grundlæggende behov. 2. Eleven kan planlægge og iværksætte sundhedsfaglige handlinger på baggrund af faglige og kliniske vurderinger, herunder sundhedsstyrelsens screeningsværktøjer til tidlig opsporing samt lokale procedurer og retningslinjer. 3. Eleven kan selvstændigt identificere og reagere på ændring i borgerens/patientens sundhedstilstand. Ved uforudsete og komplekse problemstillinger kan eleven udføre sygeplejehandlinger indenfor eget kompetenceområde samt delegerede sygeplejehandlinger, herunder udføre palliativ pleje. 4. Eleven kan ud fra en helhedsorienteret tilgang, der understøtter borgerens/patientens mestring af eget liv, selvstændigt og i samarbejde med borgeren/patienten og pårørende arbejde med rehabilitering og recovery. 5. Eleven kan selvstændigt og tværprofessionelt arbejde sundhedsfremmende og ud fra et helhedssyn forebygge udvikling af livsstilssygdomme ved at vejlede og motivere borgeren/patienten til mestring af eget liv. 6. Eleven kan ud fra en rehabiliterende tilgang selvstændigt planlægge, udføre og evaluere omsorg, praktisk hjælp og personlig pleje til borgere med fysiske, psykiske og sociale behov. 7. Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre fysiske, sociale, kulturelle og kreative aktiviteter, og informere og vejlede om aktivitetstilbud, herunder inddrage netværk og frivillige ud fra borgerens interesser og behov og understøtte borgere/patienter i at træffe egne valg. 8. Eleven kan selvstændigt forebygge smittespredning ud fra nationale og lokale retningslinjer og standarder for hygiejne, herunder særlige regimer og teknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende, kollegaer og frivillige herom. 9. Eleven kan selvstændigt efter praktikstedets retningslinjer og efter delegation varetage medicinhåndtering, observere virkning/bivirkninger samt dokumentere og samarbejde med borger/patient i den medicinske behandling. 10. Eleven kan etablere relationer, der skaber samarbejde med borgere/patienter, pårørende og frivillige, herunder kommunikere målrettet og anvende relevante kommunikationsformer. 11. Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegaer. 12. Eleven kan kommunikere på en måde der, under hensyntagen til egen og andres sikkerhed, understøtter borgere og patienters integritet og selvbestemmelse i forbindelse med konflikthåndtering og voldsforebyggelse. 13. Eleven kan selvstændigt kommunikere og dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer med henblik på at understøtte patientsikre overgange og kontinuitet i det samlede borger/patientforløb og øge den borger-/patientoplevede kvalitet. 14. Eleven kan selvstændigt koordinere og tilrettelægge eget og andres arbejde samt understøtte og indgå i teamsamarbejde omkring opgaveløsning med borgerens/patientens mål for øje. 15. Eleven kan koordinere og indgå i samarbejdet om en borgers/patients behov for tværprofessionel og tværsektoriel indsats, herunder selvstændigt indlede, afslutte og dokumentere en social- og sundhedsfaglig ydelse i relation til modtagelse, indlæggelse, udskrivning og hjemkomst. 16. Eleven kan selvstændigt udføre sygepleje med anvendelse af teknologi og retningslinjer, der tager udgangspunkt i erfaringsbaseret viden og evidens. 17. Eleven kan støtte op om udviklingen af god praksis for kvalitetssikring og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde. 13

14 18. Eleven kan forholde sig kritisk til og understøtte udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder udføre forflytninger samt vurdere pladsforhold under overholdelse af arbejdsmiljøreglerne og anvendelse af velfærdsteknologi. 19. Eleven kan reflektere over og træffe kvalificerede valg i forhold til etiske og faglige dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, fx forhold som tavshedspligt, magtanvendelse, patientrettigheder, omsorgspligt og hensyn til borgerens/patientens livskvalitet. 20. Eleven kan planlægge og redegøre for eget arbejde og kompetenceområde som autoriseret sundhedsperson i overensstemmelse med relevant lovgivning og andres kompetenceområder. 11. Praktikmål med refleksionsspørgsmål 1. Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygepleje til borgere/patienter med grundlæggende behov. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven arbejder med sygeplejeprocessen Kender du sygeplejeprocessen? Hvor kan du finde noget om sygeplejeprocessen? Hvordan arbejder man med sygeplejeprocessen? Hvad mener du om sygeplejeprocessen som redskab? At eleven kan argumentere for og dokumentere behovet for sygepleje ud fra en metodisk tilgang. At eleven kan udarbejde relevante handleplaner. At eleven anvender kommunens dokumentationssystem CARE Hvad indeholder en dataindsamling? Hvordan vil du planlægge plejen hos den pågældende borger? Hvad vil du gøre - hvad skal andre gøre? Hvordan opretter du en handleplan og en handle-døgnrytmeplan- hvad skriver du hvor? At eleven kan identificere og begrunde hvilke behov borgeren har for pleje. Hvilke behov for pleje har de borgere, du kommer hos? Hvordan har du identificeret disse behov? Kender du borgerens livshistorie? Er dine vurderinger forskellige fra borgerens? Hvordan kommunikerer du med borgeren? Hvorfor skal borgeren have din hjælp? Er der ikke andre der kan varetage dette? At eleven kan udføre grundlæggende sygepleje korrekt Overvej følgende hos dine borgere: Hvilke grundlæggende sundheds- og sygepleje opgaver er der? 14

15 Hvilke handlinger medfører det? Hvordan respekteres den enkeltes vaner, rutiner og ressourcer? At eleven arbejder med kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt udfører specifikke sygeplejeopgaver hos/pleje af borgere med: topkatheter/katheter á demeure/stomi diarré/forstoppelse smerter feber/kulderystelse kvalme og opkastning inkontinens respirationsproblemer sår demens Hvad er kliniske sygeplejehandlinger? Hvilke observationer skal du kunne gøre ved de forskellige punkter? Hvordan handler du på dine observationer? Hvornår er der behov for at du spørger en læge eller sygeplejerske? Kender du kommunens specialsygeplejersker? Anvender du kvalicare og kommunens database? At eleven arbejder med TOBS og TOKS Hvad er TOBS og TOKS? Hvad bruger du det til? Hvordan arbejder du med det? At eleven evaluerer og dokumenterer den udførte pleje Hvornår evaluerer du plejen? Hvor ofte? Hvad bruger du evalueringen til? Hvad og hvornår dokumenterer du? At eleven deltager i de koordinerende opgaver omkring borgeren Hvad finder du let? Hvad har du brug for hjælp til? Er der faste procedurer ved indlæggelse og udskrivning fra sygehuset? At eleven tilrettelægger helhedsplejen for den enkelte borger At eleven varetager de administrative opgaver omkring borgeren Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere skal du tænke på i den forbindelse? Hvilke opgaver? At eleven følger op på det, der er sat i gang Hvornår evaluerer du? Sammen med hvem? Hvad og hvor dokumenterer du? 15

16 2. Eleven kan planlægge og iværksætte sundhedsfaglige handlinger på baggrund af faglige og kliniske vurderinger, herunder sundhedsstyrelsens screeningsværktøjer til tidlig opsporing samt lokale procedurer og retningslinjer. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan arbejde ud fra en faglig og en klinisk vurdering Hvad er en faglig/klinisk vurdering? Hvordan foretager du en faglig/klinisk vurdering? Hvor kan du få hjælp? At eleven kan arbejde med TOBS og TOKS Hvad er TOBS og TOKS? Kender du Sundhedsstyrelsens screeningsværktøjer? Hvor kan du finde oplysninger om det? Kender du lokale procedurer og retningslinjer? Kender du databasen? At eleven kan skelne kompleks fra ikke-kompleks Hvad er det, der gør at opgaven er kompleks? Hvornår går en problemstilling/opgave fra at være ikke kompleks til at være kompleks? Er en problemstilling enten det ene eller det andet? Kan den være begge dele? At eleven kan planlægge og iværksætte sundhedsfaglige handlinger Hvordan gør du det? Hvilke redskaber kan du bruge? Hvem kan du spørge? Observere ud fra viden om bestemte sygdomme - og at kunne vurdere og handle korrekt ud fra dine observationer. Hvilke observationsredskaber kan anvender? F.eks. ISBAR Hvordan kobler du teori og praksis? Hvor kan du finde relevant viden om sygdomme? Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere skal du evt. tænke ind? 16

17 3. Eleven kan selvstændigt identificere og reagere på ændring i borgerens/patientens sundhedstilstand. Ved uforudsete og komplekse problemstillinger kan eleven udføre sygeplejehandlinger indenfor eget kompetenceområde samt delegerede sygeplejehandlinger, herunder udføre palliativ pleje. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan reagere og handle hensigtsmæssigt, når eleven observerer ændringer i borgerens psykiske, fysiske eller sociale tilstand. Hvad gør du, når du observerer der sker ændringer i borgerens tilstand? Hvordan vil du beskrive og dokumentere dette? Hvem henvender du dig til for at få hjælp, råd og vejledning? Hvornår gør du dette? Hvornår er ændringen akut opstået og hvornår er det noget du har observeret over tid? Hvad gør du? Hvilke symptomer reagerer du på? Hvad er dine kompetencer hos den komplekse borger? Hvornår siger du fra? At eleven kan håndtere uforudsete problemstillinger inden for eget kompetenceområde Hvad gør du? Hvor kan du få hjælp? At eleven kan identificere komplekse problemstillinger hos borgeren. Hvad er det, der gør at opgaven er kompleks? Hvornår går en problemstilling/opgave fra at være ikke kompleks til at være kompleks? Er en problemstilling enten det ene eller det andet? Kan den være begge dele? At eleven kan identificere og redegøre for hvorledes samspillet mellem borgerens psykiske, fysiske og sociale tilstand påvirker borgeren. Hvilke ændringer har du observeret i borgerens fysiske, psykiske, sociale tilstand? Hvordan påvirker en fysisk ændring borgerens psykiske tilstand? At eleven kan observere ud fra viden om bestemte sygdomme - og at kunne vurdere og handle korrekt ud fra observationer. Hvilke observationsredskaber kan anvender? F.eks. ISBAR Hvordan kobler du teori og praksis? Hvor kan du finde relevant viden om sygdomme? 17

18 Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere skal du evt. tænke ind? At eleven er bevidst om, kan redegøre for og arbejde inden for sit kompetenceområde som social og sundhedsassistent. Hvilke kompetencer har du som assistent? Hvor finder du kompetencebeskrivelse for SOSU-assistenter i Viborg kommune? Hvilke opgaver kan overdrages til en social- og sundhedshjælper, og hvornår skal opgaven varetages af en sygeplejerske? Hvordan uddelegeres/overdrages en opgave? Hvad sker der, hvis du overtræder din kompetence? Hvad vil det sige at være autoriseret? At eleven har kendskab til kollegers kompetenceområde Kender du dine kollegers kompetencer? Hvordan finder du ud af det? At eleven udfører delegerede sygeplejehandlinger Hvad er en sygeplejehandling? Hvornår er en sygeplejehandling uddelegeret? Hvem gør det, og til hvem? At eleven udfører palliativ pleje Hvad vil palliativ pleje sige? Hvem har behov for palliativ pleje? Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere kan du kontakte? Skal palliativ pleje visiteres? Hvilke etiske overvejelser gør du omkring palliativ pleje? 18

19 4. Eleven kan ud fra en helhedsorienteret tilgang, der understøtter borgerens/patientens mestring af eget liv, selvstændigt og i samarbejde med borgeren/patienten og pårørende arbejde med rehabilitering og Recovery. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang Hvad vil det sige at arbejde rehabiliterende? Hvad er det, der stiles mod? Hvad er din rolle i en rehabiliterende indsats? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde i en rehabiliterende indsats? At eleven arbejder helhedsorienteret Hvad vil det sige at arbejde helhedsorienteret? Hvilke faktorer skal du tænke ind? At eleven selvstændigt og i samarbejde med borgeren og pårørende arbejder med rehabilitering og mestring Hvordan har du oplevet at borgerne mestrer deres livssituation forskelligt? Hvad er der af forskellige mestringsstrategier? Ressourcer/belastninger hos dine borgere? Hvorledes har den enkeltes mestringsstrategier indflydelse på den rehabiliterende indsats? Hvorledes kan du støtte borgeren i at magte og mestre egen tilværelse? Hvordan samarbejder du med borgeren? Med de pårørende? Har de pårørende samme syn på mestring og rehabilitering, som borgeren? Har du? At eleven kan vejlede og informere borgen om relevante tilbud inden for rehabilitering, sygepleje og service og botilbud. F.eks.: Rehabiliteringscenter/sundhedscenter Frivillige organisationer Forløbsprogrammer. Sygeplejeydelser. Kvalitetsstandard Visitering til ældreboliger samt plejeboliger/demens. Hvordan vil du give informationerne? Hvem skal du henvise til? Hvor finder du informationer? Recovery Kender du principperne for at arbejde med Recovery? Hvor bruger man Recovery-princippet? Har du selv prøvet at arbejde med Recovery? 19

20 5. Eleven kan selvstændigt og tværprofessionelt arbejde sundhedsfremmende og ud fra et helhedssyn forebygge udvikling af livsstilssygdomme ved at vejlede og motivere borgeren/patienten til mestring af eget liv. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende. At eleven arbejder selvstændigt og tværprofessionelt Hvad vil det sige at arbejde rehabiliterende? Hvad er det, der stiles mod? Hvad er din rolle i en rehabiliterende indsats? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde i en rehabiliterende indsats? Hvem kan du samarbejde med? Hvad betyder sundhedsfremme? Hvordan arbejder du ud fra en sundhedsfremmende tilgang? Hvilken teori kender du? Hvad er forebyggelse: primær, sekundær og tertiær forebyggelse? Er der forskel på forebyggelse og sundhedsfremme? Hvori ligger forskellen? Hvad betyder autonomi, og hvordan respekterer du borgerens autonomi? Hvilken rolle spiller de pårørende? At eleven ud fra et helhedssyn arbejder med at forebygge udviklingen af livsstilssygdomme Hvilke livsstilssygdomme kender du? KRAM Hvordan forbygger man udviklingen af de forskellige livsstilssygdomme? Kender du nogen med livsstilssygdomme? Hvilke faktorer har indflydelse på udviklingen af livsstilssygdomme? At eleven har fået den fornødne vejledning i et tæt samarbejde med andre faggrupper. Hvor får du informationer fra? Hvem kan du henvende dig til - hvilke faggrupper er dine samarbejdspartnere? Hvilken vejledning har du brug for? At eleven arbejder med at vejlede og motivere borgeren til at mestre eget liv og derved forebygger udviklingen af livsstilssygdomme Hvordan har du oplevet at borgerne mestrer deres livssituation forskelligt? 20

21 Hvad er der af forskellige mestringsstrategier? Ressourcer/belastninger hos dine borgere? Hvorledes har den enkeltes mestringsstrategier indflydelse på den sundhedsfremmende indsats? Hvorledes kan du støtte borgeren i at magte og mestre eget liv? Hvordan motiverer du borgeren? Hvad, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke? At eleven arbejder med at vejlede og motivere borgeren til at mestre eget liv og derved forebygger udviklingen af livsstilssygdomme Hvordan finder du frem til, hvilken vejledning borgeren har behov for? Hvordan kan du understøtte borgeren i at opøve/ bibeholde evnen til egenomsorg? Hvilken vejledning har borgeren behov for i forhold til at forbedre sundhedstilstanden? Hvilken betydning har borgerens livsstil? Hvad mener du, borgeren har behov for? Hvad efterspørger borgeren? Hvad nu, hvis det ikke er det samme? Hvad er livskvalitet for borgeren, og hvordan kan du medtænke dette ift. at arbejde rehabiliterende og sundhedsfremmende? Hvad betyder noget for borgeren? 21

22 6. Eleven kan ud fra en rehabiliterende tilgang selvstændigt planlægge, udføre og evaluere omsorg, praktisk hjælp og personlig pleje til borgere med fysiske, psykiske og sociale behov. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan arbejde rehabiliterende Hvad vil det sige at arbejde rehabiliterende? Hvad er det, der stiles mod? Hvad er din rolle i en rehabiliterende indsats? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde i en rehabiliterende indsats? At eleven kan identificere borgerens fysiske, psykiske og sociale behov Hvilke redskaber bruger du? Hvilken teori? Hvilke ændringer har du observeret i borgerens fysiske, psykiske, sociale tilstand? Hvad gør du, når du observerer der sker ændringer i borgerens tilstand? Hvordan vil du beskrive og dokumentere dette? Hvem henvender du dig til for at få hjælp, råd og vejledning? Hvornår gør du dette? Hvornår er ændringen akut opstået og hvornår er det noget du har observeret over tid? Hvad gør du? Hvilke symptomer reagerer du på? Hvordan påvirker en fysisk ændring borgerens psykiske tilstand? At eleven kender kommunens koncept med én borger-ét forløb og støtter op omkring de borgere, der deltager i dette At eleven følger hjemmetrænerteamet hos en eller flere borgere Hvad er én borger-ét forløb? Se evt. beskrivelsen på kommunens hjemmeside Hvad betyder det for borgeren? Lav evt. borgerens plan med SMARTE mål 22

23 7. Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre fysiske, sociale, kulturelle og kreative aktiviteter, og informere og vejlede om aktivitetstilbud, herunder inddrage netværk og frivillige ud fra borgerens interesser og behov og understøtte borgere/patienter i at træffe egne valg. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven indgår aktivt i at planlægge og udføre aktiviteter i kommunens aktivitetstilbud til borgerne, og i borgernes hjem Hvilke hverdagsaktiviteter er der hos dine borgere? Hvad ser du i hjemmet? Tager din borger selv initiativ? At eleven indgår aktivt i at motivere borgere til at deltage i aktiviteter Hvordan motiverer du borgeren til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet? Hvad hvis borgeren ikke vil? Hvorfor er det vigtigt for borgeren at være aktiv, i hjemmet og/eller ved at deltage i aktiviteter uden for hjemmet? Egenomsorg? Livskvalitet? Ensomhed? Obligatorisk opgave praktik 1B: (hvis du er i aktivitetspraktik) Aktivitetsanalyse Hvad er din rolle ved aktiviteter? Hvilke redskaber anvender du? Hvilke teorier- kommunikation, mestring? Er der forskel på hvad borgerne mestrer i og uden for hjemmet? Er du i aktivitetspraktik: lav aktivitetsanalysen, se beskrivelse under pkt At eleven kan vejlede og informere borgen om aktivitetstilbud, ud fra borgerens interesser og behov Kender du aktivitetscentre i kommunen? Hvad synes du om de tilbud der er? Skal borgeren visiteres til aktivitet? Kørsel? Hvilke netværk er der i kommunen? Hvordan er samarbejdet med de frivillige? Hvordan finder du ud af hvad borgerens interesser og behov er? Er du enig i borgerens valg? Hvordan vil du give informationerne? Hvem skal du henvise til? Hvor finder du informationer? Rehabiliteringscenter/sundhedscenter Frivillige organisationer Forløbsprogrammer. Kvalitetsstandard 23

24 8. Eleven kan selvstændigt forebygge smittespredning ud fra nationale og lokale retningslinjer og standarder for hygiejne, herunder særlige regimer og teknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende, kollegaer og frivillige herom. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven arbejder ud fra de hygiejniske principper Kender du smittekæden og afbrydelse af smitteveje? Hvad ser du i dit daglige arbejde, hos borgeren og blandt kollegerne? At eleven er opmærksom på egen personlig hygiejne At eleven kender kommunens retningslinjer for håndhygiejne og anvendelse af handsker. Hvilken betydning har din egen personlige hygiejne i dit daglige arbejde? Hvornår skal man bruge handsker? Hvilke handsker til hvilke procedurer? Hvor finder du retningslinjerne? Kender du de nationale retningslinjer? At eleven kan udføre sårpleje efter rene rutiner Hvad er forskellen på rene rutiner og steril teknik? Hvornår bruger du hvad? Hvem kan du spørge ved tvivl? Har du gennemført Kvalicare? At eleven er bekendt med steril kateteranlæggelse Hvordan anlægger du et sterilt kateter på henholdsvis en mand og en dame? Hvad skal du være opmærksom på? Hvilke kateter anlægger du - hvornår skal det skiftes? Skal det ordineres af lægen? Skal borgeren med KAD have en bevilling? Hvorfor skal der anlægges kateter? Hvad er RIK? Hvorfor gøres det? Hvordan? Hvorfor anlægges der ofte topkateter? Hvor finder du retningslinjer/procedurebeskrivelser? At eleven kan informere og vejlede borgere, pårørende, frivillige og kolleger om hygiejniske regimer og tiltag Hvornår er der behov for at du informerer borgeren/pårørende/kolleger om hygiejne? 24

25 Hvordan vil du gøre det? Hvordan sikrer du at vejledningen følges? At eleven kan følge/overholde særlige hygiejniske regimer og procedurer Obligatorisk opgave praktik 1A: Overholdelse af hygiejniske principper samt APV Kender du til smittefarlige infektioner, MRSA, clostridium, novo-virus? Er der særlige retningslinjer herfor i kommunen? Hvorfor er det vigtigt med procedurer i disse tilfælde? Hvordan beskytter du borgeren? Dig selv? 25

26 9. Eleven kan selvstændigt efter praktikstedets retningslinjer og efter delegation varetage medicinhåndtering, observere virkning/bivirkninger samt dokumentere og samarbejde med borger/patient i den medicinske behandling. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan varetage medicindosering efter kommunens retningslinjer, jvf. databasen. At eleven kan bestille den fornødne medicin. At eleven kender retningslinjer for modtagelse af ordinationer At eleven har kendskab til, hvornår der tilbydes medicinadministration, og hvornår borgeren skal have dosispakket medicin. At eleven kan anvende medicinmodulet i CARE/FMK Hvad er ordineret af hvem? Hvad må du dosere? Hvordan gør du det? Hvad med æskerne du hælder op i? Hvad gør du med restmedicin? Hvordan bestiller du medicin? Hvornår bestiller du medicin og hvornår gør borgeren det selv? Hvem henter det på apoteket? Kender du reglerne for håndkøbsmedicin? Hvornår skal du kontrollere den dosispakkede medicin? Hvorfor? Hvordan vil du gøre dette? Hvad skal du dokumentere? Hvor gør du dette? Hvorfor? At eleven kender sit kompetenceområde i forhold til medicinhåndtering At eleven kender og følger Viborg kommunes retningslinjer for elevers håndtering af medicin Kender du dit kompetenceområde som elev? Kender du Viborg kommunes retningslinjer for elevers håndtering af medicin? Hvor kan du finde dem? Hvad mener du om dem? At eleven kan varetage udlevering af medicin efter gældende retningslinjer, samt medvirke til at borgeren samarbejder omkring medicinindtag. Hvordan sikrer du dig, at borgeren får den ordinerede medicin? Hvis ansvar er det? Hvad gør du, hvis borgeren ikke vil have medicinen, eller ikke er i stand til at samarbejde? Hvornår er medicinen taget? Hvordan er retningslinjerne for medicinhåndtering i kommunen? Hvor kan du finde dem? P.N. medicin Hvad må du udlevere af P.N. medicin? Hvordan skal du dokumentere dette? At eleven reflekterer over hvor og hvornår, der er behov for at medicin låses ned i borgerens hjem Hvor anvender du orange boks og hvorfor? Må du uden videre låse borgerens medicin ned? Hvilke retningslinjer er der? 26

27 At eleven kan observere virkning/bivirkninger af den administrerede medicin Hvad er det, du doserer? Hvordan virker det og hvilke bivirkninger og interaktioner er der? Hvornår skal medicinen gives? Særlige forholdsregler? Hvilken dosis er anbefalet? Hvor søger du viden om medicin? Hvad observerer du hos borgeren? Og hvordan vil du beskrive dette? Hvornår og hvor ofte er der behov for observationer? Hvornår henvender du dig til en samarbejdspartner - læge eller sygeplejerske? At eleven kan informere borgeren om den administrerede medicin. Hvad vil du fortælle borgeren, om den medicin der er ordineret? Hvor mange informationer har borgeren brug for? Hvordan sikre du dig, at borgeren har forstået det du har informeret om? Hvad hvis borgeren ikke er i stand til at forstå informationerne? Kan du gøre brug af hjælpemidler? 27

28 10. Eleven kan etablere relationer, der skaber samarbejde med borgere/patienter, pårørende og frivillige, herunder kommunikere målrettet og anvende relevante kommunikationsformer. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan etablere en relation, der gør samarbejde muligt Hvordan etablerer du en relation? Hvilken betydning har relationen for kommunikationen? For samarbejdet? At eleven kan kommunikere professionelt og målrettet Hvordan vil du bruge kommunikationen som et redskab i dit arbejde? I hvilke situationer er det særligt vigtigt? Hvad betyder verbal/nonverbal kommunikation? Hvad er aktiv lytning? Hvordan gør du det? Hvorfor skal du anvende dette i mødet med borgeren? Hvordan kan du bruge spørgsmål og svar i din kommunikation? Hvordan vil du opnå færdighed i at kommunikere? Hvordan vil du bruge kommunikationen som et redskab i dit arbejde? Hvilke særlige udfordringer er der i kommunikationen f.eks. i plejen af borgeren med afasi eller demens? Hvad forstår du ved ligeværdig kommunikation? Hvordan forestiller du dig, at det kan gøres i praksis? Hvad skal du være opmærksom på i forhold til tavshedspligten når du kommunikere med borgeren og pårørende? Hvad er samtykke? Hvornår skal du have borgerens samtykke? At eleven i sin kommunikation tager udgangspunkt i modtagerens behov. Hvilke særlige udfordringer er der i kommunikationen f.eks. i plejen af borgere med demens eller en psykiatrisk problematik? Hvordan vil du begrunde din måde at kommunikere på ud fra borgerens behov? 28

29 At eleven har viden om og i praksis kan udvælge og anvende relevant kommunikationsform. Verbal/nonverbal kommunikation Aktiv lytning - Hvordan og hvornår anvender du dette? Hvordan kommunikerer du med en anerkendende tilgang? Hvordan kan du via din kommunikation støtte og hjælpe borgeren? Hvilken rolle spiller empati her? Hvilke kommunikationsmodeller kender du? At eleven gennem kommunikation kan følge op på samarbejdet med borgere, pårørende og frivillige Hvorfor er det væsentligt med opfølgning? Hvordan og hvornår vil du følge op? Hvordan får du evalueret på, om borgeren, pårørende eller frivillige har fået opfyldt behovet for eksempelvis information, vejledning og støtte? Opnåede du, det du ville med den anvendte kommunikationsform? Hvad har du lært af det? Hvad virkede, og hvad kunne gøres anderledes en anden gang? 29

30 11. Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegaer. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan vejlede modtageren med udgangspunkt i den enkeltes eller gruppens behov. Hvad vil det sige at vejlede? Pædagogiske overvejelser... Hvordan vil du vejlede kolleger - hvad vil du sige og hvad vil du medtænke i din planlægning? Vil du gøre brug af hjælpemidler - illustrationer, pjecer eller andet skriftligt, afprøvning/øvelser? Hvornår er der brug for vejledning? Hvem definerer behovet for vejledning? Hvordan identificerer du den enkeltes behov for vejledning? Vejleder du kolleger og borgere forskelligt? At eleven indgår aktivt i at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, for borgere Hvilke hverdagsaktiviteter er der hos dine borgere? Hvad ser du i hjemmet? Tager din borger selv initiativ? Kan borgeren lære at varetage forskellige opgaver i hjemmet og omkring egen pleje, på en ny måde? Hvordan vil du gribe det an? Formidlingsøvelse: Undervise/vejlede borgere i et aktuelt emne Er du i aktivitetspraktik: lav aktivitetsanalysen, se beskrivelse under pkt Kender du aktivitetscentre i kommunen? Hvad synes du om de tilbud der er? Skal borgeren visiteres til aktivitet? Kørsel? Hvordan motiverer du borgeren til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet? Hvad hvis borgeren ikke vil? Hvorfor er det vigtigt for borgeren at være aktiv, i hjemmet og/eller ved at deltage i aktiviteter uden for hjemmet? Egenomsorg? Livskvalitet? Hvad er din rolle ved aktiviteter? Hvilke redskaber anvender du? Hvilke teorier- kommunikation, mestring? Er der forskel på hvad borgerne mestrer i og uden for hjemmet? 30

31 At eleven indgår aktivt i at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, for kolleger Formidlingsøvelse: Undervise/præsentere et fagligt emne som du gerne vil drøfte med dine kollegaer eller Hvilke pædagogiske aktiviteter kan det være? Hvilke metoder vil du bruge? Pædagogiske og didaktiske overvejelser Er der forskel på at vejlede borgere og kolleger? Hvilke? Hvordan vil du fremlægge eksempelvis problemstillinger ved egne borgere i teamet? 31

32 12. Eleven kan kommunikere på en måde der, under hensyntagen til egen og andres sikkerhed, understøtter borgere og patienters integritet og selvbestemmelse i forbindelse med konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven får kendskab til hvilken voldspolitik der er på arbejdspladsen/i kommunen. At eleven får kendskab til reaktionsmønstre og mekanismer. Hvordan kommunikerer og handler du hensigtsmæssigt, så der ikke provokeres til vold? På hvilken måde kan du være med til at forebygge en voldsepisode? Hvordan undgår du at optrappe en konflikt? Hvad gør du, hvis du eller en kollega bliver udsat for fysisk eller psykisk vold? At eleven kan handle voldsforebyggende og er bevidst om egen rolle i forhold til at passe på sig selv og andre. Hvilken voldspolitik er der i kommunen? På hvilken måde kan du være med til at forebygge voldsepisoder? Hvordan undgår du at optrappe en konflikt? Hvilken betydning har dit kropssprog? Kan du aflæse borgerens kropssprog? Hvad kan være tegn på vrede? Hvad er det værste der kan ske? Hvor ofte sker det? Hvad gør du, hvis du eller en kollega bliver udsat for fysisk eller psykisk vold? Hvor er dine grænser? At eleven er opmærksom på borgerens integritet og selvbestemmelse Hvordan håndterer du magtanvendelse i relation til dine borgere? Hvad må du? Hvad skal du? Hvorfor bruger man magtanvendelse? Hvad kan konsekvenser være? Hvornår bestemmer borgeren selv, og hvornår tager du over? At eleven har kendskab til indberetninger. Hvad skal indberettes? Hvordan gør man det? Hvem indberetter? 32

33 At eleven kender til standarder ved fysisk/psykisk vold på arbejdspladsen Hvad forstås ved en voldsom episode? Hvordan reagerer du, hvis du kommer ud for eller overværer en voldsom episode? Hvor kan du søge hjælp? Kender du konflikttrappen? Hvordan skærmer du andre borgere mod voldsomme episoder? Kender du arbejdsmiljøkonsulenten på dit praktiksted? Hvad er arbejdsmiljøkonsulentens opgaver? At eleven får kendskab til hvilke retningslinjer der er i forbindelse med kriseberedskab. Har du udfyldt en nødkuvert / et ambulancebrev? Hvor kan du finde disse? Hvad skal de bruges til? Ved du hvor beredskabsplanen er? Har du læst den? Hvad med brandinstruks? 33

34 13. Eleven kan selvstændigt kommunikere og dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer med henblik på at understøtte patientsikre overgange og kontinuitet i det samlede borger/patientforløb og øge den borger-/patientoplevede kvalitet. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven både mundtlig og skriftligt kan anvende og udtrykke sig med relevant fagsprog, som forstås af andre fagprofessionelle. Hvor og hvordan bruger du fagsprog? Hvilke faglige begreber skal du som social og sundhedsassistent kunne anvende? Hvordan kan du argumentere for dine observationer og vurderinger ud fra faglige kriterier og standarder? Hvordan vil du formidle borgerens egne meldinger videre til andre fagprofessionelle? Hvordan taler I om faglige begreber i teamet? Forstår alle i teamet det samme fagsprog? At eleven kan oversætte faglige begreber til hverdagssprog i dialogen med borgeren. Hvordan vil du oversætte fagsproget til hverdagssprog? Eksempelvis videregive lægens ordinationer til borgeren. At relevante informationer og observationer dokumenteres og videregives i primær sektor. Hvad skal dokumenteres? Hvor og hvordan? Kan du anvende kommunens pleje- og omsorgssystem CARE? Obligatorisk opgave praktik 1B: Dokumentationsopgave Hvem skal have informationen? Hvorfor? Er det vigtigt? Hvordan sikrer du at relevante samarbejdspartnere får informationen? Hvad dokumenterer du henholdsvis i journal og handleplan? Hvad med tavshedspligten? At kunne dokumentere og videregive relevante informationer til fagpersoner i andre sektorer. Hvordan overholder du tavshedspligten? Har borgeren givet sit samtykke? Hvad har du pligt til at oplyse? Hvordan foregår kommunikationen med andre sektorer? Til hvem og om hvad kan det være relevant at videregive informationer? 34

35 Hvad med tavshedspligten? At medvirke til at sikre kontinuitet i overgange i behandlingssystemet for borgeren. At eleven kender praktiske og faglige bindeled i sammenhængende forløb. Hvordan kan du gøre dette? Hvad er din rolle? Hvornår tager du kontakt til eksempelvis visitation, sygehusafdeling, terapeuter og egen læge? Hvordan sikrer du sammenhæng og kontinuitet for borgeren ved indlæggelse/udskrivelse og behandling? Hvad skal der til, for at borgeren oplever forløbet som sikkert og professionelt? Hvad skal der til, for at borgeren føler sig tryg? At kende forløbsprogrammer for den borgerrettede forebyggelse. Hvad er et forløbsprogram? Hvor kan du finde dem? At kende til samarbejdsaftaler mellem primær og sekundær sektor. Hvornår er samarbejdsaftalen relevant at bruge? Hvad kan du finde af oplysninger heri med henblik på at sikre sammenhængende forløb for borgeren? 35

36 14. Eleven kan selvstændigt koordinere og tilrettelægge eget og andres arbejde samt understøtte og indgå i teamsamarbejde omkring opgaveløsning med borgerens/patientens mål for øje. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven deltager i de koordinerende opgaver omkring borgeren Hvad finder du let? Hvad har du brug for hjælp til? Er der faste procedurer ved indlæggelse og udskrivning fra sygehuset? At eleven indgår i teamsamarbejdet Hvad vil det sige at arbejde i team? Hvad skal du tænke på? Er det let? At eleven tilrettelægger eget og andres arbejde i teamet At eleven varetager de administrative opgaver omkring borgeren Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere skal du tænke på i den forbindelse? Hvordan er det at tilrettelægge andres arbejde? Dit eget? Hvilke opgaver? At eleven følger op på det, der er sat i gang Hvornår evaluerer du? Sammen med hvem? Hvad og hvor dokumenterer du? 36

37 15. Eleven kan koordinere og indgå i samarbejdet om en borgers/patients behov for tværprofessionel og tværsektoriel indsats, herunder selvstændigt indlede, afslutte og dokumentere en social- og sundhedsfaglig ydelse i relation til modtagelse, indlæggelse, udskrivning og hjemkomst. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven medvirker ved koordinering og planlægning af en sundhedsfaglig ydelse til en borger Hvad er en sundhedsfaglig ydelse? Er der forskel på en sundhedsfaglig ydelse i kommunen og i sygehusregi? Hvordan koordinerer man? Hvad koordinerer man? Hvem bestemmer hvilken sundhedsfaglig ydelse, borgeren har behov for? Hvor finder du oplysninger om det? At eleven indgår i samarbejdet tværprofessionelt og tværsektorielt Hvad betyder tværprofessionelt? Tværsektorielt? Hvilken betydning har det for borgeren? Hvorfor er det vigtigt at samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt? Hvem samarbejder? Hvad mener du om ambulant behandling? Hvad mener du om accelererede patientforløb? Hvilken betydning har det for borgeren? At eleven kan modtage en ny borger i primær sektor, praktisk som administrativt. Hvor søger du viden om den konkrete borger, og hvilken hjælp du skal sætte i gang? Er der forskel på, om borgeren er nyudskrevet fra sygehuset, eller er blevet svagere i eget hjem? Hvem skal du samarbejde med? Hvilke administrative procedurer skal du varetage både før og efter besøget? Hvordan foregår det første møde? Hvad er væsentligt at medtænke? Hvilke praktiske ting skal være i orden i hjemmet? Hvilke aftaler skal laves med borgeren? Hvad skal du tale med borgeren om? 37

38 Hvad hvis du ikke kan kommunikere med borgeren? Skal der oprettes handleplaner? Hvad er dit kompetenceområde? Kan du vare alle opgaver i forbindelse med dette? Hvilke retningslinjer er der på dit praktiksted? At eleven kan medvirke ved indlæggelse af en borger, akut som planlagt Hvem kan indlægge en borger? Hvad er dit kompetenceområde? Kan du vare alle opgaver i forbindelse med dette? Hvem skal informeres? Hvad og hvor skal du dokumentere? Hvilke retningslinjer er der på dit praktiksted? At eleven kan afslutte en sundhedsfaglig ydelse. Hvilke praktiske såvel som administrative opgaver skal du varetage i forbindelse med at en ydelse afsluttes? Hvordan dokumenteres i journal og handleplan i CARE? Hvordan argumenterer du for at en ydelse skal afsluttes? Hvad hvis borgeren ikke er enig? Hvad taler du med borgeren om? Hvilke retningslinjer er der på dit praktiksted? 38

39 16. Eleven kan selvstændigt udføre sygepleje med anvendelse af teknologi og retningslinjer, der tager udgangspunkt i erfaringsbaseret viden og evidens. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven udfører sygeplejehandlinger med anvendelse af de korrekte retningslinjer og den rette teknologi Hvorfor er der retningslinjer for f.eks. sygeplejehandlinger? Hvem laver retningslinjerne? Hvor finder du dem? Hvordan arbejder du med retningslinjerne? Hvad ser du på dit praktiksted? At eleven kender kommunens vision inden for velfærdsteknologi Hvornår kan/skal man anvende velfærdsteknologi Hvem bestemmer det? Hvad skal du være opmærksom på i forhold til borgeren, når der anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler Hvad mener du om det at anvende velfærdsteknologi til praktiske opgaver? Til sygepleje? At eleven arbejder ud fra kommunens erfarings- og evidensbaserede retningslinjer Hvad betyder evidens? Hvor finder du kommunes retningslinjer for f.eks. sygeplejehandlinger? Kender du databasen? At eleven introduceres til de velfærdteknologiske hjælpemidler, der anvendes i kommunen At eleven lærer at bruge de velfærdsteknologiske hjælpemidler, så det er sikkert for borgeren og eleven selv Hvordan får du fat i hjælpemidlerne- kan du bare bestille dem? Hvem er ressourcepersoner? Hvem vedligeholder de velfærdsteknologiske hjælpemidler? Hvor kan du få instruktion i brug af de velfærdsteknologiske hjælpemidler? At eleven kender kommunens retningslinjer for anvendelse af velfærdsteknologi Kender du retningslinjerne? Hvor kan du finde dem? Hvem kan du spørge? 39

40 17. Eleven kan støtte op om udviklingen af god praksis for kvalitetssikring og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kender kommunens praksis for kvalitetssikring Hvad er kvalitetssikring? Hvordan arbejder du med det? Hvor finder du de gældende procedurer? Hvordan sikrer du god praksis? Hvordan arbejder du tværprofessionelt med kvalitetssikring? At arbejde med Viborg kommunes kvalitetsstandard. Kender du kommunens kvalitetsstandard? Hvor finder du den? At handle ud fra gældende procedurer for patientsikkerhed. At anvende databasen Hvad er patientsikkerhed? Hvor finder du de gældende procedurer? Hvordan arbejder du tværprofessionelt med patientsikkerhed? Kender du Patientsikker kommune? Anvender du kommunens database? At reflektere over hvornår og hvorfor der sker utilsigtede hændelser og kunne indberette disse. Hvad er en utilsigtet hændelse? Hvor indberetter man en utilsigtet hændelse? Hvor bliver den sendt hen? Hvad er formålet med at indberette en utilsigtet hændelse? Hvad står der i Sundhedsstyrelsens gældende vejledning? Hvad betyder en utilsigtet hændelse for borgeren? For personalet? Skal borgeren vide, at der er sket en utilsigtet hændelse? 40

41 18. Eleven kan forholde sig kritisk til og understøtte udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder udføre forflytninger samt vurdere pladsforhold under overholdelse af arbejdsmiljøreglerne og anvendelse af velfærdsteknologi. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven kan anvende hensigtsmæssige/korrekte ergonomiske arbejdsstillinger At eleven deltager i forflytningsundervisning At eleven kender og anvender principper i forhold forflytning, lejring og vending Kender du dine egne ressourcer og begrænsninger? Hvad gør du selv for at undgå arbejdsskader? Hvem er din forflytningsvejleder? Hvilke overvejelser gør du inden en forflytning i forhold til borgeren og dig selv? Kender du brugsaftalen? Må man lifte alene? Bliver hjælpemidlerne på dit praktiksted anvendt korrekt? Hvordan lejrer du en borger korrekt, så både borger og du selv udgår skader? Hvordan forflytter du en borger korrekt? Hvad ser du på praktikstedet? Hvad ser du i borgerens hjem- er der de hjælpemidler, der er brug for? Er der plads til at arbejde korrekt med forflytninger og hjælpemidler? Løse tæpper? At eleven kender til APV Obligatorisk opgave praktik 1A: Overholdelse af hygiejniske principper samt APV Hvem laver APV? Hvorfor er det vigtigt? At eleven forholder sig til fysisk og psykisk arbejdsmiljø Hvad vil et godt fysisk arbejdsmiljø sige? Hvad vil et godt psykisk arbejdsmiljø sige? Er der retningslinjer for fysisk og psykisk arbejdsmiljø? Hvor kan du finde disse retningslinjer? Hvad er det for retningslinjer? Kender du kommunens værdigrundlag? Mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod. 41

42 Hvorfor skal der være et værdigrundlag? Hvad skal der til for, at du trives? Hvordan kan du medvirke til, at du og dine kollegaer har det godt? At eleven kender til arbejdsmiljøreglerne Kender du arbejdsmiljøreglerne i Viborg kommune? Hvor kan du finde viden om det? Hvad ser du på dit praktiksted Hvem er arbejdsmiljørepræsentant på dit praktiksted?? Hvad er arbejdsmiljøkonsulentens opgaver? At eleven kan rekvirere, anvende og aflevere hjælpemidler, evt. i samarbejde med kommunens ergoterapeuter Kan man bare bestille hjælpemidler? Hvem kan du spørge om råd? Hvordan introducerer du borgeren til hjælpemidlet? Hvad hvis de ikke ønsker faste hjælpemidler i deres hjem? At eleven kender kommunens vision inden for velfærdsteknologi Hvornår kan/skal man anvende velfærdsteknologi Hvem bestemmer det? Hvad skal du være opmærksom på i forhold til borgeren, når der anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler Hvad mener du om det at anvende velfærdsteknologi til praktiske opgaver? Til personlig pleje og sygepleje? At eleven introduceres til de velfærdteknologiske hjælpemidler, der anvendes i kommunen Hvordan får du fat i hjælpemidlerne- kan du bare bestille dem? Hvem er ressourcepersoner? At eleven lærer at bruge de velfærdsteknologiske hjælpemidler, så det er sikkert for borgeren og eleven selv Hvem vedligeholder de velfærdsteknologiske hjælpemidler? 42

43 19. Eleven kan reflektere over og træffe kvalificerede valg i forhold til etiske og faglige dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, fx forhold som tavshedspligt, magtanvendelse, patientrettigheder, omsorgspligt og hensyn til borgerens/patientens livskvalitet. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven reflekterer både mundtligt og skriftligt over etiske dilemmaer, du møder i dit arbejde i ældreplejen. Hvad er etik? Hvor er der umiddelbart ikke et rigtigt og forkert svar? Hvad har du oplevet og stået i af dilemmaer? Hvordan påvirkede det dig? At eleven agerer som professionel sundhedsperson Hvad vil det sige at være professionel? Hvordan agerer du professionelt? Er det svært? Hvad er forskellen på empati og sympati? At eleven overholder tavshedspligten Hvad betyder det at have tavshedspligt? Hvorfor skal man overholde tavshedspligten? Hvad sker der, hvis du ikke overholder tavshedspligten? Hvad hvis du oplever andre bryde tavshedspligten? Har du prøvet at bryde tavshedspligten? At kunne redegøre for og være bevidst om borgerens rettigheder, når en pågældende opgave løses. At være bevidst om livskvalitetens betydning for borgeren At arbejde med Viborg kommunes kvalitetsstandard. Kender du borgerens rettigheder? Skal borgerens rettigheder altid respekteres? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem bestemmer hvad der er livskvalitet for borgeren? Hvad, hvis du ikke er enig? Hvad er magtanvendelse, og hvad er omsorgspligt? Kan magtanvendelse være nødvendigt? Hvad stiller du op med dilemmaet mellem omsorgspligt og magtanvendelse? Kender du kommunens kvalitetsstandard? Hvor finder du den? 43

44 20. Eleven kan planlægge og redegøre for eget arbejde og kompetenceområde som autoriseret sundhedsperson i overensstemmelse med relevant lovgivning og andres kompetenceområder. Målet nås ved: Bemærkninger/evaluering Refleksion (hvad/hvordan)? At eleven er bevidst om, kan redegøre for og arbejde inden for sit kompetenceområde som social og sundhedsassistent. Hvilke kompetencer har du som assistent? Hvor finder du kompetencebeskrivelse for SOSU-assistenter i Viborg kommune? Hvilke opgaver kan overdrages til en social- og sundhedshjælper, og hvornår skal opgaven varetages af en sygeplejerske? Hvordan uddelegeres/overdrages en opgave? Hvad sker der, hvis du overtræder din kompetence? Hvad vil det sige at være autoriseret? At eleven har kendskab til kollegers kompetenceområde Kender du dine kollegers kompetencer? Hvordan finder du ud af det? At eleven har kendskab til relevante love Hvilke relevante love? Hvor finder du lovstof? Kender du kommunens kvalitetsstandard? 44

45 12. Undervisning Undervisningstimer/dage er et tilbud til SOSU-assistentelever i praktik i Viborg Kommune og foregår i arbejdstiden. Oversigten over tidspunkt og sted for undervisningen kan ses på Viborg kommunes intranet, udleveres på praktikstedet eller bliver tilsendt. Der er som hovedregel ingen forplejning i forbindelse med undervisningen. Undervisning i CARE, kommunens dokumentationssystem, på PC eller MobilCare foregår på det enkelte praktiksted, og varetages af vejleder og/eller nøgleperson. Undervisning i praktik 1A: Forflytningskursus: Gennemgang af teori omkring forflytningsteknik Orientering om APV Brugsaftaler og retningslinjer for fald Afprøvning af forflytningssituationer, herunder anvendelsen af hjælpemidler Hørenedsættelse og praktisk omgang med høreapparater: Betjening af høreapparater Fejlfinding og vedligehold af høreapparater Ørets opbygning Forskellige typer af høretab, og deres konsekvenser for den hørehæmmede Psykologiske konsekvenser af høretab, samt kommunikation med hørehæmmede Demens: Kort gennemgang af de mest almindelige demenssygdomme, Alzheimers - vaskulær - frontallaps - blandingsdemens. Samværsregler, kommunikation - adfærd - socialzone - pleje - omsorg. Få samarbejdet til at lykkedes, så borgere med demens undgår nederlag. Særlige ønsker fra deltagerne. Hvordan samarbejder vi med udad reagerende beboere så de undgår nederlag. Undgå magtanvendelse, prøv til, træk dig, prøv igen.. Undervisning i ernæring: Præsentation af Madservice Viborg Hvilke opgaver løses hvor, i forhold til mad og måltider Kendskab til ernæring til ældre Kendskab til at ernæringsindsatsen sker som en tværfaglig indsats både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Smage på maden og have en dialog om oplevelsen 45

46 Undervisning i praktik 1B: Forflytningskursus for merit-elever: Se indhold under praktik 1A Introduktion til teknologi i Viborg Kommune: Demonstration og afprøvning af velfærdsteknologiske hjælpemidler Konsulenter fra det velfærdsteknologiske team underviser Undervisningen foregår på hjælpemiddelservice, Ålandsvej 4, 8800 Viborg Kontinens: Opsummering anatomi og fysiologi - urinveje samt mave/tarm systemet Typer af inkontinens - behandling, særkende Kontinenssygeplejerskens funktion Udredning Kateter Instrukser 112 serviceloven Kontinensfysioterapeutens undervisning: o Bækkenbundens funktion o Hvad er vigtigt i forhold til forskellige inkontinensformer o Kommunens tilbud o Afprøvning af øvelser Sårpleje: Organisering af sårplejen i Viborg Kvalicare brug af e-learning Kvalitetsstandarder Social og sundhedsassistentens samarbejde med kommunens sårsygeplejersker 46

47 UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIKUDDANNELSEN (Udarbejdes i samarbejde med vejlederen) Navn Mine aftaler med praktikken vedr. praktikforløb Mine aftaler med praktikken vedr. vejledning og vejledningssamtaler Faglige mål Som jeg vælger at arbejde særlig målrettet med og hvorfor og hvordan Personlige mål Som jeg vælger at arbejde særlig målrettet med og hvorfor og hvordan Særlige styrkesider, som vil gavne mig under uddannelsen. Hindringer, jeg vil være opmærksom på i forhold til at gennemføre uddannelsen Dato Underskrift elev Dato Underskrift praktikvejleder 47

48 REVISION AF UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIKUDDANNELSEN (Udarbejdes i samarbejde med vejlederen) Navn Evaluering af faglige mål Faglige mål Som jeg vælger at arbejde særlig målrettet med og hvorfor og hvordan Evaluering af personlige mål Personlige mål Som jeg vælger at arbejde særlig målrettet med og hvorfor og hvordan Andet Herunder evt. ændringer af aftaler Dato Underskrift elev Dato Underskrift praktikvejleder 48

49 Uddannelseskonsulent Eva Pedersen 49

50 VEJLEDNING TIL HÅNDTERING AF PASS-ERKLÆRINGER GÆLDENDE FRA Vejlederen finder Hjælpeskema og PASS erklæring via linket 2. Hjælpeskema og PASS erklæring udfyldes elektronisk 3. Underskrives med digital signatur og sendes på mail til - SOSU-skolens mail adresse: skive@sosu-stv.dk - Elevens mail - Vejlederens mail -Uddannelseskonsulentens mail evp@viborg.dk ELLER 1. Hjælpeskema og PASS erklæring printes ud underskrives indscannes og sendes på mail til: - SOSU-skolens mail adresse: skive@sosu-stv.dk - Elevens mail - Vejlederens mail -Uddannelseskonsulentens mail: evp@viborg.dk 50

51 Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret, avanceret) eleven har nået i forhold til hvert enkelt praktikmål. I feltet Bemærkninger kan markeringen uddybes med forskellige forklaringer, fx at praktikstedet ikke har nået at arbejde med et bestemt mål, at eleven skal arbejde med et bestemt emne tilbage på skolen eller i næste praktikperiode, eller måske at eleven er nået længere end forventet. Ved afslutning af sidste praktikperiode skal alle praktikmål være nået på avanceret niveau. Hjælpeskemaet kan udfyldes på papir eller elektronisk og vedhæftes praktikerklæringen. Begge dokumenter udleveres til eleven og til skolen. Hjælpeskemaet kan også gemmes i Elevplan.dk. Herfra har eleven, skolen og praktikstedet/erne adgang til oplysningerne. Se uddybende vejledning om praktikerklæring, hjælpeskema og præstationsstandarder her: Uddannelsesordning for social- og sundhedsassistentuddannelsen, af 1. januar 2017