Pædagogisk Læreplan for Sydbyens Dagtilbud

Transkript

1 Børnehaven Hyldgård & Daginstitutionen Lægdsgård Beliggenhed Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og SFO. Daginstitutionen Lægdsgård er placeret i udkanten af Ikast. Vi har til huse på en gammel slægtsgård fra Fysiske rammer Børnehaven Hyldgård: Har til huse i en almindelig institutionsbygning med en stor indhegnet legeplads, hvor barnet både har mulighed for at blive stimuleret motorisk og lege ugenert med børn fra egen og den anden gruppe. I børnehaven Hyldgård arbejder vi bevidst med motorik, fordi det for os er det fundamentale i barnets udvikling. Vi har den pædagogiske tilgang, at motorik en nødvendig byggesten for barnets fysiske og psykiske trivsel og udvikling, da vi i vores pædagogiske arbejde oplever, at barnets færdigheder afhænger af dets grundmotorik. Vi oplever, at når barnets grundmotoriske færdigheder er på plads, har det overskud til at være et glad barn, som kan have det sjovt og søge nye udfordringer og eksperimenterer, med bevægelse. På baggrund af disse pædagogiske observationer og refleksioner er både inde og uderummet bygget op således, at barnet har mulighed for at udfordre og eksperimentere med dets bevægelsesmuligheder Lægdsgård: Har til huse på en firlænget gård med stuehus (børnehaven) og tre længer (værksteder og depot). Vi har m2 og to små søer. Store gamle træer og en gammel have. Se Hvem er vi Hyldgård: Børnehaven Hyldgård blev etableret 1. maj 1979 i en ny bydel i Ikast kommune, hvor der den gang skulle være beboelse, institutioner og skole. Børnehaven Hyldgård er normeret til 72 børnehavebørn. I Børnehaven Hyldgård arbejder vi i grupper, som består af Fiduser og Bobler. Vores pædagogiske overvejelser omkring den praksis har skabt en hverdag, hvor der er større samarbejde, således at alle ressourcer er til rådighed for både hverdagens spontane og planlagte pædagogiske aktiviteter. På tværs af gruppen bliver der dannet legegrupper, som er sammensat på baggrund af pædagogiske overvejelser for at tilgodese det enkelte barn. I legegruppen bliver bl.a. lavet alderssvarende pædagogiske aktiviteter, taget på busture ud af huset (hvor det er muligt at komme længere omkring, opsøge andre egne og få andre naturoplevelser ved skov og sø),gå en tur i nærmiljøet og benytte de offentlige legepladser m.m. Derudover har hver gruppe en fast udedag, hvor den anden gruppe har mulighed for at 1

2 udnytte den frie plads i inderummet til en mindre lege gruppe. I børnehaven Hyldgård arbejder vi foruden motorik også bevidst med musik, som for os ledsages til den motoriske udvikling. Vi har en tromme til hvert barn, samt andre musikinstrumenter og sangbøger på hver stue. Vi holder dagligt samling på stuerne, hvis indhold er sang, musik, rim og remser og bevægelse. Derudover holdes der en gang om ugen musikgruppe på Hoppe-Loppen, på tværs af grupperne, hvor der gøres brug af sang, musik, rim og remser, bevægelseslege og musikinstrumenter. Ved særlige lejligheder holder vi fællessamling for alle børn og voksne i børnehaven, hvor vi synger, hopper og danser. I børnehaven Hyldgård er der 11 kompetente medarbejdere, som udviser en stor pædagogisk faglighed. Foruden de fastansatte har vi på nuværende tidspunkt en fleksjobber og to personer i aktivering. Ligeledes har vi også et tæt samarbejde med Ikast pædagogseminarium, hvor vi modtager lønnet studerende fra. Lægdsgård: Lægdsgård er skabt i 2000 og er en børnehave normeret til 60 børn. Vi er en udebørnehave, ikke af nød, men som et bevidst pædagogisk valg. Vi har en stor firlænget gård fra 1877, 5 tdr. land og vi har dyrehold. Lægdsgård er et åbent sted, hvor der hvert år er ca besøgende både i og udenfor åbningstiden. Vi har overnatningsfaciliteter (Shelters) til 30 personer som bruges af institutioner, skoler og privatpersoner. Vores overvejelser omkring den pædagogiske praksis skabte en hverdag, hvor vi ikke er gruppeopdelt, men hvor alle ressourcer er til rådighed for spontanitet og arbejde i smågrupper. Personalet har fokus på det enkelte barns behov og sammensætter grupper ud fra pædagogiske overvejelser med udgangspunkt i at skabe de rammer, som tjener det enkelte barns udvikling bedst med respekt for fællesskabet. Vi tager i skoven med halvdelen af børnene hver uge. I skoven oplever børnene at der er ro. Der er intet, der forstyrrer, og det er kun hvad vi kan finde på, som sætter grænsen. Der er opdagelsesture, svampeture, hulebyggeri, historiefortælling og meget mere. Børnene kan ligge og flyde i en hængekøje, snitte en pind, tage vilde ture i svævebanen eller få læst højt fra opslagsbøgerne om, hvad det er de har fundet Der er plads til at være sig selv enten alene eller sammen med andre, og det er kun fantasien, som kan være bremsende for udfoldelsen. Netop fællesskabet er omdrejningspunktet for skabelse af hverdagen på Lægdsgård, det omfatter børn, ansatte og forældre. Alle har en andel af den virkelighed som findes på Lægdsgård. Det er normalt, at forældre er med i hverdagen og på den måde bidrager til at skabe sammenhæng med hjem og institution. Vi laver blandt andet overnatning for de ældste børn. Vi har vores Børnemusikfestival og forskellige arbejdsdage, igen med det formål at skabe de bedst mulige relationer mellem de voksne. 2

3 Læring og didaktiske overvejelser Læring Hyldgårds og Lægdsgårds læringssynn Hyldgård og Lægdsgårdd bygger sit pædagogiske virke på en forståelse af, at al udvikling sker gennem menneskelige relationer. De mennesker, som har deres daglige gang i Hyldgård og Lægdsgård, er med til at skabe udvikling for både det enkelte menneske og for institutionerne. Samtidigt er vi bevidstee om, at vi gennem sproget kan skabe og forandre verdenen ved at tale om den på en anden måde. I sammenspil skaber vi vores forståelse af den virkelighed, som vi er en del af. Det at vi tager udgangspunkt i den social konstruktivistiske tankegang synliggøres i dagligdagen ved opfattelsen af at alt skabes i relationer og i interaktionerne mellem de forskellige aktører i Hyldgård og Lægdsgård. Vores læringssyn tager udgangspunkt i Illeris læringsstrekant, at al læring er et samspil mellem indhold, drivkraft og samspil. Men også hans opfattelse af at uden fællesskab er læring ikke muligt, og at al læring skal have en kropslig forankring. Den kropslige forankring for læring er vigtig i forståelsen af tilrettelæggelsen af dagligdagen i Hyldgård og Lægdsgård, og den måde hvormed de pædagogiske rum er tilrettelagt. De pædagogiske læringsrum skal være meningsfulde, motiverende og inkluderende. Tilgangen skal være anerkendende, respektfuld og præget af positiv kommunikation. De voksne skal være bevidste om deres positionering for at være gode rollemodeller De voksne skal optræde med respekt for forskellighed og være imødekommende for børnenes individuelle læringsstile. 3

4 Læring og pædagogik Legen er barnets vigtigste aktivitet og har stor prioritet hos os. Det er i legen, barnet får mulighed for at prøve egne og andres grænser af, fordybe sig, bruge fantasien og styrke den sociale adfærd i samspil med andre. Hyldgård / Lægdsgård skal være et sted, hvor der er masser af muligheder for at lege under flere forskellige former, både i store og små grupper. Hvor alle får mulighed for at udforske livet og få lært de sociale spilleregler at kende. Der er trygge og enkle regler og rammer, som alle kan overskue og udfolde sig under. Der er en masse traditioner og aktiviteter på tværs af stuerne og aldersgrupperne, så alle får et nært kendskab til hinanden. Vi fordyber os i de enkelte temaer igennem projektarbejde på tværs af børnegrupperne. Barnesynet Når barnet fødes, er det kompetent, socialt, nysgerrigt, eksperimenterende, skabende og kommunikerende. Barnet er i tiden op til 6 års alderen i en rivende og stadig udvikling både i forhold til de personlige og de færdighedsmæssige kompetencer. Alle børn er forskellige og har forskellige ressourcer. Det betyder, at vi skal se barnet, som det er, udvise særlige hensyn, give det kærlighed, omsorg, udfordringer, anerkendelse, nærvær, oplevelser, succes, muligheder, tryghed, sociale oplevelser, klare rammer og give rum for udvikling på alle områder. Barnets læring sker primært gennem legen, hvor man selv er deltagende, og hvor der imiteres, konstrueres og eksperimenteres. Vi er her som voksne de positive spejle. I det øjeblik, vi tror på barnet og viser det tillid, lærer det og vokser. Hvis vi tager muligheden fra barnet, tager vi også initiativet fra det. Hvis barnet behandles som stærkt så bliver det stærkt. Hvis barnet behandles som kompetent så bliver det kompetent. Læringssyn: børnene har en aktiv rolle i egen udvikling og læring vi udviser respekt for, at børnenes dominerende virksomhed er legen vi anerkender børnene som unikke personer med hver deres særlige ressourcer børnene mødes af anerkendende voksne, som understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings og læringsmuligheder. børnene mødes af voksne, som arbejder ud fra, at børnenes koncentration er forskellig men i stadig udvikling børnenes sociale samspil understøttes gennem de voksnes prioritering af nære relationer der er tæt samarbejde mellem personalet og forældrene Der kan ske læring når barnet: føler sig godt tilpas og er tryg oplever anerkendelse, nærvær og ligeværdighed er friskt og udhvilet får erfaringer med at forfølge en ide, et behov eller et spørgsmål får tid bliver udfordret i forhold til mange forskellige kompetencer 4

5 ved egen aktive indsats gør erfaringer får mulighed for at eksperimentere får mulighed for skabe sammenhænge og får indsigt møder andre børn i samme og i forskellige aldre Læringsmiljø Derudover er det vigtigt, at de miljøer børnene færdes i, giver mulighed for at stimulere og skærpe deres nysgerrighed, så de får lyst til at undersøge, afprøve og videreudvikle legen/aktiviteten. Læringsmiljøet har stor betydning for læring. Vi skaber rum for omsorg, anerkendelse og balance mellem tryghed og udfordringer. Der skal være tid og plads til leg, til at udfolde, udforske og fordybe sig. Det er i alle hverdagens facetter og områder, at børnene lærer. Læreprocesser foregår: når mennesker mødes, børn/børn, børn/voksne og gruppen i måden vi er sammen på i de miljøer vi færdes i Læringsforståelse: børns læring foregår alle steder læring sker gennem leg læring sker når barnet undersøger og eksperimenterer læring skabes af børnene selv læring sker via gentagelser læring sker via krop og sanser læring sker i relationer mellem mennesker læring er forskellig for piger og drenge børnene lærer hele tiden af hinanden planlagte forløb kan være meget lærerige og udviklende Der findes to former for læring den uformelle den formelle I både den uformelle og formelle læring er det den voksne, der har ansvaret for at skabe rammer, så barnet kan tilegne sig viden og færdigheder. Den voksne skal vise begejstring, observere, være nysgerrig og understøtte udviklingen af legen, ved også at vurdere om vi skal: Gå foran Gå ved siden af Gå bagved 5

6 De 3 læringsrum Børn har ringe indflydelse på form og indhold Børnene har høj indflydelse på indhold og form De voksne har høj grad af indflydelse på form og indhold 1. læringsrum Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. 2. læringsrum Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over indretningen. Den uformelle er en del af hverdagens lege og gøremål, f.eks. når børnene iagttager efterligner, og er i samspil med andre. Den formelle er bevidste planlagte aktiviteter med fastlagte mål, med det henblik at øge børnenes forståelse og kendskab til emnet. Børn lærer på mange forskellige måder og i forskellige læringsmiljøer. Aktiviteterne og udviklingen skal tilrettelægges så de udfordres på alle intelligenser. Personalet: For at skabe muligheden for skabelsen at de ovenstående læringsrum, er det vigtigt at personalet har opmærksomhed på deres tilgang til børnene og til hinanden, stemningen og tonen i huset, indretningen af de fysiske rammer, måden vi organiserer hverdagen og aktiviteterne på, de aktiviteter og metoder vi vælger og måden hvorpå vi bruger de faglige og menneskelige ressourcer i personalegruppen. 6

7 Social integration (inklusion) I dagligdagen på Hyldgård og Lægdsgård er det vigtigt at der skabes rammer, som muliggør at den enkelte kan bidrage med sig selv positivt ind i fællesskabet. Vi skaber nødvendigheder som omdrejningspunkter for elementer, som man skal. Det kan være pasning af dyr, driften af gården med dets mange forskellige opgaver. Men også mere dagligdags ting, som at skære frugt eller lave eftermiddagsmad. Gennem disse nødvendigheder skabes rammen omkring det at bidrage med noget værdifuldt, noget som er nødvendigt for fællesskabet. Vores definition af social integration udspringer af en forståelse for individets evner til at indgå i fællesskabet og behov for tilhørsforhold. Men vi har også stor respekt for den enkeltes behov for frihed til at udfordre sig selv og den verden som man er en del af. Vi plejer at sige det på den måde, at den enkeltes frihed kun er begrænset af ansvaret for fællesskabet. I det ligger vores grundforståelse, at man ikke kun kan nyde, men også skal yde. Det, at man kan bidrage, er helt afgørende for, at man kan nyde med god samvittighed. Så den enkelte skal altså opleve at være værdifuld og have betydning for fællesskabets evner til at fungere. Vi henter vores forståelse omkring integration fra Emilie Durkheim som var fransk samfundsforsker i slutningen af 1800 tallet. Han påviste, at det var af afgørende betydning for et individ, hvordan dets placering var i forhold til fællesskabet. Det enkelte individs værdi for fællesskabet skaber den sociale integration, og derved opnås det, som Durkheim kalder organisk solidaritet. I forlængelse af al dette skabes den sociale integration alle er specielle indtil vi kommer til at kende personen, så er man jo bare. den helt unikke personlighed med de ting, som der nu er af særlige karakter. Det handler om den emotionelle relation. jeg kan godt li dig 7

8 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Læringsmål Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Vi vil skabe en hverdag, hvor vi støtter barnets individuelle personlighed med respekt for fællesskabet. Vi vil støtte barnet i at udvikle sine styrker og interesser ved at være motiverende og deltagende, når barnet følger egne initiativer. Vi vil støtte og guide barnet i dets personlige udvikling, så det kan mestre de forventninger, der stilles i forhold til deltagelse i fællesskabet. Vi vil møde barnet med indlevelse og anerkendelse. Vi vil være tydelige voksne, som definerer rammen for fællesskabet. Tegn på læring Vi oplever, at barnet kan lide at gå i børnehave, og har en udviklende relation til en eller flere voksne. Vi oplever, at barnet kan følge egne initiativer i hverdagen. Vi oplever, at barnet har forståelse for og søger at efterleve de normer og værdier, vi har i fællesskabet. Dokumentation og evaluering I løbet af året arbejder vi med forskellige former for dokumentation, i form af billedeog videodokumentation og relationsskema. Disse værktøjer danner baggrund for en refleksion over, om vi når det fastsatte mål og om de tiltag, vi har valgt, fører til målet. Denne refleksion foregår på stuemøder, på personalemøder og helt overordnet i bestyrelsessammenhænge. Vi diskuterer evalueringen og skaber nye tiltag, som munder ud i en revurderet og forbedret praksis. 2 fra personalegruppen er ansvarlige for formidlingen til den samlede personalegruppe. 8

9 Sociale kompetencer Tema Læringsmål Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Vi vil skabe en hverdag, hvor vi støtter barnet i at tage ansvar og bidrage værdifuldt til fællesskabet. Vi inddrager børnene i fællesskabets aktiviteter - på baggrund af pædagogiske overvejelser. Vi voksne agerer rollemodeller og italesætter forventninger til hensigtsmæssig adfærd i fællesskabet. Tegn på læring Vi oplever, at barnet kan agere hensigtsmæssigt i forskellige sociale sammenhænge. Vi oplever, at barnet tilbyder sin hjælp til fællesskabet. Vi oplever, at barnet kan respektere andres grænser og tilsidesætte egne behov. Dokumentation og evaluering Vi vil gerne vide, i hvilket omfang børnene hjælper hinanden i forbindelse med madpakker. Vi vil undersøge, om vi har nok fokus på hjælpsomhed. Data: Observationer og brug af hjælpe skema (skemaet udvikles i efteråret 2016, sælges forholdsvis billigt ) Metode: Drøftelser i personalegruppen Vi vil observere børnene, når vi spiser madpakker over en periode på en uge. Efterfølgende indsamles og analyseres det skriftlige materiale. Vi vil benytte vores hjælpeskema Fokusset vil være på vores kommende skolebørn Nedsætte et evalueringsteam som analyserer og bearbejder data. Evalueringsteamet fremlægger observationerne og analysen på vores personalemøder. Konklusionerne bruges i den videre praksis som planlægges på Hyldgårds og Lægdsgårds personalemøder. 9

10 Sprog Tema Læringsmål Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Vi vil skabe en hverdag, hvor vi støtter barnet i at udtrykke egne oplevelser og fortællinger. Vi giver os tid til at tale og lytte til barnet for at støtte og udvikle barnets sproglige kompetencer. Vi viser interesse for barnets historie for at forstå dens rette sammenhæng og dermed understøtte historiens videre liv. Vi understøtter barnets sproglige udvikling gennem musisk forløb med musikskolen og gennem vores daglige samlinger. Vi har planlagte sprogforløb på baggrund af pædagogiske overvejelser. Vi inddrager efter pædagogisk vurdering digitale medier til at understøtte barnets egne fortællinger fra hjemmet. Tegn på læring Vi oplever, at barnet spontant fortæller om egne oplevelser. Vi oplever, at barnet inddrager sin fantasi i egne fortællinger. Vi oplever, at barnet har alderssvarende sproglige kompetencer. Vi oplever, at barnet udviser glæde ved at fortælle om samt viser medbragte digitale fotos frem. Dokumentation og evaluering I løbet af året arbejder vi med forskellige former for dokumentation, det kan være billede- og videodokumentation. Vi vil ligeledes inddrage informationer fra Hjernen og Hjertet. Disse værktøjer danner baggrund for en refleksion over, om vi med de valgte tiltag når det fastsatte mål. Denne refleksion foregår på stuemøder, på personalemøder og helt overordnet i bestyrelsessammenhænge. Vi diskuterer evalueringen og skaber nye tiltag, som munder ud i en revurderet og forbedret praksis. Tager det op på fælles p-møde en gang om året, hvor vi formidler dokumentationen. 2 fra personalegruppen er ansvarlige for formidlingen. 10

11 Krop og bevægelse Tema Læringsmål Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Vi vil skabe en hverdag, hvor vi støtter barnet i at eksperimentere sansemotorisk. Vi vil skabe fysiske rammer, der giver barnet mulighed for at udfordre sin krop ved bl.a. at kravle, trille, snurre og hoppe både ude og inde. Vi vil være gode rollemodeller ved at være motiverende og deltage aktivt. Vi vil udfordre barnet motorisk ved at støtte og opfordre til at flytte egne grænser. Tegn på læring Vi oplever, at barnet viser glæde ved bevægelse og selv tager initiativ til sansemotoriske udfordringer/udfoldelser. Vi oplever, at barnet deltager nysgerrigt i bevægelsesaktiviteter. Vi oplever barnets stolthed ved at kunne noget nyt og flytte grænser. Dokumentation og evaluering Ved løbende at gennemgå barnets motoriske udvikling på gruppemøderne, for at opfange de børn som har særlige udfordringer med henblik på at skabe særlige tilrettelagte aktiviteter. Vi vil optage videosekvenser, som efterfølgende analyseres på gruppemøderne, samt anden billeddokumentation. De børn, som har særlige udfordringer, screenes via motoriktest for at kunne tilrettelægge den motoriske indsats Vi har konstant fokus på, at de drøftelser, vi har med kolleger og forældre hele tiden udvikler vores fysiske rammer, så vi udfordrer barnets motoriske udvikling. 11

12 Naturen og naturfænomener Tema Læringsmål Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi vil skabe en hverdag, hvor vi støtter barnet i at få kendskab til naturen og opleve glæden ved udelivet. Vi voksne skal være rollemodeller, nysgerrige, igangsættere af aktiviteter og vise barnet de muligheder, der er ved at opholde sig i uderummet. Vi vil skabe muligheder i uderummet, som kan understøtte barnet i alsidige udfoldelser Vi vil tale med barnet omkring årets gang, vejrfænomener, plante og dyreliv, samt hvordan vi passer på vores natur. Vi vil skabe rum til fordybelse ved at gribe barnets initiativer og ved at være nysgerrig sammen med det. Tegn på læring Vi oplever, at barnet viser kreativitet, nysgerrighed og opfindsomhed i uderummet. Vi oplever, at barnet viser glæde ved at være i uderummet. Vi oplever, at barnet udfordrer sig selv. Vi oplever, at barnet er bevidst om årets gang og naturen og kan fortælle omkring det. Vi oplever at barnet efterspørger uderummet. Dokumentation og evaluering Løbende dataindsamling i form af billeder, narrative fortællinger og børneinterview. 2 medarbejdere sørger for at indsamle materiale. Resultatet munder ud i en bog, som indeholder billeder, interviews og fortællinger. Vi diskuterer materialet på personalemøde og forholder os kritisk til praksis. 12

13 Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Læringsmål Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Vi vil skabe en hverdag, hvor vi støtter barnet i at opleve glæden ved deltagelse i teater, musik, sang, rim og remser og brugen af musikinstrumenter. Gennem samarbejdet med Ikast-brande musikskole og Team Teatret opnår vi ny inspiration til teater, musik, sang, rim og remser, som bliver en integreret del af hverdagen. Til vores daglige samlinger indgår musiske aktiviteter som grundlæggende element. Vi vil sikre, at børnene har mulighed for at udfolde spontane musiske lege. Vi vil sikre, at personalet har de fornødne kompetencer og viden til at være inspirerende rollemodeller. Tegn på læring Vi oplever, at barnet uopfordret benytter sig af elementer fra de voksenstyrede musik- og teateraktiviteter i legen. Vi oplever, at barnet forespørger konkrete sange hos de andre børn eller voksne. Vi oplever, at barnet viser interesse og deltagelse i både planlagte og spontane musik- og teateraktiviteter. Dokumentation og evaluering Vi vil gerne vide, om børnene oplever glæde ved teater, musik, sang, rim og remser og brug af musikinstrumenter. Vi udformer et spørgeskema til forældrene i Min Institution som undersøger i hvilken udstrækning børnene spontant bruger elementer fra børnehavens dagligdag i hjemmet. Spørgeskemaet udsendes midtvejs i læreplansperioden. Spørgeskemaet udsendes til alle forældre, men vores fokus er særligt på mellemgruppen. Vi diskuterer resultatet af undersøgelsen på personalemødet. Vi implementerer vores konklusioner i daglig praksis. 13

14 Børn med særlige behov Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil prioritere, at de voksne har relevant faglig viden og handlingskompetencer til at se det enkelte barn og dets mulige udfordringer. Vi arbejder med de voksnes positionering i forhold til den pædagogiske opgave for at skabe de optimale muligheder for barnet til at udvikle sig og skabe de udviklende sociale relationer Vi sikre, at forældrene vil blive inddraget i, hvad vi sammen kan gøre for at støtte barnet. En ændring af de pædagogiske tiltag foregår altid i en dialog med forældrene. Hvis det viser sig, at barnet ikke reagerer på denne ændrede praksis, vil vi i samråd med forældrene søge hjælp til løsning af problematikken udefra. Vi kan tilbyde forældrene forældresamtaler af 30 minutter varighed hver 3 uge, hvor vi sammen opstiller mål og indsatser for at fremme barnets/familiens udvikling. Når vi oplever en bekymring omkring et barn, søger vi en dialog med forældrene for at afdække barnets udfordringer og ressourcer. Evaluering Personale og forældre oplever, at processen har værdi i forhold til barnets udfordring. At LAPSI (Log ark på særlig indsats) viser, at der konstruktivt arbejdes med forskellige metoder både i hjemmet og i institutionen, som sikrer, at det er den bedste indsats som bruges/vælges. At der opleves en større fælles forståelse af barnets udfordring og mulige indsatser/tiltag. 14

15 Overgange Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Tema Til børnehaven Vi prioriterer, at den viden der er i dagplejen/vuggestuen, tilflyder børnehave enten via Hjernen & Hjertet eller via opstarts møde mellem pædagogerne Vi holder en opstartssamtale med forældrene, hvor barnet beskrives og potentialer synliggøres. Fra børnehaven Vi sikrer, at barnet udviklingsmæssigt har den robusthed, der er nødvendigt for at overskue skolens krav og hverdag. Vi arbejder bevidst omkring egne evner og roller i fællesskabet. Vi sikrer, at forældrene er bevidstgjort om deres barns potentiale i en grad, hvor de kan støtte og hjælpe bedst muligt Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Ved overgange anvender vi Børneprofilen i Hjernen & Hjertet, der er et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. Vi vægter, at procedureskrivelsen for modtagelse af nye børn følges/anvendes i institutionen Vi sender velkomstbrev og informationsfolder ud til alle kommende børn. Vi afholder 1 ½ års samtale med henblik på at skabe det bedste grundlag for barnets trivsel og udvikling, således at barnets robusthed styrkes. Vi vægter et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem relevante faggrupper. Vi arbejder bevidst med, at børn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet Vi oplever, at vi har et godt samarbejde med vuggestuerne, dagplejen og skolerne i Ikast brande Kommune Tegn på læring Forældresamtaler Samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue børnehave og børnehave skole Evaluering Løbende dialog med dagpleje og skole samt forældregruppen. 15