Læreplan Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og DUFén.

Transkript

1 Børnehaven Hyldgård Beliggenhed Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og DUFén. Børnehaven Hyldgård er fra den 1. august blevet sammenlagt med daginstitutionen Lægdsgård, og derfor er nogle af de pædagogiske grundforudsætninger for begge institutioner. Hvorimod de seks læreplanstemaer er beskrevet på baggrund både af den pædagogiske praksis og den fysiske virkelighed i de to respektive institutioner. Fysiske rammer Børnehaven Hydgård er en almindelig institutionsbygning med en stor indhegnet legeplads, hvor barnet både har mulighed for at blive stimuleret motorisk og lege ugenert med børn fra egen og den anden gruppe. I børnehaven Hyldgård arbejder vi bevidst med motorik, fordi det for er os er det fundamentale i barnets udvikling. Vi har den pædagogiske tilgang, at motorik en nødvendig byggesten for barnets fysiske og psykiske trivsel og udvikling. Da vi i vores pædagogiske arbejde oplever, at barnets færdigheder afhænger af dets grundmotorik. Vi oplever, at når barnets grundmotoriske færdigheder er på plads, så har barnet overskud til at være et glad barn, som kan have det sjovt og søge nye udfordringer og eksperimenterer med bevægelse. På baggrund af disse pædagogiske observationer og refleksioner er både inde og uderummet bygget op, således at barnet har mulighed for at udfordre og eksperimenterer med dets bevægelsesmuligheder. Hvem er vi Børnehaven Hyldgård blev etableret 1. maj 1979 i en ny bydel i Ikast kommune, hvor der den gang skulle være beboelse, institutioner og skole. Børnehaven Hyldgård er normeret til 84 børnehavebørn. De yngste og de mellemste børnehavebørn er fordelt på stuerne Blå, Rød og Gul og de ældste børnehavebørn går på Grøn stue. I Børnehaven Hyldgård arbejder vi i grupper, som består af Grøn/ Blå og Rød/ Gul. Vores pædagogiske overvejelser omkring den praksis har skabt en hverdag, hvor der er større samarbejde således at alle ressourcer er til rådighed for både hverdagens spontane og planlagte pædagogiske aktiviteter. På tværs af gruppen bliver der dannet legegrupper, som er sammensat på baggrund af pædagogiske overvejelser for at tilgodese det enkelte barn. I legegruppen bliver bl.a. lavet alderssvarende pædagogiske aktiviteter, taget på busture ud af huset (hvor det er muligt at komme længere omkring, opsøge andre egne og få andre naturoplevelser ved skov og sø),gå en tur i nærmiljøet og benytte de offentlige legepladser m.m. Derudover har hver gruppe en fast udedag, hvor den anden gruppe har mulighed for at udnytte den frie plads i inderummet til en mindre lege gruppe. Ligeledes har grupperne mulighed for at bruge de ekstra små rum, der står til rådighed såsom Hoppe-Loppen, motorikrummet, kuglebadet og Hycklí. I børnehaven Hyldgård arbejder vi foruden motorik også bevidst med musik, som for os ledsages til den motoriske udvikling. Vi har en tromme til hvert barn, samt andre musikinstrumenter og sangbøger på hver stue. Vi holder dagligt samling på stuerne, hvis indhold er sang, musik, rim og remser og bevægelse. Derudover holdes der e gang om ugen musikgruppe på Hoppe-Loppen, på tværs af grupperne, hvor der gøres brug af sang, musik, rim og remser, bevægelseslege og musikinstrumenter. 1

2 Ved særlige lejligheder holder vi fællessamling for alle børn og voksne i børnehaven, hvor vi synger, hopper og danser. I børnehaven Hyldgård er der 11 kompetente medarbejder, som udviser en stor pædagogisk faglighed. Foruden de fastansatte har vi på nuværende tidspunkt en fleksjobber og to personer i aktivering. Ligeledes har vi også et tæt samarbejde med Ikast pædagogseminarium, hvor vi modtager lønnet studerende fra. 2

3 Læring og didaktiske overvejelser Læring Hyldgårds og Lægdsgårds læringssyn Hyldgård og Lægdsgård bygger sit pædagogiske virke på en forståelse af, at alt udvikling sker gennem menneskelige relationer. De mennesker som har deres daglige gang i Hyldgård og Lægdsgård, er med til at skabe udvikling for både det enkelte menneske og for institutionerne. Samtidigt er vi bevidste om, at vi gennem sproget kan skabe og forandre verdenen, ved at tale om den på en anden måde. I sammenspil skaber vi vores forståelse af den virkelighed, som vi er en del af. Det at vi tager udgangspunkt i den social konstruktivistiske tankegang synliggøres i dagligdagen ved opfattelsen af at alt skabes i relationer og i interaktionerne mellem de forskellige aktører i Hyldgård og Lægdsgård. Vores læringssyn tager udgangspunkt i Illeris læringstrekant, at al læring er et samspil mellem indhold, drivkraft og samspil. Men også hans opfattelse af, at uden fællesskab er læring ikke muligt, og at alt læring skal have en kropslig forankring. Den kropslige forankring for læring er vigtig i forståelsen af tilrettelæggelsen af dagligdagen i Hyldgård og Lægdsgård og den måde, hvorpå de pædagogiske rum er tilrettelagt. 3

4 Indhold Børnene skal møde voksne som søger at øge viden, styrke færdighederne og sikre forståelsen for sammenhænge. De voksne skal skabe mening og udfordre børnene i deres mestring af social og fysiske kompetencer, for derigennem at udfolde det enkelte barns funktionalitet. Drivkraft Børnene skal opleve voksne som er motiverende at være sammen med, som anerkender det enkelte menneskes egenart. Samtidig med at fællesskabet sikrer både ordentlige betingelser og rammer for udfoldelsesmuligheder og virke. Det er vigtigt, at de voksne er i stand til at imødekomme børnene med følelser. For derigennem at kunne rumme vilje og konflikt til at skabe en balance både mental og kropsligt. Det at blive set og inddraget er med at skabe en større følsomhed og sensitivitet omkring egen identitet. Disse skulle gerne kunne overføres positivt til de sociale arenaer som barnet indgår i. Samspil De voksne skal være igangsættende og skabe nødvendigheder, som børnene skal deltage i og kan se berettigelsen af. De voksne skal kunne med hinanden og tale på en måde, som skaber gode rollemodeller for børnene. Børnene skal se de voksne skabe tryghed i relationerne mellem menneskerne i Hyldgård og Lægdsgård. De skal mødes med respekt og ansvarlighed, så de oplever, at de bliver set og hørt og derigennem er en nødvendighed for at fællesskabet er fuldendt. De pædagogiske læringsrum skal være meningsfulde, motiverende og inkluderende. Tilgangen skal være anerkendende, respektfuld og præget af positiv kommunikation. De voksne skal være bevidste om deres positionering for at være gode rollemodeller De voksne skal optræde med respekt for forskellighed og være imødekommende for børnenes individuelle læringsstile. Social integration (inklusion) Social integration i Hyldgård og Lægdsgård I dagligdagen på Hyldgård og Lægdsgård er det vigtigt, at der skabes pædagogiske rammer, der muliggør at den enkelte kan bidrage med sig selv positivt ind i fællesskabet. Vi skaber nødvendighederne som omdrejningspunkter for elementerne, som barnet skal, det kan bl.a. være at dække rullevogn til middag, dække bord, smøre brød til frugt om eftermiddagen m.m. Gennem disse nødvendigheder skabes rammen, omkring det at bidrage med noget værdifuldt, noget er en nødvendighed for fællesskabet. Vores definition af social integration udspringer af en forståelse for individets evne til at indgå i fællesskabet og behov for tilhørsforhold. Men vi har også en stor respekt for det enkeltes behov for frihed til at udfordre sig selv, og den verden som man er en del af. Vi plejer at sige det på den måde, at den enkeltes frihed kun er begrænset af ansvaret for fællesskabet. I det ligger vores grundforståelse, at man ikke kun kan nyde, men også skal yde. Det at man kan bidrage, er helt afgørende for, at man kan nyde med god samvittighed. Så den enkelte skal altså opleve at være værdifuld og have betydning for fællesskabets evner til at fungere. Vi henter vores forståelse omkring integration fra Emilie Durkheim, som var fransk samfundsforsker i slutningen af 4

5 1800 tallet. Han påviste, at det var af afgørende betydning for et individ, hvordan dets placering var i forhold til fællesskabet. Det enkelte individs værdi for fællesskabet skaber den sociale integration, og derved opnås, det Durkheim kalder organisk solidaritet. I forlængelse af dette skabes den sociale integration alle er specielle indtil vi kommer til at kende personen, så er man jo bare.den helt unikke personlighed med de ting, som der nu er af særlige karakter. Dette handler for os om den emotionelle relation. Jeg kan godt li dig. Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 5

6 De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog 6

7 have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis., i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. er både tilbageskuende og fremadrettet. handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 7

8 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Læringsmål Vi vil styrke barnets ansvarlighed for det sociale fællesskab. Vi vil udvise indlevelse og anerkendelse, så barnet føler sig set og værdsat. Vi vil støtte og guide barnets i dets udviklingsniveau/ udviklingszone, så barnet kan mestre de forventninger og grænser, der stilles i forhold til det sociale fællesskab. Vi vil danne små legegrupper, så barnet kan være mere deltagende i det sociale fællesskab. Tegn på læring Vi oplever, at barnet kan lide at gå i børnehave. Vi oplever, at barnet lykkes med de forventninger og grænser der stilles til det. Vi oplever, at barnet tør stille sig frem foran andre børn. Vi oplever, at barnet tror på sig selv, så det føler sig som en del af det sociale fællesskab. Dokumentation Vi vil nedskrive observationer. Vi vil informere via tavlen. Vi vil være i daglig kontakt/ dialog med forældrene. Vi vil analysere vores materiale på gruppe- og personalemøder. 8

9 Sociale kompetencer Tema Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Læringsmål Vi vil at barnet er en ligeværdig del af det sociale fællesskab. Vi vil støtte og guide barnet i at udtrykke sine behov, ved at vente på tur, lytte og tage hensyn til andre. Vi vil støtte og guide barnet i konflikthåndtering afhængig af udviklingsniveau. Vi vil gennem dialog med barnet benytte os af relationscirkelen, med henblik på at få tydeliggjort barnets oplevelse af ligeværdighed i det sociale fællesskab. Med udgangspunkt i denne viden vil vi danne mindre legegrupper ud fra alder, udviklingsniveau, venskaber. Vi vil give barnet mulighed for at danne nye venskaber ud fra de sammensatte sociale legegrupper. Tegn på læring Vi oplever, at barnet forstår at agere i forskellige sociale arenaer. Vi oplever, at barnet hjælper, trøster og viser omsorg til de andre børn. Vi oplever, at barnet leger med andre børn og danner nye venskaber på baggrund af de pædagogiske overvejelser og tiltag. Vi oplever, at barnet respekterer andres grænser og kræver egne grænser respekteret. Vi oplever, at barnet kan tilsidesætte egne behov. Dokumentation Vi vil i dagligdagen observere børnenes tilbud om at hjælpe hinanden. Vi vil informere via tavlen. Vi vil være i daglig kontakt/ dialog med forældrene. Vi vil drøfte og evaluere vores daglige observationer på gruppe- og personalemøde. 9

10 Sprog Tema Læringsmål Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Vi vil aktivt styrke og udvikle barnets ordforråd, så det kan kommunikerer alderssvarende. Vi giver os tid til at tale med og lytte til barnet, og være støttende og deltagende i sprogstimuleringen i hverdagen. Vi vil være gode rollemodeller i hverdagen, ved at gentage de rigtige sætninger/ord efter barnet. Vi gør brug af de sproggrupper, der er dannet på de enkelte stuer på baggrund af pædagogiske overvejelser. I sproggruppen vil vi bl.a. arbejde bevidst med rim og remser, synge og lave sanglege med børnene m.m. Indholdet for sproggruppen vil være individuelt planlagt ud fra pædagogiske observationer. Tegn på læring Vi oplever, at barnet både udviser glæde ved og lyst til at bruge sproget gennem fortællinger af egne oplevelser og indtryk. Vi oplever, at barnet bruger sang, rim og remser spontant i legen i hverdagen. Vi oplever, at barnet selv tager initiativ til at bruge sproget både i forhold til børn og voksne. Dokumentation Vi vil nedskrive observationer fra hverdagen. Vi vil informere via tavlen. Vi vil sende det materiale, der er blevet arbejdet med i sproggruppen med hjem, så forældrene kan se det pædagogiske arbejde i forhold til sprogstimuleringen. Vi vil analysere dokumentationsmaterialet. 10

11 Krop og bevægelse Tema Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Et aktivt brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver mulighed for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaring i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Læringsmål Vi vil, at barnet motiveres til at eksperimentere sansemotorisk og dermed finder glæde ved bevægelse. Vi vil, at de fysiske rammer tilpasses barnets muligheder for at udfordre sin krop både inde og ude. Vi vil være gode rollemodeller ved at være støttende og deltagende i bevægelseslege. Vi vil tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der tilgodeser barnets rytmiske, musiske og motoriske udfoldelse. Tegn på læring Vi oplever, at barnet viser glæde ved bevægelse og selv tager initiativ til sansemotoriske lege. Vi oplever, at barnet udviser motivation for at deltage i planlagte bevægelsesaktiviteter. Vi oplever, at de voksne agerer aktivt og udviser glæde ved bevægelseslege. Dokumentation Vi vil nedskrive observationer fra hverdagen. Vi vil dokumentere med foto på opslagstavlen. Vi vil give skriftlig information omkring den pædagogiske aktivitet på opslagstavlen. Vi vil analysere vores materiale på gruppe- og personalemøder. 11

12 Naturen og naturfænomener Tema Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål Vi ønsker, at barnet får kendskab til årets gang, vejrfænomener, plante og dyreliv, samt at være bevidste om at passe på vores natur. Vi ønsker, at barnet får kendskab til naturen gennem egne sanseoplevelser. Vi voksne vil hver dag tage børnene med ud i al slags vejr. Vi vil give børnene erfaringer med vand, jord, ild, mudder m.m. Vi voksne vil så plantekasser sammen med børnene, så børnene oplever fra jord til bord. Vi vil komme på tur ud af huset, så børnene kan opleve naturen i nærmiljøet. Tegn på læring Vi oplever, at barnet udviser glæde ved at være i naturen. Vi oplever, at barnet er bevidst om årets gang og kan fortælle om det. Vi oplever, at barnet er nysgerrigt og eksperimenterende i naturen. Dokumentation Vi vil dokumentere med foto på opslagstavlen. Vi vil give skriftlig information omkring den pædagogiske aktivitet på opslagstavlen. Vi sender barnets materiale med hjem, som der er blevet arbejdet med. Vi vil analysere vores materiale på gruppe- og personalemøder. 12

13 Tema Læringsmål Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Vi vil skabe et miljø, hvor barnet er en aktiv kulturbruger, som oplever glæde ved musik, sang, rim og remser og brug af musikinstrumenter. Vi voksne vil være gode rollemodeller ved både planlagte og spontant i det daglige pædagogiske arbejde at bruge sang og musikinstrumenter. Vi vil tilbyde børnene at de dagligt, og ved særlige lejligheder, har mulighed for at gøre brug af sang og musikinstrumenter. Vi vil på vores gåture og busture bl.a. bruge sang, rim og remser. Tegn på læring Vi oplever, at barnet uopfordret synger, spiller, og optræder for de andre børn i børnehaven. Vi oplever, at barnet viser interesse i at deltage i både planlagte og spontane musikalske udtryksformer. Dokumentation Vi vil dokumentere med foto på opslagstavlen af barnet, som benytter sang, rim og remser i lege. Vi vil give skriftlig information omkring den pædagogiske aktivitet på opslagstavlen. Vi sender barnets materiale med hjem, som der er blevet arbejdet med. Vi vil analysere vores materiale på gruppe- og personalemøder. 13

14 Børn med særlige behov Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil prioritere at de voksne har relevante faglige, viden og handlingskompetencer til at se det enkelte barn og dets mulige udfordringer. Vi prioritere, at når de voksne har en bekymring omkring et barn, at de er ekstra opmærksomme og bevidste på at være i dialog med forældrene, for at der i fællesskab skal kunne afdækkes barnets udfordringer og ressourcer. Vi sikre, at forældrene i disse bekymringssituationer bliver inddraget i, hvad vi i fællesskab kan gøre for at støtte barnet. En ændring af de pædagogiske tiltag i sådan en situation, foregår altid i en dialog med forældrene. Hvis vi oplever, at barnet ikke reagerer positivt på denne ændrede praksis, vil vi i samråd med forældrene søge hjælp til løsning af problematikken hos eksterne samarbejdspartner. Vi vil tilbyde forældrene ekstra ordinære forældresamtaler, hvor vi i fællesskab opstiller mål og indsats, for at fremme barnets/familiens udvikling. Personale og forældre oplever i fællesskab at processen har værdi i forhold til barnets udfordring. Der opleves en større forståelse af barnets udfordring og mulige indsatser/tiltag i både institutionen og på hjemmefronten. 14

15 Overgange Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Til børnehaven Vi prioriter, at den viden der er i dagplejen/vuggestuen tilflyder børnehave enten vi Hjernen & Hjertet eller via opstarts møde mellem pædagogerne. Vi holder en opstartssamtale med forældrene, hvor barnet beskrives og potentialer synliggøres. Fra børnehaven Vi sikre, at barnet udviklingsmæssig har den robusthed, som er nødvendigt for at kunne overskue en skoledag samt de krav der i den sammenhæng stilles. Vi arbejder bevidst omkring egne evner og roller til fællesskabet. Vi sikre, at forældrene er bevidst gjort om deres barns potential i en grad, hvor de kan støtte og hjælpe deres barn bedst muligt. o Ved overgange anvendes Børneprofilen i Hjernen & Hjertet, der er et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. Vi vægter, at procedureskrivelsen for modtagelse af nye børn følges/anvendes i institutionen. Vi sender velkomstbrev og tegninger fra børnegruppen ud til alle kommende børn. Vi afholder en ½ års samtale med henblik på at skabe det bedste grundlag for barnets trivsel og udvikling. Vi vægter et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem relevante faggrupper. Tegn på læring o Vi arbejder bevidst med, at børn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet. Vi oplever, at vi har et professionelt samarbejde med vuggestuerne, dagplejen og skolerne i Ikast-Brande kommune. Vi vil analysere vores forældresamtaler på gruppe- og personalemøder. Vi vil analysere vores samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue børnehave og børnehave skole på gruppe- og personalemøder.. 15