PÅRØRENDEBREV NR. 13.

Transkript

1 DANCON Promoting Peace - Preventing Polarity Camp Olaf Rye, Kosovo den 8. februar 2009 PÅRØRENDEBREV NR. 13. Kære pårørende til soldater ved DANCON KFOR 19. Camp Olaf Rye emmer af aktivitet. De gamle soldater (jeres) har pakket det meste af deres udrustning ned i køjesække og det er nu på vej hjem. De har gjort deres beboelsescontainere rene og er flyttet i midlertidige beboelse for at gøre plads til de nye soldater. Og de første 158 nye soldater fra Hold 20 er netop ankommet til lejren, så der er en god forventningsfuld stemning i hele lejren. Da jeg stadig har kommandoen til den 12. februar vil jeg ikke gøre status over vores mission endnu måske er jeg en smule overtroisk. Men som det tydeligt fremgår af indlæggene fra enhederne, er det vist ikke gået helt skævt, som man ville sige på jysk. Når jeg har overdraget kommandoen til den nye bataljonschef for Hold 20 og vi alle fra Hold 19 er kommet hjem efter den 15. februar - vil jeg skrive et sidste kort brev til jer for ligesom at runde vores udsendelse af. Lidt info om hjemkomsten i Karup: Pårørende kan møde på Flyvestation Karup, (den militære hovedvagt), hvorfra der vil være afmærkning til mødestedet. Der vil være en kop kaffe og småkager fra 1 time før flyet forventede ankomst. Når jeres soldat lander, bliver de kørt med bus fra flyet til mødestedet, hvor I venter. Det tager ca. 45 min. Herefter er I velkommen til, at tage jeres soldat med hjem. De soldater, der ikke hentes af jer, vil herefter køre med pick-up busserne. Der er dog det lille men: Hvis tolderne vil kontrollere soldaterne, vil de blive kørt til Hangar 11, og så skal man regne med 1 time 30 minutters ventetid. Lidt info om hjemkomsten i Kastrup: Pårørende kan vente ved den almindelige udgang i Terminal 3. Når jeres soldat lander forlader de lufthavnen på samme måde som ved kommercielle fly. Det tager ca. 45 min. Herefter er I velkommen til, at tage jeres soldat med hjem. De soldater der ikke hentes af jer, vil køre med pick-up busserne, som holder på pladsen uden for Terminal 3. 1

2 En hilsen fra det Stabskompagniet (STKMP). Hej alle der hjemme nu ses vi snart! Tiden her i Kosovo lakker mod enden, og det er vel et eller andet sted meget passende, at gøre status over tiden hernede. I stabskompagniet var vores motto Vi gør en forskel. Det har vi i kompagniledelsen tudet soldaternes øre fulde om både hernede og hjemme i Danmark under de sidste øvelser. Har vi så gjort en forskel hernede? Ikke bare for vores kolleger, som det jo er vores fornemste opgave at støtte, men også for lokalbefolkningen. JA! det mener jeg, at vi har gjort. Tager man et hurtigt kig på nogen af de bedrifter, vi har udført, kan man efter min mening ikke andet end at være enig. Sanitetsdelingen har heldigvis ikke haft så travlt med deres primære opgave, nemlig at lappe sammen på os andre. Der har været det samme antal kunder, som der er på et hvilket som helst andet infirmeri på en kaserne i Danmark. De mere alvorlige skader har der heldigvis kun været en lille håndfuld af og kun én har for kompagniets vedkommende, været så alvorligt, at vi blev nødt til at sende manden hjem. Det er naturligvis én for meget, men det er hørt meget værre. At de ikke har haft så travlt med deres primære opgave, har til gengæld gjort, at de har kunnet hjælpe de andre enheder ved kompagniet, samt støtte med sorteringen og udpakningen af alt det tøj, der er kommet ned hjemmefra Danmark. Stabsdelingen og CISCEN gruppen har bemandet vores Taktiske Operations Center og vores kommunikationsrum 24/7 de sidste 6 måneder. Det har til tider været en kedelig tjans og andre gange har det været som at sidde i stormens øje, når der har været optræk til uro eller vores franske kolleger i brigaden har haft hasteopgaver, der skulle løses. Begge enheder har dog også været ude af lejren, når det kunne lade sig gøre. De har blandt andet støttet andre enheder med kørere og også sendt folk med infanterikompagniet på patrulje flere gange. Vores reparationsdeling har også haft meget travlt. Ikke fordi soldaterne ikke har kørt pænt, men mere fordi det er krævende, at varte bataljonens aldrende vognpark. Men selv med disse mange opgaver, havde vore reparationsdeling stadig tid til at slå resten af lejren (men i særdeleshed infanteristerne), i lagkagebingo på KFUM soldaterhjemmet. Vinderholdet i lagkagebingo Vores ingeniører har været meget ude af lejren! De har i særdeleshed hjulpet lokalbefolkningen med at bygge broer, reparere veje og ellers støtte på lægeklinikker og skoler i hele 2

3 det danske ansvarsområde. Ud over det, har de naturligvis også været travlt beskæftiget inden for hegnet, hvor de har lavet en masse forbedringer og reparationer rundt omkring. Det er jo en 10 år gammel lejr efterhånden og meget af det materiel der står her, er kun beregnet til kortere tids brug. De har også bygget en af de mest markante forbedringer i COR Gamers Paradise. En netcafé til soldaterne, som uden tvivl vil blive brugt af alle de efterfølgende hold! Bjærgnings- og transportdelingen har uden sammenligning været den enhed, der har set mest af Balkanhalvøen! De har haft over 250 ture til lufthavnen i Pristina, mere end 50 ture til lufthavnen i Skopje, én tur til Sarajevo og 13 R&R kørsler til hhv. Bulgarien og Grækenland. Det er blevet til mange kilometer på de lokale lande- og motorveje. Derudover har de også i meget stort omfang været med til at støtte de lokale og har i den forbindelse transporteret alt fra grus til vejarbejde, til containere til at huse fattige familier. Sidst men ikke mindst, er der vores Kommando- og forsyningssektion, der har haft travlt med at styre den interne administration og forsyningstjeneste i kompagniet. Med de vekslende arbejdstider, byrder og andre forhold, har der i den grad været nok at se til for alle! Derfor mener jeg med sikkerhed, at vi har gjort en forskel hernede og jeg er stolt over, at kunne overdrage faklen til et nyt hold i vished om, at de vil få svært ved at gøre det så godt som os på hold 19 (næsten lige meget hvor godt de gør det!). Med de ord skal I vide, at selv om det har været et godt hold med gode kolleger på alle niveauer, så glæder vi os alle helt utroligt meget til at komme hjem til jer lige om lidt! En hilsen fra det Mekaniserede Infanterikompagni (MEKINFKMP). Hvad for de fleste i 2 ESK har været en fjern tanke og fremtid, er pludseligt kommet meget nært. Hold 20 er begyndt at ankomme og har dermed definitivt igangsat de sidste opgaver for hold 19, inden vi sidder op i busserne, med kurs mod Danmark, og den allersidste gang forlader Camp Olaf Rye. En lang og oplevelsesrig rejse er ved at tage sin afslutning. Hvilket blev meget tydeligt, da 2 ESK logoet på vores bygning blev pillet ned og så det kunne følge 2 ESK KFOR 19, på den sidste rejse hjem til Danmark. 3

4 Hvad har vi så udrettet i 2 ESK? Vi har patruljeret næsten endeløst i vores ansvarsområde og via rigtig-rigtig mange patruljerapporter videreformidlet geniale efterretninger, i et forsøg på at fortælle situationen i vores ansvarsområde. En situation der er og har været yderst rolig. Vi har bemandet observationsposter i så lang tid, at vi til tider blev nervøse over, om vi var blevet glemt. Nothing to report, er blevet meldt så mange gange, at vi til tider troede operations-centeret var blevet ordblinde og ikke forstod betydningen, da de igen og igen befalede os til at blive og observere videre. Knockouts, blå kroppe og diverse ar var prisen under vores endeløse, udmarvende og opslidende træning i kontrol med uroligheder. Men aldrig var der nogen, der ville slås - altså udover franskmændene, der altid frejdigt stillede op som momentstyrke. HELDIGVIS vil I nok tænke derhjemme men for soldaterne i 2 ESK, har der altid været en uopslidende lyst og forventning om, at omsætte træningen i Danmark og missionen til skarpt udførte opgaver: Det er jo derfor der står soldat i jobbeskrivelsen! 2 ESK har ikke vundet nogen medalje for heroisk indsats eller for fuldstændig afvæbning af Kosovos befolkning eller for at have standset al illegal trafik over Kosovos grænser eller... Alligevel har vi demonstreret, at 2 ESK altid, hele tiden og under alle tænkelige forhold har været klar til kamp / klar til at løse de pålagte opgaver. Vi har haft og har, et fantastisk sammenhold. Et sammenhold, der har været med til at holde moralen oppe. Alle har vi igen og igen sagt til hinanden, at vi glæder os til, at Kosovo ligger kilometer mod syd og Danmark igen er under vores fødder. Men når hverdagen igen rammer os i Danmark og sammenholdet samt 2 ESK/ KFOR 19 er gået over i historien, ja så er der med garanti rigtigt mange, der i kortere eller længere tid vil savne, at bo i en lille container (FAB) sammen med soldaterkammeraten og det, at der altid har været 117 andre soldater fra 2 ESK, at opleve og udføre store som små ting sammen med. Vi har alle været utrættelige og kunne have kæmpet for hæder i uendeligheder. Men, det er nu blevet tid til at holde inde, sikre og aflade våbnene, sætte sikringssplitten i håndgranaten, afslutte kontrolbøgerne og overdrage kommandoen til hold 20, der meget snart smider os på porten. Optælling af materiel 4

5 Den sidste tid for 2 ESK skal benyttes til optælling og overdragelse af materiel, udflytning af FAB erne, overdragelse af erfaringer til hold 20 så de får den bedst mulige start på missionen. Sidst men ikke mindst, skal vi tage en glædelig afsked med Kosovo. Tak til alle jer pårørende, der også har været med til at gøre 2 ESK til hvad den er i dag. Det var aldrig lykkedes uden jer og de soldater I har støttet. På egne og Peters (chefen) vegne mange tak for lån de har alle gjort en rigtig god og flot indsats. Mange hilsner fra alle Dragonerne i 2 Eskadron (alias det mekaniserede infanterikompagni). En hilsen fra Militærpolitidetachementet (MPDET). I denne uge har MPDET løst mange forskelligartede opgaver. En af opgaverne var trafikuddannelse af ca. 20 børn i det fattige kvarter, Romah Mahalah, inde i Mitrovica. Undervisningen skete som en del af bataljonens samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Det var en meget udfordrende opgave for de udpegede MP ere at bevare koncentration og fokus hos de over 20 børn, samtidig med, at tolke oversatte på henholdsvis albansk og serbisk. MPO måtte også erkende at hans lærebog, undervisning i praksis, ikke havde noget kapitel, der beskrev hvordan denne pædagogiske opgave skulle løses, og først da tomaten Selim og en stor MP-legetøjsbil kom på scenen, lykkedes det at fange de råbende børns opmærksomhed. Ungerne blev herefter hevet ud i den friske luft, og her fik de påsat refleksbrikker og lært hvordan de undgår, at blive kørt ned af KFORs tunge køretøjer, ved at gå i den rigtige side af vejen og se sig for inden de krydser gaden. Ok unger, nu er jeg en tomat og så bliver jeg kørt over af militæret.. Hvad hedder tomat på albansk? Hvad laver manden? Han er forvirret Forevisning af planen Rock drill før gennemførelse 5

6 Ikke løbe! Se nu til højre.. Jeg har da sagt det..? LØØØB! Planen holder kun til første møde med virkeligheden Nu handler det om føring MPDET var i højere grad på hjemmebane, da endnu en livvagtsopgave skulle løses. Denne gang var det forsvarsminister, Søren Gade, der kom på besøg i Kosovo og MPSG Thylstrup fungerede som livvagtsleder. Besøget forløb som planlagt og der blev høstet ros for en god gennemførelse af personbeskyttelsen. Søren Gade stillede op til foto foran stationen, hvor han har stået mange gange før Situationen i det danske ansvarsområde er rolig. Vi er dog særlig opmærksomme på hvordan stemningen er ude i de serbiske områder. Kosovos fremtidige hær, KSF, er i gang med at rekruttere, og dette er ikke populært blandt serberne. Derfor er bataljonen inkl. MP-hold, 6

7 klar til indsættelse såfremt at uroligheder opstår. Udover daglige opgaver og patruljer har vi brugt den seneste tid på at forberede en god overdragelse af MP-station og opgaver til hold 20. De første nye MP ere er lige på trapperne og vi glæder os til at se dem. Der er kun få dage til vi rejser hjem til Danmark, og selvom vi alle har nydt vores seks måneder i Camp Olaf Rye, så er hjemme bedst! Vi glæder os til at se jer! En hilsen fra Liaison and Monitoring Team 4 (LMT 4). Ja, lige meget om vi kan lide det eller ej, så har vi taget hul på den sidste uge. Ikke, at vi ikke glæder os til at skulle hjem, men vi kan mærke, at vi skal til at sige farvel til noget eller nogen, vi er glade for og ikke mindst for hinanden i vores lille TEAM Nu er hold 20 ankommet og vi er i fuld gang med, at videregive vores viden, som vi har akkumuleret de sidste 6 måneder. De skal nok lære det, når bare de er tålmodige og husker, at de ikke skal og kan nå alt i morgen! 6 måneder eller 184 dage, hvad søren har vi lavet så længe og, hvad har vi lært? Vi har b.la. lært: at sætte stor pris på det samfund vi har i Danmark, at sætte pris på, hvor godt vi har det og, at vi grundlæggende nok ikke mangler noget, at sammen, når man langt og opnår gode resultater, hvor vigtigt det er, at respektere hinanden for den hun/han er, nogle meget gæstfrie folkefærd, der gerne deler ud af det sidste de har, nogle meget stolte folkefærd, der værner om traditioner og ikke mindst deres selvstændighed og at det tager tid at skabe gode kontakter og opnå respekt fra befolkningen men vi fik den. Når vi så kigger tilbage på, hvad vi har lavet, ja så bliver listen lang, men grundlæggende kan det siges ved, at vi har fået et rigtigt godt kendskab til vores område og knyttet nogle gode kontakter, hvilket har gjort, at vi altid har vidst hvad der foregik i nærmeste fremtid. Et forhold, der har haft stor betydning for Den Danske Bataljon, Den Multinationale Brigade og KFOR Hovedkvarter. Som chef for LMT 4 er jeg meget stolt af at kunne sige Vi har løst opgaven og vi har løst den særdeles tilfredsstillende I, pårørende til Magnus, Jacob, Marie, Lars og Per kan være meget stolte af det, som de har opnået hernede. Jeg har været meget glad for at arbejde sammen med dem, samt beæret over, at jeg har lært dem at kende tak for lån. 7

8 Vidimosè; på gensyn vi ses. Lars, Per, Jacob, Magnus, Marie og Benny Tak for støtten, vi kunne ikke gøre det uden JER! En hilsen fra Liaison and Monitoring Team 5 (LMT 5). En lang rejse er ved at være slut, og dette er så det sidste nyhedsbrev her fra Kosovo, som LMT 5 er medforfatter af. Det er med blandede følelser, at jeg skriver disse linjer. Vi glæder os alle til igen, at komme hjem til Danmark og være iblandt jer alle sammen. Men vi har haft nogle rigtig gode og spændende måneder og oplevelser sammen og hver for sig her i Kosovo. Vi har mødt utrolig mange søde og fantastisk gæstfrie mennesker på vores rejse. De har alle åbnet deres dør og deres hjerter for os danske soldater. På trods af nød og elendighed, fattigdom og usle kår hos rigtig mange mennesker her i landet, så er næstekærligheden og uselviskheden helt fantastisk stor. Janteloven, misundelse og mange andre mindre pæne ting, som man ofte møder i den mere vestlige del af verdenen, er fuldstændig ubekendte begreber blandt lokalbefolkningen hernede. Dette har i meget høj grad sat sit præg på vores hverdag, og derfor er det nu med en vis vemod, jeg konstaterer: At rejsen er ved at være til ende. Vi har været væk hjemmefra siden august sidste år, og lige om lidt står vi igen i Danmark. Vi ved godt, at for jer derhjemme, har det ikke været en nem tid hele vejen igennem. I har, skulle klare mange af paragrafferne selv, samtidig med afsavnet af jeres kære, og måske også en lille utryghed over at vide, at vi trods alt er i et land, som for ca. 10 siden var hårdt ramt af krig. Samtidig har I skulle lægge øre til meget af vores brok og afsavn, når alting blev for meget. Vi hernede har været rimeligt privilegerede: Maden er blevet serveret for os tre gange om dagen. Vi har ikke selv skulle vaske op. Vasketøjet er blot blevet afleveret i en pose om 8

9 morgenen og vupti: Om aftenen kunne det afhentes: Vasket, strøget og lagt sammen. Faste arbejdstider har der ikke været tale om. Hvis behovet for en fritime nu og da har meldt sig, så har vi kunne snuppe den, og så blot arbejde lidt længere om aftenen. Ingen børn, som skulle afleveres og hentes fra institutioner osv. osv. Alt dette og meget mere har I skulle klare alene derhjemme imens. GODT GÅET! I skal vide, at det ikke er de samme sønner, kærester, ægtemænd og fædre, I får hjem igen. Vi har alle været igennem en udvikling på godt og ondt gennem de sidste mange måneder. Men livet er jo en lang læreproces, og vi flytter os alle gennem livet på mange positive måder. Så giv tid og giv plads til at finde hinanden igen. I kan i hvert fald med god grund være stolte af dem alle sammen, ligesom vi med god grund også er stolte af jer og jeres indsats derhjemme i lille rare trygge Danmark. Da vi var til pårørendearrangement i Varde tilbage i juni måned sagde jeg til jer, at min fornemste opgave ville være, at få alle godt og sikkert hjem til jer igen. Det ser nu til at lykkes. Nu er resten så op til jer og alle banditterne fra LMT 5 på KFOR, hold 19: Martin, Bo, Benny, Ronni, Alex og så lige mig selv. Tag godt imod os LMT 5, DANCON/KFOR August 2008 February 2009 Ja, det var så alt fra LMT 5 på denne mission. I har set det før, men I får det lige igen Mange kærlige tanker og på et snarligt gensyn med jer alle sammen derhjemme. Ronni lander i Danmark, den 11. februar og vi andre følger efter den 13. februar. Pas nu godt på jer selv, for det gør vi nemlig hele tiden! 9

10 En hilsen fra det Nationale Support Element (NSE). Hermed den sidste hilsen fra NSE/KFOR-19 i Kosovo. Siden sidst har det mest været klargøring til og modtagelse af vores afløsere. Det er jo en særlig dag, når vores afløsere kommer ned i lejren. Ved siden af vores daglige rutiner fandt vi en dag, hvor hele NSE tog ned og besøgte vores finske kollegaer og hørte om, hvordan de gennemførte deres logistik. Der er faktisk store forskelle mellem, hvordan finnerne løser opgaven og hvordan vi danskere løser opgaven. Meget inspirerende, selv om vi selvfølgelig er af den overbevisning, at vi gør tingene en del smartere end vores kollegaer. Finnerne krævede desuden revanche i hockey efter de havde lidt et nederlag til os i december. Denne gang stillede de i en noget stærkere opstilling og lad os bare være ærlige: Vi fik prygl. Men nu er (is)hockey jo også noget de bruger en del tid på i Finland, så de skulle jo også gerne vinde Så er kampen igang CH/NSE får overrakt præmie efter kampen Afslutningsvis vil vi blot sige, at vi har haft et godt ½ år hernede i Kosovo. Alle har lært noget nyt og er blevet klogere, men vi har også alle fået nye bekendtskaber og kammerater. Nu giver vi stafetten videre til NSE hold 20 og håber de også vil få et godt ophold hernede. Vi glæder os til at se jer. Sumus Pro Vobis. En hilsen fra det danske element (DANELM). Hermed det sidste brev fra Maxhuja/Novo Selo, inden vi er hjemme for at hærge jer igen. Nå, forhåbentligt bliver det til kys og kram lige til at starte med. Men så kan det være at tonen hos os hjemkomne fra Maison Danoise (MD) lige skal rettes lidt til?! Vi udviklede en egen form for kommunikation, der for udenforstående kunne opfattes som om vi var ved at slå hinanden ihjel. En overlevelsesmekanisme, der virkede for os. For de få, der ofte kom på besøg fra Camp Olaf Rye (COR), blev tonen hurtigt fanget og så snakkede de med i samme facon. FY! Stor tak for godt samarbejde til specielt FO/DANBAT, LMT, CAMPSEK, køkkenet/cor og de få andre, der gad besøge os. Carlo levede sit eget liv i fabben. Der var en nyforelskelse, som havde det med at stjæle hans tid om natten, så der måtte soves om dagen, når tingene i COR var overstået. 10

11 Søren skal hjem til regionen for at forberede pension. På sin stille! facon, blev han den, der skabte flest kontakter. Vi andre har nummereret hans historier og stoppet ham, når han begyndte på nr Men så jagtede han bare de udenlandske kollegaer, der så lagde øre til. Gert skal hjem til sit gamle job, så han kan overstå de trængsler han har været udsat for i 6 måneder. TOC og JIC mareridt. Men så er det godt, at han kunne spille på to heste. TOC den ene dag, næh desværre JIC arbejde. JIC arbejde, næh desværre TOC arbejde. Så han stod mareridtet igennem. Erik, der har været chef i huset, tager til udlandet efter at vi returnerer. Skal til Polen og arbejde i Multinational Task Force, North East og så til Afghanistan. Workaholic? Når andre fik et glas rødvin sad han bag computeren. Lars er berømt i hele Camp Novo Selo og COR. Virker noget ikke i MD er han straks i kontakt med diverse. Det skabte en del bøvl for Carlo og Pia. De fik opøvet deres diplomatiske evner. Til gengæld var det en kæmpefordel i forhold til vores franske kollegaer. Deres forhold til mødetid og mærkelige procedurer blev der sat en grundig stopper for. Pia har til dels haft det som blommen i et æg. De franske soldater har hun ikke haft det for godt med. Men til gengæld glemmer marokkanerne hende ikke og så har hun været MOAR for en flok gnavne gamle mænd. Der får I koner og kærester en opgave med, at leve op til den standard. Skulle I skiftes ud, ville Pia være førstevalg som erstatning! Kim skal hjem til det gamle job med fornyet energi. Desværre også til lidt negative nyheder her på slutningen. Kræft hos et nært familiemedlem. Men også noget positivt. Men det må ikke fortælles for hende skal han giftes med. Ups! DANELM/MNTF-N i Maison Danoise, Hold 19 lukker med løftet hoved. Mission accomplished. Det har været en tur med meget godt og lidet ondt (kedsomhed). Men aldrig TOC igen er der to der siger! Vi glæder os til at se jer hjemme. OG GLEM ALT OM AT LAVE MAD FRA DET FRANSKE KØKKEN! O røv var = På gensyn eller Vi ses Kærlig hilsen fra DANELM/KFOR 19. Afslutning. Det var så vores sidste brev herfra Kosovo. Jeg håber, at I har fået en god oplevelse ud af det og ser frem til at skrive mit sidste brev, når vi er kommet hjem. 11

12 Udover vores pårørendebreve har I også mulighed for: At aflytte hærens operative kommandos (HOK) telefonavis, hvor vi dagligt lægger korte beskeder fra enhederne. Nummeret er Besøge HOK hjemmeside på hvor vi lægger artikler ind efter behov. Besøge Pårørendeportalen på hvor man kan læse om diverse rådgivningstilbud, netværk samt praktiske informationer. Besøge hvor man kan hente information, støtte og online rådgivning fra forsvarets psykologer. Udover at hente en stor mængde viden, kan soldater og pårørende også kommunikere online via med psykologerne. Forsvarets psykologer håber med portalen at kunne skabe kontakt med flere soldater ved at mindske barriererne for henvendelser. Erfaringer fra andre rådgivende instanser viser, at internettet gør det muligt at komme i kontakt med flere, især unge, mennesker. Henvendelse via nettet kan være lettere, idet man kan bevare en større distance, udtaler psykolog Peter Genter. Samtidig kan det opleves mere uforpligtende end den direkte telefoniske kontakt. Portalen skaber også en tilgængelighed, som er uafhængig af tid og sted, således at soldater kan komme i kontakt med psykologer fra f.eks. missionsområdet Besøge hvor Forsvarets Mediecenter dagligt sender nyheder fra den militære verden. KFOR 19 har pt. 9 indslag på hjemmesiden: o Trafikkampagne i Kosovo fra 19. januar o Glæde ved tøjuddeling fra 13. januar o Bodil og Morfars nytår i Kosovo fra 8. januar o Forsvarschefen i Kosovo fra 21. december o Rock og rul i Kosovo fra 10. december o Rock i den røde hal fra 7. november o Kristus og kage i Kosovo fra 4. november o På patrulje til et hjemmebrænderi fra den 24. oktober o Blach Hawk henter danske tropper fra den 22. oktober o Med på en kigger i Camp Olaf Rye fra 20. oktober Forventningsfulde hilsner til jer alle Niels Henrik Johansen oberst Chef DANCON KFOR Hold 19 12