Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er du stressramt? en vejledning. dm.dk"

Transkript

1 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk

2 sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode med stress vil der komme et tidspunkt, hvor du ikke kan mere: Du holder op med at håbe på, at det bliver bedre i morgen og du sygemelder dig. De store belastninger og den arbejdsbetingede stress betyder, at du er fysisk træt og psykisk udmattet. Du har hidtil ikke reageret på kroppens signaler om overbelastning. Nu har kroppen og psyken sagt stop og kræver hvile. Og det er netop det, du skal give plads til, mens du er sygemeldt. Genvind kontrollen I en periode skal du ikke være effektiv og produktiv. Men hvis du vil have gang i en proces, hvor du efterhånden igen kommer i kontakt med dig selv og genvinder kontrollen over dit liv, er det bedst at få nogle faste daglige rutiner ved at lægge en plan for dagen og ugen. I planen skal der være plads til hvile og rekreation, men også til nogle aktiviteter, som du har fornøjelse af og kan glæde dig over. Krop og psyke har brug for ny energi. Det får du ved hvile. Men du får i lige så høj grad energi af at gøre ting, som er positive for dig. De fleste stressramte har brug for otte til ti timers søvn i døgnet. Mange stressramte har søvnproblemer. Det er vigtigt at finde tilbage til et fornuftigt søvnmønster, hvor du får dit søvnbehov dækket og følger den rytme, som det omgivende samfund har. De fleste har brug for at sove otte til ti timer i døgnet efter en periode med overbelastning. Altså i seng ved 23-tiden om aftenen og op igen ved 8-tiden om morgenen. Det er også vigtigt, at du om morgenen kommer i bad og i tøjet, så du efter morgenmaden er klar til at tage hul på dagens aktiviteter.

3 sygemeldt 3 dagligdagen lav noget sjovt og noget du har lyst til Læg arbejdet bag dig for en tid Når du bliver sygemeldt, får du pludselig en stor mængde tid til rådighed. Tid som tidligere var fyldt med arbejdsopgaver. Hvordan, du skal indrette dagligdagen, afhænger først og fremmest af, hvad du har lyst til. Du skal prøve at tænke på, hvilke aktiviteter du har savnet, mens du fyldte dit liv med arbejde eller hvad du har haft lyst til, men aldrig har haft tid til. Det kan være gåture i skoven eller ved stranden, cykelture, en tur op og ned ad gågaden, cafebesøg, en udstilling, museum, biograf, en fridag med børnene. Det kan være daglige besøg på et motionscenter, havearbejde eller oprydning i pulterkammeret. Det kan være, at du gennem længere tid har forsømt, kæreste, ægtefælle, familiemedlemmer, venner og veninder eller det kan være børnebørnene, du gerne vil være mere sammen med. Vær ikke for ambitiøs I begyndelsen skal du ikke være for ambitiøs. Det er ikke meningen, at dagen eller ugen skal overfyldes med aktiviteter. Men det er vigtigt, at du forsøger at gennemføre de små projekter, du har planlagt, og at du efterhånden udvider det daglige program i det omfang du har energi og lyst til det. I begyndelsen af en sygeperiode med arbejdsbetinget stress er det bedst at forsøge at lægge arbejdet fra sig og ikke tænke på det. Også selvom det kan være svært. Ingen er uundværlig: Når du er sygemeldt, er der andre, der klarer problemerne. Og det gør de sikkert udmærket. Du har meldt dig ud for en periode, fordi du er syg af udmattelse. Læs ikke mails Du skal ikke læse mails for at følge med i, hvad der sker på arbejdspladsen. Det kan stresse dig at holde øje med alt det, du ikke er med til, eller alle de opgaver, der stadig ikke er løst. Det kan også stresse dig, fordi tanker om det, der belastede, eller det, der gik galt, vælter frem og fremkalder stress-symptomer på ny. Kontakt til arbejdspladsen Af samme grund skal du overveje, hvor meget kontakt du skal have til arbejdspladsen, og hvilken form kontakten skal have i første del af sygemeldingen. Måske vil du gerne ringes op af chefen eller en god kollega. Måske har du brug for helt ro i en periode og aftaler, at kontakten med arbejdspladsen skal ske per brev. Du skal foretage dig tilstrækkeligt til at føle, at du har fået noget ud af dagen, men ikke så meget, at du bliver træt og måske igen begynder at føle dig stresset. Nogle har glæde af at føre en slags logbog over dagene. De skriver ned, hvad de har lyst til, hvad der lykkes, hvad der ikke lykkes og hvad de vil prøve i stedet for.

4 Tilbage på job 4 Tilbage til arbejdet på nedsat tid På et tidspunkt har du forhåbentlig fået det så godt, at du kan begynde at tænke på at vende tilbage til din arbejdsplads. Korte besøg på arbejdspladsen, efter aftale med tillidsrepræsentanten, chefen eller en god kollega, kan være en god måde at starte på. For de fleste er det en god ide at begynde på nedsat tid, fx en halv dag tre gange om ugen. Siden kan du trappe op, i det omfang du kan klare. Det er vigtigt, at du er loyal overfor dig selv og ikke trapper mere op, end du kan klare. Hverken du eller din arbejdsplads har nogen glæde af, at du sygemelder dig på ny. Når du er delvist raskmeldt, skal du fortsat værne om den frie tid, du har til rådighed, og bruge den til noget, der er sjovt og rart. Hold fast i de gode vaner Når du er tilbage på fuld tid, er det stadig vigtigt at holde fast i de gode vaner fra tiden med sygemelding. Du kan selv være med til at forebygge stress ved at fastholde, at der skal være tid til aktiviteter, som kun er for fornøjelsens skyld. Aktiviteterne giver ny energi og måske overskud til løbende at overskue din situation, så du ikke bliver overbelastet og udmattet på ny. Brug en allieret Efter en stresssygemelding er du forsat sårbar og bliver lettere belastet end tidlige re. Ud over at begynde på deltid er det en god ide at have en allieret. Find din allierede Hvem der bliver din allierede, afhænger af de relationer, du har på arbejdspladsen. Måske er din chef din bedste støtte, måske er det tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten. Men det kan også være en ekstern som fx en af DM s arbejdsmiljø repræsentanter. Den allie rede skal hjælpe dig med at vurdere, hvad du kan klare, hvad du kan kræve og hjælpe dig med at formidle det til kolleger og ledelse. Skab forståelse Nogle arbejdspladser, chefer eller tillidsrepræsentanter har viden om stress og indsigt i, hvad der er behov for i den situation, du befinder dig i. Andre er fremmede overfor, hvilke behov du kan have som stressramt. Tag eventuelt materiale med, der beskriver symptomer og følger af stress, så du eller din allierede kan skabe større forståelse for din situation.

5 fremtiden 5 Din fremtidige arbejdssituation På det tidspunkt hvor du begynder at tænke på at vende tilbage til dit arbejde, må du også begynde at overveje, hvad der skal laves om i din arbejdssituation, så du undgår igen at blive ramt af arbejdsbetinget stress. Årsagerne til stress er meget forskelligartede. Generelt kan man sige, at stress opstår, når der er et misforhold mellem de krav, der stilles, eller som man stiller til sig selv, og de ressourcer, man råder over til at opfylde kravene. Krav kan være: Den arbejdsmængde, du skal håndtere De faglige krav, der bliver stillet, når du skal løse en opgave Ændringer i organisationen Ændringer i arbejdsgange Usikkerhed i forhold til opgaver, ansvar og kompetencer. Men stress kan også skyldes uløste konflikter eller den måde, du går til arbejdet på: Fagligt ambitiøs, svært ved at sige nej eller manglende evne til at prioritere. Skab ændringer Når du bliver bevidst om årsagen til din stress, kan du begynde at arbejde med at ændre din arbejdssituation. Behovene for ændringer vil afhænge af den årsag, du har identificeret. Mulighederne vil afhænge af, hvor imødekommende din arbejdsplads er. Helt generelt gælder det, at en stresssygemeldt ikke bør komme tilbage til den samme arbejdssituation, som vedkommende blev sygemeldt fra. gode råd 31. tag på flere korte besøg på din arbejdsplads, før du vender tilbage til arbejdet. Lav en aftale med din tillidsrepræsentant, din chef eller en kollega. 2. begynd på nedsat tid. Det er en god ide for de fleste. Du kan altid trappe op i det omfang, du har energi til. 3. Hold fast i de gode vaner, du har etableret under din sygemelding.

6 Nimbusparken Frederiksberg Telefon: Kontakt til egen læge Når du er eller har været udsat for arbejdsbetinget stress, er det vigtigt løbende at have god kontakt med din egen læge. Lægen kan vurdere, hvor lang tid du bør være sygemeldt, om du kan have gavn af medicin, om der er behov for undersøgelser af din helbredstilstand generelt eller af mere specifikke symptomer eller om du skal henvises til udredning på en arbejdsmedicinsk klinik. Hjælp at hente i DM Du kan altid henvende dig til en af DM s arbejdsmiljøkonsulenter for at få råd og vejledning i forbindelse med fx arbejdsbetinget stress, sygemelding, kontakt til socialforvaltning eller arbejdsgiver. Minna Melgaard Ole Grønne Lisbeth Møller Tlf tlf: tlf mim@dm.dk og@dm.dk lm@dm.dk dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM. STRESS OG STRESSHÅNDTERING fra stress til trivsel

EN VÆRKTØJSKASSE OM. STRESS OG STRESSHÅNDTERING fra stress til trivsel EN VÆRKTØJSKASSE OM STRESS OG STRESSHÅNDTERING fra stress til trivsel Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte i at

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte et arbejdshæfte FRA BAR KONTOR OM stress PÅ KONTORER Tag hånd om stressen - et arbejdshæfte Organisation Leder Gruppe Individ 2 7 INDLEDNING 7 LÆSEVEJLEDNING 11 VIDEN OM STRESS 11 HVAD ER STRESS 12 HVAD

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

stress hvad kan der gøres?

stress hvad kan der gøres? stress hvad kan der gøres? En vejledning om at forebygge og håndtere stress i finanssektoren Stress i finanssektoren Indholdsfortegnelse: Forord...3 1. Hvad er stress?...4 Stressorer på arbejdspladsen...6

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV VELKOMMEN TIL DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV Udstyret med en bærbar computer, en internet forbindelse eller bare en mobiltelefon kan mange ansatte i den finansielle sektor efterhånden

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere