Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark

Transkript

1 Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark DET TALTE ORD GÆLDER [Indledning] Ældrerådene er i bund og grund et vildskud i det lokale demokrati. Et symbol på en forfejlet gruppetænkning, der snarere risikerer at sætte fut under generationskampen end dæmpe den. Sådan står der på side 59 i en ældrepolitisk debatbog fra Bogens titel er Hvis jeg bli r gammel, og forfatteren han står her. Men inden jeg nu helt ødelægger den gode stemning, må jeg hellere gøre en præcisering: Tanken var ikke og er ikke at ældre menneskers demokratiske deltagelse skal begrænses. Tværtimod ville jeg gerne slå et slag for ældres politiske deltagelse på alle niveauer ikke bare i den kommunale ældrepolitik. Og det vil jeg stadigvæk. For formuleringen i bogen var udtryk for en bekymring for, at vi skaber et isoleret rum for ældrepolitikken med et skilt på indersiden af døren, hvor der står Bør ikke åbnes. Og et på ydersiden, hvor der står Kun for de gamle send flere penge. Den slags grænser i demokratiet skal vi undgå. Som 33-årig skrev jeg en ældrepolitisk debatbog. Det mente jeg mig i min gode ret til. Og når jeg selv når pensionsalderen, vil jeg også have lov at have en mening om skolepolitikken. Sagen er jo, at vi ikke kan undvære de ældre i det brede demokrati - hverken i det lokale eller det nationale. Som engagerede samfundsborgere og ikke kun som repræsentanter for en bestemt generation. Det er vel de færreste, der efterhånden ikke har hørt, at de ældre bliver flere. Derfor er I også en demokratisk ressource, som vi ikke har råd til undvære. [Det nye Danmark et demokratisk projekt] Og netop demokratiet er omdrejningspunktet for den kommunalreform, som i øjeblikket er på vej igennem Folketinget. Den afskaffer ikke ældrerådene. Det ville også være en negativ tilgang til en positiv opgave nemlig at sikre et levende lokalt demokrati som fundament for fremtidens offentlige service. For nok tales der konkret mest om opgavefordeling, kommunegrænser og bæredygtighed. Men hele pointen med stærke kommuner, er jo, at de folkevalgte lokalpolitikere skal kunne gøre en forskel. Så der er mening og indhold i det lokale demokrati. I byrådssalen. I stemmeboksen. Og i den løbende dialog mellem politikere og borgere.

2 Derfor er der heller ikke grund til at frygte for demokratiet i de nye, større kommuner. Men god grund til at overveje, hvordan det nærmere kan indrettes. Det er derfor, jeg har nedsat en tænketank om nærdemokrati som Sammenslutningen af Ældreråd som bekendt er med i. Tænketanken skal på den ene side give reglerne om brugerbestyrelser og lokale råd et serviceeftersyn i lyset af det nye danmarkskort. På den anden side skal tænketanken komme med inspiration til, hvordan man lokalt kan styrke det nære demokrati. Dermed også sagt, at bolden bliver spillet tilbage til jer som engagerede borgere i det lokale demokrati. Der er nogle regler bl.a. om ældrerådene, og hvordan de skal høres o.s.v. Men den gode proces den skabes lokalt. Den kræver en åben og konstruktiv indstilling fra alle parter byrådspolitikere, foreninger, lokale råd og almindelige borgere, der engagerer sig i lokalsamfundet. Derfor må det spørgsmål, der står på indbydelsen: Hvordan sikres demokratiet i de nye sammenlagte kommuner og i ældrerådene? i allerhøjeste grad stilles til jer, der deltager i det lokale demokrati til daglig. Kommunalreformen styrker grundlaget, når kommunerne bliver stærkere og f.eks. får ansvaret for genoptræning uden for sygehuset. Derfor er der ikke noget særligt behov for at sikre demokratiet i forbindelse med kommunalreformen. Men der er et lokalt demokrati at videreføre og udvikle i nye rammer. For målet med kommunalreformen er netop at fremtidssikre den danske, decentrale, demokratiske model for kommende generationer. [På borgernes præmisser kommunal sundhed] Og her skal der være plads til den enkeltes ønsker og behov ung som gammel. Kommunesammenlægningerne er jo en anledning til at se på den måde, man har indrettet sig på i de forskellige kommuner så alle kan få glæde af den bedste løsning. Og med den bedste løsning forstår jeg ikke mindst en løsning, der betyder offentlig service på borgernes præmisser. Tag f.eks. forebyggelsen. Som sundhedsminister er jeg ganske vist stolt over, at vi i kraft af en klar prioritering nu har et sundhedsvæsen, der kan behandle flere end nogensinde før. Det har fået ventetiden til behandling til at falde markant. Men det ville være endnu bedre, hvis vi kunne reducere behovet for behandlingerne. Ved at gøre noget ved sygdommen, før den opstår. Kort sagt: Ved at sætte ind i forhold til den livsstil, som i fremtiden vil være årsagen til det meste af den aktivitet, der foregår på sygehusene. Derfor giver vi nu kommunerne et stærkere ansvar for at forebygge. Fordi forebyggelse og sundhedsfremme hænger naturligt sammen med de andre nære, kommunale opgaver. Vi skal integrere forebyggelse og sundhedsfremme i hverdagen og se indsatsen som en helhed.

3 Samtidig har regeringen i samarbejde med idrættens organisationer styrket udbudet af idrætsmuligheder for voksne danskere over 60 år. Vi kalder initiativet Gang i de ældre selvom jeg nok ved nærmere eftertanke og et kig rundt i salen synes, at det ville være mere passende at kalde det mere gang i de ældre! Fordi vi ved, at en fysisk aktiv alderdom er den bedste vej til flere gode leveår. Men at sikre sundheden mest og længst muligt kræver først og fremmest fornuftige og smidige løsninger i samarbejde mellem kommuner og de kommende regioner. Det nytter f.eks. ikke, at sygehusene dagligt bruger mange ressourcer på at behandle patienter, som så udskrives til et tomrum uden den pleje og omsorg, som er blandt forudsætningerne for et vellykket patientforløb og som i sidste ende kan forebygge, at patienten genindlægges. Eller at hjemmesygeplejersken ikke har tid til at give de råd og den vejledning, som den konkrete situation kræver, fordi hun har for travlt til at ofre de fem minutter, der på længere sigt kan spare måneder og år med sygdom og mange timers pleje. Her skal vi tænke i helheder. Og gør vi det, er det jo soleklart, at vi skal give hjemmeplejen den tid og den fleksibilitet, som der skal til for at gøre arbejdet ordentligt. På de præmisser og med den respekt, som man må kræve af os, når vi møder mennesker i deres eget hjem. Derfor har regeringen valgt at afsætte 500 mio. kroner årligt bl.a. til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp i kommunerne. Så de ældre får den pleje, som de har behov for døgnet rundt. Og dertil kommer, at kommunerne i fremtiden får bedre muligheder for at etablere fleksible sundhedstilbud f.eks. sundhedscentre tæt på borgerne. Sundhedscentre kan være mange ting. Ideen er blevet kritiseret for at være for ukonkret: Hvad mener man egentlig med et sundhedscenter? Men netop mangfoldigheden er jo kernen i det kommunale selvstyre. Der kan ligge mange forskellige gode lokale løsninger under begrebet sundhedscenter. Løsninger, der passer til netop det lokalsamfund med sine egne lokale prioriteringer. Derfor er det også undskyld mig det rene sludder og vrøvl, når Ældre Sagen begynder at tale om discountløsninger i kommunerne. Det handler ikke om at spise nogen af med et ringere tilbud, men om at skabe et supplement og et tilbud nært ved eget hjem i trygge og vante rammer for de af os, som heldigvis ikke har brug for mere specialiserede behandlingstilbud. For det er jo fortsat ens egen læge og ikke kommunen som skal henvise til videre behandling og pleje. Og nu har patient og læge så udsigt til flere og bedre sundhedstilbud at vælge imellem f.eks. i form af sundhedscentre, hvor de kommunale tilbud er afstemt med ydelserne i almen lægepraksis og i sygehusvæsenet. Det er det, vi mener med en moderne offentlig sektor på borgernes præmisser. [Ældreområdet generelt]

4 Og det perspektiv er der god grund til at brede ud. Ikke mindst på de områder, af den offentligt finansierede service, som i særlig grad kommer ældre mennesker til gode. For her sker der noget, som den enkelte kan mærke. Vi samler de nære opgaver hos kommunen. Det betyder bl.a., at når man er blevet udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan i hånden så skal man i fremtiden gå samme sted hen, som man skal for at få hjemmehjælp eller tillæg til pensionen nemlig til kommunen. Det bliver slut med, at kommune og amt bare henviser til hinanden. Og det bliver slut med, at de hjemmehjælpere, der kommer i hjemmet til daglig, ikke har nogen forbindelse med dem, der er ansvarlige for genoptræningen. At dem, der hjælper de ældre, der ikke kan selv, intet har at gøre med dem, der i stedet kan gøre den ældre mere selvhjulpen. Hjemmehjælpen er jo godt nok et gode men et gode, som det er rarest at kunne undvære. Men at høste gevinsterne kræver, at man indretter sig rigtigt. At man husker at tage borgerbrillerne på, når stregerne skal slås i organiseringen af den nye kommune. At man ikke deler tingene op, så det lige så godt kunne være forskellige myndigheder, man mødte, når man taler med henholdsvis hjemmehjælperen og fysioterapeuten. I kan være med til lokalt at dreje udviklingen i den rigtige retning. De af jer, der sidder i et ældreråd, kan påvirke de områder, der vedrører ældre ad den vej. Medlemmerne af de nye obligatoriske handicapråd kan på samme måde være med til at finde de gode lokale løsninger i forhold til mennesker med handicap. Men vigtigst af alt har vi alle sammen muligheden for at give vores besyv med, når en ny kommune skal formes når nye kommunale opgaver skal lægges til rette. [Effektivitet og kvalitet de gode eksempler] Med kommunalreformen skaber vi grundlaget for at gennemføre princippet om ét ansvar, men flere løsninger. Fleksibilitet og frit valg er lettere at levere for kommuner med et større, samlet overblik. Også af den grund er det påtrængende at styrke indsatsen for at klarlægge, hvilke ydelser, der leveres og til hvilken pris. Det handler ikke om at indføre minuttyranni. Tværtimod. For det skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i de værdier, som ældreomsorgen bygger på. Vi skal have de værdier frem i lyset. Så politikerne med input fra jer og andre kan træffe klare beslutninger om, hvad borgerne har krav på. Hvis hjemmehjælpen koster det samme i to sammenlagte kommuner, men borgerne i den ene kommune får mere f.eks. hjælp til indkøb for pengene. Så skal man selvfølgelig sørge for, at hjemmehjælpen i hele den nye kommune tilrettelægges som i den mest effektive kommune. Og så er det op til politikerne, om alle i kommunen skal have det bedre indkøbstilbud eller noget andet f.eks. en hjælp, som man har mere frihed til at bestemme over selv. Sagt på en anden måde: Kvalitet og effektivitet må ikke blive modsætninger. Dårligere service til en billigere penge er ikke effektivt. Det er bare et lavere serviceniveau. Og den vej behøver vi ikke gå.

5 Men en mangelfuld viden om, hvad der leveres, betyder ikke bare, at det er sværere at finde mere effektive løsninger. Det betyder også, at det er nemmere at dække over de ændringer, som ikke er effektiviseringer men bare rå besparelser, der giver dårligere service. Den vej, vi skal gå, er den, som vi har lært ved de gode eksempler. Hvor man har brugt viden om ydelserne til at få kvalitet og valgfrihed til den rigtige pris. Her må Sammenslutningen af Ældreråd have noget at byde ind med. I kender kommunerne. I har muligheden for at pege på de gode løsninger og ikke bare de største budgetter. [Afslutning] Det nye Danmark er vokset op nedefra. I en demokratisk proces, hvor man kommune for kommune i nogle tilfælde sogn for sogn har besluttet sit fremtidige tilhørsforhold. Til at klare de sidste knaster i den proces, har vi haft en kompetent og erfaren tidligere borgmester og indenrigsminister, Thorkild Simonsen. Og han beviser om nogen nytten af et bredt politisk engagement også i pensionsalderen. Så lad mig slutte med en opfordring til at følge Thorkilds eksempel. Fortsæt engagementet og bred det ud. De mennesker, der sidder i ældrerådene i dag, har levet hele efterkrigstiden mindst. Levet og udlevet det danske demokrati fra det vågnede af besættelsens skygge. Det må være den bedste erfaring og ballast til at bidrage, når demokratiet i Det nye Danmark skal gives lokalt indhold. I skal blande jer ikke bare i hjemmehjælp og genoptræning, men også i alt det andet. I skal ikke lade jer parkere i den ældrepolitiske afdeling. I skal ikke lade jer blande uden om alle de vigtige spørgsmål, hvor I har noget at bidrage med. Det ville jeg ikke. Og det vil jeg ikke heller ikke når jeg bli r ældre. Tak for opmærksomheden og fortsat god konference.