INSTRUKTION TIL ORDSTYRER
|
|
|
- Kristian Michelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få diskuteret, hvordan man helt konkret kan arbejde med pejlemærkerne. E LIVSfoRLøb 3. Du vælger det pejlemærke, du ønsker, at I skal diskutere. Der findes et skema for hvert af de 10 pejlemærker, og skemaet er beregnet til en dialog om det valgte pejlemærke på ca. 1 time. Har I mere tid til rådighed, kan I med fordel gå i dialog om flere pejlemærker. ndsatsen skal tilrettelægges, så den støtte og tilbuddene skal tilpasses, og mennesker med handicap skal eget liv. 4. Der kan medvirke 4-40 deltagere samt en ordstyrer. 5. Instruktionen under selve dialogen er formuleret som et manuskript, som kan bruges efter behov. FORBEREDELSE 1. Udvælg det pejlemærke, som I ønsker at tale om. dfordringer Har vi? 2. Inddel dialogens deltagere i grupper a ca. fire personer. Hvis det samlede deltagerantal er 4-6 personer, kan I evt. nøjes med at være én gruppe, der diskuterer i samlet flok. 3. Print skemaet i det nødvendige antal eksemplarer (som udgangspunkt et eksemplar pr. gruppe samt et eksemplar til ordstyreren, som du skal bruge til din opsamling). Medbring kuglepenne eller lign. til at udfylde skemaet. HvordaN overvinder vi udfordringerne? 4. Læs spørgsmålene i skemaet og denne instruktion igennem, så du er forberedt på, hvordan diskussionen skal forløbe. Tænk også gerne over, hvordan en linje i skemaet med dine egne svar på spørgsmålene ville se ud. 5. Tag stilling til, om I vil gøre brug af skemaets første kolonne, og tilføje deltagernes navne/funktioner (fx leder, TR, kredsformand, alle medarbejdere, etc.). Ved at udfylde kolonnen med navne og/eller titler får de nuværende og fremtidige handlinger for at realisere pejlemærket en ejermand, og diskussionen kan således blive mere konkret og skabe større ejerskab blandt dialogens deltagere. Se mere på bagsiden
2 DIALOG OM 1. INDLEDNING (3-5 MIN.) DAGSORDEN Formålet med dette møde er at få talt om, hvad Socialpædagogernes Landsforbunds strategi betyder for os. Strategien består af 10 pejlemærker, og jeg har valgt pejlemærket (læs overskriften på pejlemærket op fra skemaet) til dagens emne. Vi skal diskutere, hvad vi allerede gør, og hvad vi kan gøre, for at pejlemærket bliver til virkelighed. Vi skal også tale om, hvilke udfordringer vi har for at realisere pejlemærket, og hvad vi kan gøre for at overvinde dem. FORLØB Til dette har vi fire arbejdsspørgsmål, som vi skal tale om den næste time. MIN ROLLE Jeg vil være jeres ordstyrer og sørge for at guide jer igennem diskussionen på den tid, der er afsat. 2. INTRODUKTION (2-5 MIN.) Som sagt skal vi tale om pejlemærket (læs overskriften på pejlemærket op), og det lyder sådan her (læs teksten til pejlemærket op). SKEMAET (udlever et skema til hver gruppe) Dette er skemaet, som vi skal bruge til at diskutere, hvad vi kan gøre, for at pejlemærket bliver til virkelighed. I hver gruppe skal der være én person, der sørger for at udfylde skemaet (vælg en person i gruppen, og bed personen om at udfylde kolonnen med navne og eller titler, hvis I vil bruge den funktion). 4. AFRUNDING (10-15 MIN.) OPSAMLING Så er tiden gået, og jeg håber, I har haft en god diskussion. Her til sidst vil jeg gerne høre, om I vil fortælle noget af det, I er kommet frem til? (Hør nogle eksempler fra grupperne i hver kategori) AFSLUTNING Mange tak for jeres forslag. Denne diskussion har været et vigtigt skridt på vejen til at få talt om, hvad pejlemærket betyder for os, og hvordan vi hver især kan bidrage til at gøre pejlemærket til virkelighed. 5. NÆSTE SKRIDT (VALGFRIT) VIDERESEND Jeg vil sørge for, at I får jeres handlingsforslag tilsendt, så I kan tage dem med jer videre (saml skemaerne ind, kopier/scan dem, og uddel/send dem efterfølgende til deltagerne). FØLG OP (Indkald til et nyt møde, og hør, hvordan det går med at indfri de handlinger/løsningsforslag, som blev nedfældet under dialogen.) DEL VIDEN Hold øje med debatten på Socialpædagogernes Landsforbunds Facebookside, og bidrag med jeres løsningsforslag til, hvordan der kan arbejdes videre med pejlemærkerne. EGNE NOTER 3. DIALOG (40-45 MIN.) OPTAKT I løbet af de næste 40 minutter skal vi igennem de fire spørgsmål i skemaet for at blive klogere på, hvordan pejlemærket bliver til virkelighed: Giv eksempler på, hvad vi allerede gør Giv eksempler på, hvad vi kan gøre fremover Giv eksempler på, hvilke udfordringer vi har Giv eksempler på, hvordan vi kan overvinde udfordringerne Husk at give korte svar og at være så konkrete og løsningsorienterede som muligt (giv evt. dine egne bud på svar/handlinger til inspiration for deltagerne). Sørg for, at alle i gruppen når at byde ind, og noter jeres eksempler og forslag i skemaet. I GANG Diskutér ét spørgsmål ad gangen, og udfyld den tilhørende kolonne. I har ca. 10 minutter pr. spørgsmål. Rigtig god fornøjelse! (Sæt grupperne i gang med diskussionen, og fortæl, hver gang der er gået 10 minutter, at de skal gå videre til næste spørgsmål.)
3 ET MENNESKELIGT NETVÆRK Vi har alle brug for mennesker, der holder af os, og som vi betyder noget for i hverdagen. Alle skal have mulighed for at skabe sig et nært menneskeligt netværk. Det er vores opgave at tilbyde socialpædagogisk støtte, så der er de rette rammer og vilkår til at opbygge menneskelige relationer.
4 Hjemmet i centrum Alle har ret til et hjem, der er deres. Et hjem, hvor de kan lide at være, og som de selv har indrettet. Hjemmet må ikke bære præg af at være en institution, og der må ikke være arbejdspladser i hjemmet.
5 Støtte med ud i livet Plads til alle plads til forskelligheder. Alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer og bidrage til samfundet. Der er så vidt muligt ingen isolerede foranstaltninger. Der gives fleksibel socialpædagogisk støtte med på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på boligområdet.
6 Trygge, selvvalgte livsforløb Vi skal alle have et trygt og sammenhængende liv. Indsatsen skal tilrettelægges, så den giver kontinuerlige forløb. Den social-pædagogiske støtte og tilbuddene skal tilpasses borgerens behov og valg. Mennesker, der er udsatte, og mennesker med handicap skal have mulighed for selv at træffe beslutninger i deres eget liv.
7 Tidlig hjælp og støtte Indsatsen skal tilrettelægges, så der tages hånd om de sociale problemer, når de opstår. En stærkt funderet socialpædagogisk indsats skal stå for og være en vigtig del af en forebyggende aktivistisk socialpolitik. Alle borgere skal være med til at spotte sociale problemer og på den måde være en del af den tidlige indsats.
8 Nationale mål og høj kvalitet Der skal opstilles nationale mål for inklusion, så der arbejdes efter samme målsætninger, uanset hvor i landet man bor. For at sikre kvalitet i indsatsen, skal der udarbejdes faglige forløb for centrale målgrupper. Forløbene bygger på den bedste viden på området og udvikles løbende af faglige eksperter. Der skal være specialiseret socialpædagogisk støtte til mennesker med særlige behov.
9 Socialpædagogik med dokumenteret effekt Socialpædagogikken skal være en velfunderet faglighed baseret på et teoretisk grundlag, med fælles begreber, egen uddannelse, opdeling i specialiseringer, forsknings-programmer og metoder, der løbende evalueres og udvikles på baggrund af praksisviden, så socialpædagoger kan give den bedste støtte. Socialpædagoger skal arbejde med kortsigtede og langsigtede mål ogsætte ambitiøse succeskriterier.
10 Fagligt stærke miljøer For at give den bedst kvalificerede socialpædagogiske støtte er det vigtigt, at det er stærke faglige miljøer, der udvikler indsatsen. En løbende opkvalificering og kompetence-udvikling skal understøtte, at socialpædagogerne kan skabe gode resultater. Socialpædagoger indgår i samarbejder på tværs af professioner.
11 Et selvstyrende arbejdsliv Socialpædagoger kommer til at få et endnu større ansvar i hverdagen. For at få de bedste resultater og et godt arbejdsmiljø er det vigtigt, at der er stor indflydelse på tilrette-læggelsen af arbejdet og udviklingen af fagligheden. Der skal være en socialpædagogisk ledelse, som kan understøtte den faglige udvikling og give den enkelte socialpædagog mulighed for at træffe faglige beslutninger under ordentlige arbejdsforhold.
12 Fleksibilitet og tryghed Socialpædagoger får nye roller og nyt ansvar. Der skal sikres tryghed og klare rammer gennem overenskomster, hvor ansvar er afspejlet i løn- og ansættelsesvilkår. Overenskomst og rammer skal beskytte den enkelte mod at blive udbrændt og understøtte et godt arbejds liv, hvor der også er mulighed for at planlægge sin fritid, lade op og blive inspireret. Der skal være løbende kompetenceudvikling og adgang til supervision og sparring, og der skal være et godt sikkerhedsnet ved skiftende opgaver.
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 2 INTRODUKTION TIL Socialpædagogerne i Fremtiden Socialpædagoger løser vigtige kerneopgaver i det danske samfund. De seneste år har
Ordstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet
Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold
Ressourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Naturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens
Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016
Kortlægning af sociale ressourcer og netværk Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Formål: Hvorfor lave en analyse af ressourcer og netværk i lokalsamfundet? Sociale netværksanalyser kan
Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
DIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Lokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
MUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Politik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Drejebog LO - overenskomstmøder
Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller
Karriereudviklingssamtalen
Karriereudviklingssamtalen Denne guide indeholder inspiration til emner, der sætter fokus på konsulentens karriereudvikling: Konsulentens ønsker om bevægelse og karriereudvikling i tæt sammenhæng med organisationens
Sådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
MUS. Vejledning til medarbejderen om
Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
hjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
LUS. Vejledning til lederen som skal til
Vejledning til lederen som skal til LUS Dette er en vejledning til Leder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring LUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på LUS.
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Sådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent [email protected]
ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR
ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR INTRODUKTION Velkommen til Den Sociale Kapitalfonds mentorprogram for sociale virksomheder. Via professionel sparring, støtte og inspiration skal denne mentorordning
Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde
Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder
TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
forventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)
Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern
Fagligt selskab om mennesker med sindslidelse. Styrk din socialpædagogiske fag-identitet
Fagligt selskab om mennesker med sindslidelse Styrk din socialpædagogiske fag-identitet Kerneopgaven Skal man udvikle på noget der virker? Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus 2 centrale spørgsmål
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
