Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017

Transkript

1 Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017 Arbejdsnotat udarbejdet for Energinet af AGLAJA, august Feltarbejde og afrapportering: Eigil Plöger

2 Indhold Stamholmen... 3 Sammenfatning Strandeng/strandrørsump - S Eng - E Sø - V Vestamager - Birkedam Sammenfatning Strandeng - S Strandeng - S Strandeng - S Strandeng - S Selinevej... 8 Sammenfatning Overdrev O1 og O Moser M1 og M Royal Golf Sammenfatning Enge og moser Vandhuller

3 Stamholmen Sammenfatning. Områdets inddeling i delområder fremgår af Kort 1, herunder markering af det botanisk mest værdifulde areal. Specielt interessant er det nyregistrerede engareal, E1, stedvist med overdrevskarakter og forekomst af Pile-Alant, Strand-Tusindgylden, Mark-Tusindgylden, Slangetunge og ikke mindst Udspilet Star. Den store sø, V1, kan eventuelt udgøre en potentiel ynglelokalitet for Grønbroget tudse. Sårbarhed Foretages anlægsarbejde i E1, bør overjorden lægges i depot og spredes efter anlæggets afslutning for at udnytte frøbanken. Den relativt unge vegetation vurderes at kunne reetableres i løbet af 5-10 år. Kort 1 visende 3-områder på Stamholmen (Råhavnen). Naturtyperne E, S og V er hhv. eng, strandeng og vandhul (sø). De botanisk mest værdifulde områder er vist med grøn skravering. 3

4 Strandeng/strandrørsump - S1. Der er tale om en meget smal bræmme ved foden af de stensatte søbredder. Vegetationen er domineret af Tagrør, Strand-Kogleaks og Strandkarse. Især mod vest ses partier med egentlig strandengsvegetation udviklet - og lavtvoksende - med bl.a. Harril, Kryb-Hvene, Sandkryb, Strand-Aster, Sylt-Star, Fjernakset Star og - ganske bemærkelsesværdigt - den sjældne Udspilet Star. Eng - E1. Denne naturtype er givetvis udviklet på kalkholdig opfyldsjord. Under et er vegetationen artsrig, men især mod vest findes store arealer, hvor Bjerg-Rørhvene er dominerende og forarmer vegetationsdækket. Typemæssigt ligger arealet som en mellemting mellem strandfælled, strandoverdrev, tøreng og eng. Vegetationsdækket på især den østlige del er yngre, da der her har foregået jordbearbejdning eller påfyld senest i Vegetationen er her artsrig, og vegetationsdækket endnu relativt åbent. Jordbunden er givetvis næringsfattig, og autoeutrofiering er ikke fremskreden. Af dominerende arter ses Bjerg-Rørhvene, Kryb-Hvene, Rød-Svingel, Hvid Okseøje, Humle-Sneglebælg og Rød-Kløver. Af bemærkelsesværdige arter ses de sjældne Pile- Alant, Strand-Tusindgylden, Mark-Tusindgylden, Slangetunge og også her den sjældne Udspilet Star. Der ses spredt selvsået bevoksning af Havtorn, Slåen, Rynket Rose, Hvidtjørn og Rød Kornel. Sø - V1 Naturtypen udgøres af en fladvandet sø, med givetvis en maksimal dybde på omkring 1 meter. Dele af søen vurderes at udtørre regelmæssigt. Af vandplanter ses Børstebladet Vandaks, Almindelig Havgræs og Blæretang. Sidstnævnte formodes at være skyllet ind i lagunesøen, men kan holde sig i live længe. Søens bredder er mod S, Ø og V belagt med knytnævestore sten, hvilket betyder at der udvikles en relativt smal rørsump. Rørsumpen domineres helt overvejende af Tagrør, stedvist dog også af Strand-Kogleaks. Strandkarse forekommer hyppigt i stenbelægningen. Mod vest er der i søen inkluderet et areal, der domineres af Tagrør. Her ses tydelige aflejringer ved sammenligning af luftfotos. Området er i denne registrering inkluderet i søens areal som rørskov, da det fortsat overvejende er vanddækket. Men det forventes, at det i løbet af en kort årrække vil udvikle sig til strandrørsump. Søen vurderes at være potentiel ynglelokalitet for Grønbroget tudse. 4

5 Vestamager- Birkedam. Sammenfatning. Områdets inddeling i delområder fremgår af kort 2, herunder markering af de botanisk mest værdifulde arealer. Området er syd for motorvejen som helhed botanisk værdifuldt med dels karakteristisk strandengsarter dels forekomst af usædvanlige eller sjældne arter. Her skal fremhæves Liden Tusindgylden, Strand-Tusindgylden, Slangetunge, Hunde-Salat, Soløje-Alant, Pile-Alant, Priklæbet Gøgeurt og Udspilet Star. Naturtypen spænder fra af være traditionel strandeng over "inddæmingsstrandeng" til mere fersk præget med karakter af ferske eng eller mose. Et forekommende vandhul, V1, med afgræsning langs bredderne vurderes at være potentielt levested for Grønbroget tudse. Sårbarhed Der er tale om vegetationstyper, hvor vegetationen ret hurtigt kommer sig (regenererer) efter gennemgravning. Uanset om græstørven deponeres og fordeles efter indgrebet eller der efterlades mineraljord, vil vegetationen givetvis være intakt på under 10 år. Afgræsning eller slæt vil fremskynde denne proces. Derimod tager det længere tid for eventuel værdifuld struktur som myretuer og saltpander at reetablere sig. Strandeng - S1 (100% 3 og 1330-strandeng) Delområdet afgræsses i sin overvejende del, men en uafgræsset og naturligt lavtvoksende del er medtaget i en bræmme mod nord (udenfor hegnslinjen). Delområdet rummer artsrig strandengsvegetation på kalkholdig bund. Stedvist ses udtørrende "saltpander" med Kveller og Strandgåsefod; stedvist tørrere partier med tuer af gul engmyre. Vegetationen er meget artsrig i kraft af den topografiske variation (fugtige områder, halvtørre områder og myretuer (små overdrev) og rummer bl.a. Liden Tusindgylden, Strand-Tusindgylden, Udspilet Star, Blågrøn Star, Slangetunge, Smalbladet Kællingetand, Hunde-Salat, Vild Hør, Soløje-Alant samt en lang række arter, der er karakteristiske for traditionel strandeng og "inddæmningsstrandeng". Det lille vandhul (V1) med afgræssede og optrampede bredder er oplagt ynglelokalitet for grønbroget tudse. Det grøntskraverede område viser de mest værdifulde arealer, men området er som helhed værdifuldt i kraft af forekommende arter og stedvist veludviklet strandengsstruktur. 5

6 Kort 2. Delområderne S1-S4 (strandenge) og vandhullerne V1-V2 er angivet. De botanisk mest værdifulde områder indenfor delområderne er vist med grøn skravering. Strandeng - S2 (100% 3 og 80% 1330-strandeng) Delområdet udgøres af en smal bræmme mellem grøft og cykelsti. Vegetationen er præget af tilgroning med Bjerg-Rørhvene og begyndende busktilgroning (Havtorn, Vorte-Birk og Grå-Pil). Især mod nord ses fremskreden tilgroning med træer. 6

7 Fugtigheden er varierende, men området er overvejende tørt og påvirket af oprensning af grøften, idet materialet fra dette er placeret i delområdet. Delområdet er domineret af Tagrør (fugtigst) og Bjerg-Rørhvene (tørrest). Det bemærkelsesværdige er flere bestande af såvel Soløje-Alant som Pile-Alant, der ikke trives med afgræsningen på det nærliggende strandengsområde, S1, men klarer sig udmærket i tilgroningen med urter (græs). Strandeng - S3 (100% 3 og 1330-strandeng) Delområdet er uden drift, men i hvert tilfælde den nordlige del slås visse år. Den sydligste del er præget af tilgroning med overvejende Bjerg-Rørhvene, og er stedvist ret fersk bedømt ud fra, at vegetationen rummer færre salttålende arter. Her findes flere værdifulde forekomster af bl.a. Slangetunge (meget rigt forekommende), Udspilet Star og Priklæbet Gøgeurt (ca. 10 planter set). Det værdifulde område udgør den sydligste 1/3 af det grønt skraverede område i S3 på Kort 2. Ca. centralt (svarende til den midterste 1/3 af det grønt skraverede område) er relativt tørt med præg af overdrev med bl.a. Vild Hør, Hjertegræs, Almindelig Knopurt, Spids Øjentrøst, Fladstrået Rapgræs, Smalbladet Kællingetand mm. Den nordøstligste del er lavere liggende med udbredt forekomst af karakteristisk strandeng med bl.a. Kveller, Liden Tusindgylden, Strand-Tudsindgylden, Harril, Jordbær-Kløver, Udspilet Star og Fjernakset Star (det bedste område er den nordligste 1/3 af det grønt skraverede område i S3). Øvrige dele er noget tørrere og præget af tilgroning med Bjerg-Rørhvene. Strandeng - S4 (ikke 3 og ej habitatnatur) Delområdet er tørt og ruderatagtigt og udenfor søens næromgivelser præget af tilgroning med Bjerg-Rørhvene eller buske (primært Havtorn). Ingen sjældne arter, men derimod forekomst af flere arter af Kartebolle og Sildig Gyldenris forekommer. Omgivet af gammelt fårenethegn, som kunne tyde på afgræsning, da arealet havde større udstrækning. Søen (V2) er en større sø med tagrørsdomineret rørsump, der skygger for bredzonen. Der vurderes at være fisk i søen. Søen er langt fra en typisk ynglelokalitet for Grønbroget tudse og vurderes ikke at være potentiel. 7

8 Selinevej Sammenfatning. Områdets inddeling i delområder fremgår af Kort 3, herunder markering af de botanisk mest værdifulde arealer. Der er tale om meget værdifulde overdrev, som er uplejede, men tidligere fåregræssede (i hvert fald delområde O1). De rummer kalkoverdrevsvegetation, stedvis let fugtig med forekomst af bl.a. Eng-Skær (store bestande), Strand-Nellike (flere mindre bestande), Pile-Alant (flere store bestande), Vild Hør og Hjertegræs samt en mængde mere almindelige, men karakteristiske kalkoverdrevsarter. Mosearealerne har delvist bassinkarakter og er under tilgroning med vedplanter, Tagrør og Strand-Kogleaks. Sårbarhed Overdrevet rummer en værdifuld vegetation, der bør søges skånet. Foretages anlægsarbejder skal tørven gemmes og genplaceres. Efterfølgende skal den mineralisering, der vil ske, imødegås ved slæt årligt og fjernelse af materialet. Mosearealerne vurderes ikke at være sårbare i nær samme udstrækning. Overdrev O1 og O2 (100 % 3-overdrev). Der er tale om et uplejet overdrev tilgroende med Draphavre, Sildig Gyldenris, Bjerg- Rørhvene og diverse vedplanter, herunder en del nåletræer. De bedste partier rummer dog fortsat relativt lavtvoksende og tyndt vegetationsdække med så usædvanlige arter som Eng-Skær, Strand-Nellike og Pile-Alant samt desuden en lang række kalkoverdrevsarter. Delområderne har meget høj botanisk værdi og er plejeværdige og -krævende. Primært bør nåletræer ryddes og invasive arter bekæmpes. Afgræsning anbefales ikke, men derimod sent høslæt. Dette vil også begunstige forekommende insekter. Moser M1 og M2 (100% 3-mose) Delområderne er uden drift og har svagt bassinpræg i kraft af deres rektangulære udformning. Der ses kraftig opvækst af Rød-El og Grå-Pil langs "bredderne", mens de lysåbne arealer er domineret af Tagrør, Strand-Kogleaks, Bjerg-Rørhvene og Sildig Gyldenris. De to sidstnævnte arter forekommer, hvor der er tørrest. Stedvist forekommer Lyse-Siv, Sylt-Star og Strand-Karse. Delområderne har moderat til lav naturværdi. 8

9 Kort 3. Delområderne ved Selinevej er angivet. O1-2 er overdrev, M1-2 er moser. De botanisk mest værdifulde områder indenfor delområderne er vist med grøn skravering. 9

10 Royal Golf Sammenfatning. Områdets inddeling i delområder fremgår af Kort 4, herunder markering af det botanisk mest værdifulde areal. Der er tale om naturområder med i generelt moderat eller ringe naturtilstand. For de terrestriske typer, der udgøres af enge og moser, skyldes dette tilgroning med Bjerg- Rørhvene, Sildig Gyldenris, vedplanter, udtørring og ophobning af næringsstoffer pga. manglende pleje. Det floristiske indhold er stærkt begrænset bortset fra M1, der rummer en stor bestand af Slangetunge. Desuden rummer M3 og E4 forekomster af Almindelig Star og har et vist naturpotentiale. Vandhullerne er påvirket af tilledning af drænvand, regnvand og flere er indbyrdes forbundne. Vandhul V5 har bedre vandkvalitet og naturtilstand end de øvrige. Sårbarhed Indenfor det undersøgte område er det gennemgående, at lokaliteterne 9-12 har lavere naturindhold end de øvrige terrestriske områder. Kort 4. Delområderne på Royal Golf er angivet. E, M, V angiver hhv. eng, mose og vandhul. De botanisk mest værdifulde områder indenfor delområde M1 er vist med grøn skravering. 10

11 Enge og moser Ingen af de undersøgte terrestriske arealer er 3-kortlagt som strandeng, men som enge eller moser (afhængig af fugtighed og graden af tilgroning). Alle delområder er (bortset fra lidt ustruktureret maskinels slåning af Sildig Gyldenris) uden drift og præget af tilgroning og bortset fra M1 også af udtørring. Det synes tydeligt, at der er en drænpåvirkning ud i 3-områderne. Udtørring betyder tilgroning af (tidligere?) vådområder med vedplanter (Grå-Pil, Vorte-Birk og Rød-El) samt ikke mindst med Bjerg-Rørhvene og Sildig Gyldenris. For områderne skal fremhæves at der i M1 findes en stor bestand af Slangetunge i tagrørsdomineret urtevegetation med relativt god fugtighed og rigt mosdække at der i M3 og E4 findes store bestande af Almindelig Star og at disse delområder endnu vurderes at rumme et væsentligt potentiale at delområde E7 er væsentligt mindre end den vejledende 3-registrering at delområderne 9-12 er stærkt præget af tilgroning med vedplanter og Sildig Gyldenris og/eller Bjerg-Rørhvene at M12 er stærkt på vej til at vokse ud af 3, men rummer nogen værdi i kraft af sit begyndende naturskovspræg Vandhuller Alle vandhuller modtager drænvand eller er forbundne med hinanden via kanaler. Dem store sø, V2, modtager vand fra de øvrige og herfra tages vand til vanding af golfbanerne. Vandhullerne bærer præg af at modtage andet vand end regnvand, men alligevel ses generelt middelgod tilstand. V5 rummer udover Tornløs Hornblad, der er udbredt i flere vandhuller, desuden kransnålalger (Slægten Chara). Kendetegnende for vandhullerne er en mere eller mindre smal bræmme af Tagrør, der udgør sumpvegetationen. Stedvist iblandet Bredbladet Dunhammer eller Strand- Kogleaks. Der er almindelige svømmefugle i søerne. Der er ikke set fisk, men det er sandsynligt at der er fisk i samtlige søer. På trods af dette vurderes flere af søerne at kunne være potentiel ynglelokalitet for Spidssnudet frø. Ingen af vandhullerne vurderes derimod at være potentielle ynglelokaliteter for Grønbroget tudse. Grøn frø er hørt i et vandhul. Slåning af den skyggende bredzone vil for alle vandhuller udgøre en væsentlig forbedring af vandhullerne som ynglelokalitet for padder. 11