Plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge

Transkript

1 Plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge

2 Plejeplan for Vallensbæk og Ishøj Strandenge Plejeplan udarbejdet for Ishøj og Vallensbæk kommuner, juni 2012 Feltarbejde og fotos: Eigil Plöger Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger Lundevej 48, Vråby 4652 Hårlev Forsidefotos: øverst strandengen i Vallensbæk Kommune nord for Store Vejleå er højtvoksende og på de tørre partier domineret af Gederams nederst Skotsk Højlandskvæg udfører naturpleje på strandengene i Ishøj Kommune

3 Indhold Sammenfatning Arealbindinger Afgrænsning og ejerforhold Eksisterende fredninger Zonestatus Lokalplaner status Åbeskyttelseslinjen Plejebekendtgørelsen Naturforhold Vegetation og naturtyper Arealer beliggende i Vallensbæk Kommune Arealer beliggende i Ishøj Kommune Dyrelivet Rekreativ udnyttelse og anlæg Stier Fugletårn Plejeplan Formål Naturforbedrende tiltag Etablering af græsningsfold i Vallensbæk kommune Etablering af vandhul på ny græsningsfold i Vallensbæk kommune Strandengene i Ishøj kommune Boldbanerne Øvrige arealer uden drift Udvidet formidling og adgang Plancher ved afgræssede strandenge Henvisningsskilt til fugletårnet og sti Etablering af passage over det gamle åløb Udarbejdelse af folder Opsætning af Fugletårn Referencer Bilag 1 - Fredningerne Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag

4 Sammenfatning Plejeplanen anbefaler afgræsning af et i dag uafgræsset strandengsområde i Vallensbæk kommune nord for Store Vejleå. Begrundelsen er ønsket om at øge området biologiske og rekreative værdi samt sikre områdets åbne karakter. På samme areal anbefales etablering af et nyt vandhul til Grønbroget Tudse, som er kommunens ansvarsart. For arealerne i Ishøj kommune anbefales opretholdelse (evt. intensivering) af eksisterende afgræsning, som i dag bidrager til strandengens store værdi for dyr og planter i området. Strandsumpe bør af hensyn til dyrelivet forblive uafgræssede. Strandfælleder og arealer med tidligere opfyld kan med fordel plejes med sent høslæt. En plantet lund udgør et fremmedelement og anbefales ryddet. I begge kommuner anbefales udbygning af publikumsinformation og vedligehold af eksisterende anlæg. For at forbinde områderne i de to kommuner og forbedre adgangen hertil anbefales forbedringer og udbygning af delvis eksisterende stisystem. Mod nord ved Store Vejleå anbefales opsætning af et nyt fugletårn. 1. Arealbindinger 1.1. Afgrænsning og ejerforhold Plejeplanen dækker et område på knap 50 ha beliggende på grænsen mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner og afgrænses af Ishøj Strandvej i vest, boligkvartererne i Vallensbæk Strand i nord og Skovvejen i syd. Mod Køge Bugt afgrænses plejeplansområdet af landtangen mod lystbådehavnen (se Kort 1). Langt hovedparten af arealerne er kommunalt ejet. Nord for Store Vejleå ejes arealerne af Vallensbæk Kommune, syd for af Ishøj Kommune. Langs det kunstige åløb mod øst ejes en smal landstrimmel af I/S Køge Bugt Strandpark, der ligeledes ejer en mindre bebygget parcel syd for Skovvejen. Øvrige arealer syd for Strandparkstien ejes af Ishøj Kommune og en af Ådalens privatskole. 4

5 1.2. Eksisterende fredninger Området af omfattet af 4 fredninger af forskellig størrelse, alder og formål. Det væsentligste er sammenfattet i tabelform (Bilag 1). Kendetegnende for fredningerne, der alle er mere end 50 år gamle, er, at der er tale om status quo fredninger, som skal sikre, at arealerne ikke bebygges eller tilplantes, men bevarer deres åbne karakter Zonestatus Plejeplansområdet er langt overvejende beliggende i landzone. De arealer, der er dækket af Skovvej-fredningen er dog hovedsageligt beliggende i byzone. Området er tillige beliggende i planlovens 3 km kystnærhedszone, som indebærer, at der kun kan planlægges for inddragelse af landzonearealer i byzone eller for nyanlæg i landzone, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering 1.4. Lokalplaner En langstrakt trekantet kile syd for Strandparkstien er omfattet af lokalplan 1.30 omhandlende vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej /2/. Den del af plejeplansområdet, der er beliggende nord for Strandparkstien og i Ishøj kommune, er omfattet af lokalplan 1.10 omhandlende boldbaner og strandengsarealer /3/ samt lokalplan 1.45 for Ådalens privatskole /5/. Den del af plejeplans området, som er beliggende i Vallensbæk kommune (dvs. den nordlige del af Vallensbæk Strand-fredningen), er omfattet af byplanvedtægt nr. 14 /11/ status Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser for naturområder gælder for godt halvdelen af plejeplansområdet (ca. 26 ha) (se Kort 1). At et område er omfattet af 3 indebærer, at der ikke må foretages ændringer i forhold til den eksisterende drift eller tilstand uden forudgående 5

6 dispensation fra myndighederne; her kommunen. Konkret betyder dette eksempelvis, at man på 3-arelaer ikke må plante, grave vandhuller, oprense grøfter under niveau, dræne eller begynde at gødske uden dispensation. For 3 områderne beliggende i byzone (kort 1)er beskyttelsesstatus mod tilstandsændringer kun gældende for landbrugsformål, jf. 1 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (BEK nr af 20/11/2006) 1.6. Åbeskyttelseslinjen Den østlige og sydlige del af plejeplanområdet er omfattet af åbeskyttelseslinjen til Store Vejleå (NBL 16). Beskytteleseslinjen ligger i en zone på 150 meter på hver side af vandløbet og har til formål at sikre vandløbet som værdifuldt landskabselement og som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv. Indholdet af bestemmelsen er et generelt forbud mod at placere bygninger og lignende og mod at foretage terrænændringer og tilplantninger Plejebekendtgørelsen Ifølge 1, stk. 1 i bekendtgørelse om pleje af fredede arealer, om tilsyn og indberetninger (BEK. nr. 802 af 21/06/2013) kan kommunalbestyrelsen gennemføre plejeforanstaltninger på fredede, ikke statsejede arealer, når dette tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Af 1, stk. 3 i bekendtgørelsen følger at for fredede arealer, der ønskes plejet efter 1, skal kommunen udarbejde en plejeplan der omfatter hele eller nærmere afgrænsede dele af det fredede areal. Plejeplanen skal indeholde en beskrivelse af den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål. Efter politisk behandling af plejeplanforslaget sender kommunerne forslaget i 8 ugers offentlig høring. Efter afsluttet høringsperiode behandles indkomne bemærkninger og kommunerne vedtager den endelige plejeplan, hvorefter den offentliggøres. 6

7 Før end at plejeforanstaltningerne i plejeplanen kan realiseres skal de, såfremt de vurderes at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse, offentliggøres med 4 ugers klagefrist, jf. 6 i plejebekendtgørelsen. De klageberettigede fremgår af 5 i bekendtgørelsen. Planen er grundlaget for plejen i plejeplansperioden. 2. Naturforhold 2.1. Vegetation og naturtyper Arealer beliggende i Vallensbæk Kommune Uafgræsset strandeng (Kort 2). Nord for Store Vejleå findes - afgrænset af åen, Kathrinebjergvej og Valløvej - en uafgræsset strandeng på ca. 5.5 ha. Strandengen er under normale nedbørsforhold overvejende middelfugtig med vegetationen domineret af Gederams, Almindelig Mjødurt, Rørgræs, Rød Svingel, Strand- Svingel, Almindelig Kvik og Fløjlsgræs. Der findes enkelte kloner af Bjerg-Rørhvene, som dog tydeligvis er i spredning. Disse forholdsvis højtvoksende middelfugtige arealer udgør ca. 80 % af den samlede strandeng. Ikke ubetydelige arealer har stærkt fersk præg med rigkærsvegetation eller potentiale for udvikling af rigkærsvegetation. Her ses bl.a. forekomst af Knop-Star og Almindelig Star. I våde lavninger og i de gamle åslyngninger er vegetationen højtvoksende og domineret af Tagrør, kun sparsomt ses Strand-Kogleaks. I situationer med høj vandstand er lavninger og åslyngninger meget våde, og almindelig færdsel er ikke mulig. Store dele af strandengen i Vallensbæk kommune er tør, næringsrig og domineret af Gederams. Gul Snerre i forgrunden. På nederste foto ses store tuer af Almindelig Star, der indikerer potentiale for udvikling af rigkær. De tørreste partier har stedvist stærkt overdrevspræg med forekomst af Almindelig Hvene (stedvis dominerende), Gul Snerre, Vellugtende Gulaks, Græsbladet Fladstjerne og Draphavre (sparsomt). Endvidere findes partier med veludviklede tuer af Gul Engmyre. Overdrevslignende partier findes 7

8 overvejende op mod bebyggelserne på Kathrinebjergvej. En bræmme langs Store Vejleå er slået regelmæssigt og fremstår som strandeng. I området findes som nævnt gamle åslyngninger fra før udretningen af åen. Dette har med stor sandsynlighed betydet, at strandengen i sin helhed er blevet tørrere, og at vand-standen er faldet. Dette ses tydeligt på eksempelvis tuerne af Almindelig Star, der står på høje piedestaler, mens den omgivende tørvejord er brændt af (= omsat som følge af iltning). Faldende vandstand og frigivelse af næring ved den efterfølgende forbrænding af tørven kan ligeledes forklare de store mængder af Gederams., der i perioder dominerer strandengen. Gennem arealet går en åben drængrøft til Store Vejleå. Afvandingen via grøften bidrager ligeledes til udtørring af strandengen. Langs åen er en del af strandengen slået hyppigt, således at færdsel er mulig og at Kæmpe- Bjørneklo bekæmpes. Det er normalt, at Vallensbæk kommune slår arealet i løbet af sensommeren. Pga. høj vandstand på engen er dette dog ikke foretaget i 2011 og kun delvist i Slået opholdsareal og strandfælled Mellem Valløvej og Saltøvej findes mod åen et lavtliggende areal, der holdes plæneagtigt. Øst herfor ses en smal strimmel tilgroede strandfælled af varierende fugtighed. Den øvre del af denne fælled holdes som slået sti, den øvrige del henligger uden drift. For enden af Saltøvej findes en gangbro over åen Gangbro over Store Vejle Å forbinder de slåede græsstier på begge sider af åen Arealer beliggende i Ishøj Kommune Græsningsarealer nord for Strandparkstien Der er tale om en velafgræsset strandeng (Kort 5), som fremtræder som en mosaik af højere liggende partier med overdrevsvegetation (gamle strandvolde) og lavt liggende områder med rester af et oprindelig lo-system, som fortsat i perioder er vandfyldte. Naturtypen er her strandeng eller stedvist med stærkt ferskt præg. Vegetationen er i sidstnævnte områder englignende med bl.a. Kødfarvet Gøgeurt. 8

9 Terrænet bærer præg af sænket vandstand, således at også det gamle lo-system er forholdsvis højtliggende og vegetationsdækket (fast græstørv er udviklet). Overdrevspartierne domineres af Almindelig Hvene med rig forekomst af Gul Snerre, Almindelig Syre og Mark-Frytle. Der ses kun sparsom opvækst af buske. Det nordvestligste hjørne, som udgør en separat fold, fremstår i sensommeren 2011 ekstensivt afgræsset. Hovedparten af det øvrige græsningsareal er tæt afgræsset. Den sydøstlige del af græsningsfolden udgøres af en overvejende fladvandet sø (oversvømmelse) og har derfor varierende vandstand og udstrækning. Bredderne afgræsses af gæs og kreaturer, hvilket sammen med periodevise udtørring betyder, at der er sparsom eller ingen vegetation langs flere af bredderne. Mod øst er der generelt dårligt afgræsset og stedvist (eksempelvis tæt på fugletårnet) ses tagrørsbevoksninger ud til vandkanten. Den dårlige afgræsning her skyldes givetvis, at dyrene ikke kan få adgang til arealerne pga. for høj vandstand. De afgræssede strandengsarealer har høj naturværdi i kraft af deres rigdom på forskellige naturtyper og dermed varierede artsindhold. Afgræsningen med kreaturer især og i mindre grad med gæs er alt afgørende for bevarelsen af den høje naturværdi. Skotsk Højlandskvæg afgræsser en tør del af strandengen, der farves brunlig af blomstrende Almindelig Hvene. I midten ses det nordvestlige hjørne af strandengen og en slået bræmme syd for åen. Nederst nyder ænderne den oversvømmede strandeng, der udgør den sydøstlige del af folden. Uafgræsset areal øst for gammel åslynge Det nordøstlige hjørne af plejeplansområdet udgøres overvejende af uafgræsset rørskov. Arealet indgår ikke i det store græsningsareal vest og syd for; givetvis fordi det gamle åløb er meget vådt, og ikke kan passeres af græsningsdyr. Den uafgræssede rørskov rummer flere tørre delområder med fast bund og forekomst af Draphavre, Almindelig Kvik, Vild Kørvel, Gederams, Stor Nælde og Strand-Karse. Men den overvejende del af arealet domineres af kraftigt voksende Tagrør. 9

10 Mod vest findes en nord-sydgående stribe, der er delvist tilgroet med træer og buske. Arealet har overvejende sandet bund og er muligvis en tidligere strandvold eller et oprindeligt klitareal. Der er stedvist udviklet fin overdrevsvegetation med Fåre-Svingel, Almindelig Hvene, Vellugtende Gulaks, Mark-Frytle, Gul Snerre, Græsbladet Fladstjerne, Rødknæ og Strand-Engelskgræs. Tørt overdrev umiddelbart syd for broen over åen. Stien ender blindt. I bevoksningerne står store bestande af Rynket Rose. Der findes livskraftige krat af Rynket Rose, som kun i begrænset omfang bekæmpes af kommunen. Dele af overdrevet holdes lavtvoksende og lysåbent ved slåning og slid. Arealet anvendes rekreativt og tydelige stier tyder på, at publikum i perioder forsøger at passere hen over arealet enten til græsningsfoldene mod syd eller til det faste og gangbare areal langs det kunstige åløb mod sydøst. Boldbaner Boldbanerne, der holdes lave og plæneagtige ved regelmæssig slåning eller gåse-græsning, rummer talrige lavtliggende partier, der er mere eller mindre oversvømmede også i sommerhalvåret. Især her ses strandengsvegetation med bl.a. Harril, Sandkryb, Vingefrøet Hindeknæ mm. Store del af boldbanerne er domineret af Kryb-Hvene. Boldbanerne er ikke sjældent oversvømmede (også om sommeren) og rummer i udpræget grad strandengsvegetation. Syd for Strandparkstien Arealerne syd for Strandparkstien udgøres af en mindre ubebygget trekant (Tranegilde, Kystfredningen), der mod øst er tagrørsdomineret strandsump. Mod vest findes en mindre lund af løvtræer samt et ruderat. Arealet er ubebygget i sin helhed. Nord for Skovvejen findes derefter et langstrakt areal med meget blandet tilstand og anvendelse. Mod vest findes privatskole og tilhørende boldbane, centralt spejderhytter omgivet af oplag eller byggeplads og mod øst en strandengsfold, som er afgræsset af får. Ekstensivt fåregræsset fold ud til Skovvejen. I baggrunden den plantede lund indeholdt i fredningen nord for Skovvej-fredningen Syd for Skovvejen findes et mindre areal, hvoraf den østlige halvdel er uafgræsset, stedvist slået 10

11 strandfælled og den vestlige rummer Strandparkens Materielgård. Arealerne syd for Strandparkstien er i høj grad præget af opfyldning og menneskelig påvirkning. Den oprindelige strandeng er ikke længere til stede. Boldbanerne er som strandengene yndede fourageringsområder for Grågæs 2.2. Dyrelivet Området rummer et rigt og varieret dyreliv i kraft af forekomsten af en række forskellige naturtyper. Det er overvejende fuglene, der trives i området. De afgræssede, periodevist oversvømmede strandenge giver yngle- og fourageringsmuligheder for især en række ænder, gæs og vadefugle: Grågås, Canadagås, Gråand, Krikand, Pibeand, Vibe, Strandskade, Rødben, Klyde og Fiskehejre. Endvidere ses Engpiber og Gul Vipstjert. I rørskovsområder og pilekrat findes sangfugle og andre almindelig småfugle. Boldbanerne er om foråret og i sensommeren meget brugte fourageringsområde for flokke af gæs, stære, hættemåger og kragefugle. Grønbroget Tudse Vallensbæk Kommunes ansvarsart findes givetvis fortsat i eller nær plejeplansområdet. Det oversvømmede strandengsareal, der har karakter af en temporær sø, er oplagt en potentiel ynglelokalitet for Grønbroget Tudse. Afgræsningen og delvis udtørring er med til at holde bredderne uden eller med meget lavt vegetationsdække, hvilket Grønbroget Tudse ynder. Da tudsen er en varmekrævende art, som stiller særlige krav til sine ynglevandhuller. Den har brug for soleksponerede lavvandede vandhuller, for at dens æg og haletudser udvikle sig. Grønbroget Tudse har tidligere ynglet i den nærliggende Jægersø og er så sent som i 2008 hørt kvækkende såvel herfra som fra plejeplansområdet. Det er sandsynligt, at der i området fortsat findes en fåtallig ynglebestand af Grønbroget Tudse. Af padder findes herudover Grøn Frø og Spidssnudet Frø, hvoraf sidstnævnte ligeledes er optaget på Habitatdirektivets Bilag IV. Den oversvømmede sø og strandeng udgør fortsat en oplagt ynglelokalitet for Grønbroget Tudse. I 2007 fik alle kommuner i Danmark et postkort fra daværende miljøminister Connie Hedegaard, i forbindelse med kommunernes overtagelse af 11

12 ansvaret for naturbeskyttelse. Her fik hver enkelt kommune tildelt en ansvarsart som de skulle tage vare på. Formålet var at symbolisere kommunernes ansvar overfor naturen. Grønbroget Tudse blev tildelt Greve, Hvidovre og Vallensbæk Kommuner som ansvarsart. Den sorthvide vadefugl, Klyden, med det karakteristiske opadbøjede næb er Ishøj Kommunes ansvarsart. Da kommunen overtog vadefuglen var der blot tre ynglepar i Strandparken. 3. Rekreativ udnyttelse og anlæg Området benyttes primært af de mennesker, der bor i området eller anvender lystbådehavnen ved Vallensbæk Strand for enden af Skovvej. Benyttelsen er afhængig af årstiden og vandstanden i området - overvejende til gåture, fuglekiggeri og lystfiskeri. Derudover anvendes boldbanerne til sportsaktiviteter. Tid til fordybelse her sammen med Skotsk Højlandskvæg og udsigt til de oversvømmende strandenge. Bænken er placeret ved Strandparkstien Stier Der er kun i begrænset omfang adgang til naturområderne, idet etablerede stier (Strandparksstien og Nældestien) forløber i periferien af plejeplansområdet. Langs Store Vejleå er der adgang i en slået bræmme til Saltøvej og Valløvej samt tillige adgang over åen. Mod nordvest findes klaplåger, således at man kan gå fra åen, gennem foldene og ind på boldbanerne. Der er ikke adgang til foldene. Fra Strandparkstien findes en nordgående fodsti til fugletårnet. Tilsvarende findes en sydgående fodsti fra broen for enden af Saltøvej. Begge stier ender dog blindt (Kort 4) Fugletårn I det sydøstlige hjørne af de græssede strandenge ud for det oversvømmede areal findes et ældre fugletårn, som fortsat anvendes. Fra fugletårnet er der vidt udsyn over strandengene og specielt det fuglerige oversvømmelsesområde. Der er ikke nogen henvisningsskilte til fugletårnet. 12

13 4. Plejeplan 4.1. Formål En stor del af naturværdierne i plejeplansområdet er til stede, fordi strandengene er afgræssede, uforstyrrede og fremstår som yndede fourageringsområder for fugle og velegnede levesteder for padder. Afgræsningen begunstiger tillige en række arter, som er karakteristisk for strandenge, enge eller overdrev, som er lysåbne plantesamfund. Plejeplanen har tre formål: at øge naturkvaliteten i naturområderne; specielt forbedre dem som levesteder for dyr og planter at sikre en fortsat åben karakter af områderne at forbedre de rekreative muligheder i området Plejeplanen er 5-årig gældende for perioden , hvorefter den revideres 1. Plejeforslag fremgår af Kort 3 og Kort Naturforbedrende tiltag Etablering af græsningsfold i Vallensbæk kommune Der etableres en græsningsfold på den ugræssede strandeng i Vallensbæk kommune (Kortbilag 3). Folden, der dækker et areal på ca. 5 ha, skal afgræsses af kreaturer med et ekstensivt græsningstryk. Hegnet placeres i en afstand af minimum 20 meter fra skel til naboerne mod Kathrinebjergvej og Valløvej. Indhegningen etableres med vandret trådhegn. Det vil være muligt at færdes på en slået bræmme (5-8 meter) mellem hegnet og Store Vejleå. Langs beboelserne på Kathrinebjergvej og Valløvej bevares en uslået bræmme for at sikre en vis grad af ugenerthed. Hegnsplaceringen langs Ishøj Strandvej/Gammel 1 Dog genbehandles plejeplanen efter 2 år for så vidt angår plejetiltag om græsningsfold på strandengen i Vallensbæk, jf. beslutning på Vallensbæk Kommunalbestyrelsesmøde d. 4. september

14 Køge Landevej aftales med vejmyndighed. Træerne ved Gl. Køge Landevej skal forblive i videst muligt omfang. Slåningen af bræmmen mod Store Vejleå varetages af kommunen. For kreaturerne etableres en spang over grøften, der går ca. nord-syd gennem strandengen og der sikres tillige passage mellem hegn og grøft i begge ender af sidstnævnte. Der etableres de første to år halvårlige statusmøder mellem Vallensbæk Kommune og Grundejerforeningen Solengen for at evaluere udviklingen i og omkring folden Etablering af vandhul på ny græsningsfold i Vallensbæk kommune For at forbedre områdets samlede værdi som levested for Grønbroget Tudse forslås etablering af et fladvandet paddevandhul på m2 på det nye græsningsareal i Vallensbæk kommune. Grønbroget Tudse elsker nygravede næsten vegetationsløse vandhuller. Her ses et af slagsen i agerland på Lolland, hvor mindst 20 hanner kvækkede om natten. Vandhullet udformes med meget flade bredder (1: 6 eller fladere) med mulighed for at oversvømme i vinterhalvåret. For at sikre at det i visse år udtørrer bør vandhullet maksimalt have en dybde på cm. Udtørring sikrer, at forekommende fisk dør. Forekomst af fisk på ynglelokaliteter for padder er meget negativ for hovedparten af arter. Det er væsentligt, at dyrene har uhindret adgang til vandhullet og kan afgræsse dets bredder, således at der ikke sker tilgroning med Tagrør, Strand-Kogleaks eller lignende skyggende planter Strandengene i Ishøj kommune Driften på disse strandenge skal fortsætte som hidtil, dvs. ekstensiv kreaturafgræsning. Det er meget væsentligt at opretholde afgræsningen også omkring den periodiske oversvømmelse. Afgræsningen er generelt ekstensiv specielt på den separate græsningsfold mod nordvest og det anbefales, at græsningstrykket hæves i begge folde (kort 5) Boldbanerne I det omfang, boldbanerne reelt bruges som sådanne, bør plænedriften af dem bibeholdes. I 14

15 modsat fald bør dele af boldbanerne indgå i græsningsfolden mod nord eller øst. Specielt den sydøstlige del af boldbanerne virker meget vandlidende og kan ved afgræsning udvikles til karakteristisk strandeng Øvrige arealer uden drift Strandsump Den ugræssede strandsump og strandfælled øst for den gamle åslynge og syd for Strandparkstien anbefales at forblive uden drift af hensyn til mulighederne for skjul for større pattedyr og hensynet til de fugle, som lever i rørskov. Store dele af arealerne er tillige så våde, at afgræsning sjældent kan lade sig gøre. Plejeplanen anbefaler, at strandsumpen ved Strandparkstien og andre strandsumpe af hensyn til områdets dyreliv forbliver uafgræsset. Bevoksning og beplantning Bevoksninger i et kystnært område virker fremmede og hæmmende for udsynet. Imidlertid har mange af læhegnene i den sydlige del af plejeplansområdet en skærmende effekt for naturområdet i forhold til støj og synsindtryk fra beboelser, skoler og industri/oplag. Derfor bør eksisterende læhegn plejes ved udtynding/genplantning, men ikke udvides. Den plantede lund i østenden af matrikel 11e virker malplaceret og kan med fordel afdrives for at genskabe det åbne indtryk. Dette vil kræve dispensation fra fredningen. Ruderater og strandfælleder De ubebyggede arealer, der ligger vest for grusvejen, som forbinder Skovvejen og Strandparkstien samt syd for Skovvejen, foreslås plejet ved høslæt for at fremme vegetationsudviklingen og hindre opvækst af vedplanter. Høslættet skal foretages sent (august-september), således at arealerne i sommeren fremstår blomsterrige til gavn og glæde for insektlivet og publikum. Tør strandfælled syd for Skovvejen kan med fordel drives med høslæt for at fremme udviklingen af en mere artsrig vegetation. Invasive arter Rynket Rose skal bekæmpes indenfor for plejeplansområdet. Første prioritet er de områder syd for broen over Store Vejleå, hvor Rynket Rose truer værdifuld overdrevsvegetation. 15

16 4.3. Udvidet formidling og adgang Information er væsentligt i forhold til publikum; dels for at øge deres oplevelse ved at færdes i området og dels ved at give en øget forståelse for hvorfor der udføres naturpleje. I bynære naturområder er der sædvanligvis et stort pres på naturen og adgang skal være i balance med de naturværdier, som naturplejen skal fremelske eller bevare. Tilsvarende er der i kraft af et stort publikum en oplagt mulighed for at formidle natur og naturforståelse til mange med en relativ lille indsats. De følgende tiltag foreslås ud fra en prioriteret vurdering af, hvor der er behov for øget adgang og/eller øget information. Flere af de foreslåede tiltag er i overensstemmelse med de anbefalinger, der gives af Friluftsrådet for området /12/ Plancher ved afgræssede strandenge Der opsættes plancher ved hhv. den græssede strandeng i Ishøj Kommune og den nyplejede strandeng i Vallensbæk kommune. Planchen skal med stregtegninger (eller fotos) forklare forskellen i vegetation og dyreliv mellem afgræsset og uafgræsset strandeng. Der vises eksempler på karakteristiske arter fra den græssede strandeng. For at formidle den sjældne Bilag IV-padde Grønbroget Tudse opsættes ved hver strandeng ligeledes en planche, der beskriver tudsen og dens levestedskrav. Informationen skal bl.a. bruges til at forklare, hvorfor kommunen graver vandhul på strandengen i Vallensbæk Kommune. Plancherne udformes som skrå tavler i maksimalt 1 m højde udført i vandfast materiale med lamineret tekst og tegninger Henvisningsskilt til fugletårnet og sti For at synliggøre fugletårnet kan der på Strandparkstien sættes et henvisningsskilt til tårnet, idet det for fremmede ikke er oplagt, at der findes et fugletårn i området. Tilsvarende kan 16

17 der med fordel opsættes henvisningsskilte til adgangsmuligheden mellem boldbanerne og stien langs sydsiden af Store Vejleå Etablering af passage over det gamle åløb For at forøge muligheden for at gå rundture i området og dermed den rekreative værdi anbefales, at der gives øget adgang til området omkring det gamle åløb. I dag findes en fodsti, der fra broen over Store Vejleå ved Saltøvej, ender blindt ved åløbet. Det anbefales at skabe adgang ved anlæg af board-walks gennem den uafgræssede rørsump. Herved bliver det muligt at forbinde en forlængelse af stien til fugletårnet med overdrevet ved broen over Store Vejleå. Da hovedparten af strækningen på ca. 200 meter foregår i Tagrør eller pilekrat, vurderes det, at den forstyrrende effekt bliver begrænset. Det vurderes ikke at indebære nogen forringelse af naturværdierne, hvis der på en del af strækningen foretages befæstelse af eksisterende sti, hvor denne ligger i rørskov og ikke tørt på beskyttet overdrev Udarbejdelse af folder Det anbefales ligeledes, at der udarbejdes en folder. Denne skal bl.a. sammenfatte de naturværdier, som er nævnt på plancher samt give forslag til ruter. Der bør bringes et kort med markering af hot-spots og hvilke naturværdier og -oplevelser man kan se eller forvente Opsætning af Fugletårn Ved broen over Store Vejleå anbefales det at opsætte et fugletårn på sydsiden af åen (kort 4). Tårnet opsættes enten i vestbrynet af eksisterende bevoksning med udsigt over græssede strandenge eller på østsiden af samme bevoksning. Denne placering giver indkig til de uafgræssede strandsumpe i de gamle åløbsområder. Tårnet indrettes så at det ikke er muligt at få indkig mod private bebyggelser i Vallensbæk Kommune. 17

18 5. Referencer 1. DOF-basen Ishøj Kommune Lokalplan Vandrehjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. 3. Ishøj Kommune Lokalplan 1.10 Boldfælleden ved stranden. 4. Ishøj kommune Undersøgelse af beskyttede naturområder. Upubliceret notat 5. Ishøj Kommune Lokalplan Ådalens privatskole. 6. Fredning. Reg.nr Fredningen vedrører Vallensbæk Strandeng. Overfredningsnævnet Fredning. Reg.nr Fredningen vedrører Tranegilde Kyst. Fredningsnævnet Fredning. Reg.nr Fredningen vedrører Tranegilde, Køge Bugt. Overfredningsnævnet Fredning. Reg.nr Fredningen vedrører Skovvej. Deklarationer Naturdatabasen Vallensbæk Kommune Byplanvedtægt nr Friluftsrådet Friluftsliv i Store Vejleådalen forslag til planlægning og forvaltning af ådalen som rekreativt område. 18

19 Bilag 1 - Fredningerne Fredning Formål Areal Vallensbæk Strand (1932), reg.nr Tranegilde, Køge Bugt (1945), reg.nr Tranegilde Kyst, (1952), reg.nr Skovvej (1951), reg.nr (ha) - forbud mod beplantning og bebyggelse 37,4 - forbud mod bebyggelse/anlæg - forbud mod terrænændringer - forbud mod at fjerne/udtynde eksisterende beplantninger - forbud mod at beplante; udover vedligehold af eksisterende bevoksninger - tilstanden må ikke forandres - forbud mod bebyggelse af enhver art samt terrænændringer - forbud mod at beplante; udover vedligehold af eksisterende bevoksninger - forbud mod at anbringe noget, der kan hindre udsyn - forbud mod bebyggelse - mulighed for skovtilplantning nord for Skovvej - mulighed for at udlægge arealer nord og syd for Skovvej til grønt område 3,6 1,7 6,3

20 Kortbilag 1 20

21 Kortbilag 2 21

22 Kortbilag 3 22

23 Kortbilag 4 23

24 Kortbilag 5 24