Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Rheumatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Reumatologisk Afdeling U er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Reumatologi er et internt medicinsk grenspeciale, som varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering, uddannelse og forskning indenfor bevægeapparatets medicinske sygdomme. Afdeling U har et sengeafsnit med 7 senge fordelt på 3 stuer. Afdelingen har desuden 4 hotelsenge og et ambulatorium. Afdelingen modtager patienter fra Jylland og Fyn. Afdeling U ledes af oversygeplejerske Iben Schou-Hansen og ledende overlæge. Afdelingssygeplejerske for både sengeafsnit og ambulatorium er Jeannette Thierry Andersen. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Line Raunsbæk Knudsen. Samarbejdsrelationer i afdelingen: Afdelingen har et tæt samarbejde med ergo og fysioterapiafdelingen. Ligeledes samarbejder vi med andre sygehusafdelinger samt primær sundhedstjeneste. Til afdelingen er tilknyttet en forskningsafdeling. Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside Ressource- og nøglepersoner i afdelingen: Afdelingssygeplejerske, Jeannette Thierry Andersen har en Master i Klinisk Sygepleje og Pædagogisk diplomuddannelse. Klinisk sygeplejespecialist, Annette de Thurah har en Master i Public Health og Ph.d. Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske / kvalitetskoordinator, Line Raunsbæk Knudsen har en Master i Klinisk Sygepleje. Klinisk vejleder, sygeplejerske Annette Eriksen har klinisk vejleder diplommodul og en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Specialeansvarlig sygeplejerske, Lone Thomasen har sygeplejefaglig diplomuddannelse. Sygeplejerske Rikke Øland er hygiejneansvarlig. Sygeplejerske Gönül Tekin er forflytningsvejleder. 2/10

3 Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1.semester, 2.semester, 3.semester, 5.semester, 6.semester, modul 11 og 12 samt social- og sundhedsassistentelever, serviceassistentelever, sekretærelever og medicinstuderende. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager patienter med kroniske inflammatoriske reumatologiske sygdomme (bindevæv, led, muskler, kar, indre organer og nervesystem) af ukendt årsag samt udløst af autoimmune eller infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske eller arvelige faktorer. Patienter med degenerative led- og muskellidelser, herunder rygsygdomme, akutte og kroniske belastningssygdomme og smertetilstande i bevægeapparatets knogler, led, muskler, sener, seneskeder og slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion og idræt. Sundhedsudfordringer relateret til sygdommene er mangfoldige og bevæger sig indenfor såvel fysiske, psykiske samt sociale problematikker. Patienterne er fra 15 år og opefter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter i stabile pleje- og behandlingsforløb følges typisk i ambulatoriet mhp. kontrol og behandling af reumatologisk sygdom. Her ses ligeledes patienter til udredning for reumatologisk sygdom. Patienter med mere komplekse pleje- og behandlingsforløb, fx til udredning for reumatologisk sygdom, opblussen i en allerede konstateret reumatologisk sygdom eller comorbiditet, indlægges i sengeafsnittet. De hyppigst forekommende kliniske problemstillinger og sundhedsudfordringer er relateret til: Respiration / Cirkulation / Temperaturregulering; fx påvirkning af vitale værdier, febrilia, ødemer, og påvirkning af respiration. Aktivitet / Bevægelse; fx akutte og kroniske smerter samt stivhed i led, muskler og sener, påvirket funktionsniveau/bevægelsesindskrænkning og immobilisering. Ernæring; fx nedsat appetit, kvalme, opkast, vægttab, overvægt samt refluks og synkeproblemer. Udskillelse; fx obstipation, diarré, cystit og nyrepåvirkning. Søvn / Hvile; fx træthed og påvirket søvnmønster (fx pga. medicin). Hud og slimhinder; fx sår, forandringer i huden og tørre slimhinder samt udfordringer i relation til at varetage personlig pleje / kropspleje. Bevidsthed; fx ændringer i bevidsthedsniveau, konfusion, delir og hukommelsesbesvær. Sygepleje til patienter med reumatologiske sygdomme retter sig dels mod de fysiologiske behov, men fokuserer også i høj grad på egenomsorg og mestring af kronisk sygdom i såvel stabile som komplekse pleje- og behandlingsforløb, herunder rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens perspektiv og patienten inddrages i planlægning og udøvelse af sygepleje. 3/10

4 Dette indebærer bl.a.; at udøve sygepleje relateret til de ovenfor nævnte kliniske problemstillinger og sundhedsudfordringer samt støtte patienten i at opretholde eller genoprette egenomsorg relateret hertil. at udøve støttende og vejledende sygepleje relateret til de nævnte kliniske problemstillinger, fx informere og vejlede om aktivitet, mobilisering, ernæring, mave- og tarmfunktion, hensigtsmæssig søvnhygiejne mm. at udøve omsorg til og støtte patienter i krise og uvished om diagnose eller ved diagnosticering samt mestring af kronisk sygdom. At udføre sygepleje Respiration Forklare lungernes anatomi og fysiologi. Identificere normal respiration, måle respirationsfrekvens og saturation. Observere og beskrive respiration (fx lyde, mønster, dybde, hoste, ekspektorat). Reagere på afvigelser fra det normale og handle på dette. Følge TOKS algoritme. Redegøre for de mest almindelige årsager til påvirket respiration. Udføre sygepleje i relation til påvirket respiration, herunder lejring samt balance mellem aktivitet / hvile. Støtte patienten i korrekt anvendelse af PEP-fløjte i samarbejde med fysioterapeut. Administrere iltbehandling og inhalationsmedicin i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination. Instruere patienten i at udføre ekspektoratprøve og foretage forsendelse af prøver. Forklare årsager til og symptomer på pneumoni. Cirkulation Forklare hjertets anatomi og fysiologi. Forklare årsager til og symptomer på hypertension og hypotension. Forklare årsager til og symptomer på bradykardi og takykardi. Identificere normalt blodtryk og puls. Måle blodtryk og puls, både automatisk og manuel måling. Reagere på afvigelser fra det normale og handle på dette. Følge TOKS algoritme. Beskrive den cirkulatoriske tilstand ud fra såvel målinger samt observation (se-føl-lyt), herunder beskrivelse af, hvordan huden fremstår (fx hudtemperatur, hudfarver, hydreringsstatus, ødemer). Observere og beskrive ødemer samt udføre sygepleje i relation hertil. Anlægge komprilanbind. Forklare årsager til og symptomer på febrilia, herunder begreberne afebril, subfebril, febril og højfebril. Måle rectal temperatur eller instruere patienten i at måle temperatur. Reagere på afvigelser fra det normale og handle på dette. Følge TOKS algoritme + SIRS. Beskrive, hvordan patienten kan påvirkes af at have feber samt udføre sygepleje i relation til febrilia. Observere PVK, beskrive infektionstegn og udføre forbindingsskift. Seponere PVK. Beskrive virkning og bivirkninger til paracetamol ved febrilia samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination. 4/10

5 Smerter / sanseindtryk Observere akutte og kroniske smerter i led, muskler, bindevæv og sener, herunder beskrive lokalisation, type, intensitet, varighed og mønster / variation (smerteanamnese). Reagere på indsamlede data og handle på disse. Beskriv smerter med afsæt i smerteintensitetsskalaer (NRS, VAS) i samarbejde med patienten. Udføre sygepleje i relation til smerter og inddrag patientens smerteoplevelse og erfaringer ift. smertelindring / non-farmakologisk smertebehandling. Beskrive virkning og bivirkninger til smertestillende (fx paracetamol) samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination. Tilpasse plejen / aktiviteter til patienten under hensyntagen til smerter. Aktivitet Beskrive og forklare konsekvenser af immobilisering. Observere patientens funktionsniveau, identificere problemer relateret til aktivitet og bevægelse samt udføre sygepleje i relation til mobilisering / aktivitet, herunder forebyggelse af konsekvenser af immobilisering. Samarbejde med fysio- og ergoterapeut ved mobilisering / træning og forflytning af patient samt aktiviteter, herunder ADL-funktioner. Medvirke til at vurdere behov for fysio- og ergoterapi. Vurdere patientens behov for aktiviteter i løbet af dagen (medinddrage patienten og opfordre til aktivitet). Anvende afdelingens hjælpemidler til korrekt forflytning og begrunde dette. Vurdere patientens behov for hjælp til at varetage personlig pleje. Hjælpe patienten med at varetage personlig hygiejne, såvel den sengeliggende som den delvist selvhjulpne patient. Herunder vask ved håndvask, brusebad og sengebad. Hjælpe patienten med at varetage mundhygiejne. Ernæring Identificere og vurdere patientens ernæringstilstand, herunder udføre ernæringsscreening, og beregne ernæringsbehov samt opstarte ernæringsplan og følge op herpå. Udføre kostregistrering og væskeskema i samarbejde med patienten. Beskrive og forklare konsekvenser af insufficient ernæring. Forklare årsager og symptomer ift. kvalme. Hjælpe patienter, der har brug for hjælp til at spise og drikke. Vurdere patientens behov for hjælpemidler ifm. at spise og hjælpe patienten med at anvende disse. Medvirke til at vurdere behov for ergoterapi ifm. spisning. Tilpasse kost og anretning til den enkelte patient, herunder ift. spiseproblemer relateret til fx nedsat appetit, refluks og synkeproblemer. Anrette og servere mad fra madvogn. Beskrive afdelingens tilbud af proteindrikke og kosttilskud (dessert). Forklare årsager til anlæggelse af ernæringssonde. Deltage ved anlæggelse af ernæringssonde. 5/10

6 Deltage ved opsætning af sondeernæring og kontrol af sonde samt pleje ifm. ernæringssonde. Deltage i vejledning af patient og pårørende ift. ernæringsbehov og kostsammensætning. Identificere normalt blodsukker. Måle blodsukker og vurdere værdier. Reagere på afvigelser fra det normale og handle på dette. Beskrive virkning og bivirkninger til emperal samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination. Udskillelse Observere og vurdere patientens tarmfunktion, herunder hyppighed og udseende. Vejlede patienten i at udføre fæcesprøve. Udføre og forsende diverse fæcesprøver. Beskrive og forklare årsager og symptomer til obstipation / diarré. Udføre sygepleje til patienter med påvirket tarmfunktion, herunder forebygge og behandle obstipation og diarré samt vejlede patienten. Deltage ved stomipleje. Beskrive virkning og bivirkninger til laksantia, redegøre for rammeordination og administrere dette i samarbejde med sygeplejerske. Observere og vurdere patientens udskillelse af urin, herunder hyppighed, mængde og udseende. Udføre og forsende diverse urinundersøgelser, herunder forklare resultatet og reagere på afvigelser fra det normale. Vejlede patienten i at udføre urinprøve. Beskrive og forklare årsager til cystit. Udføre sygepleje til patienter med cystit, herunder forebyggelse og behandling samt vejledning af patienten. Deltage ved anlæggelse af kateter samt ved engangskaterisation. Udføre sygepleje til patienter med kateter, herunder hygiejne og forebyggelse af cystit. Udføre sygepleje til patienter med behov for hjælp til toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe). Kunne dokumentere udskillelse og udregne henholdsvis væskebalance og udvidet væskebalance. Hud og slimhinder Observere og vurdere hud og slimhinder, herunder beskrive, hvordan huden fremstår (udseende, farve, sår, tørhed i slimhinder). Medvirke til at forebygge decubitus og tryk (fx vekseltrykmadras og lejring). Udføre sygepleje til patienter med hudproblemer, herunder hudpleje og vejledning af patienten. Observere sår og deltage ved sårpleje. Beskrive virkning og bivirkninger til steoridcreme / salve ved fx sårbehandling eller eksem samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination. Søvn / hvile Observere patientens søvnmønster og oplevelse af træthed. 6/10

7 Udføre sygepleje til patienter med påvirket søvn og træthed, herunder lejring samt vejledning af patienten omkring hensigtsmæssig søvnhygiejne og forhold der kan påvirke søvn / træthed positivt og negativt. Tilpasse plejen / aktiviteter til patienten under hensyntagen til balance mellem aktivitet og hvile. Anvende træthedshjulet i EPJ til identificering af søvnproblemer. At formidle sygepleje Vejledning og information til patienter indenfor afgrænsede områder, herunder fx aktivitet, mobilisering, ernæring, mave- og tarmfunktion, hensigtsmæssig søvnhygiejne mm. At lede sygepleje Klinisk beslutningstagen i det enkelte patientforløb i samarbejde med patient og pårørende, herunder tilrettelægge og prioritere plejen til den enkelte patient under hensyntagen til patienten, undersøgelser, stuegang mm. Tværprofessionelt samarbejde omkring patientforløb. Planlægge udskrivelse af patient, herunder kontakt til primær sektor, fx sende plejeforløbsplan og udskrivelsesstatus. Dokumentere og planlægge sygepleje i EPJ. Dokumentere data om patienten og den ydede sygepleje i EPJ. At udvikle sygepleje Medvirke til udvikling af afdelingens sygepleje ved at begrunde handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden samt relatere handlinger til afdelingens retningslinjer, instrukser og kliniske retningslinjer. Medicinhåndtering Den studerende undervises og oplæres i udvalgte medicinske præparater og må dispensere samt administrere under vejledning af og i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske. Der arbejdes med døgndosering til udvalgte patienter. Udvalgte præparater; insulin, laksantia, diuretika, emperal, væskebehandling, prednisolon, fragmin samt smertestillende (paracetamol, antiinflammatorisk, morfica) og præparater til hudbehandling (fx steriodcreme og salver). Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde I daglig klinisk praksis samarbejdes med afdelingens læger, sekretærer og serviceassistenter ift. pleje- og behandling, undersøgelser og transport af patienter. Derudover samarbejdes med fysioog ergoterapeuter ift. fx træningsplan, mobilisering, ADL-funktion samt hjælpemidler. Der samarbejdes med øvrige afdelinger i forbindelse med undersøgelser samt overflytninger. Tværsektorielt samarbejdes særligt med primær sektor ved udskrivelse af patienter med behov for fx praktisk hjælp, sygepleje eller genoptræning. 7/10

8 Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagning (POMI-modellen, pædagogisk refleksionsmodel - PRM) TOKS ABCDE (se-føl-lyt) ISBAR Ernæringsscreening Trykskadescreening Model for praktiskfærdighedsudøvelse NRS-score ved smerter Træthedshjulet Kliniske retningslinjer (nationale og lokale) Regionale og lokale retningslinjer og instrukser. Det faglige / kliniske skøn, Der dokumenteres i MidtEPJ med afsæt i de sygeplejefaglige optegnelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Obligatorisk klinisk studieaktivitet Klinisk beslutningstagen i patient/borgerforløb Studieaktiviteten afvikles senest i klinikforløbets 8.uge. Klinisk vejleder vælger en patient, som er grundlag for studieaktiviteten. På baggrund af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge arbejde systematisk og metodisk med klinisk beslutningstagen gennem dataindsamling samt udførelse og dokumentation af sygeplejefaglig intervention i samspil med patienten. Klinisk vejleder deltager i / observerer den studerendes aktiviteter og efterfølgende afsluttes med en mundtlig refleksion på max 30 minutter, hvor underviser fra VIA sygeplejerskeuddannelsen og klinisk vejleder deltager. Se i øvrigt kriterier for studieaktiviteten på 2.semester. Ekstern mundtlig prøve: Inden for de sidste tre dage i det klinisk uddannelsesforløb, vælger den kliniske vejleder en patient, som skal være prøvegrundlaget for den mundtlige eksterne teoretiske prøve på campus. Den studerende udfører så vidt muligt sygepleje til den udvalgte patient selvstændigt, men har under pleje- og behandlingsforløbet mulighed for at modtage sædvanlig vejledning fra klinisk vejleder eller daglig vejleder. Se i øvrigt kriterier for ekstern mundtlig prøve på 2.semester. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende 8/10

9 Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 15 ECTS point = sider i alt. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Reumatologisk Afdeling opgiver sider. Den studerende opgiver sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende 9/10

10 Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10