Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Reumatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Reumatologisk Afdeling U er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Reumatologi er et internt medicinsk grenspeciale, som varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering, uddannelse og forskning indenfor bevægeapparatets medicinske sygdomme. Afdeling U har et sengeafsnit med 7 senge fordelt på 3 stuer. Afdelingen har desuden 4 hotelsenge og et ambulatorium. Afdelingen modtager patienter fra Jylland og Fyn. Til afdelingen er tilknyttet en forskningsafdeling. Afdeling U ledes af oversygeplejerske Iben Schou-Hansen og ledende overlæge Ellen Margrethe Hauge. Afdelingssygeplejerske for både sengeafsnit og ambulatorium er Jeannette Thierry Andersen. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Line Raunsbæk Knudsen. Samarbejdsrelationer i afdelingen: Afdelingen har et tæt samarbejde med ergo og fysioterapiafdelingen. Ligeledes samarbejder vi med andre sygehusafdelinger samt primær sundhedstjeneste. Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside Ressource- og nøglepersoner i afdelingen: Afdelingssygeplejerske Jeannette Thierry Andersen har en Master i Klinisk Sygepleje og Pædagogisk diplomuddannelse. Klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah har en Master i Public Health og Ph.d. Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske / kvalitetskoordinator Line Raunsbæk Knudsen har en Master i Klinisk Sygepleje. Klinisk vejleder sygeplejerske Annette Eriksen har klinisk vejleder diplommodul og en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Klinisk vejleder sygeplejerske Line Tvetene Frølund. Specialeansvarlig sygeplejerske Lone Thomasen har sygeplejefaglig diplomuddannelse. Sygeplejerske Rikke Øland er hygiejneansvarlig. Sygeplejerske Gönül Tekin er forflytningsvejleder. 2/9

3 Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1.semester, 2.semester, 3.semester, 4.semester, 5.semester, 6.semester samt for social- og sundhedsassistentelever, serviceassistentelever, sekretærelever og medicinstuderende. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager patienter med kroniske inflammatoriske reumatologiske sygdomme (bindevæv, led, muskler, kar, indre organer og nervesystem) af ukendt årsag samt udløst af autoimmune eller infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske eller arvelige faktorer. Patienter med degenerative led- og muskellidelser, herunder rygsygdomme, akutte og kroniske belastningssygdomme og smertetilstande i bevægeapparatets knogler, led, muskler, sener, seneskeder og slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion og idræt. Sundhedsudfordringer relateret til sygdommene er mangfoldige og bevæger sig indenfor såvel fysiske, psykiske samt sociale problematikker. Patienterne er fra 15 år og opefter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter i stabile pleje- og behandlingsforløb følges typisk i ambulatoriet med henblik på kontrol og behandling af reumatologisk sygdom. Her ses ligeledes patienter til udredning for reumatologisk sygdom. Patienter med mere komplekse pleje- og behandlingsforløb, fx til udredning for reumatologisk sygdom, opblussen i en allerede konstateret reumatologisk sygdom eller comorbiditet, indlægges i sengeafsnittet. De hyppigst forekommende kliniske problemstillinger og sundhedsudfordringer er relateret til: Respiration / Cirkulation / Temperaturregulering; fx påvirkning af vitale værdier, febrilia, ødemer, og påvirkning af respiration. Aktivitet / Bevægelse; fx akutte og kroniske smerter samt stivhed i led, muskler og sener, påvirket funktionsniveau/bevægelsesindskrænkning og immobilisering. Ernæring; fx nedsat appetit, kvalme, opkast, vægttab, overvægt samt refluks og synkeproblemer. Udskillelse; fx obstipation, diarré, cystit og nyrepåvirkning. Søvn / Hvile; fx træthed og påvirket søvnmønster (fx pga. medicin). Hud og slimhinder; fx sår, forandringer i huden og tørre slimhinder samt udfordringer i relation til at varetage personlig pleje / kropspleje. Bevidsthed; fx ændringer i bevidsthedsniveau, konfusion, delir og hukommelsesbesvær. Sygepleje til patienter med reumatologiske sygdomme retter sig dels mod de fysiologiske behov, men fokuserer også i høj grad på egenomsorg og mestring af kronisk sygdom i såvel stabile som komplekse pleje- og behandlingsforløb, herunder rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens perspektiv og patienten inddrages i planlægning og udøvelse af sygepleje. 3/9

4 Dette indebærer bl.a.; at udøve sygepleje relateret til de ovenfor nævnte kliniske problemstillinger og sundhedsudfordringer samt støtte patienten i at opretholde eller genoprette egenomsorg relateret hertil. at udøve støttende og vejledende sygepleje relateret til de nævnte kliniske problemstillinger, fx informere og vejlede om aktivitet, mobilisering, ernæring, mave- og tarmfunktion, hensigtsmæssig søvnhygiejne mm. at udøve omsorg til og støtte patienter i krise og uvished om diagnose eller ved diagnosticering samt mestring af kronisk sygdom. At udføre sygepleje Udføre sygepleje i relation til respiration, cirkulation, udskillelse, ernæring, hud/slimhinder, smerter, aktivitet, søvn / hvile, herunder vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Inddrage patient og pårørende ved identificering og vurdering af behov for sygepleje. Sygeplejehandlinger kan blandt andet indebære: o At hjælpe patienten med at varetage personlig pleje / hygiejne. o At udføre sygepleje i relation til påvirket respiration, herunder lejring samt balance mellem aktivitet / hvile. Vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til påvirket respiration. Varetage iltbehandling. Reagere og handle på TOKS-målinger. o At udføre sygepleje i relation til påvirket cirkulation, herunder udføre EKG, anlæggelse og pleje af PVK, pleje af CVK, VIP (port a kath) og picc-line kateter. Vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til påvirket cirkulation, fx ødemer, febrilia, væskebehandling, trendelenburg leje. Reagere og handle på TOKS-målinger. o At vurdere og reflektere over patientens ernæringstilstand, herunder udføre ernæringsscreening og beregne ernæringsbehov samt opstarte ernæringsplan og følge op herpå. Anlæggelse og pleje af ernæringssonde samt varetage sondeernæring. o At vurdere og reflektere over patientens tarm- og blærefunktion, herunder hyppighed, mængde og udseende af fæces samt urin. Udføre sygepleje til patienter med påvirket tarm- og blærefunktion, herunder forebygge og behandle obstipation, diarré og cystit. Varetage udregning af væskebalance og udvidet væskebalance. Reflektere over beregningen og iværksætte relevante sygeplejefaglige tiltag. o Anlæggelse og pleje af blærekateter samt engangskaterisation. o At assistere til undersøgelser, som udføres i afdelingen, fx ledpunktur / ledinjektion, muskelbiopsi, knoglemarvsbiopsi, hudbiopsi samt lumbalpunktur. o At vurdere hud og slimhinder samt reflektere over behovet for hud- og sårpleje samt varetage dette. o At udføre sygepleje i relation til smerter, herunder farmakologisk- og nonfarmakologiske tiltag. Den udførende del af sygeplejen på afdelingen er beskrevet dybdegående i kliniske studieplaner for 2. og 3.semester. 4/9

5 At formidle sygepleje At varetage undervisnings- og vejledningsopgaver til patient og pårørende indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering, lindrende sygepleje, sygdomserkendelse og mestring, medicinske behandlinger og undersøgelser, herunder reflektere over kommunikationsteorier og kommunikationsmetoder samt vurdere situationsbestemt kommunikation ved formidling i relation til: o sundhedsfordringer fx aktivitet, mobilisering, ernæring, mave- og tarmfunktion, smerter, træthed og hensigtsmæssig søvnhygiejne. o mental sundhed og sygdom fx mestring af kronisk sygdom. o undersøgelser fx røntgen, scanning, skopier, biopsier, ekspektorat-, urin- og fæcesprøver og blodprøver. o medicinsk behandling fx information om præparat, håndtering af tablet behandling og subkutan injektionsteknik. o handlemuligheder i forhold til involvering af fx primær sektor eller anden form for hjælp efter indlæggelse. o refleksion over og argumentation for patientens behov for vejledning og undervisning, samt tilrettelægge vejledning og undervisning med afsæt i pædagogiske og didaktiske overvejelser og teorier samt situationsbestemt kommunikation. o Inddragelse af patient og pårørende ved identificering og vurdering af behov for støttende sygepleje. At lede sygepleje - Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Klinisk beslutningstagen i relation til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssituation. Patient og pårørende inddrages i klinisk beslutningstagen. Argumentere for og anvende klinisk beslutningstagen samt klinisk lederskab i stabile og komplekse patientforløb ved, i samarbejde med sygeplejerske, at varetage sygeplejen ved stuegang, modtagelse af nye patienter og i plejen herunder: o Koordinere, prioritere og delegere plejen under hensyntagen til patienten, undersøgelser, stuegang, tværfaglige samarbejdspartnere, eksterne undersøgelser mm. o Planlægge og koordinere dagens plejeopgaver i forhold til plejeressourcer. o Varetage stuegang på egne patienter samt opfølgning. o Varetage indlæggelse af elektive og akutte patienter samt patienter, der overflyttes fra andre afdelinger. o Fremlægge relevante data på egne patienter ved afdelingens tværfaglige morgenkonference og time-out i plejegruppen. Planlægge udskrivelse af patient, herunder kontakt til primær sektor, fx sende plejeforløbsplan og udskrivelsesstatus. Medvirke ved klinisk lederskab af patientforløbet på tværs af forløbet, dvs. på organisatorisk niveau - fx ved eksterne undersøgelser, overflytning, udskrivelse og deraf følgende samarbejde med anden afdeling, sektor mm. Kendskab til egne og kollegers / andre studerende og elevers faglige kompetencer med henblik på uddelegering og varetagelse af plejeopgaver. 5/9

6 Tværprofessionelt samarbejde omkring patientforløb (se afsnit nedenfor). Dokumentere og planlægge sygepleje i EPJ. Dokumentere data om patienten og den ydede sygepleje i EPJ. At udvikle sygepleje Reflektere over og anvende metoder til at søge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde, herunder fx: o medvirke til udvikling af afdelingens sygepleje ved at begrunde handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden samt relatere handlinger til afdelingens retningslinjer, instrukser og kliniske retningslinjer. o reflektere over den sygeplejefaglige- organisatoriske- og patientoplevede kvalitet, herunder refleksion over aktuel og god praksis i patientforløbet. o reflektere over arbejdsgange /metoder til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i forbindelse med identificering af problemstillinger / kvalitetsbrist eller behov for udvikling. Teknologi I afdelingen arbejdes med forskellige teknologier. Nogle teknologier håndteres selvstændigt af den studerende og nogle under vejledning eller observation: Apparatur til måling af urinstix / Combur test til urinstix Infusionspumper EKG apparatur Apparatur til måling af blodtryk og puls Apparatur til blodsukkermåling Apparatur til SAT-måling. Loftlift Termometer Telemedicin Medicinhåndtering Den studerende undervises og oplæres i udvalgte medicinske præparater og må dispensere samt administrere under vejledning af og i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske. Der arbejdes med døgndosering til udvalgte patienter. Udvalgte præparater; insulin, laksantia, diuretika, emperal, væskebehandling, prednisolon, fragmin samt smertestillende (paracetamol, antiinflammatorisk, morfica) og præparater til hudbehandling (fx steriodcreme og salver). Den studerende kan desuden deltage ved dispensering og administration af IV-medicin i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde I daglig klinisk praksis samarbejdes med afdelingens læger, sekretærer og serviceassistenter i forhold til pleje- og behandling, undersøgelser og transport af patienter. Derudover samarbejdes med fysio- og ergoterapeuter i forhold til fx træningsplan, mobilisering, ADL-funktion og hjælpemidler. 6/9

7 Der samarbejdes med øvrige afdelinger i forbindelse med undersøgelser samt overflytninger. Tværsektorielt samarbejdes særligt med primær sektor ved udskrivelse af patienter med behov for fx praktisk hjælp, sygepleje eller genoptræning. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagning (POMI-modellen, pædagogisk refleksionsmodel - PRM) TOKS ABCDE (se-føl-lyt) ISBAR Ernæringsscreening Trykskadescreening Model for praktisk færdighedsudøvelse NRS-score ved smerter Træthedshjulet Kliniske retningslinjer (nationale og lokale) Regionale og lokale retningslinjer og instrukser. Det faglige / kliniske skøn Der dokumenteres i MidtEPJ med afsæt i de sygeplejefaglige optegnelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Klinisk forudsætningskrav Situationsbestemt kommunikation med patient/borger Forudsætningskravet afvikles i klinikforløbets 4. eller 5. uge, men grundlaget for forudsætningskravet, dvs. samtalen med patient kan eventuelt være gennemført i ugen op til. Klinisk vejleder udvælger en patient og deltager under samtalen som observatør. Forud for samtalen præsenteres patienten sammen med en kort skriftlig disposition for samtalen. Samtalen er grundlag for en gruppebaseret fælles refleksion. Gruppen består af studerende på tværs af afdelinger på Aarhus Universitetshospital, klinisk vejleder og underviser. Se i øvrigt kriterier for forudsætningskravet fra. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 7/9

8 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 12 ECTS point = sider i alt. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Reumatologisk Afdeling opgiver sider. Den studerende opgiver sider. Samlet pensum, skal foreligge senest 2 uger før afslutning af klinikforløbet. Vær opmærksom på, at der skal indgå en forskningsartikel i pensum. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 8/9

9 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9