Høringsnotat vedrørende Udkast til ny kemikalieindsats

Transkript

1 20. februar Høringsnotat vedrørende Udkast til ny kemikalieindsats Udkast til kemikalieindsats blev sendt i ekstern høring den 4. december 2013 med svarfrist 19. december Miljøstyrelsen har i alt modtaget 23 høringssvar, hvoraf 4 ikke havde kommentarer. Flere organisationer har indsendt fælles høringssvar. Nedenfor refereres bemærkningerne til de enkelte elementer i kemikalieindsatsen og Miljøstyrelsens kommentarer er tilføjet. En række af de indkomne bemærkninger retter sig ikke direkte mod indholdet af kemikalieindsatsen Dette gælder eksempelvis forslag til grønne afgifter, statsligt tilskud til Miljømærkning Danmark, efterlevelse af substitutionspligten i Arbejdsmiljøloven, NGO-Kemiwatch mv. Disse kommentarer er noteret til brug for det videre arbejde på kemikalieområdet. Høringsparter, der har afgivet høringssvar: COOP, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danmarks Farve- og Limindustri, Procesindustrien, Emballageindustrien, Plastindustrien, Kemi & Life Science, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Tekniske/kemiske artikler, Videncenter for frisører og kosmetikere, Miljømærkning Danmark, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Branchen ForbrugerElektronik (BFE), 3F, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Forbrugerrådet, Københavns Universitet, Videncenter for Allergi, DTU Fødevareinstituttet, CHYMEIA ApS, MCS Foreningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Advokatrådet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Erhvervs- og Vækstministeriet, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Følgende har ingen bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Advokatrådet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har ingen bemærkninger. 1

2 1. Generelle bemærkninger Dansk Industri, Dansk, Erhverv, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien, Procesindustrien, FEHA, BFE, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Kemi og Life Science, Erhvervs og Vækstministeriet, Sundhedsstyrelsen og COOP erklærer sig enige i, at en fælles europæisk indsats er vigtig for at opnå gode resultater og understreger, at REACH er et godt redskab. Forbrugerrådet er meget glade for, at et enigt Folketing står bag kemikalieindsatsen, som Forbrugerrådet generelt applauderer. Forbrugerrådet anerkender Miljøstyrelsens indsats for at høre alle interessenter i god tid inden indsatsen blev forhandlet på plads i folketinget. 3F hilser initiativet meget velkommen og finder, at der skal mere fokus på risici ved arbejde med og håndtering af kemikalier. DTU Fødevareinstituttet finder kemikalieindsatsen meget interessant og af stor betydning for både forbrugere og virksomheder i Danmark. Videncenter for Allergi pointerer, at det er en ambitiøs plan med flere nye og lovende initiativer. Videncenter for frisører og kosmetikere støtter, at Regeringen laver en kemikalieindsats. Arbejdstilsynet kvitterer for en inddragende proces og finder generelt, at der er tale om en god og gennemarbejdet handlingsplan for Miljøministeriets kemikalieindsats de kommende år, hvor der er basis for gode synergieffekter med Arbejdstilsynets indsats for det kemiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Miljøstyrelsen om hormonforstyrrende stoffer, på nanoområdet og i forhold til håndhævelsen af REACHforordningen. COOP hilser Regeringens kemikalieindsats velkommen og er meget glade for, at Regeringen ønsker at arbejde for, at Danmark kan bidrage med et målrettet arbejde på kemikaliefeltet. COOP anerkender, at en målrettet indsats må ske i samspil og på tværs af fagområder, interesser og landegrænser for at sikre gennemslagskraft og muligheden for at skabe nye og innovative løsninger i relation til kemikalier. COOP synes i særdeleshed, at det er positivt, at kemikalieindsatsen vil have øget fokus på at styrke små og mellemstore virksomheders kompetencer og viden i relation til kemikalier og herunder hjælpe dem med muligheder for sikker substitution eller udfasning af skadelige kemikalier, da COOP som virksomhed oplever, at der er et stort behov for dette. COOP mener, at det er vigtigt proaktivt at fokusere på og motivere andre virksomheder til grøn omstilling ved bl.a. at kommunikere de vækstpotentialer, der er forbundet med en grøn og ansvarlig virksomhedsprofil. COOP understreger, at det er vigtigt, at Danmark fastholder den internationale førertrøje, vi har, når det drejer sig om grøn omstilling. 2

3 2. Specifikke kommentarer til de 3 hovedafsnit i kemikalieindsats International indflydelse Erhvervs- og Vækstministeriet konstaterer, at aftalen ikke indeholder administrative konsekvenser for det danske erhvervsliv, men påpeger, at disse skal fremgå af en senere regulering. Erhvervs- og Vækstministeriet forventer, at et fokus på EU-regulering vil være med til at begrænse de administrative byrder for de berørte virksomheder i Danmark, som producerer til EU-markedet, idet der dermed vil være færre forskellige krav, som de skal leve op til. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien, Procesindustrien, Greenpeace og Det Økologiske Råd er enige i at styrke REACH med et fokus på at forbedre kvaliteten af registreringsoplysninger og med tilvejebringelse af mere viden om de enkelte kemikaliers egenskaber. Greenpeace og Det Økologiske Råd understreger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at vejledninger ikke bliver for udvandede eller, at for mange data kun oplyses på frivillig basis. Dansk Erhverv understreger, at hverdagens produkter fremstilles af globale producenter til et internationalt marked, og kun gennem internationalt samarbejde kan man få udfaset de ønskede problematiske kemikalier. Greenpeace og Det Økologiske Råd støtter, at den danske indsats ift. at dokumentere problematiske kemikalier i endnu højere grad end tidligere vil forene kræfterne med andre EU-lande for at opnå øget indflydelse herunder, at Kommissionens køreplan for at optage alle relevante særligt farlige stoffer på Kandidatlisten inden 2020 bliver gennemført. Forbrugerrådet er enigt i, at den danske indsats på internationalt plan skal fortsætte og styrkes, men Forbrugerrådet er uenige i, at det ikke nytter noget, at Danmark laver forbud eller stiller krav til virksomheder, der producerer varer med kemikalier i, og nævner bisphenol, parabener og ftalater som eksempler på, at det nytter noget, når Danmark går forrest og skaber opmærksomhed i EU og resten af verden. Forbrugerrådet understreger, at ansvaret for at få styr på indberetningerne til ECHA ligger hos virksomhederne, men at myndighederne bør inddrage markedsføringsretten, indtil data er i orden, når virksomhederne indleverer mangelfulde data om egenskaberne ved deres kemikalier. Forbrugerrådet foreslår herudover, at der etableres et tættere samarbejde mellem de nordiske lande, som vil stille holdningerne stærkere. Miljømærkning Danmark anfører, at produkter med licens til miljømærker er underlagt konsistent kontrol, og at der typisk er forbud mod brug af kandidatlistestoffer i miljømærkede produkter, og at miljømærkningen hermed demonstrerer, hvor det er muligt at fremstille produkter uden kandidatlistestoffer. Herudover informerer Miljømærkning Danmark om, at de har et godt kendskab til reglerne i andre lande og dermed kan bidrage med relevant viden i det internationale arbejde. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler anfører, at det er positivt, at kemikalieindsatsen tager særligt hensyn til små og mellemstore virksomheders muligheder for at leve op til lovgivningen med en målrettet indsats om at sprede kendskab til kemikaliereglerne samt en indsats for at sikre lige konkurrencevilkår for ansvarlige virksomheder. 3

4 Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien, Procesindustrien, Kemi og Life Science finder det positivt, at der i forordet gives udtryk for, at det ikke nytter, at der gennemføres national særlovgivning med forbud eller krav til de virksomheder, der producerer varer med kemikalier. Kemi og Life Science håber, at Danmark helt frafalder sin nationale strategi med egne særregler, fordi det ikke fremmer beskyttelsesniveauet, og fordi det skader danske virksomheder og tilliden til REACH. Arbejdstilsynet foreslår forskellige fagligt specifikke præciseringer i afsnit om REACH og klassificering og mærkning og foreslår, at der i afsnittet om dansk viden om hormonforstyrrende stoffer skal bruges til at påvirke EU-regulering, præciseres, at der i tilknytning til REACH, EUlovgivning, biocider mv. alene tænkes på forbrugerforhold og ikke på arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet foreslår at anvende et andet begreb end grænseværdi for at tydeliggøre dette. Sundhedsstyrelsen finder, at allergifremkaldende stoffer bør indgå i den samlede prioritering. COOP ser det som meget vigtigt, at det også forbydes at importere artikler til EU, som indeholder stoffer der figurerer på godkendelseslisten i REACH og anfører, at det ikke giver mening, at Danmark arbejder hårdt for en målrettet optagelse af stoffer på kandidatlisten, hvis disse samtidigt frit kan importeres ind over EU s grænser. COOP påpeger, at Danmark bør engagere sig aktivt i, at vi i EU kan få en fælles definition af en artikel, da de nuværende divergerende definitioner giver anledning til markante forskelle i, hvordan forpligtelserne fortolkes nationalt. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien opfordrer til, at der i fællesskab med organisationerne arbejdes for en ligestilling mellem de europæisk producerede artikler og de ikke-europæisk producerede artikler, og at dette arbejde rettes mod EU. Dette foreslås på baggrund af, at efter godkendelsesordningen i REACH er taget i anvendelse, er det erkendt, at der ikke er ligestilling imellem artikler, der produceres indenfor EU, og de artikler, der er produceret udenfor, i det omfang, der anvendes et stof fra godkendelsesbilaget. Dette svækker den europæiske industri og giver et negativt incitament til at flytte produktionen udenfor EU. Dansk Erhverv støtter en REACH indsats, der fremmer reguleringen via begrænsningsbilag (bilag XVII), fordi den rammer al import til EU-markedet og ikke kun europæiske producenter. I forhold til information til forbrugerne understreger Dansk Erhverv, at nye metoder skal hvile på solid information og nævner, at den kommende APP om kandidatlistestoffer kommer til at indeholde forkerte og uopdaterede oplysninger, og at en stregkode kan rumme flere produkter. Dansk Erhverv anbefaler, at databasen automatisk sletter information efter 6 måneder, hvis informationen ikke er opdateret ved en ny scanning af en ny forbruger. Dansk Erhverv understreger, at det er Miljøstyrelsens ansvar, at sikre APP kvaliteten, så den ikke giver ukontrollerede byrder og økonomisk tab for virksomhederne. FEHA, BFE understreger vigtigheden af, at myndighederne forstår, at mange danske virksomheder ikke har specialister i miljøforhold, energi mv. ansat i danske afdelinger, men at disse ofte sidder i de europæiske hovedkontorer. Derfor vil det være en fordel, at myndigheder i større udstrækning lader henvendelser og vejledninger oversætte til engelsk. Kemi og Life Science, Dansk Erhverv finder det relevant at støtte især mindre virksomheders viden og kompetenceniveau mht. overholdelse af REACH og registreringsforpligtelser. Kemi og Life Science vil gerne diskutere mulighederne i pjecen om Håndtering af ES-information i SDS (udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynet) med Miljøstyrelsen. 4

5 CHYMEIA undrer sig over manglen på omtale af CLP klassificering og mærkning af blandinger. Miljøstyrelsens kommentarer: Myndighederne er opmærksomme på, at international regulering og håndtering som udgangspunkt er det rigtige sted at regulere kemikalier og er vigtig og nødvendig, idet kemikalier krydser landegrænser, og at nutidens virksomheder opererer i et globalt marked. I særlige tilfælde, hvor der ikke er et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i eksempelvis EU-lovgivningen, kan national lovgivning eller andre nationale initiativer imidlertid være vigtige værktøjer til at sikre beskyttelse af miljø og menneskers sundhed, såfremt indførelse af en national lovgivning ikke er i strid med EU-retten. I forhold til indsatsen vedr. virksomhedernes registreringer, så er Miljøstyrelsen enig i, at denne indsats skal fremme, at virksomhedernes registreringer lever op til de lovmæssige krav. I forhold til indførelse af en fælles EU definition af artikler, så er Miljøstyrelsen allerede i gang med dette arbejde sammen med bl.a. Tyskland, Sverige, Belgien, Østrig og Frankrig. I forhold til klassificering og mærkning (CLP), så indgår dette allerede som et særskilt afsnit i kemikalieindsatsen. I forhold til oversættelse af vejledninger og henvendelser til engelsk bestræber Miljøstyrelsen sig generelt på at udgive vigtige publikationer og lovstof/bekendtgørelser mv. på engelsk. Giftfrie produkter Miljømærkning Danmark anfører, at miljømærkning er det vigtigste redskab til at sikre produkter med et lavere kemikalietryk og understreger, at miljømærkningen har fokus på parfume og anden unødvendig kemi. Derfor anfører Miljømærkning Danmark, at de er en oplagt partner i diverse informationskampagner. Forbrugerrådet understreger, at besparelser på Miljømærkning Danmarks tilskud fra staten i de kommende år ikke hænger sammen med regeringens ambitioner for grøn omstilling, giftfrie produkter og bedre information til borgerne om kemi i forbrugerprodukter. Forbrugerrådet mener, at bevillingen til Miljømærkning Danmark bør øges, så der kan komme endnu flere miljømærkede produkter på hylderne til gavn for borgere og miljø og håber, at der i kemikalieindsatsen kan findes penge til at opgradere Miljømærkning Danmark. Dansk Erhverv er ikke enig i valget af metoder under afsnittet giftfrie produkter og fremfører eksempelvis, at Miljøstyrelsens valg af en APP ikke kan begrundes i, at dette er en korrekt metode til at opnå en ønsket adfærdsændring, idet en APP, der scanner stregkoder, ikke kommer til at give forbrugerne den tilstrækkelige information til at kunne forstå og håndtere budskaberne. Dansk Erhverv er enig i en indsats målrettet børn. Sundhedsstyrelsen pointerer, at børn og unge kan være særligt følsomme, og at der i vurderinger af børn og unges eksponering for sundhedsskadelige stoffer så vidt muligt tages højde for, at disse, ud over at komme direkte fra produkter, i nogle tilfælde også kan komme fra fx fødevarer, forurenet vand, forurenet indeklima og udeluft. Forbrugerrådet pointerer, at gravide og unge kvinder bør nævnes som målgruppe sammen med børn og unge. Set i lyset af lukningen af Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) mener COOP, Greenpeace og Det Økologiske Råd, at forbrugeren er sat et skridt tilbage i forhold til at kunne tilegne sig information om kemikalier i forbrugerprodukter. Derfor er COOP bekymret for, 5

6 hvorledes forbrugere vil blive informeret og kan tilegne sig information i fremtiden og håber, at den fremtidige information og de nye informationskanaler vil være fyldestgørende. Endeligt håber COOP, at den viden som eksisterer i IMS regi vil blive viderebragt, så den ikke går tabt. COOP opfordrer til, at myndighederne informerer efter forsigtighedsprincippet, så forbrugerne får information og vejledning på forkant og dermed kan tage egne forholdsregler. COOP peger på vigtigheden af proaktivt at have fokus på miljømærkerne og argumenterer for en oplysnings- og informationsindsats omkring miljømærkerne, fordi forbrugerne herigennem hjælpes til at træffe de gode valg. Endeligt understreger COOP, at det er vigtigt ikke primært at ramme ressourcestærke forbrugere, som kan fravælge problematisk kemi i deres hverdag, men at myndighederne generelt fokuserer på at beskytte forbrugerne bedst muligt overfor problematiske kemikalier. Greenpeace, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet efterlyser eksempler på, hvilke nye måder forbrugerne skal informeres på og foreslår, at dette bliver et område, som lægges ind under Kemikalieforum. Greenpeace, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet foreslår et uafhængigt NGO Kemiwatch der ud over at fortsætte IMS arbejde med at informere borgerne om kemiske stoffer i forbrugerprodukter samt sikre, at den kommende regulering af kemiske stoffer på EU-plan tilgodeser beskyttelsen af mennesker og miljø kan give et tiltrængt modspil til erhvervsorganisationerne i forhold til implementeringen af REACH, og kan give indspark til danske politikere i Folketinget og EU parlamentet samt til EU Kommissionen og ikke mindst til forbrugerne. Greenpeace og Det Økologiske Råd anfører, at det er vigtigt med en uafhængig stemme, som kan varetage borgernes interesser, når kemiindustrien argumenterer mod bl.a. en strammere regulering. Dette gælder især på områderne hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og kombinationseffekter, som vil være på dagsordenen i de kommende år. Forbrugerrådet mener, at de danske myndigheders indsats bør suppleres med en stærk NGO stemme, som kan bidrage til at nuancere debatten og kvalificere reguleringen samt samle de nordiske NGO er på området Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien, Procesindustrien, Københavns Universitet og Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler anfægter udtrykket giftfri produkter. Københavns Universitet minder om, at alt er giftigt, og intet er uden gift, det er alene doseringen, som gør, om et stof er giftigt eller ej. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler anfører, at overskriften giftfri hverdag kan forveksles med ordet hverdagsgifte, og at det ikke er muligt at adskille giftige/farlige produkter fra ikke-giftige/ikke-farlige produkter, eftersom alt er giftigt/farligt afhængig af eksponeringen. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler anfører, at udkast til kemikalieindsats dermed puster ild til en ensidig debat og opfordrer til, at det i højere grad omtales, at kemiske stoffer og produkter er en nyttig og uundværlig del af et moderne samfund. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien finder, at ord som giftfri hverdag og hverdagsgift underminerer de klassificeringsregler, som det har taget mange år at bygge op, minimerer muligheden for en frugtbar dialog imellem interessenter og opfordrer derfor til, at denne retorik fjernes fra aftalen. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien anfører, at det er vigtigt at erkende forskellen på akut fare og risiko, så en risikovurdering i forhold til menneskers sundhed og miljø samtidig tager hensyn til, at vi skal kunne leve i et moderne samfund med moderne hjælpemidler herunder myggespray, træbeskyttelse og kosmetik. Videncenter for frisører og kosmetikere understreger, at der bør komme fokus på substitutionspligten i Arbejdsmiljøloven, idet hverken erhvervsskolelærere, Arbejdstilsynet eller frisørmestrene kan finde ud af, hvordan de skal efterleve reglen. Eksempelvis nævnes, at næsten 6

7 alle frisørsaloner i Danmark burde have påbud mod ikke at have bortsubstitueret allergifremkaldende parfumestoffer. Forbrugerrådet støtter fortsættelsen af Videncenter for Allergi og pointerer, at det er godt, at MCS kommer med her. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien er bekymret over, at der skal være et generelt fokus på brugen af unødvendig kemi - herunder dufte - idet der findes mange produkter, der ikke umiddelbart er nødvendige, men som tjener et formål til forskønnelse og forbedring, som det må være op til den enkelte medborger at vurdere nødvendigheden af. MCS Foreningen værdsætter, at der fortsat vil være fokus på at mindske belastningen for mennesker, der er overfølsomme for dufte og kemikalier, og at den viden, der er tilvejebragt via Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, fortsat vil være til rådighed for patienter og andre brugere. MCS Foreningen pointerer, at den optimale løsning for både patienter og sagsbehandlere og læger vil være, at rådgivningsfunktionen videreføres af Videncenter for Allergi, idet den person, der under hele Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomheds eksistens til stor tilfredshed for alle brugere varetog rådgivningsfunktionen dér, nu er ansat i Videncenter for Allergi, og kontinuiteten og den opsamlede viden og erfaring vil dermed bevares og være til rådighed for patienter, sagsbehandlere og læger. Ingen anden person eller institution vil hverken på kort eller mellemlang sigt være i stand til at yde rådgivning på dette komplekse område på et så kvalitativt højt niveau. Sundhedsstyrelsen bemærker, at videreførelsen af rådgivningsfunktionen for duft- og kemikalieoverfølsomme mennesker forudsætter, at den nødvendige faglige kompetence er til stede. Miljøstyrelsens kommentarer: Kemikalieindsatsen nævner allerede i indledningen, at kemikalier bruges overalt i samfundet og i mange sammenhænge uden at skabe problemer for mennesker eller miljø. Kemikalieindsatsen bygger videre på en aktiv dansk indsats på kemikalieområdet igennem mange år, og der er grund til at være ambitiøs. Målet er, at måden, vi bruger kemikalier på i hverdagen, ikke skal have en giftig effekt på os som mennesker, og det ikke skal skabe bekymring i hverdagen. Målet er derfor ikke en kemikaliefri verden. Overskrifterne På vej mod en giftfri hverdag og Giftfri Produkter er ambitiøse overskrifter, der dækker over en realistisk retning. Den information IMS leverer i dag, bliver også leveret af andre organisationer som fx Forbrugerrådet,Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. I 2014 og fremover vil forbrugerne vil stadig på IMS hjemmeside have adgang til de informationer og test, som IMS har offentliggjort, da hjemmesiden kører videre, selv om den i sagens natur ikke kan opdateres. En vigtig del af den nye kemikalieindsats er at sikre, at forbrugerne på et oplyst grundlag kan træffe aktive valg af produkter med mindre problematisk kemi. Så selvom Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) ophører, vil der fortsat være stort fokus på forbrugerne i forhold til kemikalier. Der vil også komme tips og tricks til forbrugerne på de sociale medier bl.a. Facebook, da mange af forbrugere er her. Udvikling af og brug af App s til mobile platforme repræsenterer et af mange nye værktøjer til at nå nutidens forbrugere med information om kemikalier, miljø og sundhed, som Miljøstyrelsen vil afprøve i den fremtidige indsats. I forhold til den konkrete indsats overfor børn og unge, så vil denne indsats også omfatte det ufødte barn og kvinder i den fødedygtige alder. 7

8 Ressourcer i kredsløb Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien finder det glædeligt, at der særskilt afsættes midler til at imødegå de udfordringer, der kan være ved problematiske kemikalier, i forhold til genanvendelse af produkter og materialer, men understreger, at en stor del af de varer, der indeholder problematisk kemi, kommer fra lande udenfor EU, hvilket understreger vigtigheden af at ligestille varer produceret i og udenfor det indre marked. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien understreger, at substitution aldrig må blive et ufravigeligt krav, idet de økonomiske rammebetingelser for produktionen så bliver umulige at operere under, og man i øget grad vil se, at produktionen vil flytte udenfor EU. Produkterne vil under alle omstændigheder blive efterspurgt, og Danmark vil være rollemodel for, hvorledes produktion kan foregå ansvarligt uden risiko for medarbejdere og miljø. Dansk Erhverv anfører, at det er vigtigt for en succesfuld substitutionsindsats, at der fra starten fokuseres på nogle konkrete produktområder, hvor der er danske producenter (eksempelvis tekstiler og emballager). Miljømærkning Danmark understreger, at kriterier for miljømærkning har fokus på at udelukke stoffer, der giver problemer ved genanvendelse. Kemi og Life Science, Dansk Erhverv er tilfredse med, at der skal opbygges et kompetencecenter for substitution, og at det skal opsamle cases for inspiration i SUBSPORT. Kemi og Life Science pointerer, at indsatsen kan tages op i Kemikalieforum, og Kemi og Life Science bidrager gerne med at få indsamlet cases og med at formidle mulighederne via deres netværk. Dansk Erhverv foreslår, at der inddrages erfaringer fra tidligere paneler (eksempelvis Elektronikpanelet og Tekstilpanelet). COOP finder det positivt, at der lægges op til at fremme viden om substitution af farlige kemikalier og understreger, at substitution bør foregå på et velbegrundet grundlag, så risikoen for at substituere et farligt kemikalie med et andet problematisk kemikalie minimeres. Miljøstyrelsens kommentarer: Kemikalieindsatsen sætter fokus på substitution og på, at indsatsen på kemikalieområdet skal arbejde sammen med indsatsen på ressourceområdet samt det miljøteknologiske område. Det nye fokus på ressourcer i kredsløb skal bl.a. sikre en prioriteret indsats for substitution af problematiske kemikalier på tværs af kemikalieområdet og andre fagområder/ministerier, erhvervsliv og NGO er. Indsatsen skal inddrage den tilgængelige viden, og erfaringer fra eksempelvis substitutionsprojekter, produktpaneler og substitutionsportaler og indsatsen vil også tage udgangspunkt i det faktum, at virksomheder i dag ikke blot er placeret i ét land, men ofte har opdelt produktion og processer i flere lande. 3. Specifikke emner Kemikalieforum CHYMEIA, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Kemi og Life Science, Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien, Procesindustrien og Dansk Erhverv glæder sig over, at der lægges op til en videre dialog og 8

9 samarbejde med myndigheder og interessenter. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler vil opfatte det positivt, hvis Kemikalieforum bidrog til at skabe en afbalanceret og nuanceret forbrugerinformation, der bygger på saglige argumenter, og at deltagelse i Kemikalieforum forpligter alle parter til at formidle kompleksiteten i anvendelsen af kemikalier. Kemi og Life Science pointerer, at Kemikalieforum kan styrke fokus på indsatsen for bedre registrering og substitution. Greenpeace og Det Økologiske Råd anfører, at Kemikalieforum er et spændende tiltag men, at det ikke er tilstrækkeligt klarlagt, hvordan budskaber vil blive kommunikeret ud til de rette modtagere, og at dette skal tydeliggøres i kemikalieindsatsen. Forbrugerrådet spørger om miljøorganisationer er inkluderet i andre relevante interessenter og foreslår, at dette skrives i teksten. CHYMEIA, Miljømærkning Danmark, Kemi og Life Science, vil gerne deltage i et nyt Kemikalieforum. Videncenter for frisører og kosmetikere opfordrer til, at fagets parter inviteres til at deltage i Kemikalieforum, så viden om kemikalier kan formidles til erhvervsskolerne. COOP er meget positiv overfor det foreslåede samarbejde på tværs af fagområder og interesser og stiller sig gerne til rådighed med viden og erfaring. Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien er glade for, at kommunikationen omkring kemikalielovgivning til mindre og mellemstore virksomheder søges styrket, og vil gerne involveres i dette arbejde. Dansk Erhverv anfører, at et vigtigt fokusområde for Kemikalieforum er at få styrket en mere konstruktiv dialog og information om problematisk kemi til forbrugerne, så kemipanikken i samfundet inddæmmes og mindskes, og nævner, at Holland evner at håndtere kemikaliedebatten uden, at der opstår kemipanik. Dansk Erhverv anfører, at forsigtighedsprincippet kan trækkes som en elastik, men der skal være enighed om, hvordan og hvornår der trækkes, i elastikken. Dansk Erhverv efterlyser en konference, som har til formål at skabe en fælles opfattelse af anvendelsen af forsigtighedsprincippet og foreslår, at Kemikalieforum bringer dette op. Miljøstyrelsens kommentarer: Etablering af et nyt Kemikalieforum giver blandt andet mulighed for at etablere et nyt og bredt samarbejde, som skal sikre kommunikation og videndeling på tværs mellem myndigheder, industri, forskere, grønne organisationer, forbrugerorganisationer og andre interesseorganisationer. Etablering af et Kemikalieforum var et initiativ, som blev foreslået af mange på workshoppen om en ny kemikalieindsats i foråret Der vil i starten af 2014 blive udarbejdet en forretningsorden som udstikker formål og opgaver for Kemikalieforum. Miljøstyrelsen vil i den forbindelse fokusere på, at deltagerne i Kemikalieforum repræsenterer en bred kreds af alle interessenter på kemikalieområdet. Hormonforstyrrende stoffer Dansk Industri, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Emballageindustrien og Procesindustrien mener, at man bør støtte sig til de anbefalinger, der kommer fra Det Europæisk Fødevareagentur, som har et hovedbudskab om at skelne imellem hormon-aktive stoffer og hormon-forstyrrende stoffer, og som konkluderer, at en risikovurdering af potentielt skadelige 9

10 effekter, sammenholdt med en vurdering af sandsynligheden for eksponering, er den bedste måde at regulere området på. Dansk Erhverv er enig i, at styrkelse af viden omkring hormonforstyrrende stoffer er vigtig, hvis vi skal fremad imod en hverdag med færre problematiske kemikalier. Forbrugerrådet støtter en dansk indsats overfor hormonforstyrrende stoffer, fortsættelsen af Center for Hormonforstyrrende Stoffer samt et samarbejde på tværs af ministeriet. Forbrugerrådet ser gerne, at der er ensrettede regler for brug og prioritering af hormonforstyrrende stoffer. Forbrugerrådet påpeger, at det er uklart hvilken type nationale ekspert, der er tale om, samt hvad vedkommende skal lave. Miljøstyrelsens kommentarer: Udtalelsen fra EFSAs videnskabelige komité vedr. brug af risikovurdering i reguleringen af hormonforstyrrende stoffer, skal ses i lyset af, at forordningerne om plantebeskyttelsesmidler og biocider angiver regulering af hormonforstyrrende stoffer på baggrund af farevurdering som udgangspunktet. Udtalelsen fra EFSAs videnskabelige komité vil blive inddraget i arbejdet på linje med udtalelser fra andre videnskabelige komitéer og andre videnskabelige vurderinger. I forhold til en dansk national ekspert på dette område er der tale om at tilføre øgede kompetencer og ressourcer, og herved styrke Kommissionens arbejde med hormonforstyrrende stoffer. Det globale område Greenpeace og Det Økologiske Råd er positive for, at den danske indsats vil ligge i at få opfyldt målet med den globale kemikaliestrategi SAICM men mener, at Danmark kunne arbejde for et fornyet ambitionsniveau, hvor målet er, at kemikalier i 2020 bruges og produceres på en måde, som fører til eliminering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed. Forbrugerrådet vil gerne involveres i arbejdet vedr. SAICM og foreslår, at oprettelsen af et NGO Kemiwatch også får til opgave at arbejde internationalt sammen med andre miljø- og forbrugerorganisationer. Miljøstyrelsens kommentarer: Miljøstyrelsen er glad for den positive opbakning til arbejdet under SAICM og vil søge at inddrage Forbrugerrådet forud for relevante møder. SAICM blev vedtaget i 2006 og er et politisk men ikke juridisk bindende instrument, der skal sikre, at man når målsætningen fra implementeringsplanen fra Verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 om, at kemikalier i 2020 bruges og produceres på en måde, som fører til en minimering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed. I forbindelse med Rio+20 mødet i Rio de Janeiro i juni 2012, blev det ligeledes i slutdokumentet (The future we want) fremhævet, at man ønsker at styrke SAICM for at kunne opnå 2020-målet fra Johannesburg. PÅ ICCM3 (3. internationale konference om kemikaliehåndtering) i efteråret 2012, blev SAICM Sekretariatet bedt om i samarbejde med SAICM bureauet at udvikle en guidance i forhold til, hvordan man bedst når 2020 målet. Dette arbejde er igangsat, og der er netop nu et høring blandt parter i gang om denne proces, som skal vedtages på ICCM4 i At arbejde for at ændre det globale 2020 mål fra verdenstopmødet vurderes ikke at være realistisk. Udfordringerne ved på globalt plan at nå det eksisterende mål er i forvejen store. Biocider 10

11 Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler udtrykker tilfredshed over, at arbejdet med at sikre miljø og sundhed i forhold til biocider og hormonforstyrrende stoffer er særligt fremhævet. Kemi og Life Science mener, at biocider håndteres fint i Biocidpanelet, og foreningen vil gerne modtage en invitation til at deltage i Biocidpanelet, da Kemi og Life Science distribuerer biocider i Danmark. Herudover forstår Kemi og Life Science ikke, at biocider hører ind under hverdagsgifte, og anbefaler, at sådanne temaer tages op i Kemikalieforum, så kommunikationen præciseres til forbrugernes anvendelse af hverdagsprodukter med kemikalier. Herudover ønsker Kemi og Life Science, at de høje gebyrer og den forsinkede EU godkendelsesordning, som bremser udviklingen af mere bæredygtige biocider, tages op i både Biocidpanelet og Kemikalieforum. Dansk Erhverv finder det besynderligt og forkert at kalde biocider for hverdagsgifte og understreger, at den nye godkendelsesordning og dens gebyrstruktur er en hindring for aktiviteter, som understøtter mere bæredygtige biocider, og Dansk Erhverv foreslår, at der indføres en differentiering i gebyrstrukturen, eller at der afsættes midler til en tilskudsordning, der giver producenter 50 % reduktion af gebyret. Dette for at belønne de producenter, der ønsker at investere og udvikle mere bæredygtige biocider. Dansk Erhverv nævner, at en anden barriere, der hindrer flere bæredygtige biocider, er EU godkendelsesordningen, som desværre først bliver en mulighed omkring Dansk Erhverv anbefaler, at handlingsplanen og Miljøstyrelsen arbejder for, at EU godkendelsesordningen fremrykkes. Miljøstyrelsens kommentarer: Betegnelsen hverdagsgifte anvendes for på en klar måde at sætte fokus på, at mange af biociderne anvendes i hverdagen, og at det er fælles for dem, at de er beregnet til at slå levende organismer bakterier, svampe eller skadedyr - ihjel. Der er således tale om giftstoffer. Miljøstyrelsen er enig i, at godkendelse af aktivstoffer og biocidholdige produkter er udgiftskrævende, men Miljøstyrelsen skal følge biocidforordningens krav til vurdering af ansøgningerne og lægger - i tråd med forordningen - vægt på vigtigheden af en grundig sagsbehandling for at sikre et højt beskyttelsesniveau på tværs af Europa. Hertil kommer, at EU medlemsstaterne ifølge biocidforordningen skal opkræve gebyr for deres ydelser, og gebyrerne skal harmoniseres. Miljøstyrelsen opkræver et gebyr, som svarer til omkostningerne ved en gennemsnitlig sagsbehandling for den pågældende ydelse, idet Miljøstyrelsen kun må opkræve et gebyr, som er nødvendigt til at dække Miljøstyrelsens omkostninger ved sagsbehandlingen. Miljøstyrelsen medgiver, at gebyrstørrelsen vil ramme små og mellemstore virksomheder hårdere end store virksomheder, men vurderingerne af aktivstoffer og produkter er uafhængig af størrelsen på den virksomhed, som ansøger, og et gradueret gebyr vil betyde en indtægtsnedgang for Miljøstyrelsen, medmindre grundbeløbet blev sat tilsvarende op. Kontrol CHYMEIA understreger, at kontrolindsatsen med fordel kan styrkes således, at alle virksomheder holder sig opdateret på den gældende lovgivning, og konkurrencefordelen ikke reduceres for de virksomheder, som bruger mange ressourcer på eksempelvis kemikaliestyringssoftware og uddannelse. CHYMEIA, Dansk Erhverv, Greenpeace og Det Økologiske Råd hilser styrkelsen af dialogen mellem myndigheder velkommen. Dansk Erhverv pointerer, at der er brug for et bredere samarbejde med Arbejdstilsynet for at få styrket indsatsen. Greenpeace og Det Økologiske Råd understreger, at samarbejdet mellem SKAT og Kemikalieinspektionen med fordel kunne intensiveres eksempelvis ved, at Kemikalieinspektionen udarbejder guidelines til SKAT om, 11

12 hvilke produktgrupper de specifikt skal kigge efter i den fysiske kontrol, samt hvilke oprindelseslande man skal være særligt opmærksomme på. CHYMEIA foreslår særligt myndighedssamarbejde om en styrket risikobaseret kontrolindsats, REACH SDS task force mv. COOP er meget begejstret for, at Danmark vil have øget fokus på kontrolsamarbejde det europæiske såvel som det danske, da dette er til glæde for både produktsikkerhed og konkurrencevilkårene. COOP understreger, at der i højere grad er behov for særlige indsatser målrettet importører, idet COOP oplever gang på gang, at leverandørerne ikke kender til gældende lov, hvorfor der mangler procedurer for, hvorledes importører dokumenterer, at de importerede varer er sikre og overholder gældende lov. Dansk Erhverv er enig i, at en styrkelse af EU s kontrolarbejde er vigtig. Forbrugerrådet pointerer, at det er virksomhedernes ansvar at sikre, at de produkter, de producerer og sælger, ikke skader mennesker og miljø. Det er der ikke styr på mange steder, og derfor byder Forbrugerrådet en øget kontrol velkommen. Miljøstyrelsens kommentarer: Miljøstyrelsen hæfter sig ved, at de indkomne høringsvarer om kontrol er positive overfor de planlagte initiativer, særligt nævnes øget information om reglerne, risikobaseret kontrolindsats, øget samarbejde med andre nationale tilsynsmyndigheder og styrkelse af arbejdet i EU s kontrolsamarbejde. LOUS CHYMEIA, mener, at LOUS-arbejdet bør inkludere en strategi for forbedring af usikkerheden på de datasæt, der tages udgangspunkt i, herunder en styrkelse af produktregisterets arbejde og lovgrundlag. Herudover bør der fortsat være en REACH SDS task force, som sikrer højere kvalitet i SDS for produkter på det danske marked. Kemi og Life Science anfører, at Lous indsatsen bør fokusere på at få relevante stoffer over på Kandidatlisten eller begrænsningsbilaget og fraholde sig for at pege på nødvendigheden af nationale særregler. Arbejdstilsynet foreslår en præcisering af, at Miljøstyrelsen er i gang med en stor kortlægning af samtlige 40 stoffer på LOUS, på grundlag af tal fra Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens fælles produktregister. Dansk Erhverv håber, at den indsamlede viden vedr. LOUS alene skal bruges til at støtte EUarbejdet og ikke til at fremsætte nationale regler, idet ftalatsagen tydeligt har vist, hvor vanskeligt det er for et lille land som Danmark at forsøge at presse EU til at fremsætte tilsvarende regler. Greenpeace og Det Økologiske Råd pointerer, at det udover den internationale indsats er vigtigt at fortsætte den nationale indsats, herunder LOUS-aktiviteterne og oprettelsen af en national database over nanoprodukter, og foreslår, at LOUS-listen med fordel kunne udvides til at rumme flere stoffer eksempelvis udvalgte stoffer fra den svenske SIN liste. Forbrugerrådet ser gerne en indsats for at fjerne LOUS stoffer fra forbrugerprodukter, som kunne være en indsats rettet mod danske virksomheder, som evt. frivilligt vælger at udfase LOUS-stoffer. 12

13 Miljøstyrelsens kommentarer: Udarbejdelsen af de 40 strategier for håndtering af stofferne på listen over uønskede stoffer (LOUS) gennemføres på baggrund af omfattende kortlægninger af al tilgængelig viden om stoffernes anvendelse, regulering og miljø- og sundhedsmæssige risici. Udkast til kortlægninger sendes i faglig høring med henblik på at sikre, at al tilgængelig viden er indhentet. Såfremt der er behov for yderligere viden om miljø- og sundhedsmæssige risici herunder usikkerheden for datasættene, vil dette indgå som opfølgende elementer i strategierne, der ligeledes alle bliver sendt i offentlig høring. Miljøstyrelsen vil på baggrund af de gennemførte kortlægninger og strategier tage samlet stillingtagen til behovet for og omfanget af en fremadrettet revision af listens stoffer og stofgrupper. Arbejdsmiljø 3F er forundrede over, at det kun er i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer, at arbejdsmiljøet inddrages, og opfordrer til, at kemikalieindsatsen også inddrager arbejdsmiljøproblematikken og ikke kun fokuserer på forbrugernes risici. Konkret nævner 3F, at der skal være fokus på arbejdsmiljøproblematikken for ansatte, som arbejder med og håndterer nanoprodukter samt andre kemikalier. Videncenter for frisører og kosmetikere anfører, at fagets parter bør involveres på lige fod med andre interessenter og understreger, at det er vigtigt at sørge for et tilstrækkeligt vidensniveau om kemikalier og kemikaliesikkerhed på erhvervsskolerne. Videncenteret har erfaret, at undervisning af frisørskoleelever kan føre til en signifikant nedsættelse af forekomst af håndeksem hos frisørskoleelever. Fagets parter bør derfor få indflydelse på kemikalieindsatsen og information om SUBSPORT (hvor kosmetik bør være omfattet), så regeringens ressourcer til kemikalier anvendes optimalt. Videncenter for frisører og kosmetikere pointerer, at frisørsaloner ofte er små virksomheder, hvor ejerne kan have svært ved at gennemskue, hvilken kemi der er at foretrække frem for andet. Derfor foreslår Videncenter for frisører og kosmetikere, at der oprettes en substitutionsportal for kosmetiske produkter. Miljøstyrelsens kommentarer: I forbindelse med etablering af Kemikalieforum vil Miljøstyrelsen lægge vægt på, at både Arbejdstilsynet og en repræsentant for fagets parter deltager på lige fod med andre interessenter på kemikalieområder. I forhold til forslaget om oprettelse af en substitutionsportal for kosmetiske produkter, er det vigtigt at understrege, at Miljøstyrelsen arbejder gennem kosmetikforordningen på regulering af ingredienser i kosmetik ikke de enkelte produkter. Dertil kommer, at markedet for kosmetikprodukter er meget dynamisk, og nye produkter hyppigt sættes på markedet. Miljøstyrelsen kan opfordre til, at man ved valg af produkter i en frisørsalon generelt og særligt til gravide frisører foretrækker Svanemærkede produkter i den udstrækning, det er muligt. QSAR DTU Fødevareinstituttet glæder sig over, at anvendelsen af QSAR er nævnt, og pointerer, at QSAR indsatsen med fordel for kemikalieindsatsen gerne suppleres af en forståelse for, hvordan stofferne optages og omdannes i kroppen samtidigt med, at en on-line database og vejledende 13

14 klassificeringsliste og screeninger af kemikalier kan fremme kemikaliesikkerheden for forbrugere og virksomheder. Dansk Erhverv mener ikke, at QSAR er velegnet til identificering og vurdering af stoffer med hormonforstyrrende effekter, men pointerer, at det er fint, at handlingsplanen støtter en udvikling af redskaber og metoder til at identificere dem. Forbrugerrådet ser gerne, at QSAR også bruges til regulering af kemikalier ud fra et forsigtighedsprincip. Miljøstyrelsens kommentarer: Miljøstyrelsen er enig i, at optagelse og omdannelse af stoffer i kroppen spiller en vigtig rolle i forhold til at karakterisere giftigheden af kemiske stoffer. Der er dog også andre vigtige områder, der kan løftes, og det er endnu ikke besluttet, hvordan de enkelte indsatsområder bliver omsat i konkrete projekter. I forhold til hormonforstyrrende effekter, er de eksisterende QSAR modeller begrænset til at kunne forudsige effekter fra in vitro forsøg (reagensglasforsøg). Dette kan indikere, at stoffer muligvis også kan medføre uønskede effekter i mennesker, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kategorisere stoffer som hormonforstyrrende. Modellerne kan bruges som effektive redskaber til at udpege potentielle problemstoffer, som efterfølgende kan undersøges nærmere f.eks. for hormonforstyrrende eller andre skadelige egenskaber. Miljøstyrelsen mener dog ikke, at QSAR modeller på nuværende tidspunkt kan bruges enkeltstående til regulering af kemikalier ud fra et forsigtighedsprincip. Den nye danske on-line QSAR database forventes at være klar til publicering i 2015, således at industrien og NGO er også får mulighed for at identificere mulige problemstoffer og medvirke til at opfylde den overordnede målsætning om at opnå et højere beskyttelsesniveau. Nano Kemi og Life Science anfører, at Danmark har indført et nyt nanoregister, som bliver en udfordring for erhvervslivet, da det i dag ikke er muligt at give meningsfulde nanooplysninger, som kan tilfredsstille det danske register. Greenpeace og Det Økologiske Råd beklager, at nanodatabasen er blevet gjort frivillig, hvorfor databasen næppe kommer til at leve op til målsætningen om at klarlægge i hvor store mængder, nanomaterialer anvendes og produceres, samt hvor meget forbrugere og miljøet bliver udsat for i dag, hvilket er ærgerligt, da Kommissionen vil bruge de danske samt andre medlemslandes erfaringer i oprettelsen af et europæisk nanoregister. Forbrugerrådet støtter op om den nationale nanodatabase, så der kommer viden om, hvor nanomaterialer anvendes, hvor meget de anvendes, og hvem der anvender dem. Forbrugerrådet foreslår, at det kun bør være muligt at opnå undtagelse for indberetning i yderst sjældne tilfælde. Miljøstyrelsens kommentarer: Der har været stor opmærksomhed på, at nanoproduktregisteret ikke må betyde unødige byrder for erhvervslivet. Derfor har erhvervslivets parter været inddraget i hele forløbet med at udvikle bekendtgørelse og database. Det er dels sket ved konkrete møder med udvalgte interessenter, dels i form af en workshop og endelig ved høring af bekendtgørelsen, og i forbindelse med det vejledningsmateriale om nanoproduktregisteret, som stadig er under udarbejdelse. Diskussionerne har blandt andet fokuseret på at sikre bedst mulig vejledning af erhvervslivet og på at begrænse antallet af indberetningspligtige informationer og samtidigt sikre et 14

15 meningsfuldt sæt indberetningsparametre. Det er ikke blevet gjort frivilligt at indberette i registeret. Alle producenter og importører af nanoprodukter skal indberette et basissæt af data. Udover de obligatoriske data er det muligt at indberette andre data frivilligt. Det drejer sig enten om informationer, som ikke med sikkerhed kan fremskaffes, eller som kun kan fremskaffes for meget store omkostninger for erhvervslivet. I forhold til undtagelse for indberetning så indeholder bekendtgørelsen vedrørende nanoproduktregisteret en bestemmelse om, at det kun er muligt at undtage indberetning af enkelte oplysninger, hvis man fremlægger dokumentation for, at det ikke er muligt, eller det er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at fremskaffe oplysningerne. Ny facilitet om substitution DTU Fødevareinstituttet informerer om, at QSAR og instituttets værktøjer til forudsigelse af potentielle sundhedseffekter samt viden om effekter af kemikalier fra celle- eller dyreforsøg vil være relevant viden for den nye facilitet, da det er vigtigt at substituere med stoffer, som formodentlig ikke vil have sundhedsskadelige effekter. Miljømærkning Danmark anfører, at de qua deres viden om, hvad der kan lade sig gøre i praksis - er en relevant deltager i det nye samarbejde om substitution. Arbejdstilsynet byder den nye facilitet om kemikaliesubstitution velkommen og understreger, at substitution af farlige stoffer og materialer er et vigtigt element i arbejdsmiljølovgivningen, og Arbejdstilsynet bemærker, at det bør indtænkes, at en substitutionsproces af hensyn til miljøet ikke må medføre problemer i arbejdsmiljøet i et stof/materiale/artikels levetid. Greenpeace og Det Økologiske Råd støtter etablering af en ny facilitet til at fremme viden om substitution af problematiske kemikalier, herunder arbejdet for, at virksomheder kan få rådgivning om, hvordan de kan komme videre i forhold til udfasning af uønskede kemikalier. Greenpeace og Det Økologiske Råd foreslår, at substitution stimuleres ved hjælp af grønne afgifter (som kendt fra PVC og ftalater) samt ved en offentlig grøn indkøbspolitik og opfordrer til, at problematikken om, at miljøvenlige produkter ofte er dyrere i indkøb, hvorfor det er svært for institutioner at følge den offentlige grønne indkøbspolitik, belyses i kemikalieindsatsen , idet man kan bygge videre på anbefalingerne fra Erhvervspanelet for grøn Omstilling. Miljøstyrelsens kommentarer: Under processen med udarbejdelsen af en ny kemikalieindsats har flere interessenter foreslået, at de erfaringer og den viden, som er bl.a. er skabt via samarbejder med de store virksomheder om substitution af kemikalier, i højere grad kommer de små- og mellemstore virksomheder til gode. Derfor skal en ny facilitet via nye samarbejdsformer, metoder og værktøjer - arbejde for, at særligt små- og mellemstore virksomheder i langt højere grad får mulighed for at substituere problematiske kemikalier, så fremtidens produkter og materialer kan genanvendes. 15

16 Allergi Videncenter for allergi foreslår konkrete tilføjelser til afsnit og tabel om allergi således, at det signaleres, at forebyggelse af allergi er en mangestrenget indsats, hvor regulering kun er et af mange forskellige værktøjer. Miljøstyrelsens kommentarer: De konkrete tilføjelser er integreret i kemikalieindsatsen. 16