Ligesom afhandlingens styrke er detaljerne
|
|
- Daniel Sommer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 87 Teologi og Konsekvens. Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionskundskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel af det 20. århundrede Københavns universitet, 2014 Flemming Kofod-Svendsen Anmeldt af Kurt E. Larsen Der er grund til at rose denne afhandling for det betydelige bidrag, som den tilføjer forskningen i nyere dansk kirkehistorie. Der er tilvejebragt og undersøgt en lang række nye kilder. Der er derved tilvejebragt en mængde ny viden om dansk kirkeliv fra 1950 erne til 1990 erne. Det gælder lige fra små til store forhold. Man kan for eksempel nu vide, at de teologiske professorer Prenter, Søe og Skydsgaard godt ville holde prædikener og foredrag i den nystartede forening Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), mens Indre Missions mangeårige formand Christian Bartholdy ikke var villig til det. Det er en nyttig oplysning, jeg vil vende tilbage til. Fordi afhandlingen så minutiøst har gennemgået protokoller og breve og N. O. Vigilius skriftlige arbejder, har det været muligt for forfatteren at følge dennes engagement i det ikke ubetydelige antal bevægelser, han havde berøring med eller var med til at sætte i værk. Vi får beskrevet mange af de interne forskelle på den kirkelige højrefløj ned i detaljer, som for eksempel, når det beskrives, hvordan Vigilius havde en anden kritik af skriftet Kirkens Ja og Nej fra 1964 end Luthersk Mission, idet Vigilius var imod pjecens bibelsyn, Luthersk Mission imod dens kirkesyn. Det kan lyde som en detalje, men der er perspektiver deri til at arbejde videre med for at forstå den efterfølgende udvikling i dansk kirkeliv. En særlig styrke ved afhandlingen er dens påvisning af den udvikling, som Vigilius egne standpunkter gennemløb i løbet af den beskrevne periode. Han blev mere ortodoks i sit bibelsyn, hvilket fremgår af de minutiøse referater af diverse debatter om bibelsyn. Han blev også mere kritisk mod folkekirken og så videre. Og denne udvikling sættes så yderligere i forbindelse med internationale strømninger. Udblikket til tilsvarende eller ligesindede bevægelser i udlandet er ikke ubetydeligt. Personer som den engelske kongregationalist Martin Lloyd-Jones og amerikanerne John Warwick Montgomery og Robert Preus fra Lutheran Church- Missouri Synod hører ikke til det gængse pensum i faget kirkehistorie i Danmark, men nu er det i denne afhandling påvist, at de nævnte personer har været med til at
2 88 Anmeldelse præge Vigilius holdninger herhjemme. Et billede af Lloyd-Jones hang endda på hans væg. Samme Lloyd-Jones blev på et tidspunkt kritisk mod den gruppe evangelikale, der valgte at forblive i den anglikanske kirke eller i andre store kirkesamfund, der ikke på alle punkter var retlærende. Han var imod, at man valgte at forblive som evangelikalt mindretal i en lærepluralistisk kirke, i praksis betød det, at man efter hans mening burde danne frimenigheder. Det påvises, at Vigilius gik i samme retning som sit engelske forbillede, dog uden at tage den fulde konsekvens heraf. Det er også et godt udblik at få beskrevet, at han på nogle punkter var på linje med amerikanske fundamentalister, men på den anden side ikke ville være med i den fundamentalistiske organisation International Council of Christian Churches. Afhandlingens hele afsæt er også godt valgt, for når målet med arbejdet er at udforske nogle af rødderne til den kirkelige højrefløjs historie i nyere tid i Danmark, så er Vigilius en rigtig skikkelse at slå ned på. Han var en igangsætter. Han fik sat nogle bestemte temaer højt op på dagsordenen på den kirkelige højrefløj: Bibelsynet blev placeret over kirkesyn. Afhandlingens tese er der argumenteret godt for. Vigilius var ikke konsekvent. Det er lederskikkelser sjældent. De helt konsekvente og ubøjelige personer må leve et liv for sig selv. Vigilius afvejede hensyn, på den ene side ville han undgå teologisk udglidning, men på den anden side ville han også undgå isolation i kirkelivet. Derfor manøvrerede han sig frem som andre store lederskikkelser har gjort. Den tese er vel underbygget og dokumenteret i de forskellige cases. For eksempel er det påvist, at Vigilius var for økumenisk indstillet til at blive konfessionel luthersk som Lutheran Church-Missouri Synod, og på den anden side for luthersk konfessionel til at gå ind i tværkirkeligt samarbejde herhjemme, det sidste endda i stigende grad. Det gav KFS den mærkelige særstilling at være med i den internationale evangelikale studenterbevægelse IFES på en dispensation som rent luthersk arbejde. Man kan kalde det en kirkelig fodnotepolitik, disse danske lutherske forbehold i internationale tværkirkelige fora. KFUM var i sin tid begyndt på denne fodnotepolitik, og KFS fortsatte den linje. Spændingen i Vigilius teologi kommer også frem derved, at bibelsynet på den ene side var meget centralt for Vigilius, men på den anden side ikke det eneafgørende, idet det ikke kunne få ham til at gå med i den fundamentalistiske organisation International Council of Christian Churches. Afhandlingen har også sine svagere sider. Trykfejl er der ikke mange af. Men en enkelt vil jeg anholde. Et par steder beskrives den teologiske retning arminianismen, men i afhandlingen staves det armenianisme, som om det havde noget at gøre med det smukke land i Kaukasus. Men det er nu teologen Arminius, der har givet bevægelsen navn. Ligesom afhandlingens styrke er detaljerne omkring Vigilius og højrefløjens organisationer i ind- og udland, så kommer svagheden frem, når det handler om at sætte emnet ind i en større dansk kirkehistorisk sammenhæng. Der står således noget om KFUM dels i Ricards tid han døde i 1929 og dels i forbindelse med bruddet med Indre Mission i 1978, men der savnes stof om den store identitetsdebat, der udfoldede sig inden for KFUM & KFUK i 1940 erne og 1950 erne, da Vigilius som ung var engageret deri. Der er ikke skrevet så meget om det emne, men noget kunne godt være fundet. Afhandlingen giver derimod en grundig beskrivelse af den kristelige studenterbevægelses omskiftel-
3 89 af hjemme på Fyn, dels Indre Mission, dels KFUM & KFUK. Afhandlingen påtager sig det møjsommelige arbejde at udrede for danske læsere nogle terminologisk vanskelige begreber. Inden for de evangeliske kirkesamfund i USA findes der fundamentalister og evangelicals; blandt evangelicals er nogle reformerte, mens andre er arminianere. Mange evangelicals er altså ikke reformerte. Mange hører til reformerte kirkesamfund uden at være evangelicals. Men evangeliske kristne er de, når dette ord forstås som ikkekatolsk. Evangelicals kan ikke oversættes til evangeliske på dansk, og slet ikke oversættes som jeg så i en avis til evangelisterne. Afhandlingen holder tungen lige i munden her og beskriver forholdene rigtigt. Med rette knyttes der til ved David Bebbingtons definition af evangelicalism, der har slået igennem i international kirkehistorieskrivning. Dog er der et problem et enkelt sted, hvor afhandlingen vælger den forenkling at bruge ordet Reformert i bred betydning om alle ikke-lutherske protestantiske kristne. Det ville være mere præcist at kalde dem ikke-lutherske protestanter. Det er ikke let at oversætte globalt kirkeliv til dansk, men langt på vej er det lykkedes her. Når man undersøger en persons stillingtagen og ageren i en bestemt sag, så kan hans eller hendes holdning og handling forklares på mange forskellige måder. En af de måder, hvorpå Vigilius syn på tværkirkeligt samarbejde inden for det internationale evangelikale studenterarbejde (IFES) forklares med, er, at det var taktisk klogt af hensyn til forholdet til Indre Mission at være restriktiv på dette felt. Afhandlingen beskriver den balancegang, som andre kaldte et dobbeltspil, og når i sammenfatningen frem til, at det kirkepolitisk-taktiske vejede meget tungt i afvisse historie og utallige fraktioner. Det er en præstation i sig selv. Afhandlingen sætter også Vigilius i forlængelse af én tradition i denne historie, nemlig Joakim Moltkes forkyndelseslinje, der stod, over for Ricards bredere kulturåbne programlinje. Dette er godt set. Spørgsmålet er dog, om det måske ville have været mere nærliggende at henvise til den debat, der var inden for KFUM & KFUK i Vigilius ungdom, om forkyndelse og/eller underholdning. Nogle holdt på vækkelseslinjen, mens andre ville have et bredere program. Det gjaldt blandt andet den senere minister Orla Møller i dennes generalsekretærtid, som fandt sted mens Vigilius var ung student. Afhandlingen påpeger selv den teologiske påvirkning, som kom til hans hjem gennem læsning af det værk, som præsten Asschenfeldt-Hansen skrev: FRA GULDGRUBEN. Dette er en blanding af populær bibelkommentar og daglig andagtsbog. Asschenfeldt- Hansen er især kendt for to ting: Dels for at have et ortodoks bibelsyn, og heri fulgte Vigilius arven hjemmefra. Dels i at lægge vægt på genfødelsen i dåben, og heri fulgte Vigilius ham ikke, i hvert fald ikke i længden. Så vidt afhandlingen om Asschenfeldt-Hansen. Der er aldrig blevet lavet nogen egentlig undersøgelse af denne vigtige lægmandsdogmatik. Men når man læser de 5400 sider igennem, fornemmes det, at Vigilius muligvis kan have flere andre af sine synspunkter derfra: Ikke blot i synet på Bibelen, men også i vægten på behovet for personlig tro, vægten på det lutherske, vægten på nåden minder Vigilius om Asschenfeldt-Hansen. Vigilius har også fællestræk med Asschenfeldt-Hansen i modstand mod paven og modstand mod sværmeri. Det kunne altså have været spændende, hvis Vigilius var blevet sat lidt mere ind i sammenhæng med holdningerne i den bevægelse, som han var rundet
4 90 Anmeldelse ningen af tværkirkeligt samarbejde inden for landets grænser. Den samme forklaringsmodel kunne også være overvejet på andre temaer end det tværkirkelige. Det kunne være overvejet, om det var taktisk begrundet at Vigilius lagde afstand til International Council of Christian Churches, fordi folkekirken generelt og herunder Indre Mission var positive over for Kirkernes Verdensråd i 1950 erne. Kirkernes Verdensråd var faktisk teologisk ret konservativ i 1950 erne modsat 1960 erne og Indre Mission og danske kirkeliv var endnu ikke kritiske mod Kirkernes Verdensråd. Derfor kunne det være taktisk klogt for Vigilius og KFS ikke at være med i International Council of Christian Churches, der var meget kritisk mod Kirkernes Verdensråd. Måske var han ikke (kun) imod International Council of Christian Churches qua dets antikommunistiske, amerikanske højrepolitik, men også af kirkepolitisk-taktiske grunde af hensyn til at bevare gode relationer i dansk kirkeliv. Afhandlingen præsenterer et stort nyt stof, og det er første skridt ind på et område, hvor der skal forskes mere i de kommende år. Her skal antydes en mulig vej at gå for at komme endnu dybere. Afhandlingen peger på en række ind- og udenlandske inspiratorer for Vigilius, men hans egne teologiske lærere opregnes ikke blandt disse. Men kan man forestille sig, at nogen kan gå i et årti på en teologisk uddannelsesinstitution uden at blive præget af det? Vigilius var teologisk student ved det teologiske fakultet i København fra 1951 og igennem 1950 erne. Der gives en introduktion til dette teologiske fakultets lærerkræfter og dansk kirkeliv i samtiden, med Tidehverv, barthianismen og den dialektiske teologi og det er godt som baggrund. Men det kunne have været spændende at høre mere om Vigilius forhold dertil og hans eventu- elle præg deraf. Der fandtes i 1951 to teologiske fakulteter i landet, og var man fra odenseegnen var der nogenlunde lige langt geografisk. Hvorfor valgte Vigilius at læse i København? Havde det sammenhæng med, at Indre Missions formand et par år tidligere havde kaldt Aarhus-fakultetet for en røverkule? Eller var det positivt sådan, at de kredse, hvori Vigilius voksede op, havde tillid til københavnerteologerne, for eksempel professor N. H. Søe? Søe var i dansk kirkeliv kendt som vækkelsesmand. I Præsteforeningens Blad protesterede en præst over en radioprædiken af Søe: Præsten refererede Søe for at mene, at det ikke er nok med dåbens nåde, at genfødelsen ikke sker i dåben, og at Ånd er noget, der må opleves (Præsteforeningens Blad 1940, 431). Sådan et omdømme kunne jo nok få folk fra vækkelsesmiljøer til at søge til Københavns teologiske fakultet. I Søes udbredte lærebog Kristelig Etik i udgaven fra 1951, det år Vigilius valgte at læse i København, skrev Søe, at kirken kun havde et nådemiddel: Guds ord. Søe skrev også, at en forsamling i en stue var lige så meget kirke som dem, der var i en kirkebygning, blot Guds ord lød klart der. Og hvis budskabet om Kristus til frelse ikke lød klart i kirken, så skulle man energisk opfordre folk til at gå i foreningerne, hvor det lød klart frem for i kirke. Disse Søes ord fra 1951 minder meget om anliggender Vigilius havde senere. Det samme gælder også Søes ret stærke ord mod den åbenbart i 1951 udbredte tro på musikkens og det æstetiskes plads i kirken. Det var for Søe en ren afvej, tilbagefald til en menneskelig religiøs, på bekostning af evangeliet og Ordets forkyndelse. Tillid til musikken i moderne protestantisme kaldte Søe i 1951 for selvklogskab og oprør mod den Gud, der kommer i Ordet. Det leder naturligt tanken hen på Vigilius musiksyn og den meget
5 91 markante kritik af rytmisk og pop-præget kristen musik i KFS i 1990 erne, som er beskrevet i afhandlingen. Skyldes dette mon en arv fra hans lærer, Søe, og dermed hele den dialektiske teologi? I afhandlingen er det med rette nævnt, at Vigilius var uenig med Søe i bibelsyn. Men Søe blev dog som nævnt brugt som prædikant i KFS, og Søe var kendt som vækkelsesmand, og havde disse nævnte holdninger, der lå på linje med Vigilius. Måske kunne det være en frugtbar vej at gå til videre forståelse af Vigilius og den kirkelige højrefløjs historie at sammenligne Vigilius teologi med Søes, og måske også med Skydsgaards. Som jeg har anført i denne anmeldelse og i mit oppositionsindlæg ved forsvarshandlingen på Københavns Universitet den 3. september 2014 er afhandlingen spændende og lærerig. Der er ting at arbejde videre med i forskningen, men nu da denne afhandling foreligger, vil det være lettere at gå til den opgave, fordi et solidt grundlag er lagt, og en masse stof er lagt til rette.
CHRISTIAN BARTHOLDY,
KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,
Læs merenemlig Flemming Kofod-Svendsen
82 Teologi og Konsekvens. Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionskundskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel
Læs mereMartin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Læs mereKirkelig Aftenundervisning i Esbjerg
Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg 2018-2019 Velkommen til et nyt initiativ! Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg er et tilbud til dem, der gerne vil gå i dybden med den kristne tro. Det er teologi for
Læs mereSELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Læs mereog regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereMenighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereTeologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket
https://k.dk/s/gxu2 Tro&tvivl Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket Professor i teologi Anders-Christian Jacobsen bruger en stor del af sin arbejdstid på at
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på
EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2018 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereLandsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning
Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,
Læs mereKirkehøjskole i Aalborg
Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det
Læs mereDe syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læs mereKristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne
Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereBibel, omvendelse, mission og menighed: Et responsum
31 Bibel, omvendelse, mission og menighed: Et responsum Lektor, ph.d. cand.theol. Kurt E. Larsen Redaktøren af dette tidsskrift har bedt om en kommentar til de fire foregående dokumenter. Jeg vil først
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mereLUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING
LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Hans kritik
Læs mereSAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man
Læs mereReformationen og folkekirken
Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2011
Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne
Læs mereDanmarks kirkehistorie
Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereProgram for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn
Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget
Læs mereTale til Ung Liga d Skriften alene
Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)
Læs mereTeologisk Voksenundervisning
Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2019 Fire moduler Uddannelsen består af en række fag, som kan tages enkeltvis eller som et samlet
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereTeologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift
Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mereHvordan kan vindene mødes?
Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereEn politiseret kirke eller en social-etisk ansvarlig kirke? Et økumenisk perspektiv
FORÅRSPROGRAM 2016 En politiseret kirke eller en social-etisk ansvarlig kirke? Et økumenisk perspektiv Debatmøde med Biskop Christian Alsted fra Metodistkirken i Norden og Baltikum, Biskop Tine Lindhardt
Læs mereBornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!
Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE
ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE Tirsdag d. 29. august kl. 19.30 i Kirkeladen Ølsmagning og bordtaler ved bryggeren og præsten! Brygger
Læs merePRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518
PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mere1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.
1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret
Læs mereForfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom
Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem
Læs mereVisioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.
Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2018 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereEvaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler
Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs merePræsteuddannelse hører til i kirkens rum Et kirkehistorisk rids af forholdet mellem kirken og teologiuddannelsen
Dansk Oase - den grimme ælling blandt vækkelsesbevægelserne? 5 Præsteuddannelse hører til i kirkens rum Et kirkehistorisk rids af forholdet mellem kirken og teologiuddannelsen Lektor, ph.d. cand.theol.
Læs mere2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.
2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt
Læs mereVEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund
VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Menighedens navn er. (tidligere benævnt..) 2. Menigheden blev stiftet den. og er tilsluttet kirkesamfundet Det Danske
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs merePræsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47
Bibliografi for Kurt Larsen Bøger En bevægelse i bevægelse. Indre Mission i Danmark 1861-2011, Fredericia: Lohse 2011, 456 sider Fra Christensen til Krarup Dansk Kirkeliv i det 20. Århundrede, 372 sider,
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereBUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG!
30 BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! AF BIRGER PEDERSEN Budskab fra Naadens Rige hed det blad, som nu under navnet Budskabet har nået sin 150. årgang. Jubilæet giver anledning til et tilbageblik på
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereAt være luthersk missionær i Etiopien
At være luthersk missionær i Etiopien Christian Lund Pedersen Tidligere missionær og missionskonsulent i DLM clundp@gmail.com Indledning Jeg var i årene 2006-2016 missionær i verdens største lutherske
Læs mere20.s.e.trin. II. Strellev
For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs mereArrangementer Vinteren
Arrangementer Vinteren 2016-2017 Allerslev og Jungshoved kirker Op mod jul I skrivende stund først i november - er juleforberedelserne rundt omkring så småt ved at komme i gang. Særlig butikkerne er hurtigt
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereLørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1
Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mere1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer
1. Menighedens navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Det Danske Missionsforbund Thylands Menighed. 2. Menigheden blev stiftet i 1885 og er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. 3. Kirkens hjemsted
Læs mereKandidatliste til KFS landsbetyrelse
Kandidatliste til KFS landsbetyrelse Se den uddybede præsentation på de efterfølgende sider Anine Madvig Struer Frederik Hauge Madsen Ann Østermark Jonas Kiil Sørensen Christian Vase Katrine Vigilius Daniel
Læs merePrædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording
1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry
Læs merePrædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereReferat DropIN Aarhus
Referat DropIN Aarhus Velkomst v/ René Bidstrup Ordstyrer: Cecilie Kuhr Introduktion og regler v/ Cecilie Kuhr Paneldebat og resultater af workshops Mig og min kirke SITUATION: Kirken er en bygning og
Læs mereUde af sync. Af Hanne Høgild, teologisk medarbejder i Folkekirkens Konfirmandcenter og redaktør af Kirken Underviser Illustration: Ole Steen Pedersen
Lars Sandbeck, lektor i almen teologi ved FUV, har gjort sig nogle grundovervejelser over det, han kalder kirkens forkyndelseskrise. Der er brug for en gentænkning, så tro og kristendom igen kan føles
Læs mereVejen frem i en åndelig forvirret tid
Vejen frem i en åndelig forvirret tid Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut. 2016. Forkyndelsen og teologien skal gerne følge en sund kurs frem mod målet. Hvordan skal vi håndtere inspirationen
Læs mereModerne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår
Læs mereKøbenhavn, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER
København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER Antal og kendetegn Der er flere end 325 frikirker i Danmark. Tilsammen har de mindst 30.000 medlemmer. Variationen de enkelte kirker imellem er meget stor, men
Læs merePrædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129
1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM 2014
EFTERÅRSPROGRAM 2014 DEN NYE GUD EN STEN I SKOEN? Foredrag med valgmenighedspræst, dr. theol., Niels Grønkjær og Sognepræst emeritus, Thorkild Grosbøll Siden Thorkild Grosbøll i 2003 med bogen En sten
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mere22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt
22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereTEOLOGI og KONSEKVENS
TEOLOGI og KONSEKVENS Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionstroskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel af
Læs mereVestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.
Læs mereDEBATTEN OM BIBELSYN I DANSK TEOLOGI MED SÆRLIGT FOKUS PÅ NIELS OVE RASMUSSEN VIGILIUS BIBELSYN 1
101 DEBATTEN OM BIBELSYN I DANSK TEOLOGI MED SÆRLIGT FOKUS PÅ NIELS OVE RASMUSSEN VIGILIUS BIBELSYN 1 Fhv. sognepræst og minister, ph.d. cand. theol. Resumé: Artiklen redegør først for bibelsynsudviklingen
Læs mereÅrskonferansen 2019 Teologiske samtaler
Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den
Læs mere