De nødvendige Studier

Transkript

1 De nødvendige Studier Missionærens studier er nødvendige for at kunne gøre det, man skal gøre. Det er gammeldags studier, som tager rigtig meget tid, og som der ikke kan fortælles mange historier ud fra, for sådan har skolearbejde altid været. Benarbejde, som nogle siger. De kinesiske tegn bliver repeteret hver dag. Ny testamente læses på kinesisk med lydtegnene. Men det er stadig ikke nok, fordi der bliver en mængde huller, som jeg ikke opdager, da jeg ikke har en vejleder, fordi jeg ikke har råd. Men så har jeg af en ukendt skolelærer igennem en af eleverne (Grace på billedet) fået foræret et helt sæt lær at læse bøger for kinesiske børn helt fra første klasse. Dem tygger jeg nu igennem forfra. Således får jeg det repeteret, som jeg kender og fyldt hullerne ud. Første klasse tog 2 uger. Grace med skolebøgerne Sproglærer Mrs. Chen Jau Ling Men for nylig har jeg fået en sproglærer. Mrs Chen Jau Ling underviste i kinesisk i gymnasiet for 10 år siden, og er nu elev på seminariet. Hun har brug for en at diskutere teologi og engelsk med, så vi skiftes til at være hinandens lærer. Alt foregår på mandarin, og vi lærer begge noget hver gang. Disse samtaler om sprog, religion og kultur er en stor glæde. Ved siden af studierne har jeg holdt fire foredrag for kontorpersonalet, siden jeg kom tilbage fra Danmark, og den 17. november skal jeg igen for hele skolen. Ugentlig undervisning er jeg endnu ikke kommet til, for skolen ønsker, at man skal bruge grundbøger på kinesisk, og sådanne findes ikke i det, som jeg skal undervise i. Jeg må forsøge at lave mit eget, og det er noget af en opgave. Undervisning i Tai Chi. Rektor Thomas Yu besluttede at tilbyde Tai Chi undervisning en sidste gang - en gang om ugen. Vi er 8 deltagere. Thomas Yu har praktiseret i 18 år, og hans mester er en af de mest berømte i Taiwan, som overførte sin skole fra Kina. Mit handikap er stadig sproget, men jeg tror nok, jeg er nået så langt med Tai Chi, at jeg ikke kan få mig til at stoppe, uanset hvor lidt jeg lærer. Fordi samtidig er det en anderledes indføring i kinesisk og taoistisk tænkning, hvor Ying og Yang er selve fundamentet. 1 Fra læsebogen til 2. klasse

2 Rektor underviser i Tai Chi. Jeg kunne godt lide at vide, hvordan rektor ville klare en virkelig situation, hvor han skulle forsvare sig selv. På billedet ses en del af opvarmningen, hvor man ved at stå med vægten på det ene ben dels styrker musklerne i benene, dels træner at få tyngden og Chi ned i benene. I det følgende link ses rektors nu afdøde mester Chen Manching, som viser hvordan Tai Chi bruges i virkelige forsvarssituationer. Bemærk den styrke, som pludselig kommer ud af ingenting - fra en gammel mand. Tai Chi kan kun bruges til forsvar, da angriberens egen kraft vendes mod ham selv: På vej tilbage til Taiwan var jeg til en konference og afskedsgudstjeneste i Berlin for Sektenbeauftragter Pfarrer Thomas Gandow, som skulle pensioneres. De fleste deltagere var tyske kolleger til Gandow, men der var også gæster fra det internationale fællesskab til det nu lukkede Dialogcenter (DCI, Dialogcenter International). Det var interessant at høre, at påvirkningerne fra den moderne buddhisme ( google-buddhisme ) er alle vegne. Konsekvenserne af buddhismens udgangspunkt med alle tings forgængelighed er mange. Det almindelige sprogs indhold bliver nedbrudt. Der er kun kirken selv til at holde fast i det kristne indhold i klassiske kristne ord - f.eks. dåb og nåde, eller hvem Kristus er. Endda kristne mennesker kan ikke forstå, hvorfor disse forskelle skal fastholdes. Sektenbeauftragter Pfarrer Thomas Gandow Alexandre Dvorkin fra den orthodokse kirke i Moskva I Tyskland som i Danmark har det klassiske teologiske begreb apologeti (forsvar for den kristne tro) svære kår, selvom landet har nogle af de bedste erfaringer med et sådant arbejde. Det er f.eks. endnu ikke sikkert, at der kommer en efterfølger til Gandows stilling. Men samtidig er andre ved at erkende, at hvis sådan et arbejde ikke fortsætter, så skaber kirken sig et alvorligt problem, fordi den ikke 2

3 gør noget for at holde fast i, hvem den selv er. Med udgangspunkt i forbindelser til Tyskland har jeg forsøgt noget nyt i Taipei. For at komme videre med forholdet til myndighederne igennem immigrationspolitiet, hvor jeg har holdt foredrag (nyhedsbrev nr. 7), så må der en aktivitet i gang, som hos Taiwans myndigheder selv og i deres eget sprog kan give dem undervisning i, hvad det vil sige, at religioner ikke altid er gode. Derfor har jeg igennem den tyske missionær på præsteseminariet taget forbindelse til det tyske institut i Taipei, om de vil være med til et sådant arbejde - hvor vi trækker på de tyske myndigheders egne erfaringer. Tyskerne har i første omgang svaret positivt. De er enige i, at Taiwan behøver et sådant projekt. Udkastet er skrevet, og jeg venter på deres tilbagemelding. Missionær Anna Sæther Seminariet har lige fejret 45 års fødselsdag. Det var temmelig formelt, så den norske missionær Anna Sæther fandt på, at hun og Jens skulle give is. Studenterne jublede. Men, der var jo hverken flag eller lys - så jeg hentede nogle flag, jeg havde fået på det danske kontor i Taipei. Og norske Anna skulle selvfølgelig have et. Studiecentrets bøger var pakket i kasser under seminariets udbygning, men nåede at komme på hylderne inden fødselsdagen. En buddhistisk thangka (et religiøst billede), som sikkert er en gave, har fået en plads. En række af mine billeder af munke, nonner og templer fra hele øen hænger i loftet. Jeg har fået en ny stol - kinesernes er så små, at ryggen bliver ødelagt. Fødselsdagsis Studenterne kommer oftere for at snakke. På billedet er det den pensionerede politiofficer, som studerer teologi, efter han er blevet pensioneret. Han vil være forkynder for sit stammefolk i bjergene. Han er som alle studenterne ude og tjene i menighederne i weekenden. Men han har fået det problem, at han ikke kan tie stille, når han er uenig med præsten. Præsten vil have ham til at forlade menigheden, hvilket han ikke kan forstå. Heldigvis er 5 ud af 7 menighedsrådsmedlemmer enige i, at han skal have lov til at sige sin mening. Studiecenter for Traditionelle Kinesiske Religioner og Nyreligiøse Bevægelser. 3

4 Kinesisk dragedans i kirkerummet som led i fødselsdagen. Det havde jeg ikke troet. De kristne kan ikke lide den kinesisk drage. For danskere lyder det banalt. Men i Taiwan er det et stort problem, som der sjældent tales om på seminariet, at præsten er chefen i menigheden. Og mange steder tåler han ikke at blive sagt imod. Det kan føre til noget forfærdeligt sekterisme - og det gør det. Seminariet har sit hyr med at holde nogle bevægelser fra livet og bevare det fristed, som studenterne selv siger, at seminariet er. Derfor du r det ikke, at alle missionærer forlader Taiwan, så kirkerne slet intet konkret fællesskab har med de gamle kirker længere. De unge kirker er meget sårbare. I Afrika er mange menigheder blevet ødelagt af herlighedsteologi og sekterisme, fordi de pludselig skulle stå helt på egne ben. Rektor fortalte i begyndelsen af november, at der endnu ingen afløser er fundet for ham. Det problem er han meget nervøs for, fordi hvad skal han gøre? For skolens og for hans egen skyld må han lade sig pensionere - han bliver 70 til foråret. Problemet er så alvorligt, at studenterne ikke har fået det at vide. Det er meget svært at finde en rektor til det lutherske seminar, fordi den lutherske kirke procentvis er så lille. Det er utroligt vigtigt, at ledelsen er klart luthersk, fordi seminariet er det eneste lutherske bidrag til øen, hvor legalisme i kirkerne er et udbredt problem (troen på frelse ved gerninger). Skolen er ikke i opposition til nogen andre kirkesamfund, men er blevet den lutherske kirkes særlige bidrag til det store fællesskab. Så også for de andre kirkesamfunds skyld er det vigtigt, at seminariet bevarer sin profil. Thomas Yu indvier et historisk arkiv lige til højre for studiecentret for religioner. 4

5 Jeg plejer ikke at give jer emner at bede for, men dette må i gerne bede for: at en ny rektor til China Lutheran Seminary i Taiwan må blive fundet - hurtigt. Og selvfølgelig beder jeg selv om, at den nye rektor vil kunne se vigtigheden af studiecentret, hvor jeg arbejder, så han ønsker, at det skal fortsætte. Til slut vil jeg fortælle om en af elevernes baggrund for at blive studerende. Wang Shi Chi 王 詩 綺 (efternavnet står først) er den første i sin familie, som er kommet til tro på Kristus. Hun kommer fra landet, hvor næsten alle tilhører de traditionelle religioner. Man går ofte i templet og beder til forfædrene, tænder lys og bringer alle mulige slags ofre især mad. Traditionen kaldes bai bai. Der er gode grunde til, at den gamle tradition har godt fat i taiwaneserne: Jo mere jeg bad i templet, jo mere synsk blev jeg, siger Shi Chi. Jeg kunne føle, at ting skulle ske, og de skete. Min bror kunne forudsige, at folk døde, og de døde. Der er tydeligvis kontakt med en anden virkelighed i de gamle templer. Den traditionelle kinesiske religion afhænger af, at alle i familien gør det samme. Man er bange for, at de døde ånder vil komme og plage familien, hvis blot en ikke går med, når forfædrene skal tilbedes. Derfor er selve hjemmet et tempel. Helt bogstaveligt står der et alter centralt i hvert eneste hjem. Og Shi Chi var trofast i den fædrene tradition. Men en søndag hørte hun i radioen en, der fortalte om sit møde med evangeliet om Jesus. De to næste søndage fandt hun kanalen igen. Derefter opsøgte hun den lokale kirke for at høre mere. Da Shi Chi fjerde søndag ledte efter radiokanalen, kunne hun ikke finde den. Da hun begyndte at gå i kirke sagde hendes far, at det var i orden, hvis hun også fortsatte med bai bai. Men hun kunne ikke gøre de to ting på én gang, for det er to forskellige virkeligheder. Og fordi Shi Chi ellers var en meget artig pige, var det svært for faderen ikke at lade hende gå i kirke. Shi Chi s anspændte forhold til faderen varede i 7 år, indtil hun skulle til byen Tainan og studere. Da spurgte faderen, om ikke hun kunne holde op med at gå i kirke, og hun svarede, at det ikke var en mulighed. Faderen accepterede modvilligt, hvilket hun følte var noget af et mirakel. To nætter før hun skulle døbes, var der en dæmon, der greb hende om halsen. Hun er stensikker på, at det var en dæmon. Hun jog den væk i Jesu navn, for det havde præsten lært hende. Næste nat forsøgte den igen, derefter kom den ikke tilbage. Kirken har det hårdt på landet, siger Shi Chi. Præsten knokler, men der er så få om året, der kommer til tro, fordi fællesskabet omkring den traditionelle religion er så stærkt. Efter studierne i Tainan begyndte hun at arbejde fuldtids som frivillig i kirken. Hun gjorde alt undtagen at prædike, og nu har præsten opmuntret hende til at studere teologi. Og tænk, det accepterede faderen også. Det sværeste ved teologistudiet er at lære engelsk. Der undervises på gymnasieplan, men Shi Chi kan højest svinge sig op på 8-klasses plan. Derfor beder hun om, at de, der læser om hende her, vil hjælpe hende med at bede om, at hun får bedre mulighed for at lære engelsk. Måske besøge et engelsktalende miljø. Fred og alt godt!!! Jens. 5 Liu Pei Jun 廖 珮 君 er Shi Chi s veninde. Wang Shi Chi 王 詩 綺 Begge er 29 år.