Høringssvar tilgået Halsnæs Kommune vedr. "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose".

Transkript

1 Høringssvar tilgået Halsnæs Kommune vedr. "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose".

2 Arresøgruppen v. Erik B. Aksig Mortonsvej 36 2 th 2800 Kongens Lyngby 2. august 2012 Gribskov Kommune Postbox Helsinge Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk Hillerød Kommune Trollesmindealle Hillerød Høring om forslag til Natura 2000-handleplan for Arresø område N 134. Arresøgruppen, der består af 14 grundejerforeninger rundt om Arresø, har på sit delegeretmøde den 20. juni 2012 drøftet Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuners fælles forslag til Natura 2000-handleplan for Arresø. Natura 2000-handleplan. Arresø indgår i område N 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Området består konkret af habitatområde nr. 118 og fuglebeskyttelsesområde nr For området er der udarbejdet en fælles handleplan fra Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuner, som er sendt i høring i perioden 8. juni 17. august Den altovervejende del af Arresø ejes og administreres af Naturstyrelsen, der derfor har udarbejdet et eget bidrag for de statslige arealer i og omkring Arresø, i form af en plejeplan, der indgår i de kommunale handleplaner. Plejeplanen er også sendt i høring i perioden 8. juni 17. august Såvel den kommunale handleplan som Naturstyrelsens plejeplan handler mest om områder omkring selve søen, både tørre og fugtige. Det fremgår af bilag 2 til den kommunale handlingsplan, at der foreslås følgende tiltag: Udvidelse af naturtypen Rigkær med ca. 0,5 ha, Halsnæs kommune. Udvidelse af levested for rørdrum og rørhøg med ca. 0,5 ha, Halsnæs kommune, 0-4 ha Naturstyrelsen. Nyt vandhul til stor vandsalamander og stor kærguldsmed, 0-1 stk Naturstyrelsen Forbedring af vandhuller, 2 stk, Halsnæs Kommune. Etablering af raste/redeområde for fiskeørn, 1 stk, Halsnæs Kommune. Det fremgår endvidere af bilag 2, at I forbindelse med EU-Life projekt Dragonlife (tidligere omtalt Pondlife) arbejder Gribskov Kommune i 2012 på at få etableret 1-3 vandhuller samt forbedret minimum 5 eksisterende vandhuller indenfor Natura 2000-området. Projektet er målrettet løgfrø og stor kærguldsmed, men forventes også at forbedre levevilkårene for den udpegede art stor vandsalamander. Arresøgruppens høringssvar. Arresø og dens nærmeste omgivelser er et meget værdifuldt naturområde med både stor rekreativ værdi for hele regionens befolkning og stor betydning for en række fuglearter. Arresøgruppen støtter de tiltag, der fremgår af den fælles kommunale handleplan. Med hensyn til Naturstyrelsens forslag til plejeplan henvises til vedlagte kopi af Arresøgruppens høringssvar af d.d. til Naturstyrelsen. På Arresøgruppens vegne Erik B. Aksig erik.b@aksig.dk Kopi til Naturstyrelsen

3 DOF Nordsjælland Lokalafdeling under Dansk Ornitologisk Forening Til: Gribskov Kommune Halsnæs kommune Hillerød Kommune Naturstyrelsen Nordsjælland Høringssvar vedr. udkast til Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose DOF Nordsjælland skal hermed tillade sig at fremsende følgende høringssvar: Det fremlagte udkast indeholder ud fra et fuglebeskyttelsessynspunkt nogle positive elementer. Først og fremmest må nævnes plejen af de lysåbne arealer, som i langt overvejende grad påhviler kommunerne (udkastet bilag 2). Ud over at sikre fourageringsområder for rørhøg (som er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet) vil denne pleje også være af betydning for ynglende og rastende vandfugle i området. Halsnæs Kommunes intentioner om at tilgodese fiskeørn (udkastet bilag 2) er også særdeles positivt, om end det areal, der tænkes afsat, er for beskedent (se nedenfor). Men desværre rummer udkastet til handleplan også en række svagheder og mangler, som gør det tvivlsomt, om planen kan danne et tilstrækkeligt grundlag for beskyttelsen af områdets fugleliv. Disse forhold gennemgås nedenfor. Baggrund, side 4: Selve Arresø og dens rørskov er udtaget af handleplanen, og Natura-2000 planen skal implementeres via plejeplanen for området. Imidlertid er den i forvejen meget vage målsætning for udpegningsgrundlaget tilsyneladende ikke overført fra handleplanen til plejeplanen, hvorfor denne administrative opdeling vil kunne medføre en svækkelse af fuglebeskyttelsen. Sammendrag af den statslige natura 2000-plan: Målsætning og Indsats, side 6: DOF Nordsjælland er enig i den overordnede målsætning, således som den fremgår af de første 3 linjer i afsnittet. Men det er tvivlsomt, om målsætningen vil kunne opfyldes med den anførte indsats. Specielt undrer det DOF Nordsjælland, at forbedring/sikring af levesteder og reduceret forstyrrelse er prioriteret i mindre omfang. Rørdrum har som bekendt været i kraftig tilbagegang i Arresø i de senere år. Der bør derfor ydes en særlig indsats for at sikre rørdrummen gunstig bevaringsstatus både i form af sikring af levesteder og reduceret forstyrrelse. Imidlertid har man hverken i handleplan eller plejeplan ofret dette alvorlige problem tilstrækkelig opmærksomhed. Ligeledes forekommer prioritering af reduceret forstyrrelse i mindre omfang at være påfaldende, når man tager de seneste års problemer med overtrædelser af sejladsregulativet samt Naturstyrelsens ønsker om øget sejlads i yngletiden i betragtning. DOF Nordsjælland savner således en nærmere begrundelse for den valgte nedprioritering af reduceret August Side 1 af 3.

4 DOF Nordsjælland forstyrrelse og forbedring/sikring af levesteder. Endelig undrer det DOF Nordsjælland, at rørhøg og fiskeørn ikke er nævnt på lige fod med rørdrum og stor skallesluger i næstsidste afsnit. Mål for planperioden, side7: Det er positivt, at der gøres en indsats for at bevare lysåbne naturtyper, og at rørskovsarealet skal være stabilt eller stigende. Men med hensyn til fuglelivet er målsætningen både vag, upræcis og utidssvarende. Som DOF Nordsjælland gjorde opmærksom på allerede i forbindelse med selve Natura 2000-planen, er det især problematisk, at den valgte målsætning ligger langt under bestandenes faktiske størrelse. Det vil i praksis betyde, at man kan ødelægge ganske meget natur i Arresø området, herunder lempe sejladsregulativet, og samtidig slippe godt fra at hævde, at det ikke har haft negativ indflydelse på udpegningsgrundlaget. Desuden er målsætningen upræcis, idet der ikke er angivet noget antal for rørdrum og fiskeørn. Med den valgte formulering, vil målsætningen faktisk være opfyldt for disse 2 arter, blot der var 1 henholdsvis 2 fugle til stede i søen. Hvis man havde ønsket det, havde man kunnet udarbejde en præcis, realistisk og naturbevarende målsætning enten ud fra de oplysninger Frederiksborg Amt fremkom med allerede i basisanalysen (side 9) i 2006 eller ud fra de oplysninger, DOF Nordsjælland fremkom med i forbindelse med Natura 2000-planen. Sidstnævnte fremgår af skemaet nedenfor. Art Maksimal forekomst DOF Nordsjællands forslag til målsætning Handleplanens målsætning Rørdrum 4-5 hanner 4 hanner 1? Rørhøg 10 par 7 par 3 par Stor skallesluger Fiskeørn 7 4 2? DOF Nordsjælland vil i denne forbindelse gerne understrege, at målsætningen i Natura 2000 planen er at forbedre eller i det mindste bevare gunstig bevaringsstatus. Ud fra et fuglebeskyttelsessynspunkt forekommer det derfor meningsløst at arbejde med en målsætning, der ligger væsentligt under det faktiske bestandsniveau. Forventede metoder og forvaltningstiltag: Skovnaturtyper, side 11: Det undrer DOF Nordsjælland, at der ikke er behov for at udlægge arealer med urørt skov i Arresø området. DOF Nordsjælland savner en begrundelse for denne påstand. august Side 2 af 3.

5 DOF Nordsjælland Arter, side 12: Et enkelt rasteområde er helt utilstrækkeligt til at sikre de rastende fiskeørne i Arresø. Og den foreslåede størrelse (100 meter) er alt for beskeden til at beskytte en fiskeørnerede mod forstyrrelse. Den officielle anbefaling fra DOF s side er 300 meter over land og 500 meter over åbent vand. Som anført overfor, er det en alvorlig mangel ved handleplanen, at den intet indeholder om beskyttelse af rørdrum. Rørdrums bevaringsstatus i Arresøområdet er højst ugunstig. Den må betragtes som truet og derfor skal der ifølge naturplanen ske en indsats for denne art allerede i indeværende planperiode. Ligeledes savnes der retningslinjer for den fornødne beskyttelse af rørhøg og stor skallesluger. Forventet effekt: Skovnaturtyper, side 16 og 17: Den valgte formulering er vag og uforpligtende. I de kortlagte skovhabitatnaturtyper inden for Natura 2000-området må det kræves, at der ikke blot i nogen tilfælde, men overalt etableres naturlige vandstandsforhold, at alle de naturmæssigt vigtige strukturer sikres, samt at invasive arter skal bekæmpes. Sikring af redetræer for fuglearter som fiskeørn skal være en del af den skovnaturtypebevarende drift og pleje. Arter, side 17: Ved at lægge hovedvægten på indsatsen for naturtyperne nedprioriterer man igen den del af artsbeskyttelse, der drejer sig om reduktion af forstyrrelser. Bilag 1 Der mangler T ved stor skallesluger som markering af, at den forekommer i international betydning. DOF Nordsjællands vurdering af den fremlagte handleplan for Arresøområdet er, at den indeholder gode intentioner om bevarelse af lysåbne naturtyper samt beskyttelse af fiskeørn. Men størrelsen af det område, der tænkes afsat til fiskeørn er alt for beskedent. Samlet fremstår handleplan og plejeplan (se DOF Nordsjællands kommentarer til denne) som utilstrækkelige til at bevare områdets fugleliv. Dette skyldes især, at planerne er meget lidt forpligtende for Naturstyrelsen. Dette høringssvar er udarbejdet af caretakergruppen for Arresø Med venlig hilsen DOF Nordsjælland John Andersen Formand Kopi af høringssvar er sendt til DOF s sekretariat august Side 3 af 3.

6 Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs lokalafdeling Næstformand Ebbe Vitt Jensen. Auderød byvej 3, 300 Frederiksværk Mail: Tlf./mobil: / Bemærkninger til naturhandleplaner for Halsnæs kommune Generelt DN Halsnæs finder at der generelt er lavet et grundigt stykke arbejde. Vi finder dog at planerne skal være mere konkrete. Det har været en væsentlig forudsætning med handleplanerne, at de skal være konkrete og målbare. Denne forudsætning er ikke opfyldt overalt. Natura 2000 område 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby mose I den del af området, der omfatter Halsnæs kommune, findes en række rigkær, som enten er væsentlige eller potentiel væsentlige. På østsiden findes et samlet område med 2 rigkær, rubriceret i tilstandsklasse lav (matr.nr. 9ap, Auderød). Området har for ca. 10 siden år siden været i bedre tilstand, bl.a. præget af Trævlekrone. Gødskning, overgræsning og fodring af de mange dyr i sensæsonen har medvirket til at medføre til forringelse af områdets tilstand. Da arealet er ejet af Staten og administreret af Naturstyrelsen, er det vigtigt, at Naturstyrelsen Nordsjælland får indskærpet overfor forpagter at regler for pasning af 3.områder overholdes nøje, dvs. ingen gødskning og nøje aftale om antal kreaturer på arealet. På vestsiden findes 4 områder med rigkær, 1 på arealer administreret af Naturstyrelsen og 3 med private ejere. Naturstyrelsens område (matr.nr. 3d, Sonnerup) er registreret i god tilstand, men kan trues/trues af gødskning på bagvedliggende græsningarealer. Gødskning på matr.nr. 3d skal ophøre, også fordi dele af arealet har potentiale til at udvikle sig til et overdrevsområde, da det ikke har været opdyrket i mange årtier. På de 3 private arealer er matr.nr. 7a, Auderød i fin tilstand. Græsset og med en rig og varieret flora. Matr.nr. 7a, Sonnerup er afgræsset. Trods mange orkideer i området er det registreret som værende i moderat tilstand. Matr.nr. 8ae, Auderød er også i moderat tilstand. Her er problemet at græsning er ophørt indenfor de sidste 10 år og hele området er groet til med især pil. Dette område skal atter bringes tilbage til tidligere tilstand med rydning af krat og afgræsning. Halsnæs kommune skal træffe aftale med ejer om tidsplan for naturgenoprettelse. 1

7 Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs lokalafdeling Næstformand Ebbe Vitt Jensen. Auderød byvej 3, 300 Frederiksværk Mail: Tlf./mobil: / Natura 2000 område 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Det meste i denne plan handler om landarealerne især omkring Rørvig, men en mindre del handler om havet mellem Hundested og Rørvig. Hundested havn har status som Søtransportcenter. Der må derfor forventes en øget trafik til søs ligesom der vil foreligge en eller anden form for forureningsrisiko.. Da en overordnet målsætning er at sikre optimale forhold for rastende ederfugle og andre havfugle samt at havområdet opnår god naturtilstand bør der også være en handlingsplan for at kunne monitorere havnens risikofaktorer og om nødvendigt at agere i forhold til en negativ påvirkning fra dem. Med venlig hilsen På vegne af DN Halsnæs Ebbe Vitt Jensen Næstformand, DN Halsnæs 2

8 Til Halsnæs kommune Naturstyrelsen Rådhuset Haraldsgade 53 Rådhuspladsen København Ø 3300 Frederiksværk Gribskov kommune Hillerød kommune Postboks 10 Trollesmindealle Helsinge 3400 Hillerød 31. juli 2012 Friluftsrådets høringssvar vedrørende Naturstyrelsens plejeplan samt kommunernes forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Friluftsrådet har modtaget høringsmaterialet vedrørende 'Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose', samt Naturstyrelsens plejeplan for styrelsens arealer i området. På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger til planforslaget. Indledningsvis vil vi gerne rose planforslagets bilag om udpegningsgrundlaget, som på en let og overskuelig måde redegør for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Endvidere er vi glade for, at en revision af færdselsreglerne på Arresø iværksættes med henblik på at forbedre adgangen for de besøgende og samtidig at gavne fuglelivet. Det er præcis en sådan flersidig forvaltning, Friluftsrådet arbejder for. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse Af handleplanens resumé af den statslige naturplan fremgår det, at færdsel kan forstyrre flere fuglearter og derved kan påvirke bestanden. Der skal i mindre omfang gennemføres en indsats for at reducere mulige forstyrrelser (jf. skemaet side 6). På side 12 beskrives, at der skal etableres et rede/rasteområde for fiskeørne i et passende uforstyrret område. Det fremgår ikke nærmere, om dette tiltag vil få betydning for færdslen i området. Vi vil opfordre kommunerne til at anvende en fleksibel forvaltning, hvor flere interesser inddrages. Forstyrrelser ved færdsel kan f.eks. undgås ved etablering af stisystemer uden om sårbare områder for på den måde at kanalisere færdslen uden om rasteområdet. I forbindelse med fiskeørn vil vi desuden anbefale, at handleplanmyndighederne anvender den handleplan til forvaltning af ørne, som er udviklet af DOF, DN og Friluftsrådet. Handleplanen er desuden godkendt af Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening og Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste. Handleplanen til forvaltning af ørne er vedhæftet. I Naturstyrelsens plejeplan skal der for at undgå forstyrrelser af Rørdrum, stor Skallesluger og Rørhøg udarbejdes nye færdselsregler og formidling af disse til offentligheden, jfr. side 15 i plejeplanen. Det fremgår, at revisionen af færdselsreglerne tillige skal øge publikums adgangsmuligheder til søen, men samtidig med, at fuglelivet som nævnt skal sikres mod forstyrrelser. Dette er helt i tråd med Friluftsrådets holdning og i tilslutning vil vi opfordre styrelsen til at inddrage borgerne i planlægningen. j:\word\sager\natura 2000\2012 handleplaner\høringssvar\kreds 19 nordsjælland\høringssvar doc

9 Urørt skov Af Naturstyrelsens plejeplan fremgår endvidere, at urørt skov er anvendt som et virkemiddel. Urørt skov kan betyde begrænsninger for friluftslivet, hvis døde og væltede træer ikke fjernes fra stier og veje, hvilket kan gøre det vanskeligt at færdes i skoven. Med henblik på ikke at forringe adgangsmulighederne i disse skovområder anbefaler vi, at de urørte skovområder så vidt muligt placeres i områder, hvor der i dag alligevel ikke er færdsel af betydning, dvs. i områder uden stier og andre friluftsfaciliteter. Såfremt der findes stier og veje i urørte skovområder bør døde og væltede træer fjernes herfra, så tilgængeligheden opretholdes. Afgræsning I handleplanen og Naturstyrelsens plejeplan beskrives, at der skal afgræsses et areal på ca. 60 ha. Området er bl.a. botanisk interessant og det synes oplagt, at borgerne oplyses om de kommende ændringer f.eks. via kommunernes hjemmesider. Formålet med denne formidling er at give borgerne en ekstra naturoplevelse og bidrage til en folkelig opbakning omkring Natura-2000 områderne. I forbindelse med afgræsningsområder på offentlige tilgængelige arealer opfordrer Friluftsrådet i øvrigt til, at borgernes adgang og færdselsmuligheder til arealerne opretholdes, således at der bliver mulighed for at opleve plantelivet på nærmeste hold. Det kan f.eks. ske ved etablering af låger, stenter og kvægriste m.v. Afslutningsvis vil vi anføre, at vi i Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med handleplanmyndighederne, og vi står naturligvis til rådighed med gode råd og sparring. Med venlig hilsen Poul Erik Pedersen Kredsformand Friluftsrådet Nordsjælland Side 2 J:\WORD\Sager\Natura 2000\2012 Handleplaner\Høringssvar\Kreds 19 Nordsjælland\høringssvar doc

10 Anbefalinger til den fremtidige forvaltning af havørn, kongeørn og fiskeørn i Danmark Udarbejdet af Dansk Ornitologisk Forening. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har tilsluttet sig anbefalingerne. Naturstyrelsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har tilsluttet sig anbefalingerne med enkelte bemærkninger. Den lille, men voksende danske havørnebestand klarer sig godt, ungeproduktionen er god og bestanden er siden indvandringen i 1995 vokset stabilt til 37 par i Den aktuelle forvaltningsmodel for danske havørne, der blev udviklet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 1997 og revideret i 2006, er med andre ord en succes. Da den danske havørnebestand nu er veletableret og i fortsat positiv udvikling, har DOF fundet anledning til endnu en gang at revidere forvaltningsmodellen. Med støtte fra Friluftsrådet udarbejdede DOF i 2005 en rapport, der analyserer danske havørnes habitatkrav og bestandsudvikling, og som ved hjælp af en GIS-analyse forsøger at fastslå den fremtidige bestandsstørrelse (Stabell 2005). Undersøgelsen påpeger, at det største problem for havørnen i Danmark er forstyrrelser i yngletiden. Således ynglede havørnen udelukkende i private skove med begrænsede menneskelige aktiviteter og i en afstand på mindst ca. 300 m til nærmeste bebyggelse. I dag findes der dog nogle par i statsskove samt få reder i en afstand på under 300 m fra beboelse. GIS-analysen viste, at der er et stort potentiale for, at havørnebestanden kan vokse yderligere i de kommende år. Der er i Danmark rigeligt med ledige ynglehabitater for havørne, dvs. naturområder der rummer en passende kombination af ældre løvskov, fiskerige søer og kystområder, store vandfugleforekomster efterår og vinter samt en relativt begrænset færdsel. Baseret på disse geografiske data er der ifølge analysen teoretisk set plads til 160 par havørne i Danmark, hvis alle positive forudsætninger kan opfyldes. Desuden har de senere år vist i både indland og udland, at kravene til redetræet ikke er så specifikke som tidligere antaget. Således har havørn ynglet i pilekrat i Holland og begyndt at yngle i yngre nåletræer i Danmark. Baseret på dette samt de seneste års bestandsudvikling, er DOFs målsætning, at Danmarks natur minimum bør rumme 100 par havørne. Det er realistisk at nå dette mål inden Forudsætningen er, at der udarbejdes en målrettet forvaltningsplan for havørnen i Danmark samt en handlingsplan for dens udførelse. Når først der er etableret en kernebestand af havørn på nævnte niveau er det DOFs principielle holdning, at nye havørnepar i højere grad må bosætte sig uden at der tages specielle forholdsregler. Under forudsætning af at den strenge jagtlige beskyttelse af havørne i Danmark opretholdes og der slås hårdt ned på mulig ulovlig bekæmpelse, må det forventes, at mange havørne efterhånden vil udvikle en mindsket skyhed overfor mennesker, og derfor vil kunne bosætte sig i ledige områder selvom disse ligger tæt på beboelse eller i naturområder med en relativt intensiv færdsel. Den store positive gevinst for det danske samfund og den danske natur er, at vi vil få genetableret en af topprædatorerne i vort økosystem, der nu har manglet i hen ved 100 år som følge af tidligere bekæmpelse og miljøforurening. I tilgift giver en tæt havørnebestand befolkningen mulighed for nogle helt fantastiske naturoplevelser

11 Endvidere er kongeørnen under indvandring i Danmark. Det første par etablerede sig i 1999 og enkelte nye par er kommet til siden. Alle ynglepar er at finde i det østlige Nordjylland, hvor ungeproduktionen virker lovende for en yderligere bestandsvækst. Fiskeørn er siden 2004 fundet sikkert ynglende med 1-2 par årligt i Danmark, mest stabilt i Nordvestjylland, men et enkelt år med et par i Nordsjælland. Der ses årligt en del oversomrende fiskeørne spredt over hele landet, og arten har været i fremgang både syd, øst og nord for Danmark de senere år. Det er derfor ikke utænkeligt, at vi kan opleve en vækst i bestanden af denne art, hvis den får mulighed for at etablere sig. Anbefalingerne i denne rapport henviser til ynglefund af både havørn, kongeørn og fiskeørn, dog bør beskyttelseskravene til kongeørn og fiskeørn vurderes højere, så længe bestandene er meget små, og der bør her udvises ekstra forsigtighed omkring beskyttelsesforanstaltningerne. Baseret på den faglige udredning i nævnte rapport og erfaringer fra den hidtidige forvaltning af ørnene i Danmark, anbefaler DOF følgende: Færdselsfri beskyttelseszone Kommunerne har i medfør af naturbeskyttelseslovens 27 stk.1 hjemmel til at oprette beskyttelseszoner omkring ørnerederne ift offentlighedens færdsel. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for at etablere en beskyttelseszone. I 2010 er der etableret en sådan ved ca. halvdelen af ørnerederne. I tilfælde af, at en færdselsfri beskyttelseszone vurderes nødvendig omkring en rede, anbefaler DOF, at den som udgangspunkt er på ca. 300 m på landjorden og ca. 500 m på åbne vandflader, hvor der er adgangsforbud for offentligheden. Zonen skal dog fastlægges under hensyntagen til naturlige linjer i landskabet, eksisterende anlæg og evt. erhvervsmæssige aktiviteter. Zonen kan altså både udvides og indskrænkes i forhold til de nævnte anbefalede afstande alt efter de lokale forhold. Se appendiks 2 for eksempel. Beskyttelsesperioden omfatter ørnenes primære yngletid, som minimum perioden 1. februar til 31. juli. Uden for yngletiden kan beskyttelseszonen indskrænkes til 100 m omkring reden, hvis dette kan administreres i praksis. DOF anbefaler, at Projekt Ørn inddrages i den endelige fastlæggelse af beskyttelseszonen, da gruppen har stor erfaring med dette. DOF anbefaler, at aftaler om beskyttelseszoner har en 3-årig løbetid, hvorefter der bør være mulighed for forlængelse, såfremt ørneparret fortsat yngler i området. Flytter ørnene redetræ indenfor den aftalte periode, bør de adgangsmæssige restriktioner ophæves efter 1. august samme år. Det er vigtigt for DOF, at det afspærrede areal ikke er væsentligt større end hvad der er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af ørnene. Man må formode, at ørnenes tolerance og stedfasthed vil øges i takt med antallet af år, de har været i området. Det er derfor i de første yngleår, at behovet for beskyttelse er størst. Skiltning og evt. afspærring Etablerede beskyttelseszoner afmærkes med officielle skilte, som tydeligt gør opmærksom på adgangsforbuddet og baggrunden herfor. På skiltet henvises til lovgrundlaget for beskyttelsen. Skilte skal altid placeres, så man ikke kan undgå at se dem og så sne ikke kan dække dem. Skiltningen sikrer også mod uagtsom forstyrrelse

12 Skovveje der går ind i selve beskyttelseszonen anbefales lukket ved en fysisk spærring, dvs. en bom, hegn eller lign. i det omfang, lodsejeren er indforstået med dette. Desuden bør der opsættes en kopi af skiltet ved skovvejens start med advarsel om, at vejen ender blindt i en afspærring, således at der anvises en alternativ rute gennem skoven. I det omfang det er muligt, kan der yderligere henvises til udsigtspunkter, hvorfra publikum kan opleve ørnene legalt. Herudover underbygges der gerne med muligheden for elektronisk formidling til mobiltelefonen, se fx hjemmesiden om "Put Danmark i Lommen". Kommunen er underskriver på skiltet (i statsskove dog Miljøcentret), derudover lodsejeren og meget gerne DOF, hvis vi har været med til at fastsætte beskyttelseszonen. Se appendiks 3 for eksempel på skilt. På skiltene bør det altid fremgå, hvilke perioder lukningen drejer sig om, ligesom der bør indsættes et servicetelefonnummer. Erhvervsmæssige aktiviteter Det er lodsejerens afgørelse, men DOF henstiller til ejeren, at beskyttelseszonen friholdes for skovarbejde, især brændesankning, i yngletiden. Eventuel skovning og udtynding bør udelukkende finde sted i perioden 1/8-31/1, men bør ikke medføre markante ændringer af beskyttelseszonens karakter. Skovning inden for 100 m fra reden bør koordineres med DOFs redekoordinator med henblik på at skabe mindst mulig forstyrrelse. Fældning af redetræer er nu forbudt jf. bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2004 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 5, stk. 3: Redetræer for bl.a. havørn, kongeørn, fiskeørn, sort stork og rød glente må derfor ikke fældes. Erhvervsmæssige aktiviteter som udføres efter et bestemt mønster, og som har fundet sted allerede inden ørnene etablerede sig på lokaliteten, ser ud til at blive tolereret af ørnene. Derfor udgør den almindelige driftsmæssige færdsel på lokaliteten ikke nogen trussel mod ørnene, og kan fortsætte som hidtil. Det er dog afgørende, at der ikke finder væsentlige ændringer sted i aktivitetsmønsteret. Anbefalinger til aktivitetsrestriktioner omkring redestedet er vist i skematisk form i appendix 4. Jagt Det anbefales, at der indgås aftaler med de lokale jægere og de ansvarlige for jagten om at minimere bukkejagten inden for beskyttelseszonen. Det er især problematisk med længere tids ophold i hochsitz, på poster eller lignende inden for zonen. Aftalen bør derfor omfatte, at hochsitz o.lign. flyttes uden for beskyttelseszonen. Overvågning Det er fortsat en vigtig forudsætning for havørnebestandens positive udvikling, at der sker en løbende overvågning af rederne, herunder indsamling af data om yngleforløbet, ynglesucces og mulige trusler. Disse data er bl.a. vigtige for at kunne følge, om forvaltningen virker efter hensigten. DOF udfører dette arbejde repræsenteret ved en række udpegede, frivillige redekoordinatorer og deres medhjælpere. De lokale redekoordinatorer har samtidig en vigtig koordinerende funktion med hensyn til både lodsejer- og myndighedskontakt omkring beskyttelsen af reden. Beslutninger om overvågning og koordination sker sammen med lodsejer og myndighed

13 DOF oplyser jævnligt status for ørnebestandene, normalt i form af årsrapporter med beretninger fra redekoordinatorerne, opgørelser af bestandsstørrelser og ungeproduktion. Hemmeligholdelse af ynglepar I nogle tilfælde er redelokaliteten hemmeligholdt. Dette er normalt kun i tilfælde af, at der ikke er etableret en færdselsfri beskyttelseszone. Denne zone udelades i nogle tilfælde, hvis der er meget lille sandsynlighed for offentlig trafik i området. Som udgangspunkt vil de hemmeligholdte ørnereder blive offentliggjort med angivelse af minimum kommunenavn. Lodsejer og de relevante beskyttende myndigheder vil altid blive gjort opmærksom på ørnens tilstedeværelse. Dette er for at undgå aktiviteter, der kan skade ørnenes ynglesucces, som f.eks. etablering af nye stisystemer eller tilladelse til afholdelse af større aktiviteter. DOF anbefaler generelt, at ørnereder i videst muligt omfang offentliggøres, og at hemmeligholdelse af redelokaliteter kun sker i meget særlige tilfælde. Offentlig bevidsthed og bevågenhed med ørnene virker til at have en stor beskyttende effekt. Samtidig minimeres sandsynligheden for utilsigtede forstyrrelser og andre skader forårsaget af uvidenhed, f.eks. ved ornitologers redeeftersøgning i forbindelse med den anbefalede overvågning og dokumentation af ørnebestandene i Danmark. Formidling Befolkningens positive holdning til Danmarks ørne er afgørende for at den danske havørnebestand fortsat kan udvikle sig positivt. Det er derfor vigtigt at understøtte befolkningens positive interesse ved at give befolkningen mulighed for at opleve ørnene. Det kan eksempelvis ske gennem oprettelse af gode observationsposter med information om havørnen på egnede steder, hvor det ikke forstyrrer nævneværdigt. Når et havørnepar er veletableret på en lokalitet bør offentligheden informeres under forudsætning af, at der er oprettet og afmærket en beskyttelseszone. Erfaringerne viser, at ørnene altid er meget synlige i landskabet, og at lokale fugle- og naturinteresserede derfor før eller siden vil opdage ørneparret. Information og god formidling er vigtige midler til at opnå folkelig opbakning til at beskytte fuglene. Af denne grund er det også vigtigt, at beskyttelsen af reden ikke overdrives, men kun omfatter den allermest nødvendige begrænsning af offentlighedens færdselsmuligheder. DOF har de senere år afholdt Ørnens Dag en søndag sidst på vinteren, hvor hele befolkningen inviteres til at komme og få fremvist ørnene på udvalgte observationssteder spredt over landet. Myndighedernes rolle Et stærkt engagement fra de lokale og regionale myndigheders side samt frilufts- og naturorganisationer er en vigtig forudsætning for en god dialog mellem lodsejere, jægere, redekoordinatorer, lokalbefolkning og myndigheder om koordinering af aktiviteter og beskyttelsesinitiativer omkring reden. I flere af vore nabolande er havørnens vigtigste dødsårsag kollisioner med vindmøller, luftledninger, tog og biler etc. Med en stigende ørnebestand må det forventes, at trafikdrab og kollisioner vil udgøre en stigende risiko også for danske havørne. Derfor må - 4 -

14 konsekvenserne af en mulig påvirkning af nærliggende yngle- og overvintringsforekomster for havørn indgå i VVM (miljøvurderinger), hvor det er relevant. Evaluering Forvaltningsmodellen bør evalueres efter 5 år og justeres efter behov. Kan ovennævnte forudsætninger opfyldes dvs. kan den nuværende relativt restriktive beskyttelse kombineres med en mere fremadrettet forvaltning, formidling og information forventer DOF at målet om en dansk havørnebestand på mindst 100 par kan opnås i løbet af de næste 15 år. Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Ornitologisk Forening, februar 2006 af Michael Borch Grell, Leder af DOF s Naturfaglige Afdeling. Revideret december 2010 af Lennart Pedersen, leder af Projekt Ørn og Timme Nyegaard, videnskabelig medarbejder i DOF s Naturfaglige Afdeling

15 Referencer og relevant information Ehmsen, E. & L. Pedersen 2008: Årsrapport for projekt ørn DOF. Findes på: Ehmsen, E. & L. Pedersen 2006: Årsrapport for projekt ørn DOF. Findes på: Pedersen, L & E. Ehmsen 2009: Projekt Ørn - Årsrapport DOF-rapport 6. DOF. Findes på: Projekt Ørns hjemmeside: Put Danmark i Lommens hjemmeside: Skiltning og adgangsregulering, se hhv. videnblad nr. 9 og 21 på: Stabell, M Havørnen i Danmark en analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. DOF. Findes på:

16 Appendiks 1. Vejledning for den kommunale medarbejder, når der kommer oplysning om en ørnerede. 1. Kontakt Projekt Ørn for at finde ud af, om der allerede er kendskab til reden og etableret kontakt med lodsejeren. Se kontaktoplysninger på Det er myndighedernes opgave at inddrage alle relevante parter, herunder interesseorganisationer, i sagsbehandlingen så tidligt som muligt og helst inden afgørelse træffes. Det skal dog ske under hensyntagen til evt. behovet for hurtig etablering af beskyttelsesforanstaltninger og evt. behov for hemmeligholdelse af den nøjagtige placering indtil foranstaltningerne er på plads. a. Fælles kontakt til lodsejeren med henblik på oplysning og etablering af frivillig aftale. b. Vurdering med Projekt Ørn om behov for etablering af færdselsfri beskyttelseszone. Hvis ja: i. Fastsættelse af grænserne ved besigtigelse med lodsejer, kommunen og Projekt Ørn repræsenteret. Se appendiks 2 for eksempel på grænsedragning og skilteopsætning. ii. Produktion og opsætning af skilte (se appendiks 3 for eksempel) og evt. bøjer i vand. iii. Frivillige aftaler laves med dem, der driver jagten i området. iv. Informering af relevante brugergrupper, f.eks. ved opslag i roklubber o.lign. 2. Efter 3 år evalueres aftalen af de tre parter, og der indgås evt. en ny aftale

17 Appendiks 2. Eksempel på grænsedragning og skilteplaceringer omkring havørnerede. Eksemplet forholder sig ikke til, om det er privat skov, offentlig skov eller skov med adgangsregler som for offentlig skov. Eksempel på afspærring og skiltning ved en havørnerede i ynglesæsonen (300 m zone). Placering af informationsskilte ved indgangsveje, parkeringsplads og observationstårnt er desuden angivet

18 Eksempel på mulig indskrænkning af den færdselsfri beskyttelseszone udenfor ynglesæsonen (100 m zone)

19 Appendiks 3. Eksempel på skilt opsat ved en færdselsfri beskyttelseszone omkring havørnerede. Havørn Dele af <navn på skov> er midlertidigt lukket for al færdsel, da vi har formodning om, at et par havørne forsøger at yngle. Det er tilladt at færdes på skovvejene udenfor det skraverede område, men det henstilles, at publikum holder sig i bevægelse og undgår selv kortvarige ophold på vejene i skoven. Havørnen er en sjælden og sky ynglefugl, der kræver fred i yngletiden. Der er gode muligheder for at se havørnene fra fugletårnet. Mvh Naturstyrelsen Miljøcenter Dansk Ornitologisk Forening

20 Appendix 4. Skema over aktivitets- og adgangsrestriktioner omkring redestedet. Aktivitet Aktivitet i den færdselsfri beskyttelseszone Skovning og udtynding omkr. redestedet Slåning, rydning og afbrænding omkr. redestedet Fældning af redetræer Jagt omkring redestedet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Signatur Forklaring Aktiviteten kan gennemføres Aktiviteten bør ikke gennemføres Aktiviteten må ikke gennemføres

21 Høringssvar tilgået Halsnæs Kommune vedr. "Hesselø med omliggende stenrev".

22 Til Halsnæs Kommune 31. Juli 2012 Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk Friluftsrådets høringssvar vedrørende forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 128 Hesselø Friluftsrådet har med stor interesse læst "Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 128 Hesselø. På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger til planforslaget Overordnet set synes vi, at handleplanforslaget er godt. Vi har dog følgende bemærkninger: Af handleplanens resumé af den statslige naturplan fremgår det, at de maritime naturtyper er sårbare overfor forstyrrelser, og at der i et mindre omfang skal gennemføres en reducering af eventuelle forstyrrelser. På side 8 beskrives, at Naturstyrelsen inden 2015 skal gennemføre en vurdering og eventuelt en revision af reservatbestemmelserne for Hesselø. I øjeblikket kan det ikke afgøres, om denne revidering kan få negative konsekvenser for friluftslivet, men Friluftsrådet vil følge udviklingen i sagen. Vi opfordrer til, at det fortsat skal være muligt at gøre ophold på stranden for folk der fx. kommer sejlende til øen i havkajak.. Afslutningsvis vil vi anføre, at vi i Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med handleplan- og plejeplanmyndighederne, og vi står naturligvis til rådighed med gode råd og sparring. Med venlig hilsen Poul Erik Pedersen Kredsformand Friluftsrådet Nordsjælland j:\word\sager\natura 2000\2012 handleplaner\høringssvar\kreds 19 nordsjælland\høringssvar 128 hesselø.doc

23 Hundested d Kredsbestyrelsen KREDS 7, Nordsjælland Til Halsnæs kommune Rådhuset. Rådhuspladsen Frederiksværk Friluftsrådets høringssvar vedrørende forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 128 Hesselø Danmarks jægerforbund har med stor interesse læst "Forslag til Natura handleplan for område nr. 128 Hesselø. På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger til planforslaget Indledningsvis vil vi gerne påpege planforslagets afsnit om udpegningsgrundlaget, som på en let og overskuelig måde redegør for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Overordnet set synes vi, at handleplanforslaget generelt er fornuftigt. Vi har dog følgende bemærkninger: Af handleplanens resumé af den statslige naturplan fremgår det, at de maritime naturtyper er sårbare overfor forstyrrelser og at der i et mindre omfang skal gennemføres en reducering af eventuelle forstyrrelser. På side 8 beskrives, at Naturstyrelsen inden 2015 skal gennemføre en vurdering og eventuelt en revision af reservatbestemmelserne for Hesselø. I øjeblikket kan det ikke afgøres, om denne revidering kan få negative konsekvenser for jagten, Danmarks jægerforbund følger udviklingen med skærpet interesse. I handleplanen beskrives, at der skal afgræsses et areal på ca. 10 ha. Danmarks Jægerforbund ser afgræsning som et godt plejetiltag og vil opfordre til, at der i forbindelse med afgræsningen gøres en indsats for at formidle information om naturen og naturplejen til befolkningen. Afslutningsvis vil vi anføre, at vi i Danmarks jægerforbund ønsker en fortsat god dialog med handleplan- og plejeplanmyndighederne, og vi står naturligvis til rådighed. Leif Helstrup Formand for jægernes Kommunale fællesråd. Danmarks Jægerforbund Leif Helstrup Bjarnehøjvej Hundested Mobil.: leif@strandjaegerne.dk leif@helstrup.eu 1

24 2

25 Fra: Line Henriette Broen (lhb) Sendt: 2. august :58 Til: Emne: 12/ N2000 nr Høringssvar fra Kystdirektoratet Til rette vedkommende Kystdirektoratet har med interesse læst det fremsendte udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev. Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til handleplanforslaget. Med venlig hilsen Line Henriette Broen AC-fuldmægtig, geolog Afdeling for Myndighed og Jura (45) lhb@kyst.dk Consider the environment before you print this .

26 Idrættens hus Brøndby Stadion 20 DK Brøndby Danmark Tlf Fax kajak.dk - kajak.dk Halsnæs Kommune Brøndby, 08/ Att. Team Natur Rådhuspladsen Frederiksværk Vedr.: Høring om forslag til Natura 2000-handleplan nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev og nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) har fulgt arbejdet med implementeringen af EU s Natura 2000 direktiv i Danmark tæt fra starten. Arbejdet betyder, at vi også i fremtiden får mulighed for at opleve en række af Danmarks naturskønne områder. Derfor har DKF følgende kommentarer til den foreslåede handleplan. Langt størsteparten af DKF s medlemmer er motionister, som har valgt denne form for fysisk aktivitet, hvor netop oplevelsen af naturen er et væsentligt element. Som aktive naturbrugere har kano- og kajakroere fokus på både naturoplevelser såvel som respekt og hensyn til naturen. DKF har i mange år haft høj vægt på netop denne kombination og derfor har vores klubber også meget fokus på det. Alle vores medlemmer er derfor grundigt informeret om hvor vi må ro og hvor vi skal være særlig hensynstagen eller helt holde os væk fra. Kano- og kajakroere færdes som oftest alene eller i små grupper i et roligt tempo. Det er DKF s opfattelse at vore medlemmers aktiviteter ikke udgør nogen form for belastning for dyr og fugle, udover den belastning som menneskelig færdsel altid vil være, til vands til lands og i luften. Af forslagene fremgår det, at der vil være en indsats på sikring mod forstyrrelser i varierende omfang og at Naturstyrelsen skal undersøge og revurdere reservatbestemmelser på kyst- og havområder, hvilket efterfølgende kan føre til en konkret indsats. DKF ønsker dog at der ikke indføres yderligere restriktioner oven i allerede eksisterende sejladsforbud eller restriktioner fra bl.a. diverse bekendtgørelser, hvis det er muligt, da vi i forvejen gør en dyd ud af at overholde disse. I forlængelse af dette ønsker vi ligeledes at Kommunen søger at inddrage de lokale interessenter for at det bedste kompromis kan nås. DKF og vores klubber står naturligvis til rådighed for uddybende belysning af vore aktiviteters omfang, vores lokale viden og er villig til at diskutere evt. hjælp til ny optælling el. lign. Med venlig hilsen På vegne af DKF Dorthe Hansen Miljø- og Udviklingskonsulent Medlem af Danmarks Idræts-Forbund International Canoe Federation European Canoe Asssociation

27 Halsnæs Kommune, J.nr. NST Ref. MABLI Den 1. august 2012 Bemærkninger til de kommunale dele af forslag til Natura handleplan for område nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev. Halsnæs Kommune har sendt forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev i høring med høringsfrist den 8. august I medfør af miljømålslovens 46 e kan miljøministeren til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsfristen. Miljøministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod de kommunale dele af forslag til Natura 2000-handleplan nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev, men har følgende bemærkning til handleplanforslaget: Naturstyrelsen vil gøre opmærksom på, at den myndighed som har ansvaret for en given aktivitet, også er den myndighed, der har ansvaret for at vurdere, at aktiviteten ikke indvirker negativt på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Således er Naturstyrelsen ikke den eneste handleplanmyndighed, som det fremgår af bilag 1 og 2 omkring sandbanke, kystlaguner, rev og arter på udpegningsgrundlaget. Hvis aktiviteten f.eks. drejer sig om udledning af spildevand, vil det være kommunen, som efter miljøbeskyttelsesloven er myndighed. Drejer det sig f.eks. drejer sig fiskeri, vil det være Naturerhvervsstyrelsen, der efter fiskeriloven er myndighed, mens hvis det drejer sig om forstyrrelse af sæler, vil Naturstyrelsen efter vildtforvaltningsloven være myndighed. Med venlig hilsen Søren Hald Kontorchef Naturstyrelsen Fejøgade Nykøbing F Tlf Fax CVR EAN sto@nst.dk

28 Høringssvar tilgået Halsnæs Kommune vedr. "Farvandet mellem Hundested og Rørvig".

29 Hundested d Kredsbestyrelsen KREDS 7, Nordsjælland Til Halsnæs kommune, Odsherred Kommune og Naturstyrelsen Danmarks jægerforbunds høringssvar vedrørende forslag til Natura 2000-handleplan for område 153 Havet mellem Hundested og Rørvig Danmarks Jægerforbund har med stor interesse læst "Forslag til Natura handleplan for område nr Havet mellem Hundested og Rørvig. På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger til planforslaget Danmarks Jægerforbund vil pege på planforslagets afsnit om udpegningsgrundlaget, som på en let og overskuelig måde redegør for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Overordnet set synes vi, at handleplanforslaget generelt fornuftigt. Vi har dog følgende bemærkninger: Af handleplanens resumé af den statslige naturplan er det beskrevet på side 7, at der skal sikres velegnede og uforstyrrede levesteder for en række fuglearter, dette kunne betyde tiltag med begrænsninger for jagten, da der ikke i handeleplanen eller Naturstyrelsens plejeplan ikke er nævnt begrænsninger for jagten, er det Danmarks jægerforbund håb at myndighederne har valgt ikke at foretage en indsats. Danmarks jægerforbund vil følge udviklingen i sagen. I Naturstyrelsens plejeplanen beskrives, at der skal afgræsses et areal på ca. 30 ha og i handleplanen et areal på 5 ha, Danmarks jægerforbund ser afgræsning som et godt plejetiltag og vil opfordre til, at der i forbindelse med afgræsningen gøres en indsats for at formidle information om naturen og naturplejen til befolkningen. Det kan f.eks. være opstilling af et fugletårn med infotavler, så befolkningen får gode muligheder for at opleve og komme tæt på den særlige Natura 2000-natur, og de udpegede fuglearter Afslutningsvis vil vi anføre, at vi i Danmarks jægerforbund ønsker en fortsat god dialog med handleplan- og plejeplanmyndighederne, og vi står naturligvis til rådighed. Leif Helstrup Formand for jægernes Kommunale fællesråd. Danmarks Jægerforbund Leif Helstrup Bjarnehøjvej Hundested Mobil.: leif@strandjaegerne.dk leif@helstrup.eu 1

30 2

31 Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs lokalafdeling Næstformand Ebbe Vitt Jensen. Auderød byvej 3, 300 Frederiksværk Mail: Tlf./mobil: / Bemærkninger til naturhandleplaner for Halsnæs kommune Generelt DN Halsnæs finder at der generelt er lavet et grundigt stykke arbejde. Vi finder dog at planerne skal være mere konkrete. Det har været en væsentlig forudsætning med handleplanerne, at de skal være konkrete og målbare. Denne forudsætning er ikke opfyldt overalt. Natura 2000 område 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby mose I den del af området, der omfatter Halsnæs kommune, findes en række rigkær, som enten er væsentlige eller potentiel væsentlige. På østsiden findes et samlet område med 2 rigkær, rubriceret i tilstandsklasse lav (matr.nr. 9ap, Auderød). Området har for ca. 10 siden år siden været i bedre tilstand, bl.a. præget af Trævlekrone. Gødskning, overgræsning og fodring af de mange dyr i sensæsonen har medvirket til at medføre til forringelse af områdets tilstand. Da arealet er ejet af Staten og administreret af Naturstyrelsen, er det vigtigt, at Naturstyrelsen Nordsjælland får indskærpet overfor forpagter at regler for pasning af 3.områder overholdes nøje, dvs. ingen gødskning og nøje aftale om antal kreaturer på arealet. På vestsiden findes 4 områder med rigkær, 1 på arealer administreret af Naturstyrelsen og 3 med private ejere. Naturstyrelsens område (matr.nr. 3d, Sonnerup) er registreret i god tilstand, men kan trues/trues af gødskning på bagvedliggende græsningarealer. Gødskning på matr.nr. 3d skal ophøre, også fordi dele af arealet har potentiale til at udvikle sig til et overdrevsområde, da det ikke har været opdyrket i mange årtier. På de 3 private arealer er matr.nr. 7a, Auderød i fin tilstand. Græsset og med en rig og varieret flora. Matr.nr. 7a, Sonnerup er afgræsset. Trods mange orkideer i området er det registreret som værende i moderat tilstand. Matr.nr. 8ae, Auderød er også i moderat tilstand. Her er problemet at græsning er ophørt indenfor de sidste 10 år og hele området er groet til med især pil. Dette område skal atter bringes tilbage til tidligere tilstand med rydning af krat og afgræsning. Halsnæs kommune skal træffe aftale med ejer om tidsplan for naturgenoprettelse. 1

32 Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs lokalafdeling Næstformand Ebbe Vitt Jensen. Auderød byvej 3, 300 Frederiksværk Mail: Tlf./mobil: / Natura 2000 område 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Det meste i denne plan handler om landarealerne især omkring Rørvig, men en mindre del handler om havet mellem Hundested og Rørvig. Hundested havn har status som Søtransportcenter. Der må derfor forventes en øget trafik til søs ligesom der vil foreligge en eller anden form for forureningsrisiko.. Da en overordnet målsætning er at sikre optimale forhold for rastende ederfugle og andre havfugle samt at havområdet opnår god naturtilstand bør der også være en handlingsplan for at kunne monitorere havnens risikofaktorer og om nødvendigt at agere i forhold til en negativ påvirkning fra dem. Med venlig hilsen På vegne af DN Halsnæs Ebbe Vitt Jensen Næstformand, DN Halsnæs 2

33 Til Odsherred og Halsnæs Kommuner samt Naturstyrelsen 30. august 2012 RL/hw Høring over udkast til handleplan for Natura 2000-område nr. 153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen for Vestsjælland har med stor interesse læst udkastet til handleplan. Foreningen ser meget frem til, at der sættes handling bag løfterne om at stoppe tilbagegangen for den danske biodiversitet, og vende den til fremgang. Derfor er det afgørende, at der nu sættes effektivt ind med målrettet naturpleje og naturgenopretning. Det gælder i særlig grad i Natura 2000-områderne, men også generelt i den danske natur og det danske landskab. For ikkestatsejede områder har kommunen her et ganske særligt ansvar sammen med lodsejerne. Handleplanerne for de enkelte Natura 2000-områder er meget vigtige forvaltningsinstrumenter, og vi vil derfor gerne gøre opmærksom på nogle alvorlige svagheder i planudkastet, der gennemgås nedenfor. DOF ser meget gerne, at handleplanerne bliver så konkrete og målrettede som muligt. Her har vi med bekymring noterest os, at mange hensigtserklæringer er bredt og upræcist formuleret, hvilket vi meget vil opfordre til, at der bliver strammet op på. Sammenfatning af den statslige Natura 2000-plan DOF-Vestsjælland finder som udgangspunkt den foretagne sammenfatning af de væsentligste naturværdier overordentlig summarisk og f.s.v.a. beskrivelse af fuglelivet direkte mangelfuld. Det nævnes således kun perifert, at det marine område med sandbanker er af stor betydning for Ederfugl og andre dykænder. Det er således først ved opslag i handleplanens bilag, at man kan skaffe sig et overblik over de fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget. Det er udover den trods alt nævnte Ederfugl som bekendt også Hvinand, Toppet Skallesluger og Stor Skallesluger, som også burde anføres i sammenfatningen.