Forskønnelsesprojekt ved. Lillebælt

Transkript

1 Forskønnelsesprojekt ved Lillebælt

2 Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Forsidefoto: Udsigt mod vest under den gamle Lillebæltsbro. Møller & Grønborg, Arkitekteter og planlæggere AS Øvrige foto: Møller & Grønborg Energinet.dk Visualiseringer: Møller & Grønborg Illustrationer: Udarbejdet af: Møller & Grønborg Energinet.dk Fredericia Kommune Middelfart Kommune Energinet.dk Maj 2012

3 Invitation til informationsmøde Efter lang tids planlægning forventer vi nu at kunne påbegynde forskønnelsen af 400 kilovolt luftledningsforbindelsen ved Lillebælt. I den anledning har Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Energinet.dk i samarbejde udarbejdet denne folder for at informere om det planlagte arbejde. Informationsmøde: For at du kan få lejlighed til at høre nærmere om projektet og stille spørgsmål om de forhold, som interesserer dig, vil Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Energinet.dk gerne invitere dig til informationsmøde: Mandag d. 4. juni 2012, kl KulturØen, Middelfart Mandag d. 11. juni 2012, kl Trinity, Erritsø Middelfart er velsignet med en fantastisk beliggenhed midt i et af de smukkeste kystlandskaber i Danmark og det er derfor en kæmpe gave for byen og de omkringliggende værdifulde kystlandskaber, at det nu er besluttet at fjerne de markante højspændingsmaster i området. Forskønnelsesprojektet bliver ikke mindst en stor gevinst for de borgere, der bor under eller tæt på ledningerne, men også til stor glæde for kommunens øvrige borgere og de mange turister, der hvert år besøger Middelfart og byens mange rekreative områder ved Lillebælt; skovområderne på Hindsgavl Halvøen, Naturparken Hindsgavl Dyrehave, Golfbanen og Middelfart Marina. Et farvel til masterne vil styrke bosætningen og de unikke landskabelig- og rekreative værdier på begge sider af Lillebælt. Steen Dahlstrøm, Borgmester i Middelfart Når de store master er fjernet, kommer det naturskønne område omkring Lillebælt virkelig til sin ret. Der er tale om et af de smukkeste og voluminøse kystlandsaber, som Fredericia Kommune kan byde på. Området har en helt unik fortælle- og oplevelsesværdi, og det er ikke uden grund, at det er udlagt som en af Fredericia Kommunes landskabsparker. Når de store luftledninger er fjernet, vil kystlandskabet fremstå endnu smukkere, fordi de dominerende master og ledninger ikke længere forstyrrer øjet. Derfor er forskønnelsesprojektet et helt fantastisk projekt både for os i Fredericia og hos vores naboer i Middelfart. Samtidig er jeg meget glad for, at projektet er blevet gennemført i et rigtig godt samarbejde mellem Energinet.dk og Fredericia og Middelfart kommuner. Thomas Banke, Borgmester i Fredericia 03

4 Forskønnelse af 400 kv-nettet Energinet.dk arbejder med seks forskønnelsesprojekter i 400 kilovolt (kv) højspændingsnettet med henblik på at gøre landskabet mere harmonisk. Forskønnelse af landskabet Forskønnelsen af landskabet sker ved at erstatte eksisterende højspændingsluftledninger med kabler i jorden over kortere strækninger ved byområder og naturområder af national betydning, udskiftning af master i nyt design, eller ved at justere den eksisterende linjeføring over kortere afstande. Baggrund Partierne bag Energiaftalen fra 2008 (samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten) besluttede i november 2008 principperne for den fremtidige udbygning af det overordnede elnet i Danmark. En del af denne aftale omfatter forskønnelse af udvalgte strækninger af 400 kv nettet. Valg af projekter De statslige miljøcentre i Aarhus, Odense og Roskilde (i dag Naturstyrelsen) og Energinet.dk anbefalede i 2008 seks strækninger, der blev fundet særligt egnede til forskønnelse. De seks strækninger er valgt ud fra en vurdering af miljøpåvirkninger på det samlede 400 kv net ud fra en række overordnede emner som hensynet til mennesker, planforhold, natur, landskab og kulturhistorie. Én af de udvalgte strækninger er krydsningen ved Lillebælt. Aggersund Årslev Engsø Vejle Ådal Lillebælt Signaturforklaring 400 kv højspændingsnettet Forskønnelsesprojekter FAKTA - om transmissionsnet og kabellægning Kongernes Nordsjælland Roskilde Fjord Transmissionsnettet defineres som elnet med spændinger over 100 kv. I det danske højspændingssystem transporteres der el på spændingsniveauerne 132, 150, 220 og 400 kv samt jævnstrøm med spændingsniveauer op til 400 kv. 04

5 Hvorfor er Lillebælt udvalgt? Det smalle farvand ved Lillebælt med det meget varierede kystlandskab med store terrænforskelle, små holme, øer og næs samt de større byer Middelfart og Fredericia på hver side af bæltet udgør et smukt dansk område. Broerne over Lillebælt giver et fantastisk udsyn over bæltet og kyststrækningen, og herfra kan man se vidt omkring til byer, skov og tekniske anlæg. På grund af den høje grad af bymæssig bebyggelse og den store trafik af køretøjer på hovedfærdselsårer bliver landskabet set og udnyttet af mange mennesker hver eneste dag - mennesker som bor, transporterer sig, arbejder eller udnytter landskabet rekreativt og som turister. Ved Lillebælt er der i dag to 400 kv luftledningssystemer, der hænger på to parallelle masterækker. Luftledningssystemet strækker sig fra transformatorstationen Landerupgård i Kolding Kommune til transformatorstationen ved Fraugde øst for Odense. Ved krydsningen af Lillebælt føres ledningerne over bæltet via fire meget markante og 125 m høje fjordkrydsningsmaster, vest for den gamle Lillebæltsbro. En væsentlig baggrund for udvælgelsen af strækningen ved Lillebælt til et forskønnelsesprojekt er netop, at luftledningsanlægget medfører en stor miljøpåvirkning af både de landskabelige og bymæssige forhold. Masterne opleves som et markant fremmedelement, og en fjernelse af anlægget vil forbedre oplevelsen af naturen og landskabet i området omkring Lillebælt. FAKTA - om Lillebælt Lillebælt strækker sig fra Juelsminde i nord til Als i syd i et uregelmæssigt forløb. Landskabet omkring Lillebælt er primært dannet under den sidste istid, hvor enorme ismasser rykkede fra øst mod vest og formede området til et storbakket, kuperet terræn med tilhørende dybe fjorde. Det markante og kontrastfulde landskab bidrager til den samlede landskabsoplevelse. Lillebælt er et af Danmarks dybeste farvande, med dybder ned til 80 m, og på enkelte strækninger samtidigt meget smalt. Eksempelvis på strækningen mellem Fredericia og halvøen Hindsgavl, hvor bredden er på ca. 1 km. Den sydlige del af Lillebælt er både udpeget som et Natura 2000-område, der skal beskytte bestemte arter og naturtyper, og udpeget som et Ramsarområde, der skal sikre vilkår for ynglende og trækkende fugle. Området omkring Lillebælt har stor rekreativ værdi både for befolkningen i byerne og i nærområderne. 05

6 Hvad går projektet ud på? Forskønnelsesprojekt Lillebælt omfatter nedtagning af to 400 kv-luftledningssystemer på en strækning fra Fredericia til Middelfart, der vil blive erstattet af et kombineret jord- og søkabel anlæg. Ved overgangen mellem luftledningerne og det nye kabelanlæg, skal der opføres kabelovergangsstationer. I alt fjernes ca. 13 km luftledning, der vil blive erstattet af ca. 12 km kabel, hvoraf godt 7 km bliver anlagt som søkabel. Placeringerne af kabelovergangsstationerne, og dermed endepunkterne for den strækning der kabellægges, er valgt i et samarbejde mellem Fredericia og Middelfart kommuner, Naturstyrelsen og Energinet.dk. Baggrunden for de valgte placeringer af kabelovergangsstationerne er dels projektets økonomiske ramme, og dels rapporten "Forskønnelsesprojekt Lillebælt - Landskabsæstetisk og visuel vurdering" udarbejdet af Møller & Grønborg i marts Rapporten beskriver forskellige placeringer for kabelovergangsstationerne samt de visuelle og landskabelige påvirkninger, som de enkelte placeringer vil medføre. Projektområdet, hvori kablerne skal ligge, er placeret, så der tages hensyn til mennesker, natur og miljø, planlægningsinteresser, kulturværdier og samfundmæssige sinteresser. FAKTA - om forskønnelsesprojektet Jyllandssiden Projektet vil omfatte: Etablering af to kabelovergangsstationer Ca. 1 km kabeltracé Nedtagning af 15 højspændingsmaster over en strækning på ca 2 km. Lillebælt Projektet vil omfatte: Ca. 7 km søkabel. På tværs af Lillebælt deles tracéet i to. Fynssiden Projektet vil omfatte: Etablering af to kabelovergangsstationer Ca. 4 km kabeltracé Nedtagning af 67 højspændingsmaster over en strækning på ca. 9 km. 06

7 Fredericia Højrup Spang Å Jernbanen Taulov Taulov Trans - E45 portcenter E20 Studsdal Skærbækvej Kolding Landevej Rute 161 Sønderskov Blok Erritsø Strib Børupskov Lillebælt Batteriplantagen Snoghøj Den gamle Lillebæltsbro Den ny Lillebæltsbro Hindsgavl Halvøen Vejlby Middelfart Aulby Skrillinge Golfbane Kauslunde Signaturforklaring Eksisterende 400 kv luftledningsforbindelse Gamborg Master og luftledning, der skal fjernes Projektområde Ny Klassisk Luftfoto med 400 kv luftledningerne ved Lillebælt samt projektområdet for det nye kabelanlæg. 07

8 Kabelovergangsstationer i Jylland BLOK: Med baggrund i rapporten Forskønnelsesprojekt Lillebælt - landskabsæstetisk og visuel vurdering, udarbejdet af Møller & Grønborg, er det besluttet at placere kabelovergangsstationerne i et fremtidigt erhvervsområde på den nordlige side af Kolding Landevej. På Jyllandssiden er det besluttet at benytte den nyudviklede kabelovergangsstation BLOK. Der skal opstilles to blokke, én til hvert system. Al teknik holdes indenfor de to bygninger. Se visualisering side 11. Ændringer af master: Kabelovergangsstationerne placeres ved siden af det eksisterende ledningstracé, så det er muligt at bygge og klargøre dem, mens luftledningssystemerne er i drift. Det er derfor nødvendigt at skifte de sidste bæremaster inden kabelovergangsstationerne ud med to nye knækmaster, der kan klare indtrækket til kabelovergangsstationerne. Ny knækmast Blok, lys Port Plateau Ny knækmast Adgangsvej Hegn Blok, mørk Kolding Landevej 08 Illustration af situationsplan, kabelovergangsstationer i Jylland.

9 Kongens kvarter Vejle Landevej Motorvej E20 Dronningens kvarter Blok Kolding Landevej Rasmus Gyes vej Signaturforklaring Eksisterende 400 kv luftledningsforbindelse Master og luftledning der skal fjernes Nye master og luftledning Kabelovergangsstationerne Projektområde, for kabellægningen Fotostandpunkt Kabelovergangsstationernes placering i landskabet. 09

10 Eksisterende forhold set fra syd-vest ved Kolding Landevej. Fotostandpunkt se side

11 Visualisering med kabelovergangsstation. Blokken er illustreret i to forskellige farver, det endelige farvevalg er ikke fastlagt. 11

12 Kabelovergangsstationer på Fyn NY Klassisk: Med baggrund i rapporten Forskønnelsesprojekt Lillebælt - landskabsæstetisk og visuel vurdering, udarbejdet af Møller & Grønborg, har man valgt at placere kabelovergangsstationerne i overgangen mellem kystlandskabet og det storbakkede landskab. På Fynssiden har man på baggrund af landskabelige, tekniske og økonomiske forhold valgt, at benytte den nyudviklede kabelovergangsstation NY KLASSISK, der er et friluftsanlæg. Se visualisering side 15. Ændringer af master: Kabelovergangsstationerne placeres ved siden af det eksisterende ledningstracé, så det er muligt at bygge og klargøre dem, mens ledningssystemerne er i drift. Det er derfor nødvendigt at skifte et eksisterende mastepar ud med knækmaster, der kan klare indtrækket til kabelovergangsstationerne. Det bliver nødvendigt at indsætte en ekstra mast mellem hver knækmast og kabelovergangsstationerne, da spændet ellers vil blive for langt. Indhegnet plateau 17,00 15,00 Lynafleder Kiosk Lynafleder 16,00 16,00 15,00 17,00 Ny mast 6,00 8,00 10,00 12,00 Ny mast 14,00 16,00 Levende hegn Ny mast Ny mast 12 Illustration af situationsplan, kabelovergangsstationer på Fyn.

13 Ulvebjergvej Vesterhøjvej Ellebækvej Assensvej Gamborgvej Nymarkvej/Borrevej Signaturforklaring Eksisterende 400 kv luftledningsforbindelse Master og luftledning, der skal fjernes Nye master og luftledning Kabelovergangsstationerne Projektområde for kabellægningen Fotostandpunkt Kabelovergangsstationens placering i landskabet 13

14 Eksisterende forhold set fra syd ved Ellebækvej. Fotostandpunkt se side

15 Visualisering med kabelovergangsstation. 15

16 Hvordan fastlægges linjeføringen, og hvordan tages der hensyn til naturen? Hvordan fastlægges linjeføringen I første omgang har Energinet.dk i samarbejde med kommunerne fastlagt et projektområde, hvori den nye linjeføring skal ligge. Projektområdet er placeret, så der tages mest muligt hensyn til mennesker, natur og miljø, planlægningsinteresser, kulturværdier og samfundsmæssige interesser. Til detailplanlægningen af kablernes endelige placering, har Energinet.dk fået udarbejdet en nærmere undersøgelse af dyre- og plantelivet inden for projektområdet, og har taget kontakt til museerne i Vejle og Odense for at få deres vurdering af linjeføringen. Desuden vil der blive taget kontakt til alle de berørte lodsejere for at få en dialog om, hvorvidt der er særlige forhold, som der skal tages hensyn til på deres ejendomme. Hvordan tages der hensyn til naturen Med et anlægsarbejde af denne størrelse kan det svært helt at undgå at komme i berøring med følsomme områder (beskyttede naturområder eller områder med kultur-historiske værdier), da det kan være nødvendigt at vælge en løsning, der tager hensyn til én interesse selvom det vil gå udover en anden. Viser det sig at være nødvendigt at berøre sådanne områder, tilstræbes det at ske under størst mulig hensyntagen til området. Det kan bl.a. gøres ved at krydse vandløb, beskyttede naturområder og andre følsomme lokaliteter ved hjælp af styrrede underboringer, så de ikke berøres, eller eksempelvis ved at tage hensyn til yngletidspunkter. 16

17 Græssende køer. 17

18 Hvordan anlægges landkablerne? I forbindelse med nedgravning af kablerne anlægges et midlertidigt arbejdsbælte, på 24 meters bredde. Indenfor arbejdsbæltet skal der graves to kabelgrave samt være plads til opgravet jord, arbejdskørsel mm. Vegetationen inden for arbejdsbæltet ryddes, dog skånes i videst muligt omfang bevaringsværdige træer. Der udlægges køreplader langs hele strækningen, således at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. kabler der placeres i bunden af kabelgraven i en afstand af ca. 40 cm fra hinanden. Kablerne lægges i sand, der hjælper med at lede varmen væk fra kablerne, hvorefter råjorden bliver lagt tilbage og komprimeret. Til slut lægges muldlaget tilbage, og det berørte område bliver reetableret. På dyrkede arealer vil vegetationen hurtigt reetableres, mens det andre steder kan tage længere tid. Gravearbejdet indledes med at fjerne muldlaget over kabelrenderne og i det område langs kabelstrækningen, hvor den opgravede råjord opbevares. Kabelrenderne graves i en dybde på ca. 1,5 m, og den opgravede råjord placeres ved siden af mulddepotet. På land består hvert kabelsystem af tre Muldjord Råjord Råjord Muldjord system 1 Kørevej 1,5m system 2 3m 4m 10m 4m 3m Arbejdsbælte = 24 m Servitutbredde = 18 m 18

19 Etablering af kabelgrav. 19

20 Hvordan anlægges søkablerne? Ud fra undersøgelser af havbunden, er det vurderet som nødvendigt at anvende to anlægsmetoder til kabeludlægningen: kablerne spules ned i havbunden, hvor dette kan lade sig gøre de steder, hvor havbunden ikke er spulbar, forgraves der før kablerne udlægges. Anlægsdybden for søkablet bliver ca. 1 m. straks efter lejre sig oven på kablerne, og efterbehandling er unødvendig. På sødelen bliver der lagt ét kabel for hvert af de to kabelsystemer. På strækningen ind gennem Fænøsund placeres de to kabler parallelt, mens de ved krydsningen af sejlrenden i Lillebælt deles i to separate linjeføringer. Forgravning af render: Her anvendes et gravehjul (eller lignende) som kører på bunden og graver en rende. Denne løsning kombineres med en traditionel gravemaskine på havdybder under 20 meter. Nedspuling af søkabler: Kablerne udlægges først på havbunden i det planlagte tracé. Herefter spules kablerne ned i havbunden. Typisk vil en stor andel af det løsnede havbundsmateriale system 1 system 2 1m 15 m Forbudszone = 200 m 20

21 Udlægning af søkabel. 21

22 Hvad må du, når kablerne er anlagt? Når kablerne er etableret, vil der kun være meget få synlige tegn på kablernes eksistens i landskabet, og området herover kan frit benyttes som landbrugsjord. Der vil dog blive tinglyst et servitutbælte på 18 meter, hvor der ikke må iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Indenfor servitutbæltet vil der altså være visse begrænsninger med hensyn: Bygninger Der må ikke opføres bygninger indenfor servitutbæltet. Landbrug I området over kablerne må pløjning, såning, grubing og andet markarbejde ikke udføres dybere end 60 cm. Træer Indenfor servitutbæltet må der ikke plantes træer eller buske med dybdegående rødder. Gravning Indenfor kablernes servitutbælte må der ikke graves eller i øvrigt ændres ved jordens overflade uden nærmere aftale med Energinet.dk. Hvis der skal arbejdes indenfor servitutbæltet, eksempelvis udgravningsarbejde, skal det aftales med Energinet.dk senest 8 dage før påbegyndelse af arbejdet. Forlang altid kablet påvist og afmærket, inden du graver - det er selvfølgelig gratis. Fiskeri Kabler og ledninger på søterritoriet er omfattet af et forbud mod fiskeri indenfor en zone på 200 meter omkring disse. Energinet.dk er som udgangspunkt indstillet på at tillade fiskeri over kablerne, hvis det er muligt at beskytte kablerne i tilstrækkeligt omfang. Kan fiskeri ikke tillades vil Energinet.dk indlede forhandlinger med fiskerierhvervet omkring erstatning som kompensation for forbudszonen. 22

23 Hvad får du erstatning for? Under etableringen af kablerne samt nedtagningen af det eksisterende luftledningsanlæg er det svært helt at undgå, at der vil være gener for lodsejerne. Energinet.dk vil imidlertid tage alle praktiske forholdsregler for at minimere generne, ligesom du får erstatning for en række forhold, hvis kablerne bliver placeret på din ejendom eller hvis der sker skader i forbindelse med nedtagningen. Du får erstatning for: Det kabelanlæg, der bliver nedgravet på din ejendom. Et kabelanlæg erstattes med et grundbeløb, et beløb pr. meter kabelsystem på ejendommen samt erstatning for det servitutareal, der tinglyses på ejendommen. Strukturskader. Fældning af læhegn, skov og plantage. Skader på afgrøder under anlægsarbejdet. Driftsmæssige ulemper i forbindelse med anlægsarbejdet. Energinet.dk forhandler erstatningen med den enkelte lodsejer i forbindelse med detailplaceringen. Erstatningerne beregnes ud fra Landsaftalen "Elanlæg på landbrugsjord". Aftalen er indgået mellem Landbrug & fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk, og aftalen bliver årligt reguleret ud fra nettoprisinddekset. 23

24 Demontering af luftledninger og master Når kabelanlægget er sat i drift, kan ledninger, master og mastefundamenter på de gamle ledningsstrækninger fjernes. Dette gøres ved først at fjerne luftledningerne, derefter masterne og til sidst fundamenterne. Efterfølgende reetableres landskabet svarende til de omgivende arealer. Fjernelse af fundamenter Ved hver mast er der et fundament. Det forventes i de fleste tilfælde at nedbryde soklerne til fundamenterne. Fundamenterne fjernes ned til 1,5 meter under terræn. Demontering af luftledninger Luftledningerne vil blive taget ned etapevis, eksempelvis på en strækning af 8-10 master ad gangen. Nedtagningen af ledningerne kan foregå ved, at ledningerne én ad gangen fires ned på jorden, hvor de klippes op i passende længder, der kan rulles på tromler og køres væk. Som udgangspunkt vil det ikke være nødvendigt at fælde træer og buske, da der er en mulighed for at styre ledningerne mens de fires ned. Demontering af master Normalt vil masten ved hjælp af to kraner blive lagt ned i sin fulde længde og derefter blive delt i mindre stykker og kørt væk. Hvor det ikke er muligt at lægge masten ned, kan den skilles ad hvor den står og løftes ned i mindre stykker. Til at lægge masterne ned vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 50x20 m, hvor der vil blive udlagt køreplader for at minimere strukturskader. Derudover skal der anlægges adgangsveje frem til masten, hvor der ligeledes vil blive udlagt køreplader. 24

25 Nedtagning af mast. 25

26 FAKTA - om magnetfelter og sundhed Der er magnetfelter både ved mange forskellige elektriske apparater, som bruges i hverdagen, og ved de mange forskellige elforsyningsanlæg, som findes i et moderne samfund. Også ved kabler, som ligger i jorden, er der magnetfelter. Lige over et kabel kan magnetfeltet være væsentligt større end under en tilsvarende luftledning, men feltet ved kablet aftager til gengæld noget hurtigere med afstanden end ved luftledninger. Gennem mere end 30 år er der såvel i udlandet som i Danmark forsket i en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter og forskellige sygdomme, herunder forskellige kræftformer. De danske resultater stemmer godt overens med de internationale undersøgelser og indgår også i den sammenfattende redegørelse om emnet fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen) i 2007, Environmental Health Criteria. Resultaterne fra den hidtidige forskning er, at der ikke kan dokumenteres nogen sundhedsskadelig virkning af magnetfelter i den størrelse, som offentligheden kan blive udsat for. Forskerne kan dog ikke afvise, at der kan være en sundhedsrisiko for børn, som bor meget tæt på højspændingsanlæg. Fordi forskningen ikke kan påvise eller afvise en årsagssammenhæng eller finde et sundhedsfagligt grundlag for at fastlægge en bestemt afstand fra højspændingsanlæg til bebyggelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, som siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør placeres tæt på boliger og institutioner for børn, samt at nye boliger og institutioner for børn ikke bør placeres tæt på højspændingsanlæg. Tæt på kan ikke defineres nærmere, men skal bero på en konkret vurdering i de aktuelle projekter. Ved planlægning af forskønnelsesprojektet ved Lillebælt følges Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip. I forvaltningen af forsigtighedsprincippet anvender Energinet. dk: Magnetfelter og højspændingsanlæg. Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL (Kommunernes Landsforening). Vejledningen siger, at hvis magnetfeltet fra et nyt højspændingsanlæg kan ventes at blive større end 0,4 mikrotesla nær boliger og børneinstitutioner, så skal man undersøge mulighederne for at mindske feltet. Det er ikke en eksakt grænseværdi, for det er der ikke videnskabelig baggrund for. Værdien kan i stedet ses som et pejlemærke, som elbranche og kommuner har aftalt at anvende, for hvornår man skal undersøge forholdene nærmere. Du kan se mere om magnetfelter og deres størrelse i: Om magnetfelter 2008 (Generel brochure fra elbranchens Magnetfeltudvalg) Du kan finde både brochuren og vejledningen på 26

27 Tidsplan for planlægningen Tidsplan 2012 Offentlige informationsmøder - Middelfart - Fredericia Lodsejerforhandlinger Arkæologiske undersøgelser Opførelse af kabelovergangsstationer 04. juni 11. juni sommer/efterår efterår efterår/vinter 2013 Udlægning af landkabel Udlægning af søkabel Idriftsættelse af kabelanlæg forår/sommer forår/sommer efteråret 2014 Nedtagning af master forår 27

28 Mere information Troels Bjørn Hansen Konsulent, Landinspektør Eltransmission, Transmissionsprojekter Mobil: Marian Kaagh Chefkonsulent Eltransmission, Transmissionsprojekter Telefon: Mobil: Team Plan & Strategi Telefon: Kirsten Bruun Plougmand Planlægger Teknisk Forvaltning Tlefon: Læs mere Læs mere om baggrunden for valg af projekter i rapporten Forskønnelse af 400 kv nettet, der kan findes på (tryk på ANLÆG OG PROJEKTER i øverste fane, og derefter i højre side først på Anlægsprojekter el og derefter på Forskønnelse af elnettet ) eller direkte på