DYKKERTEORI F Y S I K F Y S I O L O G I U D S T Y R M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R T A B E L L E R 1. F Y S I K

Transkript

1 DYKKERTEORI F Y S I K F Y S I O L O G I U D S T Y R M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R T A B E L L E R 1. F Y S I K Varmetab når kroppen nedsænkes i vand, miste varmen omkring 20 gange hurtigere end i en tilsvarende lufttemperatur. Varmetabet finder sted i tre forskellige former: Konduktion - dvs. varmeoverførsel ved direkte kontakt. Konvektion - dvs. opvarmet vand, der stiger og erstattes af koldt vand. Radiation - dvs. elektromagnetisk stråling. Den type varmetab, der har størst betydning ved dykning er konduktion. Radiation er den mindst betydningsfulde. Lysets adfærd lyset bevæger sig med forskellige hastigheder i forskellige medier (f.eks. luft, glas, vand etc.). Hver gang lyset passerer igennem et nyt medie, bøjes det og snyder derved hvad øjet ser og hvad hjernen registrerer Objektet ser ud som det er tættere på med forholdet 4:3 i forhold til dets virkelige afstand. Det ser med andre ord ud som det er 25% større end det faktisk er Rød/Gul forsvinder først under vand, blåt sidst. Ved forurening trænger grøn længst ned.

2 Lydens adfærd lyd bevæger sig både hurtigere og længere, jo tættere det pågældende medie er. Vand er f.eks. 800 gange tættere end luft. Hastighed i luft 340 m/sek. I vand 1450 m/sek Opdrift Denne sammenhæng afhænger af: Hvor meget et objekt vejer i luft. Hvor meget væske objektet fortrænger (dvs. dets volumen). Hvor meget den fortrængte væske vejer. Archimedes lov Et legeme, der nedsænkes helt eller delvist i væske, bliver påvirket af en opadgående kraft, der svarer til vægten af den væske, som legemet fortrænger. Beregning af opdrift Saltvand vejer 1,03 kg pr. liter Ferskvand vejer 1,0 kg pr. liter nødvendigt at have disse tre oplysninger: 1. Hvor meget objektet vejer i luft. 2. Hvor meget væske objektet fortrænger (objektets volumen). 3. Hvor meget den fortrængte væske vejer. Eksempel En bådmotor, der vejer 150 kg og fortrænger 60 liter vand, skal bjærges i havvand. Svar Motoren har en nedadgående kraft på 150 kg Den fortrænger 60 liter saltvand: 60 1,03 kg. pr liter = 61,8 kg Ifølge Archimedes lov påvirkes motoren altså med en opadgående kraft på 61,8 kg, når den ligger i saltvand Derfor vejer motoren kun 88,2 kg i saltvand. (Resultatet af nedad, 150 kg, minus opad, 61,8 kg) Der skal altså bruges 88,2 kg for at løfte motoren Saltvand vejer 1,03 kg pr. liter, så for hver liter saltvand, som luften i hævesækken fortrænger, vil motoren blive påvirket med en opadgående kraft på 1,03 kg Der skal altså bruges (88,2 : 1,03 kg = 85,6 kg) for at gøre motoren neutral

3 2.Tryk Definition Tryk er det samme som vægt pr. areal. pund pr. kvadrattomme (PSI) kilo pr. kvadratcentimeter (bar). Tryk måles og opgives på forskellige måder: Atmosfærisk tryk - trykket, der forårsages af luftens vægt i atmosfæren. Ved havoverfladen er dette præcis 1 ATM eller 1,013 bar. Manometer tryk - trykket, hvor det atmosfæriske tryk ikke medregnes. F.eks. manometeret på udstyret. Her måles alene flaskens tryk uden tillæg af det atmosfæriske tryk. Absolut tryk - det samlede tryk inklusive det atmosfæriske tryk. Det tryk, som for eksempel en dybdemåler arbejder efter. Beregning af tryk i vandet I saltvand sker trykændringen med 0,1 bar pr. 1 meter vandsøjle. I ferskvand sker trykændringen med 0,097 bar pr. 1 meter vandsøjle. Eksempler - Hvad er manometer trykket på 24 meters dybde i saltvand? 24 0,1 = 2,4 bar - Hvad er det absolutte tryk på 37 meters dybde i ferskvand? 1 + (37 0,097) = 4,58 bar 3.Luftarters adfærd under vand Introduktion Boyles lov beskriver forholdet mellem tryk, volumen og tæthed i fleksible eller åbne beholdere ved uændrede temperaturer. Beskrevet ved: P V = k Hvor P = pressure (tryk), V = volumen og k = konstanten formlen på en anden dybde: V2 = P1 V1 P2 tryk (P ) x volumen (V) = konstant (K ) 0 m 1bar 1/1 størelse 10 m 2bar 1/2 størelse 20 m 3 bar 1/3 størelse 30 m 4 bar 1/4 srørelse Eksempel 1 En ballon, der indeholder 0,5 kubikmeter luft overfladen trækkes ned på 30 meter.

4 V2 = P1 V1 P2 V2 = 1 0,5 = 0,125 m3 4 Eksempel 2 En ballon, der på 10 meter indeholder 0,5 kubikmeter trækkes ned på 40 meter. Hvad V2 = P1 V1 P2 V2 = 2 0,5 = 0,2 m3 5 Tryk, tæthed og luftforbrug Eksempel En dykker bruger 2 bar/min. (eller 25 I pr. minut) i overfladen. Hvad vil forbruget være på 30 m? Svar Tætheden på 30 m er 4 gange større end tætheden på overfladen. Forbruget er 4 2 bar = 8 bar. Eller 4 25 I = 100 l pr. minut. Tryk, temperatur & Charles lov afkølede molekylers langsommere hastighed. Charles lov Forandringen i tryk eller volumen i en given gasmængde er direkte proportional med forandringen i absolut temperatur. Udtrykt ved P1/T1= P2/T2 eller P2 = P1 T2 T1 Hvor T er den aktuelle temperatur i C kelvin grader P er det absolutte tryk En tillempet version af Charles lov siger: For hver grads temperatur ændring, vil trykket falde eller stige med ca. 0,73 bar. Opgave En flaske fyldes til 208 bar ved 25 C. Den anvendes i 5 C varmt vand. Hvad bliver trykket i flasken? Charles formel P1 = 208 P2 = skal vi finde T1 = 25 C = 298 K

5 T2 = 5 C = 278 K P2 = P1 T2 = = 194 bar T1 298 Den tillempede version 25 C 5 C = 20 C temperaturfald. For hver grads temperaturfald falder trykket med 0,73 bar. 20 0,73 bar = 14,6 bar Trykket i flasken efter temperaturfaldet: 208 bar 14,6 bar = 193,4 bar Partialtryk og Daltons lov Boyles lov beskriver gassernes opførsel uden at tage hensyn til at de kan være blandet af flere forskellige gasarter. Når vi anvender gasser under tryk er det imidlertid også vigtigt, at vi kender de enkelte gassers egenskaber i en blandingsgas som f.eks. atmosfærisk luft. Daltons lov Det totale tryk i en gasblanding er lig med summen af de enkelte gasarters partialtryk (deltryk) og hver gasart opfører sig som om den alene fylder hele volumen. Atmosfærisk luft Atmosfærisk luft indeholder: 78,084% Nitrogen 20,934% Oxygen 0,934% A rgon 0,033% Kuldioxid Fig. 5: De enkelte gasarter i atmosfærisk luft Ved beregninger af partialtryk i atmosfærisk luft kan der ses bort fra de ca.1% øvrige luftarter, således at nitrogen antages at udgøre 80% og oxygen 20% Det kan være forvirrende, at imens partialtrykkene stiger med en forøgelse af trykket, stiger de procentvise andele ikke; de er konstante. Forklaringen er, at partialtrykkets procentangivelse er et forholdstal, der ikke ændres med skiftende tryk. Selve partialtrykket er en andel af det samlede omgivende tryk. Dybde Tryk Nitrogen partialtryk Oxygen partialtryk

6 0 m 1 bar 0,8 bar = 80% 0,2 bar = 20% 10 m 2 bar 1,6 bar = 80% 0,4 bar = 20% 20 m 3 bar 2,4 bar = 80% 0,6 bar = 20% 30 m 4 bar 3,2 bar = 80% 0,8 bar = 20% 40 m 5 bar 4,0 bar = 80% 1,0 bar = 20% Udregning af partialtrykket på forskellige dybder er således ganske enkelt. Man skal simpelthen gange procentandel med det omgivende tryk. 16 Kroppens reaktion på partialtryk Fysiologisk set reagerer kroppen på luftarternes partialtryk; ikke på procentandelen. Dette medfører, at der ikke er nogen forskel på at indånde ren oxygen på overfladen og indånde almindelig atmosfærisk luft på 40 meters dybde. Begge steder er oxygen partialtrykket 1 bar: 100% oxygen ved 1 bar = 1 bars oxygen partialtryk og 20% oxygen ved 5 bar = 1 bars oxygen partialtryk. Dette betegnes som overfladeækvivalens. Dykker du med atmosfærisk luft opnås overfladeækvivalens altså på 40 meters dybde. Dette er en af årsagerne til at maksimaldybden for rekreativ dykning er sat til de 40 m. Udover begrundelserne for risikoen for dekompressionssyge og nitrogennarkose. Også betydningen af forurenet luft hænger sammen med Daltons lov. Således vil kulmonooxid på 0,5% ved overfladen være identisk med 2,5% på 40 meters dybde. Og 2,5% kulmonooxid er ekstremt giftigt! Daltons lov har indflydelse på: Oxygengiftighed - kroppens fysiologiske reaktion på luftarternes partialtryk. Nitrogennarkose - jo større nitrogen partialtryk, jo større forstyrrelser i nervesystemet. Dekompressionssyge - Jo større nitrogenpartialtryk, jo større mængder nitrogen vil blive absorberet i blodbanen og transporteret ud til vævene. Dette beskrives yderligere under Henrys lov. Tre fænomener vi vender tilbage til i afsnittet om fysiologi. 17 Absorbering, mætning, afgasning og Henrys lov Enhver der har drukket en sodavand ved at en gasart kan absorberes i en væske. Og ligesom kuldioxid kan absorberes i vand, kan luftarterne i atmosfærisk luft absorberes i vores blod.

7 Imens forbrændingsprocessen forbruger oxygen, bliver nitrogen ikke brugt. Man siger, at nitrogen er en passiv (inert) luftart. Og netop fordi nitrogen ikke forbrændes, men blot absorberes og afgasses i vævene, er det nitrogen, der er er årsagen til dekompressionssyge. Henrys lov Mængden af gas, der vil blive absorberet i en væske ved en given temperatur er ligefrem proportional med gasartens partialtryk. Der er således to faktorer, der har indflydelse på absorberingen, nemlig trykket og temperaturen. Henrys lov ved stigende tryk Gasarters opløsning i en væske udgør et forøget tryk i væsken. Dette tryk betegnes som gastryk. Jo mere tryk, der omgiver væsken, jo større mængde gas vi blive opløst (absorberet) i væsken og jo større vil væskens gastryk være. Når væsken har absorberet så meget gas, at gastrykket i væsken er identisk med det omgivende tryk, vil absorberingen ophøre. Man siger at væsken er mættet - at der er mætning. Trykket hæves fra 0 til 1 bar Trykket hæves fra 1 til 2 bar Mætning er indtruffet - gastryk og overfladetryk er lige store Mætning er indtruffet - gastryk og overfladetryk er lige store Fig. 6: Mætning Dette er, hvad der sker med den nitrogen, vi indånder. Jo større nitrogen partialtryk i indåndingsluften, jo større nitrogen absorbering og dermed nitrogen gastryk i blodbane og væv. 18 Henrys lov ved faldende tryk Henrys lov arbejder også den modsatte vej: Når trykket i gassen, der er i kontakt med væsken falder (som f.eks. når en dykker laver en opstigning) vil trykket i væsken være større end det omgivende tryk. Dette stadie betegnes som supermætning. Hvis trykfaldet sker gradvis og tilpas langsomt, vil den supermættede væske afgasse sit overskydende gastryk uden problemer. Hvis trykfaldet sker for hurtigt vil den supermættede væske afgive sit

8 overskydende gastryk som bobler. Vi kender fænomenet fra en sodavand, hvor en langsom, kontrolleret åbning af flasken ikke giver bobler, mens en hurtig åbning danner bobler. Trykket sænkes Fra 2 til 1 bar Trykket sænkes fra 1 til 0 bar Supermætning - Gastrykket er større end overfladetrykket Mætning er indtruffet - gastryk og overfladetryk er igen lige store Supermætning - gastrykket er større end overfladetrykket Mætning er indtruffet - gastryk og overfladetryker igen lige store Fig..7: Supermætning Heri ligger den mekaniske årsag til at dekompressionssyge opstår: Under nedstigningen får det stigende nitrogen partialtryk nitrogen gastrykket i blodet til at stige, når blodet passerer alveolerne i lungerne. Er dykket tilstrækkelig langt og dybt, vil blodet og dermed vævene blive mættede med nitrogen. Blodets nitrogen gastryk vil nå samme niveau som det omgivende nitrogen partialtryk. Under opstigningen får det faldende nitrogen partialtryk gastrykket i blodet til at blive højere end det omgivende tryk og dermed opstår der supermætning i blodet og i vævene, som blodet gennemstrømmer. Ved en passende langsom opstigning, kan blodet nå at transportere vævenes supermætning tilbage til lungerne for afgasning via udåndingen uden at der opstår problemer. En for hurtig opstigning vil medføre at trykket falder så hurtigt, at blodet ikke kan nå at transportere nitrogen tilbage til lungerne. Nitrogen vil så danne bobler i blodbanen Opsummering af lovene Dykkerfysikkens ABC Det kan være svært at skelne de enkelte love fra hinanden, men følgende tommelfingerregler kan være en hjælp, når man skal huske hvad der er hvad.

9 A Archimedes Lov Et legeme, der nedsænkes helt eller delvist i en væske, bliver påvirket af en opadgående kraft, der svarer til vægten at den væske, som legemet fortrænger Archimedes lov handler om opdrift. Huskeregel: Husk A som Archimedes. B Boyles Lov Ved konstant temperatur er et volumen af en given gas omvendt proportional med det absolutte tryk Boyles Lov beskriver forholdet mellem tryk og volumen. Huskeregel: B som Ballon. C Charles Lov Forandringen i tryk eller volumen i en given gasmængde er direkte proportional med forandringen i absolut temperatur Charles Lov beskriver temperatur ændringers indflydelse på trykket. Huskeregel: C som Celsius.

10 D Daltons Lov Det totale tryk i en gasblanding er lig med summen af de enkelte gasarters deltryk og hver gasart opfører sig som om den alene fylder hele volumen Daltons Lov beskriver trykkets opførsel i blandede luftarter. Huskeregel: D som Deltryk. H Henrys Lov Mængden af gas, der vil blive absorberet i en væske ved en given temperatur er ligefrem proportional med gasartens partialtryk Henrys Lov beskriver hvad der sker med gas i en væske når trykket stiger eller falder. Huskeregel: H som i Hof Formler og konstanter Saltvand vejer 1,03 kg pr. liter rumfang Ferskvand vejer 1,0 kg pr. liter rumfang I saltvand sker trykændringer med 0,1 bar pr. 1 meter vandsøjle I ferskvand sker trykændringer med 0,097 bar pr. 1 meter vandsøjle Boyles Formel V2 = P1 V1 P2 Charles Formel P2 = P1 T2 T1 Absolut temperatur 273 C Luft vejer 1,2 kg pr. m³

11 21 2. F Y S I O L O G I Oversigt Målet med undervisningen i fysiologi er at du: 1. Kan forklare hvilken substans i blodet, der transporterer oxygen rundt i kroppen, og i hvilken del af blodet denne substans er indeholdt. 2. Kan forklare hvordan hensigtsmæssige dykketeknikker og udstyr kan medvirke til at forhindre udmattelse og ophobning at kuldioxid (CO2). 3. Kan forklare den fysiologiske mekanisme, der gør at frivillig hyperventilering sætter fridykkeren i stand til at forlænge den tid, han kan holde vejret under vandet. 4. Kan forklare den fysiologiske mekanisme, der forårsager shallow water blackout og hvorfor den opstår under opstigningen og ikke under nedstigning. 5. Kan forklare den fysiologiske mekanisme, der provokerer den carotide sinusrefleks (forårsaget af tryk på halspulsåren) og hvordan det påvirker dykkeren. 6. Kan forklare den fysiologiske reaktion hos dykkeren når kulmonooxid niveauet i indåndingsluften er forøget, og hvordan et forøget kulmonooxid niveau kan undgås. 7. Kan forklare den fysiologiske mekanisme der forårsager dekompressionssyge og kender de faktorer, der kan forcere risikoen for at den opstår. 8. Kan forklare begrebet stille bobler i forbindelse med dekompressionssyge. 9. Kan forklare hvorfor personer med dekompressionssyge behandles med ren oxygen som førstehjælp. 10. Kan forklare årsagen til nitrogennarkose, fastslå dybden hvor den almindeligvis opstår og nævne mindst tre hyppige tegn og symptomer. 11. Kender begrebet barotrauma (en skade forårsaget af trykændringer) og hvordan barotrauma kan opstå i lunger, ører og bihuler under op og nedstigninger. 12. Kender begrebet vertigo (svimmelhed eller desorientering) og kan forklare den mekanisme, der forårsager tilstanden hos dykkeren. 13. Kender ørets grundlæggende opbygning og kan de områder, der er mest påvirket af trykændringer. 14. Kan sammenligne og adskille symptomerne på dekompressionssyge og lungeekspansionsskader. 15. Kan fastslå den mest alvorlige form for lungeekspansionsskade, der kan opstå under dykning og hvilke

12 faktorer, der kan forcere dens opståen Cirkulationssystemet Blodet Mennesket fungerer nærmest som en maskine. Og som enhver anden maskine, skal vi have tilført brændstof for at kunne arbejde. Kroppens brændstof er bl.a. den oxygen, der er i den atmosfæriske luft. Cirkulationssystemet transporterer oxygen rundt i kroppen, hvor den delvis forbrændes. En væsentlig del af cirkulationssystemet er derfor blodet, der består af en række forskellige substanser: Plasma - er en klar, flydende væske, der transportere de øvrige dele af blodet. De røde blodlegemer - indeholder hæmoglobinet, den substans, der især absorberer oxygen og transporterer det rundt til kroppens væv og muskler. Når oxygen forbrændes i kroppen, dannes kuldioxid (CO2). Hæmoglobinet transporterer kuldioxid væk fra vævene og retur til lungerne, hvor det bortvaskes. De hvide blodlegemer - hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Hvis vi forestillede os, at hæmoglobinet ikke eksisterede, eller ikke havde denne særlige præference for at absorbere netop oxygen i indåndingsluften, måtte transporten ske alene på grund af den oxygen, der absorberes i plasmaen (Henrys lov). Det ville kræve, at blodet cirkulerede gange hurtigere for at transportere den fornødne mængde oxygen rundt i kroppen. Kuldioxid Kuldioxid (CO2) er affaldsproduktet fra kroppens forbrænding af oxygen. For effektivt at transportere så stor en mængde som muligt tilbage til lungerne, bliver en stor andel af kuldioxiden ændret til bikarbonat. Så snart bikarbonatet er tilbage i lungerne ændres den igen til kuldioxid og frigøres via vejrtrækningen. Dette sker i overensstemmelse med Henrys lov. Det de-iltede blod flyder tilbage til hjertet, hvorfra det pumpes til lungerne, hvor det re-iltes. Derfra flyder det tilbage til hjertet, hvor det pumpes videre ud i kroppen. Din forståelse for cirkulationssystemet gør, at du i højere grad kan tage højde for de faktorer, der nedsætter cirkulationssystemets effektivitet og derved bliver bedre til at forebygge uheld under dykning forårsaget af cirkulationssystemets virkemåde Vejrtrækningen Effektiv vejrtrækning

13 Cirkulationssystemet transporterer oxygen rundt i kroppen. Vejrtrækningen, gør at oxygen optages i blodet og at kroppen kommer af med affaldsproduktet, kuldioxiden. Da kuldioxid er et affaldsprodukt, kan der opstå problemer hvis der opstår en overophobning i kroppen. At trække vejret ved hjælp af snorkel eller scubaudstyr kan medfører problemer, der skyldes den forøgede kuldioxid mængde og forøget åndingsmodstand ved både indånding og udånding: Døde luftrum er den del af Iuftvejene, hvor der ikke foregår nogen udveksling af oxygen og kuldioxid. Det døde luftrum omfatter Iuftrøret ned til og med bronkierne (forgreningen ud til lungerne), mundhulen og næsen. Det døde luftrum bliver yderligere forøget ved dykning med volumen af maske, regulator og snorkel. Effektiv vejrtrækning er når en dyb og rolig vejrtrækning giver en stor Iuftudskiftning. Dermed reduceres genindåndingen af gammel udåndingsluft der har et stort indhold af kuldioxid. Det er altså på grund af det forøgede døde Iuftrum, at vejrtrækningen skal være endnu dybere både under indånding og udånding, end hvad der er nødvendigt oven vande. Denne dybe vejrtrækning medfører at der kommer masser af frisk oxygen til lungerne under indånding. Og ved udånding kommer hovedparten af den kuldioxidholdige luft ud, hvorved genindåndingen af kuldioxidholdig luft formindskes. Dette medfører, at der ikke opstår kuldioxid ophobning i cirkulationssystemet. Åndingsmodstanden vil forøges, når tætheden i luften forøges. Men forøget åndingsmodstand kan også opstå på grund af turbulens i slanger og Iuftveje. Denne turbulens vil opstår, når vejrtrækningen er kort og hurtig - altså ved ineffektiv vejrtrækning. Forøget åndingsmodstand, der skyldes turbulens i luftsystemet, kan forhindres ved: At trække vejret dybt og roligt. At anvende en velholdt regulator med lille åndingsmodstand. At foretrække en regulator, der er beregnet til at levere en tilstrækkelig luftmængde på de dybder og dermed med den lufttæthed, som man ønsker at dykke på. At begrænse de fysiske aktiviteter under dykning. Hypercapnia Hypercapnia (af latin: hyper over og capnia - kulstof). Hypercapnia er betegnelsen for ophobning af kuldioxid i cirkulationssystemet. Hypercapnia kan altså bl.a. forårsages af: Kort vejrtrækning Hårdt arbejde Dårligt udstyr 24 Kuldioxidens

14 indvirkning Det er kuldioxid niveauet og ikke oxygen niveauet i cirkulationssystemet, der primært afgør, hvornår vi føler behov for at trække vejret. Det vil sige, at når kroppens forbrænding har omdannet en vis mængde oxygen til kuldioxid, er det denne ophobning af kuldioxid, som hjernen registrerer og som er årsagen til, at der sendes besked til åndedrætsorganerne om at inhalere. Derfor vil kort vejrtrækning, hårdt arbejde eller dårligt udstyr med stor åndingsmodstand i sig selv forøge problemerne, der følger af en dårlig vejrtrækningsteknik. For når vi trækker vejret kort, ophobes der kuldioxid. Kuldioxiden gør at vi føler behov for at trække vejret. Det gør vi så, men uden at komme af med al kuldioxiden i udåndingsluften. Derfor vil der være stort kuldioxid indhold i den nye indånding. Det vil sige, at der allerede inden blodet forlader lungerne er kuldioxidophobning, hvad der gør, at vi hurtigere føler behov for at indånde osv., osv. Løsningen, når ubehaget føles, eller du ser den korte vejrtrækning hos en dykker, er: stop - få ro over vejrtrækningen - indstil al fysisk aktivitet - og slap af. Indtil du kan se, at den gode og dybe vejrtrækningsrytme er genetableret og den onde cirkel er brudt. Hyperventilering og Shallow Water Blackout Netop fordi det er kuldioxidophobningen, der afgør hvornår vi føler behov for at trække vejret, vil en reduktion af startniveauet af kuldioxid medføre, at en fridykker kan opholde sig længere tid under vand. Hypocapnia (af latin: hypo - under og capnia - kulstof) er betegnelsen for den reduktion i kuldioxid niveauet, der sker ved hyperventilering. Tidsforlængelsen skyldes, at der skal forbrændes mere oxygen, der derved omdannes til kuldioxid, før man fra det lavere end normale startniveau er oppe på det niveau, der skaber behovet for indånding. Hypoxia (af latin: hypo - under og oxygen - ilt) er betegnelsen for et oxygen partialtryk, der er lavere end det minimalt nødvendige for at opretholde livsfunktionerne. Hypoxia medfører øjeblikkelig bevidstløshed. Kuldioxidstartniveauet kan reduceres ved at tage 2 til 3 meget dybe ind og udåndinger, og kan anvendes af snorkeldykkere for at forlænge den disponible tid under vandet. I mellem hver neddykning kræves der et hvil på overfladen, hvor den normale vejrtrækning genetableres, før fornyet hyperventilering og neddykning. Hyperventilering udover 2-3 indåndinger medfører at kuldioxid startniveauet bliver for lavt. Dette resulterer i at der forbrændes så meget oxygen at der ikke er længere er tilstrækkelig i kroppen (hypoxia). Dette sker uden at vi føler behov for at trække vejret. Fordi kroppen fysiologisk reagerer på Iuftarternes partialtryk, kan oxygen partialtrykket under neddykningen være stort nok til at forsyne kroppen med oxygen. Men under opstigning falder trykket - og dermed også oxygen partialtrykket, og når oxygen partialtrykket bliver tilstrækkelig lavt indtræder bevidstløshed uden varsel.

15 Fænomenet betegnes derfor: Shallow Water Blackout. Se figur sek sek 30 sek 60 sek 40 sek 70 sek 90 sek 50 sek 80 sek A B Hypoxia farezone Tid Gaspartialtryk i b lodet Breakpoint uden hyperventilation Breakpoint m ed hyperventilation Pco2 Po2 Pco2 fig. 8: Shallow Water Blackout Den carotide sinusrefleks Bevidstløshed kan indtræde som et resultat af en for stram våddragtshætte eller tørdragts-halstætning. Den carotide arterie fig. 9: Den carotide sinusrefleks På begge sider af halsen sidder den store halspulsåre, den carotide arterie. Det er denne arterie, der forsyner hjernen med blod. I denne sidder en sensor, sinus caroticus, der måler trykket og justerer dette ved at sende signal til hjertet om at sætte pulsen op eller ned. En for stram hætte eller halstætning kan trykke på den carotide arterie. Dette tryk vil virke på samme måde, som når man trykker en vandslange sammen - trykket på væsken stiger. Når hjernen registrerer, at blodtilførslen har for stort tryk, sender den besked til hjertet om at nedsætte hastigheden. Det gør hjertet så, og på et tidspunkt er der så lidt tryk på hjertets arbejde, at det ikke forsyner kroppen og hjernen med en tilstrækkelig mængde frisk iltet blod. Resultatet er bevidstløshed. Årsagen er, at vi med en stram hætte eller halstætning har leget spuleleg med halspulsåren så hjernen fejlagtigt antager, at blodtrykket er for højt.

16 Så selvom impulsen, der stimulerer hjertet sidder i hjertet selv, kan hjernen altså alligevel påvirke den kraft hjertet arbejder med. 26 Den mammale dykkerefleks Fænomenet, at pulsen og stofskiftet nedsættes under neddykning, betegnes som den mammale dykkerefleks. (af latin: mammalia - pattedyr) Selvom mennesket kun påvirkes meget lidt af denne refleks, er den gældende for alle dykkende pattedyr. Det er dette fænomen, der forklarer den utroligt lange tid, som f.eks. hvaler og sæler kan holde vejret under en neddykning. Dog er det en betingelse for, at fænomenet kan opstå, at ansigtet er neddykket eller fugtet i koldt vand. Kulmonooxid (CO) Kulmonooxid (kaldes også kulilte eller CO) er en lugtfri, smagsløs og giftig luftart. Kulmonooxid optages ligesom oxygen - i hæmoglobinet. Dog med den forskel at kulmonooxid optages 200 gange lettere end oxygen og har meget sværere ved at frigøre sig end oxygen har. Samtidig med at hæmoglobin, der indeholder kulmonooxid, ikke kan optage oxygen. Det medfører dels at oxygen transport kapaciteten nedsættes (når en stor del af hæmoglobinet er beslaglagt af kulmonooxid) og dermed forøget risiko for overanstrengelse - når kroppen ikke får tilført tilstrækkeligt med oxygen; dels vil effekten af den ophobede kulmonooxid tiltage med dybden, når kulmonooxid partialtrykket stiger. Kulmonooxid er i værste fald dødelig, fordi kroppen og hjernen berøves den livsvigtige oxygen. Dykkeren kan komme i kontakt med kulmonooxid, hvis det er kommet i luftforsyningen på grund af en dårligt vedligeholdt kompressor, eller ved luftpåfyldning fra en kompressor, der ikke er konstrueret til at komprimere luft til indåndingsbrug. For at undgå at få kulmonooxid forurenet luft på flaskerne, er det nødvendigt at filtrere luften i forbindelse med komprimeringen. Og kompressoren skal vedligeholdes I nøje overensstemmelse med fabrikantens forskrifter. Den mest effektive måde at forhindre forurenet luft - herunder kulmonooxid - på flaskerne, er at installere elektronisk overvågning på kompressoren af luftens renhed. En sådan overvågning vil afbryde kompressoren, når filtrene når den acceptable mætningsgrænse. Og en defekt i overvågningen vil afbryde kompressoren. Imidlertid er en sådan elektronisk overvågning temmelig kostbar, og derfor ikke særlig udbredt. En godt vedligeholdt kompressor kan også levere kulmonooxid forurenet luft, hvis luftindtaget er placeret således, at der suges udstødningsgas eller andre kulmonooxid holdige gasarter ind. Derfor skal man være meget opmærksom på, hvordan kompressoren sættes op. Især ved mobile kompressorer, skal der udvises stor opmærksomhed, hvad angår opstillingen i forhold til vindretningen og ændringer i vindretningen.

17 Der findes filtre, der omdanner indsuget kulmonooxid til kuldioxid, der så absorberes delvist, så flaskeluftens kuldioxid niveau er normalt. Disse filtre er sammenbyggede med de føromtalte overvågningssystemer. 27 Rygning Rygning forud for dykning er også en kilde til kulmonooxid indtagelse og ophobning i dykkeren. Det tager således op til 8-12 timer efter rygning, før alt kulmonooxid er afgasset fra hæmoglobinet. Så udover de mange andre gode argumenter der findes for ikke at ryge, er altså også dette, at ikke-rygere får markant længere dyk end rygere. Rygning forøger ligeledes risikoen for både lungeekspansionsskader og dekompressionssyge. Rygning og dykning hører ikke sammen! Oxygen giftighed Selvom oxygen er en nødvendighed for at opretholde livet, bliver det giftigt, når det indåndes under et forøget partialtryk. Man har sat den acceptable grænse for oxygen partialtrykket (PO2max) ved 1,6 bar. Regner vi på det, kan vi se at atmosfærisk luft når denne grænse på ca. 70 meters dybde. Trykket på 70 meter er 8 bar. Oxygen partialtrykket i atm. luft er 0.2 bar = 1.6 bar Laver vi samme regnestykke med ren oxygen, bliver det tydeligt at den bliver giftigt allerede på lave dybder. Trykket på 6 meter er 1,6 bar. Oxygen partialtrykket i ren oxygen er 1 bar. 1 1,6 = 1.6 bar Dette er årsagen til, at man aldrig bør dykke med ren oxygen eller i det hele taget med andre luftarter end almindelig atmosfærisk luft, uden forudgående træning. Se senere om Nitrox. Det skal bemærkes at PO2max er en fleksibel størrelse. Svenske erhvervsdykkere må ikke arbejde med højere PO2max end 1,4 bar. Det oxygen partialtryk vi kan tåle, afhænger også af faktorer som: Fysisk form Arbejde under dykket Personlig disponering Tiden for eksponeringen I disse faktorer finder vi forklaringen på at dykkere har overlevet dyk på atmosfærisk luft til 148 meter! (PO2 på 148 m 15,8 0,2 = 3,2 bar). Aggressiv oxygenterapi i forbindelse med rekompressions behandling i trykkammer giver også ofte meget høje PO2, men det foregår med kontrollerede forhold, og behandlingen kan afbrydes øjeblikkeligt, hvis patienten udviser symptomer på oxygen forgiftning. 28

18 3.Dekompressionssyge Mekanismen bag dekompressionssyge Selvom kroppens væv primært består af vand, er der alligevel nogle væsentlige forskelle imellem dem. Forskelle, der har indflydelse på deres absorbering og afgasning af nitrogen. For det første har vævene forskellig tæthed. F.eks. har knogler en større tæthed end hud. Denne forskellige tæthed har indflydelse på den hastighed som absorbering og afgasning sker med. For det andet er blodgennemstrømningen i vævene forskellig. Denne forskel indebærer at den effektivitet, med hvilken nitrogen bliver transporteret til og fra de forskellige væv, er forskellig. Som du husker fra fysikdelen, er det Henrys lov, der styrer absorberingen og afgasningen af nitrogen. Den absorbering, der sker i blodet ved dets passage af Iungerne sker igen, når det mættede blod kommer ud til vævene, der jo under neddykning vil have et mindre nitrogen partialtryk end nitrogen partialtrykket i blodet. Ifølge Henrys lov vil der derfor ske en afgivelse af nitrogen fra blodet til vævene. En proces, der vil fortsætte, indtil vævene og vævene indbyrdes teoretisk set har samme nitrogen partialtryk som blodet. Bobbeldannelser kan først ske, når der er opstået supermætning i vævene. Det vil sige, når nitrogen partialtrykket i vævene - eller imellem vævene indbyrdes - er større end det omgivende nitrogen partialtryk. Således kan der ikke opstå supermætning, så længe vi er neddykkede men først, når vi påbegynder en opstigning - og dermed udsætter os for et trykfald. Som det er kendt fra mætningsdykning, kan mennesker opholde sig under tryk i meget lange perioder uden at der opstår dekompressionssyge, selvom der kan påvises en hurtigere nedslidning af mætningsdykkeres væv, end hos et gennemsnitsmenneske. Dekompressionssygen opstår altså, når trykket reduceres hurtigt (ved opstigning), hvad der medfører, at vævene pludselig er supermættede i forhold til det omgivende nitrogen partialtryk. Forklaringen på nødvendigheden af en langsom opstigning er således, at blodet skal nå at cirkulere rundt i kroppen og absorbere nitrogen ude i vævene og tilbage til Iungerne, hvor blodet vil afgive nitrogen til Iuften i lungerne videre rundt i kroppen "og hente mere nitrogen" og retur til lungerne for afgasning. Hvis vi stiger for hurtigt op, vil denne proces ikke kunne nå at blive udført, hvad der medfører, at nitrogen ophobningen i vævene frigøres som bobler. Stille bobler Når nitrogenboblerne dannes, er de først små og symptomfri - de såkaldte stille bobler eller asymptomatiske bobler. Efterhånden som de stille bobler vokser, opstår symptomerne, når og hvis boblerne bliver store nok. De stille bobler kan spores ved hjælp af en apparat, der kaldes en Doppler bubbel detektor. 29

19 Forcerende faktorer Fællesnævneren for de faktorer, der kan forcere dekompressionssygen er påvirkning i kredsløb og stofskifte: Overvægt Rygning Alder Dehydrering Skader og sygdom Alkohol Kuldioxid Kulde og koldt vand Hårdt fysisk arbejde under eller efter dykning Symptomer og førstehjælp Dekompressionssyge inddeles i to typer: Type I, hvor boblerne alene sidder i huden, vævene eller leddene og består i smerte. Type I opstår i ca. 75% af tilfældene. Type II, involverer hjernen, centralnervesystemet og pulsårene. Behandling i trykkammer er den eneste effektive behandling af dekompressionssyge. Her udsættes den tilskadekomne for et tryk, der gør at boblerne igen absorberes i vævene, hvorefter trykket ganske langsomt reduceres til normalniveau. Samtidig administreres ren oxygen til patienten. Dette sker ofte under langt højere tryk, end det ville være sikkert at indånde under dykning. (PO2max 1,6 bar). Men det sker under kontrollerede omstændigheder og med en patient, der ligger stille. Førstehjælpen på stedet og under transport består derfor alene i at give ren oxygen, hvad der nedsætter nitrogen partialtrykket i indåndingsluften væsentligt. Det betyder, at blodets kapacitet til at udvaske nitrogen fra vævene bliver større i forhold til kapaciteten ved indånding af almindelig nitrogenholdig atmosfærisk luft. Den tilskadekomne skal placeres liggende på venstre side, når pågældende trækker vejret. Hvis pågældende ikke trækker vejret gives førstehjælp (CPR) med patienten liggende på ryggen. Symptomerne på dekompressionssyge og lungeekspansionsskader er meget lig hinanden. Dog opstår dekompressionssyge symptomerne som regel først imellem 15 minutter og 1 døgn efter dykning, imens luftemboli symptomerne opstår straks efter dykning; dekompressionssyge symptomerne inkluderer smerte i leddene, hvad der ikke er ved luftemboli og førstehjælp lindrer ikke symptomerne ved dekompressionssyge, hvad det kan gøre ved luftemboli Nitrogennarkose

20 Årsag Alle passive (inerte) luftarter herunder også nitrogen, har den egenskab, at de påvirker centralnervesystemet, når de indåndes under et forøget partialtryk. Under det normale tryk ved overfladen, har nitrogen ingen indvirkning. Selvom man ikke helt forstår hvorfor, mener man at nitrogennarkose skyldes forstyrrelser i nerveimpulserne. Det vil sige, at man mener at det forøgede nitrogenpartialtryk forstyrrer transmissionen i nervebanerne. Det samme gør andre passive luftarter i mere eller mindre grad. Graden af forstyrrelser afhænger af hvor meget nitrogen der er mættet i fedtvævene rundt omkring nervetrådene. Jo større mætning jo større forstyrrelser i transmissionen. Ved overfladetryk har nitrogen partialtrykket ingen indvirkning. Ved dybder på omkring 30 meter begynder den forstyrrende indflydelse at være markbar. Dog er der en meget høj grad af individualisme i hvornår og om nitrogennarkose opstår. Således har også rent psykologiske aspekter som lysmængde, det aktuelle miljø, dykkerens opgaver under dykket og nedstigningshastighed indflydelse på nitrogennarkosens opståen. Symptomer og førstehjælp Symptomerne på nitrogennarkose omfatter bl.a. eufori, døsighed, ringe dømmekraft og nedsatte motoriske færdigheder. Heldigvis forsvinder symptomerne straks, når trykket falder ved opstigning til mindre dybder. Der er ikke følgevirkninger af nitrogennarkose. Nitrogennarkose er således ikke i sig selv farlig, men følgevirkningerne kan i værste fald være fatale. Dykning med blandingsgas I de sidste par år er dykningen med blandingsgasser blevet mere og mere udbredt i fritidsdykningen. Idéen er langt fra ny og de forskellige gasser har været kendt og anvendt indenfor erhvervs og militærdykning i næsten 100 år. Der kan være forskellige årsager til at ændre på forholdene i den atmosfæriske luft. Mindre oxygen giver en gasblanding, der muliggør dybere dyk på grund af det lavere oxygen partialtryk og dermed nedsat risiko for oxygen giftighed. Mindre nitrogen giver mulighed for længere dyk på grund af mindre risiko for dekompressionssyge. Samtidig med reducerede problemer med nitrogennarkose. 31 Nitrox Indenfor fritidsdykning, er den såkaldte Nitrox den mest almindeligt forekommende blandingsgas. Nitrox er en sammentrækning af Nitrogen og Oxygen. Så almindelig atmosfærisk luft er egentlig også Nitrox pr. definition. Den mest udbredte misforståelse omkring Nitrox, er at den giver mulighed for dybere dykning. Men det er helt forkert. Snarere tværtimod! Men da Nitrox har

21 et lavere indhold af Nitrogen, kan vi dykke længere før risikoen for dekompressionssygen gør at vi må stige op. Der findes to forskellige standardiserede Nitrox blandinger: EANx32 og EANx36 med henholdsvis 32% og 36% oxygen. EAN står for Enriched Air Nitrox. Man ser også Nitrox omtalt som Safe Air. Det er indlysende at jo mere oxygen vi har i vores blanding, jo mere begrænser vi maksimal dybderne. Husk at vi har sat det acceptable oxygen partialtryk til 1,6 bar. (PO2max). EANx32 har en maksimal grænse på 40 meter (0,32 5 = 1,6) EANx36 har en maksimal grænse på 35 meter (0,36 4,5 = 1,6) Hver af de 2 Nitrox typer har sin egen tabel. Der findes også dykkecomputere, der kan indstilles til andre oxygen partialtryk end 21% (f.eks. Aladin AirX, der findes i en Nitrox version). Man kan også vælge at dykke Nitrox med almindelige lufttabeller, for dermed at øge sikkerheden. Det er forholdsvis besværligt og kostbart at fylde flasker med Nitrox. Udstyret skal mærkes specielt til Nitrox brug og må ikke anvendes til atmosfærisk luft bagefter. Samtidig er det meget vigtigt at kontrollere at den blanding man dykker med, ligger indenfor meget snævre tolerancer mht. oxygen partialtrykket. Hvad er så fidusen ved Nitrox? På vore breddegrader, er det oftere kulden og luftforbruget, og ikke tabelgrænserne der begrænser vores bundtid. Her bliver nitroxdykning formodentlig ikke andet end en mindre parentes i udviklingen af dykketeknikker. Vi har ganske simpelthen ikke behov for at kunne dykke i f.eks. 90 minutter på 20 meter. Teknisk dykning, heliox og trimix Vil man gerne dykke dybere i stedet for længere, må vi se os om efter en tredje gasart, vi kan fortynde luften med. Her er vi over i decideret teknisk dykning, og det ligger udenfor de rammer, der normalt anses for fritidsdykning. Helium, brint og argon er alle eksempler på gasarter med forskellige egenskaber, der finder anvendelse inden for dybere dykning med blandingsgasser. Under alle omstændigheder kræver dykning med andre gasser end almindelig atmosfærisk luft speciel træning, specielle procedurer og tabeller og specielt udstyr Mekaniske effekter af tryk Barotrauma Udover de forskellige komplikationer som de forskellige gasarter kan forårsage, udsætter dykkeren sig også for en risiko for mekaniske trykskader: barotrauma. Barotrauma er simpelthen de trykrelaterede skader, der kan opstå såvel under opstigning (f.eks. lungeekspansionsskader og omvendt blokering) og under nedstigning (f.eks. lungesqueeze).

22 Øret Da øret er luftfyldt og komplekst opbygget er det en af de kropsdele, der påvirkes mest af forandringer i trykket under nedstigning og opstigning. Fig.10: Øret Øret betragtes som bestående af tre områder: Det ydre øre består af øremuslingen og øregangen og påvirkes ikke af forandringer i trykket. Mellemøret er luftfyldt og afgrænses af trommehinden der forsegler det ydre øre fra mellemøret. På grund af det luftfyldte rum, er mellemøret den del af øret, der påvirkes mest af forandringerne i trykket under ned og opstigning. Det eustakiske rør (tuba auditiva eller øretrompeten) er forbindelsen fra svælget til mellemøret, hvorigennem trykudligningen foregår. Det indre øre består af væv og væske og er derfor almindeligvis ikke påvirket af forandringer i trykket. Det indre øre består af sneglen og af balanceorganet. Lyd opfattes ved at vibrationerne i trommehinden forplanter sig via de tre knogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen til det ovale vindue, der sidder i den øvre del af det indre øres snegl. Når vibrationerne når sneglens ovale vindue, forplanter de sig i den væskefyldte snegl, hvorved sneglens nedre del - det runde vindue bevæger sig modsat af det ovale vindue. Ved en meget kraftig trykudligning kan man risikere, at det runde vindue sprænges, hvorved sneglens væskeindhold vil løbe ud i mellemøret. En forholdsvis kompliceret skade, hvorfor trykudligning skal foretages forsigtigt og helst før trykforskellen mærkes. Risikoen er størst ved en for kraftig valsalva manøvre (trykudligning hvor man blæser mod en lukket næse). Balanceorganet i det indre øre vil blive afkølet, hvis trommehinden sprænges, og der kommer koldt vand i mellemøret. Denne afkøling af balanceorganet medfører, at det ikke kan registrere omgivelserne korrekt, og der vil opstå vertigo (forvirring) med hensyn til op og ned. Forvirringen vil aftage, når det indtrængende vand er blevet varmet op. 33 Lungeskader Skader på lungerne kan medføre nogle af de mest alvorlige og Livstruende komplikationer, som en dykker kan blive udsat for. De fleste lungeskader er ekspansionsskader. Det vil sige skader, der opstår under opstigning på grund af volumenforøgelsen ved det faldende tryk. Men lungerne kan også påvirkes af squeeze under neddykning. Squeeze er gener eller skader, der skyldes kompression forårsaget af et stigende tryk. Squeeze-skaderne opstår, når en fridykker foretager en kraftig udånding før neddykning. Det medfører, at Iungerne har en minimal volumen, der yderligere reduceres under nedstigningen på grund af det tiltagende tryk der er således en lille margin til squeeze-skaden i forhold til, når fridykkeren foretager en dyb indånding før neddykning. Lungeekspansionsskader klassificeres udfra, hvor Iuften undslipper lungerne og hvor boblerne sætter sig:

23 Luftemboli (af latin: embolus - blodprop) luftbobler direkte i blodbanen. Pneumothorax (af græsk: pneuma - luft og thorax- brystkasse) sammenklappet Iunge. Emfysem (af græsk: emfysem - oppuste) findes i to former: Mediastinalt (af latin: medius - i midten og græsk: emfysem - oppuste) dvs. luftbobler rundt om de indre organer. Subkutanøst (af latin: sub - under og kutan - vedr. huden) luftbobler under huden ved halsen. Fig.11. Luftemboli Luftemboli indebærer de mest alvorlige bobbeldannelser i kroppen, fordi der her kommer luftbobler direkte i blodbanen og derfor også hyppigt hurtigt i hjernen. Luftemboli resulterer ofte i bevidstløshed, åndedrætsstop og hjertestop. Luftemboli opstår, når alveolernes volumen under opstigning øges og sprænges, fordi dykkeren holder vejret under opstigning, og luften presses ud i blodbanen. På grund af alvorligheden ved luftemboli, bør redderen gå ud fra at der er tale om luftemboli, hvis der er selv den mindste risiko for det. Fig. 12: Pneumothorax Pneumothorax forårsages af at der slipper luft ud imellem Iungen og Iungehinden. Lungen holdes udspilet af en væske mellem lungen og lungehinden. Det virker på samme måde, som når to glasplader holdes sammen på grund af vakuum ved hjælp af en dråbe vand. Når væsken løber væk, forsvinder vakuum. Samtidig trænger der luft ind i stedet, og denne luftlommes volumen vil under opstigning tiltage og dermed yderligere fremme at lungen falder sammen. Pneumothorax er ikke livstruende, da den som regel kun rammer den ene lunge. Den raske lunge kan forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt i mellem tiden. Pneumothorax behandles med ren ilt og operation. 34 Emfysem inddeles i mediastinal emfysem og subkutanøst emfysem. Emfysem forårsages af, at luften fra den overekspanderede lunge undslipper lungerne uden at gå ud i blodbanen. Når luften sætter sig rundt om de indre organer betegnes det som mediastinal emfysem, og når luften sætter sig under huden og oppe omkring halsen er betegnelsen subkutanøs emfysem. Mediastinal emfysem Subkutanøst emfysem Fig.13: Emfysem Forcerende faktorer Der er flere faktorer, der kan forøge risikoen for lungeekspansionsskader: Infektion i luftvejene Forkølelse og lungebetændelse Kroniske lidelser (f.eks. astma) og blokeringer af dele af lungen Rygning Fælles for alle faktorerne er, at de indebærer en risiko for, at en del af lungen

24 afskæres fra den almindelige vejrtrækning. Det vil sige, at der kan opstå luftlommer, der ikke kan trykudlignes. Førstehjælp ved lungeekspansionsskader er: Giv ren oxygen. En tilskadekommen, der trækker vejret, skal lægges ned på sin venstre side. Ved kunstigt åndedræt skal den tilskadekomne lægges fladt på ryggen. Under ingen omstændigheder må den tilskadekomne sidde eller stå op. At placere den tilskadekomne med hovedet lavest er en mulighed for tilskadekomne med en meget høj sandsynlighed for at have pådraget sig en lungeekspansionsskade. Men stillingen med hovedet lavest skal kun holdes indenfor de første 20 minutter efter uheldet. Ligeledes skal den tilskadekomne placeres liggende helt i niveau på sin venstre side, hvis symptomerne forværres eller hvis den tilskadekomne klager over dårlig komfort. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt stillingen med hovedet lavest skal anvendes eller ej, anbefales det ikke at anvende den! Skal der ydes CPR, skal den tilskadekomne placeres liggende på ryggen. En person der mistænkes for at have pådraget sig en lungeekspansionsskade skal under øjeblikkelig lægebehandling. Der indgår hyppigt trykkammerbehandling i behandlingen. I Danmark alarmeres SOK, hvis man mener at stå med en dykker, der har en lungeekspansionsskade. 35 Forskellen på dekompressionssyge og luftemboli Symptomerne på dekompressionssyge og luftemboli kan nemt forveksles, fordi begge medfører bobler. Dog er der nogle markante forskelle: Luftemboli - luftbobler, der undslipper direkte i blodbanen, hvor de transporteres til hjertet og højst sandsynligt til hjernen. Boblerne i blodbanen bliver større under opstigning og kan sætte sig som blodpropper, når passagen bliver for lille til boblernes størrelse. Effekten er den samme som en blodprop. Det vil sige, at blodstrømmen til hjernen afbrydes, hvorved øjeblikkelig bevidstløshed opstår. Blodigt fråde omkring munden er ikke et almindeligt tegn på luftemboli. Modsat luftembolien er der dekompressionssygen, der opstår fordi nitrogenophobningen i vævene frigøres som nitrogenbobler, fordi det omgivende tryk falder for hurtigt. Denne proces opstår ikke øjeblikkeligt, men tager hyppigt mindst 30 minutter, før symptomerne viser sig. Konklusionen er, at symptomerne på luftemboli er tilstede straks efter dykket, imens symptomerne på dekompressionssyge har en tendens til at være mere forsinkede. Luftemboli medfører ofte et hjerteslag, der påvirker enten hele højre eller hele venstre side af kroppen, fordi hjernen er påvirket, og den påvirker den ene eller anden halvdel af kroppen. Modsat luftembolien er dekompressionssygen mere

25 tilbøjelig til at sætte sig tilfældige steder i kroppen og vilkårligt i højre og venstre side. Årsagen er igen, at dekompressionssyge skyldes supermættede væv, der for hurtigt omgives af et faldende tryk. Konklusionen er, at symptomerne på luftemboli sidder i enten højre eller venstre side, imens symptomerne på dekompressionssygen sidder tilfældigt rundt i kroppen. I luftemboli tilfældene vil førstehjælp ofte lindre symptomerne hos den tilskadekomne, når der gives ren oxygen. Modsat luftembolien, vil symptomerne på dekompressionssyge ikke fortage sig, når der gives ren oxygen. Luftemboli Dekompressionssyge Symptomer Viser sig hurtigt Er ofte forsinkede Hyppigste symptom Pludselig bevidstløshed Smerter i led, træthed og udslet Lokalisering Én side af kroppen Tilfældigt rundt i kroppen Førstehjælp Kan lindrer smerten Hjælper normalt ikke Fig.14: Sammenligning af symptomer U D S T Y R Oversigt Målet med undervisningen i udstyr er at du: 1. Kan forklare inskriptionerne på scuba tanke. Bl.a. godkendelse, testdato, arbejdstryk og materiale. 2. Kan forklare fordele og ulemper ved at dykke med tanke af aluminium eller stål. 3. Kan forklare J-ventilens virkemåde og formål. 4. Kan forklare hvilken sikkerhedsanordning, der kan forhindre at en tank eksploderer. 5. Kan forklare hvilken effekt ekstrem varmepåvirkning kan have på metallets struktur i en tank, og hvad der bør gøres hvis tanken udsættes for stor varme. 6. Kan forklare hvorfor og hvordan en tank testes hydrostatisk, og ved hvilket tryk denne test finder sted. 7. Kan give tre gode grunde til at en tank bør inspireres visuelt en gang om året. 8. Kan forklare begrebet åbent demand kredsløb og kan forklare fordelene ved dette. 9. Kender til de vigtige dele og deres funktion både i regulatorsættes første og andettrin. 10. Kan forklare begrebet fail-safe i forbindelse med regulatordesign, og hvad dette medfører i tilfælde af en fejlfunktion på et regulatorsæt.

26 11. Kan forklare begrebet enviromental seal (forsegling mod omgivelserne) og hvad dette er beregnet til. 12. Kan forklare følgende begreber: balanceret, ubalanceret, upstream og downstream. 13. Kan forklare den korrekte procedure ved brug af computer i et makkerpar. 14. Kender den type dybdemåler, der automatisk kompenserer for højden over havoverfladen. 15. Kan mindst tre udstyrsrelaterede årsager til at undgå maksimumgrænserne ved dykning Tanke Inskriptioner Det er vigtigt at kende til de mærker, der skal findes på tanke. Inskriptionerne kan variere noget fra land til land. Men der plejer at findes oplysninger om: Arbejdstryk og prøvetryk Materiale (stål el. aluminium) Luftart Vægt Serienummer Fabrikat Internationale symboler: 3AA betyder stål 3AL betyder aluminium + betyder at flasken kan fyldes 10% over I Danmark anvendes disse inskriptioner: Første godkendelse Efterfølgende godkendelser Kasseret Flaske Fig.15: Tank inskriptioner Materiale Stål Påvirkes af rust Holder længe ved omhyggelig vedligeholdelse Aluminium Påvirkes af oxidering Tungere end ståltanke, da de må konstrueres med tykkere vægge Da aluminiumstanke er større, har de også større opdrift end ståltanke. Derfor kræver de mere bly. Visuel inspektion Visuel inspektion, hvor man med en særlig lygte kigger ned i tanken for at

27 sikre sig, at den ikke er beskadiget, er ikke et lovkrav. Den generelle anbefaling er dog at den foretages en gang om året. Ved inspektionen sikre man at der ikke er rust eller korrosion, man skifter alle O-ringe og sikrer at der ikke finder elektrolyse sted mellem tanken og ventilens forskellige metaller. Endelig giver man tanken et grundigt eftersyn udvendigt. 38 Hydrostatisk test af scuba flasker Hydrostatisk test er et lovmæssigt krav. Prøvetrykket og hyppigheden varierer fra land til land. Danmark skal testen foretages hvert 5 år. Tanken anbringes i et vandfyldt kammer og fyldes med vand, der trykkes op til 300 BAR. Man måler den smule vand der fortrænges af tankens udvidelse. Denne mængde skal ligge inden for nogle snævre tolerancer, der fastsættes af myndighederne. I visse situationer bør tanken testes, selv om den endnu ikke har gået perioden ud. Nemlig, hvis: Tanken har været sandblæst eller malet ved høj temperatur Tanken udsat for et stort fald eller slag Tanken har været overfyldt Tanken har været udsat for temperatur over 80 C Tanken har været ubrugt i over to år 2.Ventiler Typer K-ventil Den enkleste ventiltype er den almindelige af/på ventil, K-ventilen. I J-ventilen eller reserveventilen, er der en fjedermekanisme, der yder modstand i luftstrømmen, når flasketrykket falder til under et vist tryk, typisk 50 bar. Meningen er så, at man udløser reservemekanismen med en trækstang, for at få adgang til de sidste 50 bar. Manometeret har gjort J-ventilen unødvendig. Ved brug af J-ventiler, trækkes reserven før brug. Den er da uvirksom. Ved fyldning af tanke, skal reserven være trukket, ellers bliver den ikke fyldt korrekt. Koblinger 1. trin med bøjlekobling DIN-koblingen Almindelig i visse europæiske lande. Sikrere, mere effektiv kobling, da de to dele skrues sammen. Obligatorisk ved højere tryk f.eks. ved 300 bars tanke. Bøjle-koblingen (yoke-kobling) Udbredt i USA.