Dansk Sportsdykker Forbund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sportsdykker Forbund"

Transkript

1 Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund

2 Indholdsfortegnelse: 1 FORORD INDLEDNING DEFINITION AF GRUNDBEGREBER FORUDSÆTNINGER TABELLENS OPBYGNING GENTAGNE DYK UDEN TRINDEKOMPRESSION REGLER FOR VALG AF TABELDYBDE OG TID LOGBOGSBLADET GENTAGNE DYK MED TRINDEKOMPRESSION OPSTIGNING MED FLERE DEKOMPRESSIONSSTOP FLYVNING EFTER DYKNING Forord Teknisk Udvalg modtager jævnligt henvendelser fra medlemmer som efterspørger en beskrivelse af DSF s Bühlmann ZHL-16 baserede tabel, samt de ny logbogsblade og tilhørende terminologi. Vi håber at nærværende vejledning kan tilfredsstille efterspørgslen. Vejledningen giver en komplet beskrivelse af tabellen, og er ikke rettet mod et bestemt kursus eller niveau, men er til enhver dykker, der tidligere har benyttet andre tabeller, f.eks. standardtabellen, og ønsker en grundig indføring i brugen af denne tabel. Jan Borris Teknisk Udvalg November

3 2 Indledning Når en apparatdykker dykker ned under vandoverfladen stiger det omgivende tryk med 1 bar for hver 10 meter der dykkes ned. Regulatoren sørger for at dykkeren til enhver tid bliver forsynet med luft med samme tryk som det omgivende vands tryk. Trykket i lungeluften stiger således tilsvarende med 1 bar for hver 10 meter der dykkes ned. Ifølge Henry s lov vil der - i takt med at trykket i den luft vi indånder stiger - vandre molekyler fra luften i lungerne over i blodbanen og herfra videre ud i kroppens forskellige væv. Når dykkeren påbegynder opstigningen mod overfladen falder det omgivende tryk igen og hermed trykket af luften i lungerne, og ifølge Henry s lov vil der nu vandre molekyler mod det lavere tryk, dvs. fra væv og blod og ud i lungeluften. Hvis trykfaldet sker tilpas langsomt, forløber denne proces uden skadevirkninger på organismen, men hvis trykfaldet sker for hurtigt, kan der dannes bobler i væv og blod, hvilket kan medføre forskellige skader på organismen, afhængigt af hvor boblerne dannes og hvor store de er. Disse skader kaldes under ét for trykfaldssyge eller dykkersyge. Når der dykkes med luft indeholder åndingsgassen 21% oxygen og 79% nitrogen, da oxygen forbruges i organismen, giver den ikke anledning til problemer i forbindelse med trykfald. Nitrogenet derimod, forbruges ikke, men er der bare. Det er således det pga. trykket ophobede nitrogen, der i forbindelse med trykfald, kan medføre trykfaldssyge. Dykketabellen er et værktøj til at planlægge dyk således at risikoen for at få trykfaldssyge bliver meget lav. Dykketabellen beskriver flg. Hvor meget nitrogen der ophobes i kroppens væv afhængigt af bundtid og dykkedybde. Hvordan dykkeren skal foretage sin opstigning, således at nitrogenet frigives uden at give anledning til trykfaldssyge. Hvor meget nitrogen der er tilbage i kroppens væv efter et dyk, og hvordan der tages hensyn hertil ved evt. efterfølgende dyk I tabellen udtrykkes den mængde nitrogen der ophobes i vævene under et dyk ved en såkaldt mætningsgruppe, som er repræsenteret ved bogstaverne A-L, hvor A er den laveste og L er den højeste mætning. Hvordan opstigningen (dekompressionen) skal foretages afhænger ligeledes af dykkedybde og bundtid. Hvis dykket f.eks. kun har været til 3 meter kan dykkeren svømme direkte til overfladen med en hastighed på højst 10 meter/minut. Efter et dybt dyk kan det være nødvendigt med en langsommere dekompression. I praksis gøres dette ved at holde pauser i opstigningen på bestemte dybder, såkaldte dekompressionsstop. Når dykkeren er i overfladen vil der stadig være et nitrogenoverskud i vævene (udtrykt ved en mætningsgruppe). Dette nitrogenoverskud vil med tiden udskilles (dykkeren siges at være ude af mætning). Hvor lang tid dette tager, afhænger af mætningsgruppen. Hvis der foretages et nyt dyk inden dykkeren er ude af mætning, skal der tages hensyn til det tilbageværende nitrogenoverskud. Af tabellen kan aflæses dels hvilken mætningsgruppen dykkeren er i umiddelbart efter et dyk, og dels hvordan dykkerens mætning mindskes med tiden når dykkeren er tilbage ved overfladen. Hvis der udføres et nyt dyk inden dykkeren er ude af mætning, omregnes mætningsgruppen ved det næste dyks begyndelse til en såkaldt forbelastning, som er et tillæg i bundtiden. Dvs. rent tabelteknisk tages der hensyn til nitrogenoverskud fra tidligere dyk, ved at regne med en længere bundtid

4 3 Definition af grundbegreber Bundtid Tiden fra dykkeren forlader overfladen, altså påbegynder sin neddykning, til opstigningen påbegyndes. Opstigningstid Dykketid Opstigningstiden er tiden fra dykkeren påbegynder sin opstigning, til overfladen brydes (inklusive evt. dekompressionsstop eller sikkerhedsstop). Dykketiden er den tid dykkeren opholder sig under vandoverfladen, dvs. fra neddykning til overfladen igen brydes: Dykkedybde dykketid = bundtid + opstigningstid Dykkedybden er den største dybde dykkeren har været på under dykket, også selv om det kun er ganske kortvarigt. Mætningsgruppe En mætningsgruppe repræsenterer det nitrogenoverskud der er ophobet i dykkerens væv. Mætningsgrupperne benævnes med et bogstav i intervallet A L, hvor A er mætningsgruppen med det mindste nitrogenoverskud, og L er mætningsgruppen med det største. Overfladeinterval Tiden fra afslutningen af et dyk (overfladen brydes), til påbegyndelsen af det næste (neddykning). Multidyk/gentaget dyk Et dyk der påbegyndes inden dykkeren er ude af mætning fra det foregående dyk, og mere end 10 minutter efter afslutningen af forrige dyk. Hvis der er mindre end 10 minutters overfladeinterval, regnes det for ét sammenhængende dyk. Forbelastning Forbelastningen udtrykker (som mætningsgruppen) nitrogenoverskuddet i dykkerens væv. Når der ved planlægning af et dyk skal tages hensyn til nitrogenoverskuddet fra tidligere dyk, omregnes mætningsgruppen til et tillæg til bundtiden en forbelastning svarende til at dykkeren allerede havde opholdt sig en vis tid på den aktuelle dykkedybde. Nitrogentid Nitrogentiden for et dyk er en tabelteknisk tid, der fremkommer som summen af bundtiden og forbelastningen. Nitrogentiden benyttes ved beregning af nitrogenbelastningen i forbindelse med gentagne dyk. Dekompressionsstop nitrogentid = bundtid + forbelastning Betegnelse for pauser under opstigningen (dekompressionen). Efter lange eller dybe dyk kan det være nødvendigt at holde pauser i opstigningen på bestemte dybder, for at kroppen kan få tid til at udskille den ophobede nitrogen

5 Trindekompression Betegnelse for et opstigningsforløb hvori der indgår dekompressionsstop Sikkerhedsstop Et 3 minutters stop under opstigningen på 4.5 meters dybde, som udføres efter dyk dybere end 9 meter. Sikkerhedsstoppet er en effektiv måde at sikre på, at den sidste del af opstigningen sker tilpas langsomt, hvorved risikoen for trykfaldssyge reduceres. 4 Forudsætninger Selv om man planlægger og udfører sin dykning efter tabellen, er dette ikke en garanti for at undgå trykfaldssyge. Kroppens evne til at udskille nitrogen afhænger af en række fysiske og fysiologiske forhold. Dårlig fysisk form, fedme, alder, væskemangel, træthed og afkøling er alle faktorer der nedsætter evnen til at udskille nitrogen og øger dermed risikoen for trykfaldssyge. Tabellen er baseret på statistik og kan ikke tage forbehold for dykkerens fysiske tilstand, vandtemperatur mm. Det er den enkelte dykkers ansvar at være opmærksom på ovennævnte faktorer, og evt. vælge at planlægge sine dyk med en større sikkerhedsmargin. Flg. forudsætninger skal overholdes: Højst 3 dyk pr. dag Opstigningshastigheden er 10 højst meter/minut Anvendelsesområdet er meter over havets overflade. Dvs. der kan ikke, som med standardtabellen, planlægges dykning højere end 300 meter over havets overflade Der skal foretages et 3 minutters sikkerhedsstop på 3-6 meters dybde ved dyk dybere end 9 meter Mætningsgrupperne kan ikke overføres til/fra andre tabeller. Flg. anbefalinger bør overholdes: Undgå hårdt arbejde umiddelbart efter dykning Ved gentagne dyk over en uge, anbefales en dag uden dykning midt på ugen - 5 -

6 5 Tabellens opbygning Tabellen består af to blade. Det første blad benyttes til planlægning af dyk uden trindekompression, samt til beregning af mætningsgrupper og forbelastning. Det andet blad benyttes udelukkende ved planlægning af dyk der kræver trindekompression. Første tabelblad er vist på Figur 1. Øverste venstre del af tabellen viser for hver tabeldybde en kolonne af bundtider, f.eks. for dykkedybden 30 meter (punkt 1.1 på figuren), bundtiderne: 9, 11, 16 og 17 minutter. Den maksimale bundtid på et dyk til 30 meter, uden trindekompression, er således 17 minutter. Ved en længere bundtid bliver dykket et dekompressionsdyk og dekompressionsbladet benyttes (se Figur 2) Øverste højre del af tabellen (punkt 1.2) angiver dels den resulterende mætningsgruppe efter dyk, samt hvordan mætningen aftager med overfladeintervallet. Den nederste del af tabellen (punkt 1.3) benyttes når der foretages gentagne dyk, dvs. dyk hvor dykkeren ved dykkets begyndelse ikke er ude af mætning, og derfor skal tage hensyn til den nitrogenmængde, der er tilbage i kroppen fra tidligere dyk Figur 1 Tabellens andet blad (se Figur 2 på næste side) benyttes ved planlægning af dyk der kræver trindekompression

7 Dekompressionsbladet er bygget anderledes op. Her findes dybderne i kolonnerne til venstre. For hver dybde er der en gruppe med bundtider. For dyk til 30 meter f.eks. er bundtiderne: 25, 30, 40 og 50 minutter (punkt 2.1). Herefter følger 4 kolonner, 1 for hvert af de 4 dekompressionstrin, hhv. 12, 9, 6 og 4.5 meter. Således vil en bundtid på f.eks. 40 minutter på dybden 30 meter give tre dekompressionsstop: 1 minut på 9 meter, 3 minutter på 6 meter og 22 minutter på 4.5 meter. Dykkeren vil herefter være i mætningsgruppe G. 2.1 Figur 2-7 -

8 6 Gentagne dyk uden trindekompression Det følgende eksempel viser hvordan tabellen benyttes til planlægning af gentagne dyk uden trindekompression. Dyk 1: Dykkedybde 17 meter, bundtid 32 minutter. Herefter et overfladeinterval på 1:35 (1 time og 35 min.) Dyk 2: Dykkedybde 15 meter, bundtid 35 minutter. Da 17 meter ikke er en tabellagt værdi benyttes den nærmeste større tabellagte værdi i dette tilfælde 18 meter. Bundtiden på 32 minutter er heller ikke en tabellagt værdi, igen benyttes den nærmeste større tabellagte værdi, i dette tilfælde 33 minutter. Tiden 33 minutter findes 4 rækker nede i 18 meter kolonnen (se punkt 3.1 på Figur 3 nedenfor). Mætningsgruppen ved dykkets afslutning findes som bogstavet til højre i tabellen i samme række, i dette tilfælde bliver mætningsgruppen D (punkt 3.2). D et udtrykker det nitrogenoverskud der er ophobet i dykkerens væv under dykket. Dykkeren opholder sig herefter ved overfladen (altså ved et tryk på 1 bar) i 1 time og 35 minutter (01:35). I denne periode udskilles en del af det ophobede nitrogenoverskud, dvs. dykkeren kommer i en lavere mætningsgruppe. Den nye mætningsgruppe findes ved at fortsætte mod højre i tabellen i samme række. Her findes kolonnen med det interval indenfor hvilket det aktuelle overfladeinterval ligger, i dette tilfælde (01:35) er det intervallet 00:30 02:59 (punkt 3.3). I bunden af kolonnen findes den ny mætningsgruppe, i dette tilfælde A (punkt 3.4). Dvs. at i perioden på 1 time og 35 minutter, hvor dykkeren har opholdt sig ved overfladen, er nitrogenoverskuddet reduceret fra mætningsgruppe D til A Figur 3 Dykkeren er således i mætningsgruppe A ved påbegyndelsen af dyk 2, dvs. der er stadig et nitrogenoverskud i dykkerens væv, og dette skal der tages hensyn til ved planlægningen af dykket

9 Tabelteknisk gøres dette ved at omregne mætningsgruppen til en tillægstid kaldet forbelastningen, og beregne den såkaldte nitrogentid: nitrogentid = bundtid + forbelastning og herefter benytte nitrogentiden (i stedet for bundtiden) ved opslag i tabellen. I dette eksempel dykkes til 15 meter. Forbelastningen før dyk 2 findes ved at benytte den nederste del af tabellen se punkt 4.1 på Figur 4 nedenfor. I højre side findes dybden (15 meter), og denne række følges til venstre, indtil den krydser kolonnen med den aktuelle mætningsgruppe, her A, hvor man finder at forbelastningen er 16 minutter (punkt 4.1). En forbelastning på 16 minutter, betyder at dykkeren ved dykkets start har et nitrogenoverskud i vævene svarende til at han/hun allerede havde dykket 16 minutter på 15 meter I det aktuelle eksempel fås således: nitrogentid = = 51 minutter Figur 4 Ved at benytte en tid på 51 minutter ved opslag i tabellen, får vi således medregnet det nitrogenoverskud dykkeren havde med fra dyk 1 (mætningsgruppe A). Sagt på en anden måde, så har dykkeren ved dykkets afslutning samme mængde nitrogen i vævet som hvis han/hun havde dykket til 15 meter i 51 minutter, uden forbelastning. 51 minutter er ikke en tabelværdi, igen rundes op til nærmeste højere tabelværdi, her 59 minutter (punkt 4.2). Dykket kan således gennemføres uden trindekompression. Efter dyk 2 er dykkeren i mætningsgruppe E (punkt 4.3). Vha. forbelastningen kan man desuden beregne den maksimale bundtid dykkeren kan have på 15 meter, uden at der skal gennemføres trindekompression: Af tabellen kan aflæses at den maksimale nitrogentid på 15 meter er 75 minutter. Med en forbelastning på 16 minutter bliver den maksimale bundtid uden at der kræves trindekompression således: = 59 minutter

10 Det er vigtigt at forstå at nitrogentiden er en tabelteknisk tid, der alene benyttes ved beregning af nitrogenophobningen (mætningsgrupper) og som følge heraf hvordan dekompressionen (opstigningen) skal foregå. Vi har nu vha. dykketabellen sikret os at dykkene ikke kræver trindekompression, men dette er ikke tilstrækkeligt. Det er også nødvendigt at lave en tidsplan for den praktiske gennemførelse af dykkene, herunder hvordan opstigningen skal foregå, samt beregning af dykketiden som skal opgives til dykkerlederen. Da dykkene er dybere end 9 meter foretages der et 3 minutters sikkerhedsstop på 4.5 meter. Opstigningshastigheden må højst være 10 meter/minut, derfor regnes der med 1 minut pr. påbegyndt 10 meter, således: Opstigning, dyk 1: Opstigning fra 17 meter til 4.5 meter ( = 12.5 meter) Ophold på sikkerhedsstoppet Opstigning fra 4.5 meter til overfladen Opstigningstid: Dykketid = bundtid + opstigningstid = = 38 minutter 2 minutter 3 minutter 1 minut 6 minutter Opstigning, dyk 2: Opstigning fra 15 meter til 4.5 meter ( = 10.5 meter) Ophold på sikkerhedsstoppet Opstigning fra 4.5 meter til overfladen Opstigningstid Dykketid = bundtid + opstigningstid = = 41 minutter 2 minutter 3 minutter 1 minut 6 minutter

11 Figur 5 og Figur 6 viser tidsplaner for de to dyk. I første kolonne vises minuttallet på dykket (som aflæses på dykkerur eller computer), i anden kolonne den tilsvarende dybde, og i kolonnen til højre hvilken handling dykkeren skal foretage på det aktuelle minuttal. Minuttal Dybde (meter) Handling 0 0 Neddykning Opstigning mod sikkerhedsstoppet (4.5 meter) påbegyndes med højst 10 meter/minut Ankomst til sikkerhedsstoppet Opstigning mod overfladen påbegyndes, med højst 10 meter/minut 38 0 I overfladen Figur 5: Tidsplan for dyk 1 Minuttal Dybde (meter) Handling 0 0 Neddykning Opstigning mod 4.5 m sikkerhedsstop påbegyndes med højst 10 meter/minut Ankomst til sikkerhedsstoppet Opstigning mod overfladen påbegyndes, med højst 10 meter/minut 41 0 I overfladen Figur 6: Tidsplan for dyk 2 Opsummering af data for de to dyk er vist i skemaerne nedenfor. I venstre del af skemaet er vist dybde og tider, til højre data knyttet til beregning af nitrogenophobningen (nitrogenregnskab) Dybde og tider Nitrogenregnskab Dybde 17 min Mætningsgruppe før - Bundtid 32 min Forbelastning 0 Opstigningstid 6 (2+3+1) min Nitrogentid (bundtid+forbelastning) 32 (32 + 0) Dykketid 38 min Mætningsgruppe efter D Figur 7: Data for dyk 1 Dybde og tider Nitrogenregnskab Dybde 15 m Mætningsgruppe før A Bundtid 35 min Forbelastning 16 min Opstigningstid 6 (2+3+1) min Nitrogentid (bundtid+forbelastning) 51 (35+16) Dykketid 41 min Mætningsgruppe efter E Figur 8: Data for dyk

12 7 Regler for valg af tabeldybde og tid I praksis vil man ofte komme ud for at den aktuelle dykkedybde eller bundtid/nitrogentid ikke er en tabellagt værdi. I disse tilfælde må man da vælge den nærmeste sikre tabellagte værdi. Dykkedybde: Bundtid: Hvis den aktuelle dykkedybde ikke er en tabellagt værdi, benyttes den nærmeste større tabeldybde. Når man planlægger efter en dybde, der er lidt større end den reelle dybde, bliver planen mere sikker fordi man reelt vil ophobe mindre nitrogen, end der planlægges efter. Hvis den aktuelle bundtid ikke er en tabellagt værdi, benyttes den nærmeste større tabeltid. På denne måde bliver planen mere sikker, fordi man planlægger efter en lidt længere bundtid, end man reelt bruger, og derfor vil ophobe mindre nitrogen, end der planlægges efter. Forbelastning: Eksempel: Hvis den aktuelle dykkedybde ikke findes i tabellen, benyttes den nærmeste lavere dybde til aflæsning af forbelastningen, da det er den der giver den største forbelastning, og dermed den mest sikre plan. Dyk 1: Dybde 25 meter, bundtid 20 minutter. Overfladeinterval herefter: 2:00 (2 timer). Dyk 2: Dybde 17 meter. Hvad er den maksimale bundtid uden trindekompression? Dyk 1: Til dyk 1 benyttes tabeldybde 27 meter og bundtid 20 minutter. Herefter er dykkeren i mætningsgruppe E Overfladeinterval 2:00, dvs. E->A Dyk 2: Til aflæsning af den maksimale nitrogentid (bundtid + forbelastning) benyttes tabeldybden 18 meter. Den maksimale nitrogentid er således 51 minutter. Til aflæsning af forbelastningen benyttes nærmeste lavere tabeldybde, altså 15 meter, hvilket giver en forbelastning på 16 minutter. Den maksimale bundtid uden trindekompression bliver således: = 35 minutter Herefter er dykkeren i mætningsgruppe F

13 8 Logbogsbladet I logbogen logges de udførte dyk. For hvert dyk udfyldes et logbogsblad (se Figur 9) hvor der er mulighed for at notere en lang række oplysninger om dykket, både planlægningsoplysningerne (bundtid, opstigning og nitrogenregnskab) samt en række andre praktiske oplysninger. De to hovedformål med logbogen er at dokumentere dykkerens erfaring og at registrere forskellige oplysninger der kan være gode at have til en senere lejlighed. Forsiden på logbogsbladet er inddelt i 4 overordnede dele: Figur 9: Logbogsbladet 9.1 Dyk nr. og sted Her noteres dykkets nummer (fortløbende) og der er mulighed for at notere diverse oplysninger om dykkestedets geografiske placering 9.2 Flaskestørrelse og tryk Her afkrydses flaskestørrelsen (eller noteres yderst til højre) og start- og sluttryk noteres. 9.3 Dykkeplan og nitrogenregnskab Her noteres i detaljer hvordan dykket blev gennemført (neddykningstidspunkt, bundtid, opstigningstid mm.) samt nitrogenregnskabet for dykket. Nederst afkrydses om der er gennemført sikkerhedsstop eller trindekompression 9.4 Attestation Underskrift fra makker, dykkerleder eller instruktør

14 Logbogsblad for dyk 1: I skemaet nedenfor er data for dyk 1 i afsnit 6 gentaget. Figur 10 viser det tilsvarende logbogsblad. Neddykning kl. 09:35. Dybde og tider Nitrogenregnskab Dybde 17 min Mætningsgruppe før - Bundtid 32 min Forbelastning 0 Opstigningstid 6 (2+3+1) min Nitrogentid (bundtid+forbelastning) 32 (32 + 0) Dykketid 38 min Mætningsgruppe efter D Figur 10: Logbogsblad for dyk

15 10.1: I overfladen Tidspunktet for afslutningen af forrige dyk. Benyttes kun hvis der er tale om gentagne dyk 10.2: Neddykning Tidspunktet for dykkets begyndelse. Her kl. 09: : Overfladeinterval Den tid dykkeren har opholdt sig i overfladen mellem to gentagne dyk. Benyttes kun hvis der er tale om gentagne dyk 10.4: Mætningsgruppe Mætningsgruppen før dykket. Benyttes kun hvis der er tale om gentagne dyk 10.5: Dykkedybde Den aktuelle dykkedybde, dvs. den største dybde dykkeren opholder sig på under dykket. I dette tilfælde 17 meter 10.6: Forbelastning Dykkerens forbelastning. I dette tilfælde 0 da dykkeren er ude af mætning ved dykkets start. 10.7: Bundtid I dette tilfælde 32 minutter 10.8: Nitrogentid Forbelastning + bundtid = = 32 minutter 10.9: Sikkerhedsstop på 4.5 meter 3 minutter 10.10: Opstigning til 1. stop (4.5 meter) Tiden for opstigning fra bunden til det første stop (sikkerhedsstop eller trindekompression). I dette tilfælde opstigning fra 17 meter til 4.5 meter, altså 2 minutter : Opstigningstid Tiden der går fra opstigningen påbegyndes og til dykkeren er i overfladen. I dette tilfælde 6 minutter ( ) : Dykketid Tiden fra neddykning, til dykkeren igen er i overfladen. I dette tilfælde 38 minutter 10.13: I overfladen (efter dette dyk) Tidspunktet hvor dykkeren er tilbage i overfladen og dykket er afsluttet. I dette tilfælde kl. 10: : Mætningsgruppe Dykkerens mætningsgruppe efter dykket. I dette tilfælde D

16 Logbogsblad for dyk 2: I skemaet nedenfor er data for dyk 2 i afsnit 6 gentaget. Figur 11 viser det tilsvarende logbogsblad. Dybde og tider Nitrogenregnskab Dybde 15 m Mætningsgruppe før A Bundtid 35 min Forbelastning 16 min Opstigningstid 6 (2+3+1) min Nitrogentid (bundtid+forbelastning) 51 (35+16) Dykketid 41 min Mætningsgruppe efter E Figur 11: Logbogsblad for dyk 2 Da dette dyk er et gentaget dyk overføres I overfladen (altså tidspunktet for afslutningen af det forrige dyk) til dette logbogsblad. Overfladeintervallet findes derefter som forskellen mellem tidspunkterne I overfladen (afslutningen af forrige dyk) og neddykning altså her 1 time og 35 minutter

17 9 Gentagne dyk med trindekompression I dette afsnit gennemgås hvorledes dykketabellen benyttes til planlægning af flg. gentagne dyk, hvor det første er et dyk der kræver trindekompression. Dyk 1: Dykkedybde 28 meter, bundtid 25 minutter. Herefter et overfladeinterval på 1:25 Dyk 2: Dykkedybde 21 meter, bundtid 20 minutter 28 meter er ikke en tabelværdi, så her benyttes nærmeste højere tabelværdi: 30 meter. Den længste bundtid til 30 meter, uden trindekompression, er 17 minutter (punkt 13.1). Da den ønskede bundtid er 25 minutter, benyttes i stedet tabelbladet til dyk der kræver trindekompression (se Figur 13) Figur

18 I det konkrete eksempel benyttes 30 meter gruppen i tabellen (se Figur 13, punkt 14.1) og bundtiden 25 minutter (punkt 13.1). Til højre herfor findes tiden for dekompression på de respektive dekompressionstrin, i det konkrete tilfælde er der således 9 minutters dekompression på 4.5 meter, dvs. dykkeren stopper op på 4.5 meter og venter i 9 minutter. I kolonnen yderst til højre på bladet findes mætningsgruppen efter dykket, i dette tilfælde E (punkt 14.2). Havde dykkeren i stedet dykket i 26 minutter til 30 meter skulle den næste række (30 minutter) benyttes, hvilket ville give anledning til to dekompressionsstop: 1 minut på 6 meter og 12 minutter på 4.5 meter Figur 13 Herefter har dykkeren et overfladeinterval på 1:20 (1 time og 20 minutter)

19 Af første tabelblad (se Figur 14) ses at dykkeren går fra mætningsgruppe E til A. Forbelastningen ved næste dyk til 21 meter findes ved at gå lodret nedad i tabellen under A et til 21 meter rækken, hvor forbelastningen aflæses til 12 minutter. Således fås nitrogentiden = 32 minutter. Af 21 meter kolonnen ses at der kan dykkes op til 35 minutter uden dekompression, dvs. dykket kræver ikke trindekompression. Herefter er dykkeren i mætningsgruppe E. Figur

20 Logbogsblad for dyk 1: Figur 15 opsummerer data for dyk 1. Figur 16 viser det tilsvarende logbogsblad. Dybde og tider Nitrogenregnskab Dybde 28 m Mætningsgruppe før - Bundtid 25 min Forbelastning 0 Opstigningstid 13 (3+9+1) min Nitrogentid (bundtid+forbelastning) 25 (25 + 0) Dykketid 38 min Mætningsgruppe efter dyk E Figur 15: Data for dyk 1 Figur 16: Logbogsblad for dyk

21 Logbogsblad for dyk 2: Figur 17 opsummerer data for dyk 2. Figur 18 viser det tilsvarende logbogsblad. Dybde og tider Nitrogenregnskab Dybde 21 m Mætningsgruppe før A Bundtid 20 min Forbelastning 12 Opstigningstid 6 (2+3+1) min Nitrogentid (bundtid+forbelastning) 32 (20+12) Dykketid 26 min Mætningsgruppe efter dyk E Figur 17: Data for dyk 2 Figur 18: Logbogsblad for dyk

22 10 Opstigning med flere dekompressionsstop Flg. eksempel viser planlægning af et dyk til 35 meters dybde i 28 minutter. Her benyttes tabeldybden 36 meter. 28 minutter er ikke en tabellagt værdi, så her benyttes tabeltiden 30 minutter. Dette giver 3 dekompressionsstop: 3 minutter på 9 meter, 3 minutter på 6 meter og 18 minutter på 4.5 meter. Herefter er dykkeren i mætningsgruppe G. Opstigningen foregår således: Minuttal 28: Bundtiden er gået, og opstigningen mod det første dekompressionsstop på 9 meter påbegyndes. Afstanden fra 35 meter til 9 meter er 35 9 = 26 meter. Der regnes altid med 1 minut pr. påbegyndt 10 meter, det tager altså 3 minutter at komme op til 9 meter stoppet. Minuttal 31: Ankomst til 9 meter stoppet (første stop). Dykkeren skal opholde sig den fulde tid tabellen angiver på det første stop, i dette tilfælde 3 minutter. Minuttal 34: Tiden på første stop er gået og dykkeren påbegynder opstigningen fra 9 meter til det næste stop på 6 meter. Bemærk at den tid der går med opstigning fra forrige dekompressionsstop, er indregnet i den tid tabellen angiver. Det betyder at der skal gå 3 minutter fra dykkeren forlader 9 meter stoppet, til han/hun forlader 6 meter stoppet. Minuttal 37: Tiden på 6 meter stoppet er gået, og dykkeren påbegynder opstigningen mod næste stop på 4.5 meters dybde. Minuttal 55: Tiden på 4.5 meter stoppet er gået, og dykkeren påbegynder opstigningen mod overfladen. Det tager 1 minut. Minuttal 56: Dykkeren er i overfladen Figuren nedenfor viser tidsskemaet for dykket: Minuttal Dybde (meter) Handling 0 0 Neddykning Opstigning mod første stop på 9 meter 31 9 Ankomst til 9 meter stoppet 34 9 Opstigning mod 6 meter stoppet påbegyndes 37 6 Opstigning mod 4.5 meter stoppet påbegyndes Opstigning mod overfladen påbegyndes 56 0 I overfladen

23 11 Flyvning efter dykning Ved dykning opbygges et nitrogenoverskud i kroppens væv. Dette gælder uanset om der er tale om et dekompressionsdyk, eller blot et dyk på lav dybde. Dette nitrogenoverskud udtrykkes i dykketabellen vha. mætningsgrupper. Tabellen opererer med mætningsgrupperne A L. I højre side af det første tabelblad findes mætningsgruppen efter et dyk, og det kan aflæses hvor hurtigt det tilsvarende nitrogenoverskud formindskes med tiden, når dykkeren opholder sig ved overfladen. Den hvide kolonne yderst til højre angiver, for hver mætningsgruppe, hvor lang tid der går før alt nitrogenet er udskilt (dykkeren er ude af mætning). F.eks. kan det aflæses at en dykker i mætningsgruppe A er ude af mætning efter 2 timer, mens en dykker i mætningsgruppe L først er ude af mætning efter 48 timer. Dykketabellen forudsætter at dykkeren efter endt dykning opholder sig ved et tryk på ca. 1 bar. Denne forudsætning overholdes ikke hvis dykkeren sætter sig op i en flyvemaskine, eller tager en tur op på et bjerg. I begge tilfælde udsætter dykkeren sig for et tryk, der er lavere end 1 bar, og dermed for en forøget risiko for trykfaldssyge. Som dykker skal man derfor sørge for at have en passende overfladetid, inden man sætter sig op i en flyvemaskine. Følgende regler anvendes: Fra afslutningen af det sidste dyk inden flyvningen, ses på hvordan der har været dykket de foregående 48 timer, og på basis heraf beregnes ventetiden før flyvning således: Har man kun gennemført dyk, der ikke krævede trindekompression, ventes mindst 12 og helst 24 timer før flyvning Har man gennemført dyk, der krævede trindekompression, ventes mindst 24 og helst 48 timer før flyvning

Sikkerhedsregler for Dansk Sportsdykker Forbund

Sikkerhedsregler for Dansk Sportsdykker Forbund Sikkerhedsregler for Dansk Sportsdykker Forbund A. Dykkeren 1.1. Planlæg dine dyk efter din uddannelse og erfaring A.1. Dyk kun hvis du er fysisk og psykisk klar A.2. Vedligehold og udbyg dine dykkerfærdigheder

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Pjecens formål Formålet med denne pjece er at give gode råd om sikkerhed i forbindelse med fritidsdykning. Generelt

Læs mere

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening

Læs mere

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig, at eleven har før der udstedes et 2-stjernet CMAS dykkercertifikat.

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig, at eleven har før der udstedes et 2-stjernet CMAS dykkercertifikat. CMAS** SPORTSDYKKER BINDENDE KRAV Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig, at eleven har før der udstedes et 2-stjernet CMAS dykkercertifikat. Dykkeren skal kunne anvende

Læs mere

Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000

Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000 Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000 Dykkerulykkesstatistikken kortlægger de ulykker, hvor rekreative dykkere (fritidsdykkere) er blevet behandlet i trykkammer og de tæt-på hændelser,

Læs mere

Vejledning til sikker dykning - Juniordykning

Vejledning til sikker dykning - Juniordykning Herlev Dykkerklub Jernlungerne Vejledning til sikker dykning - Juniordykning En anbefaling til sikker dykning Dykker-Teknisk Udvalg 14/04/2014 1 Forord For at forbedre sikkerheden omkring dykningen, har

Læs mere

APPARATDYKNING SIKKERHEDSREGLER FOR DSF

APPARATDYKNING SIKKERHEDSREGLER FOR DSF APPARATDYKNING A. Dykkeren A1. Planlæg dine dyk efter din uddannelse og erfaring A2. Dyk kun hvis du er fysisk og psykisk klar A3. Vedligehold og udbyg dine dykkerfærdigheder A4. Før logbog B. Udstyr B1.

Læs mere

S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve

S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve Funktionel Styrkeprøve (SDK 500) Formål Styrkeprøven har til formål at sikre, at aspiranten har den fornødne styrke og det generelle helbred for at påbegynde

Læs mere

Forslag til ændring af Skawdyk s supplerende sikkerhedsregler.

Forslag til ændring af Skawdyk s supplerende sikkerhedsregler. Til Skawdyk s bestyrelse. Forslag til ændring af Skawdyk s supplerende sikkerhedsregler. Ålbæk den 6/1 2014 Disse forslag er ikke for at forringe sikkerheden, men for at fjerne regler, som er overflødige,

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for dykning på Rødkilde gymnasium

Sikkerhedsinstruks for dykning på Rødkilde gymnasium Sikkerhedsinstruks for dykning på Rødkilde gymnasium Seneste revision: 17.04.2015 Forældretilsagn For elever under 18 år indhentes forud for deltagelse i dykkeraktiviteter under Rødkilde Gymnasium et skriftligt

Læs mere

CMAS Adv. Nitrox Lørdag & Søndag d. 20-21. Marts 2010

CMAS Adv. Nitrox Lørdag & Søndag d. 20-21. Marts 2010 Til deltagerne på CMAS Avd. Nitrox Kursus Jeg har hermed den glæde, at sende dig det materiale du skal bruge på Nitrox kurset. I det følgende kan du finde oplysninger om kurset og dets gennemførelse. Afviklings

Læs mere

Teknisk Udvalg. B. Udstyr B1. Dyk med komplet dykkerudstyr B2. Dyk med fuldt funktionsdueligt udstyr B3. Kend dit og din makkers udstyr

Teknisk Udvalg. B. Udstyr B1. Dyk med komplet dykkerudstyr B2. Dyk med fuldt funktionsdueligt udstyr B3. Kend dit og din makkers udstyr Emne: Sikkerhedsregler for snorkeldykkere Formål: Sikkerhedsregler for snorkeldykkere Vejledning: Gældende sikkerhedsregler, samt vejledning hertil. Sikkerhedsregler A. Dykkeren A1. Planlæg dine dyk efter

Læs mere

Beregn operationsalder

Beregn operationsalder Beregn operationsalder I denne vejledning kigges på hvordan man beregner den alder patienten har ved operation. Data til dette findes i dataudtræk fra Skema 1A eller dataudtræk med data fra alle skemaer.

Læs mere

Dansk dykkerulykkesstatistik. for rekreativ dykning

Dansk dykkerulykkesstatistik. for rekreativ dykning Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning Dykkerulykkesstatistikken kortlægger de ulykker, hvor rekreative dykkere (fritidsdykkere) er blevet

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for dykning på Ranum Efterskole

Sikkerhedsinstruks for dykning på Ranum Efterskole Sikkerhedsinstruks for dykning på Ranum Efterskole 1. udkast d. 26/11 2012 1. Identifikation af rederen Olav Storm Forstander Ranum efterskole Mobil: + 45 23 32 05 97 Ranum efterskole Tlf: + 45 96 66 40

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Sportsdykkerens oktober udgave 2014.

Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Information fra Teknisk Udvalg (TU) Tæt På konkurrencen I 2014 udlodder vi en præmie til en værdi på ca. 500 kr. blandt de indlæg der offentligøres i Sportsdykkeren.

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold

Indholdsfortegnelse. Indhold Indholdsfortegnelse Indhold Login... 2 Registrér komme / gå tider... 4 Flere arbejdsperioder på samme dag?... 6 Frokostpause / ret Frokostpause... 7 Sletning... 8 Afslut uge... 9 Godkendte/afviste ugesedler...

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

Dykkerulykke i Lillebælt den 12. oktober 2005

Dykkerulykke i Lillebælt den 12. oktober 2005 Redegørelse fra Opklaringsenheden Dykkerulykke i Lillebælt den 12. oktober 2005 Ulykken Den 12. oktober kl. 09.45 fik en erhvervsdykker dykkersyge, da han i forbindelse med fotografering af en vandledning

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / I 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / Opvarmning Løst / ben Udsvømning Sum. distance (m): Ca. Tid: I 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m)

Læs mere

GeckoBooking.dk V. 2.7 - Online kalender og bookingsystem

GeckoBooking.dk V. 2.7 - Online kalender og bookingsystem 1. Login... 2 2. Administrationens opbygning... 2 3. Kalendere... 3 3.1 Ret arbejdstid... 3 3.2 Kalender oversigt... 4 3.2.1 Månedskalender... 5 3.2.2 Uge kalender... 5 3.2.3 Dagskalender... 6 3.2.4. Bookning

Læs mere

i modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start.

i modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start. SÅDAN KOMMER DU I GANG - en introduktion til KL s model for benchmarking på ungdomsuddannelsesområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel på ungdomsuddannelsesområdet.

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

NIVEAU M CRAWL

NIVEAU M CRAWL Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Brug af gallerier på fotorammenviborg.dk

Brug af gallerier på fotorammenviborg.dk Brug af gallerier på fotorammenviborg.dk En lille vejledning fra Margaret Skovsen Åbn din browser*) og tast navnet på dit galleri. Det vil typisk være af typen xxx.fotorammenviborg.dk eller xxxy.fotorammenviborg.dk,

Læs mere

ANVENDELSE AF STEDFORTRÆDER

ANVENDELSE AF STEDFORTRÆDER AUH RA ANVENDELSE AF STEDFORTRÆDER AUHRA-VEJLEDNING Denne vejledning indeholder en kvikguide og en mere detaljeret vejledning til, hvorledes lederen kan gøre en anden medarbejder til stedfortræder i AUHRA.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Opdatering af Windows XP

Opdatering af Windows XP Opdatering af Windows XP For at sikre computeren mest muligt er det en god idé at opdatere sit styresystem jævnligt. Det anbefales, at man mindst en gang om ugen kontrollerer for opdateringer til sit styresystem,

Læs mere

Sådan kommer du i gang

Sådan kommer du i gang Sådan kommer du i gang 1. Åbn Internet Explorer 2. Skriv følgende adresse i adresselinjen: http://rudersdal.emshost.dk 3. Tryk på ENTER-tasten 4. Tilføj adressen til dine foretrukne hjemmesider: 1 Log

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009 2012 Manual til Statistik ShopStatistics Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik Consulo ApS 20-03-2009 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer... 4

Læs mere

FØR BRUG Indstilling af tid. Indstilling af dato

FØR BRUG Indstilling af tid. Indstilling af dato BRUGSANVISNING B877 FØR BRUG Dette ur er ikke drevet med et almindelig batteri, men ved at omdanne lys energi til elektrisk energi. Før du bruger uret, udsættes for dagslys, og sørg for uret er tilstrækkeligt

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser

Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser LUDUS Helpdesk T +45 3614 7070 sc-ludus@dxc.com CSC Scandihealth A/S - en del af DXC Technology P.O. Pedersens Vej 2 8200 Aarhus N T +45 3614 4000 Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Absalon - guide. Login. Opbygning

Absalon - guide. Login. Opbygning Absalon - guide Login Alle ansatte og studerende på Københavns Universitetet har adgang til Absalon. For at komme ind i Absalon skal du logge dig på www.kunet.dk med dit CPR nr. og din PIN-kode. Når du

Læs mere

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf.

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. 5618 2600 Forældreintra 1 September 2007 Vejledning for forældre ForældreIntra

Læs mere

Farm Manager medarbejder: KMZ

Farm Manager medarbejder: KMZ J A S O P E L SF A R MMA NA G E R V A R ENR. : 4 0 2 0 0 0 3 9 D A NS K Titel: Basis bruger vejledning Side 2 of 8 1. Indholdsfortegnelse a. Punkt 2 - Forord b. Punkt 3 - System Introduktion c. Punkt

Læs mere

Athena DIMENSION Tværsnit 2

Athena DIMENSION Tværsnit 2 Athena DIMENSION Tværsnit 2 Januar 2002 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 2.1 Menuer og værktøjslinier............................

Læs mere

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S Rev. 05-10 Brugervejledning Webshop Sika Danmark A/S Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Indledning 2 2. Quickguide forklaring af menu 3 2.1 Menu til venstre 3 2.2 Topmenu 3 3. Log-in 5 4. Bestilling

Læs mere

Brugervejledning. Adgang til Plan A: Plan A findes på ALECTIA s hjemmeside under Login eller på webadressen

Brugervejledning. Adgang til Plan A: Plan A findes på ALECTIA s hjemmeside  under Login eller på webadressen Brugervejledning Version 2.2. August 2012 Hvad er Plan A? Plan A er et elektronisk webbaseret styringsværktøj, der kan samle alle virksomhedens handlingsplaner. Plan A giver nemt og hurtigt overblik over

Læs mere

C M A S ** S P O R T S D Y K K E R. 2T2 Dykkerskader 2P2 Livredning og førstehjælp. 2T3 Dekompressionstabel 2P3 Standbydykning 0-25 meter

C M A S ** S P O R T S D Y K K E R. 2T2 Dykkerskader 2P2 Livredning og førstehjælp. 2T3 Dekompressionstabel 2P3 Standbydykning 0-25 meter LEKTIONER Teorilektioner Praktiklektioner 2T1 Introduktion til kursus 2P1 Kontrol af færdigheder 2T2 Dykkerskader 2P2 Livredning og førstehjælp 2T3 Dekompressionstabel 2P3 Standbydykning 0-25 meter 2T4

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Bookingsystem til hoteller. JTA-Data Jylland JTA. Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-data.dk DATA. Jylland

Bookingsystem til hoteller. JTA-Data Jylland JTA. Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-data.dk DATA. Jylland Bookingsystem til hoteller -Data: C5 bookingsystem til hoteller Indhold 1. Daglig brug af bookingsystemet. 2. Ny booking et værelse 3. Ny booking flere værelser 4. Ankomst 5. Rengøring 6. Afrejse 7. Værelsesoversigt

Læs mere

Kl. mikrobiologisk afdeling Side 1 af 15 Hvidovre Hospital vers.1.6

Kl. mikrobiologisk afdeling Side 1 af 15 Hvidovre Hospital vers.1.6 Kl. mikrobiologisk afdeling Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse: Generelt om WWBakt...3 Brugere...3 Anvendelse af patientoplysninger....3 Adgang til programmet...3 Anbefalet skærmindstilling....3 Log på programmet...4

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch InterWalk brugermanual Specifikt til iphone og ipod touch Indholdsfortegnelse 1. Sådan kommer du godt i gang med InterWalk... 3 1.1 Kort introduktion... 3 1.2 Sådan låser du din skærm op og åbner InterWalk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Wordart Side 1 af 16

Wordart Side 1 af 16 Side 1 af 16 Side 2 af 16 WordArt er et system, hvor man kan lave mange spændende tekster. Billederne på side 1 er lavet med dette system. I det følgende vil du få mulighed for at lære dette system nærmere

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver Denne vejledning er skrevet for at være helt sikker på, at de, der virkelig er til eksamen, får den bedste støtte til brugen af CD-ORD

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Brugervejledning - Devireg 550 termostat

Brugervejledning - Devireg 550 termostat DK Brugervejledning - Devireg 550 termostat Brugervejledning - Devireg 550 termostat Om termostaten Side 2-7 Indstille ur og ugedag Side 8-9 Indstille temperatur Side 10-11 Indstille perioder med sænkning

Læs mere

TS1000 Special områder

TS1000 Special områder Indledning. Ruko SmartAir systemet er konstrueret til styre elektroniske låse og/eller offline væg læsere. Når offline systemet kører, skal man hver gang låseplanen ændres overføre de nye data til læserne

Læs mere

Vejledning til online ansøgning om lokaler i Netbooking

Vejledning til online ansøgning om lokaler i Netbooking Vejledning til online ansøgning om lokaler i Netbooking Det er nu muligt at booke lokaler i Høje-Taastrup Kommune via Internettet og kommunens hjemmeside. Du får adgang til siden ved at følge nedenstående

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Afvikling af planlagte opgaver kræver en såkaldt NAS (Navision Application Server), som er en Windows Service.

Afvikling af planlagte opgaver kræver en såkaldt NAS (Navision Application Server), som er en Windows Service. Opgaveplanlægger Ved hjælp af opgaveplanlæggeren har du mulighed for at få afviklet periodiske aktiviteter automatisk på et valgt klokkeslæt og med ønsket gentagelseshyppighed. Dvs. der er mulighed for

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

IT vejledning i MUS for medarbejdere

IT vejledning i MUS for medarbejdere IT vejledning i MUS for medarbejdere Indhold 1 Indledning... 2 2 MUS processen... 2 3 AUHRA pålogning og startside... 2 4 Medarbejder modtager invitation til MUS... 5 5 Medarbejderens forberedelse til

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

Vejledning for Modeller

Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Chat typer på Cam4You... 3 Min Konto... 4 Gå online... 4 Specielt ved privat chat... 10 Mine indstillinger... 11 Ændre priser...

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere

Projekthåndbog - for opsøgende konsulenter

Projekthåndbog - for opsøgende konsulenter Projekthåndbog - for opsøgende konsulenter Indledning Formålet med at udgive Projekthåndbog - for opsøgende konsulenter er at sikre skolernes opsøgende konsulenter en ensartet information om aktiviteter

Læs mere

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver Median, kvartiler, boksplot og sumkurver Median, kvartil, boksplot og sumkurver... 2 Opgaver... 7 Side 1 Median, kvartil, boksplot og sumkurver Medianen er det midterste af en række tal, der er skrevet

Læs mere

GS1Trade Sync: Måleregler for salgsklar og ikke-salgsklar emballage

GS1Trade Sync: Måleregler for salgsklar og ikke-salgsklar emballage GS1Trade Sync: Måleregler for salgsklar og ikke-salgsklar emballage www.gs1.dk/gs1tradesync Indholdsfortegnelse 1 Om dette dokument... 3 2 Salgsklar emballage... 3 2.1 Fastsættelse af højde, bredde og

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Sportsdykkerens april udgave 2014.

Sportsdykkerens april udgave 2014. Sportsdykkerens april udgave 2014. Hændelses rapport Stedet, et gamle stenbrud i udlandet. Vejret, en fin sommerdag, næsten ingen vind, solen højt på himmelen og temperaturen godt oppe i tyverne. Vi var

Læs mere

FORMATERING AF REGNEARK

FORMATERING AF REGNEARK FORMATERING AF REGNEARK Indtil nu har vi set på, hvordan du kan udføre beregninger i dit regneark, og hvordan du kan redigere i regnearket, for hurtigt at få opstillet modellerne. Vi har derimod overhovedet

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Antal timer 19 5 7 10 0 6 6 3 7 6 4 14 6 5 12 10 Køn k m k m m k m k m k k k m k k k

Antal timer 19 5 7 10 0 6 6 3 7 6 4 14 6 5 12 10 Køn k m k m m k m k m k k k m k k k Statistik 5 Statistik er en meget omfattende matematisk disciplin, og den anvendes i meget stor udstrækning i vores moderne samfund. Den handler om at analysere et (ofte meget stort) talmateriale. Det

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING TIL UNIVERSAL STILLADSET +8

MONTAGEVEJLEDNING TIL UNIVERSAL STILLADSET +8 MONTAGEVEJLEDNING TIL UNIVERSAL STILLADSET +8 KONTAKT: SGD-BERA A/S Hammerholmen 34 2650 Hvidovre Tel. 3677 1311 Fax. 3677 1318 www.sgd-bera.dk Rev. 1.01 1/8 2001 SGD-BERA A/S NOTATER: INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson

Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Grafik Kristina Grundström Musik Erik Truedsson Stemme Helen Melhuish 1 INDHOLDSFORTEGNELSE WORDS AND SENTENCES 1 Words and Sentences

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. Nordjysk Sportsdykker Klub Vandværksvej 4c 9800 Hjørring. Side 1 af 5

BEREDSKABSPLAN. Nordjysk Sportsdykker Klub Vandværksvej 4c 9800 Hjørring. Side 1 af 5 BEREDSKABSPLAN Nordjysk Sportsdykker Klub Vandværksvej 4c 9800 Hjørring. Side 1 af 5 INDLEDNING: Beredskabsplanen er primært udarbejdet for at håndtere større hændelser, der måtte ske som følge af vores

Læs mere

Som regel kan alle Apps ikke vises på en side du kan derfor skyde frem og tilbage på skyderen. For at se alle dine Apps - klik på den nedadvendende

Som regel kan alle Apps ikke vises på en side du kan derfor skyde frem og tilbage på skyderen. For at se alle dine Apps - klik på den nedadvendende Som regel kan alle Apps ikke vises på en side du kan derfor skyde frem og tilbage på skyderen. For at se alle dine Apps - klik på den nedadvendende pil (gælder kun i Windows 8,1) 1 Siden Apps. Ved at klikke

Læs mere

Brugervejledning til Online-JitBesked. Version 1.2

Brugervejledning til Online-JitBesked. Version 1.2 Brugervejledning til Online-JitBesked Version 1.2 Indhold 1. Helt grundlæggende... 4 Ikoner... 4 2. Sådan logger du på... 6 Husk mig... 6 3. Sådan logger du af... 7 Husk mig... 7 Sådan logger du aktivt

Læs mere