Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning"

Transkript

1 Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

2 Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening O2 21% Øvrige 1% N2 78%

3 Luftens egenskaber Ved havets overflade vejer 1 m3 1,3 kg Ved havets overflade udøver luften et tryk på 1 bar (atmosfærisk tryk) Ved hurtig sammentrykning (kompression) opvarmes luften Ved hurtigt trykfald (dekompression) afkøles luften Luften udvider sig ved opvarmning Luften trækker sig sammen ved afkøling

4 Tryk Trykket under vand stiger med 1 bar for hver 10 meter Meter Bar ,

5 Beregning af tryk Trykket (p) på en given dybde (x): 10 + x p= 10 Eksempel: Beregn trykket på 37 meters dybde: p= 10 p = 4,7 bar

6 Beregning af tryk Beregn trykket på følgende dybder: 15 meter 11 meter 7 meter 18 meter 47 meter 115 meter 2,5 bar 2,1 bar 1,7 bar 2,8 bar 5,7 bar 12,5 bar 10 + x p= 10

7 Boyles lov Boyles lov kan bruges til at beregne rumfangsændringer som følge af trykstigning eller trykfald. p1 x V1 = p2 x V2 p (pressure) er trykket i bar V (volumen) er rumfanget i liter

8 Boyles lov Beregning af luftforbrug: Du har en dykkerflaske med et rumfang på 12 l og den er fyldt til 200 bar. Du skal altid have 50 bar i reserve og du kan derfor kun benytte 150 bar. Hvor mange liter fri luft har du til rådighed? p1 x V1 = p2 x V2 p1 = 150 bar V1 = 12 l p2 = 1 bar V2 = (150 x 12)/1 = 1800 l

9 Boyles lov Beregning af luftforbrug fortsat: Luftforbruget stiger jo længere du kommer ned men volumeforbruget er det samme. I overfladen er luftforbruget ca. 25 l/min. Hvad vil dit luftforbrug være på 15 meters dybde? p1 x V1 = p2 x V2 p1 = 2,5 bar V1 = 25 l p2 = 1 bar V2 = (2,5 x 25)/1 = 62,5 l/min

10 Boyles lov Beregning af luftforbrug fortsat: Du har 1800 l fri luft til rådighed. Dit luftforbrug er 62,5 l/min på 15 meters dybde. Hvor længe vil luften i din dykkerflaske række? 1800 l / 62,5 l/min = 28,8 min. Luften i din 12 l. dykkerflaske fyldt til 200 bar, vil på et dyk til 15 meter række i ca. 29 minutter. Og du vil stadig have 50 bar i reserve.

11 Boyles lov Beregning af mængde fri luft når der tages højde for en reserve på 50 bar: 10 l flaske med 200 bar: 12 l flaske med 220 bar: 15 l flaske med 210 bar: 12 l flaske med 210 bar: 1500 l 2040 l 2400 l 1920 l p1 x V1 = p2 x V2

12 Boyles lov Beregning af luftforbrug på forskellige dybder, når det antages at luftforbruget ved overfladen er 25 l/min: Luftforbrug på 7 m: Luftforbrug på 10 m : Luftforbrug på 18 m : Luftforbrug på 47 m : 42,5 l/min 50 l/min 70 l/min 142,5 l/min p1 x V1 = p2 x V2

13 Boyles lov Beregning af hvor lang tid luften i dykkerflasken strækker: Mængde fri luft: 1500 l, luftforbrug: 42,5 l/min Mængde fri luft: 2040 l, luftforbrug: 50 l/min Mængde fri luft: 2400 l, luftforbrug: 70 l/min Mængde fri luft: 1920 l, luftforbrug: 142,5 l/min 35 min. 41 min. 34 min. 13 min.

14 Boyles lov Hvor lang tid kan du dykke med følgende flasker: 12 l flaske med 230 bar, på 12 meters dybde: 10 l flaske med 210 bar, på 15 meters dybde: 15 l flaske med 190 bar, på 18 meters dybde: 10 l flaske med 180 bar, på 17 meters dybde: p1 x V1 = p2 x V2 39 min. 25 min. 30 min. 19 min.

15 Trykkets betydning Luften udvider sig når trykket falder, f.eks. under opstigning i forbindelse med dykning. Hvor meget vil luften i dine lunger fylde i overfladen, hvis du på 10 meters dybde har taget en indånding og holdt vejret under opstigning? Ved en indånding er der ca. 6 liter luft i dine lunger. Uanset hvor meget du ånder ud vil der, og skal der altid være ca. 1 liter luft tilbage i lungerne. p1 x V1 = p2 x V2 p1 = 1 bar p2 = 2 bar V2 = 6 l V1 = (2 x 6)/1 = 12 l HUSK ALTID AT ÅNDE UD UNDER OPSTIGNING!!!

16 Lungesprængning Symptomer Årsag Behandling Forebyggelse

17 Lungesprængning Symptomer: Åndenød Brystsmerte og hoste Skummende lyserødt eller rødt opspyt Symptomerne kommer hurtigt efter dykkeren er kommet til overfladen eller under opstigningen.

18 Lungesprængning Årsag: Dykkere holder vejret under opstigningen. NB - VIGTIGT Hvis lungerne er fyldt helt op kan en lungesprængning opstå på 1 meter

19 Lungesprængning Behandling: Genoplivning Chockbehandling Oxygen Transport til trykkammer

20 Lungesprængning Forebyggelse: Det er bedre at forebygge end at helbrede DERFOR 1. Træk vejret normalt under opstigningen 2. Lad være med at dykke hvis du er forkølet, har høfeber eller astma.

21 Trykudligning Kroppen består af flere hulrum, som ikke lader sig trykke sammen: Det er derfor nødvendigt at trykket kan udlignes i hulrummene, i forhold til det omgivende tryk. Hvis der ikke sker en udligning, opstår der en trykforskel. Dette kan medføre såkaldte differenstrykskader (squeeze). HUSK ALTID AT FÅ TRYKUDLIGNET!!!

22 Squeezes Øresqueeze Indadrettet Udadrettet Tandsqueeze Bihulesqueeze Øjensqeeze Lungesqueeze

23 Spørgsmål

24 Dykkerfysik Partialtryk Luftarters opløselighed Archimides lov Lysforhold under vand Lydforhold under vand Varmeoverføring Partialtrykskader

25 Partialtryk Daltons Lov Dersom flere luftarter er indesluttet i samme beholder, er luftblandingens tryk lig med summen af de enkelte luftarters partialtryk Ved partialtryk forstås det tryk, som hver enkelt luftart ville udøve, hvis den var alene

26 Partialtryk Partialtrykket af oxygen og nitrogen i en 10 l dykkerflaske, der er trykket op til 200 bar. 78% N2, 21% O2, 1% andet. pn2 = 200*78/100 = 156 bar po2 = 200*21/100 = 42 bar pandet = 2 bar

27 Luftarters opløselighed Henrys Lov Den mængde af den luftart, der optages i en væske, hvormed den ikke indgår i en kemisk forbindelse, er proportional med den pågældende luftarts tryk

28 Arkimedes lov Et legeme, der nedsænkes i en væske, taber lige så meget i vægt, som vægten af den mængde væske, der fortrænges

29 Lysabsorbering

30 Lysbrydning Når lyset går fra luft til vand eller omvendt, vil der ske en brydning af lyset. Dette skyldes, at lysets hastighed i vand er langsommere end i luft.

31 Lysbrydning Forholdet mellem det sete og det virkelige er 4 til 3. Derfor syntes alting større under vand.

32 Lyd under vand

33 Varmeoverføring Temperaturforskel mellem legeme og omgivelser vil søges udlignet. Konvektion Ledning Stråling Fordampning

34 Partialtrykskader Trykfaldssyge Nitrogenforgiftning Kuldioxidforgiftning Iltforgiftning

35 Spørgsmål

36 Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

37 Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening O 2 21% Øvrige 1% N2 78% Hvad består luft af? Atmosfærisk luft er sammensat af forskellige luftarter. Den består af oxygen O2 på 21% Nitrogen eller kvælstof N2 på 78% Og andet (kuldioxid CO2, ædelgasser, vanddampe og forurening) på 1%

38 Luftens egenskaber Ved havets overflade vejer 1 m3 1,3 kg Ved havets overflade udøver luften et tryk på 1 bar (atmosfærisk tryk) Ved hurtig sammentrykning (kompression) opvarmes luften Ved hurtigt trykfald (dekompression) afkøles luften Luften udvider sig ved opvarmning Luften trækker sig sammen ved afkøling Vejer luft noget? Luft vejer ca. 1,3 kg pr liter ved havets overflade. Hvilken betydning har det i forbindelse med dykning? Vi forbruger luft under vores dykning og mister dermed vægt. Det skal vi tage højde for i vores afbalancering. Jordens tiltrækningskraft gør at luften udøver et tryk mod jordens overflade. Lige ved jordens overflade har vi et tryk på 1 bar, hvilket kaldes atmosfærisk tryk. Tryk = Kraft pr. Arealenhed. 1 bar = 1kg pr. cm2 Det betyder at en dykkerflaske med et tryk på 200 bar har et meget stort tryk på siderne, hvilket bedst kan forklares med at luftmolekylerne ofte støder mod dykkerflaskens sider og dermed skaber dette tryk. Ved hver kollision påvirkes flasken, som når man sparker en bold ind på en mur.

39 Tryk Trykket under vand stiger med 1 bar for hver 10 meter Meter Bar , Hvad består vand af? H2O som er en kemisk sammensætning mellem brint og ilt. Vand er ca. 800 gange tættere end luft. Hvor meget vejer vand? 1 liter vand vejer 1 kg. Da vand vejer langt mere end luft øges trykket også hurtigt når vi bevæger os ned i vandet. Helt præcist øges trykket med 1 bar for hver 10 meter vi bevæger os ned i vandet.

40 Beregning af tryk Trykket (p) på en given dybde (x): p= 10 + x 10 Eksempel: Beregn trykket på 37 meters dybde: p= p = 4,7 bar

41 Beregning af tryk Beregn trykket på følgende dybder: 15 meter 11 meter 7 meter 18 meter 47 meter 115 meter 2,5 bar 2,1 bar 1,7 bar 2,8 bar 5,7 bar 12,5 bar p= 10 + x 10

42 Boyles lov Boyles lov kan bruges til at beregne rumfangsændringer som følge af trykstigning eller trykfald. p1 x V1 = p2 x V2 p (pressure) er trykket i bar V (volumen) er rumfanget i liter Tryk og rumfang er omvendt proportionale. P*V = konstant Gælder kun for konstant temperatur Fri luft Så meget som luft under et givent tryk vil fylde hvis den blev sluppet ud af sin beholder.

43 Boyles lov Beregning af luftforbrug: Du har en dykkerflaske med et rumfang på 12 l og den er fyldt til 200 bar. Du skal altid have 50 bar i reserve og du kan derfor kun benytte 150 bar. Hvor mange liter fri luft har du til rådighed? p1 x V1 = p2 x V2 p1 = 150 bar V1 = 12 l p2 = 1 bar V2 = (150 x 12)/1 = 1800 l

44 Boyles lov Beregning af luftforbrug fortsat: Luftforbruget stiger jo længere du kommer ned men volumeforbruget er det samme. I overfladen er luftforbruget ca. 25 l/min. Hvad vil dit luftforbrug være på 15 meters dybde? p1 x V1 = p2 x V2 p1 = 2,5 bar V1 = 25 l p2 = 1 bar V2 = (2,5 x 25)/1 = 62,5 l/min

45 Boyles lov Beregning af luftforbrug fortsat: Du har 1800 l fri luft til rådighed. Dit luftforbrug er 62,5 l/min på 15 meters dybde. Hvor længe vil luften i din dykkerflaske række? 1800 l / 62,5 l/min = 28,8 min. Luften i din 12 l. dykkerflaske fyldt til 200 bar, vil på et dyk til 15 meter række i ca. 29 minutter. Og du vil stadig have 50 bar i reserve.

46 Boyles lov Beregning af mængde fri luft når der tages højde for en reserve på 50 bar: 10 l flaske med 200 bar: 12 l flaske med 220 bar: 15 l flaske med 210 bar: 12 l flaske med 210 bar: 1500 l 2040 l 2400 l 1920 l p 1 x V1 = p 2 x V2

47 Boyles lov Beregning af luftforbrug på forskellige dybder, når det antages at luftforbruget ved overfladen er 25 l/min: Luftforbrug på 7 m: Luftforbrug på 10 m : Luftforbrug på 18 m : Luftforbrug på 47 m : 42,5 l/min 50 l/min 70 l/min 142,5 l/min p 1 x V1 = p 2 x V2

48 Boyles lov Beregning af hvor lang tid luften i dykkerflasken strækker: Mængde fri luft: 1500 l, luftforbrug: 42,5 l/min Mængde fri luft: 2040 l, luftforbrug: 50 l/min Mængde fri luft: 2400 l, luftforbrug: 70 l/min Mængde fri luft: 1920 l, luftforbrug: 142,5 l/min 35 min. 41 min. 34 min. 13 min.

49 Boyles lov Hvor lang tid kan du dykke med følgende flasker: 12 l flaske med 230 bar, på 12 meters dybde: 10 l flaske med 210 bar, på 15 meters dybde: 15 l flaske med 190 bar, på 18 meters dybde: 10 l flaske med 180 bar, på 17 meters dybde: p 1 x V1 = p 2 x V2 39 min. 25 min. 30 min. 19 min.

50 Trykkets betydning Luften udvider sig når trykket falder, f.eks. under opstigning i forbindelse med dykning. Hvor meget vil luften i dine lunger fylde i overfladen, hvis du på 10 meters dybde har taget en indånding og holdt vejret under opstigning? Ved en indånding er der ca. 6 liter luft i dine lunger. Uanset hvor meget du ånder ud vil der, og skal der altid være ca. 1 liter luft tilbage i lungerne. p1 x V1 = p2 x V2 p1 = 1 bar p2 = 2 bar V2 = 6 l HUSK ALTID AT ÅNDE UD UNDER OPSTIGNING!!! V1 = (2 x 6)/1 = 12 l For at vores lunger ikke bliver trykket sammen, så vil vi have den samme volume luft i lungerne, men omregnet til fri luftmængde vil den være forskellig afhængig af vores dybde.

51 Lungesprængning Symptomer Årsag Behandling Forebyggelse

52 Lungesprængning Symptomer: Åndenød Brystsmerte og hoste Skummende lyserødt eller rødt opspyt Symptomerne kommer hurtigt efter dykkeren er kommet til overfladen eller under opstigningen.

53 Lungesprængning Årsag: Dykkere holder vejret under opstigningen. NB - VIGTIGT Hvis lungerne er fyldt helt op kan en lungesprængning opstå på 1 meter

54 Lungesprængning Behandling: Genoplivning Chockbehandling Oxygen Transport til trykkammer Enhver dykkerskade skal betragtes som en lungesprængning medmindre der er objektive indikationer på det modsatte.

55 Lungesprængning Forebyggelse: Det er bedre at forebygge end at helbrede DERFOR 1. Træk vejret normalt under opstigningen 2. Lad være med at dykke hvis du er forkølet, har høfeber eller astma.

56 Trykudligning Kroppen består af flere hulrum, som ikke lader sig trykke sammen: Det er derfor nødvendigt at trykket kan udlignes i hulrummene, i forhold til det omgivende tryk. Hvis der ikke sker en udligning, opstår der en trykforskel. Dette kan medføre såkaldte differenstrykskader (squeeze). HUSK ALTID AT FÅ TRYKUDLIGNET!!!

57 Squeezes Øresqueeze Indadrettet Udadrettet Tandsqueeze Bihulesqueeze Øjensqeeze Lungesqueeze Kommer vi tilbage til

58 Spørgsmål

59 Dykkerfysik Partialtryk Luftarters opløselighed Archimides lov Lysforhold under vand Lydforhold under vand Varmeoverføring Partialtrykskader

60 Partialtryk Daltons Lov Dersom flere luftarter er indesluttet i samme beholder, er luftblandingens tryk lig med summen af de enkelte luftarters partialtryk Ved partialtryk forstås det tryk, som hver enkelt luftart ville udøve, hvis den var alene Hvad betyder så det? Tidligere snakkede vi om, at almindelig luft var sammensat af ilt og kvælstof. Ved partialtryk forstås det tryk som hver enkelt luftart ville udøve hvis den var alene. Forgiftning: ilt, nitrogen, kuldioxid Mangel: ilt Mætning: nitrogen Hvilket tryk udøver henholdsvis ilt og kvælstof i almindelig luft?

61 Partialtryk Partialtrykket af oxygen og nitrogen i en 10 l dykkerflaske, der er trykket op til 200 bar. 78% N2, 21% O2, 1% andet. pn2 = 200*78/100 = 156 bar po2 = 200*21/100 = 42 bar pandet = 2 bar

62 Luftarters opløselighed Henrys Lov Den mængde af den luftart, der optages i en væske, hvormed den ikke indgår i en kemisk forbindelse, er proportional med den pågældende luftarts tryk Og hvad betyder så det? Det betyder at hvis en væske har optaget en luftart og den væske skal udskilles igen skal det ske ved tilpas lav hastighed da luftarten ellers bliver til bobler. Eksempel med danskvand Hvor har det betydning i forbindelse med dykning? Hvad sker der med den luft vi indånder? Og hvad så når vi er under tryk? Nitrogen opløses i blod. Større tryk, øget åndedræt, længere tid => mere opløst. Trykfald: Nitrogen tilbage til luftform.

63 Arkimedes lov Et legeme, der nedsænkes i en væske, taber lige så meget i vægt, som vægten af den mængde væske, der fortrænges Hvilken betydning har den i forbindelse med dykning? Afbalancering Hæve genstande fra bunden Eksempel: En dykker fortrænger 95 liter vand. Han vejer 87 kg. Han har positiv opdrift. Han fortrænger mere vand end han vejer. Hvor meget bly skal han have på?? Hvis han vejer mere end han fortrænger har han negativ opdrift. Hvordan kan en dykker skabe positiv opdrift? Puste luft i vesten Droppe blyet (kun i nødsituation) Det er vigtigt at vi har en god afbalancering, da det giver en mere komfortabel dykning og sparer på luften. Hvor skal der bruges mest bly saltvand eller ferskvand?

64 Lysabsorbering Sollys blanding af synlige stråler i forskellige bølgelængder. Rødt og gult forsvinder først. Blåt når dybest ned i klart havvand. Hvorfor er vandet herhjemme så grønt? I kystnært vand (alger og plankton) kan det ændres så grønt når dybest. På større dybder kan du med fordel benytte lygte og ved foto skal der benyttes blitz.

65 Lysbrydning Når lyset går fra luft til vand eller omvendt, vil der ske en brydning af lyset. Dette skyldes, at lysets hastighed i vand er langsommere end i luft. Hvorfor brydes lyset når det går fra luft til vand? Hastigheden ændres. Hvilken betydning har det for os? Når lyset bryder vandet ændrer lyset retning. Det betyder at vi vil opleve ting som lidt større og lidt nærmere end de faktisk er.

66 Lysbrydning Forholdet mellem det sete og det virkelige er 4 til 3. Derfor syntes alting større under vand. Størrelsesforholdet er 4:3. En fisk der ser ud til at være 40 cm er i virkeligheden kun 30 cm. Brug evt. hånden til at måle med.

67 Lyd under vand Hvad er lydens hastighed i luften ved havets overflade? 340 m/s I vand er lydens hastighed ca m/s. Når vi retningsbestemmer lyden sker ved at hjernen registrer tidsforskellen mellem lyden når begge ører. Hjernen kan ikke opfatte tidsforskellen under vand og derfor kan vi ikke retningsbestemme lyden. Lyden forplanter sig længere i vand. Eksempler fra dykning. Evt. med skib der kommer sejleden og lydens retning ikke kan bestemmes.

68 Varmeoverføring Temperaturforskel mellem legeme og omgivelser vil søges udlignet. Konvektion Ledning Stråling Fordampning Konvektion: Dykker i vand Strømninger gennem luft eller væske. Ledning: forplantning Varme forplanter sig gennem et stof. F.eks. en jernstang. Stråling: ligesom sol F.eks. solens opvarmning af jorden. Fordampning: dykker op fra vand Hvilken har størst betydning ved dykning? Hvordan kan vi undgå afkøling?

69 Partialtrykskader Trykfaldssyge Nitrogenforgiftning Kuldioxidforgiftning Iltforgiftning Kommer vi tilbage til

70 Spørgsmål

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R

M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R DYKKERTEORI F O R D I V E M A S T E R - O G I N S T R U K T Ø R K A N D I D A T E R F Y S I K F Y S I O L O G I U D S T Y R M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R T A B E L L E R Af Jesper Kjøller 2 F O R O

Læs mere

Erik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard

Erik Vestergaard   1. Gaslovene. Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

DYKKERTEORI F Y S I K F Y S I O L O G I U D S T Y R M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R T A B E L L E R 1. F Y S I K

DYKKERTEORI F Y S I K F Y S I O L O G I U D S T Y R M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R T A B E L L E R 1. F Y S I K DYKKERTEORI F Y S I K F Y S I O L O G I U D S T Y R M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R T A B E L L E R 1. F Y S I K Varmetab når kroppen nedsænkes i vand, miste varmen omkring 20 gange hurtigere end i en

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Indhold. Lektionsoversigt CMAS Juniordykker Guld vers Side 1 af 16

Indhold. Lektionsoversigt CMAS Juniordykker Guld vers Side 1 af 16 Indhold DSF retningslinjer for juniordykning - generelt... 2 Træningsforløbet Juniordykker Guld... 3 Gu1 Genopfriskning fra Sølv... 4 Gu2 Finneteknik og trim... 5 Gu3 Makkerprincip... 6 Gu4 Entring af

Læs mere

Tilstandsligningen for ideale gasser

Tilstandsligningen for ideale gasser ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6

Læs mere

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 21 Hvor stor en del af nutidige havarier med luftfartøjer, siges at være forårsaget af menneskelige fejl? a) 75-80%

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

2T1 Introduktion til kursus 2P1 Introduktion til åben vand. 2T4 Fysik 1 2P4 Modul B, prøveaflæggelse. 2T6 Fysiologi 2P6 Modul C, prøveaflæggelse

2T1 Introduktion til kursus 2P1 Introduktion til åben vand. 2T4 Fysik 1 2P4 Modul B, prøveaflæggelse. 2T6 Fysiologi 2P6 Modul C, prøveaflæggelse LEKTIONER Teorilektioner Praktiklektioner 2T1 Introduktion til kursus 2P1 Introduktion til åben vand 2T2 Introduktion til udstyr 2P2 Stranddykning 1 2T3 Tegn og signaler 2P3 Stranddykning 2 2T4 Fysik 1

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig, at eleven har før der udstedes et 2-stjernet CMAS dykkercertifikat.

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig, at eleven har før der udstedes et 2-stjernet CMAS dykkercertifikat. CMAS** SPORTSDYKKER BINDENDE KRAV Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig, at eleven har før der udstedes et 2-stjernet CMAS dykkercertifikat. Dykkeren skal kunne anvende

Læs mere

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse: Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Pjecens formål Formålet med denne pjece er at give gode råd om sikkerhed i forbindelse med fritidsdykning. Generelt

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP. Ekspansionsudstyr med trykudligning

GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP. Ekspansionsudstyr med trykudligning GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP Ekspansionsudstyr med trykudligning Indholdsfortegnelse Generel beskrivelse...................................................... side Generel beskrivelse Funktioner...............................................................

Læs mere

C M A S ** S P O R T S D Y K K E R. 2T2 Dykkerskader 2P2 Livredning og førstehjælp. 2T3 Dekompressionstabel 2P3 Standbydykning 0-25 meter

C M A S ** S P O R T S D Y K K E R. 2T2 Dykkerskader 2P2 Livredning og førstehjælp. 2T3 Dekompressionstabel 2P3 Standbydykning 0-25 meter LEKTIONER Teorilektioner Praktiklektioner 2T1 Introduktion til kursus 2P1 Kontrol af færdigheder 2T2 Dykkerskader 2P2 Livredning og førstehjælp 2T3 Dekompressionstabel 2P3 Standbydykning 0-25 meter 2T4

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.

Læs mere

Brandforløb og overtænding. Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik

Brandforløb og overtænding. Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik Brandforløb og overtænding Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik Hvad er overtænding? Overtænding er: Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum Video Typer af

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Forsøg med fotosyntese

Forsøg med fotosyntese Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1 Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Hvordan påvirkes din puls af at dykke?

Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)

Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Af Morten Stoklund Larsen og Anne Handberg Pedersen Denne note indeholder forfatternes forslag til, hvordan opgaver til brug ved den mundtlige

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Rapport vedrørende ulykke, hvor en fritidsdykker den 3. juli 2000 omkom ved dykning på et vrag i Østersøen

Rapport vedrørende ulykke, hvor en fritidsdykker den 3. juli 2000 omkom ved dykning på et vrag i Østersøen SØULYKKESRAPPORT OPKLARINGSENHEDEN Vermundsgade 38 C Postboks 2589 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 00 Fax 39 17 44 16 E-post oke@dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk Dato: 12. december 2000 Rapport vedrørende

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig eleven har, før der udstedes et 1-stjernet CMAS dykkercertifikat.

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig eleven har, før der udstedes et 1-stjernet CMAS dykkercertifikat. CMAS* SPORTSDYKKER BINDENDE KRAV Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig eleven har, før der udstedes et 1-stjernet CMAS dykkercertifikat. Dykkeren skal kunne anvende alt

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Træningsprogram CMAS Juniordykker Sølv vers Side 1 af 16

Træningsprogram CMAS Juniordykker Sølv vers Side 1 af 16 Indhold DSF retningslinjer for juniordykning - generelt... 2 Træningsforløbet Juniordykker Sølv... 3 Sø1 Genopfriskning fra Bronze... 4 Sø2 Vurdering af færdigheder med ABC-udstyr... 5 Sø3 Håndtegn...

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Bilag 4 Strategiskema til faglæsning. Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger.

Bilag 4 Strategiskema til faglæsning. Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger. Bilag Strategiskema til faglæsning. Før under- og efter læsning af fagtekster Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger. Hvad er dit indtryk

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000

Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000 Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000 Dykkerulykkesstatistikken kortlægger de ulykker, hvor rekreative dykkere (fritidsdykkere) er blevet behandlet i trykkammer og de tæt-på hændelser,

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for dykning på Ranum Efterskole

Sikkerhedsinstruks for dykning på Ranum Efterskole Sikkerhedsinstruks for dykning på Ranum Efterskole 1. udkast d. 26/11 2012 1. Identifikation af rederen Olav Storm Forstander Ranum efterskole Mobil: + 45 23 32 05 97 Ranum efterskole Tlf: + 45 96 66 40

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Ølfysik. Gas og væske - ølfysik for begyndere

Ølfysik. Gas og væske - ølfysik for begyndere Ølfysik Af Klaus Seiersen, atomfysiker og Landsformand for Danske Ølentusiaster Publiceret i medlemsbladet Ølentusiasten. Prøv at åbne en øl og hæld den op i et glas. Hvad ser du? En ølentusiast vil nok

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

CMAS Adv. Nitrox Lørdag & Søndag d. 20-21. Marts 2010

CMAS Adv. Nitrox Lørdag & Søndag d. 20-21. Marts 2010 Til deltagerne på CMAS Avd. Nitrox Kursus Jeg har hermed den glæde, at sende dig det materiale du skal bruge på Nitrox kurset. I det følgende kan du finde oplysninger om kurset og dets gennemførelse. Afviklings

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

28/3-2007 Sofie og Line

28/3-2007 Sofie og Line Vand: Studieretningsprojekter i matematik og fysik, biologi eller idræt, om svømning, dykning og vand i det hele taget. Alle ovenstående fag kan indgå på enten A- eller B-niveau alt efter hvilket projekt,

Læs mere

FARMACEUTISK PRODUKTION

FARMACEUTISK PRODUKTION PHARMA LINE GASSER TIL FARMACEUTISK INDUSTRI - MEDICINSK UDSTYR OG ÅNDEDRÆTSBRUG VERSION 2016/09 FARMACEUTISK GAS SUNDHEDSSEKTOREN I sundhedssektoren er der behov for gas til mange formål. Når en gas ikke

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S Brandslukningsmidler og følgeskader Af AREPA Firenew A/S Copyright 2003 AREPA Firenew A/S Gennem mangeårigt arbejde med vurdering og renovering af teknisk udstyr efter skader, har vi hos AREPA opnået en

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Træningsprogram CMAS Juniordykker Bronze vers Side 1 af 16

Træningsprogram CMAS Juniordykker Bronze vers Side 1 af 16 Indhold DSF retningslinjer for juniordykning - generelt... 2 Træningsforløbet Juniordykker Bronze... 3 Br1 Introduktion... 4 Br2 Grundlæggende færdigheder med ABC-udstyr... 5 Br3 Håndtegn... 6 Br4 Komme

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere