Gipsmontage og overfladebehandling

Transkript

1 Gipsmontage og overfladebehandling Hvor går grænsen? 3. udgave 2005

2 Juni udgave 1. oplag Redaktion: Niels Strange, Træsektionen, Dansk Byggeri Jørgen Heien, Malersektionen, Dansk Byggeri Lillian Dysted, Danske Malermestre Torben Hansen, Danogips A/S Vagn Nygaard, BPB Gyproc A/S Omslag: Lyhne & Co Tryk: XponCard A/S Copyright: Dansk Byggeri, Danske Malermestre, Danogips A/S, BPB Gyproc A/S Eftertryk er kun tilladt med henvisning til Hvor går grænsen? ISBN

3 Forord Denne pjece er udarbejdet af Dansk Byggeri, Malermestrenes Oplysningsråd og Gipspladeproducenterne i Danmark og omhandler forudsætninger, montage, spartling og malebehandling af gipsplader. Pjecen omhandler udelukkende gipspladekonstruktioner med uperforerede standard gipsplader monteret på stål- eller træunderlag. Konstruktioner med perforerede specialprodukter eller konstruktioner, hvor gipsplader kombineres med andre pladematerialer, er således ikke omfattet af denne pjece. Pjecen har bl.a. til formål at tydeliggøre og skabe større kendskab til grænsefladen mellem tømrer- og malearbejdet, hvilket generelt vil medføre en større forståelse for vigtigheden af, at eget arbejde udføres korrekt. Pjecen kan derfor være med til at højne kvaliteten af gipspladekonstruktioner. Ukorrekt montage og/eller ukorrekt spartelarbejde kan give vedvarende skavanker uanset udførelse af den afsluttende malebehandling. Pjecen kan med fordel anvendes af alle byggeriets parter, som for første gang har fået et samlet, værdifuldt materiale, uanset gipspladeleverandør. Ud over denne pjece har hver leverandør fortsat detaljeret informationsmateriale om gipsplader, hvilket De er velkommen til at rekvirere. Såfremt der måtte være spørgsmål eller kommentarer til pjecen, vil der altid være mulighed for at kontakte Dansk Byggeri Tlf Malerfagets Oplysningsråd Tlf Danogips A/S Tlf BPB Gyproc A/S Tlf

4 Indholdsfortegnelse Forudsætninger Træ i vægge og på loft / tag Stål i vægge og på loft / tag Enkelt lag gipspladebeklædning Hvor der stilles skærpede udfaldskrav til overfladen Mål og tolerancer Gipspladekanter Montage af gipsplader, vægge Længdemontage ved væghøjde op til 3 m Længdemontage ved væghøjde over 3 m Kortkantsamlinger Tværmontage Monteringsretning og placering af pladesamlinger Skrueafstande Dørhuller Skruer Montage af gipsplader, lofter Længde eller tværmontage på forskalling af træ eller stål Kortkantsamlinger Lægteafstande Centerafstande forskalling Spartelprofiler Spartelprofiler Udadgående hjørner < eller > 90 Fuger Arbejdets udførelse og opfølgning - generelt Checkliste - montage af vægge Placering og underlag Skeletopstilling Isolering Gipsplademontage Fuger og afslutninger side 4

5 Indholdsfortegnelse Checkliste - gipspladelofter Placering og underlag Gipsplademontage Fuger og afslutninger Krav til sparteltape og spartelmasse Sparteltape Spartelmasse Test af bøjebrudsstyrke Prøvningsopstilling Test af spartelsamlingens delaminering Vejledende tørretider for lufttørrende spartelmasser Indfaldskrav for modtagekontrol af gipspladearbejder Tolerancer Kortkantsamlinger Skader og samlinger Tilsmudsninger Spartling Indadgående hjørner samt overgang mellem gipsvæg / loft Udadgående hjørner Malerfuge Fugning Udfaldskrav - spartlede og malede overflader Udfaldskrav spartlede overflader Udfaldskrav malede overflader Drift og vedligehold - forbehold og kvalitetssikring Proceskontrol - for malebehandling Paradigma - forventet udfald side 5

6 Forudsætninger En forudsætning for et korrekt udført gipspladearbejde omfattende: underlag, gipsplademontering og efterfølgende spartling og malerarbejde er, at byggeprocessen er gennemtænkt og planlagt i alle faser. Det skal sikres, at der bygges tørt, ved hjælp af en omhyggelig afdækning, hurtig lukning af bygningen samt efterfølgende opvarmning og god ventilation. Derudover skal der leveres og anvendes tørre materialer inden for normale leverancenormer og tolerancer. Fugtbelastning af trækonstruktioner kan medføre, at det ikke er muligt at opnå de tolerancekrav, der stilles til det færdige arbejde, idet opfugtede konstruktioner, der udtørres, vil svinde og bevæge sig mere end normalt for tørre konstruktioner. Yderligere er der risiko for ved fugtige konstruktioner at der kan opstå skimmelsvamp i konstruktionen. Byggepladsens konditionering Det skal sikres, at bygningen er tæt og tør. Det indebærer følgende: Der må ikke forekomme nedsivende vand gennem tag eller dækkonstruktioner. Der må ikke stå vand på gulvet. Det må ikke kunne regne ind gennem vinduesåbninger eller andre facadeåbninger. Levering og opbevaring af gipsplader: Transport skal udføres med overdækkede biler, så gipspladerne, uanset vejret, er tørre efter transporten. Hvis lastning og aflæsning udføres i regnvejr, skal dette foretages, så pladerne udsættes for et minimum af fugtpåvirkning. Eksempler på forholdsregler: Pladebundter bør ikke placeres udendørs. Afdæk gipsbundterne midlertidigt under truck- eller krantransport mellem bil og lager. Indstil lastning og aflæsning under kraftige regnbyger. Bestil plastemballerede gipsbundter. De små regnmængder, som gipsbundterne herved udsættes for, kan tørre uden specielle forholdsregler på lageret eller i bygningen. Træ i vægge og på loft / tag Træ til råhusets væg- og tagkonstruktioner leveres som alm. handelsvare med et fugtindhold på ca. 18 %, hvilket betyder, at træet vil svinde under byggeperioden og ind i brugsperioden. Svindet i træet kan medføre en ændring af konstruktionens tolerancer, hvilket kan betyde, at en konstruktion udført i overensstemmelse med gældende regler og tolerancer efterfølgende ikke opfylder f.eks. malerarbejdets indfaldskrav. Bevægelser fra belastninger, såvel statiske som dynamiske, kan over tid medføre ændringer i planheden. Når træet har et fugtindhold på ca. 12%, må det anses for at være så stabilt, at risikoen for svigt i spartlede samlinger er minimal. Stål i vægge og på loft / tag Stålprofiler har intet svind, men f.eks. loftprofiler vil være påvirket af eksempelvis bevægelser i en træspærskonstruktion, der kan medføre ændringer i overfladen. Yderligere skal man være opmærksom på, at hvor stolper og skinner samles, vil der være en ændring i overfladens planhed 6

7 Forudsætninger som følge af skinnens godstykkelse. Dette gælder ligeledes, hvor der er samlinger mellem profiler i væggens plane flade f.eks. ved døre mv. Afvigelser i planheden kan aftegne sig ved fodlister og skyggevirkninger ved strejflys i væggens plan. Hvor der monteres hjørnebeskyttere og kantskinner, vil der forekomme en mindre skyggeeffekt. Enkelt lags gipspladebeklædning Det kan lade sig gøre at udføre en enkeltlags gipspladebeklædning, hvor dette er lovligt i henhold til bygningsreglementernes brand- og lydkrav til konstruktionen, men de opstillede tolerancekrav til overfladen i denne pjece er alene gældende for konstruktioner udført med 2 lag gipsplader. Der må derfor påregnes en anden og reduceret tolerance som udfald, såfremt man vælger en enkelt lags gipspladebeklædning. Det anbefales derfor alene at anvende enkeltlags gipspladebeklædning i sekundære rum og i andre rum, hvor der ikke stilles store udfaldskrav til den færdige overflade. Hvor der stilles skærpede udfaldskrav til overfladen Vægge Konstruktionen bør, såfremt det er muligt, udføres med stålregler. Der skal udføres en 2-lags gipspladebeklædning. Der skal foreskrives ekstra brede spartlinger ved samlinger og profilovergange. Tag- og loftkonstruktioner Det er ikke muligt at opnå en fuldstændig ensartet og plan overflade, hvor der ikke vil være en vis skyggevirkning ved strejflys. Anvendelsen af 2 lag gipsplader monteret på underlag af stålprofiler nedsætter risikoen for revnedannelser i samlinger. Ekstra brede spartlinger ved samlinger samt anvendelsen af en malingstype med lille lysrefleksion vil nedsætte skyggevirkninger. Mål og tolerancer Afsætning af lodrette og vandrette mål må ikke afvige med tolerancer på mere end +/- 3 mm. Kravene til overfladetolerancer på vægge og lofter (planhedsklasser): lav klasse normal klasse høj klasse Overflader på stålunderlag mm mm mm Overflader på træunderlag mm mm mm Hvis ikke andet er nævnt i udbudsmaterialet, arbejdes der efter normal klasse. Måling af tolerancer Måling af tolerancer på overflader udføres med en 2 meter retholt med f.eks. 20 mm høje bolte i begge ender. Retholt skal kunne placeres hvor som helst på overfladen, men således at boltene ligger an på overfladen. Målemetode Hvis tolerancekravet er fastsat til maks. 3 mm for den færdige overflade, kontrolleres overfladen med en 2 m lang retholt med 20 mm høje bolte i hver ende. Afvigelserne måles fra retholt og ind på overfladen. Alle målene fra retholt og ind til overfladen skal ligge mellem 23 mm og 17 mm. 7

8 Gipspladekanter Gipsplader produceres med en lang række, forskellige udformninger af langkanter. Generelt er alle kortkanter savede og rette. Dog ikke kortplank og loftfliser. Gipsplade med forsænket langkant til sammenspartling Gipsplade med forsænket og halvrund langkant til sammenspartling Gipsplade med ret pladekant anvendes ikke til sammenspartling Plank, gipsplade med faset kartonbeklædt langkant. Anvendes ikke til sammenspartling. Pladen anvendes normalt til væg til væg lofter. Kortplank og loftfliser med savet fas på alle kanter. Anvendes til beklædning på lofter, hvor Plank ikke kan anvendes som væg til væg beklædning. 8

9 Montage af gipsplader, vægge Længdemontage ved væghøjde op til 3 m Ved længdemontage monteres gipspladerne i lægternes retning. Det anbefales at gipsplader monteres uden kortkantsamlinger, når væghøjden er mindre end 3 m. Kortkantsamlinger Kortkantsamlinger understøttes med T-udveksling eller pladebånd (ved 2 pladelag understøttes kun den yderste kortkantsamling). Pladekanterne i yderste kortkantsamling skal skrues pr. maks. 200 mm til T-udveksling eller pladebånd. Gipspladens kortkanter skal i yderste pladelag afleveres affaset. H 3 m Længdemontage ved væghøjde over 3 m Langkanter samles over lægte. Ved 1 lag gipsplader fæstes kortkantsamling i T-udveksling eller pladebånd. Ved 2 lag gipsplader forskydes kortkantsamlingen mindst 150 mm mellem de enkelte pladelag. Kortkantsamling i inderste pladelag Tværmontage Ved tværmontage monteres gipspladerne på tværs af lægternes længderetning. Gipspladernes kortkanter skal altid samles over lægte. Ved beklædning med 2 pladelag anbringes lagene med langkanterne forskudt en halv pladebredde i forhold til første pladelag. De enkelte pladelag monteres i forbandt, og kortkanter forskydes mindst ét lægtefag fra pladerække til pladerække. Inderste pladelag Min. 150 mm Pladebånd bag kortkantsamling i yderste pladelag H > 3 m Yderste pladelag 9

10 Montage af gipsplader, vægge Monteringsretning og placering af pladesamlinger Gipsplademontagen bør udføres i retning mod lægternes flanger for at undgå tanding i de efterfølgende pladesamlinger. Ved 1 gipspladelag på hver side skal pladesamlinger forskydes i forhold til modsatte side. Ved 2 gipspladelag på hver side skal pladesamlinger i yderste pladelag også forskydes i forhold til det inderste gipspladelag. Ô Monteringsretning Ô Ô Ô Skrueafstande, inderste lag gipsplader Det første pladelag fastgøres med 3-4 skruer i begge langkanter og derefter til midterlægterne med skruer pr. 600 mm, start fra gulvet. Det yderste pladelag skrues i pladekanter pr. 200 mm og i mellemliggende lægter pr. 300 mm. Ved pladebredde 900 mm skal kortkanter skrues pr. 225 mm. 600 mm 600 mm alt. 450 mm 3-4 skruer 600 mm 10

11 Montage af gipsplader, vægge Skrueafstande, yderste lag gipsplader Gipspladerne fastgøres med 3-4 skruer i begge langkanter og derefter til midterlægterne med skruer pr. 600 mm, start fra gulvet. Når alle plader er opsat, færdiggøres skruningen. Dørhuller Dørhuller udføres, så vidt muligt, med pladesamlinger inde over døråbningen og ikke i flugt med døråbningens kanter. Dog skal samlingen placeres mindst 100 mm fra døråbningens kant (a). a Skruer i pladekanter placeres pr. 200 mm og i mellemliggende lægter pr. 300 mm. Ved pladebredde 900 mm skal kortkanter skrues pr. 225 mm. 200 mm alt. 225 mm 600 mm alt. 450 mm 200 mm 300 mm 11

12 Montage af gipsplader, vægge Skruer Skrueafstande Skruer skal placeres i en afstand af min. 10 mm fra kartonklædte kanter og min. 15 mm fra skårne gipspladekanter. 10 mm 15 mm Der skal typisk regnes med skruer pr. m 2. Heraf skal ca. 40% af skruehovederne spartles, når det er gipsplader med forsænket langkant. De øvrige skruer vil blive spartlet samtidig med spartling af langkanten. Undersænkning Skruehovederne skal være sænket under gipspladens overflade. Skruehovedet må ikke gennembryde kartonen. Bits Hvis en skrue får ødelagt sin overfladebehandling, er der risiko for rustgennemslag fra skruehovedet. Det er derfor vigtigt, at montøren af gipspladerne ikke arbejder med slidte bits i skruemaskinen. Skruer med forskellige overfladebehandlinger Fosfaterede = matsorte Forzinkede = blankgalvaniserede Cromaticerede = gullige Overfladebeskyttelsen (korrosionsbeskyttelsen) af gipsskruer skal kunne tåle en saltspraytest på minimum 48 timer. Rigtig montage: Skrue er monteret vinkelret, forsænket, og kartonen er intakt klar til spartling Forkert montage: Skrue stikker ud. Forkert montage: Skrue sidder for dybt kartonbrud er opstået. Forkert montage: Lægte vrider. 12

13 Montage af gipsplader, lofter Længde eller tværmontage på forskalling af træ eller stål Montage af gipsplader på underlag af træeller stålforskalling kan foregå både på langs og på tværs af underlaget. Det anbefales at montere det yderste, synlige pladelag på tværs af underlaget. Kortkantsamlinger Alle kortkantsamlinger i det yderste, synlige pladelag skal være understøttet, enten med forskalling eller med T-udveksling eller pladebånd. Pladebånd Forskalling T-udveksling Ved beklædninger med flere lag plader opsættes de enkelte lag vinkelret på hinanden, og sådan at kortkantsamlingerne i det sidste og synlige lag fortrinsvis løber vinkelret på vinduesvægge. Både kortkant- og langkantsamlingerne skal forskydes fra lag til lag. 1. lag 2. lag 3. lag 13

14 Montage af gipsplader, lofter Lægteafstande Vejledende dimensioner på underlag fremgår af nedenstående tabel og gælder for montering af op til 2 gipspladelag. Spændvidde (mm) Dimensioner på lægter, forskalling og stålprofiler (Spærafstand, bjælkeafstand) Lægter (mm) Forskalling (mm) Stålprofiler (type) x x 70 Akustikprofil, AP S 25/ x x 95 S 25/ x x 95 S 25/ x x 70 S 25/ x x 95 S 45/ S 45/80 Centerafstande forskalling Gipsproducenterne i Danmark anbefaler generelt tværmontage i loftkonstruktioner, hvor der anvendes gipsplader til spartling med papirspartelstrimmel langs alle kanter og samlinger. Ved denne montageform understøttes kortkantsamlingen på underlaget. Er det imidlertid ikke muligt at foretage tværmontage, skal det sikres, at der er underlag bag kortkantsamlingerne i form af udveksling eller pladebånd. Centerafstande for underlaget fremgår af nedenstående tabel : På tværs af underlaget På langs af underlaget 1 lag 12,5 eller 15 mm med spartelkant lag 12,5 eller 15 mm med spartelkant / 900mm lag 12,5 eller 15 mm med spartelkant / 1200mm ,5 eller 15 mm med faset kant / 600mm Ved krav om fastholdt mineraluld skal underlagsafstanden være cc 300mm, eller der skal suppleres med 2 mm ståltråd. 14

15 Spartelprofiler Kantskinner af forzinket stål er beregnet til at beskytte gipspladekanter, der skal fremstå med åbne fuger, eller hvor der skal fuges med fugemasser. Omkring karme monteres kantskinner i fuld længde. Ved hjørner skal kantskinnerne skæres i gæring. Kantskinnerne monteres med skruer. Kantskinnerne overspartles. Udadgående hjørner < eller > 90 Multiflex - eller Flex corner tape er en papirtape med stålindlæg til beskyttelse af udadgående hjørner i variable vinkler. Tapen opsættes med stålarmeringen ind mod pladerne og kartonen udvendig. Tapen fastgøres med spartelmasse ligesom andre typer spartelstrimler. Gipspladesamlingen tilskæres nøjagtigt. Mellem gipspladelagene indlægges stålvinkel (f.eks. vridbart stålprofil) til stabilisering af hjørnet. Alle former for sparteltape der udelukkende opsættes i spartelmasse monteres af maleren og spartles i en bredde på op til 300 mm. Hjørnebeskytter af forzinket stål til beskyttelse af udvendige 90 hjørner Hjørnebeskytteren fastgøres pr. cc 150 mm med en Clinch on eller HS-værktøj. Hjørnebeskytteren giver et fremspring på 2 mm i forhold til gipspladeoverfladen. Dette fremspring sløres ved spartling i en bredde på op til 600 mm. Hjørner Forsænkede gipspladekanter bør ikke forekomme i udadgående- og indadgående hjørner, vindueslysninger, overgange mellem loft/væg og lign. Tilsmudsninger I malerfagets ydelsesbeskrivelse er afstøvning før grunding inkluderet. Tilsmudsning af gipsoverflader f.eks. mørtel, jord, fliselim, støv fra vinkelslibere, fugemasse og lign. skal fjernes af den, der forårsager tilsmudsning, inden overfladen bliver meldt klar til malebehandling. 15

16 Fuger Spartling med papirtape ind mod beton eller murværk Spartelstrimlen stødes ind mod den tilstødende bygningsdel og giver en veldefineret fin revne i overgangen mellem spartelstrimmel og den tilstødende bygningsdel. Hvor fuger placeres i yderste gipspladelag anbefales anvendelse af kantskinne mellem plade og fuge. Lyd- og tætningsfuge ved tilslutning til flankerende vægge af andre materialer end gipsplader. Acrylfugemassen placeres normalt ved inderste gipspladelag. Spartelstrimmel 16

17 Arbejdets udførelse og opfølgning - generelt Opfølgning eller kontrol på arbejdets udførelse, hvor der indgår gipsplader, varierer alt efter hvilke funktioner, f.eks. brand og lydkrav eller bærende funktioner, der er tillagt bygningsdelen jf. projektet. Kontrolmetode og -omfang af gipspladekonstruktioner med særlige funktioner vil fremgå af projektets udbudskontrolplan. Toleranceklasse (se side 7) for arbejdets udførelse bør være fastlagt og fremgå af projektmaterialet. I denne publikation er der lagt vægt på almindelige gipspladekonstruktioner, hvor arbejdet udføres på en faglig korrekt måde, og hvor udfaldskrav, over for efterfølgende fag, sikres i overensstemmelse med nedenstående checklister. Monteringsanvisning Arbejdet udføres i henhold til leverandørens monteringsanvisning. 17

18 Checkliste - montage af vægge Placering og Underlag Placering at væggen er placeret korrekt i henhold til projekttegningerne. Dørplacering at dørhullerne er afsat korrekt i henhold til projekttegningerne. Underlag at underlaget for skinnerne er rent og tilstrækkeligt plant, således at der kan opnås tæt kontakt mellem skinne og underlag. Skeletopstilling Skinnemontage at skinnerne er fastgjort til underlaget pr. maksimalt 600 mm, og at fastgørelserne har fornøden styrke. at skinnernes tætningsdug eller gummilister er intakte og ikke beskadigede. at skinnerne er samlet ende mod ende, og ende mod kant ved hjørner. Lægtemontage at lægterne er placeret med korrekt afstand afhængig af vægtype cc 450, cc 600 eller cc 900 mm. at lægterne står i lod. at lægterne er fastholdt til skinnerne enten direkte eller med vægklemmer. at lægterne, hvis påkrævet, er fikseret med fixertang eller skruer. at der er monteret og fastgjort lægte eller skinne mod tilstødende konstruktion med maksimal afstand cc 600 mm. Forstærkninger at der er udført forstærkninger omkring døre med trælægter eller forstærkningslægter i henhold til leverandørens anvisninger. at der er udført udvekslingsskinne mv. over døråbninger. Montering af tilbehør at der er placeret forstærkninger, hvor der skal ophænges tunge genstande. Gennemføringer at gennemføringer for el, ventilation mv. er korrekt udført og er tætte. Teleskoptilslutninger at brand- og lydtilslutninger er korrekt udført. Isolering Tykkelse at isoleringstykkelse og type er korrekt. at isolering er korrekt tilskåret, således at den passer nøjagtigt ind mellem lægterne og fastholdes ved at blive klemt mellem lægterne. 18

19 Checkliste - montage af vægge Gipsplademontage Pladesamlinger at der er anvendt korrekt pladetype og korrekt antal lag. at pladesamlinger på de to skeletsider er forskudt en lægteafstand (450 eller 600 mm) i forhold til hinanden. at pladesamlinger er forskudt en lægteafstand i forhold til første lag. at eventuelle kortkantsamlinger er understøttede, samt at der ikke er unødigt mange pladesamlinger. at skåret kant ikke er anbragt mod kartonbeklædt kant. Pladestøds tæthed at langkanter er: 0-4 mm at kortkanter er: 1,5-4 mm at kortkanter er affaset inden montage. Pladesamlinger ved åbninger at pladesamlinger i yderste lag er placeret over åbninger. Fuger og afslutninger Akustisk fugning at fugebredden er 7 10 mm at fugeunderlaget er rengjort. at fuger er korrekt udført hele vejen rundt. Klargøring til spartling/planhed af vægmontøren har udbedret skader mv. ved spartling med hærdende spartelmasse, inden aflevering til maleren. Hjørnebeskyttelse at der er monteret hjørnebeskyttere HS på udadgående hjørner. at disse er fikseret til gipspladen med Clinch on eller HS-værktøj pr. cc 150 mm at gipspladernes hjørner > eller < 90 er understøttet og omhyggeligt tilskåret før malerens opsætning af Multiflex- eller Flex corner tape. Skrueplacering og indskruning at der er anvendt rigtig skruetype. at skruelængder er korrekte. at skruer er placeret maks. cc 200 mm langs pladekanter eller efter leverandørens anvisninger. at skruer er placeret maks. cc 300 mm ved mellemunderstøtninger eller efter leverandørens anvisninger. at afstand til pladekant er korrekt. at skruer er undersænkede, uden at kartonen gennembrydes eller ødelægges. 19

20 Checkliste - gipspladelofter Montage af skruemonterede gipslofter på træ- eller stålforskalling er beskrevet i danske gipspladeproducenters informationsmateriale. Skruemonterede lofter på træ- eller stålforskalling anvendes typisk i to situationer : Direkte opsatte lofter under betondæk. Direkte opsatte lofter under tagspær, under træbjælkelag eller ståletagedæk. Montageprocessen er stort set identisk for de to situationer og er derfor udarbejdet som et fælles checklisteemne. Den forskalling, som gipsplader opsættes på, kan bestå af lægter eller forskallingsbrædder af træ eller sekundær- eller akustikprofiler af stål. Placering og underlag Højdeplacering af underlag at underlaget for loftet ligger i den projekterede kote Afstand mellem spær/bjælker at den valgte lægte- eller profildimension svarer til den aktuelle spær/bjælkeafstand. Planhed af underlag at underlaget er plant i henhold til den valgte planhedsklasse, eller om der skal foretages opretninger. Dimension af lægte/profil Se tabel (side 14) for vejledende dimensioner. Fugtindhold at såfremt underlaget er af træ, at fugtindholdet er kontrolleret. Montering af tilbehør at der er placeret forstærkning, hvor der skal ophænges tunge genstande. Gennemføringer at gennemføringer for el, ventilation mv. er korrekt udført og er tætte. Gipsplademontage Pladetype og kanttype at der er anvendt korrekt pladetype og korrekt antal lag. at pladesamlinger er forskudt en lægteafstand i forhold til et evt. første lag. at eventuelle kortkantsamlinger er understøttede, samt at der ikke er unødigt mange pladesamlinger. at skåret kant ikke er anbragt mod kartonbeklædt kant. Pladestøds placering at pladestød er placeret midt på underlag. 20

21 Checkliste - gipspladelofter Pladestøds tæthed at langkanter er: 0-4 mm at kortkanter er: 1,5-4 mm at kortkanter er affaset inden montage. at kortkantsamlinger, som skal spartles med papirstrimmel, er forskudt i forhold til foregående række. at tværfuger er paralelle med det indfaldne lys, når det er teknisk muligt. Skrueplacering og indskruning at der er anvendt rigtig skruetype. at skruelængder er korrekte. at skruer er placeret maks. cc 200 mm langs pladekanter eller efter leverandørens anvisninger. at skruer er placeret maks. cc 300 mm ved mellemunderstøtninger eller efter leverandørens anvisninger. at afstand til pladekant er korrekt at skruer er undersænkede, uden at kartonen gennembrydes eller ødelægges. Fuger og afslutninger Akustisk fugning at fugebredden er 7-10 mm at fugegrundlaget er rengjort. at fuger er korrekt udført hele vejen rundt. Klargøring til spartling/planhed at skader og for brede fuger ved samlinger og tilstødende bygningsdele (> 4 mm) er udbedret ved spartling med hærdende spartelmasse eller gipsmørtel inden aflevering. Gipspladebeklædningens planhed at loftfladen efter montage fremtræder plant i henhold til den valgte planhedsklasse. Gipspladebeklædningens overflade Det efterses: om eventuelle skader eller oprifter på loftpladerne kan udbedres ved spartling, eller der skal foretages hel eller delvis udskiftning af plader. 21

22 Krav til sparteltape og spartelmasse Sparteltape Spartlede gipspladesamlinger skal sikre en permanent forbindelse mellem gipspladerne. Armeringen er et vigtigt led i spartlingen af gipsplader. Armeringen kan ikke undlades, selv om der på overfladen skal opsættes glasvæv/filt, flis eller tilsvarende beklædning. Den styrke, som er nødvendig for at undgå revner og sprækker, skal tilføres gennem spartelmassen sammen med papirspartelstrimlen. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken spartelstrimmel der vælges. Papirstrimlen giver fuld befæstigelse på hele fladen, blandt andet fordi papirfibrene "rejser sig" ved fugtpåføring af spartelmassen. svag svag stærk Glasfibertape Glasfibertape har ikke særlig stor styrke ved diagonalt træk (pladeforskydning). Spartelmasse Glasfibertape Gipsplade stærk stærk Papirstrimmel Papirspartelstrimmel er stærk og formstabil i alle retninger. Spartelmasse Udover armeringen af samlingen skal der også anvendes en spartelmasse med den nødvendige styrke til at lime pladerne sammen. stærk Spartelmasse Papirstrimmel Gipsplade Spartelmassen skal kunne sikre tilstrækkelig bøjebrudsstyrke og sammenhængsstyrke i samlingen. Det er leverandøren af spartelmassen der skal dokumentere, at disse forhold er til stede. Spartelsamlingen testes på følgende måder: 22

23 Krav til sparteltape og spartelmasse Test af bøjebrudsstyrke Prøvningsprocedure Spartelmassen og spartelsamlingen testes i henhold til den kommende europæiske standard PrEN I relation til spartelsamlingens bøjebrudsstyrke anvendes den i normen angivne metode til Determination of flexural strength. Brudlasten skal være min. 400 N. Alternativt kan spartelsamlingens styrke eftervises som: Prøverne udføres under tørre og opvarmede forhold (23 + 2) C og (50 + 5) %RF på følgende måde: (dokumentation udføres af producent/leverandør) 1. 2 stk. 13 mm gipsplader, i størrelsen 600 x 300 mm, med forsænket langkant på den korteste side, placeres på et plant underlag med en afstand på 2 mm mellem langkanterne. 2. Spartelmassen påføres langkanterne og presses ned mellem pladerne, hvorefter en papirsparteltape ilægges og stryges fast med en 150 mm bred spartel. 3. Sammenspartlingen tørrer til næste dag. 5. Prøvningen må først udføres, når spartelmassen er færdighærdet (tidligst efter 3 dage). 6. Når den udførte spartling er færdighærdet, fastholdes prøvestykket til et plant og stabilt underlag, og den sammenspartlede pladesamling placeres 150 mm ud over understøtningen. 7. Belastningen påføres, f.eks. i form af placering af en spand, der langsomt fyldes med vand indtil brud. 8. Brudlasten Q registreres. Prøvningsopstilling Kriteriet for en godkendt spartelsamling er: (Gennemsnitsværdi efter 10 prøvninger) - at bruddet sker i gipspladen, normalt ved understøtningen. - eller den påførte last Q, er større end 2,5 kg. 100 mm samling 4. Samme type spartelmasse påføres oven på sparteltapen og trækkes af med en 150 mm bred spartel. 600 mm 150 mm brud 23

24 Krav til sparteltape og spartelmasse Test af spartelsamlingens delaminering Prøvningsprocedure Prøverne udføres under tørre og opvarmede forhold (23 + 2) C og (50 + 5) %RF på følgende måde: (Dokumentation udføres af producent/leverandør) 1. 2 stk. 13 mm gipsplader, i størrelsen 600 x 300 mm, med forsænket langkant på den længste side, placeres på et plant underlag med en afstand på 2 mm mellem langkanterne. 2. Spartelmassen påføres langkanterne og presses ned mellem pladerne, hvorefter en papirsparteltape ilægges og stryges fast med en 100 mm bred spartel. 3. Sammenspartlingen tørrer til næste dag. 4. Samme type spartelmasse påføres oven på sparteltapen og trækkes af med en 150 mm bred spartel. Spartelstrimlen trækkes herefter vinkelret ud fra gipspladesamlingen. Kriteriet for en godkendt spartelsamling er: - at sparteltapen delamineres Sparteltapen må ikke slippe gipspladen eller spartelmassen, og spartelmassen må ikke slippe gipspladen. Vejledende tørretider for lufttørrende spartelmasser Generelle tørretider for spartelmasser er normalt omkring 24 timer, men det afhænger af temperatur og luftfugtighed. Skemaet viser, hvor lang tørretiden er i timer ved forskellige fugtforhold. Undgå de tørretider der er angivet i de grå felter. Optimal rumklima for spartling er C, luftfugtighed % RF og normal udluftning. 5. Når den udførte spartling er færdighærdet (tidligst efter 3 dage), skæres et snit ned i samlingen, således at en lille del af spartelstrimlen frigøres. Spartelstrimmel trækkes lodret op Relativ Luftfugtighed 30% 40% 50% 60% 70% 80% Temperatur C T 18 T 12 T 9 T 29 T 20 T 14 T 10 T 36 T 24 T 17 T 12 T 42 T 29 T 20 T 14 T 54 T 38 T 26 T 19 T 78 T 54 T 38 T 27 T 24