Transkript

1

2

3

4

5

6

7 CABINET D^ ANTIQUITÉSAMÉRICAmES A COPENHAGUE RAPPORT ETHNOGRAPHIQUE PAR C C RAFN *^ or THf UNIVE:îSrTY or COPENHAGUE DE L'IMPRIMERIE DE THIELE 1858 la

8 \" p-

9 6 or THF UNIVERS! or ly CABINET D'ANTIQUITÉS AMÉRICAINES La Société Royale des Antiquaires du Nord continue de porter l'attention des amis des recherches ethnographiques sur l'existence de ce Cabinet Elle s'adresse surtout ^ux savants et aux archéologuesde l'amérique, en l^ur rappelant que le développementde cette institution présenteaux Américains et aux Scandinaves un intérêt commun Nous espérons que les consuls de Danemark voudront bien se prêterà nous expédier les envois qui leur seront adressés,par la voie des navires qui d'un des grands ports de l'amérique se rendent directement à Copenhague Le transport de nos Musées dans le local nouveau qui y a été assignéau Palais du Prince, a été cause du retard que nous avons mis à faire part au public des augmentations du Cabinet pendant les dernières années C'est aux soins particuliers que les employés des Musées y apportent,qu'il est dû que le Cabinet a été transféré dans un appartement plus vaste et plus convenable que celui où il était déposé antérieurement Il y sera ouvert au publicà des heures fixées par l'administration Dans notre Revue archéologique(antiquarisktidsskrifl) nous publieron sur l'originehistoriquede cet établissement 1 17:^860 Digitizedby

10 3, surtout un aperçu appuyé sur des actes originaux La Société Royale des Antiquaires du Nord rédigea șous la date du 2 novembre 1843, la proposition de l'établissement du Cabinet; la Commission nommée pour la conservation des antiquités approuva le plan par une déclaration spéciale, et S M le Roi Christian VIII en résolut en suite la création par un décret du 26 mars 1844, en accordant la subvention nécessaire à l'arrangement de la collection Le but principal qu'on s'est proposé par l'établissement de ce Cabinet ici en Danemark a été de constater au public, par des preuves ostensibles, le fait remarquable, éclairci et prouvé à l'aide d'ouvrages publiés par la Société, que découverte de l'amérique est due à nos aieux Scandinaves qui, cinq siècles avant Colomb, ont exploré les côtes de cette partie nouvelle du monde; de plus,qu'un pays situé en Amérique et appartenant au Danemark, était déjà au dixième siècle entièrement transformé en colonie, de manière qu'on en fit plus tard un évêché particulierqui se maintenait pendant plus de trois cents ans Plusieurs envois nous ont été adressés pendant les dernières années pour les différentes sections du Cabinet Nous en ferons un rapport détaillé dans la Revue archéologique Antiquités Scandinaves de la période anté-colom- BiENNE DE l'amérique Daus Ics Monumcuts historiques du Groenland (^tab1} nous avons admis des dessins de sceaux appartenant à des évêques groenlandais dont les empreintes méritent d'avoir place dans cette section: fîg 1 représente le sceau de l'évêque Henricus 1388; fîg 2 la de l'évêque Jacobus de 1417: 5 JÛC0M it gri tpl garteii; fîg4, de l'évêquegregorius de 1450; fîg5, de l'évêque Jacobus de 1487: SECRETV lacobi EPI GADENSIS (c'est-à-dire EPISCOPI GARDENSIS); fîg6, de l'évêquevincentius de 1537 Par des fouilles que la Société a fait entreprendre au Groenland depuis l'an 1832 jusqu'àl'an 1841 aux

11 Gi-git 355), CABINET D'ANTIQUITES AMERICAINES ô environs de Brattahlid,résidence du président-légiste du pays, et de l'église du district y appartenant; dans les ruines des édifices de l'évêché de Gardar et de la cathédrale,et dans le cimetière de Heriulfsnes,langue de terre si remarquable à regard de l'ancienne géographie, on est parvenu à mettre au jour nombre d'objetsqui, par rapport au pays où ils ont été déterrés,présententune importance d'un haut intérêt pour l'archéologietrois pierres chargées d'inscriptionsavaient déjà auparavant été découvertes; nous en avons fait faire des dessins dont les AntiquitatesAmericanœ font part au tab VIII (conf pag 340 de même que les Monuments historiques du Groenland au tab 1\ (^ici lab II}, savoir: Fig I représentantla pierred'ikigeit, trouvée au cimetière de Heriulfsnes et ayant Tinscriptionen caractères rqmains majuscules: h6r : huilir : HRO aldr : KOLGRIMS : Son, ci-gîtroald (ou Roar), fils de Kolgrim; autour du cadre ovale on voit des marques qui semblent être les restes d'une autre inscriptiondont il n'y a que le mot IDVS qui soit encore reconnaissable Fig 2 représentant la pierred'igalikko,déterrée au cimetière de l'églisedu district de Brattahlid {LetiSarkirkja)^ et portant l'inscription suivante en runes: Vigdis Mârsdottir {p\xmagnûsdéttir} hvilir hcr; glesè gu)) sâl hennar! Vigdis, fille de Mar (on de Magnus}; que Dieu réjouisseson âme! Fig 3 nous représente la pierre de Ringiktôrsoak, découverte dans l'ile du même nom au haut da la mer de Bafïin,au nord du golfe de Disco, à la latitude septentrionale de 72^ 55', presque vis-à-vis du détroit de Lancaster-el Barrow, avec l'inscription en runes:

12 3: 8: CABINET D ANTIQUITES AMERICAINES, lyk ' " mil iv TARIR " Hïmmt " nrw-fr» ffrih c - l^«# inr^n iï " NDH^-îr^ mu «nm " h^iri^iîw «en caractères romains: ELLIGR : SIGVAtS:SON:R : OR: BIANNË : TORDARSON : OK : ENRlM : OSSON : LAUG- ARDAG:IN : FYRIR : GAGNDAG : HLODU : VARDA DEsa : OR : RUDDU : MCXXXV (?); en voici l'orthographe ordinaire islandaise: ErlingrSighvatssonr ok Bjarni{"6r9arsonok EndriJ)!Oddsson laugardaginnfyrirgagndag h16 "u var9a pessa ok ruddu (ou rilu)mcxxxv Erling, fils de Sigvat, et Biarne, fils de Thord, et Endride, fils d'odd, érigèrentces monceaux de pierres(signes indicatifs ou marques des investigateurs), le samedi avant le jour de gagndag Qe 25 avril),et déblayèrent la place (ou gravèrentl'inscription) 1135 On y ajouta plus tard plusieursautres objets qui ont été représentésau tab X du même ouvrage (ici lab UI), Fig 1 Trois pierres sépulcralesmarquées trouvées dans le cimetière de Heriulfsnes Fig 4 de croix et Fragments de pierressépulcrales, trouvés au même lieu et portant des inscriptionsgravées dans la pierre; dans l'un de ces fragments on lit le mot ALP6, qui a probablement fait partie de la fin habituelle des inscriptionsépulcrales dans le Nord, conçue ordinairement en ces termes: hjdlpe gub sdï hans ou hennar^ que Dieu vienne au secours de son âme Fig 9: Une sonde en pierreservant à plongerdans la mer les filets de pêcheur; on y voit gravée la rune gu]" Dieu) Fig10: Un pierre en forme d'un bouton en pierre ou terre cuite,le spindelstein des Allemands, qu'on rencontre si souvent dans les tumulij^ du Nord ; cet objet et le précédent ont été trouvés près de Godthaab Fig 11: Une sonde en pierreoù a été gravée la figure d'un poisson,trouvé près de Julianehaab

13 Les AntiquitatesAmericaDae présenlent au tab IX (cfr pag } deux dessins architectoniquesdes ruines d'église que Fon rencontre sur le golfe de Rakortok, répondant au golfe de Hvalseyiarfior des anciens Une vue perspective de ces ruines fut communiquée dans les Monuments historiques du Groenland, tab VIII; c'est cette esquisse que nous reproduisons ici au tab IV Dans le cimetière de Heriutfsnes on a déterré plusieurs croix en bois, placées pour la plupart entre les mains jointes des squelettes,entre autres une croix haute de 8 pouces, sur te devant de laquelleon lit le nom de la sainte vierge en runes Le docteur H Rink, inspecteur du Groenland méridional, avait visité la plupart des golfes du district de Julianehaab, dont il a levé le plan d'après la carte publiéedans les Monuments historiquesdu Groenland La carte nouvelle de M Rink fut envoyée par hii aux archives historiquesde la Société Son envoi renfermait encore des plans et des dessins des ruines de Heriulfsnes et des édifîces de l'évêché de Gardar et de Brattahlid qui était l'ancienne demeure du présidentlégiste du pays, où Thorfînn Karlsefne et Gudride, fille de Thorbiôrn, célébrèrent leui noce pendant l'hiver de , avant de commencer leur voyage de découverte en Vinland (New-England) M O-V Kielsen nous envoya un fragment de cloche en potin, l'église du trouvé dans le cimetière de district d'ériksfiord; la cïoche dont ce fragment a fait partie, parait avoir été de la grandeur des plus grandes cloches des églises de villagedans la Scandinavie Le capitaine Holbôll nous fit parvenir un cheval symbolique en bronze, trouvé aux environs de l'établissement appelé Sukkertoppen ; des chevaux tout-à-fait semblables ont été trouvés dans le Nord, surtout en Norvège Dans notre Revue archéologique nous nous proposons d'admettre des dessins de cet objet, ainsi que des croix mentionnées plus haut

14 b cabinet d antiquites americaines Antiquités des Esquimaux des régions arctiques Un grand ciseau en pierre,trouvé près de Holsleinborg,nous fut adressé par M J-N Môller; une pointe de lance et un ciseau en angmâk^ trouvés dans le golfede Kangerdlurksoeitsiak du district de Sukkertoppen, nous furent offerts par M C Pingel Cette section fera l'objetd'une descriptionplus détaillée que nous comptons admettre dans notre Revue archéologique Antiquités indiennes de l'amerique-du-nord De Washington nous parvint la grande colieclion de traités rédigés par M Scboolcraft, sur les tribus indiennes,ouvrage très précieux dont cette section du Cabinet tire beaucoup d'utilité Deux ciseaux et 21 pointes de flèche et de javeloten quartz et en calcédoine,provenus des états septentrionauxde l'union, furent reçus de la part du Cabinet archéologiquedu Roi Christian VIII Jacob G Morris Ësq de Philadelphienous offrit quatre objets de la même espèce, trouvés dans le New- Jersey et le Maryland Nous eûmes encore l'agrément d'ajouter au nombre de ces envois plusieursobjetscurieux de cette espèce, trouvés dans les contrées méridionales des États-Unis (^Georgia,Arkansas, Alabama, f^ouisiana, Mississippiet Texas) et adressés à notre Société de la Nouvelle-Orléans par le colonel W-W-S Bliss Antiquités mexicaines Le colonel Bliss a encore enrichi cette section du Cabinet en nous adressant en cadeau de la part de B-M Norman Esq, une pointe de javelot trouvée sur les bords du fleuve du Panuco, et une masse d'obsidienne de San-Luis-Potosi dont les traces des copeaux qu'on en avait coupés, sont encore visibles De plus un fragment en bois d'un châssis de porte d'une maison de Cacique, trouvé parmi les ruines de l'ancienne ville de Chi-chen en Yucatan; trois plâtresen miniature d'antiquesmexicaines, copiéessûr les originaux à Mexico, et représentantla pierre sacrifîcatoire, la grande pierre de calendrier qui est si célèbre, et la déesse Teoyaomiqui M C-A Uhde nous avait fait

15 ' CABINET D ANTIQUITES AMERICAINES 7 parvenir déjà auparavant plusieurs objets remarquables en obsidienne de Handschuheim cadeau de deux idoles en terre cuite, et M Hegewiscb nous a fait Antiquités caraïbes Sir Robert H Schomburgk nous a envoyé de Pile de Saint-Domingue des fragments de vases d'argile trouvés dans quelques petitescollines (môwnda) du district de Samana Nous reçûmes de la part du Cabinet archéologiquedu Roi Christian VIII un grand anneau ovale en pierre, trouvé sur la montagne de Luquillo dans l'île de Porto-Rico, et plusieursarmes singulièresavec une idole en pierre, trouvées dans File de Sainte-Croix Le Capitaine C-A-D Quaade nous fit cadeau d'une bâche et d'un ciseau en pierre, trouvés dans la même ile par des ouvriers qui travaillaient dans une plantation de cannes à sucre Antiquités indiennes de l'amérique-du-sud Dans les Annales de l'archéologie du Nord, , a été admis un traité de M P-W Lund sur les haches en pierre des sauvages diî midi de l'amérique Nous avons plus tard reçu de sa part plusieurséchantillons curieux de ces haches, qu'il nous a adressés de Lagoa-Santa en Minas-Geraes Dernièrement il nous a encore fait parvenir une hache en pierre, trouvée à Léopoldina dans la province de Porto-Leguro Antiquités péruviennes Don Mariano E«de Rivero nous offrit l'ouvrageprécieux sur les "Antiguedades Peruanas" qu'il a publié de réunion avec Don Juan D detscbudi; cet ouvrage nous offre un guide excellent pour l'étude des objets que renferme cette section De la part du Cabinet archéologique du Roi Christian VIII nous reçûmes deux vases en terre cuite,représentant des singes et trouvés dans les huacas ou anciens tombeaux péruviens M F-F Schoppe nous adressa de Lima une bourse de toile grossière țrouvée sur une momie* Cette partiedu Cabinet a encore reçu une augmentationprécieuse,grâce aux soins de l'amiral Steen- Bille,chef de la corvette la Galathée qui, en faisant le voyage

16 8 CABINET d'antiquités AMERICAINES autour du monde, fît à Lima acquisitionpour notre Cabinet américain d'une collection d'antiquitéspéruviennes,composée de 130 pièces On y trouve une momie de femme et une quantité d'objets, trouvés sur des momies ou dans leurs entoura, tels que des colliers et des bandeaux ou serre-tête en lamelles d'or ou d'argent; des bâtons en bois, des étoiles en cuivre,destinées à être adaptées au bout de bâtons pour en faire des armes; une enclume en cuivre; une gouge et plusieurscouteaux en cuivre; des fuseaux en bois; une lampe composée de deux espèces de pierre; un vase en lamelle d'argent,ayant de chaque côté une figure humaine; un vase en lamelle d'argentbosselée de la forme d'unç noix de coco fendue; un grand nombre de vases en terre cuite de différentes formes et de diverses couleurs,représentantdifférentes figures d'hommes et d'animaux; parmi ceux-ci un vase très rare représentantun homme en attitude assise,peint en rouge, en blanc et en noir, et embelli d'ornements ciselés Antiquités colombiennes Le major Andrew Lang de File de Sainte-Croix nous fit parvenir deux objets de construction, savoir une tuile et un morceau travaillé de corallite qui parait avoir servi de pierre de couverture sur une muraille Ces deux objets ont été trouvés par John Parsons Ësq parmi les ruines du fort d'isabelle que ChristopheColomb fil construire en 1493 dans l'ile de St Domingue, et qui était un des premiers édifices élevés par les Espagnols dans la nouvelle partie du monde après sa seconde découverte par les Européens M Lang, en nous adressant ces objets, émit l'opinionqu'ilsmériteraient bien de trouver place à côté des objets anté-colombiens ; il en releva encore la valeur pour notre collection en les accompagnant d'une carte ébauchée, représentant le cap Isabelle et les entours les plus proches

17 CABINETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGER RuNSTMusEET indebolder, foruden de egentlig saakaldte Kunstsager eller Prever af Middelalderens og den nyere Tids Sculptur og evrige Kunstfœrdigbed, ogsaa en Samling af de sydligelandes classiske Oldsager,etANTiKE-CABiNET, bestaaende af iggyptlske, PUNISKE, GR^SKE Og ROMEBSKE OldSAGER FoF ikke mange Aar tiibage var denne Samling af meget indskraenket Omfang, og, sammenlignet med lignende Stiftelser i andre storre Stœder, af underordnet Vaerd; den bar imidiertid nu ved Foragelse og bensigtsmaessigordning i det nye Lpcale vundet en noget storre Betydning Vort Nordens egen Oldlid bôr man ber i Norden kunne anskueliggjore ved Udstiiling af Oldtidslevninger i storre Ântal af de forskjelligearter og Yariationer De sydiige Landes derimod kan ikke, ligesaalidtsom de forskjelligestligelandes, gjennem Oldsager fremstilles anderledes ber bos os end ved enkelte Praver, der kunne give et Begreb om Runstfœrdigbedens Udviklingstrinbos disse forskjelligefolkefaerd; det samme gjelder om, og anderledes maa man ikke betragte, den sœregne Samling som 1844 oprettedes og som et passende Sammenknytningsled mellem Museet for nordiske Oldsager og det etbnograpbiske Muséum foiedes til de avrige, bvilken Samiings Formaal er at anskueliggjorede Folkefaerds Udviklingstrin șom beboede den vestligeverdensdeel forinden og ved dennes Gjenopdagelse af Europaeerne i det 15de Aarbundrede Museernes besluttede Flytning til det samme anviste nye Locale i Prindsens Palais,* bvor nu Samlingerne deels allerede ère deels snart ville vœre opstillede, bar foranlediget at man farst nu meddeler en Udsigt over dette Cabinets Tilvaext i de senere Aar Ved den saerskilte Omhu, Museernes Embedsmsnd vise samme, bar det nu faaet et storre og mère pas-

18 10 CABINETTET FOR AMEBICANSKE OLDSAGER sende Bevaringssled end tidiigere, hvor det til de Tider, som naermere bestemmes, er tilgœdgeligt for Publicum Vi ville ber forudskikke en Beretning om denne Stiftelses bistoriske Ophav og dertil foie de didherende Actstykker I de ti Aar 1832 til 1841 tod det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab ved forskjellige Ëmbedsmaend i Gronland, som dertil vare vitlige,foretogeantiquariskereiser og Undersegelser i de betydeligsteaf europaeiskenordboer i Oldtiden bebyggede Fjorde Redskaber til Udgravninger opsendtes, Arbeidsfolk antoges og Fèdemidier samt andre Fornedenheder anvistes til de Undersegelsers Udferelse, hvis bistoriske Résultat dereftér meddeltes i Vaerket ^^Grônlandsbistoriske Mindesmaerker" Ved Udgravningen navnlig af Laugmansboligen Brattablid med dervaerende Districtskirke og evrige Omgivelser, af Bispesœdet Gardars Bygninger med Domkirken og af Rirkeruinen paa det i oldgeograpbiskhenseende saa vigtigeherjulfsnœs fremkom en Deel antiquariskegjenstande, der med Hensyn til det Land, bvor de fandtes, en Deel af America, bave en boi bistorisk Interesse Dette foranledigedeselskabets Bestyrelse til at gjôre Forslag til Oprettelsen af et Cabinet for americanske Oldsager fra de ante-columbiske Perioder, med hvilken Plan man allerede i 1841 forelabig gjorde Hans MajestaetKongen bekjendt Selskabets Secretair meddeelte Underretning herom til adskilligeaf dettes Medlemmer, saavel i Nordamerica som i Vestindien og Sydamerica, hvilke med Beredvillighedkom denne Plan imode Flere Sendinger af Vaerd for det vordendç Cabinet modtoges i den naermestfalgendctid Selskabets Bestyrelsegjorde dernœst Forslag til Rongen den 2den November 1843, bvilket Forslag Commissionen for Oldsagers Opbevaring ved en saerskilt Betaenkning bifaldt I denne Commissionens Betœnkning fremhaeves ^^de Ërindringer,som opdages om Nordboernes tidligereopbold i Gronland og flere Laode i America'' som en vaesentligbestanddeel af det tilsigtede Cabinet

19 CABINETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGBR 11 ACTSTYKKER VEDKOMMENDE OPRETTELSEN AF CABI- NETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGER Til KoDgenI Blandt de vœrdifulde Sager, som det KongeligeNordiske Oldskrift-Selskab nylig bar modtaget fra Syd-America ved Skibsprssten paa Fregatten Bellona Dînes Pontoppidans Bestraebelser for at opfyide det ham af Selskabet overdragne Hverv, findes nogle in"erketige antike Vascr fra Peru Da disse i Form og Forarbeidning betydeligenafvige fra vore Dordiske Gravkar, bave vi antaget, at de ville finde en mère passende Plads i nogen anden af de her i Staden vasrende Samlinger, end i Museet for nordiske Oldsager Selskabet agter at benylte de Forbindelser, det bar vœret saa beldigt at knytte med virksomme Maend i America lil at forskaffe bid flere saadanne Gjenstande fra denne Verdensdeels forcolumbiske Tider Lykkes det at filveiebringc en betydeligere Samting, vil Deres Majeslœt maaskee finde det passende at en egen americansk ante-colunibisk Afdelingopreltedes i noget af Deres Majestaets oitentligemuseer, for bvilken da disse Yaser kunde bestemmes Imidlertid tillade vi os allerunderdaqigst paa Selskabets Vegne at ofterere dem fil Deres Majestaet, i hvis Vase-Samling vi bave tsnkt at de kunne finde en passende Plads ^ i det mindste "saa lœnge til Deres Majestaet finder Aniedning til allernaadigst at lade oprette en ssrskilt Afdeling af americanske Oldsager Kjobenbavn i det Kongelige Nordiske Oldskrifl-Selskab den 25de September 1841 Frederik Kronprinds, Président Finn Magniisen, C C Rafn, Vice-Pr»sident Secretair Til Kongen! I vor allerunderdanigste Skrivelse af 25de September 1841 tillode vi os at gjore Deres Majestaetopmaerksom paa, at det

20 12 CABINETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGER KoDgelige Nordiske Oldskrifl-Selskab agtede at benyttede Forbindelser,det bar vaeret saa beldigtat knyttemed virksomme Maend i America, til at forskaffe hidsendte derfra Gjenstande, som hidrere fra denne Verdensdeels for-columbiske Tider, hvorbos vi yttredeos saaledes: ^^Lykkes det at tilveiebringe en betydeligeresamling^af saadanne Sager, vil Deres Majestœt maaskee finde det passeode at en egen americansk Afdeling derfor oprettedesi et af de offentlige Museer" Selskabets Bestrœbelser i denne Retning bave vaeret sœrdeles beldige Vi bave i denne Tid modtaget to meget anseeligesamiinger, den ene fra Massacbusetts og den anden fra Pennsylvanien, bestaaende af henved 600 Stykker, bvoriblandt ikke faa sjeldneog vœrdifalde Sager Derhos bar Directeuren for Museet i Lima givetvor Commissionair sammesteds Lafte om at ville, i Omtuskning for did oversendte Gjenstande berfra, overlade os en Samiing af peruanske Oldsager Ogsaa fra andre Steder, bvor vi bave Forbindelser, tôr vi vente at Sager af Vœrd for det paatsenktecabinet ville Tid efler anden sendes os til den oprettedesamiings yderligere successive Foragelse Under disse Forbold bôr vi ikke udsaette lœngere at indstille, om det allernaadigst maatte bebage Deres Majestâet at bestemme, at et sœreget Cabinet for americanske Old- SAGER oprettedes i Forbindelse med Museet for «ordiske Oldsager, mellem bvilke to Classer den grôniandske Afdeling vil udgjore et passende Sammenknytnings-Led Odense og Kjobenbavn i det Kongetige Nordiske Oldskrifl-Selskab den 2den November 1843 Frederik Président allerunderdanigst Rronprinds, Finn Magnusen, C C Rafn, Vice-Prœsident Secretair

21 Da CABINETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGER 13 AllerunderdanigstBetaenknÎDg Der kan ingen Tvivl vsre om, at deo af det Rongelige Nordiske Oldskrift-Selskab foranstaltede SamlÎDg af ante-coluinbianske Oldsager?il kunne blive meget intéressant, og letteligen vises noget Ligneode andensteds i Europa Yed to Puncter vil den komme i Bererelse med Museet ikke for de nordiske Oldsager,nemlig ved Analogiep af de aeldste Sager, som findes i Norden, med andre Nationersșom entcn ikke kjendte Métal eller havde meget lidet deraf, dernaest ved de Ërindringer, som opdages om Nordboernes tidligereophold i Grônland og Nordamerica ber ikke findes nogen anden Samling, bvis Formaal det er, blot at indeholde, bvad der vedkommer den «eidre Tid, og den omskrevne Samiing kan siges at vœre bleven til og fremdeles vil kunne faae sin Hovedformerelse ved det RongeligeNordiske Oldskrift-Selskabs krafligebestrœbelser og vidtudbredte Virkekreds, vil den udentvivl bedst kunne sœttes i Forbindelse med Museet for de nordiske Oldsager,dog anseer Gommissionen det for rigtigt, at den boldes sœrskilt og ikke indblandes Lsamme Naar den forestaaende Omflytning finder Sted, viwet mindre eget Vœrelse kunne indremmes bertil,men da de Gommissionen tilstaaede Indtaegterikke ère tilstrskkelige de meest paatraengendeudgiftersafboldelse, vil man ikke fra Hovedformaalet kunne anvende Penge til denne Samiing og maa Gommissionen allerunderdanigst benstille,at Deres Majeslœt i sin Tid vil i Interesse af Videnskaben og de offentlige Samlinger, tilstaae de ikke betydeligenedvendige Midier, til at denne Samiing maatte kunne blive opslillct og paa en passende Maade blive tilgjœngeligfor Publicum i Forbindelse med det avrige Muséum allerunderdanigst Gommissionen for OldsagersOpbevaring, den 28de No- 'vember 1843 Frederik Rronprinds J G V Levetzau Vargas Bedemar E G Werlauff Finn Magnusen G J Thomsen C C Rafn

22 150) 14 CABINETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGER H K H Kronprindsen, som prœsiderede saavel i Selskabet som i Commissionen, indscndte til H M Kongen, mcd en anbefalende Skrivelse,dateret Odense Slot dea 3die December 1843, begge disse Actstykker, hvorefter H M Kong Christian VIII ved allerhoieste Resolution af 26de Marts 1844 besluttede Oprettelsen af et ^^ Muséum Americanum", i Forbindelse med Museet for nordiske Oldsager og bevilgede de til Samlingens Opstilling fornedne Pengemidler Cabinettet anvistes Locale paa GhristiansborgSlot i et eget Vœrelse ved Museet for nordiske Oldsager og en saerskilt Protocol over denne Samlings Grundiag og successive Tilvaext affattedes af den davaerende Secretair ved Commissionen, senere Sogneprœst til Langaa og Oxendrup i Fyen, J B Sorterup, som deri bar forudskikket en historisk Skizze om Cabinettets Ophav og Grundlœggelse Dernaest meddeltes Beretninger om samme i AntiquariskTidsskrift (1843 ^1845 S 31 36, , ; S 32 38, og i Mémoires des Antiquairesdu Nord (1845 p 19 2^97-^107, , , ) En vœsenwg Hensigt med dette saerskilte Cabinets Oprettelse netop her i Danmark er: anskueligat fremstille for Publicum den ved de fra Selskabet udgivne Skrifter oplyste og stadfaestede bistoriske Kjendsgjerning, at America var opdaget af vore nordiske Forfaedre fem Aarbundrcder for Columbus, og at et Danmark tilherende Land i America allerede da var fuldstaendig coloniseret og udgjorde i den efterfelgende Tid et saeregetbispedomme i mère end 300 Aar Til Cabinettets forskjelligeafdelinger modtoges i det siden den forrigeberetnings Udgivelseforlebne Tidsrum flere Sendinger til Samlingens yderligereforagelse ëurop^iske Oldsager fra Americas ante-coluhbiske Période Det bavde vœret Skik i Gronland, efterat Cbristendommen var der indfert, at man begravede de Dedes Lig i

23

24 *) 16 EUROPiGISKE OLDSAGER FBA AMERICA Bjôrn Jonsson af Skarôsâ,berettes Gninden til dette Tilnavn : at ban efter Kong Olaf den HelligesAnmodning havde fart dennes Sastersôn Finn fegins og bans Skibsfolks Lig fra Finsbudir estenfox Jeklerne (Hvitserkr,Puïsortok og Blâserkr) paa Grônlands 0stkyst, hvor de vare forliste IfelgeForstanderen paa Bispegaarden Gardar Ivar Bardsons Grônlands Beskrivelse gik der endnu i bans Tid (^ )almindeligtRygte i Grônland om denne Begivenhed,og ban fortœller at de Efterlevende havde begravet de Dede og reist paa deres Grave store Steenkors, som endnu dengang stode der I Isen fra de nordlige Havbugter vare ofle mange Skibe forgaaede, bvorom meget berettes i Fortaellingenom Toste Lig-Lodin fik, som det i den anden Recension bedder, deraf sit 0genavn, at ban tit om Sommeren bereiste de nordlige Ubygder og forte tiibage med sig til Kirken de Menneskelig, som ban fandt i Huler og Klefter,bvortil de vare komne fra Isflagereller Skibsvrag;men bos dem laa ofte ristede Runer om aile de Tildragelser ved deres Ubeld og de Lidelser, de bavde gjennemgaaet^ Islaenderen Ëinar Tborgeirson fra 0Qord, paa Medreneside af Are Marsons Slœgt, strandede i Ubygderne paa Grônland; Mandskabet delte sig da i to Flokke,som kom i Strid sammen, fordi den enes Levnetsmidier fortaeredes forend den andens Ëinar slap derfra setv tredie og vilde opsege Bygden; de gik op paa Jeklerne og der Iode de deres Liv, da de blot bavde en Dagreisc til Bygden tiibage Den naeste Vinter efter fandtes Ligene og fartes til Kirken; Ëinar bviler paa Herjulfsnaes ^ En Broder til denue Ëinar, Praeslen Ingemund Tborgeirson, kom til Grônlands Ubygder paa Skibet Stangbollen 1) RafD,ADtAmerpd06-308, ^ Grônl h M U III 45-46, 253, 847, 887,ok hvilir hann à Herjélfsnesi," Gudmundar saga biskups Arasonar, Starlûnga saga II 39 5 GrônI h M U 752

25 EUROPifilSKE OLDSAGBR VSA AMBRICA 17 med mange Islaenderc og Nordmsnd i Aaret 1189; de forliste der, og hele Mandskabet omkoin; dette opdagedes 14 Aar derefter (imge Annalerne 11 Aar, nemlig i 1200}, da mao fandt deres Skib og i en RlippebuleLigene af syv af disse Mœnd; ved Ingemunds Lig laa der eo Voxtayle, bvorpaa en Beretning var indridset med Runer angaabnde Omstsndigbederne ved deres Dod " Vi bave troet det hensîgtsmsssigtber at frembœve disse Beretninger af Oldskrifternè til yderligerestadfsstelse deels ved de allerede gjortefund, deels ved saadanne der forbaabentlig i Fremtiden ville gjôres, naar isaer saadannes Ommœrksombed beoledes derpaa,som faerdes meget i Ubygderne Ved de paa vort Sdskabs Foranstaltningforetagne Undersagelserpaa flere af Rirkegaardene, navnligen paa deo ved Domkirkçn i Gardar (ved Kaksiàrsuk i Bunden af IgalikkofjordensostligeFjorlarm),forefandtes bêle Rœkker af Lig* kister, indeboldende Skeletter og tildeels Levninger af Klaedningsstykker og andre Gjeostande Fra Herredskirkeo (Leidarkirkja)ved Lagmandsbobgen Br^tablid i Eriksfjord(ved IgalikkoQordens nordre Arm} besîdder Gabinettet en Graysteen, hvorpaa meé Runer Isses: Her bviler Vigdis Mdrséatter^ Gud glâedebendes Sjœl Men at det ikke er paa Ruinerne alêne at man bôr benlede Opm^rksombeden, viser den Runesteen, som fandtes boit oppe i Baffîns Bay skraas over for Lancaster Sund, i de Gamles Norôrseta,bvor de om Sommeren droge ben for Jagtens og Fiskeriets Skyld, paa-0en Kingiktérsoak, norden for det nuvœrende nordligsteetablissement Upernivik, under 72^ 55' n Br Denne Steens Indskrift underretter os om, at tre navngivne Mœnd, Erling Sigvatso^,Bjarne Tbordarson og Endride Oddspn bave vœret der tilstede Leverdagen fôr Gagndag (den 25de Mai), i Aaret (rimeligviis}1135 og opfert der forefundne Varder eller Steenbobe samt ryddet Pladsen eller indridset Runerne paa 1) Sturlûnga saga III 7$ Grfinl h M II 754 2

26 18 EUROPvCISKE OLOSAGER FRA ABIKBICA Slenen ^ Fundet af denne boist mœrkelige Runesteen, som var indstukken i den ene af de til Rjendemaerke opferte Steenbobe, viser at Indskrifiter kiinne foreflndes endogsaa i Qerne Ubygder, i Runer rimeligst, saafremt de hidrere fra den œldre Période af Landets europœiskebebyggelsestid,eller med latinsk Majseskelskrift, om de ère fra en senere Période Det fortjener vel at bemœrkes, at saadanne Indskrifter ogsaa oflere indbuggedes i Klipper eller paa Klippeblokke Yed Mundingen af Fjorden Narksamiut i Julianehaabs District i Syd-Grôniand paa FjordeDS vestligeside h'geover for Bredremissionen Friedrichsthal, traefifer man ved Ostpreven elier Ikigeiten Deel Ruiner fra den garnie Bebyggelseslid, deriblandt Levningerne af en Kirke og dertil herende Rirkegaard Kirken, som bar ligget i 0st og Vest, 48' lang og 30' bred; den er ganskc omgiven bar vœret af Kirkegaarden, af bvis Steen-Indbegningman endnu seer kjcndelige Spor, og er denne paa 0st-, Nord- og Vestsid^n, bvor den endnu kan udmaales, omtrent 100' i Lsngde; paa Sydsiden er den derimod efterbaanden beelt bortskyllet af Havet Ved en af disse Bortskyllingerblottedes Stykker af Ligki$ter og nogle Menneskebeen bvilket foranledigede, at man bestemlfe sig til at foretage flere ËflergravningerEfter Seiskabets Foranstaltningforetoges i August Maaned 1840 en endelig Rydning af Rirkeruinen og fuldstsndigereudgravning af Kirkegaarden Man fandt der en Deel Brudsiykker af Traeligkister med deri liggendeskeletter^ Dele af Ligklaedninger, et Par Traekors,adskilligeGravstene, smaa Stykker forarbeidel Vegsieen, cnkelte Stykker RIokkemalm m? Aile Ligkisterne vare, ligesomtraekorsene,forfœrdigedeaf den saakaldte bvide 1) De i Gronland hidlil fundne Indskriftstcne ère beskrevne og afbildede i Rafn*s Antiquitales Amencanœ p 340*355, tab VIII, og i Grônl hist M ITI , , , tab IX, X, paa hvilken sidsle Tavie ogsaa tre andre Gravslene og flere Gjenslande ère afbildede

27 2) EUROPiEISRE OLDSAGER FRA AMERICA 19 Fyrr, der baade er det almindeligsle og storste Drivtemmer, som fîndes paa Gronlands Kyster' Ligklœcflerne cre af et Slags redbruunt Vadmel eller grovt uident Toi af fîirskaftet Vœvning Âf Gravstenene ère tre belegnede ṃed Kors, den ene af dem ttlligemed Levvaerk, og flere mindrc Stykker fremvise sikre l^( yniri^trif Indsknrter med den i den œidre Middelalder brugelij5;t? M^juskelskritL Paa et af Stykkerne sees tydelig 1, mnaskee Begyndeîsen lil^navnet Einar, og kan Stykket mulig Jiave boh Lîl en Gravi^een*over den ovennaevnte Einar Thorgeirson S("iii rr hcgravet paa denne Rirkegaard Paa et andet Stykke l se"alp, rimeligviisberende til den sœdvanlige Slutning af Gravskrifter her i Norden i den Tid: hjâlpe gu^)sil hasîs ellei»*hennab,der saa hyppig forekommer ogsaa paa de nordiske Runestene Fra den samme Kirkegaard hidrorer en tidiigerenedsendt saagodtsom fuldstœndiggravsteen, hvorpaa er indhugget et Kors i oval Indfalning og paa begge Sider af Korsets Hovedstang laeses, ligeiedesmed latinsk Majuskeligfkrift: l) R: builir HRO KOLGRIMS: S, hèr bj^ir Hroar (ellerhroaldr)kolgrims- SOD Uden om den ovale Indfatningsees Maerker af en anden Indskrift, af hvilken nu alêne Ordet IDVS kan skjelnes ^ I Gronlands garnie Géographie ^ er det oplystat Nœsset ved Ikigeiter de Gamies Herjulfsnœs, bvor HerjulfBardson nedsatte sig i det ferste Landnamsaar 986, og bvor efter bam bans Sôh Bjarne boede, der samme Aar havde ferste Gang seet flere af Âmericas sydligerebeliggende Kystlande I Ëfteraaret 1848 bavde Havet, da der en Nat rasede en staerk paaiands Storm med bôi Segang, igjenborttaget et Stykke af den garnie Kirkegaard Derved kom flere Grave tilsyne, bviike,maerkeligtnok, laa ussdvanlig taet op til binanden I ') Jfr Annaler for nord Oldk og Hist p Rafn, Ant Amer p , tab VUI og Grônl hist Mindesm III , Ub IX Gronl hist M IIÏ 851; JWémoires des Antiquaires du Nord p 130, tab I 2*

28 20 EUgOPiGISKE OLDSAGER FRA AMERICA den ene af disse bemœrkedc den davaerende Missionœr i Julianehaab F Westerboe, som den felgende Dag var der à tilstede, en Deel af en Ligkiste og deri en Beenrad i uforstyrret Tilstand ' I dennes foldede Hœnder laa et lidet,5^" hôit Trœkors^ hvis i HovedsLangen ved Fais og Traenagle fastgjortetv\terstang er vel 4" lang; dette Kors er tilspidset forneden og sluuer v«d Ind^nil foroveti og ved Armenes Ender i fiirkatit^dekntippcr (Nr 92 i Prolocollen) Ị 1852 modtoges fra Inspecteureni Syd-Grônland,Capitain-Cieutenant Holball et lignende, 8" hôit, forneden tilspidset og i Midten gjennemboret Traekors,paa hvis Tvaerstykkeer paa den ene Side indskaaret Runeindskriften YHICM (Maria); ogsaa dette Kors var fundet paa Kirkegaarden i en opraadnet Ligkiste, hvori der laa Menneskebeen Den nylig ansatte Indspecteur i Julianehaabs District, Dr philosh Rink lod fremdeles i 1853 foretageudgravning paa denne Rirkegaard og nedsendte tilcabinettet tre der fundne Granier og flere Dele af Menneskeskeletter,nogle Stykker af Ligklaeder af vâevede Tôier og Fragmenter af Ligkister(Nr )

29 EUROPiCISKE OLDSAGER FRA AMERICA 21 Et lille Slykke Rlokkemalm, som v^r fiindet ved Ikigeit, foraeredes af Overinspecteur,Dr G Pingel, hvem saa mange uskatteerlige OplysDiogervedkoininendeGrôiiiaDds œidre og nyere Tid skyldes Et stôrre Stykke nedâendlcs af Goloniebestyrer 0 V Kiei3en; det var i 1852 fundet af Paul Egedes Familie i RuinernepaaSletteDIgaJiklcovt^d Igalikkorjordcos nordre Arm, ' hvor Laugmandsboligcn BraLtahlid furdum var beljggende,og formodes at bave boabert iïl en af Klokkcrne i den dervœrende Herredskirke (Leiâarkirkja) far Eriksfjord Dette tiirkankde Stykke^ sum veîer 4 Pund, er 6^" langt paa den Lœngsle Side og nassten l"* tykt ffelgemeddelelse fra Rlokkesiaber Gamst, som bar nnderbogidi?t^bar Riokken, hvoraf dette Stykkc er, rimeligviisveiet 3 tll 4 Skippund og bar h'dii en Stërrclsc som de storsle KIokker i vore Landsby- Lirker MËtalcompûsïtlûneD cr deo â^mme, som der beaytlcdegtîl KlokkGr i a^ldre Tidcr og eridou benytteskirkekiokkcrs Anvend^L^e î Grunl^nit lindcr man ogsaa ommeldt i ForUellingenom Elnar Sokkastiii^bvor det berettes, at d(îr ringedeslil Huimesse (hrtnfjâi tii hémessu) paa Bispe- ^tolcq i Gardar^ da Ëinar kom did ^ Tï\ denne Afdelffiginiiii vi endnti hcnregne en af Capit- LieiiLciiant Hotbell lijlesymbolsk Hest nedsendt af Bronce, 1^'' lang, af samme Slags som man oftere bar ftindet her i Norden; ved at laegge GrundcQ tilethuusnordenfor GoUmion Sukkertoppen fandt man dette mœrkeligestykke Da man i Foraaret 1826 ved Anlsggelsen af Bredre* Unitetets sydligstemission Friedricbslbal ved Narksak ryddede kt' ~^ ^" ~ ": ; *) Einars t"âttrsokkasonar, ^ronl hist M II 706; Mémoires des ÀDliquaires du Nord p 93 5tizedby

30 *) 22 EUROP^ISKE OLDSAGER FRA AMERICA en af de dervœrende allerede af ArctaDder ^ omtalte Ruiner, fandt man taet ved et Ârnesled med udbrœndte Trœkul, paa et Gulv af flade Stene: en Hvœssesteen af red Sandsteen samt nogle Fragmenter af fqrarbeidetvegsleen mèd indskaarne Kors og enkelte Bomœrker eller Bogstaver, af hvilke det ene synes at vaere et % eller V 2 Saadanne Sager egne sig fortrinlig til Bevaring, isaer naar paa samme Runer eller andre saadanne Mœrker ère indristede Cabinettet besidder en Saenkesteen,hvorpaa Runen Y (guô) er indgravet^^ og den udbredte Anvendelse i Gronland af Runer seer man af at de ogsaa bave vœret anbragte paa Handelsvarer* Bjorn Jonsson fra Skardsâ bar bevaret en fra Hauksbok tagen Beretning om et Skibbrud ved Hitai^espaa Island, bvor Praesten Arnald fra Gronland forliste'i 1266, og fortâeller i den Anledning, at endnu i bans Tid, bemrkiod Midten af det 17de Aarbundrede, fandt man der paa Stranden,hidrerende fra dette Skibbrud, Hvalrostaender med rade Mœrker i garnie Maalruner (med]gômlu màlrénamerki rauôu)^ bvoraf man maatle slulte at de ère bkvnc paasaltc af Grunlands Bouder^ *forditaenderne ère ^f foiiikji^lli^- Sturrclstî ug Godhod; Folk undredes mest over at M^i^rkernes rode Farvc ikke er blevcn oplest ved at udbledes saa lavagei Sevand og opskylles i Sandet Strax efler dette Skibbrud fandles ude paa Saen af dette Skibs Ladning Temnicr, sam havde vieret huggel med smaa 0xèr eller Tengsler(^mad smàùjinhi eâj- penhttn^ og deriblandt et Stykke, hvori der sade Tandkiler og Beenkiler {tannveggir ok heinveggir) * Et saadant Stykke Drivtommer bar muligen hidrert fra Egne, favat*det bar vaeret 'tilhugget og bearbeidet af Ëskimoer,'om ikke dl scandinaviske ') SamlerenVI *) Lignende, ogsaa ved Friedrichsthal fundne Stykker, der ère gjennemborede paa eet eller flere Steder og paa et Par af dem et Kors indristet,ère afbitdede i W A Graah's Undersegelsesreise til Oslkysten af Gronland i p 38 3) GrônI h M lu 841, lab X fig9 p ^ GrônI h M III , Rafn, Ant Amer,

31

32 " 3) "") *) 24 ESKIMOISKE OLDSAGER FRA DE ABCT1SK LANDE end nuomstunder: ^fie vare smaa sortsmudsige og stygge Mennesker havde stridt tiaar paa HoTedet^ brede Oine og brede Kinder'' K Cramer, fundne i New-England, sotti skjiinnes at vaere af Eskimoer^ stadfseste disses Opbold her i forrige Tider OldskriflcraQ indeholde ogsaa andre i ethnographisk Henseende vœrdifulde Opiysninger oai disse New-Euglands Beboere i det lue Aarhundredcs Begyndelse, med hvilke Nordboernc forst ko m i fredclîgbereriog ïcd Taskbandel og dernœst i krigerskforhold; og synes de aflioldle Kampc at hâve foraniedigetanfererne for de tidïîgslcopdageiscstoge, som her traf disse Urindvaaaere î et beiydclîgt, deres Mandskab overlegent,aolat,tilat opgivederes Pîan LilNodsœtiûlse ilandet^» Af Are Frodes Berctning see vi, at Eskimoer allcrede for Grôniands i 986 paabegyndlebebyggelse bave opholdtsig endogsaa paa Landets Ostkyst, ug vcd det tlende Aarhundredes Sltdning traf Thorgils Orrabeinsfoslre her ved et sondenfor Isblitikcn Puïsortok beuggeode Sied,der, upaatvivielig fordi det har va^ret bekvcmt tilso^lhunderangst^ kaldtes Sa^lcyrar, tvende i Skindkjortler{{ Nkinîikyrtiuiti) klajdfc Kvinder af denne Nation ^ Do! cr megct Iroligl og sjncs af flere Maîrker at kunne sluttes, at Eskimoer hâve, uafbrudt siden den Tid, i en senere Période formodentlig en med Nordboer blandet Race, opholdt sig paa 08tkyst p, dog noget betydeligtantal,skjontbefolkningeit' efter vist aidrig i ailes Udsagn har i forrigetider vœret langt slôrre end nu, da Graah i 1829 ^ anslog den paa Kyststraekningen fra Gap Farvel til 1),,{)eir voru (smàir)svartir menn ok iluligirok hafdn illthàr à hôfdi^ mjôk^ eygdirok breidir i kinnum^ f"orfinnssagpk karlsefnis t)eirvora c 9, Rafn, Ant Amer p 149; Grônl h M 1422 Ôinene ère Doget skjœve som ved den mongolske Race"; jfr Parry, Sec Voyége p , hvor en Sœregenhed siges at bestaae,,inthe eye not being horizontal as with us, but coming much lower at the end next the nose than at the other" Ant Amer 42-46, 58-64, , , 195; Grônl h M I , , , , 716 Flôamanna saga c 24, Grônl h M Il 108-9, 116 og Finn Magnusens Anmsrkninger 203-7, til estkysten af GrônI p il8 Undersegelsesreise

33 *) 3)») B8RIBIOI8KB 0LDSA6BB FBA DB ABCTI8KB LAIIDB 25 Danebrogsden til omirent 600 Mennesker Imidlertid maa det vel bemaerkes, at ogsaa deo langt nordligeredeel af 0stkysteD,som Scoresby'ernebesegte i 1822 fra 60^ 13' til omirent 75 ^ n Br, bar en Befolkningaf Eskûnoer,da man her paa flere Steder traf saavel Sommertelte som Yinterboliger og andre Levninger af Eskimoers nyligeophold paa disse Steder, deriblandt en yel udarbeidet Beenspidse af en Kastepiilforsynet med en lille Jernod ^ den Fra de sydlige Dele af Yestkysten vare Eskimiferne î europaeiskebebyggelsestid for det meste fortraengte, isasr fra 08trebygden, ihvorvel man dog bar tydeligemaerker paa, at de europaeiskecolonister maa ogsaa her i den Tid bave truffet enkelte af dem, da de bave optaget og i deres Ghorographiebevaret et eskimoisk Stedsnavn, Ûtibliksfjôrdr af itihlihf en Landtange, istbmus^ Efterat den europaeiskecoloni i det 14de Aarbundrede var kommen i Forfald,trxngte Eskimoerne igjen nordfra sydefler Ivar Bardson beretter at Skrœlingerne i bans Tid bavde bêle Vestrebygden inde ^ 1379 hœrjede de paa de europaeiskebeboere, ; i draebte 18 Maend af dem og grèbe to Drenge, som de gjorde tiltraelle ^, og Islaenderen Bjôrn Einarson Jorsalafarer fra Vatnsfjord, som ved 1387 fungeredei nogen Tid som Laugmand i Eriksfjord, traf da ogsaa der saa langt sydpaa enkelte af dette americanske Folk ^ I Vinland forefandt Nordboerne, som ovenanfert,en betydeligbefolkning af Eskimoer, navulig yed H6p (Mount HopeBay) og Leifsbudir; paa Rjalarnes(Gap God) eller der i Naerheden traf de fem Skraelingeri Skindpelse(iakinnhjû^mm)^, og i Egnen af Rrossanes (Gurnet Point) medte de dem i "} Jfr C Pingely De vigugste Reiser til Grônland i nyere Tider OrôDl h M Ul ^) Rafn, Ant Amer p GrônUbM m 228, 233, 875 GrCnl h M HI 32 Amer p 156; Gronl b M Am Amer p 316j Grônl h M ffl 269 Grônl h M m 438 -^ )"Ant

34 2) 26 ESKIMOISKB OLDSAGER FRA DE ARCTISKE LANDE betydeligmaengde og troede at bemœrke deres Boliger(bygbir)^ ikke egentlige Huse men boede i Grotter eller Huler Jordforhoininger(hœdii')^da de Hvor udbredt den eskimoiske Befolkningi aeidre Tid var, skjônnes af Oldskriftemes Beretninger Man traf dem i det ellefte Aarhundrede ogsaa i Markland (Nova Scotia), hvor Thorfinn Karisefne og Ledsagere fandt fem Skraelinger, en skœgget, to Rvinder og to Born; de grèbe Drengene, men de andre undkofti og forsvandt i deres Huler i Jorden; man Isrte Drengene det nordiske Sprog, og de bleve deble; de kaldte deres Moder Vethilldi (Yœtilldi)og deres Fader Uvaege; de sagde at Ronger styrede Skrœlingerne,og bed en af dem Avalldania (Avaldamon), en anden Valdidîda ^, Disse Navne fortjeneat bemaerkes, om det skulde blive muligt, blandt Eskimoerne endnu at opspore de samme eller lignende^ maaskee at angive deres Betydning^ hvilket dog rimelig ved de fleste vil blive vanskeligt Faderens Navn Uvjsge er og upaatvivlelig det eskimoisk-gronlandskeuvèk, en Mand, ^gtemand, uviga, min Mand, og tjenertil et yderligerevidne om Paalideligbeden af den islandske Beretning, samme Folkefaerd Nordboerne traf ogsaa i Markland at det var det I Gripla benaevnes Litla Helluland (Newfoundiand) Skrœl- Ingaland, hvoraf man altsaa seer, at Eskimoer ogsaa bave opholdt sig der ^, og i en anden Optegnelse anferes efter Vinland og Markland nordefter: Ubygdir,som Skrœlinger beboe (ôbygdir er Skrœlingar hyggjd)^det er altsaa Labradorkysten, den sydligeredeel af Helluland it mikla ^») Rafn, AotAmer 162, 1885 GroDl h M Eskimoiske Sprogforskere maa a^ôre, om saaledes de tvcdde her anferte HevdingenavDe hâve i Formen ooge^ Overeenssteramelse med de af nyere Reisende optegnede Maodsnavne Tukiavinia paa Labradorkysten (Geo Cartwright, Labrador I 42) og Àrnanilia paa Winter Island i Strait of the Fary and Hekla (W Ë Parry, Second voyage p 207) 3) Ant Amer p 295; GrônI h M III 224-4)A-M Nr 770 c, AdU Amer p 214, 296; GrôDl h M lu 227

35 ESKIMOISKE OLDSAGER PRA DE ARCTISKE LANDE 27 De Praester fra BispesaedetGardar,som I 1266 foretoge en Opdagelsesreise i Americas arctiske Egne, traf ligeledesher Mœrker paa at Skrslinger bavde i den Tid opholdt sig der, og Bjôrn JoDsoD af Skardsâ tilfoier ved den Grônlands AnDal desangaaende, som han bar optegnet efter en af den Isrde Hauk Erlendsons Beger, at man af den kan see, hyor noie Nordboerne i den Tid bave lagt Maerke til Skraelingernes Opboldsteder Det bedder nemlig der: De bleve ingen Skrsiingeboliger vaer uden paa KroksQardarbeide(Byam Martin Mountains og avrige Kyststraekninger ved Lancaster-Sund og Barrow-Straedet} ; de kom (gjennem Wellington-Gbannel)lige Georgian Islands (tbe Qucen's Land), fandt Levninger af nogle garnieskraelingeboliger (nôkkrar Skrœlingavistirforu" Uyar); siden droge de tilbagei tre Dogn og fandt igjender Skraelingeboliger, da de landede paa nogle 0er sôndenfor Snaefell, et af Nordboerne tidiigerekjendt og benaevnet Fjeld ", der paa de œidre Opdagelsesreiseri denne Deel af America synes at bave baft en Betydning og et Navn at ligneved det Ice-Gape paa den nordvestligekyst, Graendsen for Gooks Opdagelser i bine Egne, i nyere Tider bar vundet Af disse Oldskriflernes Angivelser vil man skjônne, bvilken betydeligudbredelse den eskimoiske Befolkningbar, allerede i det lode og nœrmest felgendeaarbundreder, baft i Nordamerica, langtstôrre sydefterend ved Gjenopdagelsen eller i vore Dage, og vel i evrigt omfattende de samme Kyststraekninger,bvor man paa de nyere Opdagelsesreiser bar truffet dem sydligstpaa 0st- og^ Nordkysten af Labrador og paa Yestkysten af Hudsons ^ Bay, ievrigt saavel paa ind i Havbugten, bvor de, rimeligviis paa Kysten af Nortb- 0stkysten som paa Yestkysten af Gronland,paa begge endogsaa langt nordligere end de nuvaerende danske Besiddelser,paa den af Scoresby'ernebeseilede Ryststrœkning og i de af Sir John Ross besogte Arctiske Hoilande oppe i Baffins Bay;»3RafD, AdI Amer p , ^ GrônI h M III

36 28 ESKIMOISKE OLDSAGEB FHA DE ARCTISKE LANDE ligeledes paa Vestkysten af denne store Bugl og vesterpaa indenfor Sundene paa maoge Steder,paa Nordkysleo af Americas Fastlaod (Esquimaux Land) ligetil Ice-Gape og fra Is- Gap paa Nordvest-* Yest- og Sydkysten af russisk America, indbefattende Halveen Alaschka og de aleutiske 0er Saa naerbeslaegtedemed Ëskimoerne ère Tschuktskerne og Korjâkerne i det ostligesibérien,at det vel kan vœre troligt at denne Folkestamme er fra Asien i en fjern Tid over 0st- Gap og Behrings-Straedet udvandret til America og%har udbredt sig der ogsaa sydefter,fra hvilke Egne de dog senere inaa vsre blevne fortraengteaf de efter den Tid der indvandrede (ndianere Studiet af de mange indholdsrigebeskrivelser man allerede har af de Eskimoer, som nu beboe disse Egne ^ og Beskuelsen af dette Folk tilherende derfra bragte Gjenstande, Betragtning af Ëskimoeraes nœrvœrende Boligerog Huusgeraad, Y^i'^^^i^8 Yaaben, Slaeder ^ og Fartoier veilede os til et Indblik i dette Folkefsrds Forhold i forgangne Tider Den grônlandske Afdelingi vort ethnographiske Muséum, som allerede fra en œldre Période besidder vaerdifulde Sager og i den senere Tid bar vundet be- *) Fortrinsviis Dœvnes her: Hans Egede, Det garnie Gronlànds nye Perlustration, 1741; David Cranz, Historié von GrOnland enth die Beschreibung des Landes und der Einwohner, 1765, samt W A Graah, UDdérsegelsesreisetil Ostkysten af Grôniand Vsrdiftilde Opiysnioger cm dette Folk meddeles ogsaa i flere af de om britiske,russiske og americanske Somœnds Opdagelsesreiseri Polarlandene udgivne Vaerker, af hviike vi nylig hâve modtaget et kortnu(3t Uddragy Le Scoperte Artiche narra te dal Conte Francesco Miniscuh'lii Erizzo, Venezia 1855 Gustav Klemm, Allg Cnitur- Goschlchte der Bfenschheit, 2 B 1843, meddéler en til Veiledning tj^nende Sammenstilling af de i disse indtil den Tid udkomne Vsrker indeholdte Bemsrkninger om de ethnographiske Forhold 2) Deres Boliger,saavel Vinterboligersom Sommertelte, beskrives og afbildes i flere af de nœvnte Vsrker Om deres Slœders Construction t og Anvendelse leveres isœr gode Oplysninger af Parry, Sec' voyage p ; Geo Cartwright, Labrador 1792, H Rink, De danske Handelsdistrikter i Nordgrônland, 1854, I 103 7

37 *) ESRIMOISKE OLDSAGER FRA DE ARCTISKE LANDE 29 tydeligtilvaext, gner sig HI ombyggelig AfbeDyttdse i denne Henseende Yed Berering med Europ»erné ogsaa i den antecolumbiske Tid bave Eskimoerne vistdok af dem modtagetog betjent sig af nyttigelaerdomme og tiifarte Cjenstande, og benytte sig saaledes nu saedvanlig af Jern, istedenfor forben af Steen og Been, ti) Vaaben og flere Redskaber, men disses Dannelse og Indretning,hvori man ofte maa beundre Siuidrigbedog Opûndsombed, er dog i meget?edligeboldl Eskimoerne paa Grôniands sydvestligekyst bave ikke vaeret ubekjendte med Metaller; og de bave efter den europaeiske BefolkningsOpbôr gjennemsegt de talrigeruiner og bemaegtigetsig, til Anvendelse paa dereç Viis, aile der forefîindne Sager af Métal Den i de arctiske Hollande boende eskimoiske Befolkning,som Jobn Ross besegte i 1818, traf man ogsaa i Besiddelse af Jernredskaber og erfarede paa Forespôrgsel at det, Jem, som de Indfedte benyttededertil, fandtes i betydeligmasse paa et Fjeldi Nœrbeden af Kysten, bensvnt Savillik Efter naermere Undersegelseantoges det at Y«re Meteorjern ' Ligesom Gabinettets farste Afdelingslutter sig til Museet for nordiske Oldsager, idet den opiysernordboernes Faerd i sblivetider i dot fjerne Vesii^n og i de arctiske Lande, saaledes tjene denne og de r0jgetideafdelingeri Cabinettet som et aeldste AfisnU i den cthnografiliiske Samiing af Gjenstande fra den trani^iilbritiskevcrdcosded; begge vinde de Oplysningaf binanden og opiyse binanden gjensidig Af de nordiske Oldskrifter see"vi at en underjordisk Hule, (}s\,imlir^ grônikrârussuk, ph krârpssqit} bar paa orange Steder,navnligeni Markiand, tjenttil Eskimoernes Opboldssted^ Beskaifenbeden af de i andre Egne forefundne *) Jfr H Rink, I c Jâgu menn )ar i hélium eda holum,**rafn, Ant Amer p 162^ Grônl h M I 436 Da den i Gr6nl/indsk hidtil anvendte Orthographie ansees mindre heldig, confereredes betrieffende de ber optagne eskimoiske Bensvnelser med trende grôniaodskesprogforskere,prssternewaodail, P Kragh ogsteen- Digitizedtjy VjOOQIC