GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

Transkript

1 GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

2 INDHOLD Side 2 Græs er ikke bare græs 2-3 MINI-TURF og S-mærke 3 Græsarter og deres egenskaber 4-6 Græsblandinger 6 Hvornår kan man så? 7 Forberedelse til såning 8 Såning Klipning 9 Rullegræs 10 Eftersåning 11 Ukrudt Mos 12 Gødskning 13 Topdressing Vanding Plænen skal rives 14 Plæneluftning Pleje og vedligeholdelse Sygdomme og skadedyr 16 Aktivitetsplan Brug kun græsfrø, som er S-mærket, da det er den bedste kvalitet. GRÆS ER IKKE BARE GRÆS Græsplænen er havens grønne tæppe, og den er stedet, hvor familien boltrer sig sommeren igennem. Med sin ensartede grønne flade danner plænen samtidig en rolig baggrund for havens mange andre farver. Er plænen i velplejet stand, er den robust og dermed modstandsdygtig overfor slid fra sommerens aktiviteter. Skal man til at anlægge en ny græsplæne, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad man forventer af sin nye græsplæne, og hvad den skal bruges til. Der findes et utal af græssorter, hvor nogle er mere sarte end andre, nogle vokser hurtigt, andre langsomt, og nogle græssorter er anvendelige til en såkaldt prydplæne. Skal plænen udsættes for megen slid og mange aktiviteter, bør man vælge en græsblanding, som indeholder slidstærke græssorter, som eksempelvis Villa Robust MINI-TURF fra Dæhnfeldt. Vil man have en græsplæne, som både er en flot prydplæne og samtidig en stærk brugsplæne, bør man vælge en græsblanding med sorter, som hver især har forskellige egenskaber, hvad angår slidstyrke og udseende. Her er Villa De Luxe MINI-TURF det rigtige valg. I denne bog gives inspiration, tips og idéer til anlæg og pleje af græsplæner følg rådene, så græsset ikke altid er grønnere hos naboen! MINI-TURF OG S-MÆRKE Almindelige blandinger af græsfrø består ofte af billige sorter, som er grovere, vokser hurtigere og har færre bladskud og dermed mindre slidstyrke og tæthed end de S-mærkede MINI-TURF -græsser. De almindelige sorter er nok billigere at købe, men heller ikke nær så holdbare og stærke som de S-mærkede sorter. Med det rette valg af græsblanding og omhyggelig etablering er grunden lagt til mange års glæde over en smuk og velfungerende plæne. For at sikre et godt blivende resultat, skal dette følges op af korrekt vedligeholdelse, men slutresultatet bliver aldrig godt, hvis der allerede fra starten er gået på kompromis med kvaliteten. MINI-TURF Alle almindelige græsblandinger fra Dæhnfeldt indeholder udelukkende MINI-TURF -græsser. MINI-TURF - græs er langsomtvoksende og skal slås op til 20% mindre end ikke MINI-TURF -græs. Disse er helt specielt forædlet til plænebrug og udmærker sig ved: Lav væksthastighed, dvs. plænen skal ikke klippes så ofte. Kraftigt rodnet med mange udløbere, som medfører en ensartet plæne med stor slidstyrke. Mange bladskud, dvs. plænen bliver tæt. Stor slidstyrke. Stor konkurrenceevne mod ukrudt, dvs. når plænen først har fået fat, bekæmper den det ukrudt, som kommer. God sygdomsresistens. God overvintringsevne. Alle Dæhnfeldts MINI-TURF -græsser er forædlet under danske klimaforhold og er særdeles modstandsdygtige overfor tørke, sygdomme og vintervejr. 2

3 S-MÆRKEDE SORTER S-mærket tildeles efter 3-årige plæneforsøg hos Danmarks JordbrugsForskning, hvor sorten skal udmærke sig ved egenskaber, der ligger væsentligt over de eksisterende plænesorter. En græssort tildeles en anerkendelse, hvis den i dyrkningsforsøg udviser en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi. Afgørelsen baseres på en helhedsbedømmelse af sortens egenskaber således, at enkelte ugunstige egenskaber kan opvejes af andre gunstige. Et S anført efter sortsnavnet tilkendegiver, at sorten er tildelt denne anerkendelse, som kun tildeles de nyeste og bedste sorter. Betingelser for anerkendelse, dvs. tildeling af S-mærke er, at sorten kun godkendes, hvis den opfylder de gældende krav til selvstændighed, ensartethed og stabilitet. Det, man tester, er vinterfarve, tørketolerance, sygdomsrestistens, skudtæthed, tilvækst pr. sæson, persistens dvs. overvintringsevne/ holdbarhed, slidstyrke og regenerering. FORÆDLING Forædling af plænegræsser er en langsigtet proces. Der er lang vej fra et forædlingsprojekt starter, til den nye græssort er klar til salg, og processen tager ofte år. Græsserne vurderes under forskellige klimatiske forhold og kommer til værdiafprøvning ved Danmarks Jordbrugs- Forskning. GRÆSARTER OG DERES EGENSKABER De forskellige græssorter har forskellige egenskaber, og en blanding af flere sorter er en stor styrke, da græsplænen herved får gavn af alle disse forskelligartede egenskaber, som supplerer hinanden. Hurtig, tæt og ensartet fremspiring af græsfrø er en vigtig faktor ved etablering af nye plæner og ved renovering af eksisterende plæner. Dels ønsker man at kunne tage plænen i brug hurtigt efter såning, dels skal græsset konkurrere med mange ukrudtsarter, mens det etablerer sig. Herunder nævnes nogle af de vigtigste egenskaber ved græsarter fra udvalgte græsblandinger: ALM. RAJGRÆS Almindelig rajgræs er bredbladet, groft og har hurtig fremspiring samt høj slidstyrke. Græsset er tuedannende, og spiringstiden er ved gode betingelser 7 dage og ved dårlige betingelser 15 dage. Anvendes til brugsplæner med et vist slid. Ideel til eftersåning pga. sin sikre fremspiring. Ikke skygge-, tørkeog kuldetolerant RØDSVINGEL Rødsvingel fås både med korte, lange eller helt uden udløbere. Sorten uden udløbere er tuedannende, hvor de øvrige danner underjordiske udløbere. Rødsvingel har en forholdsvis langsom fremspiring, er tørke- og skyggetolerant, finbladet og tæt. Den høje skudtæthed og tolerance overfor tæt klipning gør græsset særdeles velegnet til prydplæner og er også anvendelig til plæner på tørre arealer. Spiringstid er ved gode betingelser 10 dage og ved dårlige betingelser 20 dage. 3 ENGRAPGRÆS Engrapgræs er tuedannende med underjordiske udløbere. Arten har langsom fremspiring, men er slidstærk og tæt. Anvendes ved prydog brugsplæner med et vist slid, da den danner et smukt tæppe med god slidstyrke og selvhelende evne. Spiringstid er ved gode betingelser 14 dage og ved dårlige betingelser 24 dage. ALM. HVENE Almindelig hvene har overvejende korte, underjordiske udløbere og i mindre grad også overjordiske udløbere. Den er ideel til greens og lignende. Fremspiringstid er ca. 2 uger.

4 GRÆSBLANDINGER Det kan være svært at vide, hvad man skal købe, når man enten skal anlægge en helt ny græsplæne eller forbedre den gamle. Vigtigt er det dog, at kvaliteten af græsfrøene er i orden, og at man køber plænegræs, der svarer til ens behov. Alle græsfrøsorter i samtlige blandinger, bortset fra en lille del af den specielle Natur Græsplæne, er både MINI-TURF -græsser og S-mærkede, dvs. at der kun anvendes de allerbedste kvaliteter. VILLA ROBUST MINI-TURF En alsidig blanding, der trives udmærket i både sol og skygge samt på både tørre og fugtige steder. Slidstyrken er god, og den egner sig derfor til megen leg og færden. Græsblandingen fås i følgende pakninger: 500 g, som rækker til ca. 15 m 2 1 kg, som rækker til ca. 30 m 2 2,5 kg, som rækker til ca. 75 m 2 5 kg, som rækker til ca. 150 m 2 Villa Robust MINI-TURF er sammensat af følgende arter: FORDELING ART 35% Alm. rajgræs 60% Rødsvingel med lange udløbere 5% Engrapgræs VILLA DE LUXE MINI-TURF Blandingen er sammensat af græssorter, som både er slidstærke, men også giver en flot prydplæne. Den tåler alt lige fra boldspil og børnefødselsdage til grillfester alt det, der gør plænen til samlingsstedet for familie og venner sommeren igennem. Den giver et robust græstæppe, hvor ukrudt har meget svært ved at få fæste. Herudover har plænen en smuk grøn farve og har stor modstandskraft overfor tørke og sygdomme. Denne blanding anbefales til de fleste græsplæner. Blandingen indeholder flere forskellige sorter indenfor hver græsart, hvor hver sort har sin styrke, hvilket gør denne blanding unik. Græsblandingen fås i følgende pakninger: 400 g, som rækker til ca. 12 m 2 1 kg, som rækker til ca. 30 m 2 2,5 kg, som rækker til ca. 75 m 2 5 kg, som rækker til ca. 150 m 2 10 kg, som rækker til ca. 300 m 2 Villa De Luxe MINI-TURF er sammensat af følgende arter: FORDELING 40% 40% 20% ART 2 forskellige sorter Alm. rajgræs 2 forskellige sorter Rødsvingel uden udløbere 2 forskellige sorter Engrapgræs 4

5 GOLF MINI-TURF Hvis man har ønske om en klassisk engelsk plæne, bør man vælge Golf MINI-TURF. Smukkere plæne fås ikke den er tæt, stærk og med den rigtige dybe, mørkegrønne farve. Golf MINI-TURF er lidt mindre slidstærk end eksempelvis Villa De Luxe MINI-TURF, men den tåler en del belastning, især hvis den ikke klippes for tæt. Den giver et solidt græstæppe, hvor ukrudt har svært ved at få fæste, og trives fint i skygge. Den har også god modstandskraft i en tørkeperiode. Den er dog følsom overfor tørke i etableringstiden, og den bør derfor kun sås i sensommeren og om efteråret. Blandingen indeholder to forskellige sorter indenfor hver græsart, hvor hver sort har sin styrke, så plænen opnår høj kvalitet. Blandingen indeholder ikke alm. rajgræs, som er hurtigtspirende, og man skal derfor have lidt tålmodighed, da denne græsblanding har længere spiringstid end de øvrige nævnte. Golf MINI-TURF græsplænen skal luftes (vertikalskæres) og gødes jævnligt og i det hele taget have lidt ekstra pleje. Anbefales derfor til dem, som vil gøre lidt ekstra ud af sin plæne. Golf MINI-TURF fås i en handy strø-let æske med 1 kg, som rækker til ca. 40 m 2 og er sammensat af følgende arter: FORDELING ART 2 forskellige sorter 50% Rødsvingel uden udløbere 50% 2 forskellige sorter Engrapgræs REPARATIONSBLANDING MINI-TURF I en veletableret have ønsker man ofte at lave lidt om, så der sker lidt FORDELING nyt. Man flytter fliser, graver gamle træer op og efterlader bare pletter 40% i plænen. Til disse områder kan man så med Reparationsblandingen, som er græsfrø i en handy strø-let 30% æske lige til at så på bare pletter i græsplænen. 30% Æsken indeholder 1 kg, som rækker til ca. 25 m 2 og indeholder følgende græsarter: ART Rødsvingel med lange udløbere Rødsvingel med korte udløbere Rødsvingel uden udløbere 5

6 NATUR GRÆSPLÆNE Den blomstrende Natur Græsplæne er, som vi kender danske grøftekanter smuk og dekorativ som landskabet tog sig ud i gamle dage. Nu er stilen vendt tilbage og også haveejere har fået øje på idéen om at lade haven se mere vild ud. Den er let at vedligeholde, blomstrer hele sommeren og skal kun slås en gang om året. Blandingen fås i en strø-let æske med 1 kg, som rækker til ca. 80 m 2 og er sammensat af 950 g græsfrø og 50 g urte- og blomsterfrø fra den vilde natur. De 50 g urte- og blomsterfrø består af 28 forskellige sorter i alverdens smukke farver, som man også ser i grøftekanter og blomsterenge. Heriblandt finder man cikorie hjertegræs, kornblomst, alm. kællingetand, skovforglemmigej, harekløver, smørblomst, hulkravet kodriver, vellugtende guldaks, kornvalmue, blåklokke, dunet vejbred, tjærenellike og mange flere. Græsfrøblandingen består af følgende arter: FORDELING ART 2 sorter 80% Rødsvingel med lange udløbere 15% Engrapgræs 5% Alm. hvene HVORNÅR KAN MAN SÅ? Det bedste tidspunkt for såning er fra midt i august til midt i september. Forårssåning frem til midten af maj kan også give gode resultater. På disse tider af året er jord og luft varm, og der kommer normalt en del regn, hvilket altsammen giver frøet fine spirebetingelser. Jordtemperaturen skal helst være ca. 10 C, og den rigtige fugtighed og varme giver den optimale kombination. Afhængig af vejrsituationen kan man dog så det meste af året (naturligvis ikke om vinteren), men sår man forsommer og sommer sinkes væksten ofte af varme og tørke. Det bedste tidspunkt for såning er fra midt i august til midt i september. 6

7 FORBEREDELSE TIL SÅNING JORDBEHANDLING Det er vigtigt, at man er omhyggelig med forberedelserne inden såning. Jorden skal være let for, at nedbøren kan sive ned i jorden, og græsrødderne kan vokse uhindret. Hvis jorden er lerholdig, kan man tilføre cm grus og fræse det ned i mulden. Jordklumper slås i stykker, så vækstlaget er ensartet 25 cm ned i jorden. Grubning og dybdeharving er ofte nødvendig. Man river arealet igennem og fjerner sten, rødder og ukrudt. Herefter kan man køre jorden over med en let gittertromle, så den bliver fast, men dog stadig er luftig i dybden. Allerbedst er det dog, hvis man går arealet over med små, overlappende skridt, så man fjerner eventuelle luftlommer, som ellers hurtigt gør plænen ujævn. Der hvor der har været luftlommer, fylder man arealet med jord og river let igen. Arbejdet skal udføres, når jorden er tør. For at fjerne ukrudt kan man bruge GardenLine Ukrudtstop, som fjerner al ukrudt effektivt og allerede er ude af jorden igen efter to dage. PLANERING Inden man sår græsfrøene, må man finplanere arealet. Hertil kan man bruge en lang planke eller stige, som trækkes over jorden i to reb for at udglatte jorden. Efter planering rives arealet således, at der forekommer et par cm løs muld. Areal før planering Muldjord Råjord Forkert planeret Rigtigt planeret GØDSKNING Inden såning skal man grundgøde jorden, som en startnæring til de spirende frø. Der skal bruges en plænegødning, hvor 3 kg pr. 100 m 2 som regel er passende. Gødningen fordeles jævnt over arealet, hvor man kan bruge frøog gødningsspredevognen fra Dæhnfeldt. Herefter river man jorden en sidste gang, så den er løs og luftig. Læs mere i afsnittet Gødskning. Husk at fjerne sten, rødder og ukrudt inden såning. Denne vogn letter arbejdet og gør spredningen af frø eller gødning mere jævn. 7

8 SÅNING Inden såning bør man blande græsfrøet godt igennem. Græsfrø kan sås med hånden eller med en såmaskine, som førnævnte frø- og gødningsspredevogn. Man deler frøet i to lige store portioner, som sås på langs og tværs af arealet, så KLIPNING Korrekt klipning er vigtig for plænens trivsel og modstandsdygtighed. For kort klipning svækker rodnettet, da planten bruger al energi på at danne nye bladskud, hvorfor plænen igen bliver mere modtagelig overfor sygdomme og lign. Desuden bliver plænen mere åben, hvilket giver større risiko for mos og ukrudt. For høj klipning reducerer dannelsen af sideskud, så græsset ikke bliver tæt. Når man klipper græsset, er det vigtigt, at knivene på plæneklipperen er veljusterede og skarpe, så græsset skæres lige over uden, at toppen ødelægges. Når det nyspirede græs er ca. 6-7 cm højt, skal det klippes første gang. Man må kun fjerne 1-2 cm af bladspidserne ved første klipning, og derefter kan man gradvist sænke klippehøjden. Normal klippehøjde er cm, hvilket man ikke bør gå under, da der skal være en vis bladmasse til at skaffe solenergi til græssets vækst. Dog kan Golf MINI-TURF græsplænen godt klippes ned til en højde på cm. Som tommelfingerregel bør man fordelingen bliver jævn. Frøet dækkes med 5 mm jord ved let rivning. Man kan også benytte en gittertromle, men en glat tromle frarådes, da det kan medføre skorpedannelse i jordoverfladen. aldrig fjerne mere end en tredjedel af bladlængden ved hver enkelt klipning. Man behøver ikke fjerne det afklippede græs fra plænen, hvis det da ikke er meget langt, da det giver en smule næring og mindsker vandfordampningen i tørre perioder. Pæneste klipning opnås ved at klippe i tørvejr og ændre klipperetningen ved hver klipning. KANTKLIPNING Det pynter utroligt meget på græsplænen, hvis man jævnligt klipper kanterne. Man kan også stikke kanterne af med en spade, som ved et par strøg med en fil er helt skarp. Nemmest er det dog at sætte de såkaldte græskanter ned for, at græsset ikke breder sig mere, end man ønsker. De er lavet af genbrugsmateriale og er meget lette at anbringe. Klip aldrig mere end en tredjedel af bladlængden. Dæhnfeldts græskanter modvirker udløbere fra græsplænen. 8

9 RULLEGRÆS Vil man hurtigt og nemt have etableret sin græsplæne, er rullegræs løsningen. Rullegræs giver mange fleksible muligheder på både store og små arealer, og den bare jord forvandles hurtigt til et frodigt, grønt græstæppe. Rullegræs fra Dæhnfeldt er 0,4 m bredt, 2 m langt og ca. 2,5 cm tykt. Størrelser som er nemme at lægge med håndkraft og som kan tilpasses de fleste opgaver. Hver rulle vejer kg. FORBEREDELSE Når rullegræsset er ankommet, skal det stilles i læ og skygge for at undgå udtørring og opvarmning. Man bør lægge rullegræsset ud indenfor 24 timer. Jordarbejdet er faktisk det samme, som hvis plænen skulle etableres med græsfrø. Efter jordbehandlingen skal jorden være bekvem og løs i de øverste cm, fri for ukrudt, græstotter, kvikrødder og lign. Hvis jorden er meget kompakt, som efter kørsel med store maskiner, er det nødvendigt, at løsne denne ned til ca. 40 cm. Arealet finplaneres, men under det forberedende jordarbejde opstår der let områder med for løs jord, som man dog kan fjerne ved at gå med små, overlappende skidt over hele arealet. Med reb og en stige eller planke kan arealet rettes af. Ved overgangen til fliser eller anden belægning skal man huske, at rullegræsset er ca. 2,5 cm tykt. Hvis jorden er meget tør, skal denne gennemvandes ca. et døgn før pålægning, da det er vanskeligt at få den underliggende jord fugtig nok efter, at rullegræsset er lagt. Inden udlægning kradser man lidt op i jorden med en rive. UDLÆGNING Start med at lægge rullerne langs den længste lige kant og arbejd herudfra. Lav en køregang ved at lægge plader ovenpå det nyudlagte græs og undgå færdsel med tunge maskiner. Græsset gror hurtigt fast, når der er god kontakt mellem rullegræs og den underliggende jord, hvorfor en let tromling eller fast trædning med fødderne er effektiv. Det er meget vigtigt at vande rigeligt, indtil græsset er groet fast. Undlad intensiv brug af plænen i 2-3 uger efter lægning, da græsset skal have tid til at gro ordentligt fast. PLEJE Når rullegræsset er lagt ud, skal sprækker og småhuller fyldes med sand eller sandblandet jord. Græsset skal plejes på normal vis og klippes, så snart det begynder at gro. En klippehøjde på 3-5 cm er passende. Man bør gøde med 2-3 kg NPKgødning eller tilsvarende pr. 100 m 2 efter 3 uger og igen efter yderligere 6-8 uger. Vent min. 2 måneder med at lufte plænen (vertikalskære), men efterfølgende vil plænen have godt af luftning i forår og efterår. Rullegræsset er en blanding af alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs og minder om Villa De Luxe MINI- TURF. Husk at vande jorden før pålægning af rullegræs. 9

10 EFTERSÅNING Alle haveejere synes, at det er smukt med en flot græsplæne, men de orker ikke at lægge den gamle plæne om. Er jordbundsforholdene i orden, og er plænen rimelig plan, er en eftersåning en sikker genvej til at forny sin plæne. Det går kort og godt ud på at så nyt græsfrø i hele den eksisterende plæne. På denne måde får man tilført en ny generation af plænegræsser. Er plænen måske 20 år gammel, er der sket en stor udvikling siden da. Græsserne er nu langt mere langsomtvoksende, tættere og tåler mere slid end for 20 år siden. Det giver en smuk, tæt plæne med mindre plads til mos og ukrudt. Hvis jorden er for kompakt løsner man den med en greb. Herefter kan man topdresse og hælde sandmuld henover til sidst planerer man ujævnhederne, og plænen er klar til eftersåning. Velegnede og tidssvarende græsblandinger til eftersåning er Villa Robust MINI-TURF, Villa De Luxe MINI-TURF eller Reparationsblanding MINI-TURF. Man bør vælge den blanding, som minder mest om den eksisterende plæne, så forskellen ikke bliver for markant. HVORDAN Arbejdsgangen er helt enkel: Klip først græsset tæt. Kør over arealet med plænelufter/vertikalskærer. Gentag dette med en anden kørevinkel. Riv alt det døde materiale væk fra plænen. Så 1,5-2,0 kg græsfrø pr. 100 m 2. Spred evt. 3,0 kg NPK eller tilsvarende pr. 100 m 2. Læs mere i afsnittet Gødskning. Effekten kan yderligere forbedres ved at topdresse med 0,5 cm sandmuld og vande, men det er dog ikke strengt nødvendigt. HVORNÅR De bedste tidspunkter at efterså plænen på er første halvdel af maj og omkring starten af september, hvor græsset er i god vækst. Ønsker man en flot plæne, kan man med fordel efterså hvert eller hvert andet år. Eftersåning er en sikker genvej til at forny sin eksisterende plæne. 10

11 UKRUDT Nysåede græsplæner er ofte fyldt med en masse ukrudt, som i forvejen findes i jorden. I takt med klipning vil græsset efterhånden få overtaget, idet de fleste ukrudtsarter ikke kan tåle at blive klippet. Der vil dog blive en lille del ukrudt tilbage, som har så lav og udbredt vækst, at de kan gro under plæneklipperens klippehøjde. Disse kan enten luges bort, hvilket er mest økologisk eller behandles kemisk mindst 3-4 måneder efter såning, MOS Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig plæne. Mos kommer fordi man har en dårlig plæne. Man skal derfor finde grunden til, at mosset kommer og så fjerne denne årsag. Der kommer mos, hvis plænen er i dårlig næringsbalance, hvis den mangler gødning eller konstant ligger i skygge. Mos dannes også, hvis plænen hele tiden er fugtig, hvis jorden er sur, eller hvis man holder alt for lav hvor man ved kemisk behandling skal sikre sig, at græsset har fået ordentlig fat og er i god vækst, før man sprøjter. Hvis man anlægger græsplænen med en kvalitetsfrøblanding og sørger for rigelig tilførsel af vand og næring samt omhyggelig klipning og luftning af plænen, blive plænen hurtigt så tæt og kraftig, at kun meget lidt ukrudt har chance for at etablere sig. klippehøjde. Den mest holdbare og økologiske måde at bekæmpe mos på, er ved at sørge for, at plænen er sund og i god vækst, for så kan mosset ikke gro. Det hjælper altså ikke at fjerne mosset alene, hvis man ikke også fjerner årsagen til, at det er kommet. Mos kan fjernes med en vertikalskærer/mosfjerner. Herefter eftersår man de bare pletter, og det nye stærke græs vil vinde over mosset. Sørg for at klippe plænen jævnligt, da det meste ukrudt ikke tåler klipning. 11

12 Gødning giver øget tolerance mod tørke og sygdomme. GØDSKNING Græsset skal være i god vækst, hvis græsplænen skal holde sig smuk og slidstærk. Derfor er man nødt til at tilføre plænen gødning (gødske), hvilket også giver den øget tolerance mod tørke og sygdomme. Det er vigtigt, at man tilfører plænen de rigtige næringsstoffer i de rigtige mængder og på de rigtige tidspunkter. Gødning må kun tilføres, når græsset er tørt og helst forud for regn. Hvis græsstråene er fugtige, når man gøder, klæber gødningskornene sig fast til dem, og den store koncentration vil svide bladene. Når græsset er tørt, falder kornene ned i bunden af plænen, hvorfra de gradvist opløses, så gødningen siver ned til rodnettet, når der kommer vand til. En græsplæne har brug for kvælstof, fosfor, kalium og magnesium, og bruger man de standardgødninger, der findes, suppleret med en gang kalksalpeter hen på sommeren, skulle plænen få de rigtige mængder. NPK Gødningsemballage er altid forsynet med tre tal, eksempelvis står der NPK Disse tre tal står for det procentvise indhold af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), som er tre af planternes hovednæringssstoffer. Tallene fortæller, at der i dette tilfælde er i alt 14% næringsstoffer i blandingen, hvor resten er bærestoffer, så gødningen er nem at fordele jævnt. Kvælstof er det næringsstof, der bruges mest af. Er der ikke nok kvælstof, kan de grønne dele ikke udvikle sig. Fosfor har betydning for dannelsen af blomster- og frugtanlæg. Det forbruges i store mængder, men det er også naturligt til stede i jorden, hvorfor der kun tilføres en lille del gennem gødning. Kalium er planternes byggesten og er afgørende for udvikling af rodnet og en stærk stængel. Vil man være helt sikker på, at man bruger den rigtige sammensætning i gødningsblandingen, bør man få foretaget en jordbundsanalyse, som viser, hvad jorden har mest brug for. Det er dog de færreste, der går så vidt, så en sammensætning som Dæhnfeldts NPK vil ofte være anvendelig de fleste steder. Man skal dog være klar over, at jo mere gødning, jo kraftigere vækst og jo flere klipninger er nødvendig. Moderat gødning giver til gengæld en tættere og grønnere plæne, der kan konkurrere med ukrudt og mos. En gødningsplan kan se således ud: GØDNINGSPLAN Medio april: 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2 Primo juni: 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2 Ultimo september: 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2 12

13 TOPDRESSING For at holde plænen plan og forbedre græssets vækst, kan man give en gang topdressing. Topdressing er grus eller sand blandet med sphagnum, som spredes i et tyndt lag på højst 0,5 cm ud over plænen VANDING I Danmark er nedbørsmængden normalt stor nok til at holde en græsplæne i god vækst, men i langvarige tørkeperioder kan det være nødvendigt at vande, og nysået græs bør altid vandes med det samme. Lerjord er generelt bedre til at holde på fugtigheden end sandjord, hvorfor man bør vande hyppigere på en let sandjord end lerjord. Naturligt nok er vanding mest nødvendig om sommeren, hvor der er megen varme og kun begrænset nedbør. Undgå at vande midt på dagen, hvor fordampningen og dermed også vandspildet er stor. For at gøre vandingen så effektiv som muligt, bør man vande få gange ned i dybden. Man bør give 25 mm, hver gang man vander. Hvis efter, at den er klippet og det afklippede græs fjernet. Topdressing kan med fordel udføres sammen med vertikalskæring (plæneluftning) eller gennemrivning og eventuelt eftersåning af græsfrø. man vander for lidt ad gangen, gør man mere skade end gavn, fordi jorden så kun bliver fugtig nogle få centimenter ned. Da græsset overvejende danner rodnet i den fugtige zone, har det i en tørkeperiode ingen modstandskraft, da rødderne dermed ikke når ret langt ned. Man får faktisk den mest effektive vandudnyttelse, hvis man vander lige efter, det har regnet lidt. Det lyder lidt ufornuftigt, men man tilfører den vandmængde, der mangler for, at jorden får de nævnte 25 mm. Hvis det eksempelvis har regnet 12 mm, så tilfører man blot yderligere 13 mm. Så danner græsset rødder dybt ned i jorden, og plænen bliver mere modstandsdygtig overfor tørke. Fjern blade fra plænen om efteråret, så græsset ikke får rådne pletter. PLÆNEN SKAL RIVES I løbet af et år samler der sig meget affald som nedfaldne blade på græsplænen. Det fjerner man let ved at rive græsplænen med en løvrive med jævne mellemrum. Om foråret er rivning også godt for græssets vækst, fordi de visne skud og mos rives af, så der kommer lys og luft til græsset. Herefter er eftersåning en god idé (se side 10). Om efteråret er det især de nedfaldne blade, der skal fjernes. Hvis græsset er helt eller delvist dækket af de efterårsvåde blade, risikerer man, at der opstår rådne pletter i plænen, da den har svært ved at få luft. 13

14 Plæneluftning giver en sundere og tættere plæne. Angreb af rust på engrapgræs. (GCH) PLÆNELUFTNING Alle græsplæner bør plæneluftes eller vertikalskæres mindst een gang om året. Der kradses op i græsset, hvorved dannelsen af nye bladskud fremmes med en tættere plæne til følge. Til formålet kan PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE I de foregående afsnit er der givet mange gode råd og idéer til, hvordan man holder sin plæne pæn, grøn og slidstærk. Når en plæne først er etableret, stiller den dog ikke de store krav til pasning, men der er nogle regler, som man bør følge, hvis man vil bevare den smuk. Disse opsummeres herunder: 1. Klip græsset regelmæssigt i en passende højde på cm. 2. Brug en god plæneklipper med skarpe og veljusterede knive. 3. Tilfør tilstrækkelig gødning på de tider af året, hvor plænen har behov for det. 4. Vand græsplænen grundigt efter behov, men undgå sjatvanding. Det er spild af vand og gør mere skade end gavn. 5. Bekæmp ukrudt, inden det bliver dominerende. 6. Klip kanterne regelmæssigt, stik dem af med en spade eller brug græskanter. 7. Riv græsplænen, især først og sidst på året. 8. Mindst een gang om året bør man lufte plænen. 9. Efterså nedslidte eller tyndslidte arealer, men også gerne hele plænen, som styrkes og bliver mere tæt. SYGDOMME OG SKADEDYR Græsset kan som alle andre planter blive angrebet af forskellige sygdomme. Nogle er forholdsvis nemme at slippe af med, hvor andre er mere sejlivede. Herunder beskrives kort nogle af de mest almindelige græssygdomme. SVAMPESYGDOMME Anthracnose: Græsplænen får gulorange pletter, rødderne rådner, og græsset visner bort. Dannes ofte hvor jorden er blevet kompakt, mangler gødning og er våd. Kan forekomme hele året, dog oftest i juni-august. man leje en såkaldt vertikalskærer, som man kører hen over plænen som en græsslåmaskine. Man kan også købe en rive med specielle tænder til formålet. Græstrådkølle: Græsplænen får grå, sammenklæbede pletter. Det enkelte græs tørrer ind og klæber sig sammen til en papiragtig tør struktur. Infektionen spreder sig hurtigt under snedække, men de angrebne områder regenereres relativt hurtigt i foråret. Angreb ses i oktober-marts. Angreb af rød tråd. (STRI) 14 Denne type heksering danner ringe, hvor græsset visner og dør. (STRI)

15 Goldfodsyge: Uensartede, først mørkegrønne, siden rødbrune pletter. Svampen angriber stængler og rødder, som visner og kan trækkes op af jorden. Rødderne får en sort-brun farve. Når angrebet vokser, dannes en ringstruktur i græsset. Sygdommen er især et problem i våde og kolde år og ses i maj-oktober. Hekseringe: Der er tre typer af hekseringe. En type danner ringe, hvor græsset visner og dør og på begge sider af ringen dannes en mørkegrøn, kraftig græsvækst. De visne planter har en muggen lugt. En anden type danner mørkegrønne ringe, hvor græsset vokser kraftigere her end resten af arealet. Der kan forekomme paddehatte eller støvbolde. Den tredje type danner ringe af paddehatte eller støvbolde, men der er ellers ingen synlig påvirkning af græsset. Når først hekseringen er dannet, er den ofte et problem i mange år. Rust: Græsbladene får gulbrune pletter, og der dannes et fint pulver ovenpå bladene. Dette pulver bæres af vinden til andre områder, som så angribes. Rustsvampe udvikler sig typisk ved temperaturer over 20 C og ses ofte i juni-september. Rød tråd: Angreb ses som store lysebrune pletter på græsplænen. Ved enderne af de angrebne blade ses rødlige tråde, som giver hele det angrebne område et rødligt skær. Angrebet fremmes af fugtigt vejr og temperaturer på C. Ses ofte i marts-oktober. Sneskimmel: Angreb ses som grå, vanddrukne planter, som spreder sig i store plamager ind over hinanden. Efter sne ligner det et papiragtigt lag. Græsset regenererer fra pletternes midte. Dannes ved temperaturer under 3 C og høj luftfugtighed. Ses efterår og vinter samt efter, at eventuel sne er smeltet i marts. SKADEDYR Det er ikke de voksne insekter, som laver skaderne, men derimod larverne. De gnaver på rødder og plantedele, hvorefter planterne bliver gule og visner. Også fugle forårsager stor skade på græsplænen, når de hakker græsset op for at finde larverne. Af skadedyr i græsplænen kan nævnes larver af fritflue, gåsebille, løvsnudebille og mosestankelben. BEKÆMPELSE AF SYGDOMME OG SKADEDYR Man kan sprøjte med diverse kemiske eller organiske bekæmpelsesmidler, men den bedste og mest økologiske måde, hvorpå man kan holde græssygdomme og skadedyr væk, er ved at gøde moderat flere gange om året og undgå at klippe græsset for tæt. Man skal sikre sig, at der ikke er dræningsproblemer, at jorden er for komprimeret samt undgå, at blade og større mængder afklip ligger ovenpå græsset om efteråret. Kildeangivelse: GCN: Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter. STRI: The Sports Turf Research Institute, England. Område angrebet af rød tråd. (STRI) Angrebne pletter med sneskimmel. (STRI) Løvsnudebillens larve er ca. 8 mm lang. (GCN) Græs efter angreb af løvsnudebillens larve. (GCN) 15 Den mest almindelige larve er stankelbenets larve, som er ca. 4 cm lang. (GCN)

16 AKTIVITETSPLAN I nedenstående skema kan man hurtigt og overskueligt se, hvornår man skal gøre hvad i forbindelse med græsplænen. BEHANDLING MÅNED JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Plænesåning Gødskning Græsklipning Ukrudtsbekæmpelse Vanding Jævne ormeklatter Rivning Affejning af græs og løv Eftersåning Lægge græstørv Topdressing, sand ØVRIGE BØGER FRA DÆHNFELDT Blomsterfrø Grøntsagsfrø GardenLine Blomsterløg Forår Blomsterløg Efterår Fugle i haven Fåborgvej 248 C Box 91 DK-5250 Odense SV Telefon Fax dg@daehnfeldt-garden.dk C106/251202