Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject"

Egil Hedegaard
7 år siden
Visninger:

1 Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen, GreenProject. Baggrund Værløse Golfklub satte i 2005 som mål at forbedre kvaliteten på greens og at få en længere spillesæson. Derfor blev plejestrategien ændret og har nu fungeret i 1 ½ år. Processen følges og der er udarbejdet en status for banen med henblik på at vurdere, om plejestrategien er på rette vej. Generelt Banen er kommet godt gennem vinteren 2005/2006. På trods af flere måneders snedække og lave temperaturer har der ikke været nævneværdige angreb af sneskimmel og banen kunne åbne for spil allerede midt i april. De største problemer har været at få fairways spilbare på på grund af stående vand på banen. Tee-steder Status for tee-steder: På teesteder er i sæsonen 2005 tilført: 23 kg N/ha 3 kg P/ha 33 kg K/ha Teestederne havde ved begyndelsen af sæsonen et for højt indhold af fosfor og kalium og der bør fortsat holdes igen med begge disse plantenæringsstoffer.

Baggrund Værløse Golfklub satte i 2005 som mål at forbedre kvaliteten på greens og at få en længere spillesæson. Derfor blev plejestrategien ændret og har nu fungeret i 1 ½ år.

2 Tested på hul 3 Her er stadig problemer med et meget dårligt og kompakt vækstlag, hvilket giver problemer for græsset vækst med større slid og ringe genvækst. Vækstlaget bør udskiftes til en mere optimal sammensætning og teestedet retableres. Teested på hul 9 Teestedet fremstår med et mere tæt dække af græs på hele arealet sammenlignet med sidste år. Teested på hul 12. Teestedet bærer præg af slid og bør jævnligt eftersås og topdresses ligesom overgangen mellem rullegræs og græsdække, for at undgå invasion af ukrudt herunder enårig rapgræs, som har særlig let ved at etablere sig. Greens Greens på hul 7 er tidligere udvidet og kvaliteten af græsset på den tidligere forgreen er mindre tæt sammenlignet med græsset på den oprindelige green. Kvaliteten af greens er nogenlunde ensartet på de besigtigede greens på hul nr. 1, 16 og 14. Alle greens har et pænt græsdække af primært rødsvingel og alm. hvene, men der er også udbredelse af enårig rapgræs i varierende omfang (5-10%). Der er ingen problemer med filt på greens. Sygdomme Der er sprøjtet mod sneskimmel på greens i oktober. Eftersåning Der er i sæsonen 2005 eftersået med rødsvingel flere gange både forår og efterår. 2

3 Rødsvingel findes jævnt fordelt over greens arealerne. Det anbefales at fortsætte eftersåningen i forbindelse med en mekanisk behandling enten vertidræn eller hulpropning og efterfølgende udbringning af topdressing både forår og efterår. De bedste resultater opnås når væksten er gået i gang om foråret (april/maj) og sidst i august/først i september om efteråret. Gødskning På greens er der i sæsonen 2005 tilført: 70 kg N/ha 7 kg P/ha 58 kg K/ha Der er stadig en del alm. hvene på greens og derfor bør mængden af N ikke reduceres for meget, hvis kvaliteten skal bibeholdes. Det anbefales at opretholde nogenlunde samme niveau denne sæson som i 2005, selvfølgelig tilpasset græssets behov og de klimatiske forhold. Der bør fortsat tilføres jernsulfat i efterårsmånederne til at forebygge angreb af svampesygdomme og på andre tidspunkter af året, hvis græsset mangler lidt farve. Der bør fortsat topdresses ca. 1 gang om måneden. På greens var der generelt en mindre mængde enårig rapgræs sammenlignet med samme tidspunkt sidste sæson. Det varme, tørre vejr og den lave gødningsmængde har givetvis været med til at udpine den enårig og give rødsvingel bedre mulighed for at udbrede sig. Vanding af greens Vandingsanlægget er blevet gennemgået og dyserne er udskiftet, hvilket har givet en mere jævn fordeling af vandet, færre tørre pletter og bedre kvalitet på greens. Dette kan f.eks. iagttages på grenen på hul 14. Dog er der enkelte tørre pletter især på sydsiden af enkelte greens. For at imødegå dette problem er dysserne på hul 16 udskiftet til en mindre størrelse, som gør dem i stand til at kaste vandet længere. Resultatet er færre tørre pletter, men på grund af opbygningen og beliggenheden mod sydvest er det næsten umuligt at få en ensartet fordeling af vandet selv med anvendelse af afspændingsmiddel. 3

De bedste resultater opnås når væksten er gået i gang om foråret (april/maj) og sidst i august/først i september om efteråret.

4 Vurdering og dokumentation Det har ikke været let i praksis at følge udviklingen af græssets sammensætning på greens og rodlængden i løbet af året. Det har været svært at vurdere digtal-billeder af græsset, men disse vil efterfølgende kunne bruges til dokumentation af udgangspunktet ved plejestrategiens start. Søerne De høje temperaturer i forsommeren har medført udpræget algevækst i søerne, som anvendes til vanding. Størst er problemet i søen uden springvand, som bør skifte imellem de 2 søer. Dannelsen af alger.forventes at aftage om nogle år, hvor det lavere gødningsforbrug, som har været anvendt på banen de senere sæsonen vil give positivt resultat. 4

Søerne De høje temperaturer i forsommeren har medført udpræget algevækst i søerne, som anvendes til vanding.

5 Fairways Fairway på for 9 har været striglet et par gange for at mindske mængden af ukrudt. Kløveren breder sig og der har været sprøjtet med Herbatox i juni måned. Græsset på bag 9 er præget af tørt, gult græs på grund af det begrænsede vækstlag, der ikke kan holde på vandet, hvilket er et problem med så lang periode gennem forår og forsommer uden nævneværdig nedbør. Banen er dog ganske uensartet med store områder, hvor der er stående vand om vinteren og meget tørt om sommeren og andre områder, hvor græsset klart trives bedre og har beholdt den grønne farve. Sidstnævnte afgrænsede områder har en bedre jordstruktur sandsynligvis grundet opfyld fra propper, der indeholder mere organisk materiale. De oprindelige jordbundsanalyser viser, at mængden af ler og silt er meget højt, hvorfor indholdet af både luft og vand vil være begrænset ligesom dræningsegenskaberne vil være dårlige. 5

6 Den planlagte behandling med vertidræn og tilførsel af topdressing vil på sigt være med til at opbygge et tykkere vækstlag og forbedre vækstbetingelserne for græsset. Der bør tilføres 5-6 mm pr. efter behandling med vertidræn. Tilførsel af større mængder topdressing bør kun ske, når græsset er i god vækst. På bag 9 bør anvendes en topdressing, som også indeholder lidt organisk materiale til at give en bedre jordstruktur og vandholdende evne i tørre perioder. Mængden af kompost bør dog være max % og sand med en partikelstørrelse på 0-2 mm anbefales. Roughen Det kan overvejes at klippe roughen en gang årligt og bortskaffe græsset med henblik på at få en tyndere og mere åben rough. Det giver bedre mulighed for at finde fejlslagne bolde og kan med tiden give en mere varieret flora. Afslutning Processen med at udskifte græsset til rødsvingel er godt i gang, men vil fortsætte de kommende 3-5 år. Efterhånden som mængden af rødsvingel udbredes, vil der ikke være så stort behov for mekanisk behandling på greens. Der er behov for forbedring af fairways, hvis en længere spillesæson skal kunne opretholdes. 6

På bag 9 bør anvendes en topdressing, som også indeholder lidt organisk materiale til at give en bedre jordstruktur og vandholdende evne i tørre perioder. Mængden af kompost bør dog være max.

Relaterede dokumenter

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli 2005. Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper