Beslutningsstøtte i bløderbehandlingen Arkitektur: Slutprodukter i fase 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Fase 3: arkitekturforløbet... 2 Variationer fra oprindelig plan... 3 Opstartsmøde 6/ Arbejdsmøde 20/ Skitsering af mål-arkitektur... 6 Standarder... 6 Sikkerhedsmodel... 6 Borgerlogin... 6 Medarbejderlogin... 6 Lagring af kliniske data... 6 Samtykke... 6 Målarkitekturmodellen... 7 Intended use og risikoklassificering... 8 Side 1 af 8

2 Fase 3: arkitekturforløbet Her følger slutprodukter i arkitekturforløbet i fase 3. Fokus for arkitekturforløbet i fase 3 er at få skitseret målarkitekturen for løsningen. Det skal ske i tæt samarbejde med Koncern IT i Region Midtjylland, Journl og Journls underleverandør KvalitetsIT. Udgangspunktet for arkitekturen er den telemedicinske infrastruktur, der allerede er i pilotdrift i Region Midtjylland og leveret af KvalitetsIT. Aktiviteter i arkitekturforløbet i fase 3: Møder Dato Opstartsmøde 6.april 2017 Møde 1 20.april 2017 Fokus på gennemgang af Region Midtjyllands krav til Projektets arkitektur og infrastruktur, samt gennemgang af den Telemedicinske infrastruktur Møde 2 24.april 2017 Dialog omkring målarkitektur Workshop 28.april 2017 Gennemgang af og SAML sikkerhedskomponenterne fra KvalitetsIT, samt Demo af infrastruktur og komponenter i infrastrukturen, der er relevante for projektet. Arbejdsmøde 3 28.april 2017 Præsentation af udkast til målarkitektur og efterfølgende dialog. Arbejdsmøde 4 16.maj 2017 Gennemgang af de FHIR services, som KvalitetsIT har udviklet. Arbejdsmøde 5 8.juni 2017 Afklaringer omkring hvordan Journl skal gemme kliniske data sikkert i infrastrukturen. Afklaring omkring borger og medarbejderlogin. Afklaringer omkring drift af løsning i Region Midtjylland. Side 2 af 8

3 Variationer fra oprindelig plan Der følgende variationer i forhold til den oprindelige aktivitetsplan for arkitekturforløbet: 1. Øget fokus på driftsmodning. Det er essentielt for projektets succes, at løsningen kan driftes i regionernes infrastrukturer. Uden driftsmodning af løsningen er det ikke muligt at udmønte effekterne fra behovsanalysen. Ifm. med afklaringsprocessen med Journls underleverandør og Region Midtjyllands arkitekt blev det tydeligt, at det ville være gavnligt at have ekstra fokus på målarkitekturen i første del af projektet. På den måde er det muligt fra starten at kunne udvikle i en mere modnet arkitektur end først planlagt. Alternativt ville der blive spildt ressourcer på at udvikle i en midlertidig arkitektur og infrastruktur, som skulle ændres radikalt, inden løsningen ville kunne gå i drift i regionerne. Derfor er noget af investeringen i arkitekturen rykket frem til en tidligere iteration end planlagt. 2. Konsekvensen for det øgede fokus på modning af arkitektur er, at CE-mærkning er rykket til efterfølgende faser. Helt konkret drejer det sig om udarbejdelse af intended use og risikoanalysen, der skal bruges til CE-mærkningen. Side 3 af 8

4 Opstartsmøde 6/ Gennemgang af FastForward Peter Lundkvist gennemgik KvalitetsITs FastForward infrastruktur sammen med Eva Troels: Overordnet infrastruktur Driftsplatform Driftsmiljø Serviceplatform o Leverancepipeline o Sikkerhed o Logning o Tracking o Tilgængelige services Roadmap Dialog omkring platform og infrastruktur Det blev gennem præsentationen og efterfølgende diskuteret, hvilke elementer af infrastrukturen, der ville være relevant for Journls understøttelse af Beslutningsstøtte i bløderbehandling. Der blev fra Journls side nævnt, at det kunne være en udfordring ift. driftsmodning af Journl platformen, at der ikke findes en dato for, hvornår og hvordan infrastrukturen fra KvalitetsIT skal driftes i Region Midtjylland. Dette vil være en potentiel risiko for projektet. Journl identificerede en række services, som ville være relevante at integrere i Journl Platformen. Primært gælder det for Identity Provider services, der sikrer at platformen understøtter region Midst BSK (brugeradministration), og services der sikrer integration til XDS repository og derigennem potentielt integration til KIH databasen og regionens EPJ m.fl. På mødet blev det også præciseret, at der ikke er aktuelle planer for at implementere infrastrukturen i Region Hovedstaden. Derfor skal der i arkitektursporet sideløbende arbejdes med at definere et setup, der sikrer af Journls platform kan driftes i Region Hovedstaden uden infrastrukturen. Arbejdsmøde 20/ Formål med mødet Mødets primære formål var at kridte banen op ift. det forestående samarbejde mellem Journl, KvalitetsIT og regionens IT-arkitekter. Præsentation af Journl Journl præsenterede den platform, der er tiltænkt skal understøtte Beslutningsstøtte i bløderbehandling. Dialog omkring krav til leverandører i Region Midtjylland specifikt og nationalt generelt Lars Simesen (it-arkitekt fra Region Midtjylland) gennemgik i overordnede vendinger de krav, som region Midtjylland stiller til leverandører af systemer til telemedicin, men gennem sit arbejde med nationale standarder og tætte samarbejde med Region Hovedstadens arkitekter (bl.a. Uffe Ros) var det også muligt at diskutere kravene fra Region Hovedstaden. Der var særlig fokus på nedenstående punkter. Opbevaring af data (XDS repositories og autorisation) Side 4 af 8

5 Lars Simesen redegjorde for, at data skal opbevares i XDS repositories, og det er igennem disse repositories, at autorisationen til data skal foregå og ikke i Journls platform. Det skal dog afklares, hvordan dette helt konkret skal designes. Definition af informationsstrømmene Der blev diskuteret vigtigheden af at kortlægge informationsstrømmene i en tidlig fase for at få overblikket over, hvordan man indenfor de informationsstrømme overholder sikkerhedskravene og en hensigtsmæssig arkitektur i Journl platformen og i dens samspil med infrastrukturen i Region Midtjylland. Bruger autentifikation og brugerstyring generelt Prototypen på den telemedicinske infrastruktur indeholder allerede integration til regionens IdP er. Derfor forventes det, at Journl vil benytte denne til at styre autentifikation af brugere. I første omgang klinikerne, men det skal undersøges, om patienternes autentifikation skal understøttes med NemID gennem infrastrukturen. Persondataforordning, der træder i kraft maj 2018 Lars gjorde det klart, at det er vigtigt at have de nye krav ift. persondataforordningen med i designet i alle nye løsninger. Derfor skal det kortlægges, hvor meget der kan styres i XDS repositories, infrastrukturen og i Journl platformen. Kliniker interface integreret som plugins i fagsystemer Det er region Midtjyllands strategi, at klinikers adgang til patientdata skal foregå gennem plugins til fagsystemerne. Dialogen skal fortsættes omkring de konkrete udviklingsplaner for denne model, og det skal tænkes ind i projektets aktivitetsplan, om det er inden for eller uden for scope af projektet beslutningsstøtte i bløderbehandling. Mapning af data ift. CDA standarder Når patienternes registreringer sendes til XDS repositories, skal det sikres, at navnestandarderne er hensigtsmæssige ift. den nationale begrebsmodel og HL7 FHIR/CDA. Det forventes ikke, at der i modellerne findes klart definerede navnestandarder for de registreringer, der skal foretages i projektet. Derfor vil der potentielt skulle være en dialog med MedCom omkring disse navnestandarder. Den telemedicinske infrastruktur Der blev fra Journls og projektledelsens side ytret et ønske om at kortlægge rammerne for den telemedicinske infrastruktur. Formålet er at gøre det klart for projektet og Journl, hvilke komponenter, der ligger eller skal ligge i infrastrukturen, og hvad der skal udvikles specifikt i Journls platform. Kliniske databaser Journl åbnede dialogen omkring kliniske databaser, hvilket er et stort behov fra klinikerne på Center for Hæmofili og Trombose. Her er det igen vigtigt at kortlægge behov og informationsstrømme, samt de mulige integrationsmuligheder, der evt. ligger i de relevante kliniske databaser. Side 5 af 8

6 Skitsering af mål-arkitektur Platformen til beslutningsstøtte for bløderbehandling er baseret på KvalitetsITs infrastruktur til telemedicin, der kører som prototype i Region Midtjylland. Mange af arkitekturprincipperne er inspireret af Alexandra Instituttets arbejde i 4S samarbejdet. Standarder Platformen følger HL7 FHIR standarden, der er den nyeste version af HL7. Hvor der er behov for det, kan der dog implementeres converter services for at integrere til HL7 CDA standarden. Fordelen ved FHIR er dog, at den matcher moderne udviklings og datatransport principper bedre end CDA og ældre standarder. Sikkerhedsmodel Den telemedicinske infrastruktur indeholder en sikkerhedsmodel, der integreres til. På den måde varetages sikkerheden centralt og sparer dette projekt fra at udvikle en selvstændig sikkerhedsmodel. Borger-login Det foreslås, at borger-login håndteres af en central komponent i den telemedicinske infrastruktur, der dog endnu ikke er implementeret. Den foreslåede løsning indebærer, at borgeren ved første login skal benytte NemID til at autentificere sig selv, og derefter kan borgeren oprette en pinkode, der skal benyttes til efterfølgende logins. Der er fremsendt et forslag til borger-login til projektledelsen i beslutningsstøtte for bløderbehandling, der afventer afklaring. Medarbejder-login Medarbejder-login er endnu en komponent i den telemedicinske infrastruktur, som projektet ønsker at benytte. Komponenten er dog endnu ikke fuldt integreret i prototypen, hvilket kræves for at sikre driftsmodning af Beslutningsstøtte i bløderbehandling. Lagring af kliniske data Det er et krav fra Region Midtjylland, at kliniske data opbevares i regionens driftsmiljø og i XDA/XDS repositories. Der er dog ikke identificeret et konkret repository, som projektet kan benytte til at gemme data. Derfor er det vigtigt, at et repository identificeres for at kunne driftsmodne projektet. Denne afklaring kan potentielt ligge i den telemedicinske infrastruktur fremfor beslutningsstøtte i bløderbehandling. Samtykke Der er endnu ikke arbejdet i dybden med kravene til samtykker. Emnet vil indgå i efterfølgende iterationer. Side 6 af 8

7 Målarkitekturmodellen Nedenunder vises en forsimplet repræsentation af den nuværende skitse af målarkitekturen. Arkitekturen er bl.a. baseret på moderne principper om Backends For Frontends (BFF) og microservices. Side 7 af 8

8 Intended use og risikoklassificering Udarbejdelsen af intended use og risikoanalysen er rykket til efterfølgende faser for at have øget fokus på driftsmodning. Det er essentielt for projektets succes, at løsningen kan driftes i regionernes infrastrukturer. Ifm. afklaringsprocessen med Journls underleverandør og Region Midtjyllands arkitekt blev det tydeligt, at det ville være gavnligt at have ekstra fokus på målarkitekturen i første del af projektet. På den måde er det muligt fra starten at kunne udvikle i en mere modnet arkitektur end først planlagt. Alternativt ville der blive spildt ressourcer på at udvikle i en midlertidig arkitektur og infrastruktur, som skulle ændres radikalt, inden løsningen ville kunne gå i drift i regionerne. Derfor er noget af investeringen i arkitekturen rykket frem til en tidligere iteration end planlagt. Konsekvensen for det øgede fokus på modning af arkitektur er, at CE-mærkning er rykket til efterfølgende faser. Helt konkret drejer det sig om udarbejdelse af intended use og risikoanalysen, der skal bruges til CE-mærkningen. Side 8 af 8