Vejledning om skolebestyrelsesvalg

Transkript

1 Vejledning af 11. november 2005 Vejledning om skolebestyrelsesvalg (Vejledning til bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 2005) Indledning 1. De forestående valg til skolebestyrelser i begyndelsen af 2006 gennemføres på grundlag af regler i bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 2005 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (Skolebestyrelsesbekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse indebærer en række væsentlige ændringer af reglerne om valg af forældrerepræsentanter i forhold til de hidtil gældende regler. De vigtigste ændringer er: Listevalgformen ændres til enkeltmandsvalg. Afstemningsformen ændres til brevafstemning, eventuelt suppleret med elektronisk afstemning via internettet. Vejledningen uddyber de meget detaljerede valgregler nærmere og giver svar på mulige tvivlspørgsmål, herunder spørgsmål, som er blevet rejst ved tidligere valg. Hensigten er at undgå, at valgene kompliceres af tekniske problemer. Kommunalreformen, herunder forlængelsen af funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægninger, medfører ikke ændringer med hensyn til afholdelsen af skolebestyrelsesvalg i Kommunalbestyrelserne, herunder de som har fået deres funktionsperiode forlænget, skal sørge for valgene. Der sker således ikke en forlængelse af funktionsperioden for skolebestyrelsernes forældrerepræsentanter i forbindelse med kommunalreformen. Reglerne i skolebestyrelsesbekendtgørelsen om regionsrådenes undervisningstilbud gælder i 2006 tilsvarende de amtskommunale folkeskoler. Når der i vejledningen henvises til regionsråd eller regionen, er det i 2006 således amtsrådet og amtskommunen. Reglerne i bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 2005 er gældende indtil andet fastsættes, og selvom vejledningen primært tager sigte på skolebestyrelsesvalgene i 2006, dækker beskrivelsen også eventuelle forskudte valg i 2008, skolebestyrelsesvalgene i 2010 osv. Vejledningen erstatter håndbogen»skolebestyrelsesvalg en håndbog af december 2001«. Side 1 af 44

2 Afsnit I Reglerne om skolebestyrelsesvalg i skolebestyrelsesbekendtgørelsen Kapitel 1 Generelt om valgene m.v. 2. Bekendtgørelsens 1 har følgende ordlyd:» 1. Kommunalbestyrelser og regionsråd sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser ved selvstændige kommunale folkeskoler og ved regionale undervisningstilbud. Stk. 2. Ansatte ved skolen eller undervisningstilbuddet og eventuelt andre ansatte ved kommunen eller regionen kan efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets nærmere bestemmelse bistå ved forberedelse og afholdelse af valgene. Stk. 3. Valgenes omkostninger påhviler kommunen eller regionen.«3. Ad 1, stk. 1: Der skal holdes valg af forældrerepræsentanter ved alle folkeskoler, herunder regionale undervisningstilbud, med egen ledelse. Om små skoler, der er henlagt under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens 24, stk. 1, eller samdrevne institutioner, jf. folkeskolelovens 24, stk. a, henvises til punkt 243ff nedenfor. 4. Det vil dog ikke være muligt at holde valg efter de almindelige regler ved specialskoler, herunder heldagsskoler, hvis undervisningen alene omfatter elever, der for en kort periode er henvist til skolen, således at eleverne fortsat er indskrevet i deres distriktsskole. I disse tilfælde deltager forældrene ikke i et valg på specialskolen, men i skolebestyrelsesvalget på den distriktsskole, hvorfra eleven er henvist, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 5. Hvis forældrene har gjort brug af bestemmelserne om frit valg i folkeskolelovens 36, stk. 3, og eleven således er indskrevet i en anden skole end distriktsskolen, men er blevet henvist til en anden skole i forbindelse med specialundervisning, men stadig er indskrevet ved den anden skole, deltager forældrene i valget ved denne, jf. bekendtgørelsens 6, stk Kommunalbestyrelsen kan ifølge folkeskolelovens 42, stk. 11, 1. pkt., fravige de almindelige bestemmelser vedrørende skolebestyrelsens sammensætning ved specialskoler, herunder heldagsskoler, i særlige tilfælde. Der vil således lokalt kunne godkendes ordninger, hvorefter forældrerepræsentanterne i specialskolens bestyrelse udpeges af og blandt forældrerepræsentanterne i skolebestyrelserne ved de skoler i kommunen, hvorfra der henvises elever. Almindeligvis kan det forudses, at en del af eleverne skal undervises i specialskolen i et eller flere skoleår, og at de derfor endeligt indskrives i denne skole. Det skal i disse tilfælde sikres, at forældrene til indskrevne børn udpeger et antal forældrerepræsentanter ved direkte valg. De øvrige repræsentanter kan som nævnt eventuelt udpeges af forældrerepræsentanterne i skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler. 6. Der skal også oprettes skolebestyrelser ved regionale undervisningstilbud. Folkeskolelovens 42, stk. 11, 1. pkt., finder også anvendelse for de regionale undervisningstilbud, jf. folkeskolelovens 47 a, stk. 3. Undervisningsministeren vil kunne godkende fravigelser fra de almindelige bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og om valgperioden, jf. folkeskolelovens 47 a, stk. 3. Bekendtgørelsens regler om regionale undervisningstilbud finder tilsvarende anvendelse for de amtskommunale specialskoler i 2006, jf. bekendtgørelsens 46. Side 2 af 44

3 7. Ad 1, stk. 2: Ansatte, herunder lærerpersonalet, ved skolen eller undervisningstilbuddet er ifølge reglen forpligtet til at bistå med de nævnte opgaver. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan beslutte, andre ansatte skal bistå ved forberedelse og afholdelse af valgene. 8. Ad 1, stk. 3: Det følger i øvrigt af folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 1, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 9. Bekendtgørelsens 2 har følgende ordlyd:» 2. Ordinære valg gennemføres efter, at der har været holdt kommunale og regionale valg, og de skal være afsluttet senest 31. marts det følgende år. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i marts. Stk. 2. Ved skoler, der oprettes i valgperioden, afholdes valg snarest muligt efter, at skoleplaceringen for de børn, der skal indskrives ved skolen, er endeligt fastlagt. Ved undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, afholdes valget efter regionsrådets nærmere beslutning. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7.«10. Ad 2, stk. 1: Efter der har været holdt kommunale og regionale valg i november 2005, skal de ordinære skolebestyrelsesvalg være afsluttet senest 31. marts Den fælles afstemningsperiode tilsigter at medvirke til at øge interessen for skolebestyrelsesvalgene i offentligheden og hos de implicerede forældre. Den tidligere regel om, at afstemningen kunne holdes på andre dage, fordi antallet af skoler i visse store kommuner var større end antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer er udgået. Kommunalbestyrelsen kan i modsætning til tidligere, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 2, udpege en anden end et kommunalbestyrelsesmedlem som formand for valgbestyrelsen. 11. Ad 2, stk. 2: Der kan afholdes valg til skolebestyrelsen ved en ny skole eller et nyt tilbud, allerede når alle eleverne er indskrevet, men skolebestyrelsen vil ikke kunne træde i funktion, før der er ansat eller konstitueret en skoleleder. De nyvalgte forældrerepræsentanter vil dog på forhånd kunne afgive udtalelse om besættelse af skolelederstillingen i henhold til folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 2. Der bør herved tillige være udpeget medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fastsætter dagen for afslutningen af eventuel afstemning efter bekendtgørelsens kapitel 7, der således ikke nødvendigvis skal afholdes i marts måned. Datoen skal fastsættes således, at de tidsfrister, der gælder for en afstemning, kan overholdes. Der henvises til punkt 249 for en tidsplan for skolebestyrelsesvalgene 2006, 2008 (forskudte valg) og Bekendtgørelsens 3 har følgende ordlyd:» 3. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan for skoler eller undervisningstilbud omfattet af lovens 42, stk. 11, godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. marts det år, valget afholdes. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i marts. Stk. 2. Forskudte valg omfatter ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter 2 eller 3 pladser i bestyrelsen og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter 3 eller 4 pladser i bestyrelsen. De øvrige pladser besættes ved de ordinære valg i henhold til 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg.«side 3 af 44

4 13. Ad 3, stk. 1: En ordning med forskudt valg indebærer, at der holdes valg hvert andet år, hvor man vælger 3 eller 4 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 7 forældrerepræsentanter, og 2 eller 3 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 5 forældrerepræsentanter. Det enkelte medlems funktionsperiode er 4 år, bortset fra en indkøringsperiode, hvor funktionsperioden afkortes til 2 år for 3 eller 4 af medlemmerne i skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter og tilsvarende for 2 eller 3 medlemmer i skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter, jf. nærmere bekendtgørelsens 5, stk Kompetencen til at godkende forskudte valg er hos kommunalbestyrelsen. Der henvises til folkeskolelovens 42, stk. 11, 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige bestemmelsen i folkeskolelovens 42, stk. 8, 1. pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg. 15. Anvendelsesområdet for de forskudte valg er således særlige tilfælde. Ved særlige tilfælde forstås skoler uden fuldt forløb samt andre skoler, hvor særlige forhold taler for en ordning med forskudte valg. Med særlige tilfælde tænkes således på skoler, som ikke omfatter undervisning for alle klassetrin for årgang, dvs. skoler, der kun har undervisning for de yngre klassetrin, samt overbygningsskoler, herunder skoler hvor en væsentlig del af eleverne på de ældre klassetrin er overført fra en fødeskole. Baggrunden for reglen er, at det på skoler, hvor eleverne kun har undervisning i en del af skoleforløbet, kan være et problem, at en stor del af skolebestyrelsesmedlemmerne ved valgperiodens slutning ikke længere har børn på skolen og derfor fratræder, jf. bekendtgørelsens 37, stk. 2. Yderligere vil en fødeskoles forældre ikke kunne få indflydelse på skolebestyrelsens sammensætning før udløbet af en ordinær 4 årsperiode. Det vil efter omstændighederne kunne betyde, at forældrene på en årgang ikke vil komme til at deltage i valg til skolebestyrelsen eller først meget sent i forløbet. 16. Der kan også ved skoler, der omfatter hele skoleforløbet, opstå problemer i slutningen af valgperioden, fordi en del af medlemmerne fratræder i medfør af bekendtgørelsens 37, stk. 2. Vanskelighederne kan ofte imødegås ved, at der tages højde for dette forhold ved opstillingen af kandidater og stedfortrædere. Herudover henvises til bestemmelserne om suppleringsvalg, jf. bekendtgørelsens 39, stk. 3, og punkt 219ff. 17. Kommunalbestyrelsen kan også godkende ordninger med forskudte valg, hvor andre særlige lokale forhold taler for en sådan ordning, herunder på specialskoler. 18. Der kan derimod ikke godkendes ordninger med forskudte valg, blot fordi en skolebestyrelse foretrækker en sådan ordning frem for valg hvert 4. år. 19. Ansøgninger fra skolebestyrelser om forskudte valg bør fremsendes til kommunalbestyrelsen i god tid inden valgene. Forinden man beslutter at indgive en ansøgning om forskudte valg, bør fordele og ulemper ved en sådan ordning overvejes ud fra de lokale forhold, herunder hvorvidt en ordning med valg hvert andet år frem for valg hvert 4. år kan tænkes at få indflydelse på valgdeltagelsen. Forskudte valg afholdes i øvrigt efter samme regler som de ordinære valg, herunder med hensyn til tidsplanen. Der henvises til punkt 249 for en tidsplan for forskudte valg i Ad 3, stk. 2 og 3: Ved de forskudte valg vælges 3 eller 4 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 7 forældrerepræsentanter, og 2 eller 3 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 5 forældrerepræsentanter. De øvrige pladser besættes ved de ordinære valg. Side 4 af 44

5 Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. Det vil være naturligt, hvis skolebestyrelsen i sin ansøgning om forskudte valg afgiver indstilling herom. 21. Bekendtgørelsens 4 har følgende ordlyd:» 4. Ved skoler eller undervisningstilbud, der på afstemningstidspunktet er besluttet nedlagt den 1. august i valgåret, holdes der ikke valg. Den siddende skolebestyrelse fungerer videre, indtil skolen eller undervisningstilbuddet nedlægges.«22. Proceduren for skolenedlæggelser, jf. folkeskolelovens 24, stk. 4, skal være afsluttet inden den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted. Dvs. inden skolebestyrelsesvalgene. Der må også i god tid inden valgene være truffet endelig beslutning om, hvilke skoler eleverne fra den nedlagte skole skal overføres til, så forældrene kan deltage i valgene på disse skoler, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3. Skolebestyrelserne ved skoler, der skal nedlægges, fungerer videre, indtil skolen lukker 1. august i det følgende år. 23. Bekendtgørelsens 5 har følgende ordlyd:» 5. Forældrerepræsentanternes, herunder stedfortrædernes, valgperiode er 4 år regnet fra 1. april i det år, valget afholdes, jf. dog stk. 2, 3 og 4 samt 4, 34, stk. 2, 35, stk. 1, 36 og 39, stk. 4. Stk. 2. Ved skoler eller undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, er forældrerepræsentanternes valgperiode dog kun resten af valgperioden. Stk. 3. Når der første gang holdes forskudte valg i medfør af 3, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, som skal besættes, til 2 år. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet om, hvilke forældrerepræsentanter der fratræder. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på. Stk. 4. Hvis der ikke længere skal være forskudte valg i medfør af 3, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til 2 år.«24. Valgperioden for forældrerepræsentanterne og deres stedfortræderne er 4 år regnet fra 1. april i det år, valget afholdes. Der er dog en række undtagelser hertil, jf. nærmere nedenfor. 25. Nye skoler eller undervisningstilbud (bekendtgørelsens 5, stk. 2): Ved nye skoler eller undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, er forældrerepræsentanternes valgperiode kun resten af valgperioden. Dvs. ved en skole, der oprettes pr. 1. august 2007, vil valgperioden for den først valgte skolebestyrelse udløbe i Hvis der skal være forskudte valg ved den nye skole, skal det første forskudte valg afholdes i Om valg ved nye skoler eller undervisningstilbud henvises i øvrigt til bekendtgørelsens 2, stk Første forskudte valg (bekendtgørelsens 5, stk. 3): Når der første gang holdes forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der skal besættes, til 2 år. Kandidater ved det forudgående ordinære valg bør være orienteret om, at deres valgperiode (funktionsperiode) kan blive afkortet til 2 år for nogle af medlemmerne. Spørgsmålet om, hvem der efter udløbet af indkøringsperioden osv. skal fratræde, kan drøftes allerede i forbindelse med opstillingerne til de ordinære valg i 2006 osv., men den endelige afgørelse træffes først umiddelbart forud for valget i 2008 osv. Side 5 af 44

6 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen på grundlag af en indstilling fra skolebestyrelsen. Det vil være rimeligt, at forældre, der på det tidspunkt ikke længere har børn i skolen, trækker sig frem for de repræsentanter, som fortsat har børn på skolen. Hvis der ikke er enighed i skolebestyrelsen, foretages lodtrækning. Kandidater, der må fratræde efter 2 år, kan selvsagt genopstille, hvis de opfylder betingelserne herfor. 27. Ophør af ordning med forskudte valg (bekendtgørelsens 5, stk. 4): Hvis der ikke længere skal være forskudte valg på en skole eller et undervisningstilbud, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til 2 år. Dvs. at hvis en skole har haft forskudte valg i 2008, men i forbindelse med forberedelsen af valgene i 2010 ikke længere ønsker dette, og det godkendes af kommunalbestyrelsen, skal de medlemmer, der er valgt ved det forskudte valg i 2008, fratræde i Nedlagte skoler eller undervisningstilbud (bekendtgørelsens 4): Der henvises til punkt Omvalg (bekendtgørelsens 34, stk. 2): Der henvises til punkt En skole modtager alle eller en væsentlig del af elever fra en nedlagt skole (bekendtgørelsens 35, stk. 1): Der henvises til punkt Der træffes beslutning om fælles skolebestyrelse for flere folkeskoler eller fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud (bekendtgørelsens 36): Der henvises til punkt Valgt ved suppleringsvalg (bekendtgørelsens 39, stk. 4): Der henvises til punkt klasse skoler (folkeskolelovens 42, stk. 11, 3. pkt.): Ved selvstændige skoler, der kun omfatter 10. klassetrin, jf. folkeskolelovens 24, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i medfør af folkeskolelovens 42, stk. 11, 3. pkt., godkende fravigelser vedrørende skolebestyrelsens sammensætning og vedrørende forældrerepræsentanternes valgperiode. Der kan således godkendes etårige funktionsperioder ved 10. klasse skoler for direkte valgte forældrerepræsentanter svarende til, at eleverne kun undervises i den pågældende skole i et år. Med henblik på at sikre kontinuiteten i skolebestyrelserne kan der eksempelvis også etableres en ordning, hvorved en del af forældrerepræsentanterne er udpeget for en 4-årig funktionsperiode af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler. Kapitel 2 Valgret og valgbarhed 34. Bekendtgørelsens 6 har følgende ordlyd:» 6. Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter vælges af og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, samt af og blandt de personer, som i henhold til 7 tillægges valgret og valgbarhed. Stk. 2. Valgret og valgbarhed for forældrene forudsætter, at barnets skoleplacering er endeligt fastlagt inden valget. Stk. 3. Ved skoler, der er besluttet nedlagt i valgåret, jf. 4, er forældrene valgberettigede og valgbare ved valget på den skole, som barnet skal overflyttes til. Stk. 4. Forældre til børn, der med virkning fra 1. august i valgåret skal overføres til en skole for de ældre klassetrin, deltager kun i valget ved denne skole. Stk. 5. Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, herunder regionale undervisningstilbud, deltager i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted.«side 6 af 44

7 35. Ad 6, stk. 1: Personer, som har forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen, har valgret. Det gælder også, selvom de ikke har bopæl i kommunen eller ikke har dansk indfødsret. Forældre, hvis børn alene er optaget i en skolefritidsordning på skolen, har kun valgret, hvis børnene er indskrevet til påbegyndelse af skolegang, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 2. Der kan dog i forbindelse med Undervisningsministeriets godkendelse af en ordning med udvidet skolefritidsordning (USFO) ved små skoler være givet tilladelse til, at forældrene til børn i US- FO en får tillagt almindelig valgret og bliver valgbare ved skolebestyrelsesvalgene. Ved små skoler forstås ikke-årgangsdelte skoler samt andre skoler, der har et så lavt elevtal, at det er naturligt at sidestille dem med ikke-årgangsdelte skoler, dvs. skoler med normalt ikke over 150 elever. Tilsvarende vil der i forbindelse med samdrevne institutioner, hvor der er etableret en fælles bestyrelse for en folkeskole og et kommunalt dagtilbud, være tillagt valgret og valgbarhed til andre end forældre, hvis børn er indskrevet i skolen. Der henvises til punkt Alle personer, der har stemmeret, er også valgbare, bortset fra ansatte på skolen, jf. bekendtgørelsens 9 og punkt 64ff, samt forældre til undervisningspligtige børn, der er indskrevet til senere optagelse i de i folkeskolelovens 33, stk. 2, nævnte skoleformer, jf. bekendtgørelsens 38 og punkt Der er ikke ved skolebestyrelsesvalgene bestemmelser om fortabelse af valgbarhed som følge af strafbare handlinger. 37. Pligt til at opstille forudsætter, at forældrene bor i kommunen eller regionen, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 1, og punkt Fælles forældremyndighed: Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har begge ifølge bekendtgørelsen uden videre valgret, hvis barnet er indskrevet i skolen. Disse forældre skal derfor ikke anmode om optagelse på valglisten i henhold til bekendtgørelsens 7. Der kan imidlertid være praktiske problemer angående optagelse på valglisten af forældre, som ikke bor sammen med barnet, jf. punkt Antal stemmer: Ved skolebestyrelsesvalgene foregår afstemningen på den måde, at der ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter stemmes på 3 forskellige kandidater og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter stemmes på 4 forskellige kandidater, jf. bekendtgørelsens 26, stk. 2. En stemme består således ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter af, at der stemmes på 3 forskellige kandidater og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter af, at der stemmes på 4 forskellige kandidater. Alle vælgere kan afgive en stemme ved et skolebestyrelsesvalg. Både moderen og faderen har således hver en stemme, uanset antallet af børn på skolen. Hvis forældremyndigheden over et barn (børn) er tillagt den ene af forældrene, har kun denne en stemme. Også personer, som har plejetilladelse over børn, der er indskrevet i skolen, har en stemme hver uanset antallet af plejebørn. Forældre med børn på flere folkeskoler har ret til at stemme og til at stille op til valget ved alle børnenes skoler. I tilfælde hvor andre end forældremyndighedens indehavere får tillagt valgret, kan der ikke gives mere end 2 personer valgret for et barn, jf. bekendtgørelsens Ad 6, stk. 2: Et barn kan i medfør af folkeskolelovens 36, stk. 1, efter forældrenes anmodning, jf. lovens 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Side 7 af 44

8 Forældrene har således ret til at få børn, der fylder 5 år i løbet af kalenderåret, indskrevet i skolen med henblik på at få mulighed for at deltage i valget, selv om barnet ikke skal starte i skolen den 1. august i valgåret, men først skal optages i det følgende skoleår (dvs. 2007/2008 ved valgene i 2006) eller eventuelt i det næstfølgende skoleår (2008/2009 ved valgene i 2006). Indskrivning i skolen afhænger af forældrenes ønsker om, hvorvidt barnet skal påbegynde skolegangen i børnehaveklasse eller i 1. klasse, og fra hvilken alder det skal ske, jf. folkeskolelovens 34, 37 og 38. Indskrivningsproceduren må derfor tilrettelægges således, at forældrene kan indskrive børn i den nævnte alder inden skolebestyrelsesvalgene. Der kan eventuelt fastsættes en særlig frist for at indgive anmodninger om indskrivning, hvis anmodningerne skal have virkning for optagelse på valglisten, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 3, og punkt 92ff. Det bemærkes, at indskrivningsproceduren således ikke behøver være afsluttet, når valglisten er udarbejdet, jf. skolebestyrelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, men alene samtidig med den af valgbestyrelsen fastsatte frist for anmodninger om optagelse på valglisten inden valgmødet. 41. Valgret og valgbarhed er betinget af, at barnet endeligt kan placeres på en af kommunens skoler inden valget. Beslutningerne herom må derfor - så vidt det overhovedet er muligt - være truffet inden valgene. Hvis børnene først skal påbegynde skolegangen 1 eller 2 år efter indskrivningen, vil det dog ikke altid være muligt at afgøre, hvilken skole børnene skal optages i. Det gælder særligt, hvis forældrene ønsker deres børn optaget i en anden skole end distriktsskolen. 42. Ad 6, stk. 3: Hvis elever skal overflyttes til anden skole som følge af skolenedlæggelse den 1. august, bør der være truffet beslutning om, hvilke(n) skole(r) eleverne skal overflyttes til, således at eleverne er indskrevet på denne skole inden valget. Forældrene deltager i en sådan situation i valget på den nye skole, mens der ikke holdes valg ved den nedlagte skole, jf. bekendtgørelsens Ad 6, stk. 4: Hvis elever skal overflyttes fra en skole for de yngre klassetrin til en overbygningsskole fra den 1. august, bør kommunalbestyrelsen sørge for, at eleverne er endeligt indskrevet i den nye skole inden valget. 44. Elever, der skal overflyttes til 10. klasse i en anden folkeskole: I nogle tilfælde skal eleverne efter afslutningen af 9. klasse overflyttes til undervisning i en 10. klasse på en anden kommunal folkeskole. Sådanne elever bør inden valgets tidspunkt være indskrevet i den anden folkeskole, hvor 10. klassen er placeret, således at forældrene kan deltage i skolebestyrelsesvalget her. Hvis det kan påregnes, at eleven fra 1. august skal påbegynde en uddannelse uden for folkeskolen, eller hvis eleven søger erhvervsmæssig beskæftigelse fra dette tidspunkt, har forældrene valgret til skolebestyrelsen ved den nuværende skole. Det samme gælder, hvis det ikke på valgets tidspunkt kan afgøres, hvorledes eleven skal undervises efter 1. august. For så vidt angår skoler, der alene omfatter 10. klasser, henvises til punkt Ad 6, stk. 5: Reglen omfatter forældre til børn, der midlertidigt undervises på specialskoler, herunder heldagsskoler, uden at være udskrevet fra den henvisende skole. Forældrene deltager således i valget ved den skole, hvortil eleven senere skal vende tilbage. Vedrørende på specialskoler henvises til punkt Elever, der udskrives fra folkeskolen fra 1. august: Forældre til elever i 9. og 10. klasse har ret til at deltage i valget på den aktuelle skole, hvis eleven afslutter skolegangen med udgangen af skoleåret eller på 10. klassetrin skal overflyttes til en anden skoleform, fx en privat grundskole eller et gymnasium. I disse tilfælde deltager forældrene ikke i skolebestyrelsesvalget ved en anden folkeskole, og de er derfor valgberettigede ved skolen, hvor eleven er indskrevet på valgets tidspunkt. Som det fremgår af bekendtgørelsens 38, mister forældrerepræsentanter deres valgbarhed, hvis børnene på tidspunktet for valget er optaget i en af de skoleformer, som er nævnt i folkeskolelovens Side 8 af 44

9 33, stk. 2. Forældrene har imidlertid stemmeret, så længe barnet går i den pågældende folkeskole, og de skal derfor optages på valglisten. 47. Forældre til børn, der er indskrevet i skolen til senere optagelse som følge af tilflytning: En elev kan være indskrevet til senere optagelse i en skole, fordi familien er ved at flytte til skolens distrikt. Udgangspunktet er, at forældrene deltager i valget på den aktuelle skole. Skulle forældrene i stedet ønske at deltage i valget på den nye skole, anbefales det at imødekomme ønsket under forudsætning af, at barnet er endeligt indskrevet til at starte i skolen senest den 1. august, og at forældrene slettes fra valglisten til valget på den hidtidige skole. Kommunalbestyrelsen kan ved afgørelsen lægge vægt på, om familien enten er flyttet eller fx har købt hus eller lejlighed, eller der på anden måde er sikkerhed for, at familien skal flytte til skolens distrikt. 48. Forældre til unge, der har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. folkeskolelovens 33, stk. 4: Forældrene kan i disse tilfælde deltage i valget ved den skole, som eleven senest gik på, under forudsætning af, at vedkommende fortsat er indskrevet i skolen. 49. Bekendtgørelsens 7 har følgende ordlyd:» 7. Der tillægges følgende personer valgret og valgbarhed som forældrerepræsentanter, hvis de fremsætter ønske herom over for skolens leder: 1) Personer, der har modtaget et barn, der er indskrevet i skolen eller ved et regionalt undervisningstilbud, i privat familiepleje eller formidlet døgnophold, forudsat, at personerne har plejetilladelse eller godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen skal være meddelt senest et år før valget. Forældremyndighedens indehaver(e) kan ikke samtidig deltage i valget. 2) Den, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen, forudsat at forældremyndighedsindehaverens ægtefælle bor sammen med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Det er endvidere en forudsætning, at forældrene ikke har fælles forældremyndighed, og at forældremyndighedsindehaveren giver sin tilslutning. 3) Faderen til et barn, der er indskrevet i skolen, hvis faderskabet er fastslået, og faderen bor sammen med forældremyndighedens indehaver og barnet. 4) Den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, og som ikke bor sammen med forældremyndighedens indehaver, jf. nr. 3. Det er en forudsætning, at forældremyndighedens indehaver giver sin tilslutning, og at der ikke er meddelt valgret til nogen anden i medfør af nr. 2. Stk. 2. 6, stk. 2-5, gælder tilsvarende for personer, der tillægges valgret og valgbarhed efter stk. 1.«50. Ad 7, stk. 1: De i reglens nr. 1-4 nævnte persongrupper skal principielt anmode om at få tillagt valgret forud for hvert skolebestyrelsesvalg. Der er dog ikke noget til hinder for, at skolens leder af egen drift optager de pågældende på valglisten, fx hvis de efter anmodning var optaget på valglisten ved tidligere valg, eller hvis skolen på anden måde har oplysning om, at betingelserne for at opnå valgret er opfyldt. For så vidt angår bekendtgørelsens 7, stk. 1, nr. 2 (personer der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden), må man være opmærksom på, at der kan være fælles forældremyndighed med en fader (moder), der har anden adresse end moderen (faderen) og barnet, og at kun 2 personer kan have valgret på grundlag af vedkommende barn (børn). Side 9 af 44

10 For så vidt angår bekendtgørelsens 7, stk. 1, nr. 4 (valgret til samværsforældre), bør der foreligge en udtrykkelig accept fra indehaveren af forældremyndigheden forud for hvert valg. Ad dokumentation vedrørende betingelserne for optagelse på valglisten henvises til bekendtgørelsens 13, stk. 4, og punkt Ad 7, stk. 1, nr. 1: Det fremgår af folkeskolelovens 54, stk. 2, at skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedsindehaverens vegne, bortset fra spørgsmålene om skolegangens påbegyndelse og varighed. Erfaringerne viser desuden, at forældremyndighedens indehavere almindeligvis ikke er interesseret i at deltage i skolebestyrelsesvalget, når børnene er anbragt uden for hjemmet. Der er derfor givet plejeforældre m.v. adgang til at deltage i valgene, forudsat at der forligger en plejetilladelse, eller hvis barnet er anbragt i pleje ved myndigheders medvirken. Privat familiepleje omfatter tilfælde, hvor et barn er anbragt i privat døgnpleje i et hjem, der har den fornødne plejetilladelse. Med formidlet døgnophold sigtes der på tilfælde, hvor kommunen har anbragt barnet eller den unge på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. Der henvises til bestemmelserne i lov om social service herom. 52. Som det fremgår af reglens 2. pkt. skal tilladelsen vedrørende et barn være meddelt senest 1 år før valget, dvs. senest 1 år før valgmødet. Dette skyldes, at tildeling af valgret må forudsætte, at plejeforældrene har en mere varig tilknytning til barnet. 53. Plejeforældre og lederen af en døgninstitution vil aldrig kunne udelukke forældremyndighedens indehavere fra at deltage i valget, hvis disse selv ønsker at gøre brug af valgretten. I tvivlstilfælde må plejeforældrene, eventuelt skolens leder, spørge forældremyndighedens indehavere. Hvis plejeforældrene får tillagt forældremyndigheden, har de biologiske forældre ikke mulighed for at deltage i valget. 54. Personer, der har børn i pleje, og lederen af en døgninstitution eller lignende har kun 1 stemme, selv om vedkommende udøver valgret på vegne af en række forældre til børn, jf. punkt 39. Valgretten tilkommer den eller de personer, som har plejetilladelsen (højst 2). Ved døgninstitutioner tilkommer valgretten alene lederen. 55. Ad 7, stk. 1, nr. 2: Reglen giver mulighed for, at der kan tillægges valgret og valgbarhed til den, der har indgået ægteskab med eneindehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen. Det er en forudsætning, at eneindehaveren af forældremyndigheden og barnet bor sammen med ægtefællen. Hvis forældrene til barnet har fælles forældremyndighed, vil der ikke kunne tillægges valgret og valgbarhed til den nye ægtefælle. Reglen i sidste pkt. betyder, at der højst kan tildeles valgret til 2 personer på grundlag af samme barn. 56. Registreret partnerskab: Ifølge 3 i lov om registreret partnerskab har registreret partnerskab med de i lovens 4 nævnte undtagelser samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. De nævnte undtagelser er ikke relevante i forhold til spørgsmålet om valg til skolebestyrelser. Forældremyndighedsindehaverens registrerede partner har derfor samme mulighed for at opnå valgret, som en ægtefælle ville have haft i medfør af reglen i bekendtgørelsens 7, stk. 1, nr Ad 7, stk. 1, nr. 3: Reglen vedrører situationer, hvor de biologiske forældre bor sammen med barnet, men ikke har fælles forældremyndighed. Reglen finder analog anvendelse på moderen i det mindre almindelige tilfælde, hvor de biologiske forældre bor sammen uden at være gift, og hvor forældremyndigheden alene er tillagt faderen. Side 10 af 44

11 58. Ad 7, stk. 1, nr. 4: Reglen tilsigter at forbedre samværsforældres retsstilling. Der henvises generelt herom til lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær samt vejledning nr. 214 af 20. december 1995 om forældremyndighed og samvær, herunder særligt vejledningens punkt 6. Ifølge den nævnte lovs 19 har den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, ret til efter anmodning at få oplysning om barnets forhold i bl.a. skolen. Bestemmelsen giver ikke de pågældende forældre ret til en mere aktiv kontakt med myndighederne fx til at deltage i forældremøder og konsultationer. Man kan dog efter Undervisningsministeriets opfattelse give de pågældende forældre ret til at deltage i fx skole-hjemsamtaler, hvis forældremyndighedens indehaver accepterer det. Bestemmelsen er tilsvarende begrænset til de tilfælde, hvor samværsforældres ønsker om at få tillagt valgret støttes af forældremyndighedsindehaveren. 59. Ad 7, stk. 2: Reglerne i bekendtgørelsens 6, stk. 2-5 (om ved hvilken skole valgret og valgbarhed for indehavere af forældremyndighed skal udøves), gælder tilsvarende for personer, der tillægges valgret og valgbarhed. 60. Bekendtgørelsens 8 har følgende ordlyd:» 8. Pligt til at lade sig opstille som forældrerepræsentant, til at modtage valg og til at varetage hvervet i valgperioden har personer, som har børn indskrevet i den pågældende kommunale skole eller det regionale undervisningstilbud, og som har bopæl i kommunen eller regionen. Stk. 2. Personer, der er fyldt 60 år, har dog ikke pligt til at lade sig opstille. Det samme gælder personer, der har været medlem af et skolenævn eller en skolebestyrelse i 2 hele, sammenhængende valgperioder.«61. Ifølge bestemmelsen i folkeskolelovens 43, stk. 2, gælder der om fritagelse for valg og for medlemskab samme bestemmelser som fastsat i lov om kommunale valg. De gældende bestemmelser findes i den kommunale valglovs 5 og 103, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 18. maj Hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse er således et borgerligt ombud for forældre, der bor i kommunen eller regionen, og som har børn indskrevet på den pågældende skole. Ud over de i bekendtgørelsens 8, stk. 2, nævnte tilfælde kan der kun meddeles fritagelse for opstilling på de i bekendtgørelsens 19, stk. 3, nævnte betingelser og fritagelse for hvervet på de i bekendtgørelsens 37 nævnte betingelser. 62. Valgberettigede, der ikke har fast bopæl i den kommune eller region, hvor den pågældende skole er beliggende, har ikke pligt til at lade sig opstille, men de kan opstilles og vælges, hvis de er indforstået hermed. Forældrene, som har valgt en skole uden for bopælskommunen, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens 36, stk. 3, om frit skolevalg over kommunegrænserne, er således ikke forpligtet til at lade sig opstille, til at modtage valg og til at varetage hvervet. 63. Bekendtgørelsens 9 har følgende ordlyd:» 9. Personer, der er ansat ved den pågældende skole eller regionale undervisningstilbud, kan ikke vælges til eller være forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.«64. Selv om skolens ansatte er udelukket fra at kunne stille op som forældrerepræsentanter, er der intet i vejen for, at de kan stemme ved valget. Side 11 af 44

12 Reglen omfatter alle, der gør tjeneste på skolen, og som er underlagt skolelederen, fx lærere, pædagoger, vikarer, konsulenter ved kommunens skolevæsen, hvis de har timer på skolen, pedeller, skolesekretærer og rengøringsassistenter, der er ansat ved den pågældende skole. Lærere, der har orlov, betragtes som ansatte i relation til valget, hvis de har tilsagn om at kunne vende tilbage til den pågældende skole. Reglen gælder uanset omfanget af det arbejde, vedkommende udfører på skolen. 65. Ifølge folkeskolelovens 42, stk. 8, 3. pkt., kan personer, der gør tjeneste ved skolen, ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Bestemmelsen i loven omfatter også situationer, hvor en forældrerepræsentant i skolebestyrelsen får et ansættelsesforhold til skolen i løbet af valgperioden. Forældrerepræsentanten må således nedlægge sit hverv, når ansættelsesforholdet påbegyndes. Den pågældende bør inden ansættelsen orienteres om den nævnte konsekvens. Uden for den nævnte regel falder fx konsulenter og andre ansatte ved Pædagogisk-psykologisk Rådgivning, hvis de ikke har undervisningstimer ved den pågældende skole, skolesundhedsplejersker og personale fra et rengøringsselskab. Tilsvarende vil det ikke være omfattet af reglen, hvis den pågældende via ansættelse i et vikarbureau eller en central vikarpulje i kommunen får enkeltstående timer på skolen, og der ikke er tale om et ansættelsesforhold til den pågældende skole. Den kreds af personer, der ikke kan stille op som forældrerepræsentanter, vil til gengæld almindeligvis kunne stille op ved valget af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. 66. Ægtefæller til ansatte på skolen er ikke udelukket fra at kunne stille op ved valgene. Vælges de som medlemmer, vil de kunne blive inhabile ved behandling af sager, hvis udfald medlemmets ægtefælle har en personlig og individuel interesse i. 67. Kommunalbestyrelsesmedlemmer vil normalt ikke kunne anses for inhabile ved opstilling til en skolebestyrelse, men vedkommende vil efter omstændighederne kunne blive inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager angående den pågældende skole og ved skolebestyrelsens behandling af henvendelser fra kommunalbestyrelsen. 68. Bestemmelserne om specielt inhabilitet findes i forvaltningslovens 3. Der henvises herom til Justitsministeriets vejledning af 4. december 1986 om forvaltningsloven. Kapitel 3 Valgbestyrelsen 69. Bekendtgørelsens 10 har følgende ordlyd:» 10. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet udpeger en valgbestyrelse for hver skole eller regionalt undervisningstilbud. Stk. 2. Valgbestyrelsen består af skolens leder, formanden for den afgående skolebestyrelse og et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet med sidstnævnte som formand. Ved nye skoler eller undervisningstilbud, jf. 2, stk. 2, udpeger kommunalbestyrelsen i stedet for formanden for den afgående skolebestyrelse en repræsentant blandt forældrene til de børn, der er indskrevet ved skolen eller undervisningstilbuddet. Stk. 3. Valgbestyrelsen sørger for, at der senest 3 måneder før afslutningen af perioden for en eventuel afstemning, jf. 24, stk. 1, gives hjemmene skriftlig meddelelse på den sædvanligt benyttede måde om de i 11 nævnte forhold.«side 12 af 44

13 70. Ad 10, stk. 1: Udpegningen sker efter bestemmelserne om valg af medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal være repræsenteret, jf. den kommunale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, og lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner. 71. Ad 10, stk. 2: Den afgående skolebestyrelsesformand er medlem af valgbestyrelsen, selv om vedkommende genopstiller ved valget. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at honorere den afgående skolebestyrelsesformand for at deltage i valgbestyrelsen ved at udbetale diæter som ved mødedeltagelse. Der henvises til bekendtgørelsens 42, stk. 5. Ved nye skoler eller undervisningstilbud udpeger kommunalbestyrelsen eller regionsrådet en repræsentant blandt forældrene til de børn, der er indskrevet ved den nye skole eller tilbuddet. Ved en deling af et skoledistrikt kan det eksempelvis være et medlem af skolebestyrelsen ved den gamle skole, hvis medlemmets børn indskrives ved den nye skole. Hvis alle den nye skoles elever er overflyttet fra samme eksisterende skole, kan formanden for denne skoles bestyrelse eventuelt indtræde i valgbestyrelsen. Hvis den nye skole erstatter to eller flere eksisterende skoler, kan skolebestyrelserne ved disse i fællesskab pege på en af de afgående formænd som medlem af valgbestyrelsen. Medlemmet udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal ikke længere nødvendigvis være et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, som beslutter, om det skal være et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, en fra skoleforvaltningen, de lokale partiorganisationer osv., der skal være formand for valgbestyrelsen. Ved nye skoler eller undervisningstilbud, hvor der ikke er udpeget en skoleleder på tidspunktet for valget, må en repræsentant for skoleforvaltningen, evt. forvaltningschefen, indtræde. 72. Der kan udpeges stedfortrædere for valgbestyrelsens medlemmer, hvis vedkommende skulle være forhindret. For skolens leder vil det typisk være viceskoleinspektøren eller souschefen for skolen, der er stedfortræder. For den afgående skolebestyrelsesformand vil det typisk være næstformanden for skolebestyrelsen eller et andet medlem, som skolebestyrelsen udpeger. For medlemmet udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet en person udpeget af denne. 73. Personer, der har valgret til skolebestyrelsesvalget, kan evt. bistå valgbestyrelsen i forbindelse med afstemninger. Der er ved bistand til valgbestyrelser til skolebestyrelsesvalg ikke tale om borgerligt ombud. Desuden kan personale ved kommunens eller regionens administration og skolen eller undervisningstilbuddet bistå som medhjælp for valgbestyrelsen, herunder i forbindelse med afstemninger. Der henvises til bekendtgørelsens 1, stk. 2, og punkt Ad 10, stk. 3: Meddelelsen skal gives 3 måneder før afslutningen af perioden for en eventuel afstemning. Det vil ved de ordinære valg og de forskudte valg sige 3 måneder før den anden torsdag i marts måned, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, og 3, stk. 1. Der skal i meddelelsen gives oplysninger om, på hvilke tidspunkter der kan rettes henvendelse til skolen angående valglisten, jf. punkt Valgbestyrelsens underretning af hjemmene kan ske ved at sende en meddelelse hjem med børnene eller - hvis det skønnes uforsvarligt - ved at sende meddelelsen med postvæsenet eller e-post, hvis oplyst af hjemmet til skolen. Hvis en af forældrene har anden bopæl end barnet - og man har kendskab til adressen - anbefales det at sende meddelelsen til disse forældre med postvæsenet eller Side 13 af 44

14 e-post, hvis oplyst til skolen. Denne fremgangsmåde må også anvendes med hensyn til forældre til indskrevne børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen på skolen, jf. punkt 40 og 41. Meddelelsen kan også sendes til personer, der ved tidligere valg har fået tillagt valgret i henhold til bekendtgørelsens 7. Ved meddelelsen til forældremyndighedens indehavere bør der imidlertid i alle tilfælde gives oplysning om, at de persongrupper, der er omfattet af bekendtgørelsens 7, kan anmode om at få tillagt valgret, idet det ikke altid er sikkert, at skolen har kendskab til disse personer. Ved skoler med mange tosprogede elever bør man gøre en særlig indsats for at orientere forældregruppen om skolebestyrelsesvalget. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at udsende materialer på de forskellige indvandrersprog. Det må imidlertid stærkt anbefales, at repræsentanter, der opstilles, har tilstrækkeligt kendskab til dansk til fuldt ud at kunne deltage i skolebestyrelsens arbejde. 76. Bekendtgørelsens 11 har følgende ordlyd:» 11. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bekendtgør på den sædvanligt benyttede måde før afholdelse af valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser: 1) Hvornår indehavere af forældremyndigheden ved henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet har mulighed for at sikre sig, at de er opført på valglisten, jf. 13, stk. 1. 2) Hvornår interesserede, jf. 7, kan rette henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet om optagelse på valglisten, jf. 13, stk. 1. 3) Tidspunktet for afholdelse af valgmødet til skolebestyrelsen, jf ) Hvor en kandidatopstilling skal indleveres og fristen for indlevering heraf, hvis kandidaten ønsker at beskrive holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde i det materiale, valgbestyrelsen før valgmødet udsender til hjemmene, jf ) Perioden for en eventuel afstemning, jf. kapitel 7.«77. Kommunalbestyrelsens bekendtgørelse om skolebestyrelsesvalgene kan ske i lokalpressen i det pågældende skoledistrikt. Oplysningerne bør også fremgå af kommunens, regionens eller skolens hjemmeside. Bekendtgørelsen må ske i passende tid inden fristen efter 13, stk. 1. Bekendtgørelse om afstemning sker først, når det er afgjort, at der skal holdes afstemning, jf. bekendtgørelsens 25, stk Ad 11, nr. 1: Det er skolens leder, som udarbejder valglisten, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 1. Der bør i bekendtgørelsen om valgene gives oplysning om, at forældre til børn, der på valgets tidspunkt er indskrevet i skolen, kan deltage i valget, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 2. Man bør desuden ved bekendtgørelsen om valget opfordre forældremyndighedsindehaverne til selv at undersøge, om de er optaget på valglisten, hvis de ikke bor sammen med barnet, jf. nærmere punkt 85. Der henvises til punkt 90 om den praktiske tilrettelæggelse af forældremyndighedsindehaveres henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet. 79. Ad 11, nr. 2: Der gives oplysning om de persongrupper, der kan få tillagt valgret efter anmodning, jf. bekendtgørelsens Ad 11, nr. 3: Der gives oplysning om tidspunktet for valgmødet. 81. Ad 11, nr. 4: Det er valgbestyrelsen, der fastsætter fristen for kandidaternes aflevering af beskrivelser af holdninger og synspunkter til skolebestyrelsens arbejde, jf. bekendtgørelsens 16, stk Ad 11, nr. 5: Der henvises til bekendtgørelsens 24. Side 14 af 44

15 Kapitel 4 Valglisten 83. Bekendtgørelsens 12 har følgende ordlyd:» 12. Skolens leder sørger for, at der udarbejdes en liste over personer, der er valgberettigede, jf. 6, eller har fået tillagt valgret og valgbarhed efter 7. Valglisten skal være udarbejdet senest 3 uger før valgmødet, jf. 14. Stk. 2. Valglisten skal indeholde oplysning om vælgerens navn og andre oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere vælgeren, samt en afkrydsningsrubrik.«84. Ad 12, stk. 1: Valglisten udarbejdes ofte på grundlag af udtræk fra folkeregistret, der indeholder oplysning om børn i skolealderen i skolens distrikt og om de biologiske forældre til disse børn, eller eventuelt på grundlag af kommunale elevregistre. Oplysningerne bør sammenholdes med skolens kartotek over eleverne. Reglen i 2. pkt. fastsætter det seneste tidspunkt for færdiggørelsen af en foreløbig valgliste. Om færdiggørelsen af valglisten henvises til punkt 92ff. 85. Fælles forældremyndighed: Ved fælles forældremyndighed har begge forældre valgret, jf. punkt 38. Hvis den ene indehaver af forældremyndigheden ikke bor sammen med barnet og den anden indehaver af forældremyndigheden, fremgår det ikke af folkeregistret, at den førstnævnte af forældrene er medindehaver af forældremyndigheden. Skolens elevkartotek bør derimod indeholde oplysning om begge forældremyndighedens indehavere, selv om de har forskellig adresse. Det er dog rent faktisk ikke altid tilfældet, idet forældrene kan have forsømt at give skolens leder meddelelse herom. Skolens leder bør derfor i tvivlstilfælde indhente supplerende oplysninger om forældremyndigheden ved at rette henvendelse til de pågældende. 86. Elever, der optages i en skole i tidsrummet mellem udarbejdelsen af valglisten og valget: Udskriften fra folkeregistret indeholder ikke oplysninger om forældre til børn, der er optaget i skolen umiddelbart inden valget som følge af tilflytning. Valglisten til skolebestyrelsesvalg må løbende ajourføres, så man optager alle forældre til børn, der er indskrevet og aktuelt går på skolen. Det er en forudsætning, at barnet er udskrevet af den hidtidige skole. Tilsvarende skal skolen også påse, at forældre til børn, der forlader skolen i det nævnte tidsrum, slettes fra valglisten. 87. Ad 12, stk. 2: Hvis valglisten er udarbejdet på grundlag af folkeregistret, vil den indeholde oplysning om vælgernes navn, bopæl og CPR-nr. Hvis den alene er udarbejdet på grundlag af skolens kartotek, vil den i nogle tilfælde omfatte vælgerens navn, barnets navn og eventuelt klassetrin. Ved udarbejdelse af valglisten kræves det blot, at listen indeholder oplysninger, der ud fra de lokale forhold er tilstrækkelige til at kunne identificere vælgerne. 88. Bekendtgørelsens 13 har følgende ordlyd:» 13. Der skal inden valgmødet gives indehavere af forældremyndigheden mulighed for ved henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet at sikre sig, at de er opført på valglisten. Tilsvarende skal personer, der ønsker valgret og valgbarhed efter 7 have mulighed for at blive optaget på valglisten inden valgmødet. Side 15 af 44

16 Stk. 2. Valgbestyrelsen træffer afgørelse snarest muligt, om vedkommende har ret til at blive optaget på valglisten. Stk. 3. Valgbestyrelsen kan fastsætte en frist for henvendelse til skolen angående optagelse på valglisten efter stk. 1. Fremsættes der ønske om optagelse på valglisten efter udløbet af fristen, tager valgbestyrelsen stilling til, om det vil være praktisk muligt at imødekomme ønsket. Stk. 4. Valgbestyrelsen kan forlange dokumentation for, at betingelserne for at blive optaget på valglisten er opfyldt.«89. Ad 13, stk. 1: Reglen fastsætter retningslinjer for henvendelser til skolelederen vedrørende tilføjelser og ændringer af valglisten inden valgmødet. De interesserede i denne forbindelse er i første række personer, der kan anmode om at få tillagt valgret, jf. bekendtgørelsens 7. Hvis det skønnes nødvendigt, kan valgbestyrelsen forlange, at de pågældende fremviser dokumentation for, at betingelserne for at få tillagt valgret er opfyldt, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 4, og punkt 96. Desuden kan valgberettigede være interesseret i at sikre sig, at de er optaget på valglisten. Det gælder især forældre med fælles forældremyndighed, jf. punkt 38 og Oplysninger vedrørende valglisten bør kunne indhentes ikke alene skriftligt, men også ved telefonisk eller personlig henvendelse til skolens kontor på nærmere angivne tidspunkter. Der skal gives oplysning om tidspunkterne i bekendtgørelsen om valgene, jf. bekendtgørelsens 11, nr. 1, og i meddelelsen til hjemmene, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 3. Der bør bl.a. være mulighed for at kontakte skolen angående valglisten på mindst et tidspunkt efter sædvanlig arbejdstids ophør. 91. Ad 13, stk. 2: Meddelelse om optagelse på valglisten gives normalt skriftligt, men kan også ske mundtligt, således at skolelederen noterer, at vælgeren har fået meddelelse. 92. Ad 13, stk. 3: Af praktiske grunde er det ønskeligt, at den endelige valgliste med korrektioner og tilføjelser er klar i rimelig tid inden valgmødet til skolebestyrelsen. Der bør derfor fastsættes en frist for henvendelser til skolen om valglisten, således at interesserede anmodes om at reagere fx senest 1 uge før valgmødet, hvis de vil være sikre på at kunne nå at blive optaget på valglisten. Hvis der efter udløbet af den fastsætte frist fremsættes anmodninger om optagelse på valglisten, afhænger det af de praktiske forhold, hvorvidt det vil være muligt at imødekomme ønsket. 93. Ingen kan forlange, at valglisten korrigeres på selve valgmødet til skolebestyrelsen. Skulle nogen ønske at blive opstillet som kandidat uden at være optaget på valglisten på forhånd, bør vedkommende dog ikke udelukkes, hvis det kan sandsynliggøres, at vedkommende kan få tillagt valgret og valgbarhed. Valgbestyrelsen må senest inden udløbet af fristen for afhjælpning af mangler ved kandidatopstillingen afgøre, jf. bekendtgørelsens 20, om vedkommende efterfølgende kan optages på valglisten. Viser det sig mod forventning, at det ikke er tilfældet, må vedkommende selvsagt slettes som kandidat. 94. Skolens leder skal sørge for, at forældre til børn, der indskrives og optages i skolen i tiden mellem valgmødet og en afstemning, løbende føres på valglisten. Anmodninger om optagelse på valglisten, jf. bekendtgørelsen 7, skal også behandles i dette tidsrum, så vidt det er praktisk muligt. 95. Forældre m.v. kan ikke forlange at blive optaget på valglisten, når en afstemning i henhold til bekendtgørelsens kapitel 7 er begyndt. Hvorvidt et sådant ønske kan imødekommes, afhænger af, om det vil være praktisk muligt på dette tidspunkt at afgøre, om vedkommende kan tillægges valgret, herunder om der kan fremskaffes fornøden dokumentation, jf. punkt 96. Side 16 af 44

17 96. Ad 13, stk. 4: Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for valgret, må valgbestyrelsen forlange dokumentation i form af følgende erklæringer, attester m.m.: Plejetilladelse, udstedt af kommunen, jf. servicelovens bestemmelser herom. I de tilfælde, hvor kommunen har truffet afgørelse om valg af anbringelsessted, jf. servicelovens bestemmelser herom, vil en erklæring fra kommunen om anbringelsen være tilstrækkelig dokumentation. Vielsesattest sammenholdt med oplysninger fra folkeregistret om vedkommendes bopæl. Godkendt aftale om registreret partnerskab. Folkeregisterudskrift. Folkeregistret indeholder normalt oplysning om barnets biologiske forældre og disses bopæl. I tvivlstilfælde må skolens leder forlange at se barnets dåbs- eller navneattest (evt. udskrift fra ministerialbogen), der indeholder oplysning om den biologiske fader, som sammenholdes med oplysninger fra folkeregistret om vedkommendes bopæl. 97. Fælles forældremyndighed: Folkeregistret indeholder ikke oplysninger om dette, jf. punkt 85. Som regel vil man kunne holde sig til oplysninger om aftalen fra den af forældremyndighedens indehavere, som barnet bor hos. Om nødvendigt må den valgberettigede fremvise dokumentation for den fælles forældremyndighed over barnet. Man må være opmærksom på, at en aftale efterfølgende kan være ændret eller ophævet. Kapitel 5 Valgmødet og kandidatopstilling 98. Bekendtgørelsens 14 har følgende ordlyd:» 14. Valgbestyrelsen indkalder de valgberettigede ved skolen eller undervisningstilbuddet til et møde, hvor valgbestyrelsen giver vælgerne en orientering om de regler, der gælder for valget. Valgmødet holdes senest 5 uger før fristen for afleveringen af stemmer ved en eventuel afstemning, jf. 25, stk. 1. Stk. 2. Efter orienteringen gives der de fremmødte vælgere mulighed for at drøfte kandidatopstillingerne og indlevere yderligere kandidatopstillinger, jf. 16, stk. 1. Stk. 3. På valgmødet har alle kandidater adgang til at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde.«99. Ad 14, stk. 1: Orienteringen om valgreglerne omfatter hovedtræk i proceduren, herunder navnlig reglerne for valgret og valgbarhed, jf. bekendtgørelsens 6-9, valglister, jf. bekendtgørelsens 12-13, opstilling, jf. bekendtgørelsens 16-17, fredsvalg, jf. bekendtgørelsens kapitel 6, og afstemningsvalg, jf. bekendtgørelsens kapitel 7. Hvis der er en specialklasserække ved skolen orienteres også om de særlige regler om repræsentation for denne, jf. bekendtgørelsens 18, 23, stk. 2 og 3, og 31, stk. 3 og 4. Ved skoler, der har fælles ledelse eller indgår i samdrevne institutioner, orienteres om de særlige forhold i forbindelse hermed, jf. punkt 243ff. Redegørelsen gives af et eller flere medlemmer af valgbestyrelsen (normalt skolens leder eller det medlem, der er udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet). Vedkommende bør naturligvis have et tilstrækkeligt kendskab til reglerne Det vil være naturligt, at et medlem af valgbestyrelsen (normalt den afgående skolebestyrelsesformand) giver forældrene en orientering om skolebestyrelsens opgaver. Side 17 af 44

18 101. Kun vælgere ( de valgberettigede ved skolen eller undervisningstilbuddet ) kan deltage i valgmødet. Den eller de, der leder mødet (normalt valgbestyrelsen), kan dog med forsamlingens tilslutning give fx lokalpressen tilladelse til at overvære mødet uden taleret. Valgbestyrelsen må overveje, hvordan man sikrer, at kun vælgere får adgang til mødet. Ansatte ved skolen eller undervisningstilbuddet, eventuelt lærere, og eventuelt andre ansatte ved kommune eller regionen kan bistå med denne kontrol Tidspunktet for afholdelse af valgmødet fremgår allerede af bekendtgørelsen om valgene fra kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, jf. punkt 80, og valgbestyrelsens underretning af hjemmene, jf. punkt 75. Om den nærmere information før valgmødet henvises til bekendtgørelsens 15, stk. 1, og 16, stk Valgmødet afholdes senest 5 uger før fristen for aflevering af stemmer ved en eventuel afstemning. Ved ordinære valg og forskudte valg således 5 uger før den anden torsdag i marts måned, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, og 3, stk. 1. Ved suppleringsvalg, valg ved nye skoler mv., hvor det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fastsætter tidspunktet for afleveringen af stemmer ved en eventuel afstemning, afholdes valgmødet senest 5 uger før det fastsætte tidspunkt for afleveringen. Mødet må afholdes om aftenen efter sædvanlig arbejdstids ophør. Normalt bør der afsættes mindst 2-3 timer til mødet. Valgmødet må afholdes i et passende lokale, der er tilstrækkeligt stort til formålet. Skolelederen kan ikke på forhånd have nogen sikker forventning om, hvor mange forældre der møder op. I nogle tilfælde vil det måske være hensigtsmæssigt at vælge et lokale, der vil være passende for et givet forventet antal vælgere, og holde et andet endnu større lokale, fx en gymnastiksal, i reserve Ad 14, stk. 2 og 3: Drøftelsen holdes principielt af vælgerforsamlingen. Valgbestyrelsen bør dog stille sig til rådighed som ordstyrere, hvis vælgerne ønsker dette. Der kan evt. fastsættes en maksimal taletid for de forældre, der ønsker at stille op som kandidater og beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde. Alle interesserede har lige muligheder for at melde sig som kandidatemner, uanset om vedkommende har anmeldt sin opstilling før valgmødet, jf. bekendtgørelsens 16, eller først på valgmødet ønsker at opstille. Hvis en valgbar person, der ønsker opstilling, selv er forhindret i at være til stede, er der ikke noget i vejen for, at en anden kan bringe vedkommende i forslag. Valgbestyrelsen skal sikre, at opstillede, der ikke selv har underskrevet opstillingen, underrettes herom snarest muligt, jf. bekendtgørelsens 19, stk Sædvanligvis giver kandidaterne oplysning om, på hvilke klassetrin de har børn, hvor i skoledistriktet de bor, deres baggrund for at søge opstilling, særlige interesseområder, og hvad de vil arbejde for, hvis de bliver valgt. Har kandidaten et egentligt program, bør vedkommende oplyse om det, så vælgerne får kendskab til, ikke blot hvem de stemmer på, men også hvad de stemmer for. Hvis kandidaterne på en eller anden måde har tilknytning til skolen, fx ved at være ægtefæller eller samlevere med ansatte på skolen, vil det være korrekt og loyalt at oplyse det. Hvis vedkommende har anmeldt sin opstilling før valgmødet, vil oplysninger allerede kunne være givet i det materiale, der udsendes før valgmødet, jf. bekendtgørelsens 16, stk. 2. Side 18 af 44

19 106. Der bør så vidt muligt afsættes tid til spørgsmål til kandidaterne om deres stillingtagen til skoleforhold af almindelig interesse. Den, der leder mødet, bestemmer, hvor lang tid, der kan afsættes til spørgsmål og svar Drøftelsen kan følges op af en uformel afstemning blandt valgmødets deltagere om kandidaters opstillingsrække. De tilstedeværende vælgere bestemmer fremgangsmåden for sådan en afstemning, der imidlertid ikke er bindende for kandidaterne, jf. bekendtgørelsens 21 om betingelserne for fredsvalg, hvorefter det er kandidaterne, der aftaler opstillingsrækkefølgen, og bekendtgørelsens 16, stk. 1, hvorefter der kan opstilles kandidater indtil den 10. dag efter valgmødet. Der er ikke noget til hinder for, at kandidaterne kan lægge resultatet af sådan en afstemning til grund for en aftale om opstillingsrækken, jf. bekendtgørelsens kapitel 6 om fredsvalg Er en eller flere vælgere utilfreds med fremgangsmåden ved et valgmøde, kan der ikke ved klage til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet forlanges nyt valgmøde. Konsekvensen kan alene være, at de pågældende vælgere tager initiativ til opstilling af en kandidat efter valgmødet Bekendtgørelsens 15 har følgende ordlyd:» 15. Senest 1 uge før valgmødet udsender valgbestyrelsen på den sædvanligt benyttede måde til hjemmene skriftlig meddelelse om valgmødet og eventuelt et materiale, jf. 16, stk. 2. Stk. 2. Senest 1 uge før valgmødet sørger valgbestyrelsen for, at den skriftlige meddelelse om valgmødet offentliggøres på skolens eller undervisningstilbuddets hjemmeside på internettet eller en fælles hjemmeside for kommunens skoler eller regionens undervisningstilbud.«110. Ad 15, stk. 1: Om formen for udsendelsen af valgbestyrelsens underretning af hjemmene henvises til pkt. 75. Udsendelsen skal ske senest en uge før valgmødet dvs. udsendelsen skal ske ugedagen før valgmødet. Afholdes valgmødet fx mandag den 30. januar 2006, skal udsendelsen ske mandag den 23. januar Ad 15, stk. 2: Der vil på internettet også kunne gives information ud over det, der er anført i den skriftlige meddelelse til hjemmene. Det bør i så fald fremgå af den skriftlige meddelelse, at der er yderligere information på nettet Oplysningsarbejde inden valgmødet: Skolen og den siddende skolebestyrelse bør i tilslutning til den skriftlige meddelelse fra skolen, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 3, informere forældrekredsen om betydningen af de forestående valg på passende tidspunkter inden valgmødet. Det kan fx ske ved artikler eller lignende i et skoleblad eller ved, at forældrerepræsentanter giver en mundtlig orientering om valgene og om skolebestyrelsens opgaver på klasseforældremøder eller lignende. På skoler, hvor der skal vælges særlig repræsentation af forældre til børn i en specialklasserække, kan man overveje at holde et særligt møde for forældrene i alle specialklasserne inden det fælles valgmøde Bekendtgørelsens 16 har følgende ordlyd:» 16. Kandidatopstilling sker ved henvendelse til skolens leder før valgmødet, på valgmødet eller senest den 10. dag efter valgmødet. Anmeldelse af en kandidatopstilling før valgmødet er ikke betinget af, at der er stillere, jf. 17, stk. 1, og 18, stk. 2. Stk. 2. Kandidater, der opstilles inden en af valgbestyrelsen fastsat frist før valgmødet, skal have mulighed for at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde i det materiale, valgbestyrelsen udsender til hjemmene før valgmødet, jf. 15. Valgbestyrelsen fast- Side 19 af 44

20 sætter tidsfristen for kandidaternes aflevering af beskrivelse af holdninger og synspunkter til skolebestyrelsens arbejde og kan fastsætte grænser for omfanget heraf. Stk. 3. Valgbestyrelsen kan med kandidatens samtykke offentliggøre det i stk. 2 nævnte materiale på internettet sammen med den skriftlige meddelelse om valgmødet, jf. 15, stk. 2.«114. Ad 16, stk. 1: Enhver, der har stemmeret, har ret til at opstille, bortset fra ansatte på skolen, jf. bekendtgørelsens 9 og punkt 64ff, og forældre, der har indmeldt deres børn i en anden skoleform, jf. bekendtgørelsens 38 og punkt 212ff. Det er ikke en betingelse, at kandidaten har bopæl i kommunen eller regionen, jf. punkt 62. Vedrørende pligten til at lade sig opstille henvises til bekendtgørelsens 8 og punkt Kandidatopstillingen sker ved henvendelse til skolens leder. Skolens leder kan bemyndige en anden på skolen eksempelvis en ansat på skolekontoret til at modtage kandidatopstillingerne. Der kan for at lette arbejdet for kandidaterne, stillerne og valgbestyrelsen med opstillingen lokalt laves blanketter til brugen for opstillingen. Om stillere henvises til bekendtgørelsens 17 og punkt 122ff. Om stillere for specialklasserepræsentant henvises til punkt og 130. Det vil formentlig typisk være kandidaten selv, der indgiver kandidatopstillingen og sammen med stillerne underskriver denne. De opstillede kandidater skal dog ikke godkende selve opstillingen, idet der er tale om et borgerligt ombud, jf. bekendtgørelsens 8 og punkt 61-62, men kandidaterne skal være orienteret om, at de er opstillet, jf. 19, stk. 1. For at sikre dokumentation for, at dette er tilfældet, anbefales det, at kandidaterne så vidt muligt underskriver opstillingen. Kandidater, der ikke har bopæl i kommunen eller regionen er dog ikke omfattet af det borgerlige ombud, jf. bekendtgørelsens 8 og punkt Anmeldelse af en kandidatopstilling skal ske senest den 10. dag efter valgmødet. Bliver valgmødet holdt fx den 30. januar 2006, er fristen for sidste indlevering den 9. februar Hvis 10. dagen falder på en lørdag eller søndag, anses den efterfølgende mandag for rettidig indlevering. Bliver valgmødet således holdt fx den 1. februar 2006, er 10. dagen lørdag den 11. februar Sidste frist for indleveringen vil således være mandag den 13. februar Som nævnt i punkt 115 kan skolens leder bemyndige en anden på skolen eksempelvis en ansat på skolekontoret til at modtage kandidatopstillingerne. Tidsfristen for afleveringen på 10. dagen må således være lukketiden på skolen, medmindre der er tale om en helt usædvanlig tidlig lukketid Ad 16, stk. 2: Kandidater, der anmelder deres opstilling før valgmødet og inden for en frist fastsat af valgbestyrelsen har mulighed for i det materiale, der sendes ud til hjemmene i forbindelse med indkaldelsen til valgmødet, jf. punkt 110, at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde. Der kan om typiske emner i den forbindelse henvises til punkt Den frist, der fastsættes for indlevering af beskrivelser af holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde, skal fremgå af kommunalbestyrelsens bekendtgørelse om skolebestyrelsesvalgene, jf. bekendtgørelsens 11, nr. 4. Fristen må fastsættes under hensyntagen til, at materialet skal være klar til udsendelse en uge før valgmødet, jf. punkt Beskrivelserne kan eksempelvis optages i et nummer af skolebladet eller lignende. Der vil ikke være noget til hinder for, at en gruppe af kandidater har en fælles beskrivelse af holdninger og synspunkter. Valgbestyrelsen kan fastsætte grænser for omfanget af beskrivelserne pr. kandidat eksempelvis en side pr. kandidat Ad 16, stk. 3: Valgbestyrelsen skal i forbindelse med en eventuel offentliggørelse på internettet have samtykke fra kandidaten hertil. Samtykket bør være skriftligt. Der vil ikke være noget til Side 20 af 44