Ynglebestanden af Splitterne i Danmark
|
|
- Rasmus Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ynglebestanden af Splitterne i Danmark Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af bestanden JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, ) Indledning Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller mågearter. I Europa knytter den sig især til Hættemåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. Forholdet kan betragtes som en strategi for at reducere prædationen på æg og unger gennem mågernes energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt grad ternerne (Stienen 2006). I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det nordvestlige Europa med ynglepar samt i Sortehavet med ynglepar. Andre bestande findes i Middelhavsområdet og i det Kaspiske Hav. I andre dele af verden er arten desuden udbredt langs dele af Nord- og Sydamerikas atlanterhavskyst, inkl. Caribien (del Hoyo et al. 1996, Siokhin et al. 2000). Den vesteuropæiske bestand er udbredt fra Bretagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Belgien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte (Hagemeijer & Blair 1997) i Holland var der således par i 1930erne, men kun 875 par i I dag er den hollandske bestand på par (Stienen 2006). En lignende udvikling fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslået størrelse på par i 1940erne var faldet til et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Splitterne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med projekt Fuglenes Danmark er nævnt 4500 par (Grell 1998), sammenlignet med par under det første danske atlasprojekt (Dybbro 1976). Den nærværende bestandopgørelse for årene bygger på årlige optællinger, foretaget efter så vidt muligt standardiserede metoder af Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100 (2006): 88-96
2 Ynglebestanden af Splitterne 89 forskellige tællere. Tallene er løbende indsamlet af forfatteren sammen med eventuelle andre oplysninger om de pågældende Splitterne-kolonier. Som det vil fremgå har bestanden i denne periode ligget på mellem 3700 og 4900 par fordelt på 9-12 kolonier. Kolonierne har varieret i størrelse, og der har fundet ret betydelige flytninger sted mellem dem. Sådanne svingninger og omrokeringer er velkendte for arten, og i modsætning til tidligere har det i denne opgørelse været muligt at angive konkrete årsager. Optællingsmetode I langt de fleste tilfælde er Splitterne-kolonierne opgjort ved optælling af reder, udført af erfarne optællere. Enkelte mindre kolonier er dog ikke altid optalt, og i de tilfælde er de angivne tal baseret på et skøn. Sådanne usikre tal udgør mindre end 10% af totaltallet for de enkelte år. Hertil kommer nogle få tilfælde, hvor usikkerheden er for stor til, at et skøn ikke har kunnet gives. Optællingstidspunktet har varieret noget, men de større kolonier er generelt optalt omkring midten af maj, på Hirsholmene således normalt maj. Det er imidlertid almindeligt, at antallet af reder kulminerer sent i maj, og i nogle tilfælde kan etableringen af nye par foregå langt ind i juni. Det normale optællingstidspunkt ligger altså relativt tidligt, hvilket skyldes bestræbelser på at undgå forstyrrelser i kolonier med klækkede kuld. Det betyder, at de anførte tal i nogen grad kan betragtes som minimumstal. I Nissum Fjord er der dog oftest optalt to gange, henholdsvis omkring 15. maj og igen først i juni. På enkelte lokaliteter ud over de angivne har nogle observatører undertiden angivet mulige tegn på ynglen, oftest fodring af flyvefærdige unger. I ingen af tilfældene har disse indicier dog været overbevisende. Følgende har optalt eller foretaget skøn: Ole Amstrup, Tim Andersen, Jens Bækkelund, Jens Overgaard Christensen, Jens Hjerrild Hansen, Lars Hansen, Morten Jenrich Hansen, Ejner Flensted Jensen, Kurt Due Johansen, Hans Erik Jørgensen, Peter Lange, Anthon Linnet, Jens Christian Friis Nielsen, Morten Nielsen, Max Nitschke, Kent Olsen, Kjeld T. Pedersen, Kurt Pedersen, Jan Petersen, Jens Ryge Petersen, Lars Maltha Rasmussen, Palle Rasmussen, Nis Rattenborg, Jan Skriver og Ole Thorup. Forfatteren har foretaget optællingen på Hirsholmene, Treskelbakkeholm og Hjarnø, og deltaget i tællinger på Klosterholm, Fjand (Kolling) Ø, Klægbanken, Langli, Vigelsø, Fiskeholm og Siø. Resultater Der har i perioden ynglet Splitterner på 28 lokaliteter, hvoraf to Hirsholmene og Fiskeholm har haft aktive kolonier i alle 13 år (Tabel 1, Fig. 1). Det fremgår, at den totale bestand i Danmark har ligget på et ret stabilt niveau på ca 4300 par. I alle årene har mellem 75% og 85% af bestanden været at finde i et område omfattende Vadehavet, de vestjyske fjorde, og det nordlige Kattegat. Det centrale Kattegat, Storebælt og Odense Fjord har huset mindre kolonier, mens Øresund, Smålandsfarvandet og det Sydfynske Øhav samt den sydlige Østersø har haft skiftende kolonier med op til nogle få hundrede par. Hovedkolonierne, med historiske bemærkninger 1) Nordlige Kattegat Hirsholmene har gennem årtier været hovedbastion for den danske bestand af Splitterne. I 1942 optaltes 4397 reder på Græsholm og Kjølpen (Salomonsen 1943), og antallet holdt sig på et højt niveau frem til 1951 (Hirsholmene Arkivet, Salomonsen 1947). En markant tilbagegang skete i , og i ynglede der ingen Splitterner på Hirsholmene. Nogle få par ynglede i , men i de følgende fem år var der ingen. Da Splitternen i 1967 vendte tilbage, var det ikke til de gamle koloniområder på Græsholm og Kjølpen, hvor der sidst ynglede Hættemåger i 1958 (Hirsholmene Arkivet), men til den beboede ø Hirsholm, hvortil Hættemågen var indvandret og snart udviklede sig til en titusindtallig koloni, kulminerende med par i 1984 (Bagger 1985). De fleste år før 1998 lå antallet af Splitterner på knap 1500 par. De følgende tre år var bestanden mindre, men voksede så og kulminerede med omkring 2500 par i 2003, godt halvdelen af Danmarks samlede bestand. Græsholm og Kjølpen er i dag helt domineret af Sølvmåge, Sildemåge og Svartbag på Græsholm steg antallet af Sølvmåger således fra 100 par i 1949 til 1110 par i 1961 (Hirsholmene Arkivet). Produktionen af flyvefærdige unger i Splitterne-kolonien blev i 1997 beregnet til 0,7 pr par (Stienen 1997), lidt over de 0,5-0,6 unger pr par, som var normalt i Holland i 1970erne (Veen 1977). Siden har ungeproduktionen ikke været undersøgt på Hirsholmene, men den var tilsyneladende lav i 2002 og især i 2003, hvor store regnskyl ødelagde mange reder med æg og unger (K. Pedersen pers. medd.). Ud over Hirsholmene har der regelmæssigt ynglet Splitterner på Rønnerne (Læsø), men ofte
3 90 Ynglebestanden af Splitterne 2) Indre Limfjord I Limfjorden fandtes i undersøgelsesperioden de meget små og ustadige kolonier Klosterholm og Fruens Holm. Indtil omkring 1973 var ynglebestanden i Limfjorden på 350 par, med traditionelle ynglepladser på Rotholmene, Troldholmene og flere af holmene i Nibe Bredning (Mardal 1974). Størstedelen af holmene i Limfjorden er i dag domineret af Sølvmåger og Sildemåger, men der er stadig enkelte øer med Hættemåger, f.eks. Fruens Holm, som for tiden (2005) ud over Limfjordens eneste Splitterne-koloni huser landets måske største Hættemåge-koloni (J. Skriver pers. medd.) par par uregelmæssig koloni par kun ét eller få år under 300 par do., under 25 par Fig. 1. Beliggenhed og størrelse af de i Tabel 1 angivne kolonier af Splitterne i Danmark. Sandwich Tern colonies in Denmark, uden succes (P. Rasmussen pers. medd.). I de fleste tilfælde er disse kolonier etableret sent på sæsonen, sandsynligvis af fugle, som tidligere samme år havde forsøgt at yngle på Hirsholmen. Splitternen var betydeligt mere talrig og regelmæssig på Læsø i 1950erne, da bestanden på Hirsholmene brød sammen (Ferdinand 1980). En særlig rolle spillede Nordre Rønner, som i talte omkring 1000 par (Asbirk 1976). I 1960erne var der også Splitterner på Korsholmene ved Limfjordens udløb i Kattegat, men de forsvandt igen på grund af forstyrrelser (DOF 1973). Desuden ynglede Splitternen på Treskelbakkeholm i Mariager Fjord i 1960erne og begyndelsen af 1970erne (Ferdinand 1980), og holmen, der stadig huser en Hættemågekoloni, besøges årligt af et mindre antal Splitterner to par ynglede i ) Nissum Fjord og Nissum Bredning Splitternen har ynglet periodisk på Fjand Ø i Nissum Fjord gennem 1900-tallet. Antallet har varieret betydeligt, især i sammenhæng med ændringer i kolonien på Felsted Ø i Felsted Kog, som opstod i 1966 (Uhd Jepsen 1967). Således genopstod kolonien på Fjand Ø i 1996 efter ni år uden Splitterner; samtidig forsvandt kolonien i Felsted Kog, sandsynligvis på grund af prædation. Antallet på Fjand Ø nåede et maksimum på 1900 reder i De næste to år var der færre, og et mindre antal par var flyttet og ynglede på den lille Kolling Ø få hundrede meter nordvest for hovedøen. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen Hættemåger ynglede på Fjand Ø disse år. I 2003 var begge delkolonier helt væk, og for første gang i lang tid ynglede der ingen Splitterner i Nissum Fjord. Ternernes forsvinden skyldtes fast forekomst af ræv (J. Overgaard Christensen pers. medd.). I Nissum Bredning ynglede der Splitterner på Rønland Sandø ved Cheminova i 1970erne, og da de forsvandt, steg antallet i kolonierne i Nissum Fjord. I 2003, da Splitternerne forsvandt fra Nissum Fjord, opstod en koloni på 300 par på Agger Tange, dog uden succes (Mardal 1974, A. Linnet pers. medd.). 4) Ringkøbing Fjord Der har ynglet Splitterner på Klægbanken gennem det meste af 1900-tallet, med 1815 par i 1974 som det højeste antal (Gregersen 1974). På grund af fastboende ræv var ternerne borte i , men da rævene blev fjernet i foråret 2000, vendte ternerne straks tilbage. I 2003 var Klægbanken den eneste større koloni i de vestjyske fjorde og Vadehavet. I 2005 var ternerne igen borte fra Klægbanken, men en del af dem havde etableret sig på en lille kunstig ø nær Ringkøbing (Djævelø); kolonien her var udsat for prædation fra mink (K.T. Pedersen pers. medd.). Frem til midt i 1970erne fandtes op mod halvdelen af den danske Splitterne-bestand i Ringkøbing Fjord. Fra 1935 til omkring 1960 fandtes Splitterne-kolonier på Poldene i Nymindestrømmen i
4 Tabel 1. Oversigt over Splitterne-kolonier i Danmark Sandwich Tern colonies in Denmark, ) Nordlige Kattegat Hirsholm Læsø?? ?? 150?? Nordmandshage 0?? Treskelbakkeholm ) Indre Limfjord Klosterholm Fruens Holm 0? 12?? ? ) Nissum Fjord og Nissum Bredning Agger Tange Felsted Ø Fjand Ø ) Ringkøbing Fjord Djævelø Klægbanken ) Vadehavet Langli ) Centrale Kattegat og Storebælt Vigelsø Hasseløre Ejlinge Sprogø Hjarnø Stavns Fjord 0 0??? Nekselø + +???????? ) Sydfynske Øhav og Lillebælt Fiskeholm Siø ? 140 Illumø Eskilsø ?? ) Øresund, Smålandsfarvandet, Sydlige Østersø Albuen Lindholm ? Maderne Storeholm Brøndby Strand Total ? uvist om kolonien var besat + kolonien besat, men ikke optalt Ynglebestanden af Splitterne 91 den sydlige del af fjorden, og indtil 1946 ynglede Splitternen regelmæssigt på Tipperne med et maksimum på 3588 reder i Deres forsvinden fra Tipperne skyldtes hovedsageligt prædation, især fra ræv (Thorup 1998). På øen Højsand ved Skjern Ås udmunding har der visse år ynglet et mindre antal Splitterner, mens der stadig var Hættemåger på øen (de forsvandt omkring 1990). 5) Vadehavet På Langli etableredes en koloni i 1992 i tilknytning til en nyligt anlagt Hættemåge-koloni. Splitternekolonien voksede til 1529 reder i 1999, hvorefter antallet gik tilbage, og i 2002 var alle ternerne og mange af Hættemågerne borte. Tilbagegangen skyldtes fastboende ræv. Indtil 1999 forhindrede tilstedeværelsen af faste observatører på Langli, at ræve kunne yngle på øen (M. Nitschke pers. medd.). Allerede i 2004 vendte Splitternerne imidlertid tilbage til Langli. Herudover har der i den danske del af Vadehavet kun ynglet Splitterner i de skiftende Hættemågekolonier på Rømø, men meget ustabilt og ikke i undersøgelsesperioden.
5 92 Ynglebestanden af Splitterne 6) Centrale Kattegat og Storebælt I slutningen af undersøgelsesperioden fandtes kolonier på Vigelsø (Skalø) i Odense Fjord og på Nekselø i Sejerø Bugt. Odense Fjord har gennem tiderne været den mest stabile yngleplads, og når Splitternen som i 1970erne og 1980erne har været borte herfra, har den i stedet ynglet på Sprogø eller på holme ved Æbelø, i Stavns Fjord eller i Horsens Fjord (Alrø og Hjarnø) (Mardal 1974, egne upubl. data). Også i undersøgelsesperioden har der lejlighedsvist været Splitterner på nogle af disse lokaliteter, bl.a. på Ejlinge ved Æbelø i 1995 og 1996, og i Stavns Fjord i det sidste sted i et område helt uden ynglende Hættemåger. Det aktuelle bestandsniveau på 650 par i området er resultatet af en langsom fremgang. Kolonien, der blev fundet på Nekselø i 2003 (K.T. Pedersen pers. medd.), har sandsynligvis eksisteret i flere år, idet den også registreredes i atlasårene (Grell 1998). 7) Sydfynske Øhav og Lillebælt I undersøgelsesperioden har kolonierne Eskilsø, Fiskeholm og Siø været beboet, og på Illumø i Helnæs Bugt ynglede 18 par i Indtil 1970erne har der tidvist været en koloni på Linderum i Lillebælt (S. Essendrup pers. medd.). 8) Øresund, Smålandsfarvandet, Sydlige Østersø Der har ynglet Splitterner på en lang række øer i denne region. Aktuelle er Holme Sø (Brøndby Strand) samt Storeholm og Maderne ved Præstø, og derudover har der i undersøgelsesperioden været kolonier på Lindholm i Stege Bugt og Albuen ved Nakskov. I 1980erne ynglede der også Splitterner på Malurtholm ved Møn og på Hylleholm syd for Lolland. Bestands niveauet i regionen var indtil midt i 1990erne på omkring 200 par, men hen mod slutningen af undersøgelsesperioden kun 100 par, hvilket dog sandsynlig vis skyldes, at de sydsjællandske øer er dårligt undersøgt. I 2005 vurderedes 450 reder på øen i Holme Sø mod 100 reder året forinden. Sandsynligvis har kolonien været undervuderet, fordi antallet skønnedes fra land. Den sydlige Østersø er også fourageringsområde for en tysk bestand, som er gået tilbage fra cirka 1000 par i 1993 til 605 par i 2002 (H.W. Nehls pers. medd.); intet tyder dog på, at tyske fugle skulle have slået sig ned i den danske del af regionen. Trusler mod de danske Splitterne-kolonier Igennem årene har den registrerede bestand varieret mellem 3000 og 5000 par, hvoraf i gennemsnit ca en tredjedel ynglede på Hirsholm. I et par år, , fandtes over 50% af rederne på Hirsholm. Årsagen til denne fordeling skal sandsynligvis søges i de forringelser, der har fundet sted i flere af de gamle kolonier, først og fremmest i Nissum Fjord og på Klægbanken og Langli. Problemet har i de fleste tilfælde været tilstedeværelse af ræv på den pågældende ø. Alle områder, hvor der har været betydelige Splitterne-kolonier, har en form for reservatstatus med en vis beskyttelse af ynglefuglene og krav om, at der tages hensyn til dem. Tidligere var rævebekæmpelse en veletableret praksis, som sikrede, at ræve og andre rovdyr som f.eks. mink ikke fast slog sig ned. Men siden er denne bekæmpelse ophørt, både fordi Skov- og Naturstyrelsen savner ressourcer til det, og fordi der er faglig uenighed om det rimelige i disse indgreb. Desuden kræver effektiv rævebekæmpelse dispensation fra jagtloven, hvilket har gjort det vanskeligere at udføre det som fast rutine i reservaterne. Også andre faktorer har spillet ind, når øer er blevet forladt af Splitterner og andre kystfugle. Sølvmågens fremgang fik allerede i 1950erne ternerne til at forsvinde fra mange lokaliteter (Møller 1978). Sølvmågens etablering og fremgang på Græsholm og Kjølpen var årsagen til, at Hættemågerne og dermed Splitternerne forsvandt fra Hirsholmene omkring 1960 (Hirsholmene Arkivet). At begge arter siden vendte tilbage, skyldtes formentlig den delvise affolkning af den beboede ø Hirsholm, hvor det trods nogen forstyrrelse fra mennesker er lykkedes for Splitternen at etablere en stor koloni. Antallet har svinget noget, men om det primært skyldes forstyrrelser eller evt. har haft fødemæssige årsager, er uvist (Andersen-Harild 1988). Imidlertid er forstyrrelser fra det store antal turister, der besøger Hirsholm i yngletiden, blevet et voksende problem. Og på lidt længere sigt kan vegetations udviklingen skabe vanskeligheder, fordi gødskning fra den store Hættemåge-koloni har resulteret i en kraftig opvækst i koloniområdet, der vanskeliggør de store terneungers vandring ud til kysten (E. Stienen pers. medd.). Den største trussel mod Splitternens fortsatte eksistens på reservatet Hirsholmene er dog sandsynligvis de store mågers indvandring også til Hirsholm i 2001 (Gregersen 2001) allerede ved undersøgelsens slutning var bestanden her på over 100 par. Også på Langli udgør de stor mågearter en trussel, men
6 Ynglebestanden af Splitterne 93 Den danske bestand af Splitterner talte mellem 3700 og 4900 par i årene , hvor de var fordelt i 9-12 kolonier. Foto: Ulrik Bruun. her er forekomsten af ræv vigtigere det var den direkte årsag til, at Splitternen var borte i Sølvmågerne har hidtil ikke bredt sig til de nordlige dele af Langli, hvor Splitternen ynglede (Laursen 2001) og Hollandske kolonier har i de sidste 5-6 år været udsat for flere kraftige sommerhøjvander, som har overskyllet kolonierne. Tropiske sommerregnbyger, som har dræbt mange unger, er også blevet hyppigere (O. Overdijk pers. medd). Høj flod i vadehavet midt i fuglenes yngletid forekom også i det danske vadehav i 1999, 2002 og 2004, og under den seneste af disse episoder druknede alle splitterneunger på Langli (L. Maltha Rasmussen pers. medd.). Diskussion Status for Splitternen var i undersøgelsesperioden uforandret i forhold til 1973, bortset fra den meget afgørende forskel, at en stor del af bestanden i slutningen af perioden var blevet koncentreret i én koloni, Hirsholmene. Det fremkomne billede af bestandudviklingen er reelt nok, selv om det på detailplanet må tages i betragtning, at der er uregelmæssigheder i dækningen af de enkelte kolonier. På Hirsholmene er der siden 1971 som hovedregel foretaget en optælling på eller lidt før det tidspunkt, hvor antallet af reder har været højst. I 2002 blev kolonien 15. maj skønnet til 2100 par, men en optælling 28. maj viste 2435 reder. I en kort periode før nærværende undersøgelse, i , blev Hirsholm-kolonien kun optalt skønsmæssigt, men det historisk store tal på 3000 par i 1988 afspejler utvivlsomt virkeligheden ganske godt; året før var tallet 2000 par, og det følgende år var det 2500 par (Miljø- og Energiministeriet 1996). I kraft af det store tal for Hirsholmene blev den samlede opgørelse over den danske Splitterne-bestand markant højere i 1988 (5700 par, Christensen 1990) end i noget andet år. I undersøgelsesperioden var de største udsving de markante fald i bestanden i 1998 og I 1998 lå opgørelsen ca 1000 par under tallet for 1997, og også klart under tallene for de følgende år. Det bratte fald hænger givetvis sammen med den store nedgang på Hirsholm det år, og muligvis har et større antal par et andet sted i Kattegat-området undgået opmærksomhed. I 2004 var antallet meget lavere end i både 2003 og 2005, og her var den væsentligste årsag utvivlsomt de manglende optællinger i Ringkøbing Fjord, hvor der vides at have været i hvert fald én stor koloni (O. Amstrup pers. medd.).
7 94 Ynglebestanden af Splitterne I dansk fuglelitteratur omtales Splitternen gerne som en fugl, der i kolonierne svinger stærkt i antal fra år til år, og som flytter meget rundt. Dette gælder også klassiske kolonier som Hirsholmene, Klægbanken, Nissum Fjord og Langli, der har været beboet i lang tid, men med pludselige ændringer i bestandstallet. Visse mindre kolonier er også ved at blive "klassiske", f.eks. den der er anlagt på en kunstig ø ved Brøndby Strand. En lidt større bestand er knyttet til det centrale Kattegat, for tiden ynglende på øer i Odense Fjord og på Nekselø, mens en mindre bestand har hjemme i det sydfynske øhav og Lillebælt. Gennem en længere årrække, også før undersøgelsesperioden, har størstedelen af områdets Splitterner haft en stabil yngleplads på den meget lille Fiskeholm i Helnæs bugten, og et andet stabilt ynglested har været Eskilsø i det sydlige Storebælt; sidstnævnte koloni flyttede dog omkring 2000 til den nærliggende (landfaste) Siø. Årsagen til sådanne flytninger gennem tiderne har gerne været menneskelige forstyrrelser. Ægindsamlinger til konsum var meget almindeligt indtil omkring 1950, og selvom terner var fredede, blev de alligevel i høj grad berørt af dette (Møller 1984). Senere er den tiltagende Sølvmåge-bestand kommet til at spille en stor rolle for Splitternes flytten rundt. For tiden er de største og mest stabile kolonier at finde på beskyttede lokaliteter (med reservatstatus), som endnu huser Hættemåge-kolonier. Imidlertid har ræve i stigende grad fået lov at etablere sig på disse steder, hvilket har haft en meget negativ effekt på alle ynglefugle. De værste eksempler er Langli, Klægbanken, Fjand Ø og Treskelbakkeholm, som alle er beskyttede ynglefuglereservater. Store rokeringer kendetegner stadig den danske bestand af Splitterner, som på dette punkt adskiller sig fra de hollandske og tyske vadehavskolonier, der enten har udvist en betydelig stabilitet eller er vokset. Eksempelvis nåede den kendte koloni Griend i Holland i 2004 et nyt maksimum på godt par (Stienen 2006), og også de to tyske kolonier Norderoog og Trischen er vokset i de senere år og tæller nu tilsammen næsten 7000 par (Rasmussen et al. 2000). Væksten på Griend skyldes i væsentlig grad immigration fra andre kolonier, således kunne 10-62% af væksten i tilskrives indvandring fra engelske kolonier og 6-13% indvandring fra danske kolonier (Stienen 2006). Den større succes i det Hollanske og Tyske Vadehav skyldes ikke kun et større fødegrundlag, men også at kolonierne er godt beskyttede. I forvaltningen er der stor opmærksomhed på at forebygge negative forhold, som Splitterner er særligt sårbare over for: gentagne forstyrrelser, forekomst af landpattedyr, samt store mågearter ynglende inden for få hundrede meter (O. Overdijk pers. medd.). Øerne, hvor vadehavskolonierne traditionelt findes, er halliger med klitter, som forandres af vinteroversvømmelser. Det sikrer, at der ikke sker den tilgroning, som kendes fra mange danske kolonier. Ydermere er kolonierne placeret tæt på gode fødeområder. Men ganske afgørende er det, at man de vigtigste steder forhindrer Sølvmåger og Svartbage i at etablere sig nærmere end 300 meter fra Splitterne- og Hættemåge-samfundene (O. Overdijk, pers. medd.) Danske Splitterne-kolonier er i højere grad pressede af prædatorer, som er den væsentligste begrænsende faktor mange steder. De byder muligvis også på et ringere fødepotentiale, jf. at kolonierne tenderer til at blive mindre, jo længere fra Vesterhavet de ligger. Der har dog for nylig været en tusindtallig koloni i Østersøen, på øen Heuwiese ved Rügen; her var der omkring 1000 par indtil midt 1990erne, men derefter forsvandt fuglene og spredte sig til andre steder i regionen, bl.a. på grund af indvandring af Sølvmåger og Skarver (H.W. Nehls pers. medd.). Anbefalinger Som situationen ser ud i øjeblikket, må den danske Splitterne-bestand betragtes som truet og sårbar, fordi presset fra prædatorer (ræve, måger og muligvis mink) og menneskelige forstyrrelser er stigende. På Hirsholm går Hættemågerne tilbage, mens Sølvmåge og Svartbag går frem, og i de senere år har prædationen fra disse store mågearter været mærkbart stigende. Derfor kan situationen for Hirsholmenes Splitterner hurtigt blive kritisk. For at bevare Splitternen som en relativt talrig ynglefugl i Danmark anbefales det, at størrelsen af og ungeproduktionen i vigtige kolonier fremover overvåges nøjere end i dag, og at dette suppleres med så vidt muligt årlige mærkninger af unger (og gerne aflæsning af ringmærkede individer). Det må i de enkelte tilfælde også vurderes, hvorvidt man vil foretage indgreb mod prædatorer. Fastboende ræve er et stigende problem, som i hvert fald hovedkolonierne bør sikres mod i langt højere grad, end det sker i dag jf. forholdene på Langli, Klægbanken og Fjand Ø. En bedre beskyttelse af lokaliteter med forsvundne kolonier i Vadehavet og på vestkysten kunne evt. føre til genindvandring og dermed ligeledes gavne bestanden.
8 Ynglebestanden af Splitterne 95 Specielt på Hirsholmene kunne meget vindes ved at give fuglene så meget ro, at de fik mulighed for at placere kolonien andre steder og især tættere på stranden. Med fri færdsel langs stranden er Splitternerne henvist til at yngle midt i hættemågekolonien og ikke i periferien, hvilket må antages at have negativ indflydelse på ungeproduktionen. Bl.a. har Hættemågerne gødet området gennem lang tid, så vegetationen er blevet så kraftig, at Splitternernes unger har problemer med at komme ud til stranden fra kolonien. I perioder med fugtigt vejr kan den kraftige vegetation desuden falde sammen over ungerne. Det er vigtigt for Splitterner med halvstore unger, at de kan komme på afstand af Hættemågerne, så graden af kleptoparasitisme reduceres (Stienen 2006). På den baggrund anbefales det, at adgangsforholdene på Hirsholm begrænses, således at forstyrrelser undgås i nogle af kystzonerne. Som kompensation kunne der opføres udsigtsplatforme, hvorfra publikum kan følge livet i fuglekolonierne. Et formentlig større problem på Hirsholmene er, at Skov- og Naturstyrelsen praktiserer en omfattende regulering af Skarv-kolonien på Græsholm. De timelange besøg hver tiende dag skaber så meget uro, at mågerne i stigende omfang søger til Hirsholm. Det sker bl.a. fordi uroen medfører, at de store måger præderer hinandens reder i så stort et omfang, at de opgiver deres territorier. Det må derfor anbefales at indstille skarvreguleringen af hensyn til reservatets øvrige ynglefugle, inkl. Splitternerne. På Langli kunne der blive fine betingelser for en stabil og tusindtallig Splitterne-koloni, hvis Skov- og Naturstyrelsen som administrerer øen formåede at holde øen fri for ynglende ræve. Dertil bør overvejes en eventuel bekæmpelse af de store mågearter inden for en radius af 300 meter fra Splitterne-kolonien, både på Langli og på Hirsholm. Tilsvarende overvejelser ville være relevante også for Klægbanken og Fjand Ø, ligesom disse lokaliteter bør holdes rævefri. En betingelse for, at dette lader sig gøre, er dog, at Vildtforvaltningsrådet fastlægger en overordnet forvaltningsplan gældende for samtlige ynglefuglereservater. Summary The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, Since 1993, the number of breeding pairs has been estimated in Danish Sandwich Tern Sterna sandvicensis colonies by nest counts conducted in mid-late May by experienced counters. The results, reflecting minimum estimates of the actual breeding population, are presented in Table 1. In summary, pairs distributed in 9-12 colonies have nested each year. As is the general rule for the species, the colonies are placed among breeding Black-headed Gulls Larus ridibundus. Several colonies have disappeared and others been established during the period, but some have been fairly stable and inhabitated during most or all of the study years. The most important of these stable colonies is the one situated on Hirsholmene i northern Kattegat, the history of which is known for more than 60 years. In the 1940s it numbered over 4000 nests on two islands (Græsholm and Kjølpen), but numbers decreased during the early 1950s because larger gulls (Herring Gull L. argentatus, Lesser Black-backed Gull L. fuscus, Great Black-backed Gull L. marinus) invaded the islands and started to breed in rapidly increasing numbers. Like the Black-headed Gulls, the terns abandoned the islands, disappearing entirely in the late 1950s except that a few pairs attempted breeding in But in 1967 the terns became established on another island in the group, Hirsholm, which because of its human population had no large gulls breeding. This allowed the settlement of thriving colonies, first of Black-headed Gulls and shortly thereafter of Sandwich Terns. The Black-headed Gulls numbered pairs in 1984 but have since declined to a few thousand. The problems facing the Sandwich Terns on Hirsholm are in part the same that threatens other colonies of the species in Denmark. Much fewer humans live on Hirsholm than in the past, and large gull species have immigrated and are becoming more numerous a development partly caused by repeated, grave disturbances on Græsholm, where a Great Cormorant Phalacrocorax carbo colony is sought 'regulated', implying frequent and protracted visits during the breeding season. The numerous tourists visiting Hirsholm is another problem. A major threat to Sandwich Tern colonies elsewhere, but not on Hirsholm, is disturbance and predation from foxes. Denmark has a high population density of red fox Vulpes vulpes, and some will occasionally settle on islands close to the mainland, including islands with breeding terns. Feral mink Mustela vison, apparently becoming increasingly common in Denmark, may pose a similar problem for some colonies. The most efficient ways to safeguard the continued presence of breeding Sandwich Terns in Denmark appears to be control of predators (gulls, foxes) at the colonies, many of which are situated in protected reserves. Specifically for Hirsholm, regulation of visitors' access to certain parts of the island might be considered as a supplementary step. Referencer Andersen-Harild, P. 1988: Hirsholmenes fuglekolonier - både fugl og fisk. Pp i Meltofte, H. (red.): Naturpejlinger. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Asbirk, S. 1976: Ynglefuglene på Nordre Rønner Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 70:
9 96 Ynglebestanden af Splitterne Bagger, J. 1985: Hirsholmene Sølvmågebekæmpelse og ynglefugletælling. Rapport, Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. Christensen, J.O. (red.) 1990: Status for ynglebestande af måger og terner m.fl. i Danmark, Rapport, Dansk Orn. Foren., København. Common Wadden Sea Secretariat 2003: Wadden Sea Newsletter 2003, No. 2. Kirchatten. DOF 1973: De ubeboede øers fugleliv. Referat af symposium afholdt 4-5. sep Rapport, Statens naturfrednings- og landskabskonsulent. del Hoyo, J., A. Elliott & J. Sargatal (red.) 1996: Handbook of the birds of the world, vol. 3. Lynx Edicions, Barcelona. Dybbro, T. 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Dansk Orn. Foren., København. Ferdinand, L. 1980: Fuglene i landskabet. Dansk Orn. Foren., København. Gregersen, J. 1974: Resultater af optælling af ynglefugle på øerne i Ringkjøbing Fjord Rapport til Naturfredningsrådet. Gregersen, J. 2001: Hirsholmene. Riden 4/2001: Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag og Dansk Orn. Foren., København. Hagemeijer, E.J.M. & M.J. Blair (red.) 1997: The EBCC Atlas of European breeding birds: Their distribution and abundance. T & A D Poyser, London. Hirsholmene Arkivet: Upublicerede ynglefuglerapporter fra Naturfredningsrådet fra perioden Laursen, K. (red.) 2001: Overvågning af fugle, sæler og planter , med resultater fra feltstationerne. Faglig rapport fra DMU nr 350. Mardal, W. 1974: Ternegruppen. Feltornithologen 16: 4-7. Miljø- og Energiministeriet 1996: EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og områdebeskrivelser, status Rapport, Skov- og Naturstyrelsen, København. Møller, A.P. 1978: Mågernes yngleudbredelse, bestandsstørrelse og -ændringer i Danmark, med supplerende oplysninger om forholdene i det øvrige Europa. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 72: Møller, A.P. 1984: Indsamling af mågeæg i Danmark: økonomisk og økologisk betydning. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 78: Rasmussen, L.M., D.M. Fleet, B. Hälterlein, B.J. Koks, P. Potel & P. Südbeck 2000: Breeding birds in the Wadden Sea in Wadden Sea Ecosystem No. 10, Common Wadden Sea Secreteriat, Wilhelmshaven. Salomonsen, F. 1943: Fugletællinger paa Hirsholmene og Christiansø. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 37: Salomonsen, F. 1947: Maagekolonierne paa Hirsholmene. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 41: Siokhim V.D., I.I. Chernichko & Y.A. Andryuschenko 2000: Numbers and distribution of breeding waterbirds in the wetlands of Azov-Black Sea Region of Ukraine. Branta, Melitopol-Kiev. Stienen, W.M.E. 1997: Birds on Hirsholmene, with special reference to the Sandwich Tern Sterna sandvicensis. Rapport, Inst. Forestry and Nature Research, Wageningen. Stienen, W.M.E. 2006: Living with gulls. Trading off food predation in the Sandwich Tern Sterna sandvicensis. Alterra Scient. Contr. 15., Rijksuniversitet Groningen: Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92: Uhd Jepsen, P. 1967: Fuglelivet ved Nissum Fjord. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 61: Veen, J. 1977: Functional and causal aspects of nest distribution in colonies of the Sandwich Tern. Behavior 20, Suppl.: Antaget 5. februar 2006 Jens Gregersen Vorsøvej 30, Søvind 8700 Horsens
DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereUdviklingen i regionerne samt i byer og indland
Appendiks 4. Udviklingen i regionerne samt i byer og indland 1. Vadehavet På Jordsand blev der i 1923 talt fem par, og over de efterfølgende år steg antallet hurtigt og nåede 996 par i 1935. Hefterefter
Læs mereDanmarks ynglebestand af skarver i 2008
1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereFAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010
FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...
Læs mereTitel: Overvågning af kystnære ternearter
Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereAppendiks 2. Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i de enkelte regioner
Bregnballe et al. : Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i Danmark 197-21. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 19: 179-192. Appendiks 2. Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i de enkelte regioner (With
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereA131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2
Titel: Overvågning af klyde som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A131 2 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereTitel: Overvågning af sortterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereDanmarks ynglebestand af skarver i 2012
Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. september 2012 Thomas Bregnballe Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereOvervågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl
Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A132 3 Gyldig
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereNedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 25, 29 Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Forvaltningstiltagene og deres effekter [Tom side] Danmarks
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereOptælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle
Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereUdvikling i ynglebestanden af Fjordterner i Danmark
Udvikling i ynglebestanden af Fjordterner i Danmark 1970-2012 Thomas Bregnballe og Hans Erik Jørgensen (With a summary in English: Population development of Common Tern Sterna hirundo in Denmark, 1970-2012)
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereÅbning for brislingefiskeri i Brislingekassen: Vurdering af betydning for splitternebestanden
Åbning for brislingefiskeri i Brislingekassen: Vurdering af betydning for splitternebestanden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2016 Thomas Bregnballe, Morten Frederiksen
Læs mereDANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 215 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND
Læs mereYngleforekomsten af Spidsand i Østdanmark
Yngleforekomsten af Spidsand i Østdanmark 1970-2010 Hans Erik Jørgensen (With a summary in English: Breeding of the Northern Pintail Anas acuta in eastern Denmark 1970-2010) Indledning Gennem det meste
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereUdviklingen i ynglebestanden af Sølvmåger i Danmark
Udviklingen i ynglebestanden af Sølvmåger i Danmark 1920-2012 Thomas Bregnballe og Peter Lyngs Foto: Jan Skriver. (With a summary in English: Population development of the Herring Gull Larus argentatus
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereAppendiks 2. Udviklingen i de enkelte landsdele
Bregnballe et al. 215: Udviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark 197-214 Appendiks 2. Udviklingen i de enkelte landsdele (With a summary in English: Development of breeding numbers within regions)
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereOVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF,
OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF, 25-05-07 1. Metoder Generelt: Optællingsresultater der indtastes under Observationer i DOFbasen skal IBA-bearbejdes ved hjælp af DOFbasens
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereOm ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat
Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. juni 2012 Preben Clausen
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereDiget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!
Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 213 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 26 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND
Læs mereDANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereDANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 AARHUS UNIVERSITET. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 149 2019 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereThe breeding population of Gull-billed Terns Gelochelidon nilotica in Denmark
The breeding population of Gull-billed Terns Gelochelidon nilotica in Denmark 1976-1996 LARS MALTHA RASMUSSEN and KIM FISCHER (Med et dansk resumé: Ynglebestanden af Sandterne i Danmark 1976-1996) Introduction
Læs mereUdviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i Danmark 1970-2010
Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i Danmark 197-21 Thomas Bregnballe, Hans Erik Jørgensen, Hans Christensen og Jan Drachmann (With a summary in English: Changes in the breeding population of Black-headed
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. november 2014 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereTitel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mereDANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND
Læs mereYnglefugle i Vadehavet
AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereVildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015
NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand
Læs mereKystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009
Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen Datablad: Titel: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Forfatter Billeder Udarbejdet
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereMøde i Naturpolitisk Udvalg
Møde i Naturpolitisk Udvalg Tirsdag 23. oktober 2018 hos Kurt Due Johansen Deltagere: Henrik Mørup Petersen, Niels Andersen, Leif Bisschop-Larsen, Kurt Due Johansen og for bestyrelsen Henrik Kalckar Hansen.
Læs mereForvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 249, 2009 Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereTitel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:
Læs mereKaspisk Måge Larus cachinnans - Forekomst ved Blåvandshuk 2. halvår med særlig fokus på 2017
Af: Henrik Knudsen Kaspisk Måge Larus cachinnans - Forekomst ved Blåvandshuk 2. halvår 2000-2017 med særlig fokus på 2017 Kaspisk Måges gennemtrængende kald høres nu regelmæssigt på Hukket. Blåvand 14.
Læs mereSkarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?
Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
. Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs merePopulationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området
Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and
Læs mereUdgået 1. april 2017 Erstattet af version 2
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereNr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Overvågning af tejst Cepphus grylle som ynglefugl
Titel: Overvågning af tejst Cepphus grylle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A184 Version: 1 Oprettet: 01.01.2018 Gyldig
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2004 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2004 Naturovervågning Arbejdsrapport
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest for og Elling Ås udløb. Habitatområde nr. 4,
Læs mereForskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse
Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Henning Heldbjerg & Iben Hove Sørensen Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med blot 20-25 ynglepar,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereMidtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark
Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i
Læs mereDANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 216 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 87 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND
Læs mereUdviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark
Udviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark 197-214 Thomas Bregnballe, Ole Thorup, Lars Bo Jacobsen, Jørgen Peter Kjeldsen & Mogens Hansen (With a summary in English: Development of the breeding population
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereaf Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Ynglefugle i Vadehavet 2005 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet. Ynglefuglene optælles efter et fælles optællingsprogram i de tre lande,
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereSkarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr.
Naturovervågning Skarver 21 Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 154 21 Jörn Eskildsen Natur-Inform Datablad Titel: Undertitel: Forfatter: Skarver
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2016
Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen
Læs merePatterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi
Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mere