Påbud om inspektionsfrekvenser for tanke på Havneterminalen

Transkript

1 A/S Dansk Shell - Havneterminalen Egeskovvej Fredericia Virksomheder J.nr. MST Ref. tiska/perbe Den 4. februar 2015 Påbud om inspektionsfrekvenser for tanke på Havneterminalen Miljøstyrelsen meddeler hermed A/S Dansk Shell påbud om inspektionsfrekvenser for tanke på Havneterminalen. Vilkår G4a: Inspektionsfrekvensen af overjordiske tanke med et volumen større end 200 m 3 skal følge nedenstående inspektionsfrekvens. Resultatet af næste inspektion dokumenteret med tankinspektionsrapporter vil afgøre efterfølgende frekvens for tankinspektioner. Tank Indhold Inspektions Inspektionsfrekvens Næste inspektion år 8401 Fuelolie 1992 Tanken er taget ud af drift i Gasolie år Benzin år Gasolie 2000/ år Benzin 2004 Pt. ikke i drift 15. år Skal inspiceres inden evt. ibrugtagning 8414 Let diesel 2004/ år år 2015 ledningsindhold (råolie og fuelolie) 8421 Benzin år Slops år Ballastvand år Fuelolie opvarmet år 2020 Påbuddet gives efter miljøbeskyttelseslovens 72, stk Virksomhedens bemærkninger til varsel om påbud Miljøstyrelsen varslede den 13. januar 2015 påbud om inspektionsfrekvenser for tanke på Havneterminalen. 1 Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 Vi har den 2. februar 2015 modtaget følgende bemærkninger fra Shell: Vi har ingen kommentarer til fremsendte varsel om påbud om inspektionsfrekvenser for tanke på havneterminalen. Når yderligere information om de enkelte tankes tilstand bliver kendt ved næste inspektion, vil den scorebaserede risikovurdering resultere i en revurdering af inspektionsintervallet igen. Baggrund for varsel om påbud Miljøstyrelsen har den 24. januar 2014 modtaget Shells supplerende oplysninger om frekvens for indvendig inspektion samt tiltag i forhold til eventuelle observationer gjort i forbindelse med inspektion af tanke på Havneterminalen. De supplerende oplysninger skal understøtte Shells tidligere fremsendte redegørelse for scorebaseret risikovurdering og lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild 2, se bilag B. Redegørelsen er fremsendt i overensstemmelse med vilkår H1 i revurdering af miljøgodkendelse for aktiviteter på Shell Havneterminalen i Fredericia dateret 21. marts Miljøstyrelsen har meddelt vilkår om udarbejdelse af ovennævnte redegørelse med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at stille supplerende vilkår for indretning og drift af tanke og tankgårde. Den fremsendte redegørelse er udarbejdet af NIRAS, og Miljøstyrelsen vurderer, at den anvendte risikovurdering er i overensstemmelse med anvisningerne i BREF Best Available Techniques on Emissions from Storage, January Redegørelsen er opdelt i Scorebaseret risikovurdering på 10 produkttanke og en lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild. Scorebaseret risikovurdering Resultatet af den scorebaserede risikovurdering er, at ingen af Shells 10 tanke på Havneterminalen opnår en score, der betyder, at der er en negligibel risiko for forurening af jorden under tankene. 5 af tankene opnår en score, der betyder forøget risiko ved tankene, mens 5 tanke har en score, der betyder en risiko større end betegnelsen forøget risiko. Af BREF fremgår, at tanke med score svarende til forøget risiko kan opgraderes til et acceptabelt niveau (negligibel) ved at indføre risikobaserede inspektioner af tanken, samt indføre et passende ledelsessystem. Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild Redegørelsens konklusion i forhold til den lokalitetsspecifikke risiko ved spild er, at tankgårdsbundene og jorden under tankgårdene ikke kan tilbageholde spild, idet alle tankgårdsbunde er ubefæstede. Endvidere er der eksisterende jordforureninger med kulbrinter under hele terminalens areal, der siver og udledes til Lillebælt. Miljøstyrelsens vurdering Som udgangspunkt skal bestående tanke kunne opfylde samme miljøkrav som nye tanke 3. Det kan dog være forbundet med betydelige investeringer i miljømæssige 2 Shell Terminal Skanseodde Scorebaseret risikovurdering og Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild. September NIRAS. 3 Vejledning nr. 2, 2011, fra Miljøstyrelsen. Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter. 2

3 forbedringer at bringe et bestående tankanlæg på et miljømæssigt niveau, som et nyt anlæg, og Miljøstyrelsen skal derfor vurdere de miljømæssige fordele med de tekniske og økonomiske konsekvenser af krav til indretning og drift af tankanlægget. Ifølge vejledning om store olieoplag bør der ved alle anlægsdele, som har direkte kontakt med det oplagrede produkt, dvs. tanke, rør og pumpesystem, etableres en sekundær opsamling, der kan forebygge konsekvenser af udslip af produkter. På Havneterminalen er der som beskrevet tidligere ingen tæt befæstelse i tankgårdene, og der er ved spild og udslip derfor stor risiko for forurening af jord, grundvand og recipient. I Havneterminalens miljøgodkendelse, dateret 21. marts 2012, har Miljøstyrelsen vurderet, at det ikke vil være uden problemer og relativt store omkostninger, at skulle bringe tankgårdene på Havneterminalen op på nutidig standard. Det er også vurderet, at det vil være muligt at opnå en tilfredsstillende sikkerhed (acceptabelt niveau) ved en kombination af god design, forsvarlig konstruktion, inspektion og vedligehold samt visse tekniske målinger. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at den fornødne sikkerhed kan opnås ved inspektion af tanke og rør på Havneterminalen samt implementering af et ledelsessystem, der bl.a. sikrer gennemførelse af inspektioner og systematisk vedligehold af tanke og rør. Frekvensen af inspektioner af tanke bør følge anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledning om miljøkrav til store olieoplag jf. nedenstående tabel: Shell har i forbindelse med scorebaseret risikovurdering fremsendt oplysninger om nuværende samt forslag til fremtidige inspektionsintervaller på de enkelte tanke på Havneterminalen. Inspektionsfrekvenserne for indvendig inspektion er skitseret nedenfor. En samlet oversigt over tankene samt data og bemærkninger, knyttet til tankene, er vedlagt i bilag A. 3

4 Tank Bygget/ Indhold Score Inspektion Inspektionsfrekvens* renoveret Point Tolkning s år* erne/ Fuelolie 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko /1993 Gasolie 50 Forøget risiko mdr. (på baggrund af 2014 (Ændres efter næste indiciebaseret inspektion til 192 skøn) mdr.) 16. år /1987/ Benzin 60 Forøget risiko mdr (på baggrund af 2007 (Ændres efter næste indiciebaseret inspektion til 180 skøn) mdr.) 15. år /1986 Gasolie 25 Risiko større 1986(2000) 144 mdr. dvs. 12. år - end betegnelsen Forøget risiko. (på baggrund af indiciebaseret skøn) /1987 Benzin 50 Forøget risiko mdr. (primært på (Ændres efter næste baggrund af inspektion til 180 objektive data) mdr.) 15. år dvs Let diesel 40 Risiko større 2004/ mdr. end betegnelsen 16. år dvs Forøget risiko (primært på baggrund af objektive data) Forøget risiko mdr. ledningsindhold (primært på 16. år. I (råolie og fuelolie). baggrund af inspektionsrapport Er af Shell objektive data) er sat 60 mdr. til klassificeret som næste inspektion sloptank. dvs /2007 Benzin 60 Forøget risiko mdr. (på baggrund af (Forventes ændret Inspektionsfrekvens anbefalet i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag år dvs. næste inspektion år dvs. næste inspektion år dvs. næste inspektion år dvs. næste inspektion er 2019 eller i forbindelse med idriftsættelse af tanken. 10 år dvs. næste inspektion er år dvs. næste inspektion er år dvs. næste inspektion er Oplyst af A/S Dansk Shell 5 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter. 4

5 Tank Bygget/ Indhold Score Inspektion Inspektionsfrekvens* renoveret indicier og s år* efter næste 4 objektive data) inspektion til 180 mdr.) 15. år. I inspektionsrapport er næste inspektion sat til 2017 dvs. med en frekvens på 10 år /1986 Slops 40 Risiko større mdr. end betegnelsen år dvs. næste Forøget risiko inspektion i 2018 (på baggrund af indicier og objektive data) Ballastvand 40 Risiko større mdr. end betegnelsen (Forventes ændret Forøget risiko efter næste inspektion til 84 mdr.) 7. år dvs. næste inspektion i Fuelolie opvarmet år dvs. næste inspektion i 2020 Inspektionsfrekvens anbefalet i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 5 3 år dvs. næste inspektion i år dvs. næste inspektion er i år dvs. næste inspektion i 2020 Som det fremgår af tabellen er de anbefalede inspektionsfrekvenser i Miljøstyrelsens vejledning, som følger EEMUA 159, generelt lavere end de inspektionsfrekvenser, som Shell anvender. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der, med baggrund i scorebaseret risikovurdering udarbejdet af NIRAS, ikke er grundlag for at afvige fra de anbefalede inspektionsfrekvenser. Vilkår G1 og G4 i miljøgodkendelsen af Havneterminalen fastslår, at designkriterier for tankene skal overholdes samt, at der skal ske regelmæssig inspektion ledet af certificerede tankinspektører, ligesom inspektionsfrekvens som minimum skal følge EEMUA 159. Miljøstyrelsen kan jf. ovenstående ved gennemgang af redegørelsen konstatere, at virksomheden ikke umiddelbart følger EEMUA 159 s retningslinjer for inspektionsinterval for tanke, hvorfor disse intervaller hermed varsles. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af virksomheden, kommunalbestyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. 5

6 Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 4. marts Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( En klage har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Et eventuelt søgsmål i forhold til påbuddet skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder, fra påbuddet er meddelt. Offentliggørelse og annoncering Afgørelsen kan ses på eller kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen Virksomheder. Spørgsmål om afgørelsen besvares på eller mst@mst.dk. Påbuddet vil udelukkende blive annonceret på Med venlig hilsen Tine Sørensen Karup tiska@mst.dk Kopi til Fredericia Kommune ved Ellen Olesen 6

7 Bilag A: Oversigt risikovurdering af tanke på Shells havneterminal Tank Bygget/renoveret Indhold Score Inspektions Point Tolkning år* erne/1992 Fuelolie 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko /1993 Gasolie 50 Forøget risiko (på baggrund af indiciebaseret skøn) /1987/2005 Benzin 60 Forøget risiko (på baggrund af indiciebaseret skøn) /1986 Gasolie 25 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko. Inspektionsfrekvens* 1 Inspektionsfrekvens anbefalet i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 2 Bemærkninger 1992 Tanken nedlægges i (2000) mdr. (Ændres efter næste inspektion til 192 mdr.) 16. år mdr. (Ændres efter næste inspektion til 180 mdr.) 15. år mdr. dvs. 12. år år dvs. næste inspektion år dvs. næste inspektion år dvs. næste inspektion 2025 Godstykkelse senest målt i 1993 som to enkeltmålinger af annular ring umiddelbart ved overgang til svøb. Underside af tankbund antages som ikke coatet. Tankbund er indvendigt coatet med epoxy. I 2014 er tanken løftet og ny fundamentspude er lagt. Shell angiver i inspektionsrapport, at tanken kan gives 20 år før næste indvendige inspektion dvs. i Miljøstyrelsen finder ikke, at der på baggrund af scoren om forøget risiko er baggrund for at afvige fra vejl. om miljøkrav til store olieoplag og fastsætter krav om inspektion i 2029 efter 15 år. Ny bund monteret i Indicier på montering af ny bund igen i 2005 som følge af kritisk lave godstykkelser. Ingen viden om tykkelse af ny bund. Tankbund coatet indvendigt, men højst korrosionsbeskyttet på underside med shop-primer. Tanken er inspiceret i 2007 jf. inspektionsrapport. Denne rapport er dog mangelfuld. Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i 2022 i overensstemmelse med vejl. om miljøkrav til store olieoplag. Tankbunden er repareret efter inspektion i 1986 efter konstatering af jævn pit-korrosion og hul. Reparation udført som opfyldning ved 1 Oplyst af A/S Dansk Shell 2 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter.

8 Bilag A: Oversigt risikovurdering af tanke på Shells havneterminal Tank Bygget/renoveret Indhold Score Inspektions (på baggrund af år* indiciebaseret skøn) /1987 Benzin 50 Forøget risiko (primært på baggrund af objektive data) Let diesel 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko (primært på baggrund af objektive data) Inspektionsfrekvens* mdr. (Ændres efter næste inspektion til 180 mdr.) 15. år dvs / mdr. 16. år dvs Inspektionsfrekvens anbefalet i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 2 15 år dvs. næste inspektion er 2019 eller i forbindelse med idriftsættelse af tanken. 10 år dvs. næste inspektion er 2018 Bemærkninger svejsning/påsvejsning af ekstra plade. Efterfølgende sandblæst og coatet. Der foreligger ingen tykkelsesmåling siden inspektion i Der vurderes ingen sammenhængende korrosionsbeskyttelse af tankens underside grundet svejsning. Bundplader i god stand jf. MFL og UT målinger 2 svejsereparationer udført på bundplader/patchplader efterfølgende ny coating. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af seneste indvendige inspektion, at det foreslåede inspektionsinterval på 12 år er dokumenteret. Tanken er pt. ikke i drift. Har været tømt for produkt siden Tank er målt og inspiceret i Endvidere besigtiget tømt for produkt i Tankbund coatet indvendigt, men ikke på undersiden. God dokumentation for tankbundstykkelse. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af seneste indvendige inspektion, at det foreslåede inspektionsinterval på 15 år er dokumenteret. Tanken er målt og inspiceret i 2004 jf. NIRAS rapport, men der foreligger en tankrapport for inspektion i Denne rapport har dog mangler. Tanken er beskrevet som coatet indvendigt, men der foreligger ikke dokumentation herfor. Tankbunden skønnes ikke coatet på undersiden. Fundament er i 2004 rapporteret i dårlig stand og annular ring er sunket ned i tankpuden. Som følge heraf opstår der utilstrækkelig vandafladning/skader på tankpude. Reparationer af tankfundament udført Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i 2022 i overensstemmelse med vejl. om

9 Bilag A: Oversigt risikovurdering af tanke på Shells havneterminal Tank Bygget/renoveret Indhold Score Inspektions år* ledningsindhold (råolie og fuelolie). Er af Shell klassificeret som sloptank. 50 Forøget risiko (primært på baggrund af objektive data) /2007 Benzin 60 Forøget risiko (på baggrund af indicier og objektive data) /1986 Slops 40 Risiko større end betegnelsen Inspektionsfrekvens* mdr. 16. år. I inspektionsrapport er sat 60 mdr. til næste inspektion dvs mdr. (Forventes ændret efter næste inspektion til 180 mdr.) 15. år. I inspektionsrapport er næste inspektion sat til 2017 dvs. med en frekvens på 10 år mdr. 5. år dvs. næste Inspektionsfrekvens anbefalet i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 2 7 år dvs. næste inspektion er år dvs. næste inspektion er år dvs. næste inspektion i 2016 Bemærkninger miljøkrav til store olieoplag med inspektionsinterval på 10 år på bagrund af manglende dokumentation for indvendig coatning. Buffer i forhold til operationen af rørledning mellem raffinaderiet og havneterminalen. Tanken er målt og inspiceret i Tanken er beskrevet coatet på indersiden og undersiden, men der er ingen dokumentation herfor. Ved besigtigelse er konstateret, at asfaltering af tankpude ikke slutter tæt op til annular ring og at tanken sine steder har sat sig i forhold til asfalteringen. Risiko for indtrængning af regnvand under tankbund samt reduktion af tankpudens bæreevne. Tanken er repareret i 2008, hvor tagplader er blæst og malet. Annularplade samt nederste 200 mm af svøbet er afrenset og malet og jordforbindelser er etableret. Annularplade er reetableret i lavere niveau og vandafløb reetableret. Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i overensstemmelse med vejl. om miljøkrav til store olieoplag med inspektionsinterval på 7 år dvs. næste inspektion er Tanken er forsynet med ny tankbund i Tankbunden coatet indvendigt, men ikke på undersiden. Foreligger ingen tykkelsesmåling af tankbund. Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i overensstemmelse med Shells angivne interval i seneste inspektionsrapport. Dvs. næste inspektion er Tankbund repareret 1986 som følge af korrosion. Tankbunden er beskrevet coatet på

10 Bilag A: Oversigt risikovurdering af tanke på Shells havneterminal Tank Bygget/renoveret Indhold Score Inspektions Forøget risiko år* (på baggrund af indicier og objektive data) Ballastvand 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko 8428 Fuelolie opvarmet *Indvendig inspektion Inspektionsfrekvens* inspektion 1 i mdr. (Forventes ændret efter næste inspektion til 84 mdr.) 7. år dvs. næste inspektion i år dvs. næste inspektion i 2020 Inspektionsfrekvens anbefalet i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 2 7 år dvs. næste inspektion er i år dvs. næste inspektion i 2020 Bemærkninger indersiden, men ikke dokumenteret. Tankbunden er ikke coatet på undersiden. Ved besigtigelse er konstateret, at asfaltering af tankpude ikke slutter tæt op til annular ring og at tanken sine steder har sat sig i forhold til asfalteringen. Risiko for indtrængning af regnvand under tankbund samt reduktion af tankpudens bæreevne. Godstykkelse af tankbund er målt i Tanken er inspiceret og repareret i juli 2013 Tankpude afrettet med ny bitumen pålagt, samt reetablering af dræn. MFL/UT scanning viste ingen tegn på korrosion Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i overensstemmelse med vejl. om miljøkrav til store olieoplag med inspektionsinterval på 3 år dvs. næste inspektion er Tanken er målt og inspiceret i Der er indicier på at tankbunden er renset og coatet indvendig i 2009, men ikke dokumenteret. Shell har på tilsyn i 2014 oplyst, at der ikke er foretaget reparation af coatning. Tankbunden skønnes ikke coatet på undersiden. Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i overensstemmelse med vejl. om miljøkrav til store olieoplag med inspektionsinterval på 7 år dvs. næste inspektion er Tanken er sidst inspiceret i 2014, hvor tanken er renoveret med ny annularplade. Tanken er flyttet og der er opbygget ny tankpude med membran og sladre brønd. Miljøstyrelsen fastsætter krav om inspektion i overensstemmelse med vejl. om miljøkrav til store olieoplag med inspektionsinterval på 6 år dvs. næste inspektion er 2020.

11 A/S Dansk Shell September 2012 SHELL TERMINAL SKANSEODDE Scorebaseret risikovurdering og Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild

12 PROJEKT Shell Terminal Skanseodde Scorebaseret risikovurdering og Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild A/S Dansk Shell Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af MOV Kontrolleret af USO Godkendt af MOV NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: mov@niras.dk 3450 Allerød E: niras@niras.dk

13 1 Sammenfatning Scorebaseret risikovurdering Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild Scorebaseret riskovurdering Tank Tank Tank Tank Tank Tank Tank Tank Tank Tank Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild Sammenfatning af lokalitetsspecifik risikovurdering for de ti tanke Spildenes omfang Områdets opbygning Tankgårdene Øvrige områder Afløbssystemer Eksisterende forurening Oplagrede produkter Fysiske egenskaber Miljøegenskaber Referencer... 18

14

15 1 SAMMENFATNING Der er udført en scorebaseret risikovurdering for Shell terminal på Skanseodde, Kongensgade, 7000 Fredericia. Risikovurderingen er udført efter fremgangsmåden beskrevet i ref. 1, afsnit Der er ligeledes udført en lokalitetsspecifik vurdering af risikoen ved produktspild. Den lokalitetsspecifikke vurdering af risiko er udført efter fremgangsmåden beskrevet i ref. 1, afsnit Scorebaseret risikovurdering Risikovurderingen er udført 9. august 2012 på 10 produkttanke, og resulterede i nedenstående resultat. Den detaljerede gennemgang af hver tank fremgår af afsnit 2. Ingen tanke opnår en pointscore, der indebærer betegnelsen Negligibel restrisiko. 5 af de 10 tanke opnår en score der indebærer betegnelsen Forøget risiko. 5 af de 10 tanke opnår en score, der er lavere end tærskelværdien for at opnå betegnelsen Forøget risiko. Derved vil fortolkningen være at restrisikoen er større end betegnelsen Forøget risiko. Ref. 1 angiver ingen verbal karakterisering for pointscore lavere end Forøget risiko. Tank nr. Opførelsesår Kapacitet Score Fortolket bedømmelse Inspektionsår / fareklase (point) erne/ / / 1987 / / / / m 3 III m 3 III m 3 I m 3 III m 3 I-1 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko 50 Opnår betegnelsen Forøget risiko 60 Opnår betegnelsen Forøget risiko 25 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko 50 Opnår betegnelsen Forøget risiko 1

16 8414 Ca Ca / / m 3 III m 3 I m 3 I m 3 I m 3 I-1 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko 50 Opnår betegnelsen Forøget risiko 60 Opnår betegnelsen Forøget risiko 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko 40 Risiko større end betegnelsen Forøget risiko 1.2 Lokalitetsspecifik vurdering af risiko ved produktspild Tankgårdsbundene og undergrunden under tankgårdene vurderes ikke at have kapabilitet til at tilbageholde spild, da tankgårdsbundene er ubefæstede. Jordbundsundersøgelser viser at der er eksisterende kulbrinteforurening under hele terminalens areal, og at der foregår migration af forureningskomponenter i retning mod Lillebælt. Målinger fra 2006 og 2010 viser at der sker en fortynding af den tilstedeværende kulbrinteforurening. 2

17 2 SCOREBASERET RISKOVURDERING Tankene scoring er opnået ud fra både objektive facts og indicier. De objektive facts stammer fra inspektionsrapporter, udarbejdet af akkrediterede tredjeparter. Indicierne baserer sig på bl.a. fakturaer på afledte aktiviteter og tidligere skrevne udsagn i Shell s egne inspektionsrapporter, og udgør grundlaget for de skønnede data. I nedenstående tabel med scoring af tankene, er de facts-baserede informationer markeret med grøn baggrundsfarve, og de indiciebaserede informationer vist med orange baggrundsfarve. Tank 8401 Tank 8408 Tank 8411 Tank 8412 Tank 8413 Tank 8414 Tank 8420 Tank 8421 Tank 8423 Tank 8427 Score af tykkelsen d af Point score bunden i mm D min 6 mm d min < 6 mm d min < 5 mm d min < 4 mm d min < 3 mm Tillæg for d min > 6 mm point for hver mm. Rundgående samlinger og endesvejste membran Emissionsbegrænsend e tiltag Uigennemtrængelig membran / barriere Lækagedetektering over jorden eller på jordoverfladen Dobbelt tankbund med lækagedetektering, (note 1) Coating på ydersiden af 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 15 / 5 tankbunden Tiltag til at forhindre vandindtrængning Oilsand Indvendigt overfladebehandlingssystem eller opbevaring af et ikkekorrosivt produkt Katodisk beskyttelse Ikke pointgivende I alt sum

18 2.1 Tank 8401 Tank 8401 er oprindeligt opført i 1930 erne. Der er tegningsdokumentation for montage af ny bund i 1992, ref. 3. Af tegningen fremgår en materialetykkelse på bundpladerne og pumpesump på nominelt 8 mm. Der er ikke udført tykkelsesmålinger siden montagen i Ifølge ref. 3 er bundpladen ikke er coatet på indersiden og sandsynligvis heller ikke på ydersiden, idet bunden er eftermonteret, og det vil være yderst vanskeligt at opnå en korrosionsbeskyttende coating efter svejsning. Tank 8401 har ifølge Shell s registreringer været anvendt til oplagring af bitumen i perioden fra 1992 til Fra december 2006 til dato er der registreringer af at tanken anvendes til oplagring af såkaldte fuel-oil typer. Bitumen oplagres ved temperaturer over 100 C. Der er således ikke betingelser for at vand kan være til stede i flydende form. Bitumen er kendetegnet ved at det er meget klæbrigt, og fungere som de-facto overfladekorrosionsinhibitor af tankens metal. De efterfølgende fueltyper i tanken har alle en densitet meget tæt på vands. Forskellen er i proportionen 1 2 promille, dog stadig lavere end vands densitet. Fuelolierne er registreret opbevaret ved en temperatur, der oftest er over 55 C. Ved disse temperaturer vil der lettere opstå en faseseparation med fuel olien øverst. Imidlertid har fuel olierne også en korrosionsinhiberende virkning, om end ikke så kraftig som bitumen. Ud fra et forsigtighedsprincip vil det imidlertid ikke være troværdigt at hævde den oprindelige godstykkelse fortsat er opretholdt, bl.a. på grund af udefrakommende korrosion. Samlet vurderes det at der kan godtgøres en godstykkelse på over 5 mm. Scoren for tank 8401 er givet ud fra indiciebaseret skøn. 2.2 Tank 8408 Tank 8408 er oprindeligt opført i Tank 8408 er senest godstykkelsesmålt i 1993, ref. 4. Godstykkelsesmålingen er rapporteret som to referencemålinger af måleudstyret anvendt til målinger på Annular ring umiddelbart ved overgangen til tanksvøbet. På begge referencesteder er godstykkelsen målt til 8 mm, og at dette inkluderer tykkelsen af en overfladebehandling. Overfladebehandlingen er oplyst at være en epoxybehandling, uden yderligere specifikation. 4

19 Det er uklart hvorvidt der er udvendig coating af bundpladen. Der er ikke fremvist vidnesbyrd, der understøtter at der er udvendig coating af bundpladen. Ud fra et forsigtighedsprincip antages det derfor at bundpladen ikke er coatet udvendigt. Ved besigtigelse konstateredes det, at skulderen af tankpuden var brudt i forbindelse med et reparationsarbejde. Det var en vakance, på ca. 35 cm dybde og 20 cm bredde, ind under tankbunden, hvorved det kunne konstateres tankpuden besår af komprimeres grus / sand uden yderligere indbygget barriere. Det var ikke muligt at overfladeinspicere undersiden af tankbunden. Idet tankbunden er beskrevet som værende coatet, og at der ikke på inspektionstidspunktet er rapporteret om defekter i coatingen, er korrosionsrisikoen reduceret i forhold til en ubehandlet tankbund. Den effektive godstykkelse skønnes således til en tykkelse på op til 6 mm. Scoren for tank 8408 er givet ud fra indiciebaseret skøn sammenholdt med to enkeltpunktmålinger fra Tank 8411 Tank 8411 er oprindeligt opført i Der er monteret ny bund i 1987 og indicier på montering af ny bund i 2005, som følge af kritisk lave godstykkelser, ref. 5. Den senest monterede bund er efterfølgende coatet indvendig, jf. ref. 6. Der foreligger ingen tykkelsesmålinger af den ny tankbund, og der er ingen vidnesbyrd for om tankbunden er coatet på undersiden mod jorden, udover shop-primeren. Der foreligger ikke absolut vidnesbyrd på materialetykkelsen af den ny tankbund. Baseret på indicier skønnes det at godstykkelsen af de anvendte plader er 6 mm. Denne værdi anvendes derfor i scoren. Scoren for tank 8411 er givet ud fra indiciebaseret skøn. 2.4 Tank 8412 Tank 8412 er oprindeligt opført i Tankbunden er rapporteret repareret i 1986 efter iagttagelsen af jævn pit-korrosion og et hul, jf. ref. 7. Reparationerne er udført som opfyldning ved svejsning eller påsvejsning af ekstra plade. Efterfølgende er tankbunden rapporteret sandblæst og coatet, jf. ref. 7. 5

20 Ved den seneste inspektion i år 2000 er der rapporteret om ingen væsentlig korrosion, men at tanken har sat sig. Der foreligger ingen tykkelsesmålinger siden reparationen i Der vurderes ikke at være sammenhængende korrosionsbeskyttende coating på undersiden af tankbunden, idet den er repareret. Baseret på ovennævnte forhold anvendes en skønnet godstykkelse på 3 4 mm. Scoren for tank 8412 er givet ud fra indiciebaseret skøn sammenholdt erfaringer fra andre coatede tanke på terminalen. 2.5 Tank 8413 Tanken er oprindeligt opført i 1931, og er blevet fornyet senest i 1987.Tanken er blevet målt og inspiceret i 2004, jf. ref. 8. Tanken er ved besigtigelsen, 9. august 2012, tømt for produkt. Mindste registrerede godstykkelse af tankbunden 5,4 mm I alt antal registreringer af godstykkelsen 35 Fordeling af registreringer Godstykkelse Antal registreringer Procentuel fordeling d min < 5 mm 0 0 % 5 d min < 6 mm 29 Ca. 83 % D min 6 mm 6 Ca. 17 % Tanken er beskrevet og iagttaget til at være coatet på indersiden. Der er imidlertid ingen dokumentation for coatingens tykkelse. Der er ingen vidnesbyrd om coating af undersiden af tankbunden. Scoren for tank 8413 er primært baseret på objektive data. 6

21 2.6 Tank 8414 Tank 8414 estimeres oprindeligt opført i Tanken er blevet målt og inspiceret i 2004, ref. 9 og ref. 10. Mindste registrerede godstykkelse af tankbunden 4,2 mm I alt antal registreringer af godstykkelsen 64 Fordeling af registreringer Godstykkelse Antal registreringer Procentuel fordeling 4 < d min < 5 mm 10 Ca. 16 % 5 d min < 6 mm 51 Ca. 79 % D min 6 mm 3 Ca. 5 % Tanken er beskrevet til at være coatet på indersiden. Der er imidlertid ingen dokumentation for dette. Tankbunden er skønnes ikke coatet på undersiden. Ref. 10 rapporterer at fundamentet er i dårlig stand, og at annular plate er sunket ned i tankpuden. Som følge heraf opstår der en utilstrækkelig vandafledning, bl.a. med skader på tankpuden til følge. Scoren for tank 8414 er primært baseret på objektive data. 2.7 Tank 8420 Tank 8420 er oprindeligt opført i Tanken er blevet målt og inspiceret i 2008, ref. 11. Mindste registrerede godstykkelse af tankbunden 5,5 mm I alt antal registreringer af godstykkelsen 126 Fordeling af registreringer Godstykkelse Antal registreringer Procentuel fordeling 5 < d min < 6 mm 1 Ca. 1 % 6 d min < 7 mm 36 Ca. 28 % 7

22 7 d min < 8 mm 87 Ca. 69 % D min 8 mm 2 Ca. 2 % Tanken er beskrevet til at være coatet på indersiden og på undersiden mod tankpuden. Der er imidlertid ingen dokumentation for dette. Ved besigtigelse iagttoges det, at asfalteringen af tankpuden ikke slutter tæt op til tankens annular ring. Tanken har sine steder sat sig i forhold til asfalteringen. Der kan derved trænge regnvand ind under tankbunden, samtidig med at der er en risiko for at tankpudens bæreevne reduceres ved kraftige regnvejr. Ligeledes vil vandet, der står tilbage imellem annular ring og asfalten ikke bortledes tilstrækkeligt effektivt. Scoren for tank 8420 er primært baseret på objektive data. 2.8 Tank 8421 Tank 8421 er oprindeligt opført i 1955, og er forsynet med ny tankbund i 2007, ref. 12. Der er ingen tykkelsesmålinger af tankbunden. Baseret på billeder i ref. 12, skønnes det, at der er monteret en ny tankbund forud for coatingen. Baseret på indicier skønnes det at tankbundstykkelsen er 6 mm på montagetidspunktet, og at eventuel korrosion vil være absolut minimal, grundet coating. Som følge af at den ny tankbund er eftermonteret vurderes den ikke at være korrosionsbeskyttende coatet på undersiden. Scoren for tank 8421 er baseret på indicier og objektive facts. 2.9 Tank 8423 Tanken er oprindeligt opført i 1956, og er rapporteret repareret i tankbunden i 1986 som følge af korrosion. Godstykkelsen af tankbunden er blevet målt i 2008, ref. 13. Mindste registrerede godstykkelse af tankbunden 4,6 mm 8

23 I alt antal registreringer af godstykkelsen 175 Fordeling af registreringer Godstykkelse Antal registreringer Procentuel fordeling 4 < d min < 5 mm 2 Ca. 1 % 5 d min < 6 mm 72 Ca. 72 % D min 6 mm 47 Ca. 27 % Tankbunden er beskrevet som coatet på indersiden. Coatingens type og tykkelse kan imidlertid ikke dokumenteres i nærværende formidling. Tankbunden skønnes ikke coatet på undersiden. Ved besigtigelse iagttoges det, at asfalteringen af tankpuden ikke slutter tæt op til tankens annular ring. Tanken har sine steder sat sig i forhold til asfalteringen. Der kan derved trænge regnvand ind under tankbunden, samtidig med at der er en risiko for at tankpudens bæreevne reduceres ved kraftige regnvejr. Ligeledes vil vandet, der står tilbage imellem annular ring og asfalten ikke bortledes tilstrækkeligt effektivt. Scoren for tank 8421 er baseret på indicier og objektive facts Tank 8427 Tank 8427 er oprindeligt monteret i Der er ikke rapporteret om fornyelser i tanken. Tanken er blevet målt og inspiceret i 2009, ref. 14. Mindste registrerede godstykkelse af tankbunden 4,6 mm I alt antal registreringer af godstykkelsen 187 Fordeling af registreringer Godstykkelse Antal registreringer Procentuel fordeling 4 < d min < 5 mm 13 Ca. 7 % 5 d min < 6 mm 157 Ca. 84 % 9

24 D min 6 mm 17 Ca. 9 % Der er indicier på at tankbunden er renset og coatet indvendig i Coatingens type og tykkelse kan imidlertid ikke dokumenteres i nærværende formidling. Tankbunden skønnes ikke coatet på undersiden. Scoren for tank 8421 er baseret på indicier og objektive facts. 3 LOKALITETSSPECIFIK VURDERING AF RISIKO VED PRODUKTSPILD Den lokalitetsspecifikke vurdering af risikoen ved produktspild er gennemført i overensstemmelse med fremgangsmåden beskrevet i ref. 1, afsnit , og ref. 2, punkt Fremgangsmåden beskrevet i BREF note og Miljøstyrelsens baggrundsrapport, er en vejledende fremgangsmåde. Udgangspunktet er, at fremgangmåden beror på individuelle og subjektive vurderinger af forholdene i og omkring det enkelte anlæg / tank. Der er ikke knyttet objektive kriterier for tærskelværdier ved risikovurderingen til fremgangmåden. For den aktuelle installation med ti tanke, påbegyndtes den systematiske registrering af spild i år Disse repræsenterer spilderfaringen, der ligger til grund for den aktuelle lokalitetsspecifikke risikovurdering. De registrerede spild har imidlertid ikke tilstrækkelig information til at udgøre grundlag for en strikt numerisk risikofastlæggelse. Der indgår derfor også subjektive vurderinger med udgangspunkt i branchens erfaringer af hyppigheder. 3.1 Sammenfatning af lokalitetsspecifik risikovurdering for de ti tanke Tankgårdsbundene og undergrunden under terminalen vurderes ikke at have kapabilitet til at tilbageholde spild. Historiske jordbundsundersøgelser, ref. 8, viser at der er TPH-forurening, Total Petroleum Hydrocarbon, af jorden, og at der foregår en migration af produkt i retning mod Lillebælt. Fra 2006 til 2010 konstateres det, at der sker en fortynding af de målte forureninger. Tankgårdsbundene er alle ubefæstet i forureningsmæssig henseende. Undergrundens opbygningen under terminalen bevirker at der vurderes at være 10

25 en kort migrationstid til recipient og stor spredningsevne af de tyndtflydende produkter, benzin og diesel. Et stort spild vurderes at føre til en signifikant forøgelse af den hidtidige forurening af undergrunden. Udbredelsen af produkt i undergrunden vil være størst for produkter med laveste viskositet. Spild vil føre til en forøgelse af forurening af undergrunden. Jo større spild, des større akkumuleret mængde forureningskomponenter i jorden Spildenes omfang Shell har registreret spild siden år 2000, ref. 15. Antallet af registrerede spild og deres omfang er summarisk gengivet nedenstående: År Antal registrerede spild Estimeret spildt mængde Bemærkninger Ej estimeret Ej estimeret Ej estimeret I forbindelse med udlevering af produkt Ej estimeret I forbindelse med udlevering af produkt >75 l Volumen af det ene spild ej estimeret Ej estimeret >20 l. Alene det ene spild estimeret Fra udstyr og fra olieudskillerne, opstuvning af afløb Ej estimeret >15 l ca. 450 m >20 m3 De mindre spild kun delvist estimeret Det store spild var bitumen. Førte til ophør af aktiviteten. Et større spild og 4 mindre spild >300 l Spildt volumen primært relateret til en begivenhed Ca. 100 l Volumen af spild jævnt fordelt imellem spildene 2012 Jan - aug 10 >17 tons 2 primære spild. De øvrige spild er markant mindre 11

26 Spildende har, kort beskrevet, fundet sted over hele terminalen, og er primært registreret opstået ved/i komponenter, der er monteret væk fra tankene. Spildende er primært identificeret ved visuel inspektion. De største spild er rapporteret til godt 450m 3, og de fleste opgjorte spild er mindre end 100 l. Spildene er oprenset. Der har også forekommet spild tidligere. Disse er imidlertid ikke registreret på en måde, der har været tilgængelig i aktuelle lokalitetsspecifikke risikovurdering. Et potentielt stort spild estimeres at kunne have et omfang svarende til indholdet af en tank, og kan være forårsaget af f.eks. materialedefekt / tankkollaps. 3.2 Områdets opbygning Tankgårdene De 10 tanke, der er aktive på havneterminalen, er placeret i ens opbyggede tankgårde på ens opbyggede tankpuder. Undergrunden i og under hver af tankgårdene er ligeledes ens opbygget. Den lokalitetsspecifikke risikovurdering vil derfor være en samlet beskrivelse for tankgårdene, med eventuelle specifikke kommentarer knyttet til specifikke tanke. Tankene er placeret på opfyldt terræn, der er opfyldt med indpumpet sand fra Lillebælt. Afgrænsningen til Lillebælt udgøres af et stendige, der med egen tyngde er fastholdt på den oprindelige havbund. Der er ikke rapporteret udlægning af impermeable lag til at tilbageholde produkt. Figur 1 Konceptuel illustration af tankgårdenes opbygning med oppumpet sand fra Lillebælt. Kilde, ref

27 Lokalt, indeni tankgårdene, er tankene opført på puder af komprimeret sand/grus, med en højde på ca. 0,4 0,5 m i forhold til den øvrige del af den omgivende tankgård. Skuldrene på tankpuderne er asfalteret. Asfalten slutter op til annular ring, der er den bærende ring for opbygningen af tankvæggene. På flere af tankene slutter asfalten imidlertid ikke tæt til annular ring, hvorved der opstår mulighed / risiko for direkte nedsivning af bl.a. regnvand umiddelbart under kanten af tankene. Der er ikke vidnesbyrd om impermeabelt lag i tankpuderne under tankene. Tankgårdsvæggene består af omvendt T-formet betonelementer, der alene fastholdes af sand, illustreret på figur 2. Figur 2 Konceptuel illustration af tankgårdsvæggenes opbygning. Kilde, ref Øvrige områder Udenfor tankgårdene er der et område med pumpemanifold. Dette område er befæstet med en betonplade, som samtidig udgør fundamentet til pumper og ventiler i manifolden. Pladen under pumpemanifolden afvandes til overfladeolieudskilleren. Rørledninger er primært overjordiske, og løber for størstedelens vedkommende i tankgårdene. Fra manifolden til Jetty s løber rørledningerne over jorden på befæstede områder. 13

28 Veje, kaj og pladser udgør andre befæstede områder udenfor pumpemanifolden. Overfladevand fra veje og gårdsplads afvandes gennem afløbssystemet. Overfladevand fra kajen ledes via olieudskiller videre til afløbssystemet Afløbssystemer Der er etableret drænsystem i tankgårdene omkring tank 8401, 8411, 8413, 8420, 8421 og Disse drænsystemer er rapporteret til at være installeret i perioden kort efter Ifølge ref. 16, er der ingen fast bund i drænbrøndene. Dræn af vandfasen fra tankene ledes til en samlet åben olieudskiller, betegnet API-olieudskiller. Herfra ledes den fraseparerede vandfase videre i det offentlige afløbssystem Eksisterende forurening Ref. 16, Conceptual Site Model, rapporterer udbredelsen af TPH-plume under hele området for tankterminalen, se figur 3. Figur 3 viser udbredelsen og styrken i Figur 3 Kortlagt udbredelse af TPH forureningskomponenter. Kilde, ref

29 Ref. 16 rapporterer ligeledes at der sker en udveksling af TPH med Lillebælt, og at koncentrationen i jorden under terminalen mindskes i takt med at produkt migrerer til Lillebælt, jf. forskellen imellem udbredelsen og kildestyrken af TPHplume fra 2006 til 2010, figur 4. Figur 4 Kortlagt udbredelse af TPH forureningskomponenter i Kilde, ref Oplagrede produkter 3 tanke bruges til oplagring af benzin. 3 tanke bruges til oplagring af gasolie 1 tank bruges til oplagring af fuelolie 3 tanke bruges til diverse, såsom slop, diluents og ballast Fysiske egenskaber Benzin produkterne er i denne sammenhæng kendetegnet ved at deres viskositet er sammenlignelig med vands viskositet. Gasolie har en viskositet, der er ca. 2 9 gange vands viskositet ved samme temperatur, der oftest vil være under 22 C. De oplagrede fuelolier har viskositetsniveauer, der er markant højere end vand, ca gange vands viskositet. Dette er imidlertid opgivet ved 80 C. Ved lavere temperaturer vil viskositeten af fuel-olierne være yderligere forøget i forhold til vands. 15

30 Benzin og gasolie vil således have den korteste migrationstid gennem undergrunden. I det aktuelle situation hvor der er kort til grundvandsspejlet vil vandret transport opnås hurtigt. Fuelolierne vil hav en langsommere nedsivning. Ud fra erfarede oplevelser med nedsivning af bitumen kan det imidlertid ikke udelukkes at nedsivning til grundvandslag kan finde sted, med efterfølgende transport til Lillebælt. Det vurderes at undergrundens transportevne sammenholdt med de korte afstande til frit vand, vil bevirke at opholdstiden i undergrunden under terminalen vil være så kort at nedsivet produkt kun nedbrydes marginalt inden det udveksles til Lillebælt. Grundvandsstrømningen på området fremgår af Figur 5. Ref. Angiver at strømningsretningen er todelt. I den østlige side med de letteste produkter med lavest viskositet er strømningsretningen syd-østlig. Under den vestlige del af terminalen er strømningsretningen syd-vestlig. Figur 5 Grundvandsstrømning under terminalområdet. De blå pile viser hovedstrømretningen. Kilde ref Miljøegenskaber Stofferne på terminalen er klassificeret efter ref. 17 med: H400 Meget giftig for vandlevende organismer 16

31 H401 Giftig for vandlevende organismer H410 Meget giftig med langvarende virkning for vandlevende organismer H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger Ref. 17, tabel specificerer dermed en maksimal koncentration af stoffer på op til 10 mg/l. 17

32 4 REFERENCER /1/ IPPC, Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage, July 2006 /2/ Miljøstyrelsens Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre, Arbejdsrapport /3/ As built tegning af tank Jørgen Bladt A/S. Udateret, men oplyst til /4/ Målerapport fra Force Institutterne på tank Dateret 19. april /5/ Markrapport fra Force Technology på tank 8411, dateret 18. januar 2005, /6/ Konsulentrapport på fra Sigma Coatings for tank 8411 dateret 22.december /7/ Shell interne inspektionsrapporter for tank Dateret 02/ ; 28/ og December 2000 /8/ Markrapport Force Technology. Tank Dateret /9/ Markrapport Force Technology. Tank Dateret /10/ Shell intern inspektionsrapport af tank Dateret /11/ Markrapport Force Technology. Tank Dateret /12/ Konsulentrapport fra Sigma Coatings på tank 8421, dateret November /13/ Inspektionsrapport fra Nordisk Materielkontrol. T /14/ Markrapport Force Technology. Tank /15/ Shell interne spildregistreringer for perioden 2000 til /16/ Conceptual Site Model. TASK 3 Harbour Teminal CSM and review of mitiation measures. Jens Johan Andersen a/s, /17/ Europa Parlamentets Forordning 1272 / 2008 (EEC) om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. 18