BRORFELDE OBSERVATORIUM Helhedsplan

Transkript

1 BRORFELDE OBSERVATORIUM Helhedsplan Brorfelde Observatorium Holbæk Kommune Brorfelde Observatorium Kasernevej 6, 2. sal 4300 Holbæk Bertelsen & Scheving arkitekter Aps Kgl. bygningsinspektører St. Kongensgade 59A, 2. dk-1264 København K Tel.:

2 Sagskort September 2014 Brorfelde Observatorium Nyindretning og istandsættelse Adresse Brorfelde Observatorium Observator Gyldenkernes Vej Tølløse Opgave: istandsættelse og modernisering af bygninger tilknyttet Brorfeldte Observatorium, værkstedsbygningen, administrationsbygningen og mindre boliger. Bygherre Holbæk Kommune Kanalstræde Holbæk Kontaktperson Julie Kirstine Linderoth Bouchet, Holbæk Kommune Projektleder Hans Scheving, Bertelsen & Scheving Arkitekter Sagsarkitekt Mark Vonsild, Bertelsen & Scheving Arkitekter 2 Brorfelde Observatorium helhedsplan

3 Indholdsfortegnelse Helhedsplan 4 Bevaringsholdning 6 Mørkefredning 7 Michelsens plejeplan 8 Naturplejeplan 9 Naturarealerne 10 Bygningssyn 11 Skovlandevejen Delafsnit B 13 Velkomstcenter Delafsnit C 14 Observator Gyldenkernes Vej Delafsnit D 15 Kuplerne Delafsnit E 16 Ønsker 17 Etapedeling 18 Værkstedsbygningen 19 Administrationsbygningen Etape 1 20 Tjenesteboligerne 21 Observator Gyldenkernevej 13 og 15 Etape 1 22 Kuplerne 23 Livet mellem husene 24 Friluftsliv og aktiviteter 25 Brorfelde Observatorium helhedsplan 3

4 Helhedsplan Luftfoto af observatoriet med kublerne og tjenesteboligerne placeret efter landskabsarkitekten Georg Geogsens simple men stærke landskabsplan. Helhedsplan for Brorfelde Observatorium - af Julie Kirstine Linderoth Bouchet, Holbæk Kommune Formål Historien om Brorfelde Observatorium er på en gang den dragende fortælling om menneskets evige fascination af mørket og stjernerne, og hvordan vi gennem årtusinder har rettet blikket mod himmelrummet i vores søgen efter svar på nogle af livets store spørgsmål. På Brorfelde Observatorium hylder vi nysgerrigheden og etablerer en attraktion med afsæt i astronomiens forunderlige verden, hvor udforskningen af universets hemmeligheder bliver en håndgribelig, meningsfuld og sjov oplevelse. Nærværende plan beskriver Brorfelde Observatoriums ønsker for indretningen og funktionsbeskrivelse af bygningerne og arealet imellem dem. Vi ønsker at bevare den tidslomme og enestående arkitektur, som bygningerne på Brorfelde Observatorium repræsenterer og tydeliggøre kontrasten mellem den planlagte kultur og den omgivende vilde natur på de 40 hektar store område. Der er tilsvarende indsendt en natur- og landskabsplejeplan til Fredningsstyrelsen, som beskriver de konkrete ønsker for naturplejen, stierne, færdslen og de aktiviteter, der skal udfolde sig, som alle vil have fredningens formål som omdrejningspunkt: at sikre og forbedre de landskabelige værdier og understøtte formidling af astronomi, geologi og natur. Stierne, naturplejen og den rekreative indretning skal spille sammen med de aktiviteter, der vil udfolde sig inde i bygningerne og tilsammen vil denne vekselvirkning skabe den helhed, der er Brorfelde Observatorium. Vision Brorfelde Observatoriums fokusområde er formidling af og læring om astronomi og nattemørke, geologi og natur med udgangspunkt i stedets særlige historie. Brorfelde Observatorium vil involvere og skabe interesse for den nære natur, det uendelige rum og for de videnskaber, der søger at undersøge og forklare, hvordan verden hænger sammen. Med utraditionelle og nytænkende formidlingsmetoder af høj kvalitet vil vi udfordre alle sanser hos mennesker i alle aldre. Den personlige formidling er i højsædet på Brorfelde Observatorium, hvis indhold i højere grad vil bygge på værkstedsfaciliteter, interaktion og dynamik end på statiske udstillinger. Brorfelde Observatoriums unikke rammer skal fortælle historierne om: 1) tiden som observatorie 2) den teknologiske udvikling og 3) landskabets udvikling fra dannelsen i istiden, over nutiden (landbrugsjord) til fremtiden som rekreativt naturområde. Det gennemgående mantra for området er, at oplevelse, formidling og læring går hånd i hånd. Brorfelde Observatorium skal være udgangspunktet for at opleve de omgivende landskaber, således at Brorfelde Observatorium fremtidigt kan være en del af et overordnet rekreativt netværk med forbindelser til Maglesø, Åmosen, Fjordstien, Geopark-Odsherred og andre landskabs- og naturoplevelser. Formidlingen af området skal fungere på flere forskellige niveauer, således at de besøgende kan opsøge den oplevelse, de ønsker fra den intensive læring og udfordring af sanserne til en guidet tur i området med Brorfeldes egen fortælling eller blot en stille udforskning på egen hånd, hvor landskab, natur eller stjernehimmel kan nydes i fred og ro. Oplevelser pirrer, fornøjer og adspreder - de er underholdende. Men oplevelser er også grundlag for hverdagserfaringer. Det er ved at opleve verden, at mennesket får et personligt forhold til sine omgivelser. Oplevelser kan derfor samtidig være udviklende og motivere til at ændre adfærd, holdninger og handlinger. Brorfelde Observatoriums eksistensberettigelse er at skabe nysgerrighed hos børn og unge, samt motiverer for en øget interesse for naturvidenskab og på længere sigt bevare og øge dansk forskning indenfor netop astronomi, geologi, teknik og natur. Oplevelser, læring og formidling Vores mission er at gøre Brorfelde Observatorium til en ledestjerne for oplevelser og læring med afsæt i astronomi, geologi, teknik og natur. Vi skal være et levende formidlingscenter, der formidler den nyeste forskning indenfor rumfart, raketvidenskab og astronomi og som pirrer nysgerrigheden efter en naturvidenskabelig karriere ved vores besøgende. Denne vision bakkes op af et tæt samarbejde mellem Brorfelde Observatorium, Niels Bohr Instituttet og Star Plan på Københavns Universitet samt DTU Space. På Brorfelde Observatorium vil vi udvikle børnenes nysgerrighed. Vi vil lægge rammer til at gå på opdagelse, udforske, observere og eksperimenter. På Brorfelde Observatorium har vi ikke alle svarene men vi vil meget gerne være med til at stille spørgsmålene. Det er evnen til at være nysgerrig og gå på opdagelse, der bringer forskning indenfor videnskaberne videre. Aktiviteterne på Brorfelde vil ikke blive bygget op omkring avanceret teknologi, der hurtigt bliver forældet og kræver megen vedligeholdelse. Derimod vil vægten ligge på værkstedsfaciliteter med engagerede og dedikerede personlige formidlere, som sætter aktiviteter i gang, fortæller historier, vækker til nysgerrighed og får eksperimenterne til at lykkes. Ambitionen er, at de forskellige aktiviteter på Brorfelde skaber læring gennem involvering og interaktionen. Aktiviteterne vil aktivere såvel hjernen som hænderne og fødderne. Samtidig er en vigtig del af både underholdningsværdien og læringsprocessen, at det der bliver skabt eller de udfordringer og eksperimenter, som bliver løst, gøres i samarbejde med andre. Det er derfor et mål, at aktiviteterne på Brorfelde skal have en klar social dimension. På Brorfelde bliver 4 Brorfelde Observatorium helhedsplan

5 Det historiske teleskop fra 1920 erne, som anvendes af Københavns Astronomiske Forening. På sigt er det tanken at aktivere alle kuplerne. Meridiankredsen, hvis teleskop blev flyttet til Spanien på et sent tidspunkt i observatoriets aktive tid. Det er planen at anvende kuplen til publikumsformål i etape 2, funktionen ligger ikke helt fast endnu. Do It Yourself til Do It Together, hvor det at skabe i fællesskab med hinanden og for hinanden - bliver en hjørnesten i oplevelsen. På Brorfelde vil der være aktiviteter både ude og inde. Det store kupperede udeområde, der går fra værkstedsbygningen op af bakken til de fire observatorier bliver en integreret del af den samlede oplevelse. Og der vil være en tydelig kobling og interaktion imellem aktiviteterne ude og inde, ligesom aktiviteterne vil inspirere til fysisk aktivitet, leg og ophold i det fri. Derved bliver der skabet et naturligt flow af aktiviteter på hele Brorfelde, der er med til at understøtte og udfolde den samlede fortælling om universets hemmeligheder. Skoletjenesten på Brorfelde Observatorium I takt med, at bygningerne og kuplerne på Observatorium sættes i stand, bliver det muligt at tilbyde lejrskoleforløb til skoleklasser fra hele landet. Skoletjenesten tager udgangspunkt i de forløb og nye forløb, som bliver til i samarbejde med skoler og formidlerne på Brorfelde Observatorium. Lejrskolen giver mulighed for at kombinere naturvejledning i dagstimerne i de fredede istidsbakker med undersøgelse af nattedyr (ugler, flagermus, insekter mv.) og studier af nattehimlen. Der er udpeget en arbejdsgruppe bestående af lærere fra repræsentative kommunale folkeskoler i Holbæk Kommune, naturvejleder og leder af Observatorium, som i samarbejde med afdelingen for forskning og innovation på UCSJ (University College Sjælland) og andre relevante fagpersoner skal udvikle didaktiske prototyper for undervisningsforløb på stedet, der tager udgangspunkt i ovennævnte historier, og dermed vil centrere sig om astronomi, geologi, teknik og natur i en historisk ramme. I skoleåret 2014/15, i perioden august-december søsættes den nyetablerede skoletjeneste med 35 gratis besøg for skoleklasser i Holbæk Kommune hovedsagligt fra mellemtrin og overbygning, som er Observatoriums primære målgruppe. Disse klasser skal være med til at afprøve og evaluere 5 forskellige naturvejledningstilbud, der tager udgangspunkt i grundstenene for formidlingen på Observatorium: natur, geologi og astronomi. Forløbene er blevet til i samarbejde med udvalgte lærerpræsentanter fra kommunens folkeskoler og forsknings- og innovationsafdelingen i UCSJ: 1. På rejse i solsystemet 2. Find vej på Brorfelde 3. Da Danmark var under is 4. Destination Brorfelde-Mars tur/retur 5. Besøg rumlaboratoriet i Værkstedsbygningen Undervisningsforløbene sættes desuden ind i en større helhed, hvor der forudsættes, at der i skoleregi arbejdes med det valgte emne både før under efter ekskursionen til Brorfelde Observatorium for at undgå, at ekskursionen ses som en isoleret aktivitet i både elevers og læreres erindring. Brorfelde Observatorium helhedsplan 5

6 Bevaringsholdning Rækken af boliger set fra 1. sal i observator Gyldenkernes Hus. Sine steder er buskads vokset højt op mellem de ringformede hække, der omgiver de enkelte boliger. Hovedgrebet Generel bevaringsholdning landskab Generel bevaringsholdning bygningner Brorfelde Observatorium blev i 2010 fredet i sin helhed både landskab og bygninger. Anlægget er i meget høj grad resultat af funktionsbetinget planlægning, det hele drejer sig dybest set om at skabe de bedste rammer om udforskningen af rummet fra observatoriekuplerne øverst på højen. Til trods for denne stærkt nyttebetonede tilgang lykkedes det arkitekt og landskabsarkitekt gennem den mere end tiårige tilblivelsesperiode at skabe et samlet anlæg, der både rummer det storslåede i form af videnskabens kupler på den lille olymp øverst, og den mere ydmyge poesi, hvor de øvrige bygninger indgår i en tæt sammenhæng med bearbejdningen af bakkens topografi og anvendelse af områdets naturlige flora. Hver for sig er bygningerne næsten prunkløse og med beskeden (men præcis) arkitektonisk artikulering. Men i sammenhængen med landskabsbearbejdningen og de valg, der er truffet med hensyn til tagretning etc. vokser landskab og bygninger sammen til et hele af stor arkitektonisk kvalitet. Det er derfor lige så vigtigt at tage hensyn til de landskabelige bevaringsværdier som til de enkelte bygningers udseende og indretning. Helhedsplanen bør derfor tage udgangspunkt i at definere og fordele funktioner og aktiviteter i hele anlægget ud fra, hvad der med færrest mulige indgreb kan indpasses i sammenhængen landskab/bygning uden at forrykke balancen i anlægget. Fredningsbeskrivelsen af selve Brorfelde præciserer, at den omhyggelige udformning og beplantning af de nære omgivelser til bygningerne, herunder navnlig boligerne, er væsentlige landskabelige elementer at beskytte. Ligeledes, at den snoede vej, der følger bakkens naturlige topografi (til forskel for de første skitseudkast, som arbejdede med en langt mere hårdhændet bearbejdning af terrænet for at lede op til kuplerne på toppen), skal beskyttes og værnes. De vanskelige jordbundsforhold med skiftevis meget vandledende sand og sumphuller blev ligeledes bestemmende for placeringen af bygningerne. Det er endvidere den delikate sammenhæng mellem landskab og bygninger, der udgør måske Brorfelde anlæggets største arkitektoniske kvalitet. Ud fra de oprindelige intentioner og den af Georg Georgsens assistent Torben Michelsen senere opridsede plejeplan for de nære omgivelser til bygningerne bør anlæggets fremtidige pleje også bevares, se mere nedenfor. Plejeplanen er meget pragmatisk og ganske rummelig over for selvsåede vækster og hvordan man med ret enkle greb kan vedligeholde og fastholde hele anlæggets landskabelige karakter. Den af Holbæk Kommune udarbejdede samlede naturplejeplan for hele området har indoptaget denne bevaringsmæssige tilgang til den del af højen, der er beliggende på observatoriets matrikel. Der er sideløbende med en evaluering af anlæggets bærende bevaringsværdige træk og tilsvarende gennemgang af de enkelte bygninger, blevet tilvejebragt et funktionsprogram og en helhedsplan for den fremtidige anvendelse af anlægget. Helhedsplanen respekterer nøje de grundlæggende, bevaringsværdige træk i anlægget, i henhold til fredningsbeskrivelsen. Det anses for afgørende, at observatoriebakkens bærende landskabelige træk, den slyngede vej, der følger bakkens topografi, og de særlige karakteristika for haverne og den landskabelige bearbejdning tæt på bygningerne, respekteres. Desuden gælder, at de enkle og klare bygningers ydre ikke ændres, og at de bærende træk i bygningernes indre jf. fredningsbeskrivelsen - herunder den gennemgående brug af listepanellering på vægge og lofter - bevares. Ligeledes, at bygningernes overordnede indre logik og rumlige struktur respekteres. Dette gøres bl.a. ved så vidt det er muligt, at definere og forme den fremtidige anvendelse af de enkelte bygninger ud fra, hvad bygningerne oprindeligt har haft for funktion, altså som resultat af den ovenfor beskrevne samtidige udvikling af funktionsog bygningsprogram. aktiviteter end de oprindelige, blot i mindre omfattende grad, på anlægget siden Københavns Universitet forlod stedet. Dog er det på nuværende tidspunkt slået fast, at en række navnlig interiøre forhold gennem tiden er blevet ændret. Det gælder navnlig bemaling og overflader på gulve etc., men der er også med tiden blevet indrettet rum til beboelse, som ikke oprindeligt indeholdt sådanne. Det gælder bl.a. for visse af loftrummene i administrationsbygningen mv. Det er ikke hensigten med det samlede projekt at forsøge at retablere anlægget til et teoretisk år nul -stade, al den stund anlægget er blevet bygget og formet over en 13-årig tilblivelsesperiode, og at en række af de senere gennemførte ændringer også bidrager til Brorfelde Observatoriums samlede historie. Ud fra denne betragtning foreslås også enkelte, indvendige ombygninger, som falder i tråd med denne udvikling gennem årene. Hvor der derimod som navnlig med den ene af de mindre tjenesteboliger, med observatorboligen og med kuplerne er tale om fra opførelsen særligt velbevarede og autentiske bygninger, foreslås det at bevare bygningerne urørte (på nær teknisk vedligeholdelse) og tilpasse den fremtidige funktion i disse bygninger således at der ikke kræves ændringer i rumdisponering, fast inventar etc. I det store og hele udgør bygningerne på observatoriet en slags tidslomme, i det der ikke har været nævneværdige andre 6 Brorfelde Observatorium helhedsplan

7 Mørkefredning Undervejs i anlæggets tilblivelse blev der opsat disse specialfremstillede pullerter langs observatorievejen. De spreder en lille, lokal og dæmpet lysplet i kanten af vejen og gør det muligt at se den snoede vejlinje klart, uden at kompromittere nattemørket. Pullerterne skal bevares og anvendes i fremtiden. Mørkefredning Det er et væsentligt element i fredningen at beskytte nattemørket omkring observatoriet. Fra grundlæggelsen spillede nødvendigheden af at sikre så godt nattemørke som muligt ind i planlægningen, og i det hele taget i valget af Brorfelde-højen til at opføre observatoriet på. De cirkulære dobbelthække om boligerne, bygningerne, der nedenfor kuplerne trykker sig let i den naturlige topografi, og udførelsen af vejbelysning etc. blev alt sammen planlagt mhp. sikring af nattemørket. Derfor er det en vigtig del af bevaringsholdningen, som får indflydelse på fremtidig udnyttelse af bygningerne, og af indretningen af veje, belysning mv., at sikre denne beskyttelse. Den oprindelige plejeplan bestemte, at der tæt på kuplerne skulle ryddes for vækster, der stak mere end 12 grader op over horisonten. Denne praksis er man nu vendt tilbage til, for at undgå situationer som denne, lige før en fuldmåne-event, hvor et selvsået ahorntræ står i vejen for teleskopets sigtelinje mod månen. Satellitfoto, der viser nutidens lysforurening i Danmark. Det er bemærkelsesværdigt, at området omkring Brorfelde fortsat udmærker sig relativt set ved mindre lysintensitet på landjorden end stort set resten af Sjælland. Også derfor er fredningen af nattemørket over Brorfelde værd at værne om! Brorfelde Observatorium helhedsplan 7

8 Michelsens plejeplan Michelsens plejeplan Efterhånden som anlægget blev udbygget og landskabet omkring bygningerne blev formet og tog sin egen form ud fra placeringen af vandhuller, skrænter etc. opstod behovet for en langsigtet plejeplan, der var håndterbar og var i pagt med naturens luner på den høje bakke. Georg Georgsens assistent Michelsen forestod dette arbejde og redegjorde efterfølgende i en artikel i Landskab om tankerne. Plejeplanen er meget pragmatisk og rummelig over for selvsåede vækster og hvordan man med ret enkle greb kan vedligeholde og fastholde hele anlæggets landskabelige karakter. Den af Holbæk Kommune udarbejdede samlede naturplejeplan for hele området har indoptaget denne bevaringsmæssige tilgang til den del af højen, der er beliggende på observatoriets matrikel. Michelsen udviklede sammen med stedets driftpersonale og ud fra devisen Hvordan når vi længst muligt med færrest mulige penge med mindst mulig besvær en plejeplan, der tog sigte på at studere naturens egne veje i området: Vi skaber ikke mere! Vi forvalter! Og pynter lidt! Men vi forsker i forvaltningen! 8 Brorfelde Observatorium helhedsplan

9 Naturplejeplan Naturplejeplanen for hele Brorfeldeområdet forudsætter, at der etableres folde med lette dyrehegn op mod observatoriet. Dele af disse folde gøres tilgængelige i perioder for de besøgende (fx til affyring af vandraketter mv.), og skal i øvrigt afgræsses med køer og geder. Afgræsningen med køer er påbegyndt i Kuplerne set på afstand skal jf. fredningsbeskrivelsen forblive arkitekoniske pejlemærker i landskabet. Tydelig markering mellem den omkringliggende natur og den mere intensivt plejede græsplæner. Naturplejeplan for Brorfeldeområdet Plejeplanen udstikker Holbæk Kommunes plan for indretningen af landskabet og forholder sig til fredningens formål og indfrielsen af denne. Omdrejningspunkt for planen er at sikre og forbedre de landskabelige værdier og understøtte formidling af astronomi, geologi og natur. Landskabs- og naturplejeplanen beskriver hvilken naturpleje Holbæk Kommune ønsker at udføre for at indfri fredningens formål. Dertil kommer indretningen af stier, hegn, udendørs aktiviteter og rekreative områder. Den oprindelige landskabsplan for Brorfelde Observatorium blev udformet af landskabsarkitekt Georg Georgsen, og hans medhjælper Torben Michelsen overtog arbejdet med landskabsplejen i I en artikel i tidskriftet Landskab1, beskriver Torben Michelsen de oprindelige tanker bag landskabsplanen, og hvordan man med tiden udviklede en plejeplan for selve observatoriegrunden. Kuplerne havde referencer til Tycho Brahes Uranienborg, og skulle nå så langt ud som muligt. Både for observationer af rummet og som arkitektoniske pejlemærker. Beboelseshusene blev pakket ind i cirkulære rum syd for bakken, men lå stadig i åbent i landskabet, mens hovedbygningen og værkstedet lå i ly af skov og hegn. Michelsen skitserer den arkitektoniske hovedidé, der opdeler området i tre dele: historisk-videnskabelig, dansk byggeskik, æstetisk-biologisk landskabsplanlægning. Han pointerer, at det vigtigste er, at fastlægge hovedideen og sikre, at den bliver overholdt. Med denne plejeplan lægger Holbæk Kommune sig tæt op ad de oprindelige tanker med Brorfelde, dets bygninger og landskab. Naturplejen og plejen af de bygningsnære arealer Landskabsplejen har til formål at understrege bygningernes placering og fremtræden og samtidigt sørge for, at naturen får de bedste vilkår for at trives. Som også tanken var i den oprindelige landskabsplan skal den arkitektoniske hovedidé fastholdes, så modsætningen mellem de plejede haveanlæg og naturarealerne fremhæves og tilpasses. 12,5 ha af det fredede område er i omdrift. Det resterende areal udgøres af bygningerne og de have- og græsarealer, der knytter sig til dem. Dertil kommer naturområdet, der ligger hen som dels græsningsarealer, dels naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Størstedelen af de naturbeskyttede arealer er registrerede som overdrev og en mindre del som eng og mose. Det dyrkede areal går ud af omdrift i løbet af 2014, hvorefter størstedelen af markerne skal afgræsses, så naturen forhåbentligt atter vil indfinde sig over tid. I det fredede område har en stor del af naturarealerne gennem længere tid været afgræsset. De områder, som ikke er afgræsset, er under kraftig tilgroning med træer og buske, herunder de områder, der er registrerede som overdrev. Desuden er arealet omkring kuplerne og på den syd-vestlige side af bygningerne tilgroet af bl.a. meget kraftigt slåenkrat. Rydning ved bygninger og på naturarealer Der ryddes i træer og buske omkring søen overfor Observator Gyldenkernes Vej nr. 15. Buskadset ved kuplerne på Observatorbakken ryddes maskinelt, og holdes også maskinelt fremadrettet. Der bibeholdes et par lækroge, bl.a. ved det borde/bænkesæt, der står der allerede. Ligeledes vil der bibeholdes lidt læ omkring den stjernekiggerplads, der skal være på toppen. Derudover skal den resterende del af krattet, der vokser vildt på Observatorbakken, fjernes. Det meste af buskadset/krattet syd for bygningerne både boliger og administrationsbygningen, skal bibeholdes, da det vil indgå i dyrefoldene (se kort over folde). Krattet består overvejende af brombær og vild rose, som blev plantet da haverne blev anlagt og er en del af den oprindelige landskabsplan. Krattet må derfor ikke fjernes, men skal reduceres, da manglende pleje har gjort det for vildtvoksende. Haver, hække og de bygningsnære arealer Haverne og de dobbelte hække skal fastholdes jf. bygningsfredningen og bevares i deres oprindelige havearkitektoniske udtryk. Hækkene er i dag flere steder under tilgroning af ukrudt. Der skal ryddes langs og under hækkene, så de atter fremstår rene og frie for ukrudt. Den indre hæk holdes på en højde af 1,80 m og den ydre på 1,20 m i overensstemmelse med den oprindelige plejeplan fra På hækkenes yderside er der et mindre græsareal, der skal bestå og fremover udgøre en græsgang/adgangsvej mellem de indhegnede folde og bebyggelsen. Hovedbygningen og de fem boliger vil fortsat kædes sammen af det fælles græsareal. Græsarealerne mellem husene bevares som græsplæne. Der plantes ikke nyt og den bestående bevoksning foruden dobbelthækkene klippes og plejes. Brorfelde Observatorium helhedsplan 9

10 Naturarealerne Lundsbanke Deludsnit E Deludsnit C Væverbakke Deludsnit D Deludsnit B Deludsnit A Kortet viser foldene rundt om selve observatorieanlægget, som skal styre hvor der afgræsses med hhv. køer og geder. Nogle af foldene vil i perioder fungere til publikumsformål i forbindelse med centeret, men uden at medføre behov for bygningsværker etc. Foldene følger desuden de stier, der dels var med i den oprindelige plan for anlægget, og dels er opstået sidenhen, og som fører videre ud til de naturskønne omgivelser i området. Brorfeldestien Oversigtskort, der viser de efterfølgende deludsnits indbyrdes placering. Hvert deludsnit har nu og vil også i fremtiden have sit eget præg og særlige funktioner tilknyttet. Naturarealerne Som første plejeindsats i de tilgroede overdrevsområder på Væverbakke samt arealet syd for denne, skal der fremfor en maskinel rydning bruges geder. Det er grove vækster, der er gedernes naturlige føde, hvorfor de er velegnede som krat-ryddere, og kan forvandle et tilgroet område til lysåbent, hvor solen kan nå jordbunden så overdrevsvegetationen kan få optimale kår. Når området er tilpas lysåbent, erstattes gederne med kreaturer, der er mere skånsomme mod bevoksningen på sigt. Streger marker foldene. De stiplede linjer markerer fleksible grænser, hvor dyregræsning kun vil foregå udenfor højsæsonen for aktiviteter. Cirkler markerer klaplågernes placering. Klaplågerne er placeret, så de giver adgang til stierne og anviser besøgende ad mulige færdselsruter. Det blå område ved kuplerne holdes maskinelt. Orange markering er de områder udenfor fold, der skal plejes ved at tage slæt. Lilla områder er aktivitetsområderne, der vil blive holdt maskinelt med en græshøjde på ca. 10 cm. 10 Brorfelde Observatorium helhedsplan De resterende arealer er græsplænerne og de bygningsnære arealer, der plejes mere intensivt, så arealerne fremstår som velplejede havearealer modsat naturarealerne, der enten plejes ved græsning eller ekstensiv maskinel pleje. Stier, færdsel og adgang Det er stierne i området, der sikrer de besøgendes frie adgang til bygningerne, og giver en naturlig formidling af området i takt med, at man bevæger sig rundt. kikkert DTU Space Geologisk lejeplads hvilkested raketaffyring Som udgangspunkt vil man kunne færdes på hele det fredede areal, dog undtaget DTU Space område. Dette område på m2 er lejet ud til DTU Space frem til år Adgang til området vil fremover foregå dels ad befæstede stier, dels ad trampestier. På denne måde sikres det, at man har mulighed for at færdes frit i hele området, samtidigt vil der være nogle befæstede forløb, hvor man kan færdes med eks. klapvogn og udenfor dyrefolde, og alligevel komme rundt i en stor del af området. Der vil også være stiforløb, der egner sig for cyklister. Alle stier vil være åbne for offentlighedens adgang. Kikkertskjul Landsbystien Dette kort viser de særligt udpegede områder, der skal anvendes til bestemte formål i forbindelse med Brorfelde-centeret. Stederne skal ikke undergå nogen større fysisk forandring, men er blot udpeget ud fra deres topografi til særlige formål, der relaterer sig til anlæggets fremtidige brug.

11 Bygningssyn Eltavle i værkstedsbygningen. rustet vinduessprosse i værkstedsbygningen. Bygningssyn Det er planen samtidig med ibrugtagning af de første bygninger i anlægget til det ny formål at gennemføre et systematisk bygningssyn af samtlige bygninger på observatoriet. Bygningssynet udføres på et niveau svarende til de regelmæssige bygningssyn for statens gruppe 1 ejendomme, og rapporterne vil blive tilsendt Kulturstyrelsen sammen med anbefalinger for både ordinært vedligehold og genoprettende arbejder. Det vil være i forbindelse med gennemgangene af de tekniske installationer på kuplerne, at de bedst egnede fremtidige funktioner i kuplerne også kan defineres. Bl.a. er der som følge af års manglende vedligeholdelse en del af teknikken til rotation og oplukning af kuplerne, der ikke fungerer, og det store Schmidt teleskop skal nærmere undersøges for at finde ud af, om teleskopet kan komme i fuld drift igen. Fra bygningssynet er der i de følgende afsnit indsat en kort beskrivelse af de enkelte bygningers behov for genopretning. Mørkekammer i kælderen af administrationsbygningen. Brorfelde Observatorium helhedsplan 11

12 Brorfelde landsby Delafsnit A Gadekærdet i midten af Brorfelde landsby. Brorfeldevej ved kryset mod øst der leder op til indkørslen til Observator Gyldenkernes Vej. Brorfelde landsby Den lille landsby, der ligger for foden af observatoriebakken, samlet omkring gadekæret, har indtil nu fungeret som primær adgangsvej for køretøjer op til observatoriet. Fremover må det dog forudses, at den ret sarte og stille karakter, og de trafikale udfordringer med et større antal besøgende til observatoriet, vil nødvendiggøre en omlægning. Primær fremtidig vejadgang bliver således fra nordøst, ad den nuværende lille landevej gennem skoven. Lokalvejens tilslutning uden for Brorfelde landsby til hovedlandevejen vil desuden udgøre en trafikal risiko ved en fremtidig forøgelse af biltrafik til anlægget, og også af den årsag er det bedst at angribe observatoriet fra den modsatte side. Brorfeldevej og Væverbakke hvor et af obervatoriets tjenesteboliger og dertilhørende hæk kan ses i baggrunden. 12 Brorfelde Observatorium helhedsplan

13 Skovlandevejen Delafsnit B Skovlandevejen set fra indkørslen til observatoriet, mod øst. I højre side af billedet ses den skovtykning, der ligger uden for fredskovområdet, og hvor der udhules for at gøre plads til en diskret parkeringsplads for centerets besøgende. Indkørsel vil ske på skovlandevejen på billedet. Skovlandevejen Området mellem værkstedsbygningen med det karakteristiske tårn og skovlandevejen udgøres i dag af en selvsået skov uden særlig bevaringsinteresse. Den udgør dog også en skærm mellem landevejen og anlægget, og bør i sin randzone bevares. Indkørsel til anlægget, set mod skovlandevejen. Her introduceres de formklippede hække, der er så karakteristiske for indramningen af de fem boliger længere oppe på bakken. Brorfelde Observatorium helhedsplan 13

14 Velkomstcenter Delafsnit C På asfaltforpladsen ligger den oprindelige åbne garage og tilknyttede materielskur. Det er tanken at genanvende overdækningen som en pergola, hvor gæster kan finde ly i en byge og informere sig om observatoriet. Ved siden af den vældige port, hvor teleskoper kunne transporteres ud og ind af værkstedsbygningen er den oprindelige beskedne indgangsdør til bygningens personale og gæster. Den vil også i fremtiden være hovedadgang for de besøgende til anlægget. Velkomstcenter Fra den store asfalterede plads foran værkstedsbygningen, hvor teleskoperne til eksport blev læsset og kørt væk i sin tid, fører den asfalterede vej op mod kuplerne, og en smal jordvej fører op til det geomagnetiske måleanlæg, der fortsat er i drift og udgør et interessant element i det naturvidenskabelige kompleks i Brorfelde. Genopretningsbehov Værkstedsbygningen, Obs. Gyldenkernes Vej 3 For at sikre at taget forbliver tæt, er det nødvendigt at gennemgå og reparere understrygning, udskifte flækkede teglsten og sikre inddækningen ved grater og rygning. Lynafledere, der har en begrænset restlevetid, udskiftes i samme ombæring. I det høje montagerum er væggene i en slem forfatning som følge af rustede føringsrør til el. Alle rør erstattes af nye monteret på vægge, og murværk og puds genoprettes. Lokale fugtskader i murværk i det vestlige afsnit repareres. Ved vinduer, døre og porte udluses skadet træ, og karme, rammer og fyldninger males. Fuger i murværk kræver genopretning ved fundamentet, og ved den sydlige facade udskiftes frostskadede sten. VVS og ventilation er generelt udtjent. Der er umiddelbart ikke nogen ulovligheder/alvorlige fejl, der skal udbedres nu, men der er begrænset restlevetid på 0-5 år. Flere steder er radioatorer frakoblet. Disse skal tilkobles igen, for at man kan bruge bygningerne i vinterperioden. Gamle hovedeltavler bevares ud fra bevaringsmæssige hensyn, og nye tavler placeres i kælder. 14 Brorfelde Observatorium helhedsplan Det geomagnetiske anlæg, der ejes og drives af DTU Space, er meget følsomt over for påvirkninger udefra, og lever derfor i høj grad sit eget liv adskilt fra observatoriekomplekset. Den næsten tillukkede indgang til jordvejen forbi skurene med instrumenter, vil blive fastholdt fremover. Tømrerhuset er ikke en del af Gotlobs anlæg, og har som sådan ingen særlig bevaringsmæssig værdi. Bygningen er reserveret til fremtidig kapacitet for back-office funktioner og vil ikke indgå i publikumsdelen af anlægget.

15 Observator Gyldenkernes Vej Delafsnit D I tråd med den sammenhængende arkitektoniske bearbejdning af landskab og bygninger blev administrationsbygningen brudt ned i flere sammenhængende volumner og placeret med sine bygningskroppe og tagformer nøje orienteret i forhold til bakken og observatorievejen. Den stilfærdige udformning af facaderne brydes på gavlen, der vender mod vejen, af et stort snedkerparti, der både byder velkommen og kaster lys ind i den bagvedliggende dobbelthøje hall med kaminen. Haverummene omkring de fem tidligere tjenesteboliger er i det store hele velbevarede, hvilket også gælder de lave jordvolde og dobbelthækkene, der til stadighed skal skæres ned til den foreskrevne højde. De overdækkede terrasser i næsten utildannet tømmer, der ligeledes er originale, er gennem årene blevet malet og sine steder ombygget på uhensigtsmæssig vis, ude af trit med den oprindelige intention om at skabe en konkret overgang mellem hus og natur. Overdækningerne trænger generelt til genopretning. Observator Gyldenkernes Vej Boligerne ligger på runde plader, der er trykket let ned i jorden for at skabe plane næromgivelser og opholdsrum uden for husene. Den lave jordvolde krones med de karakteristiske dobbelthække, der skulle lukke lyset fra husene mere effektivt ude fra at forurene nattemørket, og som også skabte uderum med læ på den åbne og forblæste bakketop. Vejen op mod kuplerne møder den mere statelige front på administrationsbygningen, som også i fremtiden bliver den centrale bygning for anlæggets gæster, og ligesom førhen med sovepladser for overnattende kikkert-kiggende børn og voksne. På toppen af Væverbakke, indrettes der en lille opholdsplads/ kikkertplads med en enkel kikkert, der vil være frit tilgængelig og ikke afhængig af bemanding, som de mere avancerede kikkerter i kuplerne vil være. Genopretningsbehov Administrationsbygningen, Obs. Gyldenkernes Vej 5: Smuldrende eller manglende fuger i murværket omfures, og alle vinduespartier samt vinduer og døre gennemgås for skadet træ og males. Enkelte steder indsættes nye forsatsvinduer hvor der mangler. Træbeklædningen på garagen males, og enkelte steder udskiftes rådne brædder. Understrygningen af taget ved carporten genoprettes og træonstruktionen males. Fugtskader på vægge i kælderen repareres. Tjenesteboligerne, Obs. Gyldenkernes Vej 7-15: Alt træ på gavle og udhæng samt træbeklædning på skuret eftergås og males. Smuldrende forfuger i murværket genoprettes. Alle vinduer males og enkelte steder ersattes råddent træ med nyt. Udestuerne er i varierende stand og kræver større genopretninger eller helt ny konstruktion og beklædning. Eternittag på udesstuer og garagen ved boligen nr 15 udskiftes. Kanalplasttag på betjentboligen nr 7 udskiftes. Generelt for boligerne: Stofledninger især i de rum med træbeklædte vægge og loft skal udskiftes pga. brandfare. ABA anlæg skal installeres i de boliger der ikke har det. Afbrydermateriel bør generelt udskiftes, da det er de oprindelige, der generelt er udtjent. tilgroet hæk, der skal ryddes for brændenælder og ukrudt, så formen på hækken kommer til at fremstå tydeligt og understøtte det havearkitektoniske udtryk. Brorfelde Observatorium helhedsplan 15

16 Kuplerne Delafsnit E Eng med afgræsning går helt tæt på merediankuplen. Der er skabt små læpladser tæt på hver kuppel for at give plads til ophold, men uden at skjule kuplerne på lang afstand. Kuplerne Tæt på kuplerne, der på lang afstand tegner sig meget tydeligt mod himlen, er der ved en blanding af sået og selvsåede busketter og efterfølgende pleje skabt en række lækroge, hvor kikkerttrætte øjne kunne trække frisk luft. Den praksis fortsætter fremover. Som det andetsteds er beskrevet, har de endelige funktioner for alle kuplerne ikke fundet sin endelige form endnu. Men to af kuplerne tjener i det daglige allerede nu det oprindelige formål. Mere konkrete forslag til renovering og anvendelse er placeret i den kommende anden etape for Brorfeldes fulde ibrugtagning, og afventer bl.a. gennemførelsen af de detaljerede bygningssyn. Se længere fremme mere om centerets egen beskrivelse af planerne for kuplerne. Genopretningsbehov Schmidt-observatoriet Toilet i stuen totalrenoveres. Installationer eftergås og nye eltavler installeres. Porte snedkergennemgås og males. Kuplernes åbningsog rotationssystemer repareres. Kampstensvægge hvorpå selve kuplen står, eftergås. Meridiankredsbygningen Træbeklædning på port og døre males, og fugtskader på indervægge repareres. Observatorierne 1 og 2 Observator Gyldenkernevej 17 og 23 Kuplernes åbnings- og rotationssystemer repareres, så de igen kan bruges. Udvendig pladebeklædning udskiftes eller males. Generelt for kuplerne: Lynafledere, der på dette geografisk udsatte sted er særligt vigtige, har levetidsmæssigt begrænset restlevetid, og skal derfor skiftes i takt med at kuplerne istandsættes. Forest i billedet stien til Schmidt-teleskopet går forbi et af de små vanddhuller, der blev dannet ved den landskabelige bearbejdning af bakken. 16 Brorfelde Observatorium helhedsplan

17 Oversigt Ønsker for Brorfelde Observatorium Observator Gyldenkernevej 1-23 Centeret gennemgår i det følgende Brorfelde Observatorium anlæg for anlæg. Her vil vi redegøre for områdets kommende funktion og ønskerne for ændringer. Observator Gyldenkernevej 1 - Parkering Den centrale del af Brorfelde Observatorium skal være et bilfrit område, hvor kun nødvendig ærindekørsel, handicapkørsel o. lign. kan finde sted. Der skal derfor indrettes et parkeringsområde, hvor parkeringen kan afvikles på en fornuftig måde. Det er vigtigt, at parkeringen ligger tæt på og med en logisk placering i forhold til indgangen til området, så besøgende ikke fristes til at parkere uhensigtsmæssigt i vejkanter og nede i Brorfelde landsby. Dette af landskabelige hensyn, af hensyn til trafiksikkerhed, og ikke mindst beboerne i landsbyen. Den primære parkeringsplads skal etableres i områdets sydøstlige hjørne, der både nu og fremtidigt vil fungere som indgangen til området. Her findes allerede et parkeringsareal og naturmæssigt og landskabeligt er det den del af området, der er mest robust og mindst sårbar overfor forandringer. Ligeledes vil forandringer i dette hjørne have en meget lille påvirkning på det øvrige område. Landskabeligt findes her resterne af en lille grusgrav, der blev brugt i forbindelse med anlægsarbejdet af Ringstedvejen. Træer og buske er selvsåede og ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven. Parkeringspladsen skal anlægges på en måde, så den bliver en grøn parkeringsplads i sammenhæng med området. Der kan etableres en parkeringsplads på omtrent 100 parkeringspladser, omkring den gule, ikke fredede murstensbygning ( tømrerens hus ). Det er meningen, at parkeringspladsen skal udformes på en måde, som er tilpasset det omgivende landskab. F.eks. kan bøgehækken, der gror ud til Observator Gyldenkernes Vej forlænges ned ad Brorfelde vej, og man kan beholde eller plante solitære træer, så området stadig fremstår grønt og som en naturlig del af området. Indretningen af en parkeringsplads vil føre gæsterne fra de parkerede biler til den asfalterede vej, så Brorfelde Observatoriums værksted angribes af publikum fra samme retning, som der var tiltænkt. Den endelig udformning af parkeringspladsen skal indsendes til og godkendes af Fredningsnævnet samt Kulturstyrelsen. Brorfelde Observatorium helhedsplan 17

18 Etapedeling Etape 2 Den planlagte etapevise ibrugtagning og renovering af bygningerne skal ses i sammenhæng med centerets forventning om at modtage stadig flere besøgende over de kommende år. Det er vigtigt at kunne ibrugtage bygninger i første etape, der er nødvendige for i det hele taget at kunne modtage gæster og opbygge centeret. Værkstedsbygningen Den oprindelige værkstedsbygning har og får en central bygning for Brorfelde Observatorium. Både grundet dens historiske betydning for stedet og dens karakteristiske udseende. Det var her de store kikkerter blev bygget efter avanceret teknologiske forskrifter og sendt ud til observatorer i hele verden. Værkstedsbygningen er det første, gæsten møder efter parkering. Derfor vil vi indrette velkomstcenter i den ene vinge af bygningen, og i de gamle laboratorierum vil vi lave udstilling, der både introducerer til området og framer gæsten, så vedkommende er klar til at gå på opdagelse på Brorfelde Observarorium. Etape 1 Adminstrationsbygningen Administrationsbygningen var samlingspunktet på Brorfelde Observatorium. Det var her, forskerne og det øvrige personale havde deres arbejdsværelser og mødelokaler, ligesom der var overnatningsmuligheder for de studerende, der periodisk studerede på Brorfelde Observatorium. Her vil vi etablere mødefaciliteter, overnatningsmuligheder og café. Observator Gyldenkernevej 7 Observator Gyldenkernevej 7 var den gamle betjentbygning og er det mindste af husene. Dette hus vil vi bruge til administrationen. Her vil vi bevare de oprindelige rum og indrette kontorpladser samt et fælles møderum, som også vil bruges som samlingsrum for frivillige og timeansatte. Her ønsker vi at male væggene hvide og male enkelte vægge med tavlelak. Vi vil desuden gerne hænge opslagstavler op i hvert kontor. Observator Gyldenkernevej 13 Efter Københavns Universitet flyttede ud af Brorfelde Observatorium, har Observatorium stort set stået tomt og uberørt hen med undtagelse af to aktive amatørastronomiske foreninger Brorfeldes Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening (KAF). Observator Gyldenkernevej 9 Nummer 9 var her, hvor det administrative personale huserede. Det er det mest oprindelige af de fire beboelseshuse der ellers er identiske. Her er træpanelerne bevaret og rumindelingen intakt. Disse vil vi bevare, så gæsterne kan få en autentisk oplevelse af det levede liv på Brorfelde Bakken. Brorfeldes Vennekreds har tidligere huseret i nr. 19 i meridiankredsen som Brorfelde Observatorium ønsker at tillægge en anden funktion. De får sammen med KAF stillet nr. 13 til rådighed for deres foreningsaktiviteter. Observator Gyldenkernevej 15 Observator Gyldenkerne har en central betydning for historien om Brorfelde Observatorium, hvorfor han også lægger navn til Brorfeldes adresse. Hans boede med sin familie på Observator Gyldenkerne Vej 15 fea etableringen af Observatorium til sin død i Observator Gyldenkernevej 11 I dette hus er der allerede etableret en skolestue med tavle. Derfor vil dette hus danne rammen om Brorfelde Observatoriums skolestue som samlingspunkt for Brorfelde Observatoriums skoletjenester. I det gamle køkken vil vi etablere et grovkøkken, og de øvrige rum vil vi indrette som mindre laboratorier. Observator Gyldenkernes hus vil både fortælle historien om Danmarks sidste observator og om dét at observere. I den smukke pejsestue med udgang til en terrasse, vil vi etablere et kikkertværksted, og i det store rum på førstesalen vil vi lave et walk-in-telescope. 18 Brorfelde Observatorium helhedsplan

19 Værkstedsbygningen Værkstedsbygningen Den oprindelige værkstedsbygning har og får en central bygning for Brorfelde Observatorium. Både grundet dens historiske betydning for stedet og dens karakteristiske udseende. Det var her de store kikkerter blev bygget efter avanceret teknologiske forskrifter og sendt ud til observatorer i hele verden. Værkstedsbygningen er det første, gæsten møder efter parkering. Derfor vil vi indrette velkomstcenter i den nordvestlige vinge af bygningen. Vi vil indrette lokale R til reception og butik. Her kan man købe sin billet, få information om området, booke sin frokost, leje en trækvogn mv. Det er også her, gæsten kan vælge, hvilket spor vedkommende vil vælge er det astronautens rumrejse, geologens tidsrejse eller biologens vildmarkstur, familierne vil på. De tilstødende lokaler i vingen vil blive indrettet med de fornødne faciliteter. Vi vil udvide det oprindelige toilet til tidssvarene standard og inkludere et handicaptoilet. Der vil desuden være garderobe og lager (se tegning). Herefter føres gæsten ind i tårnet, hvor rummets særlige karakter, indretning og udsigt i sig selv giver en introduktion til området. Herefter kan gæsten vælge, om vedkommende vil besøge værkstedet gennem glasdøren eller gå på opdagelse i udstillingen i lokale R originale værkstedbygning, hvor der bliver udviklet en række aktive værkstedsstationer tilpasset forskellige målgrupper med differentierede sværhedsgrader og tidsforbrug. For de større børn og deres familier bliver der udviklet værkstedsstationer, hvor der eksperimenteres med forskellige naturvidenskabelige og astrorelaterede fænomener som tyngekraft, magnetisme, vægtløshed, lys med mere. I de gamle laboratorierum vil vi lave udstilling, der både introducerer til området og framer gæsten, så vedkommende er klar til at gå på opdagelse på Brorfelde Observarorium. At frame eller på dansk; at irammesætte, har en væsentlig indflydelse på, hvordan vi perciperer forskellige begivenheder. Rammesætningen kan diktere, hvordan vi opfatter forskellige situationer gennem hvilke briller man ser virkeligheden med. Da Brorfelde Observatorium dækker så stort et areal og da der er forholdsvist langt imellem formidlingsplatformene er det væsentligt, at gæsten kender til Brorfeldes historie og særlige karakter, for at kunne få den optimale oplevelse af området. Denne framing sker i Værkstedsbygningen, så gæsterne forberedes til at gå på opdagelse på Brorfelde Observatorium. R R R R R R R R R R R R R Med afsæt i Brorfeldes oprindelige funktion som observatorium og værksted er det oplagt at udvikle et værkstedstema i den Rev A Dato: Note: Ændring omfatter xxx TEGN Brorfelde Observatorium PROJEKTFORSLAG Bygherre: Adresse: Administrationsbygning, stueplan Matr.nr.: Eksisterende forhold Brorfelde Observatorium helhedsplan 19 SAG: MÅL : 1:150 UDG.DATO : Holbæk Kommune Kultur- og fritidssekretariatet Kasernevej 6, 2. sal 4300 Holbæk

20 Administrationsbygningen Etape 1 R arkiv R arkiv R gang R toilet R toilet R arkiv R arkiv Rev A Dato: Note: Ændring omfatter xxx TEGN: KS: GODK: Brorfelde Observatorium PROJEKTFORSLAG Administrationsbygning, tagplan fremtidige forhold Bygherre: Adresse: R Matr.nr.: læsesal Holbæk Kommune Kultur- og fritidssekretariatet Kasernevej 6, 2. sal 4300 Holbæk SAG: MÅL : UDG.DATO : Administrationsbygningen TR 1.4 R arbejdsværelser Administrationsbygningen var samlingspunktet på Brorfelde Observatorium. Det var her, forskerne og det øvrige personale havde deres arbejdsværelser og mødelokaler, ligesom der var overnatningsmuligheder for de studerende, der periodisk studerede på Brorfelde Observatorium. Administrationsbygningen var den sociale nerve på Brorfelde Observatorium, hvor der formentligt har hersket store diskussioner om universets store spørgsmål omkring spisebordene og den smukke kamin i den karakteristiske hall. Det er disse funktioner, vi har taget udgangspunkt i, i konceptudviklingen for bygningen. Vi ønsker at bevare og hylde den tidstypiske udformning og indretning, som Administrationsbygningen i den grad repræsenterer. Den smukke hall føres tilbage til sin storhedstid og byder velkommen til bygningen. Derudover vil interiør og besmykning støtte op omkring bygningen i tidstypisk design, så den besøgende kan mærke historiens vingesus i en tidslomme fra tiden Billederne på væggene vil være gamle fotos samt reproduktioner fra datidens kunstnere. Køkken/cafe Vi vil etablere et funktionelt køkken i relation til den oprindelige spisestue, hvor der vil blive etableret restaurant. I caféen kan man udover madpakker og stjernekiggerkurve i højsæsonen købe varme retter inspireret af perioden. Den overdækkede carport vil stå, som den er opført. Her vil vi opstille borde og bænke, hvor gæsterne kan nyde deres medbragte mad eller hente mad fra restauranten eller kiosken, som vil blive etablerer i karnappen, der vender ud mod området. Foredragslokale Derudover vil bygningen rumme Brorfeldes Observatoriums største mødelokale, som vil have flere funktioner. Dette ønsker vi at etablere i det gamle bibliotek, der på nuværende tidspunkt står som et vinkelformet rum. For at få fuld udnyttelse af rummet, ønsker vi at inddrage lokalet (se tegning), så lokalet bliver mere kvadratisk. Hermed kan lokalet udnyttes til forskellige formål, da det foruden at være mødelokale til udlejning også ønskes at fungere som foredragslokale i vinterperioden og som rum for særudstillinger i sommerhalvåret. Vi vil dog tydeliggøre, hvor den oprindelige væg har gået, så vi stadig bevarer de historiske træk. Husets resterende værelser vil blive indrettet til overnatning, så huset kan rumme en moderne skoleklasse samt lærere. I sommerperioden vil værelserne fungere som et vandrehjem og tilbyde overnatning til gæster, højskoleophold mv. Der skønnes, at der vil kunne etableres 45 soveplader i bygningen. R depot R depot R køkken R wc R gang R spisesal R soveværelse R gang R kammer R foyer R R wc forrum R foyer R køkken R wc R wc R wc R wc TR 1.1 R forrum R gæsteværelse R gæsteværelse R gæsteværelse R arbejdsværelser R R forrum gang R R arbejdsværelser arbejdsværelser R R arbejdsværelser arbejdsværelser Rev A Dato: Note: Ændring omfatter xxx TEGN: KS: Brorfelde Observatorium PROJEKTFORSLAG Bygherre: Holbæk Kommune Adresse: Kultur- og fritidssekretariatet Administrationsbygning, stueplan Kasernevej 6, 2. sal eksisterende Matr.nr.: 4300 Holbæk SAG: MÅL : 1:150 UDG.DATO : Brorfelde Observatorium helhedsplan

21 Tjenesteboligerne REV: REV: Tjenesteboligerne Administrationshus Observator Gyldenkernevej 7 Naturens hus kældertrappe Observator Gyldenkernevej 11 R1.1.7 depot kældertrappe Observator Gyldenkernevej 7 var den gamle betjentbygning og er det mindste af husene. Dette hus vil vi bruge til administrationen. Her vil vi bevare de oprindelige rum og indrette kontorpladser samt et fælles møderum, som også vil bruges som samlingsrum for frivillige og timeansatte. Her ønsker vi at male væggene hvide og male enkelte vægge med tavlelak. Vi vil desuden gerne hænge opslagstavler op i hvert kontor. Geologiens Hus Observator Gyldenkernevej 9 Nummer 9 var her, hvor det administrative personale huserede. Det er det mest oprindelige af de fire beboelseshuse der ellers er identiske. Her er træpanelerne bevaret og rumindelingen intakt. Disse vil vi bevare, så gæsterne kan få en autentisk oplevelse af det levede liv på Brorfelde Bakken. I dette hus er der allerede etableret en skolestue med tavle. Derfor vil dette hus danne rammen om Brorfelde Observatoriums forstue wc køkken spiseplads bad skolestue som samlingspunkt for Brorfelde Observatoriums skoletjenester. I det gamle køkken vil vi etablere et grovkøkken samt benytte annekset til garderobe, hvor børnene kan komme opholdsstue arbejdsvær. kammer soverum med af med regntøj og gummistøvler. I husets øvrige rum vil vi indrette som mindre laboratorier, hvor børnene kan undersøge de dyr og planter, der har fundet i den omgivende natur. Her vil vi desuden formidle astrobiologi og pirrer til nysgerrigheden om, hvordan man undersøger, om der er liv andre steder i universet. R1.1.6 køkken hvilerum R1.1.1 mødelokale kældertrappe R1.1.5 forrum R1.1.2 kontor R1.1.4 wc bad R1.1.3 kontor gæstevær. R1.2.0 kontor R1.1.7 depot kældertrappe R1.2.1 gang R1.2.2 kammer REV: Huset vil blive brugt til formidling af geologien. Både den, der omgiver Brorfelde Observatorium, men også geologien i forbindelse med stjerne- og planetdannelse. Vi vil indrette og bruge de særlige låger og skaber til at skabe overraskende udstillinger og invitere gæsten til at gå på opdagelse. Brorfelde Observatorium køkken spiseplads forstue Rev A Dato: Note: Ændring omfatter xxx TEGN: KS: GODK: PROJEKTFORSLAG opholdsstue Betjentbolig nr 9, stueplan og tagplan Eksisterende forhold bad Bygherre: Holbæk Kommune Adresse: arbejdsvær. Kultur- og kammer fritidssekretariatet soverum Kasernevej 6, 2. sal Matr.nr.: 4300 Holbæk wc stueplan og 1. sal er i princippet identiske for de tre huse med Brorfelde Observatorium den undtagelse at Observator REV: PROJEKTFORSLAG Gyldenkernevej 7 har eet mindre værelse. R1.1.5 R1.1.4 R1.1.6 forrum wc køkken bad Rev A Dato: Note: Ændring omfatter xxx TEGN: KS: GODK: hvilerum R1.1.1 mødelokale Betjentbolig nr 7, stueplan og tagplan Eksisterende forhold gæstevær. Bygherre: Holbæk Kommune R1.1.2 R1.1.3 Adresse: Kultur- og fritidssekretariatet kontor kontor Kasernevej 6, 2. sal Matr.nr.: 4300 Holbæk REV: SAG: MÅL : 1:150 UDG.DATO : SAG: MÅL : 1:150 UDG.DATO : Brorfelde Observatorium helhedsplan 21