Vi har klaret krisen bedre end frygtet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har klaret krisen bedre end frygtet."

Transkript

1 Statsminister Lars Lskke Rasmussens tale ved Folketingets fibning tirsdag den 5. oktober 2010 Det talte ord grelder For to ir siden truede den globale finanskrise med at valte Danmark. Nu er vi ved at finde fodfeste igen. Vi har lagt det vrerste bag os. Vi har klaret krisen bedre end frygtet. I Danmark er ferre ramt af arbejdslsshed end i andre lande. Langt frerre, end vi turde hibe pi. I Danmark har vi skabt en situation, hvor vi kan betale regningen fra krisen pi en ansvarlig og ordentlig mide. Andre steder mi de med kort varsel srette pensionsalderen op og skrre drastisk i lonningerne til de offentligt ansatte. I Danmark er vreksten nu hajere end i det meste af Europa. Danske virksomheder er pi vej frem igen. Eksporten stiger. Det gir fremad. Men det betyder ikke, at det bliver let fremover. For efter krisen stir Danmark og dansk politik i en ny virkelighed. t<**

2 I irtier var vi vant trl, at det gik fremad og opad. Naturligvis var der ogsi tilbageslag. Men hovedindtrykket var fremskridt. Det var som om fremskridt var en naturlov. Men det var det ikke. Det var noget, vi skabte selv. Ligesom vi selv skal skabe de kommende irs fremskridt. Oven pi den globale krise er der heldigvis ved at spire en ny erkendelse frem. En erkendelse, som skaber nyt h6b og optimisme. En ny erkendelse, der hviler pi gamle dyder. Orden i skonomien. Trering efter nrering. Personligt ansvar. Er det et opgar med den sikaldte krrevementalitet? Nej, det, jeg er ude efter, er vores - politikernes - gavementalitet. Finanskrisen bsr om noget have lart os, at vi skal tjene pengene, fsr vi deler ud af dem. Vi skal prioritere knivskarpt. Vi skal sikre sunde offentlige finanser. De, der ikke kan se, at tiderne er skiftet. De, der stadig tror pi lette lssninger. De risikerer at bortsdsle den fremeane, som generationer har skabt fsr os. Regeringen ser naglernt og realistisk pi Danmarks situation. Vi vil genoprette, ikke greldsrtte. Vi vil ikke betale greld med greld.

3 Til foriret vil regeringen fremlregge en2020-plan. I planen vil vi garc status over de udfordringer, der er i at finansiere velfrerdssamfundet pi lang sigt. Og vi vil udstikke kursen for de kommende 6r, si vi fastholder sunde offentlige finanser. For sunde offentlige finanser er vigtigere end nogensinde. Det er den linje, regeringen har fulgt gennem krisen. Det er forudsetningen for fremgang i en ny tid - ikke bare for os selv, men for vores bsrn og bornebsrn. rf {< { Sunde offentlige finanser er den klippegrund, vi skal bygge vreksten p6. Og hvem skal skabe den vrkst? Det skal de mange flittige og dygtige danskere, der arbejder i de private virksomheder og tjener penge og valuta til landet. Det er meget enkelt. Samfundets velstand kan kun komme fra private virksomheder. Vrekst skal skabe nye jobs. Vrekst skal sikre vores reldrepleje, sygehuse og uddannelser. Vrekst i samfundet betyder meget for den enkelte families privatokonomi. Forskellen pa haj og lav vrekst svarer tii, at en almindelig familie om bare ti tr har kroner mere til sis selv om 6ret.

4 Regeringen har sat det mil, at Danmark om ti 6r skal v&re et af verdens ti rigeste lande. Det er et ambitisst mil. Regeringen er i gang med at bane vejen: Vi har srenket skatten pi arbejde, si flere fir en stsrre interesse i attage fat. Vi har reformeret dagpengene. Si tusindvis flere kommer i arbejde. Vi har giort det lettere for dygtige udhndinge at komme til Danmark. SA flere virksomheder kan fi de noglemedarbejdere, de har brug for. Vi har lsftet den offentlige forskningsindsats. Si forskningen er styrket med cirka 5 milliarder kroner over de seneste fem 6r. Vi har fremlagt en bred og markant plan for "Danmark i balance", si hele Danmark kan komme med i vreksten. Og lad mig gentage og endnu engang understrege: Vreksten kan kun komme 6t sted fra. De private virksomheder. Derfor har vi sammen med regeringens Vrekstforum kortlagt ti udfordringer for vrekst i virksomhederne. Nu vil regeringen, med trt inddragelse af Vrekstforum, fremlregge konkrete forslag til, hvordan vi kan overvinde udfordringerne 6n for 6n.

5 Danmarks mange mindre virksomheder skal have optimale muligheder for at realisere gode id6er. Derfor arbejder vi - sammen med pensionssektoren - pi en kapitalindsproj tning pi adskillige milliarder kroner. *** Vi skal skabe vrekst ved at blive dygtigere. Og vi skal starte d6r, hvor lrerdommens frs bliver siet: I folkeskolen. Danmark har en god folkeskole, og den er blevet bedre. I dag lreser born lige si godt i tredje klasse, som de for gjorde i fierde klasse. Og born i fierde klasse er lige s6 gode til matematik og naturfag, som de fsr var i femte klasse. Men vi skal strrebe endnu hajere. En af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste. Vi skal have ttrnhoje ambitioner. Derfor har regeringen sat syv markante mil for fremtidens folkeskole. Syv mil, som skal sikre, at de elever, der her i sommer er begyndt i skolen, er i top fem i verden, nir de gir ud af skolen. Alle bsrn skal kunne lrese ved udgangen af anden klasse. Det, eleverne nu kan i niende klasse, skal de fremover kunne i ottende klasse.

6 Frerre elever skal i specialklasser og pa specialskoler. Fremtidens lrerere skal rekrutteres blandt de bedste studerende. Undervisningen skal baseres pi viden, ikke pi vane. Elever, forreldre og skolebestyrelser skal i hojere grad v&re med til at udvikle folkeskolen. Og klare mil og ibenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen. Og hvordan nir vi si de mil? Regeringen vil prresenteret samlet folkeskoleudspil til november. Et centralt element bliver at styrke skolestarten. Vi vil give de yngste en skoledag fra 8 til14. En seks timers skoledag. Seks timer med undervisning, frsisk aktivitet, kreativitet og lektielresning. En tryg og sammenhrengende dag, si bsrnene fir den bedst mulige start pi skolegangen. Den seks timers skoledag skal vrere fundamentet for en ny og bedre folkeskole. Hvor eleverne fir en strerk faglig ballast. Men en ny og bedre folkeskole er ikke gratis. Det krrever prioritering. Lad mig derfor v&re helt konkret. Regeringen vil afskaffe SU'en til 6

7 hjemmeboende unge pi ungdomsuddannelser - de sikaldte "caf6penge". De penge skal vi i stedet bruge pi folkeskolen. En god skole frem for caf6penge. Det er afgarende, at det enkelte barn fir en god skolegang. En god skolegang giver de unge grundlag for ikke bare at starte pi en erhvervsskol eller pi gymnasiet - efter folkeskolen. Men ogsi grundlag for at gennemfsre uddannelsen. I dag er realiteten, at stort set alle unge starter pi en ungdomsuddannelse. Men realiteten er ogs6, at alt for mange falder fra undervejs. Det skal vi lave om pdl. Ligesom forreldre har et ansvar for, at deres bsrn kommer godt igennem folkeskolen, har de ogs6 et ansvar for, at de fir en ungdomsuddannelse. Det er en del af ddt at v&re foreldre. Det indebarer, at det store flertal af unge og forreldre, der selv kan brere det skonomiske ansvar, ogsi gar det. Men vi mi ikke glemme, at der er unge og forreldre, der har det svrert. Familier i en srerlig situation. For dem har SU'en aldrig vreret lommepenge eller cafepenge, men derimod en nsdvendighed. Dem vil regeringen ststte med en pulje pf, 150 millioner kroner. Dermed giver vi pengene til dem, der virkelig har brug for dem.

8 Lad mig understrege, at vi ikke afskaffer caf6pengene fra den ene dag til den anden.lendringerne trreder fsrst i kraft fra sommeren 2012 og vil ikke bersre de unge, der i dag fbr SU til en ungdomsuddannelse. For mange unge indgir praktikpladser som en vigtig del af deres uddannelse. Vi har lavet en bonusordning, hvor vi giver kroner til nye praktikpladser - korte som lange. Den ordning vil vi forbedre og fokusere, sa vi fremadrettet giver kroner til nye lange praktikpladsforlsb. *** Mange danske unge tager en videregiende uddannelse. Og i sommer slog optaget af nye studerende pi de videregiende uddannelser alle rekorder. Det er meget positivt og afgarende for den fremtidige vrekst. Men: Danske studerende bruger lang tid pi deres uddannelse. For den enkelte kan det v&re bekvemt at skynde sig langsomt. Men for samfundet er det dyrt. Og det bliver isrer dyrt i de kommende ir, hvor vi fbr hirdt brug for veluddannet arbej dskraft. Hvis de unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, fbr vi glrede af dem i flere itr ph arbejdsmarkedet. Det ville give et betydeligt bidrag til Danmarks vrekst. Derfor skal vi bruge SU-midlerne pi en smartere mide, nemlig si vi belsnner de studerende, der afslutter deres uddannelse hurtigt. Og si skal vi v&re knap

9 sa gavmilde over for dem, som er langsomme. Samtidig vil vi gsre det endnu mere attraktivt at lese et halvt eller helt 6r i udlandet. Det vil indgi i regeringens oplreg til en SU-reform, som vi vil fremlregge til november. {.{<* Ogsi for den offentlige sektor har vilkirene naturligvis rndret sig. I den virkelighed, der grelder nu - efter den globale skonomiske krise - kan vi ikke udvikle vores velfrerd pi samme mide, som vi hidtil har gjort det. Vi skal blive bedre til at dele viden. Vi skal bruge ny teknologi til at aflaste medarbejderne, si de far tid til at tage sig af borgerne. Vi skal samarbejde med private virksomheder - fordi det er sund fornuft. Vi skal sprede succeserne og afmontere fiaskoerne. Det kan vi ikke lovgive os ud af fra Christiansborg. Vi kan ikke styre helt ned i detaljen. Vi vil rendre spillereglerne og give mere frihed og ansvar. Ikke ansvarsfrihed. Men frihed under ansvar. Vi har givet frihed til patienten - gennem unikke patientrettigheder og en ret til at vrelge et andet tilbud, hvis ventelisten er lang. Det har mere end

10 danskere benvttet sis af. Vi har givet frihed til pensionisten, der kan vrlge hjemmehjrelpen selv. Det benytter mere end pensionister sig af. Kort sagt - regeringen har givet frihed til danskerne. For danskerne er selv de bedste til at finde de rigtige losninger. Nu skal vi give frihed under ansvar til Danmarks predagoger, sygeplejersker og sosu-assistenter. Frihed til alle offentligt ansatte. For det er frihed, der fir id6erne til at blomstre. Og ansvar fttr mennesker til at vokse. Regeringen vil derfor i det nye ir komme med en milrettet plan for, hvordan vi gar hverdagen mindre besvrrlig for de offentligt ansatte. I Danmark har vi en strerk tradition for at tage ansvar for vores lokalsamfund. Danmarks mange frivillige kan noget, som det offentlige ikke kan. Netop fordi de ikke er udsendt af de officielle myndigheder, f6r de ofte en bedre kontakt til samfundets allersvagestes. Den sffrke skal vi bruge endnu bedre. Regeringen vil i denne uge offentliggare en national strategi, hvor vi afsretter 100 millioner kroner til at styrke det frivillige sociale arbejde.,f {< tf 10

11 I den skonomiske virkelighed, vi nu lever i, skal vi ibent fremlregge, hvad vi vil prioritere, og hvor vi vil finde pengene. Regeringen prioriterer sundhedsomridet. Det har vi giort hele vejen. Sammenlignet med da regeringen tridte til, bruger vi nu 26 milliarder kroner mere hvert ir. Pi hajere kvalitet, flere lreger, flere sygeplejersker og mere nyt udstvr. Indsatsen har givet resultater. Der udfsres tntpir flere operationer hvert ir. Danskerne venter i kortere tid. Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlreggelse. Danmarks lreger, sygeplejersker og sosu-assistenter har bragt os langt gennem felles indsats. I gar det godt! Med de nye supersygehuse kan vi ogsi gsre det smartere. Vi skal bruge ny teknologi. Men der er ogsi brug for ekstra penge. Derfor afsretteregeringen 5 milliarder kroner ekstra til sundhed i , selvom de offentlige serviceudgifter under 6t skal holdes i ro. En del af de 5 milliarder kroner skal stvrke krcftomridet. Mennesker, der rammes af krreft, bliver kastet ud i en ny, usikker og angstffldt situation. En tryg hverdag bliver vreltet omkuld. ll

12 Med krreftplan I og II er der sikret kvalitet og sammenhrengende forlsb i udredning og behandling. I dag behandler vi flere krreftpatienter om iret end i2001. Og chancerne for at overleve en krreftsygdom er steget. Med Krreftplan III vil vi brede indsatsen ud til hele patientens samlede forlsb: fra forebyggelse og tidlig diagnose over behandling til tiden efter behandlingen. Regeringen har sikret, at patienter med klare symptomer pi krreft kommer hurtigt ind i veltilrettelagte pakkeforlsb. Men vi skal v&re hurtigere til at finde ud af, om en patient har krreft, ogsi selvom symptomerne ikke er si klare. Vi skal v&re bedre til at ststte efter sygdommen. Over danskere har haft krreft eller lever i dag med krreft. De skal genfinde hverdagen. For nogle gir det godt. Andre kemper en daglig kamp mod smerter og trrethed. Her skal vi srette ind si godt som overhovedet muligt med pleje, genoptrrening og rehabilitering Krreftplan III vil indgi i de kommende finanslovsforhandlinger. *** I et trygt velfrerdssamfund skal vi v&re myndige borgere og hjrelpe hinanden. Vi skal ikke vere klienter, der fir deponeret vores handlemuligheder hos det l2

13 offentlige. Der er unge, der i dag f6r tilkendt fortidspension, selvom de stadig er i behandling for deres sygdom. Det grelder ogsi unge, som efter behandlingen vil fa det si godt, at de kan klare en hverdag og et arbejde. Det er uanstrendigt - per automatik - at parkere et ungt menneske med social angst pi livslang fortidspension. Det er uanstrendigl at parkere en ung pige med stress pi livslangfartidspension. Det er uanstrendigt at parkere en ung mand med misbrugsproblemer pi I ivsla ng fartidspension. Kan man anstrendigvisige til en pige ph23 itr, at hun aldrig vil kunne klare sig selv i livet? Nej! Det er ikke desto mindre den besked samfundet hvert 6r giver til danskere under 40 ir. Mere end af dem pi grund af psykiske lidelser. Vi skal ikke parkere mennesker under 40 hr pilfartidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjrlp og ststte til at komme videre i livet. Ingen mennesker skal opgives. Derfor vil vi ogsi se pi fleksjobordningen med friske ajne. I dag er der ressourcestrerke mennesker, der har et fleksjob. De presser ressourcesvage ud og over i passiv offentlig forsorgelse. Det er ikke rimeligi, at kassedamen, der arbejder fuld tid og tjener

14 kroner om 6ret, skal vrere med til at finansiere lsntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener kroner om iret. Det skal stoppes. Fleksjob skal milrettes mennesker, der har brug for det. Hojtlonrrede, som kan klare sig uden, skal ikke have tilskud. Derimod skal de svageste grupper have bedre muligheder. Personer, der kun kan arbejde f6 timer, skal kunne fa tilskud. Og den fleksjobber, der kan arbejde nogle flere timer skal have kontant afregning for sin ekstra indsats. Det vil regeringen indbyde til forhandlinger om i efteriret. Vores holdning er klar. De, der kan, skal tage ansvar for sig selv. Si de, der har behov, kan fi en hjrelpende hind til at komme videre i livet. *** Alle danskere skal have mulighed for at skabe sig et godt liv. At gsre bestrrebelser til virkelighed. Den chance er der stadig flere nye danskere, der griber. Andelen af irige kvinder med ikke-vestlig baggrund, der er i gang med en videregiende uddannelse, er for fsrste gang nogensinde hojere end blandt andre danske kvinder. Bag denne meget tilfredsstillende udvikling gemmer sig bide mennesker og t4

15 politik. Menneskene bag er f.eks. den dygtige journalist-studerende med rsdder i Pakistan. Den ambitisse lrege-studerende med det tyrkiske efternavn. Den kompetente sosu-elev, hvis forreldre kommer fra Sri Lanka. Til jer vil jeg sige: Vi har brug for hver og 6n afjer! Politikken bag er den faste og fair flygtninge- og udlrendingepolitik, som regeringenfsrer sammen med Dansk Folkeparti. Og som har skabt en grobund for egte integration. Vi er niet langt. Men vi vil lengere. I Danmark har vi i generationer opbygget ettrygi, rigt og frit samfund. Aget velstand og materiel fremgang har her stor betydning. Men det afgarende har vreret og er stadig vores vrerdier. Frihed til forskellighed. Ansvar for det frelles. Respekt for samfundets love. Ytringsfrihed. Lige muligheder for mrend og kvinder. En grundlreggende tillid til, at vi vil hinanden det godt. Vores rodfrestede demokrati. Det er strerke vrerdier, som vi aldrig skal give kab ph. Men der er opstiet en slags huller i danmarkskortet. Steder, hvor de danske vrerdier tydeligvis ikke lrengere er brerende. l5

16 Nir brandmrend kun kan komme ind og udfsre deres arbejde under politibeskyttelse. Nir skoler og institutioner bliver udsat for hrervrerk. Nir chikane og kriminalitet er tridt i stedet for respekt. NAr parallelle retssystemer vokser frem. Si er vrerdier som tillid, frihed og ansvar ikkeeksisterende. Det skal vi gore op med. Det skal vi aldrig acceptere. Problemerne er knyttet til srerligt belastede boligomrilder. Omrider, som vi i daglig tale kalder ghettoer. Regeringen har identificeret29 sidanne ghettoomrider med srerligt store udfordringer. Det er omrider, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde. Hvor der bor mange kriminelle. Og hvor der bor mange danskere med indvandrebaggrund. Vi skal srette milrettet ind. Tiden er kommet til at gore op med en misforstiet tolerance over for den intolerance, der hersker i dele af ghettoerne. Lad os tale 6bent om det: I omrider, hvor danske vrerdier ikke har fuldt grundfreste, vil almindelige losninger v&re helt utilstrrekkelige. Det nytter ikke noget kun at poste flere penge i at male facader. Vi stir over for srrlige problemer, der krrever srerlige losninger. Vi vil rive murene ned. Vi vil ibne ghettoerne mod samfundet. Dajeg besogte Tistrupgird i august mined, slog det -ig, at der i et boligomride pi r6

17 stsrrelse med den by, jeg selv bor i, ikke er 6n eneste butik. I andre ghettoer er det nrrmest umuligt at gilrundt. Det er stensrkener uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund. Det er d6 festninger, vi skal bryde igennem. Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned. Det vil regeringen afsette en halv milliard kroner til. Vi skal have ghettoen tilbage til samfundet. Vi skal skabe tryghed. Vi vil ikke finde os i, at ballademagere laver uro og skaber utryghed. Derfor skal politiet vrere aktivt til stede i ghettoerne. Bide i det daglige, og nir det brrender pi. Indsatsen skal bygge pi kendskab til lokalomridet og til beboerne. Politiet gir nu i gang med at udarbejde en ny, ambitios, national plan for deres indsats i ghettoomrdlderne. Planen skal sikre en milrettet, effektiv og lokal indsats. Det er sidan, man genskaber tryghed og tillid. Regeringen vil offentliggsre en samlet ghettostrategi inden efterirsferien. En strategi, hvor vi bide setter ind i forhold til murstenene og til de mennesker, der bor bag murstenene. 'f** T7

18 Ogsi pi energiomridet krrever den nye virkelighed en ny politik. I irtier har den vestlige verdens fremskridt vreret drevet af olie, gas og kul. I en ny tid skal vi ikke gamble med klodens fremtid ved at belaste klimaet med CO2 fra fossile brrndsler. I en ny tid har vi ikke rid til, at voksende oliepriser kan s16 hul i skonomien. I en ny tid skal vi ikke deponere vores sikkerhed hos ustabile regimer. Jeg vil allerede nu srette pejlemrerker for regeringens arbejde: Det er regeringens mil, at Danmark i 2050 er uafttrengigt af olie, gas og kul. Vi skal udbygge den vedvarende energi markant. Vi skal bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler. Vi skal blive endnu bedre til at spare pi energien. Vi havde - indtil krisen - flere irtier med ubrudt skonomisk vrekst med samme energiforbrug. De kommende irtier skal vi sikre ny vrekst med et lavere energiforbrug. Regeringen vil bruge de kommende mineder pil at konkretisere, hvordan vi nir milet. Vores tilgang vil vere prreget af et hajt ambitionsniveau, nir vi udstikker kursen, og en god portion snusfornuft, nir vi tilrettelregger indsatsen. Vi vil ikke fremlregge en plan, som ned til sidste komma fastlregger indsatsen frem til Hvem kunne i 1970 forudse, at internet og mobiltelefoner ville 18

19 revolutionere vores kommunikation? Nir vi fastlregger de kommende 6rs energipolitik, er vi nsdttil at tagehajde for, at vi ikke kender fremtidens teknologi. Vi kan ikke spi om, hvilket energisystem der prrecist ender med at blive det optimale om 40 ir. Pi transportomridet er vi afhrengige af den internationale teknologiudvikling. Og pi andre omrider kan nye teknologier vise sig at blive attraktive - f.eks. muligheden for at fierne CO2 fra kul. Derfor skal vi v&re fleksible. Vi vil forbeholde os refien til at blive klogere. Bide i forhold til valg af teknologier og i forhold til samfundsskonomien. Vi vil nu nrrlrese klimakommissionens anbefalinger og komme med vores udspil. Og jeg vil sige allerede nu: Det interessanter ikke, hvordan vi kommer af med den sidste dribe olie, den sidste bunke kul eller den sidste kubikmeter naturgas op til Det interessanter, hvordan vi i de kommende ir bliver endnu mere energieffektive. Og fir endnu mere vedvarende energi. Det er d6n udfordring, regeringen vil fokusere pi. Vi vil falge tre overordnede pejlemrerker: For det fsrste skal vi vrelge losninger, hvor vi fhr mest for pengene. For det andet mi vi ikke srette vores konkurrenceevne og beskreftigelse over styr. r9

20 For det tredje kan vi ikke udskrive en regning til nye initiativer uden at have finansiering pi plads. Kort sagt: Den nye tids princip om sunde offentlige finanser grelder ogsi pi energiomridet. Regeringen vil arbejde for, at EU pitager sig at reducere sine COzudledninger med 30 procenti2020, uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger. Det vil vrere et strerkt globalt signal - og det vil fremme den gronne omstilling i Europa til gavn for virksomheder og investeringer, der satser innovativt og energieffektivt. Ogsi her skal vi gare det pi en mide, som sikrer beskreftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling for Danmark. * rl,l Det er ikke alene Danmark, der er udfordret efter den globale skonomiske krise. Det er hele Europa. Kampen om international indflydelse bliver hirdere. Det er vigtigere end nogensinde, at de europreiske lande arbejder effektivt sammen. Det grelder i den skonomiske politik. EU arbejder pi at styrke de frelles skonomiske spilleregler, si vi undgir en gentagelse af forirets greldskrise. Det grelder den frelles indsats for vrekst og beskreftigelse. Med videreudvikling af det indre marked. Med fremme af global frihandel. Med grsnvrekst. Med mere forskning. EU skal sti strerkt i den skrerpede globale 20

21 konkurrence. For uden skonomisk vekst vil vores muligheder for at fremme vores interesser og forsvare vores vardier blive svekket. Samtidig mi vi erkende, at EU endnu ikke har formiet at spille den globale rolle, som vi snsker. Der er behov for, at EU bliver en sterkere og mere relevant stemme i verden. Danmark skal spille en strerk rolle i hindteringen af EU's udfordringer. Det grelder ikke mindst, nir Danmark i fsrste halvir af 2012 har formandskabet i EU. Danmark skal vrere centralt placeret i det europreiske samarbejde. Det er fortsat regeringens klare opfattelse, at de danske undtagelser er skadelige for Danmark. Derfor skal vi af med dem. *** Frihed og velfrerd i Danmark er kun muligt, hvis vi er parate til at krempe for Danmarks sikkerhed. Det har vi giort i nresten ti ir i Afghanistan. Jeg besogte Afghanistan for lidt over en uge siden. Jeg rejste dertil strerkt prreget af, at endnu en dansk soldat havde mistet livet fi dage fsr. Som altid bersrer det mig dybt. Detbersrer os alle sammen dybt. Og det er en anledning til igen at overveje, hvorfor vi sender danske mrend og kvinder i kamp flere tusinde kilometer hjemmefra. 2l

22 Det gar vi helt grundlreggende for at modvirke, at Afghanistan igen bliver fristed for terrorister. Det gar vi ogsi for at give den enkelte afghaner muligheden for et bedre liv. Det er en stor oplevelse at tale med afghanske skolebsrn og skolelrerere. De udtrykker en glrede og entusiasme, der smitter. Syv millioner bsrn gir nu i skole i Afghanistan. Det er ti gange si mange som under Taleban-regimet. To en halv million piger gir nu i skole. Under Taleban gik ingen piger i skole. Oploftende, ja. Men der er stadig udfordringer og ind imellem tilbageskridt. Det mi dog aldrig fh os til at give op. Vores mission i Afghanistan er ikke frerdig. Men vi er pi vej ind i en ny fase. Det er mit snske, at vi ikke har danske kamptropper i Afghanistan efter Og i tiden frem til2014 skal der ske et gradvist skifte i den danske indsats fra kamp til trrening og ststte. Danske soldater er giet forrest i kampene mod Taleban. Og situationen i dele af Helmand er stadig si ustabil, at vi ogsi fremover vil se danske soldater i kampopgaver med de risici, det indeb&rer. Men vi er allerede i gang med at dreje indsatsen. Hvor vi fsr gik foran, skal vi nu gi ved siden af og uddanne de afghanske soldater til selv at gi foran. Ligesom vi ststter uddannelsen af afghansk politi. 22

23 Sammen med vores allierede skal vi forberede os pa at overdrage ansvaret for sikkerhed til afghanerne. Jeg forventer, at NATO-topmodet i november vil fastlregge nogle vigtige pejlemerker for den proces. Efter topmodet vil regeringen sammen med partierne bag vores Afghanistanindsats fastlregge det danske engagement i Helmandi20Il. Jeg hgger stor vegt pi den brede politiske enighed om vores Afghanistanindsats. Det fortjener vores soldater. Til de udsendte vil jeg sige: I har truffet det modigste valg af alle. I har valgt hjemmets tryghed fra for at krempe for Danmarks sikkerhed og for frihed i verden. Vi skylder jer stor tak. Og vi skylder jer den brede politiske opbakning til Danmarks engagement. Danmark har et af verdens bedste velfrrdssamfund, men vi er stadig kun ved atlnre, hvad det vil sige at v&re veteran efter udsendelse i international tjeneste. Mange udsendte vender berigede hjem fra internationale operationer. Andre vender hjem med ar pi sjrel og krop. Dem skal vi give den stotte, de har brug for. Det skal vi blive bedre til. Vi skal anerkende veteranernes indsats. 23

24 Vi vil sikre, at de soldater, der fir varige m6n - frsiske eller psykiske - fir den bedste hjrlp. Hvis en rask ograrigung mand har mistet et ben, skal vi gffe vores yderste for, at han f[,r muligheden for et aktivt liv tilbage. Og vores tilbud skal have rsdder i en dybere forstielse af de traumer og ffsiske skader, som voldsomme hrendelser under international udsendelse kan give. Det vil indgi i den veteranpolitik, som regeringen vil fremlegge i nreste uge. Vores veteraner skal have den nsdvendige ststte og behandling. il** Ogsi i forholdet til rigsfrellesskabet grelder en ny politik i en ny tid. Pi en rekke omrider har Grsnland og Frerserne pitaget sig ansvaret for egne beslutninger og prioriteringer. Under mit bessg pi Ferserne i august blev der rejst sporgsmil om Frersernes deltagelse i rigsfrellesskabet pi det nuv&rende grundlag. Regeringen snsker at bevare et moderne rigsfellesskab. Men vi afuenter, at man pi Freroerne tager stilling til det forfatningsforslag, der nu ligger pi Lagtingets bord. Uanset hvilken ny ordning, man fra fnrssk side snsker i forhold til Danmark, si mi det freroske folk trreffe valget pi baggrund af stsrst mulig klarhed over konsekvenserne, ligesom processen mod en nyordning mi respektere vores frelles spilleregler. 24

25 Den ene af de to store banker pilfnroenne, Eik Bank, stir i en meget alvorlig situation. Men med bankpakken fra 2008 har vi kunnet sikre, at kunderne fortsat kan udfsre deres almindelige bankforretninger. Og samtidig er indskydernes penge sikret. Det bidrager til den skonomiske stabilitet pi Frergerne. trk t< t( Nye tider. Nye veje. Nye mil. I en ny tid mi vi se pi vores politik med nye ajne. Regeringen har ingen hellige paragraffer. Kun sund fornuft. Derfor foretrekker vi genopretning frem for greldssretning. Undervisning frem for cafepenge. Mere SU til hurtige studerende og mindre til langsomme. Nye muligheder frem for langvarig parkering for unge psykisk syge. Bedre krreftbehandline. For det skal vi have rid til. Vi vil tage konkret fat p6 ghetto-problemerne i Danmark. Det er ikke nok at male facaden - vi skal bryde ghettoens mure ned. 25

26 Vi skal og vil gffe det, der er nsdvendigt, uanset om det er populrert eller ej. Jeg vil indbyde alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om den nsdvendige politik. Jeg hiber pil, at alle vil udvise den nsdvendige ansvarlighed. Lad os indlede det nye folketingsir med at udbringe et leve for Danmark. DANMARK LEVE. Hurra! Hurra! Hurra! 26

Vi vil igen placere Danmark d6r, hvor vi hsrer hjemme: Pi forstepladsen. Vi vil tage ansvar i Europa. For vrkst og for en strerk europrisk stemme i

Vi vil igen placere Danmark d6r, hvor vi hsrer hjemme: Pi forstepladsen. Vi vil tage ansvar i Europa. For vrkst og for en strerk europrisk stemme i Statsminister Helle Thorning-schmidts tale ved Folketingets flbning tirsdag den 4. oktober 20ll Det talte ord grelder Danmark har fiet en ny regering. En regering, der vil bruge det enestflende ved Danmark

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Sprogpolitik som problemknuser

Sprogpolitik som problemknuser Berlingske Tidender2. sektion, onsdag 18. juni 2003 Kronik: En formuleret sprogpolitik er vigtig bide i offentlige institutioner og private virksomheder. Domstolenes sprogpolitik er en landvinding inden

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Grundej erforeningen Hsj gfrrdstoften

Grundej erforeningen Hsj gfrrdstoften Referat Af 39. generalforsamling Grundej erforeningen Hsj gfrrdstoften Referat af den 39. ordinrere generalforsamling afholdt den 21. april 2009 i Kulturcentret. A. Valg af dirigent og stemmetrellere.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

@run[eierforeningen Solmsrhen

@run[eierforeningen Solmsrhen @run[eierforeningen Solmsrhen Solrsd Strand, den 3. november 2009. Referat af Ordiner generalforsamling onsdag den 28. oktober 2009 kl. 19.00 i Aktivitetscenteret. Solrod Center 85. Solrsd Strand. Daqsorden:

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg har glædet mig til Folkemødet i år. De første to år skulle arrangementet lige finde sine egne ben, formatet skulle afpudses og mobildækningen

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Mie Vinkel Ssrensen. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt. Anne Kristine Axelsson t.o.

Mie Vinkel Ssrensen. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt. Anne Kristine Axelsson <AKA@jm.dk> t.o. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt Mie Vinkel Ssrensen Fra: Sendt: Tit: Emne: Anne Kristine Axelsson 19. november 20L3Il:24 Christian Kettel Thomsen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kommentar til mulig oprettelse af en andelsboligforening Det 96r for strerkt.

Kommentar til mulig oprettelse af en andelsboligforening Det 96r for strerkt. Kommentar til mulig oprettelse af en andelsboligforening Det 96r for strerkt. Vi har nu modtaget indkaldelse til stiftende generalforsamling til en andelsboligforening. Jeg synes, det gir for sterkt, der

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Otte eksempler pi billedanalyse (- af Alena Marchwinski MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG KOBENHAVNS UNIVERSITET 1996 INDLEDNING Billedanal2sens aesen Billedanalysen

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

MilftfrRr. IVSA Danmarks vedtagter er vedtaget i 1995. Revideret p& ordinar generalforsamling i: L997,1998, L999,2000, 2001,2003,

MilftfrRr. IVSA Danmarks vedtagter er vedtaget i 1995. Revideret p& ordinar generalforsamling i: L997,1998, L999,2000, 2001,2003, IVSA Danmarks vedtagter er vedtaget i 1995 I MilftfrRr Revideret p& ordinar generalforsamling i: L997,1998, L999,2000, 2001,2003, 200 4, 2005, 200 6, 2007, 2 0 08, 2009, 2010, 20L3 0g 20t4 Kapitel l: Navn

Læs mere

LYKKEBERG. Inspiration: 4 forslag til krydderiblandinger. Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014

LYKKEBERG. Inspiration: 4 forslag til krydderiblandinger. Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014 Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014 ved Cornelia Kaas, direktionssekretrer og webmaster hos Lykkeberg A/S.. Hvad er en saltsild? o Hvad er forskellen

Læs mere

20 KOMMUNALVALG 2(lO9

20 KOMMUNALVALG 2(lO9 De fsrste to Srtier af sit Li var han pirorende til psykisk syge. De neste tre var han setv sinds- Lidende med utal.lige indtaggel.ser, misbrug og setvmordsforsog. I dag er Preben Meitvang ude af misbruget,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere