SÆBY HAVMØLLEPARK SOCIOØKONOMI

Transkript

1 Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato December 2014 SÆBY HAVMØLLEPARK SOCIOØKONOMI

2 SÆBY HAVMØLLEPARK SOCIOØKONOMI Revision 3 Dato Udarbejdet af Thomas Jørgensen Kontrolleret af CFJ Godkendt af Beskrivelse CFJ Baggrundsrapport Ref. ROGC-S-RA Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 SOCIOØKONOMI INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Introduktion Formål 2 3. Projektbeskrivelse Projektet generelt Installationer på havet Anlæg på land 4 4. Baggrund Metode Baseline metode Metode for vurdering af virkninger Regelgrundlag/lovgivning Worst case forudsætninger Alternativer 8 5. Eksisterende forhold Offshore Fiskeri Jagt Sejlads Turisme, rekreative områder og aktiviteter Støj Onshore Visuelle forhold Arealinteresser Turisme Støj Vurdering af virkninger i anlægsfasen Generelt Offshore Fiskeri Jagt Sejlads Støj Onshore Jagt Visuelle forhold Arealinteresser Turisme, rekreative områder og aktiviteter Beskæftigelse Støj Samlet virkning Vurdering af virkninger i driftsfasen Generelt Offshore Fiskeri Jagt Sejlads Støj Onshore Jagt Landskab og visuelle forhold, ejendomsværdi Arealinteresser Turisme, rekreative områder og aktiviteter Beskæftigelse Støj 24

4 SOCIOØKONOMI 7.4 Samlet virkning Vurdering af virkninger i afviklingsfasen Generelt Offshore Fiskeri Jagt Sejlads Støj Onshore Jagt Visuelle forhold Arealinteresser Turisme, rekreative områder og aktiviteter Beskæftigelse Støj Samlet virkning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågning Tekniske mangler og/eller manglende viden Konklusion Referencer 31

5 SOCIOØKONOMI 1 1. SAMMENFATNING Denne rapport redegør for de mulige som følge af miljøeffekter afledte socioøkonomiske effekter ved etablering, drift og afvikling af Sæby Havmøllepark. Rapporten beskriver miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser af projektet på havet og på land. For de undersøgte emner er overvejende fundet ubetydelige påvirkninger med et par undtagelser for fiskeri og visuelle forhold i driftsfasen, hvor påvirkningen kan være henholdsvis moderat og mindre, og positive beskæftigelsesmæssige effekter. Ligeledes er påvirkningerne lokale, med undtagelse af visuelle forhold i driftsfasen og beskæftigelsesløft, som kan have regional udbredelse. Anlægsfasen omfatter etablering af havmøllepark, søkabler, kabler på land og kabelstationer. Påvirkninger i anlægsfasen vil være kortvarige og af ubetydelig intensitet. Støj fra ramning af monopæle til fundamenter vil kunne berøre beboelser og sommerhuse i kystområdet i Frederikshavn kommune, men det er af så kort varighed, at det overordnet set vurderes af ubetydelig socioøkonomisk påvirkning. Der forventes at være en positiv beskæftigelsesmæssig effekt. I driftsfasen vil den visuelle påvirkning fra områderne umiddelbart ved kysten ved Sæby og Frederikshavn være væsentlig. Påvirkningen fra bakkelandet bag kysten, og fra kysten længere mod nord og syd og fra Læsø, er mindre til moderat. Dette vurderes at kunne have en mindre påvirkning af ejendomspriser og sommerhusudlejning, som i socioøkonomisk sammenhæng vurderes at være af mellem intensitet og regional udbredelse, overordnet mindre påvirkning. Påvirkning på lokale fiskere vurderes at være moderat, idet et fiskeriforbud vil nødvendiggøre en omlægning af brisling fiskeriet indenfor projektområdet til nærliggende områder. Dette vil især påvirke de lokale trawlfiskere, som står for størstedelen af den samlede fangst. Påvirkning af rekreative områder, ejendomspriser og sommerhusudlejning kan have indflydelse på turismen og dermed på indtægtsgrundlaget for de erhvervsdrivende, der overvejende har hovedindtægt fra turisme. En mulig positiv afledt effekt kan være en stigende interesse for at opleve havvindmølleparken. Effekten er dog overordnet vurderet at være ubetydelig. I lighed med anlægsfasen forventes en positiv beskæftigelsesmæssig effekt. Afvikling af havmølleparken vil omfatte nedtagning af havmøller, fjernelse af kabler i jord, fjernelse af kabelstationer og fjernelse af installationer på transformere. Påvirkningerne i afviklingsfasen vurderes at være sammenlignelige med og i samme størrelsesorden som i anlægsfasen. Dog vil nedtagning af møller ikke indebære ramning af pæle til fundamenter, og der vil være væsentlig mindre støj end for anlægsfasen. I forhold til det visuelle vil nedtagning af havmølleparken fjerne den visuelle påvirkning som møllerne repræsenterer; om nogen effekt heraf i socioøkonomisk sammenhæng, vil den antagelig være positiv. Afvikling af havmølleparken forventes at bibringe en positiv beskæftigelsesmæssig effekt tilsvarende anlægsfasen.

6 SOCIOØKONOMI 2 2. INTRODUKTION Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 megawatt (MW) kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for de kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Energistyrelsen står for udbuddet. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for seks udpegede områder. 2.1 Formål Denne rapport har til formål at kortlægge, vurdere og beskrive de socioøkonomiske konsekvenser som følge af forventede miljøpåvirkninger ved etablering, drift og demontering af Sæby Havmøllepark. Havmølleprojektet består af havmølleparken, placeret indenfor et ca. 60 km 2 undersøgelsesområde, beliggende 4 km fra kysten ud for Sæby, samt søkabler, der forbinder møllerne og udbygning af elforsyningsnettet på land frem til tilslutning af eksisterende stationsanlæg. Rapporten beskriver og vurderer hvilken effekt de direkte miljøafledte konsekvenser har på socioøkonomiske forhold primært i lokalområdet som følge af projektet på havet og på land.

7 SOCIOØKONOMI 3 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Projektet generelt Havmølleprojektet i Sæby omfatter en havmøllepark med tilhørende landanlæg for tilslutning til det eksisterende eltransmissionsnet. Havmølleparken skal placeres ca. 4 km fra kysten ud for Sæby. Projektområdet fremgår af Figur 3-1 og omfatter: Undersøgelsesområde for havmøller Kabelkorridorer på land og på havet Korridorer for potentiel kabelstation på land Havmølleparken skal placeres inden for et ca. 60 km 2 stort undersøgelsesområde. Inden for dette område vil kun et areal på op til 44 km 2 blive anvendt til opstilling af havmøller. Havmølleparken etableres med en installeret effekt på maksimalt 200 MW. Figur 3-1 Projektområde for Sæby Havmøllepark Den strøm, som havmøllerne producerer, føres via søkabler til land, hvor den via nedgravede landkabler og mulige nye kystnære kabelstationer tilsluttes eksisterende stationsanlæg i eltransmissionsnettet. Der er planlagt to mulige ilandføringspunkter for kablerne fra havmølleparken ved Sæby, henholdsvis et nordligt og et sydligt punkt, jf. Figur 3-1. Fra ilandføringspunkterne planlægges landkabler etableret inden for en eller to ca. 300 m brede og ca. 10 km lange kabelkorridorer. Den nordlige korridor strækker sig fra kysten ved Haldbjerg og vil forløbe mod nordvest i et buet tracé vest om Frederikshavn til stationsanlægget ved Starbakke nordvest for Frederikshavn. Den

8 SOCIOØKONOMI 4 sydlige korridor strækker sig fra kysten mellem Havgård og Hovmose syd for Sæby og vil forløbe mod vest til stationsanlægget ved Dybvad. Endelig er der udpeget områder til mulig etablering af nye kystnære kabelstationer mellem ilandføringspunkterne og stationsanlæggene ved Dybvad og Starbakke. Selve tilslutningen til og udbygningen af de eksisterende anlæg på land vil afhænge af størrelsen af havmølleparken. Der kan således blive tale om tilslutning til én eller begge ovennævnte stationsanlæg, og der skal eventuelt etableres nye kystnære kabelstationer. Hvis Sæby Havmøllepark skal realiseres, forventes anlægsarbejdet udført i perioden fra 2018 til Havmølleparken skal være klar til at producere el senest i 2020, og dens forventede levetid er omkring 30 år. 3.2 Installationer på havet Havmølleparkens endelige placering, opstillingsmønster, mølletyper mv. inden for undersøgelsesområdet bestemmes af den kommende koncessionshaver ud fra blandt andet hensynet til energiudnyttelsen i området og de vilkår, som stilles af de danske myndigheder. Koncessionshaver vil først blive udpeget i 2016, hvorefter projektering og etablering igangsættes. Det er derfor uvist på nuværende tidspunkt, hvilken mølletype og -størrelse, der kan blive opstillet. En mulighed er at opstille mange mindre møller (fx op til 66 stk. 3MW møller). Alternativt kan der blive tale om færre og større møller (fx 20 stk. på op til 10 MW møller). Endelig kan der blive tale om møllestørrelser derimellem. Havmøllerne forventes at have dimensioner, der spænder mellem dimensionerne for en 3 MW mølle og en 10 MW mølle. Eksempler på dimensioner er angivet i Tabel 3-1, idet det bemærkes at mindre afvigelser kan forekomme, afhængig af endeligt valg af fabrikant. Tabel 3-1 Turbinekapacitet og forventede dimensioner Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde 3 MW 112 m 137 m 81 m 10 MW 190 m 220 m 125 m 3.3 Anlæg på land De landbaserede dele af anlægget omfatter landkabler, mulige nye kabelstationer og koblinger til eksisterende stationer i eltransmissionsnettet ved Dybvad og/eller Starbakke. Landkablerne graves ned og vil ved Sæby omfatte 33 kv kabler, 60 kv kabler eller 150 kv kabler afhængig af havmølleparkens størrelse. Der vil være et servitutareal omkring kablerne, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. De landbaserede dele af anlægget vil endvidere omfatte mulig etablering af en eller to nye kystnære kabelstationer (fremskudt transformer), hvorfra strømmen fra havmøllerne (op til 6 søkabler) føres videre i et enkelt kabel til eksisterende stationsanlæg længere inde i landet. Det er ikke givet på nuværende tidspunkt, om der skal etableres nye kabelstationer ved Sæby. Tilslutningen af havmøllerne til det eksisterende eltransmissionsnet sker i eksisterende stationsanlæg på land. Dette er tilfældet uanset, om der etableres nye kystnære kabelstationer eller ej. Tilslutningen kræver ombygninger og udvidelser af de eksisterende stationsanlæg. Det kan blive nødvendigt ved såvel Dybvad station som ved Starbakke station at foretage udvidelse ud over arealet for de eksisterende stationer.

9 SOCIOØKONOMI 5 4. BAGGRUND 4.1 Metode I VVM sammenhæng behandles mulige som følge af miljøpåvirkninger afledte socioøkonomiske forhold iht. VVM bekendtgørelsen /1/. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger, jf. Vejledning om VVM i planloven /2/. Der er gennemført en kortlægning af, hvilken effekt de direkte miljøafledte konsekvenser har på samfundet i nærområdet. Det vil sige, de centrale og væsentlige socioøkonomiske påvirkninger som følge af projektet i forhold til turisme, rekreative arealer, fiskeri m.v. Notatet perspektiverer også de direkte beskæftigelsesmæssige konsekvenser af projektet på Kalundborg kommune. Identificeringen af potentielle påvirkninger foretages på baggrund af de aktiviteter, som er beskrevet i den tekniske projektbeskrivelse samt beskrivelsen/kortlægningen af eksisterende forhold. Påvirkninger beskrives for anlægsfase, driftsfase og afviklingsfase for hhv. det marine område og for landarealer. Ved vurdering af mulige påvirkninger af socioøkonomiske forhold betragtes de mulige afledte effekter af potentielle miljøpåvirkninger, heriblandt de temaer som er behandlet i øvrige fagrapporter, som danner grundlag for VVM-redegørelsen. Følgende temaer betragtes: Fiskeri Jagt Arkæologi Sejlads Flytrafik Landskab og visuelle forhold, ejendomsværdi Arealinteresser, herunder rekreative områder, natur Turisme Beskæftigelse Befolkning og sundhed Støj Emissioner Af disse temaer kan enkelte umiddelbart udelades fra særskilt vurdering hhv. screenes ud som ubetydelige og udelades af videre vurdering: Arkæologi Kultur og fortidsminder kan tiltrække besøgende og have en værdi i relation til turisme, og vil naturligt i socioøkonomisk sammenhæng behandles som en del af turisme. Flytrafik Undersøgelsesområdet ligger udenfor alle lufthavnes og flyvepladsers indflyvningsplaner og flyvning skal i henhold til luftfartsreglerne ske i minimum 150 m højde, og virkninger fra havmølleparken på flytrafik er minimale og vurderes ikke at have nogen målbar socioøkonomisk effekt. Befolkning og sundhed Påvirkning på befolkning og sundhed er vurderet at være ubetydelig eller neutral bortset fra støj, som vurderes selvstændigt i socioøkonomisk sammenhæng i nærværende rapport, og emissioner, som vurderes positiv. Emissioner Emissioner i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig, i alle tilfælde meget begrænset i overordnet målestok. I driftsfasen produceres energi, som erstatter energi produceret ved fossile brændstoffer med en forureningsmæssig og klimamæssig gevinst til følge, men der vil næppe være nogen socioøkonomisk effekt.

10 SOCIOØKONOMI Baseline metode Kortlægningen er baseret på oplysninger, informationer og data fra relevante kommuneplaner (Frederikshavn kommuneplan 2013), beskyttelsesinteresser fra Danmarks Miljøportal, fund og fortidsminder, Naturstyrelsen, VisitDenmarks nøgletal om turisternes forbrug, samt Danmark Statistik. Endvidere er anvendt oplysninger fra andre fagrapporter til VVM for Sæby Havmøllepark, herunder fiskeri /3/, / sejlads /4/, flytrafik /5/, visuelle forhold /6/, naturinteresser /7/, arealinteresser /8/, befolkning og sundhed /9/, støj /10/ og emissioner /11/. 4.3 Metode for vurdering af virkninger Påvirkninger vurderes ud fra følgende forhold: Intensitet Udbredelse Varighed Følsomhed af receptor, her social struktur og erhvervsliv Overordnet betydning En påvirkning er i dette projekt defineret som betydningen af en påvirkning på recipientmiljøet (receptoren) før gennemførelsen af afværgeforanstaltninger. De kriterier, der anvendes til vurderingen af hvert af ovenstående forhold, gennemgås i nedenstående afsnit. Vurderingerne vil være subjektive og skal således trække på faglig ekspertise og tidligere erfaringer fra lignende projekter og fysiske miljøer. Dette skal medvirke til at sikre en rimelig grad af konsensus om vurderingerne. Intensitet, omfang og varighed Påvirkninger på miljøet vurderes ud fra deres intensitet, udbredelse og varighed. Forskellige metoder kan anvendes ved vurderingerne, fx: Brug af modelberegninger til at estimere omfanget af samspillet mellem en projektaktivitet og recipientmiljøet. Brug af geografiske informationssystemer (GIS) til at plotte receptorer i forhold til projektområdet og influensområdet af en effekt (estimeret ved modelberegning, tidligere undersøgelser og tilgængelig litteratur). Statistiske vurderinger. Anvendelse af resultaterne af kortlægningen af eksisterende forhold, litteratur og feltundersøgelser. Fagpersonens erfaring fra lignende opgaver. Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed er præsenteret i Tabel 4-1. Tabel 4-1 Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed af påvirkninger på miljøet Intensitet af påvirkning Ingen/ubetydelig: Lille: Mellem: Stor: Der vil ikke være nogen (/eller kun ubetydelig) påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Der vil være en mindre påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur / funktion er bevaret. Der vil i nogen grad være en påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil delvist gå tabt. Der vil i høj grad være en påvirkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil fuldstændig gå tabt. Geografisk udbredelse af påvirkning Lokal: Regional: National: Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet. Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet og op til ca. 20 km uden for projektområdet. Påvirkninger vil være begrænset til dansk territorium.

11 SOCIOØKONOMI 7 Grænseoverskridende: Påvirkningen vil brede sig uden for Danmark. Varighed af påvirkning* Kort: Mellemlang: Lang: Permanent/irreversibel: Påvirkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil stoppe i det øjeblik den påvirkende aktivitet stopper. Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter. Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen fortsætte i en længere periode efter (> 3 år). Påvirkningen vil være permanent * Virkninger, der forekommer i driftsfasen (fx støj fra møller), vil som udgangspunkt altid være lang Følsomhed Følsomheden af de receptorer, der potentielt kan blive påvirket af projektets aktiviteter skal også vurderes. Forskellige egenskaber er brugt til at bestemme graden af følsomheden, herunder bl.a. modstand mod forandring, tilpasningsevne, sjældenhed, mangfoldighed, værdi for andre receptorer, naturlighed, skrøbelighed og om receptor er faktisk til stede under en projektaktivitet. Disse bestemmende kriterier er beskrevet i Tabel 4-2. Tabel 4-2 Kriterier for følsomhed af en receptor Følsomhed Lav: Mellem: Høj: En receptor, der ikke er vigtig for økosystemets funktion, eller som er vigtig, men er resistent over for ændringer (i forbindelse med projektets aktiviteter) og som naturligt og hurtigt vil vende tilbage til før-effekt status, når aktiviteterne ophører. En receptor, der er vigtig for økosystemets funktion. Er ikke modstandsdygtig over for ændringer, men kan aktivt gendannes til før-effekt status eller vil naturligt vende tilbage over tid. En receptor som ikke er resistent over for påvirkningen og som ikke kan gendannes til før-effekt status. Overordnet betydning Den overordnede betydning af en påvirkning er vurderet på grundlag af evalueringen af de enkelte kriterier behandlet ovenfor, samt receptorens følsomhed overfor påvirkninger. Tabellen er i overensstemmelse med retningslinjerne udstukket af Energinet.dk for dette projekt. Tabel 4-3 Kriterier for overordnet betydning af miljøpåvirkningen Overordnet betydning af påvirkningen Neutral/uden påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning: Mindre negativ påvirkning: Moderat negativ påvirkning: Væsentlig negativ påvirkning: Positive påvirkninger: Ingen påvirkning i forhold til status quo. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (fx i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturelementer. Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter. I vurderingen af hver receptor skal vurderingen for hhv. anlægs- og driftsfasen ledsages af et skema, som opsummerer vurderingen af påvirkningen i forhold til de ovennævnte kriterier.

12 SOCIOØKONOMI 8 Det skal bemærkes, at tabellens rækker ikke er låst, og at værdierne således kan kombineres vilkårligt. En virkning kan således godt have lille intensitet, lokal udbredelse og lang varighed og blive vurderet til at have en mindre negativ påvirkning. Tabel 4-4 Kriterier for vurdering af påvirkningerne på miljøet. Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet påvirkning 1 Ingen Lokal Kort Neutral/ingen Lille Regional Mellemlang Ubetydelig Mellem National Lang Mindre Stor Grænseoverskridende Permanent/irreversibel Moderat Væsentlig Positiv 1 Evalueringen af den samlede betydning af effekten omfatter en evaluering af de viste kriterier samt en vurdering af følsomheden af den ressource / receptor, som er vurderet. Kvaliteten og omfanget af data og dokumentation, som er anvendt til vurderingen, er evalueret ved hjælp af følgende kategorier: 1. Begrænset (spredte data, noget viden) 2. Tilstrækkelig (spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden) 3. God (tidsserier, feltundersøgelser, veldokumenteret viden) 4.4 Regelgrundlag/lovgivning VVM bekendtgørelsen, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning /1/. Lov om miljøvurdering af planer og programmer /12/. 4.5 Worst case forudsætninger Ved worst case scenariet forudsættes, at ramning af havmøllefundamenter pågår i alle døgnets timer. 4.6 Alternativer Beskrivelsen vil i høj grad være baseret på screeningsrapport fra 2012 samt efterfølgende udredning. Screeningen blev gennemført i 2012 med henblik på at identificere de bedst egnede områder til udbygningen af kystnære havmøller, og var alene fokuseret på at identificere egnede placeringer ud fra hensynet til konkurrerende anvendelse af arealerne, samt ud fra eksisterende viden om havmøllers påvirkning af miljøet, sejladssikkerhed og det visuelle indtryk. I forhold til miljøtemaerne indeholdt i dette notat er der anvendt et worst case princip således at miljøpåvirkningerne vurderes ud fra det scenarie af forskellige møllestørrelser, fundamenter samt ilandføringer, koblinger på land, etc. der forventes at give den største miljøpåvirkning. 0-alternativet er det alternativ, hvor Sæby Havmøllepark ikke etableres, hvorved der heller ikke etableres nye landledninger eller sker de beskrevne mulige ændringer i stationsanlæggene. 0-alternativet indebærer altså ingen anlægsarbejder og dermed intet forbrug af materialer, frembringelse af affald osv. Der er derfor ingen påvirkninger af de fleste af de miljøtemaer, der er omfattet af dette notat. Undtagelserne er klima og luft, idet 0-alternativet indebærer, at der vil blive produceret mindre vedvarende energi i den periode, hvor møllerne er i drift i hovedalternativet, hvilket alt andet lige medfører forøgede emissioner til luft, herunder af klimagasser.

13 SOCIOØKONOMI 9 5. EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Offshore I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold i projektområdet. Der er eksisterende og planlagte havmøller i nærområdet: fire møller på havnen i Frederikshavn, og seks planlagte forsøgsmøller øst for Frederikshavn. Havmølleparken placeres i et område, hvor der foregår erhvervsfiskeri, lystfiskeri og lystsejlads Fiskeri Kortlægning af fiskeriet i og omkring undersøgelsesområdet viser, at mængden af landede fisk i perioden generelt for de fleste arter har været faldende. Dette gælder for eksempel arter som tunge, torsk, skrubbe og rødspætte. Fangsterne af brisling, tobis og sild varierer en del fra år til år. Jomfruhummer er den eneste art for hvilken fangsterne er øget i perioden /3/. De værdimæssigt vigtigste arter er jomfruhummer og brisling. Derudover landes rødspætter og tunger og nogle år sild og tobis. Desuden er der et værdimæssigt mindre fiskeri efter torsk, kulso og taskekrabbe. De lokale fiskere vurderer, at projektområdet i gode år benyttes af op mod omring erhvervsfiskerbåde fra hele landet. Analyse af fartøjsdata viser, at der i perioden har været i alt 31 forskellige fiskefartøjer indenfor projektområdet. Størstedelen af fangsterne indenfor projektområdet kan tilskrives 4-6 trawlbåde fra Strandby, der fanger brisling. Jomfruhummerfiskeriet udgår overvejende fra Læsø og foregår nordøst for projektområdet. Nordjyllands Kystfiskerforening oplyser at projektområdet ikke anses som værende vigtigt for bi-erhvervsfiskerne (fisker med garn). Den samlede årlige gennemsnitlige værdi af landingerne i farvandet omkring projektområdet har i perioden ligget omkring 10 millioner kr. Fra fartøjer der fisker indenfor projektområdet udgør værdien af landet fisk i størrelsesorden 1 million kroner årligt Jagt Der er jagtinteresser i området, herunder undervandsjagt. Den nærmeste undervandsjagtklub er Frederikshavn Sportsdykker Klub. I Danmark foregår undervandsjagt typisk fra kysten, men kan også foregå fra havet, og typisk på 0-10 m vanddybde. Jagt foregår på forskellige dybder afhængig af om man jager for eksempel multe, skrubbe eller torsk Sejlads Der eksisterer 7 skibsruter ved undersøgelsesområdet, jf. Figur 5-1 /4/. Rute 1: Hoved rute B Rute 2: Øst/Vest sejlende trafik til/fra Frederikshavn. Primært færgen til Gøteborg Rute 3: Øst/Vest sejlende trafik til/fra Frederikshavn Rute 4: Trafik mellem Frederikshavn og Læsø. Domineret af Læsø færgen Rute 5: Trafik til/fra Frederikshavn som sejler igennem undersøgelsesområde Rute 6: Trafik til/fra Frederikshavn, nord for Frederikshavn. Dette omfatter færgen til Oslo Rute 7: Trafik til/fra Sæby Der er en del trafik med lystbåde i farvandsområdet. Det er anslået at omkring lystbåde årligt sejler igennem undersøgelsesområdet.

14 SOCIOØKONOMI 10 Figur 5-1 Sejlruter ved Sæby Havmøllepark Figur 5-1 Error! Reference source not found.viser de 7 ruter, markeret med blåt, samt intensiteten af skibsfarten, hvor sort viser den højeste intensitet. Rute 1, som ligger øst for undersøgelsesområdet, er primært domineret af større kommercielle fartøjer. Ruter 2, 3 og 4 er hovedsageligt domineret af kommercielle fartøjer og færgerne til og fra Frederikshavn. Ruter 5 og 6 er domineret af kommercielle fartøjer. Rute 7 er primært domineret af lystbåde Turisme, rekreative områder og aktiviteter Der er interesser tilknyttet badning, lystsejlads og lyst og fritidsfiskeri. Sæby havn har årligt bådovernatninger. Havnen udgør en attraktion i sig selv og har i de senere år udviklet sig til et populært mål for lystsejlere. Potentialet for en yderligere udvikling af havneområdet fremgår af et aktuelt projekt for udvikling af havneområdet med plads til flere sejlere og maritime aktiviteter. Sæby Ro og Kajakklub har over 100 medlemmer /13/. Frederikshavn Kajakklub har 96 medlemmer og tilbyder kaproning, turroning i turkajakker eller havkajakker og bølgesurfing /14/. Sæby kitesurfing og windsurfing syd for byen er et velegnet sted både for begyndere og øvede /15/. Frederikshavn Sportsdykker Klub har 85 medlemmer. Klubben udøver naturdykning, snorkeldykning, vragdykning, undervandsfiskeri og undervandsarkæologi /16/. Sæbys forening for vinterbadere, "De Blå næser har omkring 60 medlemmer. Badning foregår i Sæby havn ved sejlklubben. Frederikshavn kommune har i august 2009 doneret en badetrappe til badning fra kysten /17/. Kysten omkring Frederikshavn er præget af mange badestrande, og 11 strande i Frederikshavn kommune er tildelt det blå flag i 2007, se Figur 5-2. Nord for Sæby er der egentlig sandstrand, og der er anlagt stenhøfder for at modvirke erosion. Syd for Sæby er der det meste af vejen klassisk østkyststrand med klitdannelser og lavvandet sandstrand. Stranden har det blå flag og er også kendt for at være meget handicapvenlig - der er flere steder kørestols/barnevognsramper ned på stranden /18/.

15 SOCIOØKONOMI Støj Eksisterende havmøller i nærheden af projektområdet er undersøgt støjmæssigt sammen med støjundersøgelsen for de planlagte havmøller. Støjen er fundet betragteligt under grænseværdier. 5.2 Onshore Visuelle forhold Der er en gruppe på otte møller ved Kragelund sydvest for Sæby og en vindmølle mellem Sæby og Frederikshavn Arealinteresser Det er væsentligt at afdække, hvorledes miljøafledte effekter af projektet vil medføre udfordringer eller muligheder for de respektive erhvervsgrene set i forhold til en situation uden projektet (dvs. 0-alternativet). Fra et befolkningsperspektiv er det væsentligt at afdække, hvorvidt miljøafledte effekter af projektet vil hindre befolkningen (lokalbefolkningen og besøgende) i at udøve deres erhverv eller adgangen til rekreative arealer osv. i området. Der er en yderligere beskrivelse i fagrapporten om arealinteresser /8/. Landbrug, skovbrug og råstofindvinding En stor del af den nordlige korridor ligger inden for skovbyggelinjer omkring større skovbevoksninger, herunder Gærum Hedeplantage, og en række mindre spredte skovbevoksninger. Den nordlige korridor rummer ikke områder, der er udlagt til skovrejsningsområder. Derimod er store dele af korridoren udpeget som "skovtilplantning uønsket" bl.a. på grund af sammenfald med geologiske og landskabelige udpegninger. Den sydlige korridor krydser skovbyggelinjer omkring Dyrheden Skov. I den sydlige korridor er der ingen sammenfald med skovrejsningsområder eller områder hvor skovtilplantning er uønsket. Derimod er der en enkelt udpegning med skovtilplantning uønsket indtil råstofferne er indvundet. Sydvest for Sæby findes et råstofområde, Kragelund, der delvis er udnyttet. Korridoren berører den sydlige del af området, som endnu ikke er udnyttet. Øst for Dybvad findes to råstofområder. Den centrale del af det største område er allerede udnyttet. Korridoren berører kun den nordlige del af dette område. Boliger Den nordlige korridor indeholder boligområder i den vestlige del af Frederikshavn og nær kysten, hvor der også er sommerhusområder. Derudover findes enkelte spredte beboelsesejendomme inden for korridoren. Den sydlige korridor indeholder ikke boligområder og grænser ikke op til eksisterende eller planlagte boligområder, men i det åbne land findes enkelte spredte beboelsesejendomme inden for korridoren. Rekreative områder, herunder naturområder Kortlægning af eksisterende rekreative interesser i området /8/ relaterer til campingpladser, sommerhusområder, stiforbindelser, badestrande mv., som illustreret på Figur 5-2.

16 SOCIOØKONOMI 12 Figur 5-2 Rekreative interesser Frederikshavn Kommuneplan indeholder udpegninger af bl.a. rekreative stier, campingpladser, egnet badevand mm. Kommunen lægger vægt på, at flere af kommunens borgere bliver fysisk aktive. Det fremgår af Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik, der beskriver en række tiltag vedrørende emnerne "Sundhed for alle" og "Motionskommunen nr. 1". I kommuneplanen søges dette mål opfyldt dels gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads til udbygning af den infrastruktur, der hører friluftslivet til /19/. De rekreative cykel- og vandreruter som for eksempel Nordsøstien forbinder kommunens byer med de rekreative områder langs kysterne og inde i landet. De rekreative ruter passerer forbi en meget stor del af kommunens sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne. I nærhed af korridorerne findes bl.a. følgende rekreative interesser: Sommerhusområder langs kysten imellem Frederikshavn og Store Nørreklit. Den nordlige korridor kan berøre sommerhusområderne ved Haldbjerg. Nordsøstien forløber på strækningen mellem Frederikshavn og Sæby primært langs kysten. Badestrande langs hovedparten af kyststrækningen, der således krydses ved ilandføringen. Campingpladser i og umiddelbart nord for Sæby. Skovområder og plantager ved bl.a. Gærum Hedeplantage og Bangsbo Skov ved Frederikshavn og Dyrheden Skov ved Store Ørtoft. Både på land og på havet er der jagtinteresser, herunder strandjagt.

17 SOCIOØKONOMI 13 Der er udpeget kulturmiljøer i Frederikshavn Kommuneplan. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder i det åbne land skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Der er et kulturmiljø omkring Bangsbro ådal som berøres af den nordlige korridor. Den sydlige korridor berør ikke kulturmiljøer. Der er to herregårdslandskaber og tre store møller, så området kan siges at have en høj oplevelsesværdi, og mange pædagogiske og identitetsskabende værdier Turisme Omfanget af turisme er relateret til det samlede udbud af forskellige turistmæssige attraktioner i området, landskabet og naturen, overnatningsmuligheder, restauranter, cafeer mv.. Tabel 5-1 viser antal overnatninger, turismeforbrug og turismeantal baseret på seneste opgørelse fra Visit- Denmark /20/. Tabel 5-1 Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Nordjylland Frederikshavn kommune havde overnatninger og endagsturister i 2011, hvilket gør kommunen til den næst mest besøgte kommune i region Nordjylland. Turismeforbruget i kommunen stammer hovedsagligt fra kommercielle overnatningsformer. Det samlede udbud udgør 48 millioner kroner, hvilket er det næsthøjeste i regionen. Frederikshavn er mere afhængig af kommercielt overnattende gæster, som benytter sig af feriecentre, hoteller og lejede feriehuse mv. /20/. Størstedelen af turistforbruget i Region Nordjylland stammer fra turister der overnatter i lejede feriehuse (16 %). Til sammenligning er landsplansgennemsnittet 10 %. Turismen i Nordjylland bidrager med mere turismeafledt værditilvækst i resten af landet end regionen får fra resten af landet. Dette skyldes bl.a. at en del af arbejdskraften i turismeerhvervene bor udenfor regionen, og at detailvirksomhederne køber en del af deres råvarer udenfor regionen. Turismen er en vigtig faktor for beskæftigelsen i regionen, samlet set skaber sektoren lidt over årsværk i 2010 som resultat af direkte og afledte effekter. I Frederikshavn kommune skabtes årsværk, eller 8.4 % af kommunens samlede beskæftigelse. Til sammenligning, var landsgennemsnittet 4.1 % i 2010 /20/. Frederikshavn er turistmæssigt karakteriseret ved endagsturismen, der primært er forbundet med færgetrafikken og havnen som transithavn og med byen som brohoved til og fra kontinentet for både passager- og godstrafik. Frederikshavn har i de senere år promoveret sig ved projekter og begivenheder som for eksempel Palmestranden, feriecentret Palm City med international golfbane, Stena Lines eventyrhotel, The Reef, styrket formidling af Bangsbo Fort mv. /21/.

18 SOCIOØKONOMI 14 Energibyen Frederikshavn har en målsætning om at gøre Frederikshavnsområdet selvforsynende med vedvarende energi på el-, varme- og transportområdet inden år Som modelby på energiområdet er Frederikshavn ikke alene interessant for energien, men også for turismen. Nye klimatiltag vil øge opmærksomheden på Frederikshavn som turistkommune og være en ny parameter for tiltrækning af nye turistsegmenter. Sæby er som turistby karakteristisk ved at være et både og i forhold til Skagen og Frederikshavn, hvor turisterne opholder sig i både kortere og længere tid. Havnen udgør som i de øvrige to byer en attraktion i sig selv og har i de senere år udviklet sig positivt med flere fiskerestauranter, fiskehandlere mv., ligesom det er et populært mål for lystsejlere. Derudover er turismeområdet karakteriseret ved det enestående herregårdsmiljø omkring Sæbygård Slot og golfbanen i herskabelige omgivelser samt de store sommerhusområder ved Sæby. Overnatninger på campingpladser ligger på det halve i forhold til Skagen, men til gengæld på det dobbelte i forhold til Frederikshavn. Også lejrskoler og feriekolonier bidrager til overnatningstilbuddene i Sæby. Endelig er der et betydeligt antal bådovernatninger. Frederikshavn kommune har allerede et stærkt brand, når det gælder turisme. Kommunen vil associeres med kvalitetsprodukter og oplevelser af høj kvalitet. Der skal være en klar forbindelse mellem de oplevelsesmæssige produkter, som kommunen tilbyder, og det brand, som kommunen markedsfører sig på. Byrådet understreger, at det er vigtigt, at der tænkes i koblinger på tværs af turist- og oplevelsesindustrien (events, sport, kunst, musik osv.), for på den måde at øge mulighederne for et stabilt og bæredygtigt turisterhverv, som rækker ud over højsæsonen. Det er byrådets mål: At helårsturismen skal udvikles, så turisme bliver et bæredygtigt erhverv for både virksomheder og arbejdskraft. At natur- og kystområder på et bæredygtigt grundlag skal kunne benyttes i oplevelsesøkonomien. At havneområderne skal indgå i udviklingen af oplevelsesøkonomien og at udviklingen af fritidshavnene skal bidrage til autentiske havnemiljøer. Byrådet ønsker, at der skal tages særlige hensyn til de kystnære områder, så kvaliteten sikres. Det er også byrådets opfattelse, at natur- og kystområder skal kunne benyttes i udviklingen af turisterhvervet på et bæredygtigt grundlag /21/. Fremadrettet vil Frederikshavn forsøge at udnytte de mange forskellige erhvervsmæssige funktioner, der findes på havnen, og som indeholder potentialer til videreudvikling af erhvervsturisme, ligesom de aktuelle tanker om projektet Fremtidens færgehavn imødekommer et behov for større åbenhed på havnens arealer. Projektet Fremtidens færgehavn tager fat om den grundlæggende udfordring at få transitgæsterne til at blive noget længere. Projektets idé er, at skabe tryghed og forudsigelighed i forbindelse med ventetiden og dermed ro til at opleve nye sider af Frederikshavn. I projektet indgår nye oplevelseshuse på havnen og en planlægning, der trækker byen ned til vandet - og omvendt. I forbindelse med realisering af Palm City, kan der være behov for udvidelse af den bynære strand Palmestranden for at kunne rumme en øget mængde turister. Stranden kan potentielt udvides ud i havet fra Rønnehavnen mod Frederikshavn havn /21/. Sæby er i højere grad end de andre byer stedet, hvor man bor og arbejder, og hvor der er en mere ligelig fordeling imellem ud- og ind pendling. For Sæby gælder det særligt om at fastholde de kvaliteter byen har som bosætningsby, hvortil turismen bidrager til at fastholde antallet af butikker, udbuddet af restauranter arbejdsplader mv.

19 SOCIOØKONOMI 15 Fremadrettet, med en målgruppe der sigter mod aldersgruppen 50+ uden for feriesæsonen og familier med børn inden for sæsonen, kendetegnes Sæby på den kvalitative turisme og på familieturismen. I Sæby efterspørges en bredere turisme med flere og mere differentierede overnatningsmuligheder, som skal bidrage til at fastholde og øge antallet af overnatninger. Udvidelse af eksisterende campingpladser kan medvirke til at skabe yderligere overnatningskapacitet for børnefamilier og aldersgruppen 50+. Til forskel fra Skagen rummer baglandet muligheder for nye ferieaktiviteter eller feriecentre - særligt i området imellem Sæby og Lyngså. Jagt Der findes jagt og lystfiskeriinteresser på privat ejet land. Sekundære informationer om omfanget af disse jagt- og fiskeriinteresser er meget begrænset. Retten til jagt i de kommunale skove gælder for perioden 2012 til 2022 og er udlejet til de lokale jagtforeninger i henholdsvis Sæby, Frederikshavn og Skagen. I Vandværksskoven er jagtsæsonen fra 1. oktober til 31. januar. Kultur og fortidsminder I den nordlige korridor er der en stor tæthed af fortidsminder omgivet af fortidsmindebeskyttelseslinjer. I den sydlige korridor er der kun et enkelt fortidsminde omgivet af en fortidsmindebeskyttelseslinje. Den nordlige korridor omfatter en kirkebyggelinje omkring Volstrup Kirke /8/ Støj På land findes et antal vindmøller i nærheden af projektområdet, bl.a. en gruppe på 8 vindmøller sydvest for Sæby og en vindmølle mellem Sæby og Frederikshavn, se Figur 5-3. Støj fra de eksisterende møller indgår i undersøgelse af det samlede støjniveau i støjrapport /10/. Figur 5-3 Eksisterende vindmøller (blå markering), der indgår i undersøgelse af den samlede støj fra vindmøller. Den planlagte havmøllepark er her til orientering vist med 10 MW vindmøller (rød markering).

20 SOCIOØKONOMI VURDERING AF VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 6.1 Generelt Dette afsnit beskriver de direkte afledte miljøkonsekvenser i anlægsfasen, der kan give anledning til socioøkonomiske påvirkninger. Følgende emner er behandlet, jf. afgrænsning i afsnit 4: Offshore: Fiskeri Jagt Sejlads Støj Onshore: Jagt Landskab og visuelle forhold Arealinteresser, herunder landbrug, skovbrug og råstofinteresser Turisme, rekreative områder og aktiviteter Beskæftigelse Støj Anlægsfasen for det samlede anlæg er beregnet til ca. 12 måneder. Anlægsarbejderne offshore er vejrfølsomme, vil være mest intensive i forårs- og sommermånederne, og vil som udgangspunkt foregå 24 timer i døgnet. Anlægsarbejderne på land foregår primært indenfor normal arbejdstid. Den mest støjende aktivitet er ramning af monopæle til møllefundamenter. Tiden til ramning af et enkelt møllefundament er 4 6 timer, og den samlede tid for 3 MW møller (66 stk.) og 10 MW møller (20 stk.) er hhv timer og timer. 6.2 Offshore Fiskeri Den samlede effekt på fiskeriet afhænger af hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der vil blive anvendt under anlægsfasen og på de generelle påvirkninger af fiskebestanden i området. På nuværende tidspunkt vides ikke præcist, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der vil blive taget. Som et worst case scenarie antages det, at fiskeri indenfor mølleområdet ikke tillades under anlægsarbejderne. På bagrund af kortlægningen af de seneste 10 års fiskeri er det vurderet, at der kan være mindre påvirkning, afledt af et midlertidigt forbud mod at fiske inden for projektområdet, for den begrænsede lokale gruppe fiskere med trawlbåde fra Strandby, der benytter projektområdet. Endvidere vil en øget skibstrafik som følge af sejladsforbud i mølleområdet være til gene for alle trawlfiskere i området. Påvirkningen i øvrigt overordnet vurderes at indebære ubetydelige økonomiske konsekvenser for fiskeriet /3/. Effekten på fiskeriet som følge af påvirkninger på fiskeribestanden i anlægsfasen forventes at være ubetydelig. Selvom fiskene forlader nærområdet i de perioder, hvor anlægsaktiviteter og støjniveau er mest intensivt, forventes det, at fiskene hurtigt vil vende tilbage til deres habitat, når anlægsarbejdet er ophørt Jagt Der vurderes ikke at være socioøkonomiske konsekvenser, da jagt typisk foregår kystnært og på mindre vanddybder end undersøgelsesområdet.

21 SOCIOØKONOMI Sejlads Det vurderes, jf. rapport for sejlads /4/, at der er rigelig plads omkring mølleområdet til passage for lystbåde og fiskefartøjer og effekten fra møllerne vurderes ubetydelig for lystfartøjer og lokale fiskefartøjer og neutral/ingen" for kommerciel trafik. Tilsvarende vurderes mulige socioøkonomiske konsekvenser af påvirkninger på sejladsen at være ubetydelige Støj Støj kan have en negativ indflydelse på efterspørgslen efter sommerhuse og sommerhusudlejning med deraf følgende fald i salg eller udlejning og indtægtsgrundlag for berørte sommerhusejere. Som det kan ses af Figur 6-1 er store dele af Sæby og Frederikshavn beliggende indenfor et område hvor støjniveauet kan komme op på 40-55dB(A) ved ramning af møllefundamenter. Forudsætter man, at anlægsarbejderne også skal foregå aften og nat, vurderes det, at ca sommerhuse og beboelser samt ca. 43 døgninstitutioner mv. bliver berørt. Figur MW havmøller - Antal beboelser hvor støjniveauet i anlægsfasen er større end 40 db(a) Der vil være en væsentlig støjpåvirkning især om natten, som er væsentlig i forhold til de berørtes livskvalitet. Den samlede tid til ramning i aften og dagtimer anslås til timer (halvdelen af samlede tid til ramning) svarende til omkring 10 dage hvor vurderingskriteriet på 40 db(a) for aften og nat

22 SOCIOØKONOMI 18 ikke kan overholdes. Omfanget af anlægsaktiviteter og deraf følgende støj vurderes ikke at have nogen væsentlig betydning for sommerhusejeres indtægtsgrundlag, og den socioøkonomiske effekt vil være ubetydelig. 6.3 Onshore Jagt I anlægsfasen kan der være påvirkninger af rekreative kystnære områder. Etablering af søkabler kan skabe midlertidige barriereeffekter og restriktioner i forbindelse med etablering, som kan være til gene for eksempelvis undervandsjagt. Derudover er der jagtinteresser på privat ejet land og i de kommunale skove (Vandværksskoven). I Vandværksskoven er jagtsæsonen fra 1. oktober til 31. januar. Såfremt kabellægning finder sted i jagtsæsonen, kan der forekomme kortvarige, men ubetydelige påvirkninger på jagtforholdene Visuelle forhold Visualiseringer viser, at den færdige havmøllepark kan ændre oplevelsen af det åbne hav markant og at intensiteten af den visuelle påvirkning af selve kysten ved Sæby og Frederikshavn vil være stor. Påvirkningen fra bakkelandet bag kysten, og fra kysten længere mod nord og syd og fra Læsø, er mindre til moderat /6/. Efterhånden som møllerne opstilles vil denne visuelle effekt gradvis materialiseres og kan have en socioøkonomisk effekt i form af påvirkning af for eksempel sommerhusværdier og turisme. Påvirkningen vil være lille, regional og kortvarig Arealinteresser Landbrug og skovbrug Nedgravningen af kabler i den nordlige og sydlige korridorer vurderes ikke at være i modstrid med den overordnede kommuneplan og de respektive lokalplaners retningslinjer for anvendelse af landbrugsområder, områder til større husdyrbrug, og skovområder. Kommuneplanen lægger vægt på, at områder med de bedste jordtyper (lerjorde) fastholdes til jordbrugsformål. I anlægsfasen påregnes lokale midlertidige negative konsekvenser for de landbrugsarealer, som ligger indenfor arbejdsbæltet omkring kabeludgravningen. Kortmateriale viser, at langt størstedelen af denne jord er udlagt til landbrugsjord, herunder muligt skovbrug. Baseret på andre socioøkonomiske studier vurderes, at anlægsarbejdet i forbindelse med nedgravningen vil komme til at påvirke mindst én vækstsæson i zonen omkring arbejdsbæltet for landbrugsafgrødernes vedkommende, afhængig af hvornår anlægsarbejdet påbegyndes og afslutte. I efterfølgende sæsoner kan betingelserne for landbrugsproduktionen risikere at blive negativt påvirket som følge af komprimeringspåvirkninger af jorden fra kørsel med tunge anlægsmaskiner. Det er ikke muligt på forhånd at fastslå omfanget af sådanne komprimeringseffekter. Andre studier, herunder socioøkonomi i forbindelse med Horns Rev 3 /22/, nævner, at sådanne effekter kan påvirke produktionen i nogle år efter anlægsarbejdet er afsluttet. Der kan endvidere forekomme ændringer i jordens lagdeling, som vil kunne medføre nedsat landbrugsproduktion i en periode, også dette er vanskeligt at vurdere forud for anlægsarbejdets igangsættelse. Der ydes erstatning til berørte lodsejer efter gældende regler. Aftalen specificerer at der ydes erstatning for anbringelse af jordkabler i landbrugsjord, både som et grundbeløb per ejendom og i forhold til anlæggets brede. Derudover ydes erstatning for skader på jordens struktur i forhold til graden af strukturskade (let, middelsvær, svær). På trods af at arealanvendelsen til landbrugsformål indenfor de udpegede projektområder er prioriteret i kommuneplanerne (langt størstedelen af kabelstrækningen vil blive etableret på særlig værdifuld landbrugsjord), vurderes påvirkningen på landbrugsproduktion og skovbrug være lille, lokal og mellemlang. For det eksisterende skovbrug vil effekten af projektet være stærkt begrænset. Begge korridorer, særligt den nordlige indeholder flere områder med fredskov. Den nordlige korridor rummer arealer der er udpeget som skovtilplantning uønsket, og i den sydlige korridor er der ingen sammenfald med skovrejsningsområder.

23 SOCIOØKONOMI 19 Ovenstående påvirkninger vil blive afværget ved de etablerede regler for kompensation for økonomisk tab jf. Landsaftalen Den overordnede betydning på landbrugs- og skovproduktionen i anlægsfasen vurderes samlet set at være ubetydelig. Råstofindvinding Råstofområdet Kragelund er delvist udnyttet. Den sydlige del af korridoren vil berøre den sydlige del af området som er uudnyttet. Øst for Dybvad findes to råstofområder, hvorfra den central del er udnyttet. Den nordlige korridor vil kun berøre den nordlige del af dette område. Den overordnede betydning af anlægsarbejdet på råstofudvinding vurderes ikke at lægge beslag på råstofressourcer af betydning, eller udgøre en væsentlig hindring for udnyttelsen af området i den nordlige korridor Turisme, rekreative områder og aktiviteter I anlægsfasen vil projektet kunne påvirke turisme generelt og anvendelse af rekreative områder i særdeleshed på grund af de gener som opstår i forbindelse med anlægsarbejdet (f.eks. støj, støv, restriktioner i forhold til adgang til arbejdsområdet) og visuelle påvirkninger som opstår på grund af anlægsarbejdets synlighed fra land. I anlægsfasen kan der være påvirkninger af de rekreative kystnære områder. Etablering af søkabler kan skabe midlertidige barriereeffekter og restriktioner som kan være til gene for eksempel for lystsejlads, windsurfing, roning, lystfiskeri og undervandsjagt. Påvirkningen vil afhænge af tidspunktet for anlægsarbejdet, dvs. påvirkningen er størst i sommerhalvåret. Påvirkningen på vandbaserede kreative aktiviteter vurderes at være ubetydelig, lokal og kortvarig. Nedgravning af elkabler og opførelsen af eventuelle fremskudte kabelstationer i begge korridorer vil ikke være i konflikt med Frederikshavns kommuneplan retningslinjer for større uforstyrrede landskaber. Lægning af kabler vil kun midlertidigt berøre mulighederne for adgang til, og anvendelse af Gærum Hedeplantage og Bangsbro Skov, samt North Sea Trail stisystemet. Efter afslutningen på anlægsarbejdet forventes det, at North Sea Trail stien hurtigt vil blive fuldt trafikabel igen. Både fastboende og besøgende fodgængere og cyklister vil opleve kortvarige gener som følge af nedgravningen af kabler. Disse gener vil kunne påvirke adgang til rekreative områder, såfremt stierne bliver lukket under anlægsarbejdet og kan medføre en forlængelse af rejsetid. Det vurderes, at selve anlægsarbejdet ikke vil medføre større hindringer for turisters og bosiddendes evne til at bevæge sig i og anvende de rekreative arealer i området, samt adgang til fredede fortidsminder og bygninger. Projektets påvirkninger på turisme og adgang til rekreative områder og aktiviteter i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig, lokal og kortvarig. Den overordnede påvirkning på turisme, rekreative arealer og aktiviteter vurderes at være ubetydelig Beskæftigelse Store vindmølleparker er underlagt en række udbudsregler og EU-direktiver, så der ikke kan fastsættes regler om at købe ydelser lokalt. Projekter i størrelse som Sæby havmøllepark kan næppe undgå at have betydning for lokalområdet alene som følge af de netværk, der skabes. Der er officielle skøn for virkningen på beskæftigelsen af de kommende kystnære mølleparker, men Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet en vurdering for 3F af den beskæftigelsesmæssige effekt af kystnære mølleparker /23/, som bygger på bl.a. erfaringer fra Anholt havmøllepark. Rapporten fra AE anslår, at der til etableringen af Anholt havvindmøllepark er medgået omkring mandeår, med involvering af omkring beskæftigede. Hvis også fremstilling af mølledele medregnes, har der været omkring beskæftigede. Etablereingen af havmølleparken har sikret lokal jobskabelse til 330 medarbejdere gennem DJURS Wind Power, som er et netværk etableret i Grenå og på Djursland afledt af havmølleprojektet.