HJERTEBOGEN Til dig med åreforsnævring eller blodprop i hjertet

Transkript

1 HJERTEBOGEN Til dig med åreforsnævring eller blodprop i hjertet

2 Hjertebogen er udarbejdet af Hjerteforeningen i samarbejde med hjertelæger og hjertesygeplejersker samt praktiserende læger Udgiver: Hjerteforeningen 2. udgave, 1. oplag Fra Hjerteforeningen til dig, der har fået en hjertekarsygdom som følge af åreforsnævring i hjertet Bestillingsnr.: 1513 Illustrationer: Jakob Strandberg Foto: Jeppe Carlsen, Klaus Bo, Nana Reimers, Kåre Viemose, Heidi Lundsgaard, Jesper Glyrskov, Lars Lindskov, Niels Nyholm, Lars Skaaning, istockphoto Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dit lokale rådgivningscenter se kontaktoplysninger på bagsiden. Flere og flere lever med hjertekarsygdomme. Ideen med hjertebogen er at samle den information, du som ny hjertekarpatient kan have brug for, omkring sygdommen, behandlingen og det at leve med en hjertekarsygdom. Når du er blevet ramt af en hjertekarsygdom, kan det være svært at huske al den information, du modtager på hospitalet eller hos egen læge. Brug derfor hjertebogen som en opslagsbog, når du bliver i tvivl om noget, eller bed lægen forklare din hjertesygdom ud fra illustrationerne i bogen. Behandlingen af hjertekarsygdom bliver heldigvis stadig bedre. Det samme gør mulighederne for at forhindre, at sygdommen bliver værre, eller for at for eksempel en blodprop kommer igen. Hjertekarsygdom behøver ikke medføre forringet livskvalitet, og du kan selv gøre meget for at forebygge ny hjertekarsygdom. Læs, hvordan du lever et hjertesundt liv i Hjerteforeningens vejledning i sund livsstil Ha hjertet med. Rigtig god læselyst, Kim Høgh Adm. direktør 3

3 FÅ HJÆLP HOS HJERTEFORENINGEN Hvis du har brug for mere praktisk støtte og vejledning, er du velkommen hos Hjerteforeningen. I syv rådgivningscentre rundt i landet kan patienter, pårørende og personer med risiko for at udvikle hjertekarsygdomme få støtte og vejledning. Personalet i rådgivningscentrene er hjertesygeplejersker, diætister og fysioterapeuter. De tilbyder samtaler om livet med hjertekarsygdom, rygning, kost, motion m.m. Her er god tid, og samtalerne tager udgangspunkt i dine behov. I rådgivningscentrene og de frivillige lokalkomiteer kan du også deltage i motionshold, hjertecafeer, foredrag m.m. Bagerst finder du adresser og telefonnumre til Hjerteforeningens rådgivningscentre. Ring og hør, hvad der sker i dit lokale område, eller slå det op på Det er gratis at melde sig ind i Hjerteforeningen Hjertekarpatienter og deres pårørende kan få ét års gratis medlemskab af Hjerteforeningen. Benyt folderen om gratis medlemskab, som du får på hospitalet eller i Hjerteforeningens rådgivningscentre rundt i landet. Du kan også ringe på tlf eller melde dig ind på 4

4 INDHOLD Kapitel 1 9 MED HJERTEKARSYGDOM 9 Et hjertesundt liv 10 Rehabilitering efter hjertekarsygdom 12 Få oplysninger før udskrivelsen 12 Få hjælp af din egen læge 12 Sygdom og psyke 13 Tal med de nærmeste 13 Træthed 14 Angst og depression 14 Krise 15 Pårørendes reaktioner 16 Børn og unge med hjertesyge forældre 18 Rådgivende patienter 19 Livsglæde og sex 20 Praktiske oplysninger 20 Rejser 23 Patientvejleder 23 Økonomi og forsikring 24 Bilkørsel 24 Klagemuligheder Kapitel 2 27 Det sunde hjerte og kredsløb 27 Hjertet som pumpe 31 Hjertets elektriske system 32 Pulsårerne blodets hovedveje 33 Venerne blodets retursystem Kapitel 3 37 Sygdomme i hjertets kranspulsårer 37 Forløb og symptomer 39 Hjertekrampe (angina pectoris) 41 Hjertekrampe opleves forskelligt 42 Blodprop i hjertet (AMI) 44 Hjertesvigt og rytmeproblemer efter blodprop i hjertet 44 Sygdom i hjerteklapperne efter blodprop i hjertet 45 Undersøgelser, diagnose og behandling 45 Blodprop i hjertet (AMI) 46 Stabil åreforsnævringssygdom (stabil angina pectoris) 46 Blodtryksmåling og blodprøver 47 Arbejdstest med ElektroKardioGram (EKG) 47 Myokardieskintigrafi 49 Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer, KAG 50 CT-skanning af hjertets kranspulsårer (hjerte-ct) 51 Ultralydsundersøgelse af hjertet (EkkoKardioGrafi, EKG) 52 Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer (PCI) 54 Bypassoperation (CABG) en omkørsel i hjertet 55 Ar og smerter efter bypassoperation Kapitel 4 57 Medicin 57 Værd at vide om medicin 58 Opbevaring af medicin 58 Naturmedicin 58 Medicinen skifter navn 59 Medicinoversigt 59 Kolesterolsænkende medicin 59 Blodfortyndende medicin 63 Regulering af blodtryk og aflastning af hjertet 66 Forebyggelse af hjertekramper (angina pectoris) 6 7

5 Hauser Plads 10, 1127 KøbenHavn K Tlf PosT@HjerTeforeningen.dK 1 Kapitel 1 MED HJERTEkarSYGDOM 1 Et hjertesundt liv Rygning, for lidt motion og usund kost har vist sig at være de faktorer, som har størst betydning for udvikling af en hjertekarsygdom. Hjerteforeningens foldere Hjertesunde vaner, Motion og hjertekarsygdom og Rygning og dit hjerte giver dig en hurtig oversigt over, hvad du selv kan gøre. Læger og sygeplejersker på hospitalet, din praktiserende læge, kommunens sundhedsafdeling eller Hjerteforeningens rådgivningscentre kan rådgive dig yderligere om kost, motion og rygestop og det at leve med en hjertekarsygdom. Du kan også få Hjerteforeningens vejledning i sund livsstil, Ha hjertet med, hos din læge eller bestille den hos Hjerteforeningen. På kan du læse mere og finde hjertesunde opskrifter. RYGESTOP GAVNER NU BRUG DIT LOKALE RÅDGIVNINGScENTER Når du kvitter tobakken, får du en hurtig effekt på dit hjerte og kredsløb: Efter 20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale Efter 8 timer: Konditionen er forbedret Efter 2 døgn: Lugte- og smagssans bliver bedre Efter 3 døgn: Vejrtrækningerne bliver nemmere Efter 2-12 uger: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner Efter 3-9 måneder: Frugtbarheden er forbedret Efter 1-2 år: Risikoen for blodpropper er halveret Efter 5-10 år: Risikoen for at få hjertekarsygdom er næsten den samme, som for dem, der aldrig har røget HER KAN DU FÅ HJÆLP Du kan læse mere om, hvad rygning gør ved kroppen på og finde gode råd og værktøjer til rygestop på Du kan få hjælp, støtte og vejledning til dit rygestop i Hjerteforeningens rådgivningscentre. Se adresserne på bagsiden eller klik ind på Du kan også få hjælp til rygestop fra Stoplinien på eller eller bestille rygestop-guiden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen har udviklet et digitalt og gratis stopprogram, som du kan finde på i Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel, gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer mm. Du kan få råd om kost ved diætist, og få målt kolesterol, blodsukker, blodtryk og puls. Du kan også deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation og meget mere. Hjertekarpatienter og deres pårørende kan få ét års gratis medlemskab af Hjerteforeningen. Som medlem får du særlig medlemspris på vores tilbud. Ring til dit nærmeste rådgivningscenter og aftal en tid. Hvor Hårdt Må jeg Motionere? Der er sjældent nogle grænser for, hvor meget du må presse din krop, efter du har fået en hjertekarsygdom. Hvis din fysiske formåen var nedsat, inden du blev hjertesyg, er det vigtigt, at du starter stille og roligt op igen. Selv hvis dit hjerte ikke pumper så godt, fx pga. hjertesvigt, har det godt af, at du bliver forpustet og dyrker motion. Selvom en lille del af dit hjerte ikke arbejder, som det skal, kan motion styrke resten af dit hjerte, så du kommer i bedre form. Rådgivningscenter Aarhus Jægergårdsgade Aarhus C tlf aarhus@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Aalborg Bispensgade 12, 1. th Aalborg tlf aalborg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Esbjerg Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg tlf esbjerg@hjerteforeningen.dk Regelmæssig motion kan mindske symptomer på hjertekarsygdom som fx brystsmerter, åndenød og træthed. Rådgivningscenter Kolding Sydbanegade Kolding tlf kolding@hjerteforeningen.dk Hvis du oplever smerter De fleste oplever, at brystsmerter i forbindelse med en blodprop (angina pectoris) forsvinder efter ballonudvidelse. Hvis du oplever, at dine brystsmerter eller andre symptomer bliver værre, når du motionerer, er det vigtigt, at du kontakter din læge. Rådgivningscenter København Hauser plads 32, København K tlf kbh@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Odense gråbrødrepassagen odense C tlf odense@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Næstved Jernbanegade 16, st næstved tlf naestved@hjerteforeningen.dk HJERTELINJEN gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. tlf HJERTELIV Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev med opskrifter, brevkasse og seneste nyt om forskning og behandling. udsendes gratis to gange om måneden. tilmeld dig på Hauser Plads 10, 1127 KøbenHavn K Tlf GODE RÅD TIL SUNDERE VANER Vil du ændre dine madvaner, så: Skriv ned, hvad og hvor meget du spiser, drikker, ryger og motionerer i løbet af en dag Sammenlign dine vaner med de 10 råd Vurdér, hvilke vaner du skal ændre Lav din egen plan for mad og motion Spis efter Y-tallerknen både til frokost og til aften PosT@HjerTeforeningen.dK Find opskrifter på sund mad på Hent mere viden om kost og ernæring på Få hjælp til at kvitte tobakken på Find rådgivningscentrenes tilbud på 4. udgave, 1. oplag, produktion: ALLERCp. Foto: xxx xxx. BEStiLLingSnR.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Fordele ved rygestop Brug dit lokale rådgivningscenter I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel, gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer m.m. Du kan også få målt kolesterol, blodsukker, blodtryk og puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation og meget mere. Som medlem får du tilbuddene til særlig medlemspris. Ring til dit nærmeste rådgivningscenter, og aftal en tid. rådgivningscenter aarhus Jægergårdsgade Aarhus C Tlf aarhus@hjerteforeningen.dk rådgivningscenter aalborg Bispensgade 12, 1. th Aalborg Tlf aalborg@hjerteforeningen.dk rådgivningscenter esbjerg Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Tlf esbjerg@hjerteforeningen.dk rådgivningscenter kolding Sydbanegade Kolding Tlf kolding@hjerteforeningen.dk rådgivningscenter københavn Hauser Plads København K Tlf kbh@hjerteforeningen.dk rådgivningscenter odense Kongensgade Odense C Tlf odense@hjerteforeningen.dk rådgivningscenter næstved Jernbanegade 16, st Næstved Tlf naestved@hjerteforeningen.dk Hjertelinjen gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf Hjerteliv Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev med opskrifter, brevkasse og seneste nyt om forskning og behandling. Udsendes gratis to gange om måneden. Tilmeld dig på BRUG DIT LOKALE RÅDGIVNINGSCENTER I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel, gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer m.m. Du kan få råd om kost ved en diætist, og få målt kolesterol, blodsukker, blodtryk og puls. Du kan også deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation og meget mere. Ring til dit nærmeste rådgivningscenter og aftal en tid. 2. UDgAvE, 1. OPlAg, PRODUKTION: AllERCP. FOTO: KlAvS BO CHRISTENSEN, linda HANSEN, NIElS NyHOlm, JEPPE CARlSEN. BESTIllINgSNR.: 667 Rådgivningscenter Aarhus Jægergårdsgade Aarhus C Tlf rcaarhus@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Aalborg Bispensgade 12, 1. th Aalborg Tlf rcaalborg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Esbjerg Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Tlf rcesbjerg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Kolding Sydbanegade Kolding Tlf rckolding@hjerteforeningen.dk Motion og HjertekarsYgdoM Styrk dit hjerte med motion også efter operation Rådgivningscenter København Hauser Plads 32, København K Tlf rckoebenhavn@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Odense Gråbrødrepassagen 9, Odense C Tlf rcodense@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Næstved Jernbanegade 16, st Næstved Tlf rcnaestved@hjerteforeningen.dk HJERTELINJEN gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf HJERTELIV Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig på og få nyhedsbrevet med opskrifter, brevkasse og seneste nyt om forskning og behandling. BLIV GRATIS MEDLEM og få særlig medlemspris på vores tilbud Hjertekarpatienter og deres pårørende kan få ét års gratis medlemskab af Hjerteforeningen. Meld dig ind i Hjerteforeningen på 1. UDGAVE, 1. OPLAG, PRODUKTION: ALLERCP. FOTO: JES BUUSMAN, NANA REIMERS, JEPPE CARLSEN. BESTILLINGSNR.: HJERTESUNDE VANER 10 gode råd til dig, der vil leve sundt HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil Hauser Plads 10, 1127 KøbenHavn K Tlf PosT@HjerTeforeningen.dK 9

6 1 1 Rehabilitering efter hjertekarsygdom Alle, der indlægges med hjertekarsygdom på grund af åreforsnævring, har krav på at få vurderet behovet for hjerterehabilitering, som er efterbehandling. Sygehuset eller kommunen skal sikre, at du får tilbud om den efterbehandling, der passer til dig. Et rehabiliteringsprogram består af fx fysisk træning, information om medicin og rådgivning og vejledning, der kan hjælpe dig tilbage til god livskvalitet sammen med dine pårørende. Rehabiliteringen skal starte, allerede mens du er indlagt. På sygehusafdelingen skal du sammen med personalet finde frem til, hvilken rehabilitering du har brug for. Sygehuspersonalet giver dig den nødvendige information. Når du bliver udskrevet, skal der være en plan for, hvordan din rehabilitering skal foregå efter udskrivelsen. Rehabilitering kan foregå på sygehus eller i din kommune. Det kan være et delt forløb, hvor noget af rehabiliteringen foregår på sygehus, og noget i kommunen. Går du til genoptræning på sygehuset, kan du blive henvist til kommunal genoptræning bagefter, hvis der er behov for det. Efter endt genoptræning på hospital eller i kommune tilbyder Hjerteforeningen hjertemotionshold flere steder i landet. Gå ind på og se, hvor du kan deltage. Rehabilitering bør efter behov indeholde: samtaler med hjertelæge eller hjertesygeplejerske om behandling, medicin og fysisk genoptræning kontrol og justering af medicin undervisning i hjertets og kranspulsårernes sygdomme kostvejledning rygestopvejledning genoptræning hos fysioterapeut motionstilbud i fællesskab eller alene psykisk støtte, samtale om psykiske reaktioner evt. samtaler med psykolog på henvisning fra din praktiserende læge evt. samtaler med socialrådgiver på sygehuset eller sagsbehandler i kommunen om ændret livssituation Hjerterehabilitering starter på sygehuset og varer 6-12 uger efter udskrivelsen med intensiv træning og samtaler. Herefter overgår de fleste til egen læge. Hjertekramper eller blodprop i hjertet kræver livslang kontrol og medicinsk opfølgning. Er du udskrevet uden tilbud om efterfølgende hjerterehabilitering, så søg hjælp i et af Hjerteforeningens rådgivningscentre eller hos din praktiserende læge. Efter hjertesygdom og hjerterehabilitering siger mange: Det var jo egentlig heldigt, at jeg fik denne her advarsel. Jeg overlevede og fik så mulighed for at foretage nogle ændringer, som har givet mig et bedre liv. Det er et af formålene med hjerterehabilitering

7 1 1 Få oplysninger før udskrivelsen Sygehusets læger og sygeplejersker ved meget om hjertekarsygdomme. Stil spørgsmål og få forklaringer om sygdommen, før du bliver udskrevet. Det er en god idé at have en pårørende med til samtalen. Få mere viden fra informationsmateriale og fra en samtale i forbindelse med udskrivelsen. Få hjælp af din egen læge Når din behandling på sygehuset er slut, er det din egen praktiserende læge, som følger dig. Egen læge har også stor viden om hjertekarsygdomme og kan hjælpe med råd og vejledning i det daglige. Hvis du konsulterer ham, kan I eventuelt blive enige om opfølgende forebyggende samtaler, hvor for eksempel medicinen og livsstilsændringer kan drøftes. Tal med de nærmeste Nogle har svært ved at tale om personlige tanker og følelser eller vise, at de har brug for hjælp. Vis familie og venner den tillid at fortælle om dine tanker og følelser. Det er vigtigt at sætte ord på sine tanker. At lide i stilhed er ingen løsning. Vær åben om problemerne. Fortæl, hvordan du har det, hvad du tænker, og hvad du føler. Så kan andre bedre forstå dig og give støtte. Det kan også være godt at tale med andre, der har været igennem det samme. Sygdom og psyke Det kan være en voldsom oplevelse at blive ramt af hjertekarsygdom og at blive behandlet for den uanset om det er en ballonudvidelse, eller om du har fået lavet en stor hjerteoperation. Reaktionerne bagefter er forskellige fra menneske til menneske. Sygdommen bryder ind i den kendte tilværelse og vender op og ned på din verden. Sygehuset opleves ofte som et sted, hvor du føler dig tryg og får opmærksomhed, hjælp og støtte. Hjemme igen kan du opleve dig ladt alene, og oplevelsen af, at livet kan være skrøbeligt, kan overmande dig. Du vil derfor kunne opleve psykiske reaktioner som: søvnforstyrrelser grådlabilitet irritabilitet vrede humørsvingninger indadvendthed manglende sexlyst koncentrationsbesvær hukommelsesproblemer voldsom træthed angst depression Træthed Træthed og mangel på kræfter følger ofte efter hjertekarsygdom og større hjerteoperationer. Trætheden vil forsvinde lidt efter lidt

8 1 1 Angst og depression Nogle rammes af depression efter svær sygdom og skal have professionel hjælp. Lægen kan hjælpe med at henvise til den bedste behandling. Sygesikringen giver ofte tilskud til psykologhjælp ved alvorlig sygdom som hjertekarsygdom. Henvisningen kan fås op til et år efter, at du er blevet syg. Hjerteforeningen kan også hjælpe spørg i det nærmeste rådgivningscenter. VEJEN GENNEM ET ANGSTFYLDT VILDNIS Jeg var så tæt på at dø, som det kan lade sig gøre. Jeg var helt væk i 20 sekunder, fortæller Erland Bøge i Hjerteforeningens blad, Hjertenyt. Han har deltaget i en mandegruppe i et af Hjerteforeningens rådgivningscentre, og i dag dyrker han konkurrenceskydning og skiløb ved siden af sit job. Dengang gjorde min angst mig konstant selvoptaget og irritabel. Så ja, jeg blev ramt af en blodprop, men reelt blev hele familien ramt og den har stået model til meget, hvor jeg har været frygteligt irriterende. Første gang, jeg for eksempel var på skydebanen, var jeg nervøs ad H til, fordi jeg ikke anede, hvad der kunne og ville ske. Sådan var det hele vejen igennem i starten, og jeg har reelt skullet bane mig vej gennem et angstfyldt vildnis. Krise Når et menneske rammes af alvorlig hjertekarsygdom, er det naturligt at blive ked af det eller komme i krise. Voldsomme begivenheder som for eksempel problemer med hjertet opfattes som en trussel, der bryder ind i den normale og kendte tilværelse og vender op og ned på verden. De tidligere erfaringer med at løse problemer kan ikke bruges. Det hele føles uvirkeligt, verden er i kaos og ude af kontrol. Du er i krise. I krisen oplever du en choktilstand, hvor nogle mennesker reagerer voldsomt og bliver grebet af angst og fortvivlelse, mens andre tilsyneladende slet ikke reagerer. Senere dukker der ofte tanker op, som er skræmmende, og som for eksempel kommer til udtryk som irritation, humørsvingninger, manglende interesse for omverdenen, dårlig hukommelse, uendelig træthedsfølelse eller søvnløshed. De fleste hjertesyge får i løbet af uger eller måneder sygdommen så meget på afstand, at krisen overstås. Men hvis krisen bliver for svær til, at du selv kan klare den, er der mulighed for, at du i samråd med din læge kan få en henvisning til psykologhjælp. Du kan hente yderligere gode råd i Hjerteforeningens bog Du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom, som du kan bestille eller downloade på Pårørendes reaktioner Din ægtefælle/partner og den øvrige familie vil også blive påvirket af sygdommen. Han eller hun skal også kunne give udtryk for sine følelser. De pårørende har også brug for at få luft ved at tale om deres angst og usikkerhed. Men ofte bliver de pårørende og deres tanker og følelser glemt, for alle koncentrerer sig om den syge. Som nærmeste pårørende til et menneske, der er alvorligt syg, vil man i samråd med sin praktiserende læge have mulighed for at få en henvisning til psykologhjælp. Familie og venner kan reagere på forskellige måder. Det kan være svært for dem at sætte sig ind i din situation og forstå dine følelser og din oplevelse af sygdommen. De tror måske, at det er godt at skåne dig for aktiviteter og oplevelser. Det kan derfor være en god idé af aftale, at du selv sætter grænsen for dine aktiviteter. Familie og venner kan også reagere ved at bagatellisere dine bekymringer og komme med opmuntrende bemærkninger. Det er vigtigt, at du selv fortæller dine omgivelser, hvad du har brug for fra dem. Det er ikke altid let at gøre men forsøg alligevel

9 1 1 Børn og unge med hjertesyge forældre Når mor eller far pludselig bliver ramt af hjertekarsygdom, rammer det hele familien. Børns reaktioner er forskellige, og søskende kan reagere meget forskelligt. Hjertekarsygdom hos en forælder sætter mange tanker i gang hos barnet eller den unge. Der kan opstå følelser som angst, afmagt, sorg eller vrede. Nogle børn vil for at beskytte forældrene og ikke bekymre dem forsøge at skjule deres følelser. Det kan betyde, at barnet eller den unge reagerer med indadvendthed og trækker sig fra sociale sammenhænge. Måske ser man en adfærdsændring i skolen. Det er vigtigt at informere barnets eller den unges lærere og pædagoger om sygdomsforløbet, så de kan være opmærksomme på barnets reaktion. Lærere og pædagoger kan dels støtte og hjælpe barnet eller den unge i at udtrykke tanker og følelser, dels være opmærksomme på, om der er behov for professionel hjælp, for eksempel psykolog. For teenageren kan det være ekstra hårdt. Teenageren er i en lidt svær fase af sit liv i en selvstændighedsfase på vej til at blive voksen med egne meninger, holdninger og måske en naturlig opposition over for forældrenes opfattelser. Den unge kan blive direkte bange for at have diskussioner med forældrene bange for at være årsag til, at den hjertesyge forælder får det dårligere. Det kan i nogle tilfælde betyde, at den unge holder sig væk fra hjemmet eller opfører sig urimeligt. Det kan opleves vældig hårdt oven i sygdommen. Det er en naturlig reaktion hos den unge. I en periode kan det være nødvendigt, at den unge kan hente støtte hos andre voksne, kammerater, familiemedlemmer og lærere/pædagoger og få mulighed for at udtrykke sine følelser. Ofte bliver barnet eller den unge mere alvorlig i en periode. Det kan skyldes de mange nye tanker og bekymringer. Børn har en tendens til at ville beskytte deres forældre og har derfor meget svært ved at bruge dem i denne situation. Det er naturligt som forældre at være i tvivl om, hvor meget barnet eller den unge skal informeres og inddrages i sygdomsforløbet. Generelt kan børn og unge godt tåle alvorlige informationer, og deres fantasier er ofte værre end virkeligheden. Hvis du er i tvivl om, hvad barnet eller den unge skal vide om sygdommen, er det en god idé at drøfte det med en udenforstående, for eksempel en læge, sygeplejerske, psykolog eller en god bekendt. Det, som hjælper barnet, er at få mulighed for at tale om sine tanker og bekymringer. Søg eventuelt hjælp via barnets eller den unges pædagog eller lærer eller hos kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning se kommunens hjemmeside. Læs mere på hjemmesiderne: Rådgivnings- og videncenter Børn,Unge & Sorg: Egmont Fonden: Foreningen Børns Vilkår:

10 1 1 Rådgivende patienter Som hjertekarpatient kan du opleve, at meget ændrer sig i det øjeblik, hvor der kommer sygdom ind i dit liv. Det kan være en hjælp at tale med en person, der har været i samme situation. Hjerteforeningen har derfor uddannet rådgivende patienter, der netop har mærket på egen krop, hvor vanskeligt det kan være at blive syg og dermed indtræde i rollen som patient. Det er en erfaring, de gerne vil dele med andre. Som en rådgivende patient udtrykker det: Det betyder noget, at man bliver taget alvorligt, og at nogen lægger håb ud for en. Hvis jeg havde fået kontakt til en rådgivende patient, tror jeg ikke, at jeg var blevet så ked af det efter min hjerteoperation. Tænk at kunne snakke med en, som havde været igennem det samme, som havde tid til at lytte, og som kunne svare på nogle af de spørgsmål, der kørte rundt i hovedet. Ønsker du at tale med en rådgivende patient, skal du kontakte dit nærmeste rådgivningscenter, som kan etablere kontakten. Det vil typisk være telefonisk kontakt mellem dig og den rådgivende patient, men der kan også arrangeres et personligt møde på et neutralt sted. Nogle hjerteafdelinger har også tilknyttet rådgivende patienter fra Hjerteforeningen. Spørg på hospitalet eller i rådgivningscentret. Livsglæde og sex Et velfungerende samliv betyder meget for vores livsglæde og forhold til omgivelserne. Et normalt sexliv kan som regel genoptages kort tid efter udskrivelsen fra sygehuset. Motion er godt, også i form af sex. Anstrengelsen ved samleje svarer til at gå på trapper, spille golf eller grave have. Men det kan være svært at få gang i sexlivet igen. Halvdelen af 50-årige mænd med hjertekarsygdomme har problemer med rejsningen. Risikoen stiger med alderen, specielt hvis du samtidig ryger eller har sukkersyge. Sexlivet kan blive påvirket den første tid efter udskrivelsen. Både træthed, svækkelse, medicin og åreforsnævring kan mindske lysten til sex. Åreforsnævring kan også påvirke karrene til penis og klitoris, som kan give mænd problemer med rejsningen og kvinder nedsat følsomhed. Det kan tage længere tid at få udløsning og orgasme. Angsten for nye hjerteanfald, hjertekramper og for at dø kan påvirke lysten til sex, måske så meget, at du ikke tør dyrke sex. Din partner kan også opleve angsten for, at der skal ske dig noget. Tal åbent om jeres følelser, og få eventuelt professionel hjælp. Hvis I gennem flere måneder har problemer med sexlivet, kan egen læge eller Hjerteforeningens rådgivningscentre hjælpe eller henvise til hjælp. I mange tilfælde drejer det sig blot om en justering af din medicin. Læs også om rejsningsproblemer på min.medicin.dk/sygdomme/sygdom/62. Viagra, Cialis og Levitra må kun tages sammen med hjertemedicin, hvis det sker i samråd med din læge. Hvis du bruger nitroglycerin, må du ikke tage Viagra, Cialis eller Levitra op til 24 timer efter, at du har brugt piller eller spray. Hvis du tager depotpræparater med nitrater, må du ikke anvende potensmidler. Brug af nitroglycerin og Viagra, Cialis eller Levitra samtidig kan få blodtrykket til at falde drastisk, hvilket kan være farligt

11 1 1 Praktiske oplysninger Rejser Fra 1. august 2014 kan du ikke længere bruge dit gule sundhedskort som sygesikring i udlandet. I stedet skal du benytte det blå EU-sygesikringskort, når du rejser i et EU-land samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det blå EU-sygesikringskort er gratis, gælder i fem år og kan bestilles på eller i kommunens borgerservice. Det blå kort dækker også under erhvervsrejser. Kortet dækker både ved akut opstået sygdom og kronisk sygdom og giver dig ret til behandling på samme vilkår som for borgeren i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, svarende til egenbetalingen i det pågældende land. Kortet giver ikke ret til at tage til udlandet for at blive behandlet eller at udskyde nødvendig behandling for at få denne i udlandet. Du kan læse mere på Det blå kort dækker ikke hjemtransport. Er der brugerbetaling for behandlingen i det land, du rejser i, er dette heller ikke dækket. Det kan derfor være en god ide også at tegne en privat rejsesygeforsikring, der dækker hjemtransport og behandlingsudgifter. En privat forsikring vil også give dig hjælp til kommunikation med behandlingssystemet i det pågældende land. I nogle lande vil du kunne opnå bedre behandlingskvalitet med en privat sygeforsikring, end hvis du blot bruger det blå kort. Du kan læse om forholdene i de enkelte lande på De forskellige private forsikringer kan have specielle regler afhængigt af sygdom, destination og din alder. Der er også forskellige regler for, hvor lang tid efter en sygdomsindlæggelse, operation, ændring i medicin eller tilsvarende, at forsikringen dækker. Du kan henvende dig til forsikringsselskabet og afklare, om du er dækket under deres forsikring, inden du køber den, og få et forhåndstilsagn. Ved en afvisning for dækning kan det anbefales, at du forsøger i et andet forsikringsselskab. Det er en god ide at købe rejse- og hjemtransportforsikring i samme selskab. Hvis du rejser i et land, som ikke er et EU-land samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, bør du altid tegne en privat forsikring, der dækker 20

12 1 Ingen krav om pillepas til hjertemedicin Hvis du rejser til de såkaldte Schengen-lande (dvs. Norge, Island og EU-landene, på nær Storbritannien og Irland) og har fået ordineret sløvende eller euforiserende stoffer af din læge, har du formelt brug for et såkaldt pillepas. Passet kan udstedes af det apotek, hvor recepten er indløst, eller via og attesten gælder i højst 30 dage. Der skal bruges en ny attest til hver rejse. Attesten er gratis. Apoteket kan oplyse om, hvilke stoffer der er omfattet af reglerne. Det er dog ekstremt sjældent, at der efterspørges et pillepas ved indrejser til Schengenlande. De almindeligt anvendte medikamenter til behandling af hjertekarsygdomme eller forhøjet blodtryk for eksempel vanddrivende piller, ACE-hæmmere, betablokkere, calciumantagonister og digoxin er ikke omfattet af kravet om pillepas. Det er imidlertid klogt altid at medbringe en liste over den medicin, du har fået ordineret af din læge. Dels kan du miste din medicin, dels kan du blive syg på rejsen, og så er det vigtigt, at en læge på opholdsstedet kan se, hvilken medicin du tager. Det anbefales også, at du medbringer din medicin i de originale pakninger og at du tager det med i håndbagagen for en sikkerheds skyld. 1 behandling af sygdom, da det blå EU-sygesikringskort ikke dækker her. Du kan læse mere om sygesikring på rejser på Patientvejleder Alle regioner skal have tilbud om en patientvejleder. Patientvejlederen skal gøre det lettere at få information, vejledning og bistand på sundhedsområdet. Patientvejlederen kan hjælpe med spørgsmål om frit sygehusvalg, ventetider, aktindsigt og klageveje. Patientvejlederen kan også hjælpe med spørgsmål om private sygehuse og klinikker. Patientvejlederne er neutrale og uvildige personer. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du finde nærmeste patientvejleder. Hjerteforeningens rådgivningscentre kan også hjælpe, hvis der er problemer, eller hvis du har brug for råd og vejledning i relation til behandlingen af din sygdom. Økonomi og forsikring Den økonomiske eller arbejdsmæssige situation kan ændres midlertidigt eller permanent på grund af hjertekarsygdommen. Har du spørgsmål om sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob eller førtidspension, kan du tale med den kommunale sagsbehandler eller i nogle tilfælde sygehusets socialrådgiver. 23

13 1 Mange mennesker er ikke klar over, om de har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom. Nogle har selv tegnet en forsikring, der kan give økonomisk kompensation ved alvorlig sygdom ofte kaldet kritisk sygdom for eksempel i form af et engangsbeløb eller som løbende udbetaling. Herudover kan forsikringen være tegnet gennem fagforening eller arbejdsplads. Desværre er det langtfra alle sygdomme, der dækkes, og forsikringsselskaberne har forskellige regler på området. Det er også muligt at søge økonomisk støtte hos Hjerteforeningen. Få et ansøgningsskema på tlf Bilkørsel Der er særlige regler for bilkørsel for hjerne- og hjertekarpatienter. Spørg på sygehuset om, hvornår du igen må køre bil. Ved erhvervskørekort gælder særlige regler. Har du erhvervskørekort, kan der kræves arbejdstest (se side 47) og lignende, før det kan generhverves efter blodprop i hjertet. I tvivlstilfælde er det embedslægen i området, der træffer afgørelsen. Klagemuligheder Du kan søge erstatning via Patienterstatningen, hvis du har fået en fysisk skade i forbindelse med en undersøgelse eller behandling. Skader indtrådt efter den 1. januar 2008 forældes tre år efter kendskab til skaden. For alle skader gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år. Skaden anmeldes ved at udfylde et anmeldelsesskema fra Patienterstatningen, Nytorv 5, 1450 København K, tlf , Klager over undersøgelser, pleje og behandling behandles af Patientombuddet, Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg, tlf , Det er kun muligt at klage over en autoriseret medarbejder i sundhedssystemet. Hvis der har været fejl i behandlingen, får medarbejderen en påtale. Ønsker du at klage over lange ventetider, dårlig service, manglende behandlingsmuligheder, personalets opførsel, travlhed, afslag på frit sygehusvalg eller problem med skift af læge, skal klagen rettes til den kommune eller den region, der er arbejdsgiver for det pågældende sundhedsfaglige personale. Er du i tvivl, kan du altid søge råd og vejledning hos sygehusets/regionens patientvejleder. 24

14 2 Det sunde hjerte og kredsløb Kapitel 2 DET SUNDE HJERTE OG KREDSLØB Hjertet som pumpe Hjertet er kroppens vigtigste muskel. Det er en hul muskel, der ligger lige bag ved brystbenet. Hjertet er delt i to halvdele af en skillevæg. Hver hjertehalvdel er igen delt i et forkammer og et hjertekammer. Venstre hjertekammer pumper blodet ud til hele kroppen i det, der kaldes det store kredsløb. Blodet løber ud til organerne gennem pulsårerne, der også kaldes arterier. 2 Det sunde hjerte og kredsløb Hjertet som pumpe Aortaklap Højre forkammer Venstre forkammer Trikuspidalklap Mitralklap Højre hjertekammer Venstre hjertekammer 27

15 2 2 Det sunde hjerte og kredsløb Kredsløbet Blodet forsyner alle cellerne i kroppen med ilt og fjerner samtidig affaldsstoffer. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, strømmer det gennem venerne tilbage til hjertets højre halvdel. Herfra pumpes blodet ud i lungerne. Turen ud i lungerne kaldes det lille kredsløb, hvor blodet iltes, inden det strømmer tilbage til hjertets venstre halvdel. For at kroppen kan fungere, må blodet cirkulere rundt i kredsløbet med en vis hastighed. Det sørger hjertet for. Er der behov for ekstra ilt til kroppens celler, for eksempel hvis du løber, må hjertet pumpe hurtigere og kraftigere. Det sunde hjerte og kredsløb Blodets vej gennem hjertet styres af hjerteklapper. Klapperne er ventiler, der dirigerer blodstrømmen den rigtige vej rundt. Hjertet har fire hjerteklap- Lille kredsløb per, der kaldes aortaklap, mitralklap, trikuspidalklap og pulmonalklap. Pulsårer (arterier) Returårer (vener) Store kredsløb Så meget blod pumper dit hjerte i minuttet Så mange slag slår dit hjerte i minuttet I hvile 5 liter slag Ved gang, ca. 5 km/t 12 liter 110 slag Ved løb, ca. 10 km/t 18 liter 160 slag 28 29

16 2 2 Det sunde hjerte og kredsløb Som andre muskler har hjertet brug for ilt. Iltforsyningen sker gennem pulsårerne, som ligger i en krans uden på hjertet. Kranspulsårerne er den danske betegnelse for koronararterier. Kranspulsårerne har tre hovedgrene. Den højre kranspulsåre forsyner den højre del af hjertet, og den venstre kranspulsåre, hvis hovedstamme deler sig i to store grene, forsyner den venstre del af hjertet. De store kranspulsårer forgrener sig videre ud i mindre kviste, der trænger ned i selve hjertemusklen. Hjertets elektriske system Hjertemuskulaturens pumpeslag styres af hjertets eget elektriske system. De elektriske impulser, som styrer hjertets sammentrækning, starter i sinusknuden, som er en samling såkaldte pacemakerceller i hjertets højre forkammer. Når de elektriske impulser rammer hjertemuskelcellerne, trækker hjertet sig sammen, og et pulsslag er startet. Sinusknuden sender elektriske impulser ned gennem de to forkamre, som trækker sig sammen. Herefter samles impulserne i AV-knuden, atrioventrikulærknuden, der sidder i skillevæggen mellem de to hjertekamre. AV-knuden Det sunde hjerte og kredsløb forsinker den elektriske impuls, inden den sendes videre ud i hjertekamrene, så de trækker sig sammen. Forsinkelsen betyder, at blodet fra forkamrene kan Kranspulsårernes forgreninger nå at løbe ned i hjertekamrene, som presser blodet videre ud i kredsløbet. Hjertets sammentrækning sker altså i to omgange. Ved at føle pulsen kan man få en fornemmelse af, om der er forstyrrelser i hjertets elektriske system. Det viser sig for eksempel ved, at pulsen føles meget langsom, at den er uregelmæssig eller meget hurtig. Kranspulsårer Sinusknuden Venstre forkammer His ske bundt AV-knude Venstre hjertekammer Højre hjertekammer Ledningsbundter til højre og venstre hjertekammer 30 31

17 2 2 Det sunde hjerte og kredsløb Pulsårerne blodets hovedveje Kroppens største pulsåre er hovedpulsåren eller aorta. Den går fra hjertet ud i kroppen og er hos en voksen op til 75 cm lang. Tættest ved hjertet er den op til fire cm i diameter. Alle pulsårer har et lag bindevæv yderst. Det midterste lag af pulsåren er et kraftigt lag af glatte muskelceller, der kan reagere på kemiske signaler fra blodet med en sammentrækning eller en afslapning. Inderst i pulsåren mod blodet er der en tynd hinde af aktive celler, som beskytter pulsåren mod aflejringer af fedt og kolesterol. Den store hovedpulsåre deler sig i mindre og mindre grene til hjerne, hjerte, mave, arme og ben. Venerne blodets retursystem De årer, som returnerer blodet til hjertet, kaldes vener. De kan ses gennem huden på hænder og fødder. Venerne er opbygget som pulsårer, men muskellaget er meget tyndt. Modsat pulsårerne har venerne ikke en motor, der sørger for at pumpe blodet rundt. Venerne har klapper på indersiden, som forhindrer blodet i at løbe baglæns, og de er placeret mellem musklerne. Når fx benmusklerne trækker sig sammen, klemmes blodet ud af venen, og da det kun kan løbe én vej på grund af klapperne, ender det i hjertet. Det sunde hjerte og kredsløb Til hjernen løber fire pulsårer. To på forsiden af halsen og to dybt inde i nakken ved rygsøjlen. Inde i kraniet danner pulsårerne en fælles ring, der betyder, at de kan vikariere for hinanden i arbejdet med at skaffe hjernen en stabil tilførsel af ilt. De pulsårer, der forsyner benenes muskler med blod, kommer fra hovedpulsåren dybt i maven og løber ud af bughulen i lysken, hvor man tydeligt kan føle pulsen. Når musklerne arbejder hårdt, skal pulsåren kunne transportere Snit gennem en vene mindst 18 liter blod i minuttet. Til hjertet Blodet forsøger at løbe tilbage. Klappen lukkes. Til hjertet Venevæggen udvides pga. blodets pres. Normal gennemstrømning. Åben klap. Fra kroppen Fra kroppen 32 33

18 2 2 Det sunde hjerte og kredsløb Hjertet set forfra Hjertet set bagfra Det sunde hjerte og kredsløb Bed eventuelt lægen om at vise din sygdom på tegningen

19 3 Kapitel 3 SYGDOMME I HJERTETS KRANSPULSÅRER Forløb og symptomer Åreforsnævring kommer langsomt. Allerede i teenageårene kan der starte en langsom aflejring af fedt i de store pulsårers vægge. Det er begyndelsen til åreforsnævring. Fedtaflejringerne kan ses som en tynd, langstrakt, gul stribe i åren. Fortsætter processen, samler fedtaflejringerne sig i puder eller fortykkelser i årens inderste lag, og der bliver mindre og mindre plads i åren. Efterhånden kan det knibe med at få tilstrækkeligt med blod gennem pulsåren. Forløbet er meget individuelt og kan vare alt imellem 20 og 60 år. Hvor hurtigt det går, afhænger blandt andet af, hvordan du lever og spiser, og om du er arveligt disponeret for sygdommen. 3 Åreforsnævring Normal Forsnævring 37

20 3 3 Selv om aflejringen af fedt i årerne sker langsomt, kan du pludselig blive syg af åreforsnævringen. Det sker, fordi der kan gå hul på forsnævringerne, så der dannes en sårskorpe. Da der ikke er plads til en sårskorpe i blodåren, er der risiko for, at åren lukkes til. Det kaldes en blodprop. Hvis sårskorpen af koaguleret blod opløses af sig selv i løbet af nogle timer, eller den opløses ved hjælp af medicin, kan åren hele igen. Men desværre bliver forsnævringen i blodkarret så endnu tættere. Pulsåren fungerer, men der strømmer for lidt blod igennem. Åreforsnævring kan opstå i alle pulsårer, og sygdommen giver forskellige symptomer, alt efter hvilke organer den syge pulsåre forsyner med blod. Hjertekrampe (angina pectoris) Hver gang du bevæger dig, bruger hjertemusklen mere ilt, end når du er i hvile. Er kranspulsårerne forsnævrede, har blodet svært ved at nå frem til hjertemusklen, og den kommer til at mangle ilt. Smerter i brystet og andre symptomer på hjertekrampe (på fagsprog kaldet angina pectoris) er hjertets signal om, at det mangler ilt. Hjertekramper KALK ELLER GRØD Åreforsnævring blev før i tiden kaldt åreforkalkning. Åreforsnævring opstår, fordi der gennem længere tid har sat sig fedt og kalk på indersiden af pulsårerne. Men kalk har intet med sygdommen at gøre. Åreforsnævringssygdom kaldes i fagsproget aterosklerose efter det græske ord athèros. Athèros betyder grød, og det beskriver indholdet af en pulsåre med fedtaflejringer. Normal blodåre Aflejringer Hjertemuskel med iltmangel Hvordan hjertekramper føles, varierer meget fra person til person. Hjertekramper kommer i anfald, der kan vare fra 2 til 20 minutter. De kan være mere eller mindre voldsomme lige fra let trykken til stærke smerter. Det typiske er trykkende smerter bag brystbenet ved belastning. Hjertekramper kan derfor opstå ved både fysisk og psykisk anstrengelse. Er du ophidset, angst eller meget anspændt, kan det udløse kramper i hjertet. Hjertekramper kan også opstå i hvile dette kaldes ustabil angina pectoris. Kvinder har ofte mere diffuse smerter

21 3 3 Det vigtigste er at lære sit hjertes krampemønster at kende. Skriv eventuelt ned, hvornår kramperne kommer, hvor ofte, hvor længe de varer, og om det hjælper at tage nitroglycerin, hvis du er i behandling med det. Det kan hjælpe lægen til at give en bedre behandling. Hjertekrampe opleves forskelligt Det er vigtigt at kende din krops advarsler om hjertekrampe, fordi hjertekrampe føles og opleves meget forskelligt. Advarselssymptomer er kroppens signal om, at der er noget galt. De fleste hjerteanfald begynder langsomt med moderate smerter eller ubehag. Smerte i brystet Det klassiske symptom er en smerte midt i brystet, men kun halvdelen af alle patienter får netop det symptom. Smerterne kan blot være en følelse af ubehag i brystet, som varer 5-10 minutter for derefter at tage af og eventuelt komme tilbage igen. Mange føler en trykken eller klemmen i brystet, men du kan godt have hjertekrampe uden at have smerter i brystet. Smerter i armen Nogle får smerter eller en tung og død fornemmelse i begge arme eller den ene arm, som regel venstre. Smerten kan stråle ud mod ryggen eller op mod halsen og underkæben. Nogle oplever en smerte, som minder om tandpine. Er der tale om hjertekramper, hjælper det ikke at dreje kroppen, at lade armene hænge ned eller at drikke et glas vand. Får du et hjertekrampeanfald, skal du stoppe med det, du er i gang med, og for eksempel sætte dig ned eller standse bilen og søge hjælp fra andre mennesker. Er det første gang, du får et anfald, skal der hurtigt ringes 1-1-2, hvis smerten ikke er helt væk efter 5-10 minutter. Åndenød Åndenød kan være et symptom på hjertekramper. Det kniber med at få luft, og det trykker for brystet. Specielt pludselige tilfælde af åndenød kan tyde på et hjerteanfald. Er du i behandling for hjertekrampe, skal du tage nitroglycerin enten som tablet eller spray. Forsvinder symptomerne ikke efter få minutter, skal du fortsætte med at tage nitroglycerin hvert 5. minut. Hjælper det ikke efter tredje gang, så ring Ring ikke efter vagtlægen. Du skal hurtigst muligt til en sygehusskadestue. Kun her kan de nød- Utilpashed Et andet symptom på hjertekrampe kan være generel utilpashed, kvalme, koldsved og svimmelhed. Nogle føler, at blodet løber fra hovedet, og at de er ved at besvime. vendige undersøgelser gennemføres. Angst Forsvinder symptomerne enten af sig selv eller efter, at du har taget En følelse af pludselig angst og indre uro kan være et symptom på hjertekrampe. nitroglycerin, kan du tage det mere roligt. Men kontakt under alle omstændigheder lægen, hvis hjertekrampeanfaldet ikke var ventet eller forudset

22 3 3 Blodprop i hjertet (AMI) En blodprop i hjertet kaldes i fagsproget et akut myokardieinfarkt (AMI). Blodprop i hjertet kan i dag behandles, hvis du kommer hurtigt på sygehuset. Dødeligheden af blodprop i hjertet er faldet meget de seneste år på grund af meget bedre medicin og behandlingsmetoder. En blodprop i hjertet opstår, når der går hul på en forsnævring indvendigt i en kranspulsåre. Blodpladerne forsøger straks at udbedre skaden på samme måde, som hvis det var en rift på huden. Når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der lukker kranspulsåren. Det område i hjertemusklen, som kranspulsåren før forsynede med iltet blod, begynder at gå til grunde efter en halv til halvanden time. Muskelvævet dør endeligt, hvis blodproppen ikke fjernes, og der bliver ved med at være lukket, så iltet blod fortsat ikke kommer ud til muskelvævet. Hvor meget muskelvæv, der går til grunde, afhænger af, hvor hurtigt behandlingen kommer i gang, og hvor blodproppen sidder. Det døde muskelvæv erstattes af bindevæv eller arvæv. Bindevæv er stærkt, men det kan ikke trække sig sammen ligesom muskelvæv. Jo mere muskelvæv, der er dødt, jo dårligere bliver hjertets evne til at pumpe. Med tiden kan det føre til hjertesvigt. Det kan du læse mere om i folderen Hjertesvigt eller på En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet. Smerterne er individuelle. De kan stråle ud i armene eller op i halsen eller kæben. De kan vare i flere timer og følges af mathed, kvalme, opkastninger, åndenød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Det kan føles, som om der ligger et snævert bånd om brystet. Hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst. Blodprop i hjertet Normal blodåre En blodprop i hjertet mærkes på samme måde som et hjertekrampeanfald. Forskellen er, at hjertekrampe som regel forsvinder hurtigt, Aflejringer hvis du tager nitroglycerin eller hviler, mens blodproppen varer ved og kun kan behandles på sygehuset. Blodproppen skal fjernes hurtigt, enten med medicin eller med en Aflejringer med blodprop akut ballonudvidelse. Ring 1-1-2, og kom ind på nærmeste sygehus så hurtigt som muligt. Jo hurtigere en blodprop behandles, jo hurtigere får hjertemusklen ilt Dødt hjertemuskelvæv igen, og jo mindre er risikoen for, at hjertets pumpeevne bliver ødelagt, eller at der opstår hjerterytmeforstyrrelser

23 3 3 Hjertesvigt og rytmeproblemer efter blodprop i hjertet Iltmangel skader hjertets muskel. Jo længere tid musklen er uden tilstrækkelig ilt, jo værre bliver skaderne. De hyppigste skader er hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blod ud i kredsløbet er nedsat. Hjertesvigt kan have mange årsager, men det skyldes ofte et ar i hjertet efter en blodprop. Arvævet kan ikke trække sig sammen som resten af musklen, og hjertets pumpekraft bliver nedsat. Hjerterytmeproblemer, der opstår på grund af iltmangel, skyldes forstyrrelser i det elektriske impulssystem, når muskelvævet er beskadiget. Der findes mange hjerterytmeforstyrrelser, som ikke har sammenhæng med blodprop i hjertet. Rytmeforstyrrelser efter en blodprop i hjertet ser man hyppigst inden Undersøgelser, diagnose og behandling Blodprop i hjertet Behandling af en stor blodprop i hjertet drejer sig om at få åbnet tilstopningen i kranspulsåren så hurtigt, det overhovedet er muligt. Det kræver, at den, der er syg, selv reagerer hurtigt på symptomer og hurtigt kommer til en sygehusskadestue, der kan gennemføre de nødvendige undersøgelser i en fart. Kommer du tidsnok, får du behandling med en akut ballonudvidelse, der åbner det lukkede blodkar (se side 52). Den valgte behandlingsmetode afhænger af blodproppens størrelse. I nogle tilfælde anvendes speciel blodpropopløsende medicin (trombolyse) i stedet for ballonudvidelse. for de første tre døgn. Det er også årsagen til, at din hjerterytme overvåges Akut ballonudvidelse af blodkarrene kan foretages inden for 12 timer på et med telemetri under indlæggelsen. Symptomerne på rytmeforstyrrelser kan af Danmarks fire hjertecentre. På centret kommer den syge straks til hjerte- være utilpashed, hjertebanken, åndenød, svimmelhed og/eller besvimelse. laboratoriet, der gennemfører en kateterbaseret undersøgelse af kranspuls- Sygdom i hjerteklapperne efter blodprop i hjertet Sygdomme i hjerteklapperne kan skyldes forkalkning i klappen, medfødte til- årerne (KoronarArterioGrafi, KAG). KAG en er en røntgenundersøgelse, der viser, om der er forsnævringer i kranspulsårerne (se side 49). Umiddelbart efter åbner man det lukkede blodkar med en ballon, og bagefter behandles med stande, udvidelse ved hjertesvigt eller tidligere infektioner. Herved kan klap- stabiliserende og blodfortyndende medicin, så blodkarret ikke lukkes til igen. perne blive forsnævrede og/eller utætte. Ventilfunktionen begrænses, og hjer- Hvis du er behandlet med blodpropopløsende medicin, skal du ofte efterføl- tets arbejde belastes som følge af denne begrænsning. Ofte er det aorta- og/ gende have lavet en KAG for at undersøge, om der er brug for en ballon-udvi- eller mitralklappen, der er syg. Hjerteklapsygdom kan ses sammen med åre- delse eller bypassoperation. forsnævringssygdom, men ofte er der slet ingen sammenhæng. Det kræver to undersøgelser at afgøre, om der er en blodprop. De udføres Hvis klappen skal opereres, vil kirurgen enten reparere eller helt erstatte akut og senest 10 minutter efter ankomst til sygehusets skadestue. Den ene den syge klap med en kunstig klap. De kan enten være mekaniske (lavet af ti- er et EKG eller ElektroKardioGram, der viser hjertets elektriske aktivitet. tanium, kulstof og kunststof) eller biologiske (lavet af grise-/oksevæv). Kirur- EKG et ændres, hvis der er iltmangel i hjertet, eller hvis der er arvæv. EKG et gen vil begrunde valget af netop din hjerteklap. Personalet giver dig grundig kan oftest tages i ambulancen, og ambulanceredderen konfererer med hjerte- information om operationen og forløbet efter den. lægerne på sygehuset, om der skal køres direkte til et sygehus, der udfører akut ballonbehandling. Læs mere om hjertekarsygdomme som hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser, klapsygdomme, symptomer og behandling på Hjerteforeningens hjemmeside og i Hjerteforeningens foldere. Den anden undersøgelse er en blodprøve, der måler et hjertemuskelprotein kaldet troponin. Indholdet af troponin i blodet viser, om der er sket skade i hjertemusklen. Ved store blodpropper i hjertet er forandringer i EKG et nok til at stille diagnosen. På grundlag af de to undersøgelser afgør lægen, om der er tale om en blodprop i hjertet. De fleste blodpropper i hjertet er små og giver kun små eller ingen EKG-ændringer, men stadigvæk troponinudslag. De små blodpropper skal også behandles under akut indlæggelse. Den primære behandling er med 44 45