UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj

Transkript

1 UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere med elforbrugende og elproducerende apparater. Kommunikationen skal være sikker og standardiseret og muliggøre styring og overvågning ud fra eksempelvis elspotpriser, nettariffer, regulerkraftpriser, elsystem data (eksempelvis CO 2 -udledning og vindkraftproduktion), samt prognoser relevante for apparaternes drift, eksempelvis vejrprognoser. En ITplatform, hvorpå både apparat-producenter, netselskaber og energiselskaber kan opbygge individuelle og kommercielle forretningsmodeller til gavn for forbrugere og samfund og hvor et såkaldt Smart Grid vil være omdrejningspunktet. Alene indenfor varmepumpeteknologi er det forventningen at knap anlæg i løbet af de næste 10 år kommer til at erstatte oliefyr. Dette er et stort nyt elforbrug, der skal spille sammen med netselskabernes distributionsnet og udbygningen med vindkraft i Danmark. Derfor har styring og overvågning af varmepumper stor bevågenhed hos landets netselskaber og energinet.dk, der har el-transmissions ansvaret i Danmark. Energiselskaber, IT-virksomheder og varmepumpefabrikanter følger også denne udvikling. De kommercielle aktører har fokus på dette område, da tilsvarende udviklinger er i gang inden for andre teknologier og geografier, så markedet for Smart Grid tilgængelighed er meget stort og internationalt. Der er gennem de sidste år, igennem forskellige offentligt støttede projekter, forsøgt at udarbejde sådanne IT-platforme i Danmark og der er også pt. sådanne forsøg i gang. Det er f.eks. ecogrid.eu (Østkraft, Siemens), eflex (Dong Energy), FUR (Energi Midt mf.) Føns ved Middelfart (Realdania og Passiv Systems), Århus Universitet og Bosch, Kalundborg Smart City (Spirae og SEAS/NVE). Fælles for disse forsøg og projekter er, at de forsøger både at skabe infrastruktur og tilhørende forretningsmodeller. Det betyder, at det er svært som udenforstående at komme med i disse projekter på grund af konkurrencemæssige forhold og fordi de tilgængelige platforme ofte er proprietære. Energinet.dk har sammen med en række forskel projekter udviklet en IT-platform, der er åben og tilgængelig for alle. Andelsselskabet Intelligent Energistyring har overtaget dette Setup, og udvikler og driver non-profit fra 2013 denne Nationale og åbne Smart Grid IT-platform. Platformen kan opsamle data, og kan være grundlaget for at opbygge kommercielle applikationer, der kan overvåge og styre private såvel som erhvervsmæssige energiforbrugende og -producerende anlæg, som f.eks. varmepumper og solceller. IT-platformen giver af den vej en etableret og standardiseret adgang til et kommende Smart Grid marked i Danmark, samtidig med at de opsamlede data anonymt og aggregeret stilles offentligt til rådighed for forskning, udvikling, analyser og produktudvikling. Herunder eksempelvis i forbindelse med udvikling af koncepter til at fjern-diagnosticere bygninger med henblik på renovering af f.eks. klimaskærmen. Der er lige nu ca. 300 varmepumpeanlæg koblet op på IT-platformen, og det er andelsselskabets målsætning, at der i løbet af de næste 5 år skal komme yderligere ca mere til. 1

2 IT-platformen er udelukkende en IT infrastruktur og kommunikationsplatform, hvor der kan bygges forretningsmodeller og applikationer ovenpå. Hensigten er, at gå fra udvikling og demonstration til mobilisering i markedet. Andelsselskabet er derfor i gang med at rette henvendelse til andre projekter om at stille infrastrukturen til rådighed for disse projekter også. Driften af IT-platformen og mobiliseringen i markedet kan kun lade sig gøre, hvis markedets aktører støtter op om en fælles national indsats, hvor de selv tror på, at de fremadrettet kan gøre forretning. Flere analyser peger på, at der kan genereres knap 1.000,- kr. pr. varmepumpeinstallation pr. år i form af driftsoptimeringer (effektiviseringer og elindkøb), og ved levering af Smart Grid ydelser til både DSO og TSO markedet. Derfor skal omkostningerne til IT infrastrukturen holdes på et minimum og udformes standardiseret og med adgang for alle. Dette er motivationen for at drive IT-platformen non-profit gennem et fælles andelsselskab, hvor andelshaverne i fællesskab sætter rammerne for udviklingen af IT-platformen. Andelsselskabets formål er derfor, med udgangspunkt i IT-platformen bag Energinet.dk's Smart Grid projekt at udvikle og drive IT-platformen videre efter de forslag til åbne internationale standarder som er skitseret i DanGrid's anbefalinger. Eksisterende og nye andelshavere, der ønsker at afprøve, teste og/eller drifte Smart Grid udstyr på IT-platformen, kan derfor gøre dette i forvisning om, at principperne følger de nationale anvisninger, som er udarbejdet af Dansk Energi og Energinet.dk 1. Kredsen af de nuværende andelshavere har fået bevilliget ca. 5 mio. kr. til et 2-årigt ForskEL projekt, der løber i og netop skal videreudvikle anbefalede åbne kommunikationsstandarder og informationsmodeller på ITplatformen, samt komme med forslag til forsat drift af IT-platformen. Andelsselskabet blev stiftet i efteråret 2012 af et udsnit af de selskaber, der har været aktive i Energinet.dk's og ForskEL's varmepumpe projekter og er nu åbent for optagelse af nye andelshavere. Se hjemmesiden Andelsselskabet holder 2. ordinære generalforsamling den. april Se også mere på hjemmesiden, hvor nuværende andelshavere og vedtægter er angivet. Alle offentlige såvel som private selskaber og institutioner kan blive andelshavere i selskabet. Dette notat beskriver den eksisterende IT-platform, og de muligheder som andelshaverne får adgang til gennem selskabet Intelligent Energistyring, samt omkostningerne ved at benytte IT-platformen. 1 Dansk Energi & Energinet.dk: Smart Grid i Danmark og Smart Grid i Danmark

3 Muligheder med IT platformen. Ved starten af 2014 er der koblet knap 300 private anlægsejere med varmepumper og enkelte med solcelleanlæg op på IT-platformen. Disse har lavet en frivillig aftale med andelsselskabet og stiller data fra deres anlæg til rådighed for selskabet, mod at få installeret og monteret det nødvendige IT-udstyr og målesensorer på deres anlæg. Af de knap 300 installationer er ca. 200 installationer kalibreret individuelt, så energi- og temperaturmålinger afspejler de faktiske forhold ved anlæggene. De resterende ca. 100 anlæg er behæftet med forskellige fejl, der løbende bliver udbedret af andelsselskabet. Disse fejl giver et godt indblik i de udfordringer, der kan forekomme ved målesensorer og online, Internetbaseret kommunikation. Al denne viden er tilgængelig for andelshaverne og kan anvendes ved produkt- og forretningsudvikling af Smart Grid koncepter. Diverse analyser og rapporter herom er online tilgængelige. 3

4 Alle data er online tilgængelige i form af kurver og tabeller gennem hjemmesiden og opsamles med 5 minutters intervaller. Installationsejerne kan se målingerne på eget anlæg. Andelshaverne kan få adgang til alle timedata i anonymiseret form på individ niveau, både gennem et åbent og standardiseret API 2, hvor enkelt-anlæg kan tilgås og ved download via hjemmesiden af mange anlægsdata på en gang for større analyser. Efter individuel aftale med den enkelte installationsejer, kan en andelshaver også tilgå et anlæg direkte for styring og overvågning, eksempelvis, hvor anlægget skal indgå i en større pulje af anlæg, der styres som en såkaldt VPP (Virtual Power Plant). I dette tilfælde indgås en aftale mellem andelshaver og installationsejer. IT-platformen giver andelshaverne og de private anlægsejere adgang til en webservice med lokale, historiske, aktuelle og prognosticerede timedata for elsystemet og vejret i form af eksempelvis elpriser, elproduktion fra vindmøller, CO 2 -udledning, temperaturer, solindstråling, luftfugtighed med videre. Disse data er geografisk knyttet op på det enkelte anlæg og kan benyttes til analyseformål såvel som til konkrete input til egen udviklede styringsalgoritmer. Denne webservice vil sammen med DMI blive udviklet så data for vilkårlige og nye lokaliteter kan downloades frit mod registrering af den enkelte bruger. Webservicen kan således anvendes til flere formål end blot analyser og styringsalgoritmer. Andelsselskabet afholder omkostningerne til køb af data og drift af webservicen. 2 API er en softwaregrænseflade, der muliggør interaktion mellem forskellige typer software. 4

5 Andelsselskabet stiller alle data akkumuleret til døgnværdier for anonymiserede enkelt anlæg offentligt til rådighed. Herunder også stam-data for det enkelte anlæg som eksempelvis beregnet COP, antal anlægs start/stop, samt anlægsfabrikat og type. IT-platformens vigtigste funktionalitet er en central server, der forestår kommunikationen fra og til tilkoblede anlæg efter et åbent API, således at 3-parter (netselskaber, energiselskaber med videre) kan tilgå tilkoblet udstyr på en ensartet og transparent måde. 5

6 I sit nuværende setup er der, udover den centrale F&U server-løsning, også udviklet en decentralt placeret datalogger og styringsenhed (klient). Denne styringsenhed opsamler data fra tilkoblede målesensorer og kan sende styre-signaler til det tilkoblede anlæg via TCP/IP, ModBus eller simple relæfunktioner. Pt. er kun start/stop via relæfunktionen implementeret. (Efter den Europæiske EVU standard). Dette anvendes i varmepumpestyringen til at bryde/tilkoble et relæ i varmepumpen. Varmepumpen og styreboksen er forbundet, men varmepumpen skal derudover indstilles manuelt til ekstern styring. Kommunikationen mellem central F&U server og decentral styre enhed (klient) er åben og dokumenteret via en beskrivelse af det anvendte API. Den decentrale styreenhed er udviklet efter Open Source princippet og er dokumenteret og frit tilgængelig via GitHub. Den åbne struktur betyder, at det er muligt at anvende eget udviklet udstyr, hvis det blot overholder det fastlagte kommunikations-api mellem server og klient. Det er også muligt at tilkoble anlæg, der har egen serverløsning eksempelvis en varmepumpefabrikants egen online overvågningsløsning og så foretage kommunikationen mellem 3-part og det enkelte anlæg i Skyen i mellem de to serverløsninger. Dette forudsætter at den enkelte varmepumpefabrikant ønsker at stille dele at sit API til rådighed for andelsselskabets ejere. Alt ekstern kommunikation til den decentrale styreboks fra 3. parts F&U projekter sker gennem den centrale server. Dette er nødvendigt, da den decentrale styreboks kun kan kommunikere direkte med den centrale server via et (krypteret) kald til denne gennem anlægsejerens firewall på port 80 (http). Herved afleverer styreboksen måledata og modtager eventuelle styrekommandoer, der er lagt i kø på den centrale server. Der arbejdes i regi af forskel projektet SDVP v2, med nye muligheder for standardiseret kommunikation baseret på XMPP protokollen Denne kommunikation foregår pt. ved, at den decentrale styreboks kontakter serveren hvert 5 minut. Dette betyder, at der kan gå op til 5 minutter før en kommando lagt på serveren udføres på styreboksen. Kommunikationen foregår via kablet ethernet, wifi eller GSM mobil nettet. Dette bliver også ændret gennem SDVP v2 projektet da der nu kan kommunikeres direkte mellem serviceprovider og styreboks. Andelsselskabet afholder kurser for interesserede andelshavere og andre, der gerne vil udvikle egen hardware, software eller kommunikationsprotokoller til eget udstyr, der kan kommunikere med den centrale server. Herunder også udstyr der kan bringe eksisterende anlæg, der allerede er online til at kommunikere med IT-platformen. Andelsselskabet vil arbejde for, at nye anlæg, eksempelvis varmepumper, der er født med en online mulighed, kan bringes til at kommunikere med IT- 6

7 platformen via server til server kommunikation i Skyen. Herved undgås den dyre efter-montage af styringsenhed og målesensorer ude hos kunden. Denne udvikling vil kommende andelshavere også kunne få indflydelse på via bestyrelsesarbejdet i selskabet. Andelshaverne kan også alene eller i fællesskab bistå med viden, ekspertise og økonomi og der kan på den baggrund nedsættes arbejdsgrupper, der forestår ønskede udredninger og oplæg til udvikling af platformen. Andelshavere kan gå sammen om ansøgning og deltagelse F&U-projekter således at der bliver midler til at videreudvikle teknik, organisation og forretningsmuligheder indenfor selskabets område. 7

8 Andelsbevis og prisstruktur Et andelsbevis koster kr ,- i 2013 og Herefter bliver prisen forhøjet til kr ,-. For at benytte IT-platformen skal andelshaveren tillige betale et årligt kontingent, der varierer efter brugen af platformen. Det årlige kontingent for at benytte IT-platformen er for 2013 gratis, når blot man er andelshaver. Følgende prisstruktur tilbydes År 2014 Kontingent Andelshaver kr/år (2.500 for nyt medlem) Serviceprovider (skal være andelshaver) Forskinstitutioner Husejer kr/år 0 kr/år Adgang Ubegrænset login 5 stk. login Ét login Adgang til anlæg Anonyme data Op til 10 er incl. Herefter 50 kr/år pr installation Anonyme data Kun egne data Ønskes der kun adgang til download af anonymiserede data er kontingentet kun kr ,- pr. år. For kommerciel anvendelse af platformen til eksempelvis en VVP-løsning er kontingentet ikke fastlagt endnu, men det vil blive i størrelsesordenen 50 kr. pr. installation dog med et minimum og maksimum beløb pr. andelshaver. Alle beløb er ekskl. moms. Som kontingentbetalende andelshaver fås adgang til følgende: 1. Adgang til alle individuelle anonymiserede måledata på ned til 5 minutters intervaller. Disse data kan bruges til analyser og udvikling af styringsalgoritmer. Dette fås også for det lille kontingent på kr ,- pr. år, der er relevant for eksempelvis forskningsinstitutioner. 2. Adgang til geografisk specifikke historiske, aktuelle og prognosticerede timedata for elsystem og vejr for samtlige tilkoblede anlæg. Disse data kan bruges til analyser og udvikling af styringsalgoritmer. Dette fås også for det lille kontingent på kr ,- pr. år. 3. For det fulde kontingent fås der yderligere mulighed for at lave aftaler med individuelle anlægsejere, der allerede er tilkoblet IT-platformen om at styre eller driftsovervåge deres anlæg. Omkostninger ved at stille tilkoblede varmepumper om til ekstern styring ude hos anlægsejeren afholdes af andelshaveren. Beskrivelse af dette for de mest gængse anlæg forefindes. Andelsselskabet kan tilbyde denne service for kr ,- ekskl. moms pr. anlæg, der ønskes gjort styrbar. 4. For det fulde kontingent fås der yderligere mulighed for at lave aftaler med nye anlægsejere om at koble deres anlæg på IT-platformen enten via eget udstyr eller via det udstyr som andelsselskabet har fået udviklet. Omkostninger hertil afholdes af andelshaveren. Beskrivelse af dette, for de mest gængse varmepumpeanlæg, forefindes. Andelsselskabet kan tilbyde installation af andelsselskabets udstyr for ca. kr ,- ekskl. moms pr. anlæg, afhængigt af om det er en ny installation eller eftermontering. 8

9 5. Mulighed for at oprette nye lokaliteter og anlægsejere, der kan tilgå prognoser for elsystem og vejrdata. Omkostninger for indtastning af anlægsejer og geografiske data afholdes af andelshaveren. Der stilles et webinterface til rådighed herfor, eller andelsselskabet kan tilbyde at oprette flere lokaliteter på en gang ud fra et udfyldt regnearksformat. Dette er muligt for alle, men der er kun adgang til prognoserne for egen lokalitet. 6. Andelsselskabet beregner og stiller alle data akkumuleret til døgnværdier for anonymiserede enkelt anlæg til rådighed. Herunder også stam-data for det enkelte anlæg som eksempelvis beregnet gennemsnitlig COP, antal anlægs start/stop, samt anlægsfabrikat og type. Dette er muligt for alle. Som andelshaver optages kun juridiske enheder. Det vil sige enkeltpersoner, selskaber og institutioner. Virksomheder og institutioner kan tillade, at medarbejdere og eksempelvis studerende kan anvende ITplatformen på vegne af virksomheden eller institutionen. Tilgangen til IT-platformen er beskyttet af login og password, der er personlige. Hvert login til IT-platformen koster kr. 500,- ekskl. moms årligt i administrationsgebyr. En andelshaver må ikke videregive sin adgang til IT-platformen (i form af login og password) til 3. part. 9