Målrettede unge på messe i Aalborg

Transkript

1 22. FEBRUAR - 3. MAJ ÅRGANG NR. 3 PRIS KR UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Målrettede unge på messe i Aalborg Der var masser af seriøs uddannelsessnak på programmet, da Aalborg endnu en gang tog imod uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser LÆS SIDE 8 KVOTE 2 KVOTE 2 - HVAD ER MYTER OG HVAD ER FAKTALÆS SIDE 5 Universitetsstuderende i højskolepraktik DANSER Det handler om at gå efter drømmen LÆS SIDE En af de store forskelle mellem dagligdagen på Aarhus Universitet og mødet med højskolen har været, at de studerende har skullet håndtere en lidt uvant pædagogisk tilgang til idrætsudøvelsen LÆS SIDE 23 Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 14 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser v K? ot e 2 Spørg Studievalg! SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 18 Se side 9

2 2 22. FEBRUAR - 3. MAJ Udgiver: Kim Ingwersen Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Målrettede unge på messe Masser af seriøs uddannelsessnak, da Aalborg endnu engang tog imod Uddannelse Uden Grænser DETTE NUMMER: Elever - en investering i fremtiden side 3 Kvote 2 - myter og fakta side 5 Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Projektleder: Erik Nørager LÆS SIDE 8 Det handler om drømmen College-premiere på messe side 6 Uddannelse er også for handicappede side 7 Regnskabschef: Anette Hansen Grafiker: Jan Haste Målrettede unge på uddannelsesmesse side 8 Det handler om drømmen side 10-11»Det sker, at jeg ikke kommer til undervisningen. Mest når jeg har så ondt i kroppen, at jeg ikke kan stå op,«fortæller en af danserne fra DanseStudiet i Århus Uddannelsesmesser sætter rekord side Udgiver: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK Køge Telefon: Fax: ua@ua.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Telefon: Mobil: christina@ua.dk Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Fuglebakken 16 DK Hobro Telefon: journalist@morten-lund.dk er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige. Øvrige aktiviteter under Forlaget KSI A/S Udkommer i maj, 1. juni, 16. august, 25. oktober, 1. december Annoncer: Kim Ingwersen Erik Nørager telefon.: fax: Oplag og udgivelser: Uddannelses-avisen udkommer i eksemplarer 8 gange årligt. Tryk: DAT Arrangør af Uddannelse Uden Grænser, Danmarks største uddannelsesmesse, der afholdes hvert år i januar/februar i Fredericia, Herning, Aalborg og København. Udgiver af det engelsksprogede Study Abroad, Nordens største internationale uddannelsesmagasin. Udkommer 5 gange årligt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Arrangør af Education Without Borders, den internationale uddannelsesmesse, som udelukkende præsenterer uddannelser uden for landets grænser. Messen afholdes hvert efterår i København, Oslo, Helsinki og Stockholm. International studenterrådgivning. Hos StuderiUdlandet.dk kan studerende, der overvejer at studere i udlandet, få gratis hjælp og rådgivning. StuderiUdlandet.dk har samarbejde med universiteter og colleges over hele verden. Studeriudlandet.dk Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelses-avisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. Studerende fra idræt på Aarhus Universitet tester den praktiske virkelighed på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Rejs ud! På den netop afholdte uddannelsesmesse Uddannelse Uden Grænser i København var der adskillige udenlandske universiteter til stede. Og mange af dem var forbløffede, for ikke at sige chokerede, over de danske skoleelevers mangel på viden om mulighederne for at studere i udlandet. Teenagere på en år, som allerede nu skal til at planlægge deres videre uddannelsesforløb, var fuldstændig uvidende om basale begreber som bachelorgrader, udveksling og tabte næsten både næse og mund, når de fandt ud af, at man kan tage sin SU med til det store udland. Manglen på viden må skyldes en brist et eller andet sted i systemet. Burde udlandsophold ikke allerede fra slutningen af folkeskolen være en del af elevernes overvejelser? Regeringen slår på tromme for at få flere danske unge til at pakke kufferten og tage afsted. Her på redaktionen erklærer vi os fuldstændig enige i de overvejelser, selvom man måske skal nedtone ambitionsniveauet bare en lille smule. I løbet af det sidste år har man ofte hørt Helge Sander nævne hæderkronede institutioner som Harvard, Oxford eller Cambridge i flæng. Og de steder er LÆS SIDE Uni-studerende i højskolepraktik LÆS SIDE 23 af Christina Qvistgaard Brevkassen side 14 såmænd også helt fine, når vi snakker eliten. Men man behøver jo ikke være Danmarks klogeste hoved, største potentielle geni eller naturvidenskabsforsker in spe for at kunne få noget ud af et udlandsophold. Alle kan få noget ud af at studere i udlandet, uanset om man vælger et mindre universitet i England, et enormt teknisk college i Hong Kong eller en af USA s mest navnkundige institutioner. Tag afsted. Om det så bare er for et par måneder. Uanset hvor man vælger at tage hen, hvad man vælger at studere eller hvorfor, kan man ikke undgå at komme hjem med meget mere i bagagen, end man tog ud med. Fordyb jer i et andet samfund, få venner fra hele verden, diskuter, debater og lær noget. Her i avisen kan du læse de internationale udstilleres eget bud på, hvorfor det er Forbilledligt samarbejde side Hvorfor skal man studere i udlandet side 19 Rådgivning om studier i udlandet side 21 Uni-studerende i højskolepraktik side 23 Fra verdens tag til udsigt over Viborg side 24 Alle kan få noget ud af at studere i udlandet uanset om man vælger et mindre universitet i England, et enormt teknisk college i Hong Kong eller en af USA s mest navnkundige institutioner vigtigt at rejse ud. Ikke nødvendigvis for at studere på deres skole, men generelt. Alle har de et bud på, hvad man kan få ud af et ophold i udlandet. Læs hvad de har at sige. Det kan måske inspirere dig til at tage afsted. Netop i disse uger, hvor uhyggelige begivenheder cementerer hvor stor en kulturel kløft og hvor lidt forståelse, der er mellem verdens forskellige samfund, bliver behovet for globalt tænkende studerende endnu mere åbenlyst. Det er jer, der fremover skal være med til at sikre en bedre dialog mellem de forskellige kulturer både i Danmark og i udlandet. Der er desperat behov for mennesker, som kan sætte sig i andres sted og tænke på en måde, der ser ud over netop den danske baghave. Rejs ud! Der er ingen bedre måde at forstå kulturer eller nationaliteter på end at opholde sig og bo mellem dem. Og så er det altså også sjovt!

3 22. FEBRUAR - 3. MAJ PRAKTIKPLADSKAMPAGNE Ansættelse af elever er en investering i fremtiden Elever er en livsvigtig ressource for virksomhederne, påpegede Bertel Haarder, under en konference hos Dansk Handel & Service De kommende ungdomsårgange bliver større, og vi har de senere år set en nedgang i antallet af praktikpladser Konferencen markerede startskuddet på en kampagne, der skal skabe flere praktikpladser og gøre det lettere for virksomhederne at tage elever. Det er ekstra arbejde, men elever er en livsvigtig ressource for virksomhederne. Det er vigtigt, at de forstår, at eleverne ikke kun er en arbejdsbyrde, men også en fremtidsinvestering, sagde ministeren. Poul Erik Pedersen, formand i Dansk Handel & Service, fulgte op på ministerens indlæg med at tale om løsningen på problemerne. Vi har valgt at se på det her som en udfordring. Det er bare med at komme i gang, for elevpladserne er der. Meningen med denne konference er at finde ud af, hvordan vi i fællesskab får dem fyldt ud, fortalte formanden. Poul Erik Pedersen benyttede også lejligheden til at offentliggøre resultaterne af en stor undersøgelse af virksomhedernes brug af elever. Og undersøgelsen viser, at der er stort behov for en målrettet indsats, selvom den også konkluder, at der er lysere tider forude. Antallet af uddannelsesaftaler for elever er faldet støt gennem en årrække, men nu svarer de adspurgte virksomheder samlet, at de forventer at ansætte næsten en fjerdedel flere elever i 2006 sammenlignet med det under 20 procent af de godkendte virksomheder, der har elever. Selvom ungdomsårgangene vokser, så er mange virksomheders erfaring dog, at det stadig kan være vanskeligt at finde de unge, man skal bruge. Mange virksomheder vil gerne ansætte flere, men ikke alle har lige let ved at finde interesserede og kvalificerede unge. Derfor må man også på længere sigt se på, hvordan elevernes uddannelse er skruet sammen, så eleverne er bedre kvalificerede, når de skal i praktik, siger Svend Berg. Løsningsmodeller til at sikre, at eleverne fra handelsskolerne er dygtige nok, var hovedbudskabet i et oplæg fra Handelskolen Ishøj/Tåstrups direktør Eva Hofman-Bang. Direktøren pegede bl.a. på bedre undervisning i folkeskolen, som en del af løsningen og understregede samtidig, at skolekulturen på handelsskolerne skal ændres til virksomhedskultur. Men Eva Hofman-Bang pointerede også, at der skal en helt særlige indsats til, før man når regeringens målsætning om at få hele 95 procent af en årgang igennem ungdomsuddannelserne inden Af Christina Qvistgaard SMS SERVICE Større årgange Ifølge uddannelseschef i Dansk Handel & Service Svend Berg er det netop nu vigtigt, at erhvervslivet begynder at skabe flere ansættelsesaftaler. De kommende ungdomsårgange bliver større, og vi har desværre de senere år set en nedgang i antallet af praktikpladser. Derfor er der brug for, at erhvervslivet får øjnene op for at ansætte flere elever, siger han. Og officielle tal viser, at potentialet for at skabe flere praktikpladser absolut er til stede. Mange virksomheder benytter sig simpelthen ikke af deres muligheder for at ansætte elever. I nogle brancher er Formanden for Dansh Handel & Service Poul Erik Pedersen benyttede konferencen til at offentliggøre resultaterne af en stor undersøgelse af virksomhedernes brug af elever. Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Du kan få mere at vide om socialrådgiveruddannelserne hos Esbjerg/Holstebro Samarbejde Koordinering Odense/Nykøbing F dsh@cvu-vest.dk Overblik Systematik Kommunikation Refleksion Århus dsh@dsh-o.dk dsh-aa@dsh-aa.dk Socialt arbejde Samfundsforhold København/Bornholm dsh-k@dsh-k.dk Signatur Socialrådgiver 3 1 / 2 årig professionsbacheloruddannelse Aalborg studievejl@adm.aau.dk Vi glæder os til at byde dig velkommen på din uddannelse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

4 4 22. FEBRUAR - 3. MAJ NYT DANSK INSTRUMENTCENTER To neutronspredningsinstrumenter, som blev bygget i forbindelse med Risø-reaktoren DR3, indgik fra 1. januar i et nyt instrumentcenter DANSCATT. Centeret er finansieret af Forskningsrådet for Natur og Univers. Stort set alle danske universiteter deltager i det, og det ledes af seniorforsker Kim Lefmann fra Risø. DANSCATT omfatter to instrumenter til neutronspredning, SANS-2 og RITA-2. De stod oprindeligt på Risø og brugte neutroner fra DR3. I 2002 blev de flyttet til det schweiziske Paul Scherrer Institut, og siden da er det lykkedes Risø-forskerne at få så mange andre danske forskergrupper gjort interesserede i instrumenterne, at der blev basis for en fælles ansøgning til forskningsrådene om penge til rejseaktivitet, teknikerhjælp mm. NYT FOLKESKOLEFORLIG Aftalen indebærer blandt andet: en ny formålsparagraf for folkeskolen, flere timer i dansk og historie, elevplan for hver enkelt elev, offentliggørelse af de samlede landsresultater af test i form af en national præstationsprofil. Undervisningsminister Bertel Haarder sagde: Vi fortsætter kursen mod en stærkere evalueringskultur i skolen, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning bag. Det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for skolens udvikling, og de enkelte kommuner får en række redskaber til at sikre en forbedring af det faglige niveau. UDIVERDEN.DK Er du ung og vil til udlandet for at studere eller arbejde? CIRIUS relancerer nu udiverden.dk, der rummer al den information unge rejselystne behøver. Studie og praktikophold, au pair, sæsonarbejde, frivilligt arbejde eller på udveksling. Udiverden.dk har praktisk information om de mange gode muligheder, unge har. Der er hjælp til at forberede sig på et ophold og hvor man evt. kan få tilskud. Der er også oplysninger om 34 lande med beskrivelser af deres uddannelsessystemer og arbejdsmarkeder. Udiverden.dk har en selvstændig nyhedssektion og annoncering af vigtige deadlines på programmer og arrangementer. Økonomi uddannelsen giver DIG en VERDEN af muligheder ELEKTRIKER DM for unge elektrikere afgjort Vinderen af årets danmarksmesterskab for unge elektrikere blev den 21-årige Peter Baagøe-Larsen fra Odense. Der tegnede sig allerede tidligt i konkurrencen et billede af, at han ville blande sig i topkampen, selv om der indtil det sidste var spænding om udfaldet Når man som elektriker skal gøre sig håb om at vinde et danmarksmesterskab, skal man kunne arbejde velovervejet og struktureret. Og det var her, at Peter Baagøe-Larsen satte konkurrenterne på plads. Fra start til slut var hans indsats præget af ro og overskud. Overskuddet var så stort, at han brugte fritiden om aftenen på første konkurrencedag til at undervise sin konkurrent og skolekammerat i det system, der styrer de intelligente installationer. Uden for skolens pensum Til forskel fra konkurrenterne havde de to deltagere fra Odense Tekniske skole ikke haft det tyske EIB-system, der styrer installationerne, som en del af deres uddannelse. Men Peter Baagøe-Larsen havde alligevel sat sig så godt ind i systemet, at han både kunne undervise sin konkurrent og skolekammerat Lars Michael Christensen i systemet og vinde DM. For overdommer Per Vildband var der ingen tvivl: Peter Baagøe Larsen var gjort af det rette stof - også når Danmark skal gøre sig gældende ved EM for unge elektrikere i Portugal i maj. Peter har den psyke, der skal til for at vinde. Det var lige før man allerede kunne se det om morgenen på førstedagen. Han var fuldstændig uimponeret, stillede de relevante spørgsmål og udstrålede ro og tro på sig selv. Så jeg er ikke overrasket, forklarer Per Vildbrand, der til daglig er teknisk konsulent i EFU. Han er i det hele taget imponeret over det håndværksmæssige niveau hos de bedste af deltagerne. Vi har brugt den samme opgave, som blev brugt for to år siden til EM, men med helt nye intelligente produkter. Og der er altså nogle af deltagerne her, der med deres installationer ville have kunnet blande sig i toppen dér, vurderer overdommeren. Supermoderne konferencerum I alt var der ni deltagere, der kæmpede om det danske mesterskab. Opgaven var, at konkurrenter skulle løse både en praktisk og en teoretisk opgave. I den praktiske del skulle de udforme elinstallationerne til et højteknologisk konferencelokale, hvor alt, hvad der kan automatiseres, bliver automatiseret. Det gjaldt bl.a. styring af lys, varme, ventilation, tyverisikring med mere. Programmeringen af de automatiske processer skulle ske på et avanceret tysk system til bygningsautomation - det såkaldte EIB-system. DM for unge elektrikere var arrangeret af Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation i Tømrerhallen på Vejle Tekniske Skole. Opgaverne blev bedømt af et dommerpanel, bestående af eksperter fra el-faget. Således blev deltagerne placeret: 1. Peter Baagøe-Larsen fra Odense - firma: Jens Christensen El-Anlæg A/S 2. Jens Brandt Christiansen fra Gudme - firma: El-Gården Svendborg A/S 3. Michael Vestergaard Jensen fra Holstebro - firma: Asp El-Forretning Har du alle brikkerne? -til at starte på en videregående uddannelse en samfundsvidenskabelig oecon.uddannelse fra Aarhus Universitet giver dig: faglig bredde og dybde et spændende studiemiljø en bred vifte af jobmuligheder men meget mere om det på... Kontakt studievejledningen: Tlf eller counsellor@econ.au.dk Fire brikker til din fremtid GYMNASIAL SUPPLERING GSK- supplering i enkelte fag Fagpakke HHX -erstatter den etårige HHX HF+-fagpakken for HF ere (fra 2007) GIF - fagpakke for flygtninge og indvandrere Vejledning og optagelse: Besøg os på hjemmesiden eller kontakt din lokale GS-koordinator. Ansøgningsfrist: 1. august for efterårshold 2005, 1. december for forårshold Aalborg: Aalborg Studenterkursus Århus: VUC Århus Odense: Mulernes Legatskole København: KVUC , Gentofte HF , Niels Brock SMS efter brochure: SMS til 1231 og skriv: UDD dit navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

5 22. FEBRUAR - 3. MAJ KVOTE 2 Kvote 2 myter og fakta Måske har kvote 2 altid været omgæret af mystik og mytedannelse? Det er der i hvert fald lige nu. "Bevar Kvote 2!" har opråb lydt fra efteråret Mange er vitterligt i vildrede om hvordan det nu egentlig er med kvote 2 På universiteterne ændres der fra 2008 radikalt på kvote 2. Kvoten skrumper ind, så kun 10% af ansøgerne på studierne vil blive optaget i kvote 2. Når kvoten bliver mindre bliver det altså sværere at komme ind. Om det er retfærdigt eller ej, kan selvfølgelig diskuteres, men ændringerne hænger sammen med to ting; 1. et politisk og samfundsmæssigt ønske om at få unge til at starte på videregående uddannelse hurtigere efter overstået gymnasial eksamen (og når der fra 2008 optages flere i kvote 1, bliver incitamentet til at holde sabbat og kvalificere sig ad livets vej mindre) Af Torben Theilgaard, Centerleder, Studievalg København Optagelse på en videregående uddannelse sker næsten altid på baggrund af en gymnasial eksamen (studenter-, hhx-, htx- eller hf-eksamen). Og i rigtig mange år har det foregået gennem den koordinerede tilmelding (KOT), et godt system, der har sikret, at rigtigt mange ansøgere blev optaget på den uddannelse de ønskede mest, dvs. prioriterede højest eller, hvis det så ikke lige var ønskeuddannelsen man blev optaget på, så i hvert fald en af andre de øverst prioriterede uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne ønsker at optage de ansøgere, der er bedst egnede til at klare studiet Princippet har været, at man kan søge optagelse gennem to kvoter: kvote 1 og kvote 2. I kvote 1 er det udelukkende karaktererne, der afgør, om man kommer ind på den uddannelse man har søgt. Og da nogle uddannelser har mange flere ansøgere end de har pladser til, bliver karaktergennemsnittet højt. Nogle gang meget højt. Omvendt har andre uddannelser flere pladser end de har ansøgere her er der altså fri adgang. Kvote 2 er udtryk for et godt dansk princip. Den enkelte kan nemlig bevare sin mulighed for optagelse på en uddannelse også selvom karaktererne ikke rækker i kvote 1. En kvote ansøgere optages nemlig på videregående uddannelser ud fra andre kvalifikationer end blot deres eksamensgennemsnit. Og her er reglerne at man kvalificerer sig ved at have erhvervsarbejde, rejse til udlandet, læser (dele af) uddannelser, er på folkehøjskole og/eller udfører frivilligt arbejde. Myter om kvote 2 Men det er også her myterne opstår for alvor. Kvote 2 er en slags livets vej efter den gymnasiale eksamen - til en videregående uddannelse, men kvote 2 er ikke en redningsplanke for dovne gymnasieelever. Optagelse i kvote 2 er heller ikke bare et spørgsmål om at give den enkelte bruger tid nok til at kvalificere sig nogle få bruger faktisk mange år af deres liv uden det lykkes af den grund. Og det er slet ikke meningen at man optages på en uddannelse gennem kvote 2 fordi man selv tror man bliver en strålende udøver af det erhverv/job, som uddannelsen sigter på. Et yderligere bidrag til myterne om kvote 2 har sikkert også været, at de forskellige uddannelsesinstitutioner lægger vægt på forskellige aspekter ved de kvalifikationer, som de enkelte ansøgere dokumenterer i ansøgningen. Det har uddannelsesinstitutionerne ret til, men resultatet for ansøgeren er et uklart billede af hvorfor bedste-kammeraten blev optaget, men ikke en selv. Fakta om kvote 2 før og nu Kvote 2 har aldrig været den brede hovedvej ind på en uddannelse. Faktisk er det på mange studier kun hver femte der er optaget i denne kvote. 2. universiteternes optagelse af studerende bliver mere gennemskuelig, forståelig og objektiv (uanset hvilken holdning man så i øvrigt har til retfærdigheden af et eksamensgennemsnit). De konkrete kriterier universiteterne vil anvende til optagelse gennem kvote 2 fra 2008 bliver offentliggjort inden for den næste måned. De kan sagtens være forskellige fra sted til sted. Det er der ikke noget nyt i men i skrivende stund er det altså ikke muligt at komme tættere på dette. Fælles bliver nu nok, at kun ansøgere med karakterer meget tæt på kvote 1-gennemsnittet, har reelle chancer. Andre, med lavere karakterer, har ikke. Årelang pointjagt og kvalificering for at blive optaget på drømmestudiet i kvote 2 forbliver nok en drøm! Kun få eller ingen ændringer på resten af uddannelserne Fakta er, at det er på universitetsuddannelserne, der er ændringer. På alle øvrige uddannelser, de mange mellemlange og korte videregående uddannelser, vil ændringerne i kvote 2 være meget små, hvis der overhovedet bliver ændringer. Her er det altså fortsat lige så nemt som tidligere. Der vil fremover fortsat være uddannelsespladser til næsten alle ansøgere. Kommer man ikke ind på drømmestudiet, er der fortsat muligheder for optagelse på andre uddannelser. ÅBENT HUS hver fredag Lær tilskæring Korte og lange kurser dag eller aften. Ring efter brochure! Københavns Tilskærer Akademi Strandboulevarden 47 C 2100 Kbh. Ø tlf./fax mail: info@k-ta.dk FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

6 6 22. FEBRUAR - 3. MAJ Alle uddannelser i Horsens deltager i samarbejdet om at få det spritnye Sports College Horsens flot på banen efter sommerferien i år. College-konstruktionen udbyder linier i håndbold, fodbold og badminton med ambitioner om fra starten at etablere sig på et sportsligt højt niveau. Vi henvender os til sportsfolk på eliteplan eller niveauet lige under. Og allerede i forbindelse med optagelsen på Sports College Horsens vil vi vurdere, om ansøgerne sportsligt er dygtige nok til at kunne være med, fortæller Jørn Trust fra Horsens Handelsskole. Den brede opbakning bag det nye sportscollege betyder, at kommende elever får mulighed for at kombinere deres idræt med hvilken som helst ungdomsuddannelse, de ønsker. Samarbejdet tæller både de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelsen, samt hele viften af gymnasiale uddannelser. Ligesom studerende på byens videregående uddannelser er velkomne til at kombinere deres studier med sportscollege, siger Jørn Trust. Elite-klubber Eleverne på Sports College Horsens kommer til at supplere deres skolegang med tre ugentlige omgange træning i sportscollege-regi. SPORTS COLLEGE College-premiere på uddannelsesmesse Sports College Horsens benyttede»uddannelse Uden Grænser«i Fredericia til for første gang at præsentere sig for kommende elever Samtidig med, at de vil være aktive medlemmer af en af byens idrætsklubber. Vi har netop valgt håndbold, fodbold og badminton ud fra, at Horsens indenfor disse sportsgrene har klubber på eliteniveau. Dermed kan vi garantere, at collegeeleverne møder professionelle trænere. Og at vi vil kunne placere den enkelte elev på et sportsligt niveau, der passer til vedkommende. Bøgerne i centrum Men selv om hele konstruktionen bag et sportscollege sigter på at udvikle eleverne sportsligt, er det stadig den boglige uddannelse, der skal være i centrum også på Sports College Horsens, understreger Jørn Trust. Trods alt bliver det her, de fleste af vores elever kommer til at skulle finde deres fremtid, siger han. Det nydannede sportscollege regner med først og fremmest at skulle hente sine elever i Horsens og omegn. Men unge fra hele landet er velkomne, forsikrer Jørgen Trust. Vi kan tilbyde både bopæl og fuld forplejning for sportscollege-elever på Bygholm Landbrugsskole. Men regner nok med, at de fleste elever vil bo hjemme. Sports College Horsens har plads til 60 elever og regner med at kunne fløjte i gang med mindst 30 sportsfolk i stalden. Af Morten Lund JYDSK PÆDAGOG SEMINARIUM Skejbyvej Risskov Tlf ORIENTERINGSMØDE Tirsdag 28. februar kl Søren Møllers Gade 2A 8900 Randers Tlf FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse MILJØ- OG ENERGI Master i miljø- og energiret Bredt samarbejde om ny master-uddannelse om juraen på miljø- og energiområdet Master i Miljø- og Energiret er en ny toårig efter- og videreuddannelse. Uddannelsen retter sig mod erhvervsfolk, der arbejder med miljø- og energispørgsmål i både offentlige og private organisationer. Bag uddannelsen står Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Miljø- og energiret er et fokusområde i mange forskellige brancher, og den nye masteruddannelse giver mulighed for at specialisere sig med den sidste nye viden. Den nye masteruddannelse henter underviserne i de samfundsvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljøer på både danske og udenlandske universiteter, siger studiekoordinator, lektor, ph.d. og cand.jur. Birgitte Egelund Olsen. Teori og praksis Undervisningen beskæftiger sig blandt andet med national, EU- og international SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Miljø- og energiret er et fokus område i mange forskellige brancher, og den nye uddannelse giver mulighed for at specialisere sig miljø- og energilovgivning sammen med økonomiske og politiske forhold. Generelt med udgangspunkt i praksis, konkrete sager og aktuelle emner. Med de udfordringer, som både erhvervslivet og den offentlige sektor står over for - bl.a. på grund af de mange reformer, der præger miljøområdet - forventer jeg, at mange vil investere i en opdatering af organisationens kvalifikationer, siger Ellen Margrethe Basse.

7 22. FEBRUAR - 3. MAJ HJÆLPEMIDLER Uddannelse er også for handicappede Med de rette hjælpemidler vil mange mennesker kunne gennemføre den videregående uddannelse, de selv troede umulig, fortæller ordblind afdelingsleder Ole Schmidt har hele to uddannelser i bagagen: En praktisk uddannelse som tømrer og en videregående teoretisk uddannelse som pædagog. Han er i dag leder af en afdeling med seks medarbejdere i en børneinstitution i Viborg. Og så er han ordblind. Mit budskab til folk med handicaps er, at med de rette hjælpemidler behøver den videregående uddannelse ikke kun at være en drøm. Jeg har jo selv bevist, at det kan lade sig gøre, siger han. Ole Schmidt var en af de mange oplægsholdere på»uddannelse Uden Grænser«i Herning, hvor han fortalte om muligheden for at hente støtte og hjælpemidler hos»special Pædagogisk Støtte«- SPS. Institutionen henvender sig netop til studerende på videregående uddannelser med fysiske eller psykiske problemer. Den hjælp, jeg fik, var blandt andet en computer, der kunne»læse«mine tekster og efterfølgende læse dem højt for mig. En scanner, lydbøger etc., fortæller Ole Schmidt. Og udvalget af hjælpemidler er i dag meget større end for bare syv år siden, da jeg uddannede mig til pædagog. Hårdt arbejde og åbenhed Hjælpemidler gør det dog ikke alene, er Ole Schmidts erfaring. Man skal nok være indstillet på, at det kræver en masse hårdt arbejde. Ofte også mere arbejde, end studiekammeraterne leverer. Men det er vilkårene. Og det nytter i hvert fald ikke noget at få ondt af sig selv af den grund. Derudover pointerer Ole Schmidt i sit oplæg, at åbenhed omkring ens handicap er alfa og omega. Ikke mindst, hvis handicappet er usynligt f.eks. som ordblindhed. Jeg har engang mødt op til et foredrag i kørestol. Simpelthen for at gøre opmærksom på, at jeg altså havde et handicap. Når jeg bare stiller mig op og taler, kan det være sværere for tilhørerne rigtigt at tro på det, jeg siger. Derfor: Sørg for at få fortalt om dine specielle problemer på en af de første dage på studiet. Så er der rene linier. Også når eventuelle grupper skal sættes sammen til projektarbejde, siger Ole Schmidt. For mig var det selvfølgelig vigtigt at komme i gruppe med studerende, der faktisk kunne skrive. Ikke at forstå på den måde, at han så bare kunne læne sig tilbage, slå ud med armene og beklage, at»her kan jeg jo ikke deltage i arbejdet«. Tvært i mod! Min opgave var netop at»er jeg en klovn?» spurgte Ole Schmidt provokerende sine tilhørere på uddannelsesmessen i Herning.»Selvfølgelig ikke,«svarede han selv.»men som ordblind skal jeg finde min egen tilgang til at læse på en videregående uddannelse.«mit budskab til folk med handicaps er, at med de rette hjælpemidler behøver videregående uddannelse ikke at være en drøm finde ud af, hvad jeg så kunne byde ind med i forhold til projektet. Og jeg mener, at f.eks. ordblinde kan tilføre projektet eller studierne ting, som de normalt læsende ikke kan. Ganske enkelt fordi vi ikke er socialiseret på samme måde som andre fordi vi ikke har læst alle de ting, andre har. Vi har lært verden at kende på en anden måde, siger han. Af Morten Lund FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

8 8 22. FEBRUAR - 3. MAJ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Målrettede unge på uddannelsesmesse Masser af seriøs uddannelses-snak, da Aalborg endnu engang tog mod»uddannelse Uden Grænser«De var der alle sammen som de plejer: ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, foreninger og vejledere. Med masser af gode råd og vejledning om den letteste vej gennem den jungle af uddannelser, nutidens unge skal orientere sig i. Uddannelsesmessen»Uddannelse Uden Grænser«trak også i år både folkeskoleelever og unge fra de gymnasiale uddannelser i tusindvis til tre dages uddannelsessnak i Aalborg Kongres & Kulturcenter som traditionen har været, siden landets største uddannelsesmesse debuterede i det nordjyske. Vi oplever en markant udvikling i, hvordan de unge bruger deres tid på messen, siger messearrangør Kim Ingwersen. Gennem de seneste år har både vi og de uddannelsessteder, der stiller op på messen, oplevet, at de unge er stadig mere målrettede, når de træder indenfor i hallen. Mange af dem ved præcis, hvad de vil spørge om, hvilke uddannelser de overvejer og hvordan de skal få de ønskede informationer med hjem, siger han. Selvfølgelig er der stadig også»shopperne«, der langt fra er afklaret om deres egne ønsker, men som bruger messen til at hente inspiration. Sammen med gruppen af unge, der overhovedet ikke er nået til seriøse overvejelser om deres fremtidige uddannelser. Men tilsyneladende er den sidstnævnte gruppe ble- Øverst: Studievalg Nordjylland havde travlt på vejledningscentret på»uddannelse Uden Grænser«. Til venstre: Også de helt unge fandt vej til messen.. vet mindre. I hvert fald at dømme ud fra, hvordan de unge optræder på messen. Velforberedte gæster Besøgstallet i Aalborg nåede i år op på Det er en tilbagegang i forhold til de forrige år hvilket ikke er spor overraskende, eftersom»uddannelse Uden Grænser«i år stillede op tre steder i det jysk-fynske mod bare to steder de foregående år. Til gengæld ser det ud til, at de unge i langt højere grad havde forberedt sig hjemmefra. Vores egen fornemmelse som svarer til det indtryk vi får af de første stikprøver fra udstillernes evaluering af messen var imidlertid, at uddannelsesstederne faktisk havde mere gang i snakketøjet, end de plejer. Ganske enkelt fordi gæsterne var mere målrettede, siger Kim Ingwersen. Og ironisk nok fornemmede vi også, at det lavere besøgstal var med til at fremme dialogen mellem gæster og udstillere. Tidligere var gangene flere timer ad gangen så tæt pakkede af gæster, at det rent fysisk kunne være et problem at få dialogen i gang både for de unge og for vejlederne på de enkelte stande. I år gled trafikken det lettere. Hvilket altså ser ud til at have haft en positiv effekt, siger Kim Ingwersen. Af Morten Lund SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Masser af information og muligheder De besøgende på Uddannelse Uden Grænser syntes messen havde budt på friske tanker og ny inspiration Kim Rasmussens interesse for Uddannelse Uden Grænser handlede først og fremmest om mulighederne for at finde job eller videre uddannelse ude i den store verden. Jeg er i gang med at uddanne mig til serviceøkonom, men vil gerne bagefter tilføje en bachelorgrad. Målet er at komme ud at rejse meget gerne allerede i forbindelse med uddannelsen, fortalte han. Du kan også på se mere, samt se en liste over uddannelsesapoteker. Apotekerne i Nordjylland søger elever. Uddannelsen begynder 1. august. Line Ørtoft Rasmussen og Heidi Lunding Andersen kom til uddannelsesmessen i Aalborg med helt åbne sind: Jeg tror, jeg gerne vil tage en uddannelse der har med samfundsfag at gøre. Men jeg ved det ikke, sagde Line. Jeg aner overhovedet ikke, hvilken uddannelse, jeg vil vælge. Men messen har været et godt sted at snakke med en masse forskellige uddannelser. Jeg er ikke kommet meget nærmere på at kunne bestemme mig. Men jeg er blevet klogere på, hvilke muligheder, jeg har, sagde Heidi. FARMAKONOM i sundhed et godt job FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Kom ind på dit lokale apotek for at høre om uddannelsen og få en brochure.»studeriudlandet«-standen kunne her hjælpe med både gode ideer og konkrete informationer om mulighederne, fortalte han. Blandt andet om muligheden for at tage bachelor-overbygningen i Holland. Den kendte jeg ikke i forvejen. Trine Hein havde forhørt sig om både musikuddannelsen ved Aalborg Universitet og vejen til job i en bank via Akademiet for Finansøkonomer. Og så skal jeg nok også lige snakke med sygeplejerskerne, fortalte hun. Præcis hvad jeg ender med at vælge, ved jeg ikke. Men jeg har fået en masse informationer og en masse brochurer med hjem, så det har været helt fint at besøge uddannelsesmessen, sagde hun.

9 22. FEBRUAR - 3. MAJ Kvote 2? Spørg Studievalg - så er du videregående Vi vejleder om: Valg af videregående uddannelse Studievalg Nordjylland Slotsgade Aalborg Tlf.: nordjylland@studievalg.dk Jobmuligheder Adgangskrav og optagelsesregler Faglig supplering Ansøgning Efter- og videreuddannelse Økonomi under uddannelsen

10 FEBRUAR - 3. MAJ DANSERE Det handler om at gå efter drømmen»det sker, at jeg ikke kommer til undervisningen. Mest når jeg har så ondt i kroppen, at jeg ikke kan stå op,«fortæller dansere fra DanseStudiet i Århus Jeg har altid villet danse. Jeg startede ganske vist i gymnasiet, men faldt i søvn i første time og efter en måned havde jeg et fravær på 93 procent. Så gik jeg hjem og fortalte min mor, at jeg ville være danser, fortæller Stephanie Thomasen. Sammen med veninderne Kira Andersen og Rikke Marx Svane er hun netop færdiguddannet på den videregående danseuddannelse hos DanseStudiet i Århus: Toethalvt år med klassik ballet og moderne dans på fuld tid oven i grunduddannelsen på et år. Herefter går turen til USA i jagten på den helt store, internationale dansekarriere. Selvfølgelig er det et sats at uddanne sig til danser, siger Susanne Holm, der er leder af DanseStudiet. Det handler om at gå efter drømmen. Om at turde satse. Og selv om danserne kommer ud i en verden af meget spidse albuer, tror jeg på, de vil klare sig. SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst.

11 22. FEBRUAR - 3. MAJ Stephanie, Kira og Rikke pakker deres uddannelse, talent og selvtillid med i kufferten, når turen nu går til USA og jagten på den store, internationale dansekarriere. Drømmen er stadig intakt efter flere års krævende uddannelse, fortæller Stephanie, Rikke og Kira: Suset på scenen, dramaet - og dansen. Stephanie, Kira og Rikke har allerede flere gange krydset albuer med kollegaer og konkurrenter på dansekurser Jeg kan ikke sige, at jeg er kommet gennem danseuddannelsen uden fravær, erkender Stephanie. Men jeg har ikke pjækket. De gange, hvor jeg ikke er kommet til undervisningen, har jeg haft så ondt i kroppen, at jeg ikke kunne stå op rundt omkring i verden. Du skal vænne dig til, at når du danser, gælder det om at skubbe sig selv frem i forreste række helt bogstaveligt. Ellers ser læreren dig ikke. Og du har brug for at blive set, siger de. Til gengæld har vi også oplevet, at når skubberiet er overstået, og du er ude af dansesalen igen, kan du fint være venner med de andre dansere. Vi ved alle sammen, at albuerne bare er en del af vilkårene. Sammen med nødvendigheden af en god portion selvtillid. Vi ved, vi er dygtige. Nu er opgaven bare at få skabt de rigtige internationale kontakter. Next stop New York Stephanie Thomasen tror således på, at hun det kommende år vil kunne fortsætte sin uddannelse på den kendte Alvin Ailey School i New York. Med drømmen om senere at blive headhuntet som af de ganske få dansere, der bliver hyret til selve Alvin Ailey-truppen. Det er meget svært. Men det er det, jeg vil så selvfølgelig er det også det, jeg skal prøve at nå, siger hun. Kira Andersen har fået et scholarship til Martha Graham School of Contemporary Dance også i New York. Mens Rikke Marx Svane starter sit projekt med at opbygge sine internationale kontakter længere sydpå, i Florida. Hård uddannelse for egen regning Selve uddannelsen kombinerer den klassiske ballet med moderne dans, hvilket giver de århusianske dansere flere strenge at spille på, mener Susanne Holm. Og alene det at gennemføre de toethalvt år kræver netop den beslutsomhed og selvdisciplin, danserne senere skal leve af. Jeg kan ikke sige, at jeg er kommet gennem danseuddannelsen uden fravær, erkender Stephanie. Men jeg har ikke pjækket. De gange, hvor jeg ikke er kommet til undervisningen, har det mest handlet om, at jeg har haft så ondt i kroppen, at jeg ikke kunne stå op. En situation, både Kira og Rikke genkender. Det er hårdt både fysisk og psykisk. Og du skal være i stand til både at nyde opturene og håndtere nedturene. For du vil opleve begge dele i løbet af uddannelsen, siger de. Optagelsen på uddannelsen sker via interviews og optagelsesprøve, som omkring en tredjedel af ansøgerne slipper igennem, fortæller Susanne Holm. Vi optager kun 5-7 danseelever om året. Det er ikke nogens interesse, hvis vi uddannede flere. Efterspørgslen er trods alt begrænset. DanseStudiet er en privat udannelsesinstitution, hvor eleverne betaler kroner om året for undervisningen uden adgang til at få SU undervejs.

12 FEBRUAR - 3. MAJ FEBRUAR - 3. MAJ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Uddannelsesmesser satte gæste-rekord Hele unge på vej gennem uddannelse besøgte vinterens tre jysk-fynske opsætninger af»uddannelse Uden Grænser«Aldrig har så mange uddannelsesinteresserede jysk-fynske unge taget turen omkring uddannelsesmesserne som i år. I alt fik udstillerne på årets vestdanske»uddannelse Uden Grænser«lejlighed til at tale med gæster hvilket er en fremgang på flere tusind i forhold til de foregående år. Den helt nærliggende forklaring er naturligvis, at»uddannelse Uden Grænser«i år havde udvidet tilbuddet med en messe i Herning i selskab med de traditionelle uddannelsesmesser i Aalborg og Fredericia, siger messearrangør Kim Ingwersen. Dermed opnåede vi, at messerne kom endnu tættere på de unge, som vi og uddannelsesinstitutionerne gerne vil have i tale. Fordelt på de enkelte messer lyder regnestykket, at Fredericia præsterede næsten det samme besøgstal som tidligere år, Aalborg noterede en tilbagegang som dog rigeligt blev vejet op af de gæster på den nye messe i Herning. Herning ny i familien Og netop nyskabelsen i Herning var med til at gøre dette messeår specielt interessant, siger Kim Ingwersen. Herning-messen kom til verden i et nyt og tæt samarbejde med Studievalg Midt-Vest. Et samarbejde, der kun kan beskrives som en ubetinget succes. Således skilte»uddannelse Uden Grænser«i den midt-vestjyske version sig ud fra det traditionelle koncept bl.a. med et skarpere fokus på gymnasierne og vejledningen ind på de videregående uddannelser. Vi oplevede, at gymnasieeleverne virkelig udnyttede muligheden for at blive klogere på den verden af uddannelser, de meget snart skal finde rundt i: Vi ved fra de repræsenterede videregående uddannelser, at de havde meget travlt med at vejlede både velforberedte og spørgelystne unge. Samtidig med at den serie af oplæg om uddannelserne, som Studievalg Midt-Vest havde arrangeret, blev et tilløbsstykke af dimensioner, siger Kim Ingwersen Faktisk havde vi et helt praktisk problem med at dirigere trafikken på gangene, når tilhørerne fra et oplæg skulle tilbage i messehallen mens nye tilhørere forsøgte at klemme sig den anden vej. Attraktivt supplement Dermed understregede den nye herningensiske model for»uddannelse Uden Grænser«, at messerne er et særdeles givtigt supplement til den øvrige studie- og erhvervsvejledning. Messerne giver de unge muligheden for på meget kort tid at tjekke flere forskellige interesser at hente informationer fra mange forskellige hylder i den store uddannelses-butik, siger Kim Ingwersen. Jeg tror ikke, at ret mange unge bestemmer sig for den ene eller anden uddannelse netop på messedagen. Men messerne er en effektiv hjælp til at udvælge hvilke uddannelser, der skal kigges yderligere efter i sømmene typisk ved de mange»åbent Hus«-arrangementer ude på institutionerne, siger han. En vurdering, der yderligere understreges af den karakterbog, de unge gæster allerede har givet Herning-messen via spørgeskemaer og interne: Topkarakterer over hele linien, lyder bedømmelsen. Af Morten Lund PÆDAGOG- UDDANNELSEN Vil du arbejde i vuggestue? Vil du arbejde i børnehave? Vil du arbejde med børn og unge, eller med mennesker, der har særlige vanskeligheder? Er du interesseret i at få et livsbekræftende arbejde? Så bliv pædagog ORIENTERINGSMØDE Tirsdag den 28. februar kl ÅBENT HUS Lørdag den 4. marts kl Ansøgningsfrist til kvote 2 er 15. marts Ansøgningsfrist til kvote 1 er 1. juli Odense Socialpædagogiske Seminarium Rømersvej Odense V Tlf FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Kost og ernæring Børn og pædagogik Idræt og sundhed Kreativitet og design Linieskolen den moderne husholdningsskole Smag på livet! Vi satser på at give dig større faglighed, selvværd og personlig ballast. Linieskolen Østergade 77, 8370 Hadsten, Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet FÅ BROCHURE: SMS til 3113 og skriv UDD navn og adresse Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Informationsmøder: 22. feb Amagerskolen, Skjern 1. marts Thy Uddannelsescenter, Thisted 4. marts Svinget 5, Nørre Nissum Et spændende studiemiljø * mange fritidstilbud * gode billige bo-muligheder FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Tak for dit besøg! Danmarks STØRSTE uddannelsesmesse med besøgende HUSK X i kalenderen 2007 FREDERICIA januar Fredericia Messecenter HERNING januar Herning Kongrescenter AALBORG januar Aalborg Kongres & Kulturcenter Vi ses! KØBENHAVN februar Forum

13 FEBRUAR - 3. MAJ Arkitektuddannelse Jeg går i 2. g på sproglig linie. Jeg overvejer at søge ind på en arkitektuddannelse efter at have taget min studentereksamen, men da jeg er sproglig, er jeg i tvivl, om jeg kan nok matematik. Derfor overvejer jeg at tage matematik som valgfag i 3. g. Egentlig har jeg ikke specielt lyst til det, men måske er det nødvendigt?! Sproglig eksamen god nok På arkitektuddannelsen skal man 'bare' have en gymnasial eksamen eller være bygningskonstruktør for at komme ind. Det betyder, at din sproglige eksamen (som også indeholder matematik C) er helt god nok. Arkitektuddannelsen er en ret kunstnerisk uddannelse - derfor beregner arkitekter ikke nær så meget som bygningskonstruktører, ingeniører osv. Læs mere om arkitekt på eller Du skal være opmærksom på, at det kræver et højt gennemsnit at komme ind i kvote 1. I 2005 var den laveste karakter - kaldet adgangskvotienten - 9,3 i København og 9,1 i Århus. Hvad adgangskvotienten bliver i 2007, når du bliver færdig, kan jeg ikke sige noget om. Den flytter sig en smule hvert år, men regn med at ovennævnte kvotienter cirka passer. Har du lavere karakterer skal du søge i kvote 2, og så kommer du til en optagelsesprøve. Om du skal tage matematik i 3. g? Tjah, i forhold til selve studiet er det en udmærket ide (trods alt) - men det allervigtigste for dig er at få et højt gennemsnit. Så regner du med en 'lav' karakter i matematik, er det bedste råd at holde dig væk - og vælge et fag hvor du kan score en god karakter. Så forbedrer du nemlig muligheden for at komme ind.? Engelsk-sproget uddannelse Jeg blev student i 2005 og skal i år søge uddannelse. Først skulle jeg dog lige have et år i England for at arbejde som au pair og tage nogle engelskkurser, hvilket jeg er i fuld gang med. Jeg overvejer at tage uddannelse i Danmark, men en engelsksproget version. Det er der flere grunde til: når jeg kommer tilbage til Danmark har jeg talt engelsk i et år og vil gerne fortsætte min udvikling. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at arbejde i udlandet, og derfor kunne jeg forestille mig at den engelsksprogede uddannelse ville give mig et forspring. Men hvor meget kræver det af en dansk studerende at tage en uddannelse på engelsk, og giver det bedre muligheder for en international karriere? FUSION Danmarks Journalisthøjskole og den Grafiske Højskole forbereder fusion Bestyrelserne for begge uddannelsesinstitutioner har principgodkendt et fælles visionspapir, som afventer Undervisningsministeriets godkendelse Journalisthøjskolen bevarer sin base i Århus, mens den Grafiske Højskoles hovedaktiviteter fortsat vil være i København. De to højskoler bruger allerede nu hinandens faciliteter til efteruddannelseskurser. Med tiden skal der skabes mulighed for, at journaliststuderende, hvor det er fagligt relevant, kan tage dele af deres uddannelse i København, mens studerende fra den Grafiske Højskole tilbydes tilsvarende muligheder i Århus. Etableringen af det nye center vil gøre det muligt for studerende ved begge uddannelsesinstitutioner at specialisere sig inden for en række særlige områder. Journalisthøjskolens bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen siger: Mediebranchen er præget af konvergens eller sammensmeltning både hvad angår teknologier, indhold og virksomhedstyper. Vi Ved at samle de kompetencer, som findes på Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole, vil det nye center spænde over alle aspekter og delprocesser i den totale kommunikationsproces. står i de kommende år overfor store udfordringer med udvikling af kompetencer og dygtiggørelse af vores medarbejdere i mediebranchen. Derfor er det naturligt, at vi også på uddannelsesområdet prøver at tænke utraditionelt og samle os om at få skabt et fælles meget stærkt uddannelsescenter for uddannelse og efteruddannelse inden for vores arbejdsområde, hvor både studerende og undervisere kan hente inspiration på tværs af gamle faggrænser og hidtidige funktioner. Det er noget af den dynamik og nytænkning, som vi i DJH s bestyrelse gerne vil have som resultat af de kommende fusionsforhandlinger, fortsætter hun. Visioner og samarbejde De to institutioners velkendte og meget søgte uddannelser skal videreføres, men visionen for Center for Medier og Journalistik er, at samarbejdet også skal skabe nye uddannelser og ny vitalitet i form af innovative tiltag på medieområdet. Jasper Jungersen, bestyrelsesformand for Den Grafiske Højskole, siger: Der er i de seneste år sket en voldsom brancheglidning indenfor den grafiske branche og reklamebranchen, som Den Grafiske Højskole traditionelt har uddannet til. Det stiller nye krav til fremtidens dimittender, som i højere grad skal uddannes til at kunne arbejde på tværs af traditionelle faggrænser i fremtidens medier. Ved at samle de kompetencer, som findes på Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole, vil det nye center spænde over alle aspekter og delprocesser i den totale kommunikationsproces. Det er bestyrelsen på DGH s ønske, at fusionsforhandlingerne kan føre til, at der skabes et kraftcenter, som kan samle og formidle viden inden for området samt skabe uddannelser i verdensklasse.! Nemmere at få job i udlandet Almindeligvis anser man, at en elev i danske gymnasier med Engelsk B med middelkarakter sagtens vil kunne følge med i undervisningen - og du har endda været i engelsktalende land et år. Ingen problemer, vil jeg mene. Generelt har de engelsksprogede uddannelser et mere internationalt syn på dét uddannelsen drejer sig om. Og så deler jeg din opfattelse af, at det er nemmere at få job i udlandet, når du har gennemført en engelsksproget uddannelse med internationalt tilsnit. Dertil kommer, at du har medstuderende fra udlandet, som vil være dit netværk spredt ud over verden en stor fordel når du skal søge job. Ny uddannelse Aalborg Universitet kan fra september udbyde uddannelsen cand.scient.med i medicin med industriel specialisering Godkendelsen af den nye uddannelse er et resultat af Aalborg Universitets ansøgning om en uddannelse i industriel medicin. Den nye uddannelse er blevet til i tæt dialog mel- lem Videnskabsministeriet og Aalborg Universitet samt relevante myndigheder. Da Aalborg søgte om en lægeuddannelse, var der meget kritik af, om der var nok kapacitet på hospitalerne til den kliniske del. Ministeriet har derfor haft en tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Aalborg Universitet. Og jeg er glad for, at vi i fællesskab er blevet enige om løsninger, der sikrer, at ingen lægestuderende bliver berørt negativt, udtaler videnskabsminister Helge Sander. Uddannelsen har første optag sommeren 2006 og vil kunne søges via KOT i foråret næste år.? Vurderet til både kvote 1 og 2 Jeg har lige lidt spørgsmål omkring ansøgning her til sommer. Jeg skal ud og rejse i 5 måneder i foråret, og vil søge inden jeg rejser. Hvis jeg ansøger nu, vurderes jeg vel gennem kvote 2? Og så skal jeg vel vedlægge dokumentation for aktiviteter, der kan give mig points? Men bliver jeg også vurderet på mit gennemsnit ligesom ved kvote 1? Jeg har 9,8 i gennemsnit og det kan jo godt være, det er højt i kvote 1. Men altså: hvis jeg søger nu og vedlægger bilag osv, bliver jeg så både vurderet til kvote 1 og kvote2??! Størst chance i kvote 2 Du har størst chance for optagelse, hvis du søger i kvote 2, da du på den måde søger på alle uddannelsespladserne. Du vurderes kun i kvote 2, hvis du medsender dokumentation for dine aktiviteter i kvote 2. Når du søger i kvote 2, bliver du vurderet på dit gennemsnit og andre aktiviteter. Hvis dit gennemsnit viser sig at være højt nok til optagelse i kvote 1, kommer du automatisk over i denne kvote. Men du kan godt vælge blot at søge i kvote 1, selvom du søger ind før den 15. marts. Det sker i praksis ved at sende ansøgningen UDEN at skrive noget om dine aktiviteter. Så vil karakteren alene være afgørende for om du bliver optaget. Hvis du har spørgsmål om uddannelse, sender du bare en til christina på christina@ua.dk. Vi sender så spørgsmålet videre til den, der bedst kan besvare det. I denne udgave har vi samarbejdet med Studievalg København. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse TEGNSPROGS- OG MUNDHÅNDSYSTEMTOLK / 2 ÅRIG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE - SU-BERETTIGET Interesseret i sprog? Kunne du tænke dig at arbejde med sprog, formidling, andre mennesker og dig selv? Tolkejobbet er et meget selvstændigt arbejde, hvor du kommer ud i mange forskellige miljøer og sammenhænge. Du kan læse enten i København eller Århus. Ring efter informationsmateriale på tlf (kl ) eller hent det på hjemmesiden: - se under tolkeuddannelsen. Du er også velkommen til informationsmøde: I KØBENHAVN: 1. marts kl Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Kastelsvej 60, 2100 København Ø I ÅRHUS: 2. marts kl Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Engtoften 5-7, 8260 Viby J FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

14 22. FEBRUAR - 3. MAJ PROFIL Det bedste er ansvaret I en ny serie sætter Uddannelses-avisen fokus på de studerende. Her svarer sygeplejestuderende Chris Carlsen på 10 hurtige spørgsmål Chris Carlsen Sygeplejestuderende Sygeplejeskolen i Slagelse Hvad går studiet ud på? En sygeplejerske er den person, som er lægens hjælper. Den som skal skabe ro omkring patienten og hjælpe med at sikre behandlingens succes. Hvordan ser en typisk dag ud? Jeg har to forskellige slags dage. En hvor jeg er på skolen og en dag i klinisk praksis. Når jeg er på skolen, så møder jeg kl. 9 og har 5 lektioner. Man kører en dag med et fag af gangen, og så tager man hjem og læser. Vi er gerne på skolen en 3-4 dage om ugen. I de perioder, hvor jeg er ude i klinisk praksis, der er det 4 dage om ugen. Man møder kl. 7 og følger sygeplejerskens arbejde. Man vil typisk være meget selvstændig og følge rutinerne omkring stuegangen. Og så vil man typisk have noget tid med en klinisk vejleder. De sygeplejestuderende har gerne lidt mere tid og mulighed for at fordybe os mere i den enkelte patient. Hvad er det bedste ved studiet? Der er mange ting, der er det bedste. Mange ville nok tro, at det bedste ville være at gå sammen med så mange piger hele tiden men det er hårdt. Det bedste er nok ansvaret og så den personlige udvikling fra start til slut. Et eksempel på det er nok, at man er blevet mere fordomsfri. Hvad er det værste ved studiet? Jeg ser mig selv i en akutbil som anæstesi-sygeplejerske. Jeg kan godt lide det kick, man får i en presset situation Det er et tungt system at danse med. Stuegangen har f.eks. kørt som den kører nu i 100 år. Der er altid noget, der skal være, som det plejer. Hvordan er det sociale liv på dit studie? Det sociale liv kunne nok være bedre. Man kommer med meget forskellige baggrunde, og det er svært at få forventningerne til at gå op i en højere enhed. Man skal selv opsøge det sociale liv. Hvad laver du i fritiden? Jeg er samaritter i Røde Kors det er den ene halvdel. Og så er jeg aktiv i Sygeplejerskernes Landsammenslutning. Så jeg lægger al min tid i de to aktiviteter. Har du studiejob hvad laver du? Økonomien startede med at tvinge mig til at have studiejob, men studiet har nu tvunget mig til at opgive det igen. Jeg har ikke tid til det. Så jeg er en af dem, der er blevet nød til at tage studielån. Hvad kan man blive ansat som? Bare det at være sygeplejerske spænder over mange specialer. Man kan både arbejde på sygehuse og i hjemmeplejen. Man er også en slags mellemleder, og en del bliver projektledere. Medicin-industrien bruger også sygeplejersker. I forbindelse med omlægningen af kommunerne kan det også være, at sygeplejerske får nogle helt nye opgaver. Hvor ser du dig selv om 10 år? Jeg ser mig selv i en akutbil som anæstesi sygeplejerske, SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. 24 UNIVERSITETSUDDANNELSER MED KONTAKT TIL VIRKELIGHEDEN Informationsmøde d. 3. marts på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Læs mere på KVL - FØDEVARER - ERNÆRING - SUNDHED MILJØ - JORDBRUG - BIOTEKNOLOGI - ØKONOMI DYR - PLANTEVIDENSKAB - BÆREDYGTIGHED - LANDSKAB og det er p.g.a det med ansvaret. Jeg kan godt lide det kick, man får i en presset situation. Senere kan jeg forestille mig noget med hjemmeplejen måske i en mere selvstændig rolle. Måske i en mellemlederstilling. Har du et godt råd til én, der drømmer om at starte på dit studie? Hvis man tænker på at komme direkte fra gymnasiet, er mit råd, at tage et år ud inden man starter. Når jeg står og skal snakke med mennesker om liv eller død, er baggrund og livserfaring meget vigtig. Man kan også sagtens udvikle sig i løbet af studiet, men et år, hvor man laver noget andet først, er en god ide. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

15 FEBRUAR - 3. MAJ Evaluering efter besøg på UUG i Herning 2006 Organiserede besøg, torsdag og fredag. Antal besvarelser: og den procentvise fordeling KØN Mand % Kvinde % ALDER < 15 år 7 1% år % år 88 10% år 5 1% BESØGSDAG Torsdag d. 19 januar % Fredag d. 20 januar % ER DU I GANG MED EN UDDANNELSE? Ja % Nej 13 1% Ved ikke 2 0% Hvis ja, hvilken? folkeskoleelev 9. klasse 7 1% folkeskoleelev 10. klasse 9 1% stx (alm. gynmasium) 1. g 4 0% stx (alm. gynmasium) 2. g % stx (alm. gynmasium) 3. g % HHX - 1. hhx 3 0% HHX - 2. hhx 62 7% HHX - 3. hhx % HTX - 1. htx 2 0% HTX - 2. htx 34 4% HTX - 3. htx 47 5% hf - 1. hf 29 3% hf - 2. hf 50 6% VUC enkeltfagsstuderende 3 0% Går på lang videregående udd. 1 0% Anden uddannelse 8 1% HVAD SØGTE DU INFORMATION OM? Videregående uddannelse % Efter - og videreuddannelse 141 9% Jobmuligheder % Ophold i udlandet % Iværksætter/innovation 39 3% Special Pædagogisk Støtte (SPS) 3 0% Andet 34 2% HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ MESSEN? En hel skoledag % > 2 timer % > 1 time 10 1% minutter 8 1% < 30 minutter 3 0% HAVDE DU FORBEREDT DIG INDEN DU BESØGTE MESSEN? Ja % Nej % Ved ikke 36 4% Hvis ja, hvordan? Min vejleder fra Studievalg Midt - Vestjylland % Opgaver i Uddannelsesavisen eller % UddannelsesGuiden % Min gennemførselsvejleder i skolen 20 3% Talt med mine forældre om fremtidig job og uddannelse % Talt med mine venner om fremtidig job og uddannelse % andet 57 9% HVORDAN FORLØB DEN ARRANGEREDE TRANSPORT TIL OG FRA MESSEN? Meget godt % Godt % Mindre godt 79 9% Dårligt 34 4% Ikke benyttet % Ved ikke 33 4% HVOR MANGE OPLÆG HAR DU HØRT? Ingen 39 4% % % % % 5 9 1% Ved ikke 4 0% HVAD ER DIT GENERELLE INDTRYK AF OPLÆGGENE? Meget godt % Godt % Mindre godt 64 7% Dårligt 13 1% Ved ikke 34 4% HVORDAN VURDERER DU UDBUDDET AF UDDANNELSER/ANTALLET AF UDSTILLERE PÅ MESSEN VIDEREGÅENDEUDDANNELSER? Meget godt % Godt % Mindre godt 85 10% Dårligt 12 1% Ved ikke 21 2% HVORDAN VURDERER DU UDBUDDET AF UDDANNELSER/ANTALLET AF UDSTILLERE PÅ MESSEN UNGDOMSUDDANNELSER? Meget godt % Godt % Mindre godt 85 10% Dårligt 14 2% Ved ikke % HVORDAN VURDERER DU UDBUDDET AF UDDANNELSER/ANTALLET AF UDSTILLERE PÅ MESSEN ERHVERVSUDDANNELSER? Meget godt % Godt % Mindre godt 62 7% Dårligt 8 1% Ved ikke % HVORDAN VAR VEJLEDNINGEN PÅ STUDIEVALG MIDT - OG VESTJYLLANDS STAND? Meget god % God % Mindre god 22 2% Dårlig 2 0% Ikke benyttet % Ved ikke % HVAD ER DIT GENERELLE INDTRYK AF MESSEN? Meget godt % Godt % Mindre godt 73 8% Dårligt 16 2% Ved ikke 6 1% HVORDAN ER DIT UDBYTTE AF MESSEN? Meget godt % Godt % Mindre godt % Dårligt 35 4% Ved ikke 27 3% HVOR HAR DU HØRT OM MESSEN? % Postkort fra Studievalg med invitation 136 7% Plakater % Præsentation på din skole % Uddannelsesavisen 73 4% % Modtaget SMS % Radiospot på Radio Guld FM 20 1% Radiospot på Radio Hit FM 14 1% Annonce i Herning Folkeblad 23 1% Annonce i Herning Folkeblad uddannelsestillæg 12 1% Andet 100 5% ER DU TILFREDS MED MESSENS ÅBNINGSTIDER Ja % Nej 7 1% FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

16 22. FEBRUAR - 3. MAJ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Forbilledligt samarbejde Studievalg Midt- og Vestjylland og Uddannelses-avisens samarbejde om Uddannelse Uden Grænser (UUG) i Herning blev en stor succes Indlæg af Kim Ingwersen, udgiver af Uddannelses-avisen og arrangør af Uddannelse Uden Grænser Allerede i foråret 2004 indledte Uddannelses-avisen et samarbejde med de regionale Studievalgcentre. Avisen blev opdelt i 7 regionale udgaver, tilpasset de 7 Studievalg-centres områder. Hvert center fik en side i avisen, hvorigennem de kunne informere om deres aktiviteter. Specifikke ekspertiseområder I vinteren 2005 indledte Studievalg Midt- og Vestjylland og Uddannelses-avisen et samarbejde om at gøre UUG til et integreret tilbud til eleverne på ungdomsuddannelserne i Viborg og Ringkøbing Amter. Samarbejdet med centerleder Karen Raunkjær og UUG-koordinator Thomas Ravn Jakobsen forløb helt fortræffeligt fra første øjeblik. Det blev hurtigt klart, at vi hver især havde vores klart definerede ekspertiseområde; Uddannelses-avisen på det organisatoriske omkring elevtransport, de fysiske rammer omkring selve messen, det tekniske omkring SMS, websites og tilmeldinger samt eksponeringen af arrangementet. Studievalg fik frigivet kræfter til at koncentrere sig om deres ekspertiseområde - det vejledningsfaglige og uddannelsesmæssige indhold og hele oplægsdelen. Over og 3. g ere med bus til Herning Vi blev enige om at gøre UUG til et tilbud til 2. og 3. årgang på alle ungdomsuddannelserne, og Studievalg fik det skrevet ind i skolernes årsplaner. Vi holdt et møde med alle vejledere fra ungdomsuddannelserne, hvor årsplanerne blev præsenteret, og UUG blev drøftet. Det blev aftalt, at torsdag var det Viborg Amts elever og fredag Ringkøbing Amts, der skulle besøge messen. Uddannelse Uden Grænser påtog sig transportomkostningerne, og Studievalg stod for det faglige indhold, herunder tilrettelæggelse af de mange oplæg. Næsten 50 oplæg hver dag Fordelt på 9 oplægslokaler og inddelt i Studievalgs i forvejen definerede hovedinteresseområder blev der afholdt 50 oplæg hver af de 3 dage. Hvert oplæg blev varetaget af en erhvervsperson og en studerende og/eller vejleder. Desuden var der generelle oplæg om Fremtidens Arbejdsmarked, SPS, Etniske studerende, EURES og CIRIUS samt Parat-til-Start. Studievalg forestod tilrettelæggelse og det faglige indhold og fordeling af oplæg. I alt over forhåndstilmeldte til oplæg For at sikre, at eleverne var forberedte og bevidste om, hvordan de kunne bruge messen, skulle de tilmelde sig 2 oplæg inddelt i interesseområder, som Studievalg havde skitseret og lavet ikoner til. Vi oprettede hjemmesiden, herning.uug.dk - de skulle tilmelde sig med navn, adresse, mobilnr. institution osv. Studievalg lavede præsentationer på skolerne i ugerne før UUG og opfordrede eleverne til at tilmeldte sig. UUG lavede individuelle "hverveplakater" med teksten: Du der! ja dig på 2. og 3. årgang på X-købing Gymnasium du skal til UUG torsdag den 19. jan. - tilmeld dig 2 oplæg på herning.uug.dk. Som en del af forberedelsen modtog samtlige elever Uddannelses-avisens Messeavis 14 dage før messen. Med over forhåndstilmeldte kunne vi konstatere, at det hele virkede perfekt. Der var flere oplæg, som havde over 200 tilhørere. Åbent Hus på de videregående uddannelser er målet Der var enighed om, at den endelige beslutning om valg af videregående uddannelse skete på de enkelte uddannelsers Åbent Hus arrangementer. Derfor var det en del af aftalen, at Uddannelses-avisen skulle hjælpe med til at synliggøre regionens samt de landsdækkende uddannelsers Åbent Hus arrangementer. Der blev lavet en regional Åbent Hus folder til uddeling til 2. og 3. g erne. Uddannelses-avisen gjorde det fra starten til et gratis tilbud til de videregående uddannelser over hele landet. Hjemmesiden aabenthus.ua.dk blev oprettet tusinder af plakater udsendt og der var helsides oversigter i Uddannelses-avisen. SMS før og efter UUG til alle tilmeldte Dagen før UUG fik hver elev, der var tilmeldt oplæg, en SMS med en reminder om, hvilke oplæg de skulle høre, lokale nummer og tidspunkt. Ligeledes modtog de en SMS dagen efter, hvor de blev bedt om at gå ind på herning.uug.dk og udfylde et evalueringsskema. Over 900 fulgte opfordringen, og resultaterne af evalueringen kan ses på modstående side. Studietjek skulle fange de sidste elever I forbindelse med evaluering og Studievalgs efterfølgende besøg på skolerne gennemførte Studievalg et Studietjek, der skulle sikre, at alle elever var maksimalt opdateret og følte sig godt klædt på til at træffe et uddannelsesvalg. Til at understøtte dette fik Studievalg udviklet hjemmesiden studietjek.dk, som eleverne selv kunne benytte, hvorefter Studievalg vil følge op på dem, der har behov for yderligere vejledning. Evaluering Elevernes besvarelse af evalueringsskemaet viser helt tydeligt, at de er begejstrede for den måde, messen tilbyder information om uddannelse på. UUG giver mulighed for at høre oplæg om en uddannelse og efterfølgende tale med repræsentanter fra uddannelsen inde hallen, gå rundt og tale med flere institutioner, der tilbyder samme uddannelser og sammenligne de svar, man får. Evalueringerne fra de deltagende uddannelser foreligger ikke i skrivende stund, men der har indtil nu kun været meget positive tilbagemeldinger. Det er såvel Studievalgs som Uddannelses-avisens intention at fortsætte samarbejdet om Uddannelse Uden Grænser Midt- og Vestjylland, og vi vil selvfølgelig forsøge at gøre det endnu bedre til næste år. ERHVERVS- ØKONOMI i kombination med et andet fag f.eks.: engelsk, fransk, tysk, fysik, kemi, matematik, idræt, dansk, filosofi, historie, film og tv, japansk, samfundsfag eller psykologi Yderligere oplysninger: eller tlf eller counsellor@econ.au.dk En BA- og kandidatuddannelse på AARHUS UNIVERSITET FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

17 ddannelse din u ÅBENTvideHUS regående dit valg! Kom og hør om alle de gode muligheder, der er, for at du kan få det optimale ud af dine talenter og evner... Lange LANDSDÆKKENDE INSTITUTION UDDANNELSE / AFD Copenhagen Business School Handelshøjskolen Danmarks Biblioteksskole Aalborg afd. Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Bacheloruddannelser n n e a lser d d u Bacheloruddannelsen i biblioteksog informationsvidenskab Farmaceut-uddannelsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Handelshøjskolen i Århus IT-Universitetet Københavns Universitet Københavns Universitet Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Københavns Universitet Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Københavns Universitet Geografisk Insitut Københavns Universitet Institut for Statskunskab Københavns Universitet Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Roskilde Universitetscenter (RUC) Roskilde Universitetscenter (RUC) Syddansk Universitet Odense Syddansk Universitet Odense Syddansk Uni., Camp. Esbjerg Syddansk Uni., Camp. Kolding Syddansk Uni., Camp Sønderborg Aalborg Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet, Esbjerg TI Aalborg Universitet, København Aarhus Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus DATO STED 24. FEBRUAR KL Solbjerg Plads 3, Frederiksberg 2. MARTS KL Birketinget 6, København S 1. MARTS KL FEBRUAR IKKE FASTSAT 2. MARTS KL Sohngårdsholmsvej, Ålborg Universitetsparken 2, Kbh. Ø Emdrupvej 101 DTU s Sportshal, Bygning 101F, Anker Engelundsvej 1, Lyngby Bülowsvej 17, Frederiksberg C Fuglsangs Allé 4, Århus V 3. MARTS KL OG 3. MARTS KL IKKE FASTSAT 23. FEBRUAR KL MARTS KL. 17 Masteruddannelsen MCC alle uddannelser Ingeniøruddannelserne alle uddannelser alle uddannelser Samfundsvidenskab Humaniora Ingeniør- og naturvidenskab Civilingeniøruddannelser Medialogi, Int. Teknologiledelse U-DAYS Det naturvidenskabelige fakultet Afdeling for Tysk, Institut for Sprog Arkitekt Kastelsvej 60, København Ø INFO nyheder/ MARTS KL. 17 Engtoften 5-7,Viby J FEBRUAR 23. FEBRUAR KL FEBRUAR KL OG 2. MARTS KL FEBRUAR KL FEBRUAR KL OG 2. MARTS KL APRIL KL MARTS, KL MARTS, KL FEBRUAR 4. MARTS KL MARTS KL MARTS KL OG KL MARTS KL OG KL MARTS KL OG KL FEBRUAR KL MARTS 2. OG 3. MARTS KL OG 3. MARTS KL OG 3. MARTS KL OG 3. MARTS KL MARTS KL Øster Voldgade 10, Kbh. Øster Farimagsgade 5, København K Njalsgade 80, Kbh. S Købmagergade 44-46, København K Universitetsvej 1, bygn. 00, Roskilde Universitetsvej 1, Hus 42.3, Roskilde Campusvej 55, Odense M Niels Bohrs Alle 1, Odense M Niels Bohrsvej 9, Esbjerg Engstien 1, Kolding Grundtvigs Allé 150, Sønderborg Fibigerstræde 16, Aalborg Kroghstræde 3, Aalborg Fredrik Bajers Vej 7, Aalborg Øst Niels Bohrs Vej 8, Esbjerg Lautrupvang 15, Ballerup Ny Munkegade, bygn.1530, Århus C Jens Chr. Skous Vej 5, bygn.1461, Århus Nørreport 20, Århus C Mellemlange INSTITUTION Hjørring Seminarium REGION NORDJYLLAND UDDANNELSE / AFD DATO STED Lærer- og pædagoguddannelse samt 4. MARTS KL Skolevangen 45, Hjørring Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Jordemoder-, 1. MARTS KL og Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg Øst Sygeplejerske- og Radiografuddannelsen 4. MARTS KL Læreruddannelsen 28. FEBRUAR KL. 19 INFO efter- og videreuddannelse Sundheds CVU - Afdeling Aalborg Aalborg Seminarium Meritlærer, voksenunderviser, enkeltfag 15. MARTS KL under lærer, friluftsvejleder, praktiklærer KVU og akademi INSTITUTION UDDANNELSE / AFD REGION NORDJYLLAND DATO STED Akademiet for Finansøkonomer Finansøkonomer 4. MARTS KL , Nordjyllands Erhvervsakademi Datamatiker, it-elektronikteknolog, 1. MARTS KL og multimediedesigner, designteknolog, KL og KL Kirketoften 7, Hobro INFO 1. APRIL KL UDDANNELSE UDEN GRÆNSER Sofiendalsvej 60 Aalborg SV serviceøkonom, installatør (el), produktionsteknolog, laborant, Bygningskonstruktør, markedsførings- og finansøkonom, transportlogistiker, VVS-installatør Porthusgade 1 Aalborg

18 22. FEBRUAR - 3. MAJ Lois J. Smith (til venstre) Professor på University of Wisconsin-Whitewater, USA Det er en oplevelse der forandrer dit liv, og hvis muligheden er der, skulle alle benytte sig af den. Vi plejer at sige til vores studerende, at det også ser godt ud på cv et, og alligevel bliver det så lille en ting, når man får oplevelsen af at leve midt i en anden kultur. Nogle siger, at man ikke forstår sin egen kultur, før man har oplevet en anden. Man kan ikke vide, hvordan tingene er andre steder i verden, hvis man ikke selv har oplevet det. Dieuwertje Van Oeveren (til højre) Marketingsafdelingen på CHN University Netherlands, Holland Jeg har selv været i udlandet Sydafrika og studere i et halvt år og jeg lærte en masse om min egen udvikling. Det er også godt for cv et, men det vigtigste er, at man lærer en masse om sig selv og om andre kulturer. Man ender med at se på sit eget land gennem andre øjne. Man udvider sin verden og sin egen person, og så er det jo i studentertiden, at det er det rigtige tidspunkt at tage ud på. Så er det også vigtigt for ens sprogkundskaber. Den eneste fare ved at rejse ud er chancen for, at man måske beslutter sig for ikke at vende hjem igen. Paul Nixon Senior lecturer i politik og ansvarlig for exchange og marketing i Skandinavien fra The Hague School of European Studies, Holland At studere i udlandet giver dig et bredere perspektiv og et bredere erfaringsgrundlag. STUDIER I UDLANDET Hvorfor skal man studere i udlandet? Uddannelses-avisen spurgte 7 udstillere (på UUG i København) fra udenlandske universiteter, hvorfor de mener, studieophold i udlandet er så vigtige Ting, man tager som en selvfølge derhjemme, vil man se på på en anden måde, når man har været ude. Man ser og oplever ting, som giver en grund til at ville forandre ting derhjemme eller sætte pris på den måde, man gør tingene på i ens eget land. Det gør dig også til en mere åben person, hvis man studerer på en internationalt fokuseret skole. Man møder mennesker og får venner, som bliver en del af ens netværk i fremtiden. Og så skal man heller ikke glemme prisen på alkohol. Frank Audenaerde International relations manager på Hogeschool Zeeland, Holland En af de store fordele ved Holland er, at universiterne er meget internationale. Mange har studerende af over 40 nationaliteter fra hele verden. Det er meget vigtigt for de studerende. Jeg er meget involveret i arbejdsmarkedstræning, og man ser mere og mere, at virksomhederne efterspørger internationale studerende. Det er et krav fra mange virksomheder, at man er trænet til at arbejde i et internationalt miljø. Jeg kan se forandringerne i virksomhederne de har alle internationale ansatte nu, så det internationale aspekt er det mest vigtige, man får ud af at studere i udlandet. Laura Ballabio International department på Istituto Europeo di Design, Italien, Spanien og Brasilien Jeg repræsenterer en skole, som ligger i både Italien, Spanien og Frankrig, så jeg er vant til at tage mig af alle de internationale studerende, og den største forskel er, at de italienske studerende ikke er vant til at tage til udlandet. Vi har studerende, der kommer direkte fra gymnasier eller high schools, og de synes, det er en rigtig god mulighed og en oplevelse for livet. Vi er alle europæere, men vi er meget forskellige, så man oplever en helt anden kultur. Jeg prøver at skubbe til de italienske studerende for at få dem til at tage til udlandet i et stykke tid, for muligheden gør dem mere åbne. Henrik Møhl og Martin C. Christensen Studerende på Hotelschool the Hague, Holland Der er en verden udenfor. Danmark er en lille andedam. Studerende i Danmark er forkælede. Tager man ud, får man mere respekt for sit eget land. Når man kommer tilbage, har man gjort nogle ting, som ikke alle har, og man har gjort nogle erfaringer, som måske kan være med til at hæve det danske niveau endnu længere op. Paul Gaffney Principal Lecturer på Oxford Brookes University, England Jeg tror en af de vigtigste ting for unge mennesker, når de overvejer universitetsgrader, er hvor meget værdi, den giver dem og så selvfølgelig, hvad den kommer til at koste. De store topvirksomheder leder efter unge mennesker, som har en masse potentiale, og som er pro-aktive. Jo mere de unge kan gøre for at få de erfaringer, som virksomhederne efterspørger og jo mere, de kan sætte på deres cv, jo mere attraktive vil de være på arbejdsmarkedet. Alene oplevelsen af at arbejde og studere i udlandet er meget spændende og appelerende og de unge vil blive udsat for nye kulturer og møde nye venner fra forskellige lande. Så hvis ikke det giver dem andet, har de ihvertfald mulighed for at holde billige ferier i mange år fremover. Af Christina Qvistgaard Vil du studere i udlandet? Læs Study Abroad, Uddannelsesavisens engelsksprogede søsteravis med masser af information om uddannelse i udlandet. Spørg efter den hos din studievejleder eller download den gratis på

19 MASKINMESTER SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 26 OG 27 Regionale forsideannoncer Mød de unge REGIONALT direkte på uddannelsesinstitutionerne Annoncér dit uddannelsesbudskab på din regionale forside af 19. JANUAR FEBRUAR ÅRGANG NR. 2 PRIS KR Friskolelærer ad højskolevejen FRISKOLE-LÆRER Et års tilløb på Køng Idrætshøjskole kan kombineres med forhåndsoptagelse på Den Frie Lærerskole på Sydfyn. Eller hjælpe til afklaring om, at læreruddannelsen ikke lige var sagen SJÆLLAND MASKINMESTRE BÅDE TIL LANDS OG TIL VANDS LÆS SIDE 31 LÆS SIDE 28 Avisen udkommer i eksemplarer 8 gange årligt, og er delt op i 7 regionale udgaver, der distribueres direkte ud til alle uddannelsesinstitutioner, vejledningscentre, højskoler, AF, biblioteker samt stat, amter, kommuner og de politiske ansvarlige. BAGERLÆRLING Simon har det fint med lugten i bageriet LÆS SIDE Robuste elever til kreativ branche Mange unge vil gerne være frisører eller kosmetikere. Men det er krævende jobs, de sigter efter Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 25 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser 19. JANUAR FEBRUAR ÅRGANG NR. 2 PRIS KR Et sjovt fag med masser af fart på DETAIL- OG BUTIKSSLAGTER Den næste generation af detail- og butiksslagtere, som bliver færdige på Slagteriskolen i Roskilde, bliver omsværmede fra første sekund LÆS SIDE INFO-MØDER på ungdomsuddannelser SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 26 OG 27 SKOV- OG NATURTEKNIKERELEV Fysisk arbejde i skoven giver energi efter fyraften LÆS SIDE 4-5 LÆS SIDE MANGE UDENLANDSKE UDSTILLERE I FORUM STUDIER I UDLANDET Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 25 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser Ny messesæson igang Uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser 2006 kommer til København fra d februar Læs mere her i avisen eller på LÆS SIDE LÆS SIDE OG 23 INFO-MØDER på ungdomsuddannelser FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Uddannelses-avisens 7 regioner FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Region 1: Nordjylland Region 2: Østjylland Region 3: Midt- & Vestjylland Region 4: Sydjylland Region 5: Fyn Region 6: København Region 7: Sjælland & Øerne Uddannelses-avisens kommende udgivelser Nr. 4/06: 03. maj 2006 Nr. 5/06: 01. juni 2006 Nr. 6/06: 09. august 2006 Nr. 7/06: 25. oktober 2006 Nr. 8/06: 01. december 2006 Interesseret? Ring og rekvirér en prisliste! Kontakt os på tlf ua@ua.dk Postboks 293 DK-4600 Køge

20 22. FEBRUAR - 3. MAJ STUDERIUDLANDET.DK Interesse fra ministeren Den nye internationale studierådgivning Studeriudlandet.dk vakte interesse hos videnskabsminister Helge Sander, da han kiggede forbi standen på Uddannelse Uden Grænser i Herning Ministeren blev præsenteret for den nye rådgivningsservice af projektleder Jakob Porse, som forklarede, at servicen er gratis for de studerende. Helge Sander kommenterede: Studeriudlandet.dk er helt i takt med regeringens ønsker til en effektiv globalisering af uddannelserne. Flere unge danskere skal have mulighed for at studere i udlandet evt. via en ordning, hvor pengene følger den studerende, uanset om han eller hun vælger at læse i Odense eller Oxford, sagde han. Ministeren fortsatte: Sådan en ordning kan kombineres med en akkrediteringsliste over verdens universiteter for at sikre kvaliteten af den uddannelse, de danske studerende måtte hente hjem fra den store verden. Studeriudlandet.dk, som er en gratis rådgivningsservice for danske studerende, der vil til udlandet for at starte eller fortsætte en uddannelse, har været i fuld gang siden d. 1. oktober. Udvidet samarbejde Samarbejdet med udenlanske universiteter bliver konstant udvidet, så Studeriudlandet nu repræsenter institutioner i England, USA, Frankrig, Italien, Spanien, Brasilien, Holland og Schweiz og mange flere er på vej. Direktør Kim Ingwersen forklarer: Vi opdagede, at der ikke rigtig findes nogen form for rådgivning for de studerende, som beslutter sig for at tage afsted til udlandet for at tage en hel uddannelse. Mange står helt på bar bund, når de først begynder at tænke i de baner. Når man henvender sig til Studeriudlandet.dk, kan vi rådgive fra start til slut. Vi tager simpelthen de studerende i hånden og følger dem skridt for skridt indtil den dag, de tager afsted. Vi kan hjælpe med at finde det rigtige universitet, ordne visum, klare forsikringerne, rejser osv. og rådgivningen er fuldstændig gratis for de studerende. Det bliver meget nemmere at ordne alt det praktiske, og man risikerer f.eks. ikke at stå dagen før afrejsen og have glemt at tegne forsikring, fortsætter Kim Ingwersen. af Christina Qvistgaard Vil du studere i udlandet? GRATIS service Vi kan hjælpe dig med: at finde det rigtige universitet at søge om optagelse bolig, visum, rejse, forsikringer SU til uddannelse i udlandet Vores vejledere har mange års erfaring med at hjælpe studerende, som vil læse i udlandet. Tjek eller kontakt os på info@studeriudlandet.dk eller på tlf