Messedebut i Herning får topkarakter

Transkript

1 SJ 22. FEBRUAR - 3. MAJ ÅRGANG NR. 3 PRIS KR UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Messedebut i Herning får topkarakter Uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænsers første optræden i Herning Kongrescenter får masser af roser med på vejen LÆS SIDE 8 KVOTE 2 KVOTE 2 - HVAD ER MYTER OG HVAD ER FAKTALÆS SIDE 5 Universitetsstuderende i højskolepraktik DANSER Det handler om at gå efter drømmen LÆS SIDE En af de store forskelle mellem dagligdagen på Aarhus Universitet og mødet med højskolen har været, at de studerende har skullet håndtere en lidt uvant pædagogisk tilgang til idrætsudøvelsen LÆS SIDE 23 Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 14 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser v K? ot e 2 Spørg Studievalg! SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 18 Se side 9

2 2 22. FEBRUAR - 3. MAJ Udgiver: Kim Ingwersen Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Herning debut får topkarakter Uddannelse Uden Grænsers første optræden i Herning får masser af roser med på vejen DETTE NUMMER: Elever - en investering i fremtiden side 3 Kvote 2 - myter og fakta side 5 Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Projektleder: Erik Nørager LÆS SIDE 8 Det handler om drømmen College-premiere på messe side 6 Uddannelse er også for handicappede side 7 Regnskabschef: Anette Hansen Grafiker: Jan Haste Herning debuterede med topkarakter side 8 Det handler om drømmen side 10-11»Det sker, at jeg ikke kommer til undervisningen. Mest når jeg har så ondt i kroppen, at jeg ikke kan stå op,«fortæller en af danserne fra DanseStudiet i Århus Uddannelsesmesser sætter rekord side Udgiver: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK Køge Telefon: Fax: ua@ua.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Telefon: Mobil: christina@ua.dk Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Fuglebakken 16 DK Hobro Telefon: journalist@morten-lund.dk er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige. Øvrige aktiviteter under Forlaget KSI A/S Udkommer i maj, 1. juni, 16. august, 25. oktober, 1. december Annoncer: Kim Ingwersen Erik Nørager telefon.: fax: Oplag og udgivelser: Uddannelses-avisen udkommer i eksemplarer 8 gange årligt. Tryk: DAT Arrangør af Uddannelse Uden Grænser, Danmarks største uddannelsesmesse, der afholdes hvert år i januar/februar i Fredericia, Herning, Aalborg og København. Udgiver af det engelsksprogede Study Abroad, Nordens største internationale uddannelsesmagasin. Udkommer 5 gange årligt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Arrangør af Education Without Borders, den internationale uddannelsesmesse, som udelukkende præsenterer uddannelser uden for landets grænser. Messen afholdes hvert efterår i København, Oslo, Helsinki og Stockholm. International studenterrådgivning. Hos StuderiUdlandet.dk kan studerende, der overvejer at studere i udlandet, få gratis hjælp og rådgivning. StuderiUdlandet.dk har samarbejde med universiteter og colleges over hele verden. Studeriudlandet.dk Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelses-avisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. Studerende fra idræt på Aarhus Universitet tester den praktiske virkelighed på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Rejs ud! På den netop afholdte uddannelsesmesse Uddannelse Uden Grænser i København var der adskillige udenlandske universiteter til stede. Og mange af dem var forbløffede, for ikke at sige chokerede, over de danske skoleelevers mangel på viden om mulighederne for at studere i udlandet. Teenagere på en år, som allerede nu skal til at planlægge deres videre uddannelsesforløb, var fuldstændig uvidende om basale begreber som bachelorgrader, udveksling og tabte næsten både næse og mund, når de fandt ud af, at man kan tage sin SU med til det store udland. Manglen på viden må skyldes en brist et eller andet sted i systemet. Burde udlandsophold ikke allerede fra slutningen af folkeskolen være en del af elevernes overvejelser? Regeringen slår på tromme for at få flere danske unge til at pakke kufferten og tage afsted. Her på redaktionen erklærer vi os fuldstændig enige i de overvejelser, selvom man måske skal nedtone ambitionsniveauet bare en lille smule. I løbet af det sidste år har man ofte hørt Helge Sander nævne hæderkronede institutioner som Harvard, Oxford eller Cambridge i flæng. Og de steder er LÆS SIDE Uni-studerende i højskolepraktik LÆS SIDE 23 af Christina Qvistgaard Brevkassen side 14 såmænd også helt fine, når vi snakker eliten. Men man behøver jo ikke være Danmarks klogeste hoved, største potentielle geni eller naturvidenskabsforsker in spe for at kunne få noget ud af et udlandsophold. Alle kan få noget ud af at studere i udlandet, uanset om man vælger et mindre universitet i England, et enormt teknisk college i Hong Kong eller en af USA s mest navnkundige institutioner. Tag afsted. Om det så bare er for et par måneder. Uanset hvor man vælger at tage hen, hvad man vælger at studere eller hvorfor, kan man ikke undgå at komme hjem med meget mere i bagagen, end man tog ud med. Fordyb jer i et andet samfund, få venner fra hele verden, diskuter, debater og lær noget. Her i avisen kan du læse de internationale udstilleres eget bud på, hvorfor det er Forbilledligt samarbejde side Hvorfor skal man studere i udlandet side 19 Rådgivning om studier i udlandet side 21 Uni-studerende i højskolepraktik side 23 Fra verdens tag til udsigt over Viborg side 24 Alle kan få noget ud af at studere i udlandet uanset om man vælger et mindre universitet i England, et enormt teknisk college i Hong Kong eller en af USA s mest navnkundige institutioner vigtigt at rejse ud. Ikke nødvendigvis for at studere på deres skole, men generelt. Alle har de et bud på, hvad man kan få ud af et ophold i udlandet. Læs hvad de har at sige. Det kan måske inspirere dig til at tage afsted. Netop i disse uger, hvor uhyggelige begivenheder cementerer hvor stor en kulturel kløft og hvor lidt forståelse, der er mellem verdens forskellige samfund, bliver behovet for globalt tænkende studerende endnu mere åbenlyst. Det er jer, der fremover skal være med til at sikre en bedre dialog mellem de forskellige kulturer både i Danmark og i udlandet. Der er desperat behov for mennesker, som kan sætte sig i andres sted og tænke på en måde, der ser ud over netop den danske baghave. Rejs ud! Der er ingen bedre måde at forstå kulturer eller nationaliteter på end at opholde sig og bo mellem dem. Og så er det altså også sjovt!

3 22. FEBRUAR - 3. MAJ PRAKTIKPLADSKAMPAGNE Ansættelse af elever er en investering i fremtiden Elever er en livsvigtig ressource for virksomhederne, påpegede Bertel Haarder, under en konference hos Dansk Handel & Service De kommende ungdomsårgange bliver større, og vi har de senere år set en nedgang i antallet af praktikpladser Konferencen markerede startskuddet på en kampagne, der skal skabe flere praktikpladser og gøre det lettere for virksomhederne at tage elever. Det er ekstra arbejde, men elever er en livsvigtig ressource for virksomhederne. Det er vigtigt, at de forstår, at eleverne ikke kun er en arbejdsbyrde, men også en fremtidsinvestering, sagde ministeren. Poul Erik Pedersen, formand i Dansk Handel & Service, fulgte op på ministerens indlæg med at tale om løsningen på problemerne. Vi har valgt at se på det her som en udfordring. Det er bare med at komme i gang, for elevpladserne er der. Meningen med denne konference er at finde ud af, hvordan vi i fællesskab får dem fyldt ud, fortalte formanden. Poul Erik Pedersen benyttede også lejligheden til at offentliggøre resultaterne af en stor undersøgelse af virksomhedernes brug af elever. Og undersøgelsen viser, at der er stort behov for en målrettet indsats, selvom den også konkluder, at der er lysere tider forude. Antallet af uddannelsesaftaler for elever er faldet støt gennem en årrække, men nu svarer de adspurgte virksomheder samlet, at de forventer at ansætte næsten en fjerdedel flere elever i 2006 sammenlignet med det under 20 procent af de godkendte virksomheder, der har elever. Selvom ungdomsårgangene vokser, så er mange virksomheders erfaring dog, at det stadig kan være vanskeligt at finde de unge, man skal bruge. Mange virksomheder vil gerne ansætte flere, men ikke alle har lige let ved at finde interesserede og kvalificerede unge. Derfor må man også på længere sigt se på, hvordan elevernes uddannelse er skruet sammen, så eleverne er bedre kvalificerede, når de skal i praktik, siger Svend Berg. Løsningsmodeller til at sikre, at eleverne fra handelsskolerne er dygtige nok, var hovedbudskabet i et oplæg fra Handelskolen Ishøj/Tåstrups direktør Eva Hofman-Bang. Direktøren pegede bl.a. på bedre undervisning i folkeskolen, som en del af løsningen og understregede samtidig, at skolekulturen på handelsskolerne skal ændres til virksomhedskultur. Men Eva Hofman-Bang pointerede også, at der skal en helt særlige indsats til, før man når regeringens målsætning om at få hele 95 procent af en årgang igennem ungdomsuddannelserne inden Af Christina Qvistgaard SMS SERVICE Større årgange Ifølge uddannelseschef i Dansk Handel & Service Svend Berg er det netop nu vigtigt, at erhvervslivet begynder at skabe flere ansættelsesaftaler. De kommende ungdomsårgange bliver større, og vi har desværre de senere år set en nedgang i antallet af praktikpladser. Derfor er der brug for, at erhvervslivet får øjnene op for at ansætte flere elever, siger han. Og officielle tal viser, at potentialet for at skabe flere praktikpladser absolut er til stede. Mange virksomheder benytter sig simpelthen ikke af deres muligheder for at ansætte elever. I nogle brancher er Formanden for Dansh Handel & Service Poul Erik Pedersen benyttede konferencen til at offentliggøre resultaterne af en stor undersøgelse af virksomhedernes brug af elever. Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Du kan få mere at vide om socialrådgiveruddannelserne hos Esbjerg/Holstebro Samarbejde Koordinering Odense/Nykøbing F dsh@cvu-vest.dk Overblik Systematik Kommunikation Refleksion Århus dsh@dsh-o.dk dsh-aa@dsh-aa.dk Socialt arbejde Samfundsforhold København/Bornholm dsh-k@dsh-k.dk Signatur Socialrådgiver 3 1 / 2 årig professionsbacheloruddannelse Aalborg studievejl@adm.aau.dk Vi glæder os til at byde dig velkommen på din uddannelse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

4 4 22. FEBRUAR - 3. MAJ NYT DANSK INSTRUMENTCENTER To neutronspredningsinstrumenter, som blev bygget i forbindelse med Risø-reaktoren DR3, indgik fra 1. januar i et nyt instrumentcenter DANSCATT. Centeret er finansieret af Forskningsrådet for Natur og Univers. Stort set alle danske universiteter deltager i det, og det ledes af seniorforsker Kim Lefmann fra Risø. DANSCATT omfatter to instrumenter til neutronspredning, SANS-2 og RITA-2. De stod oprindeligt på Risø og brugte neutroner fra DR3. I 2002 blev de flyttet til det schweiziske Paul Scherrer Institut, og siden da er det lykkedes Risø-forskerne at få så mange andre danske forskergrupper gjort interesserede i instrumenterne, at der blev basis for en fælles ansøgning til forskningsrådene om penge til rejseaktivitet, teknikerhjælp mm. NYT FOLKESKOLEFORLIG Aftalen indebærer blandt andet: en ny formålsparagraf for folkeskolen, flere timer i dansk og historie, elevplan for hver enkelt elev, offentliggørelse af de samlede landsresultater af test i form af en national præstationsprofil. Undervisningsminister Bertel Haarder sagde: Vi fortsætter kursen mod en stærkere evalueringskultur i skolen, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning bag. Det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for skolens udvikling, og de enkelte kommuner får en række redskaber til at sikre en forbedring af det faglige niveau. UDIVERDEN.DK Er du ung og vil til udlandet for at studere eller arbejde? CIRIUS relancerer nu udiverden.dk, der rummer al den information unge rejselystne behøver. Studie og praktikophold, au pair, sæsonarbejde, frivilligt arbejde eller på udveksling. Udiverden.dk har praktisk information om de mange gode muligheder, unge har. Der er hjælp til at forberede sig på et ophold og hvor man evt. kan få tilskud. Der er også oplysninger om 34 lande med beskrivelser af deres uddannelsessystemer og arbejdsmarkeder. Udiverden.dk har en selvstændig nyhedssektion og annoncering af vigtige deadlines på programmer og arrangementer. Økonomi uddannelsen giver DIG en VERDEN af muligheder ELEKTRIKER DM for unge elektrikere afgjort Vinderen af årets danmarksmesterskab for unge elektrikere blev den 21-årige Peter Baagøe-Larsen fra Odense. Der tegnede sig allerede tidligt i konkurrencen et billede af, at han ville blande sig i topkampen, selv om der indtil det sidste var spænding om udfaldet Når man som elektriker skal gøre sig håb om at vinde et danmarksmesterskab, skal man kunne arbejde velovervejet og struktureret. Og det var her, at Peter Baagøe-Larsen satte konkurrenterne på plads. Fra start til slut var hans indsats præget af ro og overskud. Overskuddet var så stort, at han brugte fritiden om aftenen på første konkurrencedag til at undervise sin konkurrent og skolekammerat i det system, der styrer de intelligente installationer. Uden for skolens pensum Til forskel fra konkurrenterne havde de to deltagere fra Odense Tekniske skole ikke haft det tyske EIB-system, der styrer installationerne, som en del af deres uddannelse. Men Peter Baagøe-Larsen havde alligevel sat sig så godt ind i systemet, at han både kunne undervise sin konkurrent og skolekammerat Lars Michael Christensen i systemet og vinde DM. For overdommer Per Vildband var der ingen tvivl: Peter Baagøe Larsen var gjort af det rette stof - også når Danmark skal gøre sig gældende ved EM for unge elektrikere i Portugal i maj. Peter har den psyke, der skal til for at vinde. Det var lige før man allerede kunne se det om morgenen på førstedagen. Han var fuldstændig uimponeret, stillede de relevante spørgsmål og udstrålede ro og tro på sig selv. Så jeg er ikke overrasket, forklarer Per Vildbrand, der til daglig er teknisk konsulent i EFU. Han er i det hele taget imponeret over det håndværksmæssige niveau hos de bedste af deltagerne. Vi har brugt den samme opgave, som blev brugt for to år siden til EM, men med helt nye intelligente produkter. Og der er altså nogle af deltagerne her, der med deres installationer ville have kunnet blande sig i toppen dér, vurderer overdommeren. Supermoderne konferencerum I alt var der ni deltagere, der kæmpede om det danske mesterskab. Opgaven var, at konkurrenter skulle løse både en praktisk og en teoretisk opgave. I den praktiske del skulle de udforme elinstallationerne til et højteknologisk konferencelokale, hvor alt, hvad der kan automatiseres, bliver automatiseret. Det gjaldt bl.a. styring af lys, varme, ventilation, tyverisikring med mere. Programmeringen af de automatiske processer skulle ske på et avanceret tysk system til bygningsautomation - det såkaldte EIB-system. DM for unge elektrikere var arrangeret af Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation i Tømrerhallen på Vejle Tekniske Skole. Opgaverne blev bedømt af et dommerpanel, bestående af eksperter fra el-faget. Således blev deltagerne placeret: 1. Peter Baagøe-Larsen fra Odense - firma: Jens Christensen El-Anlæg A/S 2. Jens Brandt Christiansen fra Gudme - firma: El-Gården Svendborg A/S 3. Michael Vestergaard Jensen fra Holstebro - firma: Asp El-Forretning Har du alle brikkerne? -til at starte på en videregående uddannelse en samfundsvidenskabelig oecon.uddannelse fra Aarhus Universitet giver dig: faglig bredde og dybde et spændende studiemiljø en bred vifte af jobmuligheder men meget mere om det på... Kontakt studievejledningen: Tlf eller counsellor@econ.au.dk Fire brikker til din fremtid GYMNASIAL SUPPLERING GSK- supplering i enkelte fag Fagpakke HHX -erstatter den etårige HHX HF+-fagpakken for HF ere (fra 2007) GIF - fagpakke for flygtninge og indvandrere Vejledning og optagelse: Besøg os på hjemmesiden eller kontakt din lokale GS-koordinator. Ansøgningsfrist: 1. august for efterårshold 2005, 1. december for forårshold Aalborg: Aalborg Studenterkursus Århus: VUC Århus Odense: Mulernes Legatskole København: KVUC , Gentofte HF , Niels Brock SMS efter brochure: SMS til 1231 og skriv: UDD dit navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

5 22. FEBRUAR - 3. MAJ KVOTE 2 Kvote 2 myter og fakta Måske har kvote 2 altid været omgæret af mystik og mytedannelse? Det er der i hvert fald lige nu. "Bevar Kvote 2!" har opråb lydt fra efteråret Mange er vitterligt i vildrede om hvordan det nu egentlig er med kvote 2 På universiteterne ændres der fra 2008 radikalt på kvote 2. Kvoten skrumper ind, så kun 10% af ansøgerne på studierne vil blive optaget i kvote 2. Når kvoten bliver mindre bliver det altså sværere at komme ind. Om det er retfærdigt eller ej, kan selvfølgelig diskuteres, men ændringerne hænger sammen med to ting; 1. et politisk og samfundsmæssigt ønske om at få unge til at starte på videregående uddannelse hurtigere efter overstået gymnasial eksamen (og når der fra 2008 optages flere i kvote 1, bliver incitamentet til at holde sabbat og kvalificere sig ad livets vej mindre) Af Torben Theilgaard, Centerleder, Studievalg København Optagelse på en videregående uddannelse sker næsten altid på baggrund af en gymnasial eksamen (studenter-, hhx-, htx- eller hf-eksamen). Og i rigtig mange år har det foregået gennem den koordinerede tilmelding (KOT), et godt system, der har sikret, at rigtigt mange ansøgere blev optaget på den uddannelse de ønskede mest, dvs. prioriterede højest eller, hvis det så ikke lige var ønskeuddannelsen man blev optaget på, så i hvert fald en af andre de øverst prioriterede uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne ønsker at optage de ansøgere, der er bedst egnede til at klare studiet Princippet har været, at man kan søge optagelse gennem to kvoter: kvote 1 og kvote 2. I kvote 1 er det udelukkende karaktererne, der afgør, om man kommer ind på den uddannelse man har søgt. Og da nogle uddannelser har mange flere ansøgere end de har pladser til, bliver karaktergennemsnittet højt. Nogle gang meget højt. Omvendt har andre uddannelser flere pladser end de har ansøgere her er der altså fri adgang. Kvote 2 er udtryk for et godt dansk princip. Den enkelte kan nemlig bevare sin mulighed for optagelse på en uddannelse også selvom karaktererne ikke rækker i kvote 1. En kvote ansøgere optages nemlig på videregående uddannelser ud fra andre kvalifikationer end blot deres eksamensgennemsnit. Og her er reglerne at man kvalificerer sig ved at have erhvervsarbejde, rejse til udlandet, læser (dele af) uddannelser, er på folkehøjskole og/eller udfører frivilligt arbejde. Myter om kvote 2 Men det er også her myterne opstår for alvor. Kvote 2 er en slags livets vej efter den gymnasiale eksamen - til en videregående uddannelse, men kvote 2 er ikke en redningsplanke for dovne gymnasieelever. Optagelse i kvote 2 er heller ikke bare et spørgsmål om at give den enkelte bruger tid nok til at kvalificere sig nogle få bruger faktisk mange år af deres liv uden det lykkes af den grund. Og det er slet ikke meningen at man optages på en uddannelse gennem kvote 2 fordi man selv tror man bliver en strålende udøver af det erhverv/job, som uddannelsen sigter på. Et yderligere bidrag til myterne om kvote 2 har sikkert også været, at de forskellige uddannelsesinstitutioner lægger vægt på forskellige aspekter ved de kvalifikationer, som de enkelte ansøgere dokumenterer i ansøgningen. Det har uddannelsesinstitutionerne ret til, men resultatet for ansøgeren er et uklart billede af hvorfor bedste-kammeraten blev optaget, men ikke en selv. Fakta om kvote 2 før og nu Kvote 2 har aldrig været den brede hovedvej ind på en uddannelse. Faktisk er det på mange studier kun hver femte der er optaget i denne kvote. 2. universiteternes optagelse af studerende bliver mere gennemskuelig, forståelig og objektiv (uanset hvilken holdning man så i øvrigt har til retfærdigheden af et eksamensgennemsnit). De konkrete kriterier universiteterne vil anvende til optagelse gennem kvote 2 fra 2008 bliver offentliggjort inden for den næste måned. De kan sagtens være forskellige fra sted til sted. Det er der ikke noget nyt i men i skrivende stund er det altså ikke muligt at komme tættere på dette. Fælles bliver nu nok, at kun ansøgere med karakterer meget tæt på kvote 1-gennemsnittet, har reelle chancer. Andre, med lavere karakterer, har ikke. Årelang pointjagt og kvalificering for at blive optaget på drømmestudiet i kvote 2 forbliver nok en drøm! Kun få eller ingen ændringer på resten af uddannelserne Fakta er, at det er på universitetsuddannelserne, der er ændringer. På alle øvrige uddannelser, de mange mellemlange og korte videregående uddannelser, vil ændringerne i kvote 2 være meget små, hvis der overhovedet bliver ændringer. Her er det altså fortsat lige så nemt som tidligere. Der vil fremover fortsat være uddannelsespladser til næsten alle ansøgere. Kommer man ikke ind på drømmestudiet, er der fortsat muligheder for optagelse på andre uddannelser. ÅBENT HUS hver fredag Lær tilskæring Korte og lange kurser dag eller aften. Ring efter brochure! Københavns Tilskærer Akademi Strandboulevarden 47 C 2100 Kbh. Ø tlf./fax mail: info@k-ta.dk FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

6 6 22. FEBRUAR - 3. MAJ Alle uddannelser i Horsens deltager i samarbejdet om at få det spritnye Sports College Horsens flot på banen efter sommerferien i år. College-konstruktionen udbyder linier i håndbold, fodbold og badminton med ambitioner om fra starten at etablere sig på et sportsligt højt niveau. Vi henvender os til sportsfolk på eliteplan eller niveauet lige under. Og allerede i forbindelse med optagelsen på Sports College Horsens vil vi vurdere, om ansøgerne sportsligt er dygtige nok til at kunne være med, fortæller Jørn Trust fra Horsens Handelsskole. Den brede opbakning bag det nye sportscollege betyder, at kommende elever får mulighed for at kombinere deres idræt med hvilken som helst ungdomsuddannelse, de ønsker. Samarbejdet tæller både de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelsen, samt hele viften af gymnasiale uddannelser. Ligesom studerende på byens videregående uddannelser er velkomne til at kombinere deres studier med sportscollege, siger Jørn Trust. Elite-klubber Eleverne på Sports College Horsens kommer til at supplere deres skolegang med tre ugentlige omgange træning i sportscollege-regi. SPORTS COLLEGE College-premiere på uddannelsesmesse Sports College Horsens benyttede»uddannelse Uden Grænser«i Fredericia til for første gang at præsentere sig for kommende elever Samtidig med, at de vil være aktive medlemmer af en af byens idrætsklubber. Vi har netop valgt håndbold, fodbold og badminton ud fra, at Horsens indenfor disse sportsgrene har klubber på eliteniveau. Dermed kan vi garantere, at collegeeleverne møder professionelle trænere. Og at vi vil kunne placere den enkelte elev på et sportsligt niveau, der passer til vedkommende. Bøgerne i centrum Men selv om hele konstruktionen bag et sportscollege sigter på at udvikle eleverne sportsligt, er det stadig den boglige uddannelse, der skal være i centrum også på Sports College Horsens, understreger Jørn Trust. Trods alt bliver det her, de fleste af vores elever kommer til at skulle finde deres fremtid, siger han. Det nydannede sportscollege regner med først og fremmest at skulle hente sine elever i Horsens og omegn. Men unge fra hele landet er velkomne, forsikrer Jørgen Trust. Vi kan tilbyde både bopæl og fuld forplejning for sportscollege-elever på Bygholm Landbrugsskole. Men regner nok med, at de fleste elever vil bo hjemme. Sports College Horsens har plads til 60 elever og regner med at kunne fløjte i gang med mindst 30 sportsfolk i stalden. Af Morten Lund JYDSK PÆDAGOG SEMINARIUM Skejbyvej Risskov Tlf ORIENTERINGSMØDE Tirsdag 28. februar kl Søren Møllers Gade 2A 8900 Randers Tlf FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse MILJØ- OG ENERGI Master i miljø- og energiret Bredt samarbejde om ny master-uddannelse om juraen på miljø- og energiområdet Master i Miljø- og Energiret er en ny toårig efter- og videreuddannelse. Uddannelsen retter sig mod erhvervsfolk, der arbejder med miljø- og energispørgsmål i både offentlige og private organisationer. Bag uddannelsen står Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Miljø- og energiret er et fokusområde i mange forskellige brancher, og den nye masteruddannelse giver mulighed for at specialisere sig med den sidste nye viden. Den nye masteruddannelse henter underviserne i de samfundsvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljøer på både danske og udenlandske universiteter, siger studiekoordinator, lektor, ph.d. og cand.jur. Birgitte Egelund Olsen. Teori og praksis Undervisningen beskæftiger sig blandt andet med national, EU- og international SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Miljø- og energiret er et fokus område i mange forskellige brancher, og den nye uddannelse giver mulighed for at specialisere sig miljø- og energilovgivning sammen med økonomiske og politiske forhold. Generelt med udgangspunkt i praksis, konkrete sager og aktuelle emner. Med de udfordringer, som både erhvervslivet og den offentlige sektor står over for - bl.a. på grund af de mange reformer, der præger miljøområdet - forventer jeg, at mange vil investere i en opdatering af organisationens kvalifikationer, siger Ellen Margrethe Basse.

7 22. FEBRUAR - 3. MAJ HJÆLPEMIDLER Uddannelse er også for handicappede Med de rette hjælpemidler vil mange mennesker kunne gennemføre den videregående uddannelse, de selv troede umulig, fortæller ordblind afdelingsleder Ole Schmidt har hele to uddannelser i bagagen: En praktisk uddannelse som tømrer og en videregående teoretisk uddannelse som pædagog. Han er i dag leder af en afdeling med seks medarbejdere i en børneinstitution i Viborg. Og så er han ordblind. Mit budskab til folk med handicaps er, at med de rette hjælpemidler behøver den videregående uddannelse ikke kun at være en drøm. Jeg har jo selv bevist, at det kan lade sig gøre, siger han. Ole Schmidt var en af de mange oplægsholdere på»uddannelse Uden Grænser«i Herning, hvor han fortalte om muligheden for at hente støtte og hjælpemidler hos»special Pædagogisk Støtte«- SPS. Institutionen henvender sig netop til studerende på videregående uddannelser med fysiske eller psykiske problemer. Den hjælp, jeg fik, var blandt andet en computer, der kunne»læse«mine tekster og efterfølgende læse dem højt for mig. En scanner, lydbøger etc., fortæller Ole Schmidt. Og udvalget af hjælpemidler er i dag meget større end for bare syv år siden, da jeg uddannede mig til pædagog. Hårdt arbejde og åbenhed Hjælpemidler gør det dog ikke alene, er Ole Schmidts erfaring. Man skal nok være indstillet på, at det kræver en masse hårdt arbejde. Ofte også mere arbejde, end studiekammeraterne leverer. Men det er vilkårene. Og det nytter i hvert fald ikke noget at få ondt af sig selv af den grund. Derudover pointerer Ole Schmidt i sit oplæg, at åbenhed omkring ens handicap er alfa og omega. Ikke mindst, hvis handicappet er usynligt f.eks. som ordblindhed. Jeg har engang mødt op til et foredrag i kørestol. Simpelthen for at gøre opmærksom på, at jeg altså havde et handicap. Når jeg bare stiller mig op og taler, kan det være sværere for tilhørerne rigtigt at tro på det, jeg siger. Derfor: Sørg for at få fortalt om dine specielle problemer på en af de første dage på studiet. Så er der rene linier. Også når eventuelle grupper skal sættes sammen til projektarbejde, siger Ole Schmidt. For mig var det selvfølgelig vigtigt at komme i gruppe med studerende, der faktisk kunne skrive. Ikke at forstå på den måde, at han så bare kunne læne sig tilbage, slå ud med armene og beklage, at»her kan jeg jo ikke deltage i arbejdet«. Tvært i mod! Min opgave var netop at»er jeg en klovn?» spurgte Ole Schmidt provokerende sine tilhørere på uddannelsesmessen i Herning.»Selvfølgelig ikke,«svarede han selv.»men som ordblind skal jeg finde min egen tilgang til at læse på en videregående uddannelse.«mit budskab til folk med handicaps er, at med de rette hjælpemidler behøver videregående uddannelse ikke at være en drøm finde ud af, hvad jeg så kunne byde ind med i forhold til projektet. Og jeg mener, at f.eks. ordblinde kan tilføre projektet eller studierne ting, som de normalt læsende ikke kan. Ganske enkelt fordi vi ikke er socialiseret på samme måde som andre fordi vi ikke har læst alle de ting, andre har. Vi har lært verden at kende på en anden måde, siger han. Af Morten Lund FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse