Messe i Forum var en positiv oplevelse

Transkript

1 22. FEBRUAR - 3. MAJ ÅRGANG NR. 3 PRIS KR UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Messe i Forum var en positiv oplevelse Næsten besøgende fra ungdomsuddannelserne og folkeskolens afgangsklasser lagde vejen forbi Forum, da årets sidste uddannelsesmesse blev afholdt LÆS SIDE KVOTE 2 KVOTE 2 - HVAD ER MYTER OG HVAD ER FAKTALÆS SIDE 5 Universitetsstuderende i højskolepraktik JORDBRUGSTEKNOLOG Uddannelse stiler mod lederstilling LÆS SIDE 7 En af de store forskelle mellem dagligdagen på Aarhus Universitet og mødet med højskolen har været, at de studerende har skullet håndtere en lidt uvant pædagogisk tilgang til idrætsudøvelsen LÆS SIDE 23 Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 14 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser v K? ot e 2 Spørg Studievalg! SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 18 Se side 9

2 2 22. FEBRUAR - 3. MAJ Udgiver: Kim Ingwersen Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Uddannelse stiler mod lederstilling Hanne Christiansen kan snart kalde sig jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg DETTE NUMMER: Elever - en investering i fremtiden side 3 Kvote 2 - myter og fakta side 5 Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Projektleder: Erik Nørager LÆS SIDE 7 En positiv oplevelse En hurtig vej til karriere side 6 Uddannet til lederstilling side 7 Regnskabschef: Anette Hansen Grafiker: Jan Haste En klar international dimension side 8 En rigtig god ide side 10 Næsten besøgende fra ungdomsuddannelserne og folkeskolens afgangsklasser lagde vejen forbi Forum, da Uddannelse Uden Grænser afholdt årets sidste messe UUG i Forum - en positiv oplevelse side Udgiver: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK Køge Telefon: Fax: [email protected] Redaktion: Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Telefon: Mobil: [email protected] Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Fuglebakken 16 DK Hobro Telefon: [email protected] er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige. Øvrige aktiviteter under Forlaget KSI A/S Udkommer i maj, 1. juni, 16. august, 25. oktober, 1. december Annoncer: Kim Ingwersen Erik Nørager telefon.: fax: Oplag og udgivelser: Uddannelses-avisen udkommer i eksemplarer 8 gange årligt. Tryk: DAT Arrangør af Uddannelse Uden Grænser, Danmarks største uddannelsesmesse, der afholdes hvert år i januar/februar i Fredericia, Herning, Aalborg og København. Udgiver af det engelsksprogede Study Abroad, Nordens største internationale uddannelsesmagasin. Udkommer 5 gange årligt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Arrangør af Education Without Borders, den internationale uddannelsesmesse, som udelukkende præsenterer uddannelser uden for landets grænser. Messen afholdes hvert efterår i København, Oslo, Helsinki og Stockholm. International studenterrådgivning. Hos StuderiUdlandet.dk kan studerende, der overvejer at studere i udlandet, få gratis hjælp og rådgivning. StuderiUdlandet.dk har samarbejde med universiteter og colleges over hele verden. Studeriudlandet.dk Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelses-avisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. Studerende fra idræt på Aarhus Universitet tester den praktiske virkelighed på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Rejs ud! På den netop afholdte uddannelsesmesse Uddannelse Uden Grænser i København var der adskillige udenlandske universiteter til stede. Og mange af dem var forbløffede, for ikke at sige chokerede, over de danske skoleelevers mangel på viden om mulighederne for at studere i udlandet. Teenagere på en år, som allerede nu skal til at planlægge deres videre uddannelsesforløb, var fuldstændig uvidende om basale begreber som bachelorgrader, udveksling og tabte næsten både næse og mund, når de fandt ud af, at man kan tage sin SU med til det store udland. Manglen på viden må skyldes en brist et eller andet sted i systemet. Burde udlandsophold ikke allerede fra slutningen af folkeskolen være en del af elevernes overvejelser? Regeringen slår på tromme for at få flere danske unge til at pakke kufferten og tage afsted. Her på redaktionen erklærer vi os fuldstændig enige i de overvejelser, selvom man måske skal nedtone ambitionsniveauet bare en lille smule. I løbet af det sidste år har man ofte hørt Helge Sander nævne hæderkronede institutioner som Harvard, Oxford eller Cambridge i flæng. Og de steder er LÆS SIDE Uni-studerende i højskolepraktik LÆS SIDE 23 af Christina Qvistgaard Brevkassen side 14 såmænd også helt fine, når vi snakker eliten. Men man behøver jo ikke være Danmarks klogeste hoved, største potentielle geni eller naturvidenskabsforsker in spe for at kunne få noget ud af et udlandsophold. Alle kan få noget ud af at studere i udlandet, uanset om man vælger et mindre universitet i England, et enormt teknisk college i Hong Kong eller en af USA s mest navnkundige institutioner. Tag afsted. Om det så bare er for et par måneder. Uanset hvor man vælger at tage hen, hvad man vælger at studere eller hvorfor, kan man ikke undgå at komme hjem med meget mere i bagagen, end man tog ud med. Fordyb jer i et andet samfund, få venner fra hele verden, diskuter, debater og lær noget. Her i avisen kan du læse de internationale udstilleres eget bud på, hvorfor det er Forbilledligt samarbejde side Hvorfor skal man studere i udlandet side 19 Rådgivning om studier i udlandet side 21 Uni-studerende i højskolepraktik side 23 Fra verdens tag til udsigt over Viborg side 24 Alle kan få noget ud af at studere i udlandet uanset om man vælger et mindre universitet i England, et enormt teknisk college i Hong Kong eller en af USA s mest navnkundige institutioner vigtigt at rejse ud. Ikke nødvendigvis for at studere på deres skole, men generelt. Alle har de et bud på, hvad man kan få ud af et ophold i udlandet. Læs hvad de har at sige. Det kan måske inspirere dig til at tage afsted. Netop i disse uger, hvor uhyggelige begivenheder cementerer hvor stor en kulturel kløft og hvor lidt forståelse, der er mellem verdens forskellige samfund, bliver behovet for globalt tænkende studerende endnu mere åbenlyst. Det er jer, der fremover skal være med til at sikre en bedre dialog mellem de forskellige kulturer både i Danmark og i udlandet. Der er desperat behov for mennesker, som kan sætte sig i andres sted og tænke på en måde, der ser ud over netop den danske baghave. Rejs ud! Der er ingen bedre måde at forstå kulturer eller nationaliteter på end at opholde sig og bo mellem dem. Og så er det altså også sjovt!

3 22. FEBRUAR - 3. MAJ PRAKTIKPLADSKAMPAGNE Ansættelse af elever er en investering i fremtiden Elever er en livsvigtig ressource for virksomhederne, påpegede Bertel Haarder, under en konference hos Dansk Handel & Service De kommende ungdomsårgange bliver større, og vi har de senere år set en nedgang i antallet af praktikpladser Konferencen markerede startskuddet på en kampagne, der skal skabe flere praktikpladser og gøre det lettere for virksomhederne at tage elever. Det er ekstra arbejde, men elever er en livsvigtig ressource for virksomhederne. Det er vigtigt, at de forstår, at eleverne ikke kun er en arbejdsbyrde, men også en fremtidsinvestering, sagde ministeren. Poul Erik Pedersen, formand i Dansk Handel & Service, fulgte op på ministerens indlæg med at tale om løsningen på problemerne. Vi har valgt at se på det her som en udfordring. Det er bare med at komme i gang, for elevpladserne er der. Meningen med denne konference er at finde ud af, hvordan vi i fællesskab får dem fyldt ud, fortalte formanden. Poul Erik Pedersen benyttede også lejligheden til at offentliggøre resultaterne af en stor undersøgelse af virksomhedernes brug af elever. Og undersøgelsen viser, at der er stort behov for en målrettet indsats, selvom den også konkluder, at der er lysere tider forude. Antallet af uddannelsesaftaler for elever er faldet støt gennem en årrække, men nu svarer de adspurgte virksomheder samlet, at de forventer at ansætte næsten en fjerdedel flere elever i 2006 sammenlignet med det under 20 procent af de godkendte virksomheder, der har elever. Selvom ungdomsårgangene vokser, så er mange virksomheders erfaring dog, at det stadig kan være vanskeligt at finde de unge, man skal bruge. Mange virksomheder vil gerne ansætte flere, men ikke alle har lige let ved at finde interesserede og kvalificerede unge. Derfor må man også på længere sigt se på, hvordan elevernes uddannelse er skruet sammen, så eleverne er bedre kvalificerede, når de skal i praktik, siger Svend Berg. Løsningsmodeller til at sikre, at eleverne fra handelsskolerne er dygtige nok, var hovedbudskabet i et oplæg fra Handelskolen Ishøj/Tåstrups direktør Eva Hofman-Bang. Direktøren pegede bl.a. på bedre undervisning i folkeskolen, som en del af løsningen og understregede samtidig, at skolekulturen på handelsskolerne skal ændres til virksomhedskultur. Men Eva Hofman-Bang pointerede også, at der skal en helt særlige indsats til, før man når regeringens målsætning om at få hele 95 procent af en årgang igennem ungdomsuddannelserne inden Af Christina Qvistgaard SMS SERVICE Større årgange Ifølge uddannelseschef i Dansk Handel & Service Svend Berg er det netop nu vigtigt, at erhvervslivet begynder at skabe flere ansættelsesaftaler. De kommende ungdomsårgange bliver større, og vi har desværre de senere år set en nedgang i antallet af praktikpladser. Derfor er der brug for, at erhvervslivet får øjnene op for at ansætte flere elever, siger han. Og officielle tal viser, at potentialet for at skabe flere praktikpladser absolut er til stede. Mange virksomheder benytter sig simpelthen ikke af deres muligheder for at ansætte elever. I nogle brancher er Formanden for Dansh Handel & Service Poul Erik Pedersen benyttede konferencen til at offentliggøre resultaterne af en stor undersøgelse af virksomhedernes brug af elever. Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Du kan få mere at vide om socialrådgiveruddannelserne hos Esbjerg/Holstebro Samarbejde Koordinering Odense/Nykøbing F [email protected] Overblik Systematik Kommunikation Refleksion Århus [email protected] [email protected] Socialt arbejde Samfundsforhold København/Bornholm [email protected] Signatur Socialrådgiver 3 1 / 2 årig professionsbacheloruddannelse Aalborg [email protected] Vi glæder os til at byde dig velkommen på din uddannelse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

4 4 22. FEBRUAR - 3. MAJ NYT DANSK INSTRUMENTCENTER To neutronspredningsinstrumenter, som blev bygget i forbindelse med Risø-reaktoren DR3, indgik fra 1. januar i et nyt instrumentcenter DANSCATT. Centeret er finansieret af Forskningsrådet for Natur og Univers. Stort set alle danske universiteter deltager i det, og det ledes af seniorforsker Kim Lefmann fra Risø. DANSCATT omfatter to instrumenter til neutronspredning, SANS-2 og RITA-2. De stod oprindeligt på Risø og brugte neutroner fra DR3. I 2002 blev de flyttet til det schweiziske Paul Scherrer Institut, og siden da er det lykkedes Risø-forskerne at få så mange andre danske forskergrupper gjort interesserede i instrumenterne, at der blev basis for en fælles ansøgning til forskningsrådene om penge til rejseaktivitet, teknikerhjælp mm. NYT FOLKESKOLEFORLIG Aftalen indebærer blandt andet: en ny formålsparagraf for folkeskolen, flere timer i dansk og historie, elevplan for hver enkelt elev, offentliggørelse af de samlede landsresultater af test i form af en national præstationsprofil. Undervisningsminister Bertel Haarder sagde: Vi fortsætter kursen mod en stærkere evalueringskultur i skolen, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning bag. Det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for skolens udvikling, og de enkelte kommuner får en række redskaber til at sikre en forbedring af det faglige niveau. UDIVERDEN.DK Er du ung og vil til udlandet for at studere eller arbejde? CIRIUS relancerer nu udiverden.dk, der rummer al den information unge rejselystne behøver. Studie og praktikophold, au pair, sæsonarbejde, frivilligt arbejde eller på udveksling. Udiverden.dk har praktisk information om de mange gode muligheder, unge har. Der er hjælp til at forberede sig på et ophold og hvor man evt. kan få tilskud. Der er også oplysninger om 34 lande med beskrivelser af deres uddannelsessystemer og arbejdsmarkeder. Udiverden.dk har en selvstændig nyhedssektion og annoncering af vigtige deadlines på programmer og arrangementer. Økonomi uddannelsen giver DIG en VERDEN af muligheder ELEKTRIKER DM for unge elektrikere afgjort Vinderen af årets danmarksmesterskab for unge elektrikere blev den 21-årige Peter Baagøe-Larsen fra Odense. Der tegnede sig allerede tidligt i konkurrencen et billede af, at han ville blande sig i topkampen, selv om der indtil det sidste var spænding om udfaldet Når man som elektriker skal gøre sig håb om at vinde et danmarksmesterskab, skal man kunne arbejde velovervejet og struktureret. Og det var her, at Peter Baagøe-Larsen satte konkurrenterne på plads. Fra start til slut var hans indsats præget af ro og overskud. Overskuddet var så stort, at han brugte fritiden om aftenen på første konkurrencedag til at undervise sin konkurrent og skolekammerat i det system, der styrer de intelligente installationer. Uden for skolens pensum Til forskel fra konkurrenterne havde de to deltagere fra Odense Tekniske skole ikke haft det tyske EIB-system, der styrer installationerne, som en del af deres uddannelse. Men Peter Baagøe-Larsen havde alligevel sat sig så godt ind i systemet, at han både kunne undervise sin konkurrent og skolekammerat Lars Michael Christensen i systemet og vinde DM. For overdommer Per Vildband var der ingen tvivl: Peter Baagøe Larsen var gjort af det rette stof - også når Danmark skal gøre sig gældende ved EM for unge elektrikere i Portugal i maj. Peter har den psyke, der skal til for at vinde. Det var lige før man allerede kunne se det om morgenen på førstedagen. Han var fuldstændig uimponeret, stillede de relevante spørgsmål og udstrålede ro og tro på sig selv. Så jeg er ikke overrasket, forklarer Per Vildbrand, der til daglig er teknisk konsulent i EFU. Han er i det hele taget imponeret over det håndværksmæssige niveau hos de bedste af deltagerne. Vi har brugt den samme opgave, som blev brugt for to år siden til EM, men med helt nye intelligente produkter. Og der er altså nogle af deltagerne her, der med deres installationer ville have kunnet blande sig i toppen dér, vurderer overdommeren. Supermoderne konferencerum I alt var der ni deltagere, der kæmpede om det danske mesterskab. Opgaven var, at konkurrenter skulle løse både en praktisk og en teoretisk opgave. I den praktiske del skulle de udforme elinstallationerne til et højteknologisk konferencelokale, hvor alt, hvad der kan automatiseres, bliver automatiseret. Det gjaldt bl.a. styring af lys, varme, ventilation, tyverisikring med mere. Programmeringen af de automatiske processer skulle ske på et avanceret tysk system til bygningsautomation - det såkaldte EIB-system. DM for unge elektrikere var arrangeret af Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation i Tømrerhallen på Vejle Tekniske Skole. Opgaverne blev bedømt af et dommerpanel, bestående af eksperter fra el-faget. Således blev deltagerne placeret: 1. Peter Baagøe-Larsen fra Odense - firma: Jens Christensen El-Anlæg A/S 2. Jens Brandt Christiansen fra Gudme - firma: El-Gården Svendborg A/S 3. Michael Vestergaard Jensen fra Holstebro - firma: Asp El-Forretning Har du alle brikkerne? -til at starte på en videregående uddannelse en samfundsvidenskabelig oecon.uddannelse fra Aarhus Universitet giver dig: faglig bredde og dybde et spændende studiemiljø en bred vifte af jobmuligheder men meget mere om det på... Kontakt studievejledningen: Tlf eller [email protected] Fire brikker til din fremtid GYMNASIAL SUPPLERING GSK- supplering i enkelte fag Fagpakke HHX -erstatter den etårige HHX HF+-fagpakken for HF ere (fra 2007) GIF - fagpakke for flygtninge og indvandrere Vejledning og optagelse: Besøg os på hjemmesiden eller kontakt din lokale GS-koordinator. Ansøgningsfrist: 1. august for efterårshold 2005, 1. december for forårshold Aalborg: Aalborg Studenterkursus Århus: VUC Århus Odense: Mulernes Legatskole København: KVUC , Gentofte HF , Niels Brock SMS efter brochure: SMS til 1231 og skriv: UDD dit navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

5 22. FEBRUAR - 3. MAJ KVOTE 2 Kvote 2 myter og fakta Måske har kvote 2 altid været omgæret af mystik og mytedannelse? Det er der i hvert fald lige nu. "Bevar Kvote 2!" har opråb lydt fra efteråret Mange er vitterligt i vildrede om hvordan det nu egentlig er med kvote 2 På universiteterne ændres der fra 2008 radikalt på kvote 2. Kvoten skrumper ind, så kun 10% af ansøgerne på studierne vil blive optaget i kvote 2. Når kvoten bliver mindre bliver det altså sværere at komme ind. Om det er retfærdigt eller ej, kan selvfølgelig diskuteres, men ændringerne hænger sammen med to ting; 1. et politisk og samfundsmæssigt ønske om at få unge til at starte på videregående uddannelse hurtigere efter overstået gymnasial eksamen (og når der fra 2008 optages flere i kvote 1, bliver incitamentet til at holde sabbat og kvalificere sig ad livets vej mindre) Af Torben Theilgaard, Centerleder, Studievalg København Optagelse på en videregående uddannelse sker næsten altid på baggrund af en gymnasial eksamen (studenter-, hhx-, htx- eller hf-eksamen). Og i rigtig mange år har det foregået gennem den koordinerede tilmelding (KOT), et godt system, der har sikret, at rigtigt mange ansøgere blev optaget på den uddannelse de ønskede mest, dvs. prioriterede højest eller, hvis det så ikke lige var ønskeuddannelsen man blev optaget på, så i hvert fald en af andre de øverst prioriterede uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne ønsker at optage de ansøgere, der er bedst egnede til at klare studiet Princippet har været, at man kan søge optagelse gennem to kvoter: kvote 1 og kvote 2. I kvote 1 er det udelukkende karaktererne, der afgør, om man kommer ind på den uddannelse man har søgt. Og da nogle uddannelser har mange flere ansøgere end de har pladser til, bliver karaktergennemsnittet højt. Nogle gang meget højt. Omvendt har andre uddannelser flere pladser end de har ansøgere her er der altså fri adgang. Kvote 2 er udtryk for et godt dansk princip. Den enkelte kan nemlig bevare sin mulighed for optagelse på en uddannelse også selvom karaktererne ikke rækker i kvote 1. En kvote ansøgere optages nemlig på videregående uddannelser ud fra andre kvalifikationer end blot deres eksamensgennemsnit. Og her er reglerne at man kvalificerer sig ved at have erhvervsarbejde, rejse til udlandet, læser (dele af) uddannelser, er på folkehøjskole og/eller udfører frivilligt arbejde. Myter om kvote 2 Men det er også her myterne opstår for alvor. Kvote 2 er en slags livets vej efter den gymnasiale eksamen - til en videregående uddannelse, men kvote 2 er ikke en redningsplanke for dovne gymnasieelever. Optagelse i kvote 2 er heller ikke bare et spørgsmål om at give den enkelte bruger tid nok til at kvalificere sig nogle få bruger faktisk mange år af deres liv uden det lykkes af den grund. Og det er slet ikke meningen at man optages på en uddannelse gennem kvote 2 fordi man selv tror man bliver en strålende udøver af det erhverv/job, som uddannelsen sigter på. Et yderligere bidrag til myterne om kvote 2 har sikkert også været, at de forskellige uddannelsesinstitutioner lægger vægt på forskellige aspekter ved de kvalifikationer, som de enkelte ansøgere dokumenterer i ansøgningen. Det har uddannelsesinstitutionerne ret til, men resultatet for ansøgeren er et uklart billede af hvorfor bedste-kammeraten blev optaget, men ikke en selv. Fakta om kvote 2 før og nu Kvote 2 har aldrig været den brede hovedvej ind på en uddannelse. Faktisk er det på mange studier kun hver femte der er optaget i denne kvote. 2. universiteternes optagelse af studerende bliver mere gennemskuelig, forståelig og objektiv (uanset hvilken holdning man så i øvrigt har til retfærdigheden af et eksamensgennemsnit). De konkrete kriterier universiteterne vil anvende til optagelse gennem kvote 2 fra 2008 bliver offentliggjort inden for den næste måned. De kan sagtens være forskellige fra sted til sted. Det er der ikke noget nyt i men i skrivende stund er det altså ikke muligt at komme tættere på dette. Fælles bliver nu nok, at kun ansøgere med karakterer meget tæt på kvote 1-gennemsnittet, har reelle chancer. Andre, med lavere karakterer, har ikke. Årelang pointjagt og kvalificering for at blive optaget på drømmestudiet i kvote 2 forbliver nok en drøm! Kun få eller ingen ændringer på resten af uddannelserne Fakta er, at det er på universitetsuddannelserne, der er ændringer. På alle øvrige uddannelser, de mange mellemlange og korte videregående uddannelser, vil ændringerne i kvote 2 være meget små, hvis der overhovedet bliver ændringer. Her er det altså fortsat lige så nemt som tidligere. Der vil fremover fortsat være uddannelsespladser til næsten alle ansøgere. Kommer man ikke ind på drømmestudiet, er der fortsat muligheder for optagelse på andre uddannelser. ÅBENT HUS hver fredag Lær tilskæring Korte og lange kurser dag eller aften. Ring efter brochure! Københavns Tilskærer Akademi Strandboulevarden 47 C 2100 Kbh. Ø tlf./fax mail: [email protected] FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

6 6 22. FEBRUAR - 3. MAJ KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER En hurtig vej til karriere Det er ikke kun København, der lokker, når man som sjællænder begynder at tænke på videregående uddannelse. Et af knudepunkterne i det vestsjællandske er Erhvervsakademiet på Selandia i Slagelse SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Videregående uddannelse er ikke kun for dem, der har overskud og energi til 5-6 år på universitetet. De kortere videregående uddannelser (kvu) eller akademiuddannelserne giver plads til de studerende, som ønsker en kortere og mere direkte indgang til erhvervene. På Selandia har man fundet plads til 6 af kvu erne: produktionsteknolog, multimediedesigner, jordbrugsteknolog, datamatiker, installatør og laborant. Kvu erne adskiller sig fra mange af de andre videregående uddannelser ved, at flere af dem har dobbelt adgangsgrundlag. Det vil sige, at adgangsgrundlaget enten kan være relevant arbejdserfaring eller en gymnasial eksamen. Af samme grund er kvu erne et af de vigtigste redskaber i kampen om at få flere elever fra erhvervsuddannelserne til at fortsætte studierne. Rektor på Erhvervsakademiet John Jakobsen fortæller: De kortere videregående uddannelser har skabt nogle veje videre. De er en hurtig vej til karriere, og nogle bliver tiltrukket af, at man kommer forholdsvist hurtigt igennem siger han. Der har i et stykke tid været fokus på at få flere unge fra erhvervsuddannelserne til at tage videregående uddannelser. Overordnet set er frekvensen meget lav, og det er et erklæret mål at få flere igennem det vil få en høj prioritet. Studieleder på Jordbrugsteknologstudiet Thorleif Madsen mener, at det store fokus på erhvervene er et vigtigt element, når det handler om lokke de studerende til. Det, der har været styrken her, er, at uddannelserne har været målrettede nogle professioner og har været anerkendt af erhvervene gennem længere tid, forklarer han. Alder og erfaring At erhvervserfaring kan være en indgang til akademiuddannelser har i mange tilfælde medført, at gennemsnitsalderen har været lidt højere end andre steder. På Selandia anslår man gennemsnitsalderen til at være omkring 25 år. Blandingen af unge og lidt ældre studerende fungerer fint, siger man på Erhvervsakademiet, men er samtidig velvidende om, at regeringen presser på, for at få de studerende hurtigere igennem systemet. Der har været en mange-årig tradition for, at de videregående uddannelser bygger på det, man har lært, men traditionerne har ændret sig, og man vil have folk hurtigere igennem, siger Thorleif Madsen. Det er min erfaring, at det er udmærket, at nogen fortsætter direkte fra en gymnasial uddannelse, mens andre både er 35 og 40, når de starter, fortæller han. KØBENHAVNS PÆDAGOG SEMINARIUM Din pædagoguddannelse er vores vigtigste opgave Der har i et stykket tid været fokus på at få flere unge fra erhvervsuddannelserne til at tage videregående uddannelser. Overordnet set er frekvensen meget lav, og det er et erklæret mål at få flere igennem - det vil få en høj prioritet. Informationsmøde onsdag d. 1. marts kl Du kan få mere at vide om vores måde at tilrettelægge uddannelsen på ved at klikke: www. kbhps.dk eller tale med en af seminariets studievejledere på telefon: Informationsmøde om merituddannelsen: onsdag d. 8. marts kl Seminariet med de mange linier. Jordbrugsteknolog-studerende Hanne Christiansen er enig. Det giver dynamik med mange forskellige erfaringer og folk respekterer hinanden, fortæller hun. Der er stor aldersspredning, og det fungerer godt. Jeg havde ikke lyst til, at alle andre var 18 år gamle, siger den 33-årige studerende. Dynamik Uanset alder eller grund til at vælge akademiuddannelserne vil man som studerende på Selandia befinde sig på en dynamisk uddannelsesinstitution, der opmærksomt følger udviklingen. Blandt andet er man som noget nyt begyndt at arbejde på at få engelsksprogede hold op at stå på de to it-relaterede uddannelser: datamatiker og multimediedesigner. Og lyden af hamre og save, der i øjeblikket genlyder fra Erhvervsakademiet, vil snart vige pladsen for et splinternyt studiecenter og bibliotek. Af Christina Qvistgaard Kortere videregående uddannelser Akademiuddannelse eller kortere videregående uddannelser Akademiuddannelserne er videregående uddannelser, der er baserede på en blanding af teori og praksis. Projektarbejde og praktisk arbejde i en virksomhed er integrerede dele af uddannelsesforløbet på de fleste akademiuddannelser. På nedenstående hjemmeside er der en oversigt over de akademiuddannelser (KVU), som udbydes på erhvervsakademierne. Her kan du læse om uddannelsernes indhold, adgangskrav, jobmuligheder og mulighederne for videreuddannelse. Kilde: STRANDVEJEN KØBENHAVN Ø Medstifter af FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

7 22. FEBRUAR - 3. MAJ Som jordbrugsteknolog bliver man hverken gartner eller landmand det er en af de misforståelser, Hanne Christiansen, 33, godt kan bruge en del tid på at forklare. Hvis jeg nu sidder til en middag, og min sidemand spørger hvad jeg laver, skal jeg altid forklare, at jordbrugsteknologi ikke handler om noget ved landbruget, fortæller Hanne. Uddannelsen stiler mod, at man ender med at have et mellemlederjob i f.eks. et anlægsgartneri med at udforme tilbud og finde ud af, hvad man skal ud og lave, og så rummer den et bredt aspekt af vidt forskellige områder fordelt på fire semestre. Det indebærer bl.a., at vi bliver præsenteret for en masse gruppearbejde, vi skal finde en masse informationer og vi bliver trænet til at fremlægge projekter på en lidt lækker måde. Når Hanne ser frem drømmer hun om en fremtid inden for rådgivning eller som konsulent. Noget hvor jeg kommer hele vejen rundt om opgaven, forklarer hun. Og det skulle der være rig mulighed for. Studieleder Thorleif Madsen forklarer at jordbrugsteknologuddannelsen specifikt er gearet til at uddanne ledere både inden for det private og f.eks. of- JORDBRUGSTEKNOLOG Uddannet til lederstilling Hanne Christiansen er en af de studerende, som i en relativ sen alder er gået i gang med en videregående uddannelse. Til sommer kan hun kalde sig jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg fra Erhvervsakademiet på Selandia fentlig forvaltning. Den korte videregående uddannelse til jordbrugsteknolog har oplevet et vist opsving i popularitet på grund af de mange tv-programmer, som fokuserer på haver og gartneri. Men på Selandia kan man sagtens bruge endnu flere elever. Thorleif Madsen fortæller: Der er stor aktivitet på det område, mange virksomheder ringer og vil gerne have eleverne i tale. Udover at der er meget at lave, så har det hjulpet meget med alle de tv-udsendelser omkring haver. Han fortsætter: Men vi optager for få. Selv om der er gået lidt mode i det, så smitter det ikke umiddelbart af på de videregående uddannelser. Så vi optager 40 stykker på hele uddannelsen og skulle gerne være over 50. Tilbage på skolebænken Hanne er en af de mange studerende, som har været en tur ude i erhvervslivet og prøvet andre ting af inden hun igen vendte snuden mod skolebænken. Jeg er en af dem, der kommer fra en gymnasial uddannelse jeg har en hf fra flere år tilbage og har siden arbejdet som pædagog og lærer i mange år. Jeg endte her p.g.a. personlig interesse, og så var det også noget med en kovending for mig, jeg havde fået børn og ville gerne have, at der skulle ske noget andet, fortæller hun. For mig har det været en fordel at have nogle år på bagen. Var jeg kommet direkte fra hf, tror jeg ikke, det var gået så godt. Hanne erkender, at økonomi også har spillet en stor rolle i hendes valg af videregående studie. I det første år havde hun mulighed for at få voksen SU, som giver væsentlig flere penge end den almindelige SU, som hun har modtaget det sidste år. Jeg ville ikke have haft råd til at fortsætte længere, men jeg kunne godt have tænkt mig at bruge længere tid. Selvom det sidste år af studiet måske har været lidt hårdt økonomisk set, kan Hanne nu se frem til at skulle ud og prøve sin lærdom af. Jordbrugsteknologer har nemlig ikke svært ved at finde beskæftigelse i øjeblikket. For mit speciale ser jobsituationen rimelig ud, siger hun. Thorleif Madsen supplerer: Jeg vil faktisk sige, at den ser rigtig god ud, Af Christina Qvistgaard FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

8 8 22. FEBRUAR - 3. MAJ Læreruddannelsen. Så kan det næppe blive mere traditionelt og typisk dansk er der sikkert mange, der vil tænke. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere. På Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS) har man taget konsekvensen af globalisering og internationalisering med den nye internationale linje. Det betyder dog ikke, at det er slut med den danske læreruddannelse, forklarer Lene Bang-Jensen, koordinator på den internationale linje. Der vil altid være behov for en ren dansk rettet uddannelse. Og rent politisk ser man læreruddannelsen som noget meget dansk, siger hun. Men en uddannelse med internationalt fortegn kan med den øgede globalisering åbne flere døre, mener Lene Bang-Jensen. Det er en god ide at vælge den internationale linje. Det er en læreruddannelse på samme niveau som en dansk, men den giver flere muligheder. Bl.a. muligheden for at rejse ud eller for at undervise på internationale skoler her. Samtidig giver uddannelsen nogle kompetencer som er meget vigtige, når vi taler globalisering, fortæller hun. Få Uddannelses-avisen sendt gratis til jeres skole Hvor mange aviser har I behov for i det kommende skoleår? Bestil eller ret det antal I modtager i øjeblikket på Uddannelses-avisens hjemmeside: Uddannelses-avisens 7 regionale udgaver udsendes 8 gange årligt og distribueres efter følgende kriterier: Pakker sendt med det ønskede antal aviser til: Folkeskolens afgangsklasser, offentlige og private/selvejende samt kost, fri og efterskoler Ungdomsuddannelsesinstitutioner, VUC, HF Videregående uddannelsesinstitutioner, korte, mellemlange og lange Folkehøjskoler, husholdningshøjskoler mv. Studievalg centre UU-Centre Studenter- og Ungdomsrådgivning AF-kontorer, biblioteker Aviser sendt direkte til personer på institutionen til: Skolens ledelse Afdelingsledere, uddannelsesledere og øvrige ledende medarbejdere Studie- og erhvervsvejledere Informationsmedarbejdere Desuden distribueres Uddannelsesavisen til personaleafd. i større virksomheder, politikere, stat, amter og kommuner mv. INTERNATIONAL LÆRER En klar international dimension Som et af de første seminarier i landet vælger Københavns Dag- og Aftenseminarium at lancere en international linje fra august 2006 SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Københavns Dag- og Aftenseminarium er klar til at sætte friske spor i sneen med deres nye internationale læreruddannelse. Det er en god ide at vælge den internationale linje. Det er en læreruddannelse på samme niveau som en dansk, fortæller Lene Bang-Jensen Nationale aspekter Selvom den nye linje primært vil stå i det internationales tegn, vil der stadig være danske aspekter, som ikke kan rokkes ved. Det er en ganske almindelig uddannelse for danske studerende, forklarer Lene Bang-Jensen. En del af undervisningen vil foregå på dansk og eksamenen det bliver også på dansk. Den største forskel for de nye studerende bliver deres valg af hovedfag. Normalt når man søger ind skal man vælge dansk og/eller matematik, men på den internationale linje skal man vælge både dansk og engelsk. Det har vi valgt, fordi vi har tænkt meget i, hvordan de kan komme til Vi tvinger dem til at tage ud, fordi det er en vigtig måde at lære sig selv og andre kulturer at kende på at arbejde i internationale sammenhænge, siger Lene Bang-Jensen. Samtidig vil en del af undervisningen foregå sammen med KDAS udenlandske studerende, og i de perioder bliver undervisningen kørt på engelsk. Studieophold og praktik Ophold i udlandet eller Norden bliver også en del af den nye internationale linje. Alle studerende skal bl.a. tilbringe tre måneder på studieophold uden for Danmarks grænser og derudover bruge deres praktikophold på skoler med en særlig interkulturel eller international profil. Vi tvinger dem til at tage ud, fordi det er en vigtig måde at lære sig selv og andre kulturer at kende på. Samtidig håber vi, det har en afsmittende effekt på de andre studerende på seminariet, fortæller Lene Bang- Jensen. Lærerstuderende er ikke ret flinke til at tage ud, og det er noget, vi arbejder på. Vi prøver at oplyse om det, og at det ikke er så dyrt og svært, som man tror. De samarbejdsaftaler, vi har, gør bl.a., at de læser gratis det sted, de tager hen. Af Christina Qvistgaard

9 22. FEBRUAR - 3. MAJ Uddannelse? Optagelseskrav? Økonomi? Adgangskrav? Gennemsnit? Jobmuligheder? Supplering? Fremtiden? Kvote 1 eller 2? Du er kvote 1 ansøger, hvis du afslutter din eksamen i juni Du er kvote 2 ansøger, hvis du har afsluttet din eksamen i 2005 eller tidligere, og du ikke har det krævede gennemsnit for at søge ind på en uddannelse. Du skal i så fald søge ind på baggrund af andre aktiviteter. ER DU I TVIVL? Spørg Studievalg Sjælland! Vi er til for at hjælpe dig! Ring, SMS eller send en mail direkte til os: Lotte Kraeutler Mobil: [email protected] Knud Frandsen Mobil: [email protected] Tine Andersen Mobil: [email protected] Per Larsen Mobil: [email protected] Allette Bundgaard Mobil: [email protected] Sten Larsen Mobil: [email protected] Kirsten Bridgwood Mobil: [email protected] Ove Nielsen Mobil: [email protected] Ring, SMS eller mail direkte til Studievalgs vejledere og få svar på dine spørgsmål. Du kan også komme forbi eller booke tid til en samtale alene eller sammen med dine venner. Mød os i vores træffetid på din skole eller i vores vejledningsbutikker tæt på dig. Find os på SMS: SV mellemrum + dit spørgsmål til 1229 Studievalg Sjælland Jernbanegade Næstved Telefon: Mail: [email protected] Web:

10 FEBRUAR - 3. MAJ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Uddannelsesmessen er en rigtig god ide siger besøgende Uddannelsessøgende bruger Uddannelse Uden Grænser til at få inspiration og til at få afklaret deres spørgsmål Christine Poulsen, 20 år Færdig med 12. år på Rudolf Steiner Skole - det svarer til at have færdiggjort gymnasiet Jeg er her lidt for at se på Copenhagen Business College, og så har jeg også lige været rundt og kigge mig lidt omkring. Jeg synes, udbuddet af uddannelser er meget godt, og jeg regner med at være herinde i en times tid. Jeg har hørt om messen gennem min gamle skole, og så læste jeg om den i Metro Express. Jeg synes, det er en god ide med sådan en messe, når man ved, hvilken retning man vil gå, for så kan man stille nogle relevante spørgsmål. Gergø Palti, 20 år Blev færdig med gymnasiet sidste sommer Jeg skal bare ind og se, om der er noget. Jeg vil gerne læse jura. Jeg har ikke snakket med nogen endnu. Jeg har været herinde for en 2-3 år siden. Jeg synes, det er stort herinde, og man skal lige danne sig et overblik over, hvem der er herinde. Jeg synes, det er en god ide, at man holder sådan en messe, og man kan få det ud af det, man gerne vil. For mig er det et spørgsmål om at få afklaret nogle ting. Det er i orden at kigge på internettet, men her kommer man ind på folk, som selv læser de forskellige steder. Katrine Andersen, 20 år Hf-Center Efterslægten Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal kigge på, men jeg vil ihvertfald gerne snakke med RUC, og så vil jeg gerne kigge lidt på biologi og psykologi, så jeg har nogle ideer. I det hele taget vil jeg bare kigge mig lidt omkring og se, hvad der er herinde. Jeg bruger messen til at få inspiration. Jeg har hørt om messen gennem min kæreste, og jeg synes det er en rigtig god ide det giver én en mulighed for at få nogle nye ideer. Nu har jeg ikke været rundt endnu, men jeg synes det ser ud som om der er et rigtig bredt udvalg. For mig er det vigtigt at finde ud af, hvad et sted handler om. Hvordan mulighederne er, og hvordan atmosfæren er. William Reynish, 19 år 3. g på Christianshavns Gymnasium Jeg er her for at kigge mig omkring. Jeg ved næsten godt, hvad jeg vil, men det er så god en mulighed for at se, hvad der ellers er. Det er rart at vide. Jeg vil gerne være animator. Messen har været reklameret på gymnasiet, og jeg har også været herinde da jeg gik i 9. klasse. Jeg synes, det er en rigtig god mulighed. På gymnasiet er der ingenting, så det er ideelt, at man nærmest kan gå rundt og shoppe uddannelse herinde. SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

11 22. FEBRUAR - 3. MAJ Et af forslagene i rapporten går på at begrænse den del af uddannelsestiden i det halvårlige grundforløb, der skal anvendes til almen studieforberedelse. Følgegruppen foreslår, at det nuværende krav på 20 procent af uddannelsestiden i grundforløbet og 10 procent i resten af tiden skal ændres til et krav om 10 procent til almen studieforberedelse i hele forløbet op til studentereksamen. GYMNASIEREFORM Frihed til at planlægge Følgegruppen for gymnasiereformen har afleveret sin anden rapport til undervisningsminister Bertel Haarder Dog skal mindst en tredjedel af den samlede tid til almen studieforberedelse være gennemført ved slutningen af 1.g. Forslaget skulle give den enkelte skole større frihed og betyde, at de skoler, der har behov for at kunne tilrettelægge grundforløbet lidt anderledes, vil have mulighed for det. Skoler, der ønsker at fortsætte med den nuværende ordning, vil kunne gøre det. Atter en gang har følgegruppen gjort et godt stykke arbejde og leveret forslag, der imødekommer meldinger fra landets gymnasier. Jeg er positiv over for at sænke kravet til uddannelsestid i almen studieforberedelse, men jeg skal først drøfte det og de andre forslag nærmere med med forligspartierne bag gymnasiereformen, siger Bertel Haarder. Følgegruppens øvrige anbefaliner om grundforløbet i stx (alment gymnasium) Lov- og bekendtgørelsesændringer, som giver skolerne mulighed for at beslutte, at undervisningen i de treårige fag, dansk, engelsk, historie og idræt, først begynder samtidig med studieretningsforløbet. Bekendtgørelsesændring, som ændrer kravet om en evaluering af almen studieforberedelse efter grundforløbet til et krav om, at der skal finde en evaluering sted i 1.g., når en tredjedel af den samlede tid til almen studieforberedelse er tilbagelagt, senest ved afslutningen af 1.g. Følgegruppens øvrige anbefaliner om grundforløbet i hhx og htx (handels- og teknisk gymnasium) Lov- og bekendtgørelsesændringer, som svarer til stx-forslagene: Bekendtgørelsesændringer, som giver skolerne mulighed for at flytte en del af timerne afsat til studieområdet, fra grundforløbet til studieretningsforløbet. Bekendtgørelsesændringer, der for hhx og htx giver mulighed for at flytte prøven i studieområdet efter grundforløbet frem til afslutningen af første år. Lov- og bekendtgørelsesændring, der som konsekvens heraf giver skolerne mulighed for i hhx og htx at påbegynde undervisningen i yderligere et eller flere fag fra grundforløbets start. Parallelproblem: Følgegruppen har også taget stilling til muligheden for, at der for visse elever i visse fag kan forekomme parallel undervisning i samme fag på forskellige niveauer. Gruppen foreslår følgende vedr. det forventede parallelproblem: Ændring af bekendtgørelserne for stx, hhx og htx, som giver skolerne mulighed for at afslutte studieretningsfag efter andet år, bortset fra fag på A-niveau. Undervisningsministeriet udsender en vejledning med eksempler på, hvordan skolerne bedst muligt begrænser eller undgår problemet. N. Zahles Seminarium Kom og hør nærmere om læreruddannelsen på N. Zahles Seminarium. Informationsaften om læreruddannelsen: Onsdag d. 1. marts 2006 kl Du får mulighed for at træffe studerende og lærere fra alle fagområder. Ansøgningsfrist til kvote 2 er 15. marts 2006 Informationsaften om meritlæreruddannelsen: Onsdag d. 8. marts 2006 kl Ansøgningsfrist til meritlæreruddannelsen er 1. april 2006 Som noget nyt udbydes enkeltfag / åben uddannelse som aftenundervisning fra august Yderligere information findes på: N. Zahles Seminarium, Linnésgade København K, Telefon FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Pædagoguddannelsen er en helt speciel uddannelse fordi den faglige udvikling er tæt forbundet med den personlige fordi det handler om kvalificeret samvær med andre mennesker fordi det praktiske, det teoretiske og det skabende arbejde skal gå op i en højere enhed fordi arbejdsfeltet er bredt og fordi du samtidig får adgang til videre uddannelse Gladsaxeseminariet giver dig mange muligheder international og kulturpædagogisk linie udlandspraktik pædagogisk udviklingsarbejde socialpædagogisk fokus musik, drama/teater og billedkunst værkstedsfag og naturfag Alt på et højt fagligt niveau i et levende studiemiljø et dejligt sted at være kom selv og se! INFORMATIONSMØDER: åbent hus : den 21. februar og den 2. marts, begge dage fra klokken til Den 21. februar er der desuden særlig orientering vedrørende merituddannelsen. KONTAKT OS PÅ eller: [email protected] eller kom på besøg du er velkommen. Buddinge Hovedgade 80, 2860 Søborg FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Rumforskning er det ikke men derfor kan du godt føle dig som en del af en vigtig mission På multimediedesigneruddannelsen skubber vi hele tiden til grænserne for hvad webmediet kan. Vi udfordrer de vedtagne regler, så du kan nå længere ud og ramme mere præcist med dine budskaber. Vi kombinerer internettet med spil og mobile tjenester, så vi konstant udforsker nye måder hvorpå multi mediet kan gøre verdenen til et pænere, enklere og mere forståeligt sted at være. Så hvis du vil gøre fremskridt, skal du gøre det som multimediedesigner på Københavns Erhvervsakademi. Læs mere på eller ring til os på og tal med en studievejleder. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

12 FEBRUAR - 3. MAJ FEBRUAR - 3. MAJ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Uddannelsesmesse i Forum var en positiv oplevelse Næsten besøgende fra ungdomsuddannelserne og folkeskolens afgangsklasser lagde vejen forbi Forum, da Uddannelse Uden Grænser (UUG) afholdt sæsonens sidste messe efter stop i Fredericia, Herning og Aalborg Elever fra hele hovedstadsområdet benyttede chancen for at få svar på nogle af deres mest brændende spørgsmål, da Forum for en stund blev omdannet til centrum for den danske uddannelsesverden. Spørgelyst og nysgerrighed prægede mange af de besøgende, som fik rosende ord med på vejen af udstillerne, der generelt betegnede messen som en positiv oplevelse. Blandt dem var et af messens nye navne. Jeg vil give messen 10 ud af 10 i karakter, sagde direktør for Hudterapeutskolen af 1936 Christina Lippert. Rent oplevelsmæssigt som udstiller er det fantastisk at se så mange unge interessere sig for, hvad de vil. Jeg er næsten glad for, at det ikke er mig, der skal vælge der er et kæmpe udvalg. For os var det et spørgsmål om at komme herind og prøve det af og se, om det var vores målgruppe, vi ramte, og vi har fået en utrolig respons. Kathrine Drud, studievejleder og studerende på DTU, var enig, selvom hun påpegede, at udstillerne gerne så endnu flere gymnasieelever. Vi synes messen har været meget besøgt der kommer rigtig mange. Der har været mange folkeskoleelever, og det kan man sige både for og imod, men det giver en chance for at vise dem, hvad ingeniørstudiet går ud på. De mest seriøse henvendelser kommer dog fra gymnasieeleverne, fortalte hun. Og messen kan blive endnu bedre, lover arrangør Kim Ingwersen, som allerede nu er i gang med forberedelserne til næste års messe-tour. Folkeskoleeleverne skal selvfølgelig også have en chance for at begynde deres uddannelsesovervejelser så tidligt som muligt, siger han. Men som arrangører er vi glade for, at man på skolerne er blevet så disciplinerede, at man er holdt op med at sende 7. og 8. klasser herind. Familiebesøg Til gengæld vil arrangøren lægge vægt på at de besøgende fra folkeskolens afgangsklasser bliver endnu mere seriøse bl.a. ved at invitere forældrene med på messe. Den nye gymnasiereform har gjort valg af den rigtige ungdomsuddannelse vigtigere end nogensinde. For de resurse-stærke elever og deres forældre bliver UUG et oplagt sted at hente inspiration og vejledning. Bl.a. vil vi tilstræbe at udvide samarbejdet med de lokale UU-Centre med omdeling af en Familie-billet til hver enkelt elev i 9. og 10. klasse, fortæller Kim Ingwersen. De fleste forældre vil gerne involveres i deres børns valg af fremtid og uddannelse, så det er oplagt at tilbyde dem et besøg på UUG. Nogle udstillere kunne fortælle, at selv som folkeskoleelev kan man sagtens være målrettet og seriøs i sin indstilling til uddannelsesvalg. Politiets stand var gennem hele messen et af de helt store trækplastre også blandt afgangsklasserne. Præventiv ko-ordinator Merete Palner fortalte: Jeg har været med både i dag lørdag og fredag, og i går var jeg nærmest i chok over hvor mange, der kom og spurgte. Der var meget stor søgning af seriøs karakter, og de fleste var meget interesserede. Vi oplevede også nogle, der var meget målrettede mod en karriere i politiet selvom de kun var 16 år gamle, fortalte Merete Palner. SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt. Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse. (Obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Pædagog? læs mere på psst...! mød os på åbent hus torsdag den 23. februar kl Pædagoguddannelsen Merituddannelsen FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Kost og ernæring Børn og pædagogik Idræt og sundhed Kreativitet og design Linieskolen den moderne husholdningsskole Smag på livet! Vi satser på at give dig større faglighed, selvværd og personlig ballast. Linieskolen Østergade 77, 8370 Hadsten, Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Fællesskab og venner for livet Få en jobgivende uddannelse, der aldrig går af mode! Bliv frisør på 1år Den Danske Frisørskole, Roskilde, er en privat uddannelse, som afsluttes med prøve og diplom som frisør. Uddannelsen er brugerbetalt. Nye hold starter maj 2006 Mød os på Uddannelse Uden Grænser! Besøg os på: eller på telefon kvalitetsuddannelse for livet! FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Tak for dit besøg! Danmarks STØRSTE uddannelsesmesse med besøgende HUSK X i kalenderen 2007 FREDERICIA januar Fredericia Messecenter HERNING januar Herning Kongrescenter AALBORG januar Aalborg Kongres & Kulturcenter Vi ses! KØBENHAVN februar Forum

13 FEBRUAR - 3. MAJ Arkitektuddannelse Jeg går i 2. g på sproglig linie. Jeg overvejer at søge ind på en arkitektuddannelse efter at have taget min studentereksamen, men da jeg er sproglig, er jeg i tvivl, om jeg kan nok matematik. Derfor overvejer jeg at tage matematik som valgfag i 3. g. Egentlig har jeg ikke specielt lyst til det, men måske er det nødvendigt?! Sproglig eksamen god nok På arkitektuddannelsen skal man 'bare' have en gymnasial eksamen eller være bygningskonstruktør for at komme ind. Det betyder, at din sproglige eksamen (som også indeholder matematik C) er helt god nok. Arkitektuddannelsen er en ret kunstnerisk uddannelse - derfor beregner arkitekter ikke nær så meget som bygningskonstruktører, ingeniører osv. Læs mere om arkitekt på eller Du skal være opmærksom på, at det kræver et højt gennemsnit at komme ind i kvote 1. I 2005 var den laveste karakter - kaldet adgangskvotienten - 9,3 i København og 9,1 i Århus. Hvad adgangskvotienten bliver i 2007, når du bliver færdig, kan jeg ikke sige noget om. Den flytter sig en smule hvert år, men regn med at ovennævnte kvotienter cirka passer. Har du lavere karakterer skal du søge i kvote 2, og så kommer du til en optagelsesprøve. Om du skal tage matematik i 3. g? Tjah, i forhold til selve studiet er det en udmærket ide (trods alt) - men det allervigtigste for dig er at få et højt gennemsnit. Så regner du med en 'lav' karakter i matematik, er det bedste råd at holde dig væk - og vælge et fag hvor du kan score en god karakter. Så forbedrer du nemlig muligheden for at komme ind.? Engelsk-sproget uddannelse Jeg blev student i 2005 og skal i år søge uddannelse. Først skulle jeg dog lige have et år i England for at arbejde som au pair og tage nogle engelskkurser, hvilket jeg er i fuld gang med. Jeg overvejer at tage uddannelse i Danmark, men en engelsksproget version. Det er der flere grunde til: når jeg kommer tilbage til Danmark har jeg talt engelsk i et år og vil gerne fortsætte min udvikling. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at arbejde i udlandet, og derfor kunne jeg forestille mig at den engelsksprogede uddannelse ville give mig et forspring. Men hvor meget kræver det af en dansk studerende at tage en uddannelse på engelsk, og giver det bedre muligheder for en international karriere? FUSION Danmarks Journalisthøjskole og den Grafiske Højskole forbereder fusion Bestyrelserne for begge uddannelsesinstitutioner har principgodkendt et fælles visionspapir, som afventer Undervisningsministeriets godkendelse Journalisthøjskolen bevarer sin base i Århus, mens den Grafiske Højskoles hovedaktiviteter fortsat vil være i København. De to højskoler bruger allerede nu hinandens faciliteter til efteruddannelseskurser. Med tiden skal der skabes mulighed for, at journaliststuderende, hvor det er fagligt relevant, kan tage dele af deres uddannelse i København, mens studerende fra den Grafiske Højskole tilbydes tilsvarende muligheder i Århus. Etableringen af det nye center vil gøre det muligt for studerende ved begge uddannelsesinstitutioner at specialisere sig inden for en række særlige områder. Journalisthøjskolens bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen siger: Mediebranchen er præget af konvergens eller sammensmeltning både hvad angår teknologier, indhold og virksomhedstyper. Vi Ved at samle de kompetencer, som findes på Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole, vil det nye center spænde over alle aspekter og delprocesser i den totale kommunikationsproces. står i de kommende år overfor store udfordringer med udvikling af kompetencer og dygtiggørelse af vores medarbejdere i mediebranchen. Derfor er det naturligt, at vi også på uddannelsesområdet prøver at tænke utraditionelt og samle os om at få skabt et fælles meget stærkt uddannelsescenter for uddannelse og efteruddannelse inden for vores arbejdsområde, hvor både studerende og undervisere kan hente inspiration på tværs af gamle faggrænser og hidtidige funktioner. Det er noget af den dynamik og nytænkning, som vi i DJH s bestyrelse gerne vil have som resultat af de kommende fusionsforhandlinger, fortsætter hun. Visioner og samarbejde De to institutioners velkendte og meget søgte uddannelser skal videreføres, men visionen for Center for Medier og Journalistik er, at samarbejdet også skal skabe nye uddannelser og ny vitalitet i form af innovative tiltag på medieområdet. Jasper Jungersen, bestyrelsesformand for Den Grafiske Højskole, siger: Der er i de seneste år sket en voldsom brancheglidning indenfor den grafiske branche og reklamebranchen, som Den Grafiske Højskole traditionelt har uddannet til. Det stiller nye krav til fremtidens dimittender, som i højere grad skal uddannes til at kunne arbejde på tværs af traditionelle faggrænser i fremtidens medier. Ved at samle de kompetencer, som findes på Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole, vil det nye center spænde over alle aspekter og delprocesser i den totale kommunikationsproces. Det er bestyrelsen på DGH s ønske, at fusionsforhandlingerne kan føre til, at der skabes et kraftcenter, som kan samle og formidle viden inden for området samt skabe uddannelser i verdensklasse.! Nemmere at få job i udlandet Almindeligvis anser man, at en elev i danske gymnasier med Engelsk B med middelkarakter sagtens vil kunne følge med i undervisningen - og du har endda været i engelsktalende land et år. Ingen problemer, vil jeg mene. Generelt har de engelsksprogede uddannelser et mere internationalt syn på dét uddannelsen drejer sig om. Og så deler jeg din opfattelse af, at det er nemmere at få job i udlandet, når du har gennemført en engelsksproget uddannelse med internationalt tilsnit. Dertil kommer, at du har medstuderende fra udlandet, som vil være dit netværk spredt ud over verden en stor fordel når du skal søge job. Ny uddannelse Aalborg Universitet kan fra september udbyde uddannelsen cand.scient.med i medicin med industriel specialisering Godkendelsen af den nye uddannelse er et resultat af Aalborg Universitets ansøgning om en uddannelse i industriel medicin. Den nye uddannelse er blevet til i tæt dialog mel- lem Videnskabsministeriet og Aalborg Universitet samt relevante myndigheder. Da Aalborg søgte om en lægeuddannelse, var der meget kritik af, om der var nok kapacitet på hospitalerne til den kliniske del. Ministeriet har derfor haft en tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Aalborg Universitet. Og jeg er glad for, at vi i fællesskab er blevet enige om løsninger, der sikrer, at ingen lægestuderende bliver berørt negativt, udtaler videnskabsminister Helge Sander. Uddannelsen har første optag sommeren 2006 og vil kunne søges via KOT i foråret næste år.? Vurderet til både kvote 1 og 2 Jeg har lige lidt spørgsmål omkring ansøgning her til sommer. Jeg skal ud og rejse i 5 måneder i foråret, og vil søge inden jeg rejser. Hvis jeg ansøger nu, vurderes jeg vel gennem kvote 2? Og så skal jeg vel vedlægge dokumentation for aktiviteter, der kan give mig points? Men bliver jeg også vurderet på mit gennemsnit ligesom ved kvote 1? Jeg har 9,8 i gennemsnit og det kan jo godt være, det er højt i kvote 1. Men altså: hvis jeg søger nu og vedlægger bilag osv, bliver jeg så både vurderet til kvote 1 og kvote2??! Størst chance i kvote 2 Du har størst chance for optagelse, hvis du søger i kvote 2, da du på den måde søger på alle uddannelsespladserne. Du vurderes kun i kvote 2, hvis du medsender dokumentation for dine aktiviteter i kvote 2. Når du søger i kvote 2, bliver du vurderet på dit gennemsnit og andre aktiviteter. Hvis dit gennemsnit viser sig at være højt nok til optagelse i kvote 1, kommer du automatisk over i denne kvote. Men du kan godt vælge blot at søge i kvote 1, selvom du søger ind før den 15. marts. Det sker i praksis ved at sende ansøgningen UDEN at skrive noget om dine aktiviteter. Så vil karakteren alene være afgørende for om du bliver optaget. Hvis du har spørgsmål om uddannelse, sender du bare en til christina på [email protected]. Vi sender så spørgsmålet videre til den, der bedst kan besvare det. I denne udgave har vi samarbejdet med Studievalg København. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse TEGNSPROGS- OG MUNDHÅNDSYSTEMTOLK / 2 ÅRIG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE - SU-BERETTIGET Interesseret i sprog? Kunne du tænke dig at arbejde med sprog, formidling, andre mennesker og dig selv? Tolkejobbet er et meget selvstændigt arbejde, hvor du kommer ud i mange forskellige miljøer og sammenhænge. Du kan læse enten i København eller Århus. Ring efter informationsmateriale på tlf (kl ) eller hent det på hjemmesiden: - se under tolkeuddannelsen. Du er også velkommen til informationsmøde: I KØBENHAVN: 1. marts kl Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Kastelsvej 60, 2100 København Ø I ÅRHUS: 2. marts kl Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Engtoften 5-7, 8260 Viby J FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

14 22. FEBRUAR - 3. MAJ PROFIL Det bedste er ansvaret I en ny serie sætter Uddannelses-avisen fokus på de studerende. Her svarer sygeplejestuderende Chris Carlsen på 10 hurtige spørgsmål Chris Carlsen Sygeplejestuderende Sygeplejeskolen i Slagelse Hvad går studiet ud på? En sygeplejerske er den person, som er lægens hjælper. Den som skal skabe ro omkring patienten og hjælpe med at sikre behandlingens succes. Hvordan ser en typisk dag ud? Jeg har to forskellige slags dage. En hvor jeg er på skolen og en dag i klinisk praksis. Når jeg er på skolen, så møder jeg kl. 9 og har 5 lektioner. Man kører en dag med et fag af gangen, og så tager man hjem og læser. Vi er gerne på skolen en 3-4 dage om ugen. I de perioder, hvor jeg er ude i klinisk praksis, der er det 4 dage om ugen. Man møder kl. 7 og følger sygeplejerskens arbejde. Man vil typisk være meget selvstændig og følge rutinerne omkring stuegangen. Og så vil man typisk have noget tid med en klinisk vejleder. De sygeplejestuderende har gerne lidt mere tid og mulighed for at fordybe os mere i den enkelte patient. Hvad er det bedste ved studiet? Der er mange ting, der er det bedste. Mange ville nok tro, at det bedste ville være at gå sammen med så mange piger hele tiden men det er hårdt. Det bedste er nok ansvaret og så den personlige udvikling fra start til slut. Et eksempel på det er nok, at man er blevet mere fordomsfri. Hvad er det værste ved studiet? Jeg ser mig selv i en akutbil som anæstesi-sygeplejerske. Jeg kan godt lide det kick, man får i en presset situation Det er et tungt system at danse med. Stuegangen har f.eks. kørt som den kører nu i 100 år. Der er altid noget, der skal være, som det plejer. Hvordan er det sociale liv på dit studie? Det sociale liv kunne nok være bedre. Man kommer med meget forskellige baggrunde, og det er svært at få forventningerne til at gå op i en højere enhed. Man skal selv opsøge det sociale liv. Hvad laver du i fritiden? Jeg er samaritter i Røde Kors det er den ene halvdel. Og så er jeg aktiv i Sygeplejerskernes Landsammenslutning. Så jeg lægger al min tid i de to aktiviteter. Har du studiejob hvad laver du? Økonomien startede med at tvinge mig til at have studiejob, men studiet har nu tvunget mig til at opgive det igen. Jeg har ikke tid til det. Så jeg er en af dem, der er blevet nød til at tage studielån. Hvad kan man blive ansat som? Bare det at være sygeplejerske spænder over mange specialer. Man kan både arbejde på sygehuse og i hjemmeplejen. Man er også en slags mellemleder, og en del bliver projektledere. Medicin-industrien bruger også sygeplejersker. I forbindelse med omlægningen af kommunerne kan det også være, at sygeplejerske får nogle helt nye opgaver. Hvor ser du dig selv om 10 år? Jeg ser mig selv i en akutbil som anæstesi sygeplejerske, SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. 24 UNIVERSITETSUDDANNELSER MED KONTAKT TIL VIRKELIGHEDEN Informationsmøde d. 3. marts på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Læs mere på KVL - FØDEVARER - ERNÆRING - SUNDHED MILJØ - JORDBRUG - BIOTEKNOLOGI - ØKONOMI DYR - PLANTEVIDENSKAB - BÆREDYGTIGHED - LANDSKAB og det er p.g.a det med ansvaret. Jeg kan godt lide det kick, man får i en presset situation. Senere kan jeg forestille mig noget med hjemmeplejen måske i en mere selvstændig rolle. Måske i en mellemlederstilling. Har du et godt råd til én, der drømmer om at starte på dit studie? Hvis man tænker på at komme direkte fra gymnasiet, er mit råd, at tage et år ud inden man starter. Når jeg står og skal snakke med mennesker om liv eller død, er baggrund og livserfaring meget vigtig. Man kan også sagtens udvikle sig i løbet af studiet, men et år, hvor man laver noget andet først, er en god ide. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

15 FEBRUAR - 3. MAJ Evaluering efter besøg på UUG i Herning 2006 Organiserede besøg, torsdag og fredag. Antal besvarelser: og den procentvise fordeling KØN Mand % Kvinde % ALDER < 15 år 7 1% år % år 88 10% år 5 1% BESØGSDAG Torsdag d. 19 januar % Fredag d. 20 januar % ER DU I GANG MED EN UDDANNELSE? Ja % Nej 13 1% Ved ikke 2 0% Hvis ja, hvilken? folkeskoleelev 9. klasse 7 1% folkeskoleelev 10. klasse 9 1% stx (alm. gynmasium) 1. g 4 0% stx (alm. gynmasium) 2. g % stx (alm. gynmasium) 3. g % HHX - 1. hhx 3 0% HHX - 2. hhx 62 7% HHX - 3. hhx % HTX - 1. htx 2 0% HTX - 2. htx 34 4% HTX - 3. htx 47 5% hf - 1. hf 29 3% hf - 2. hf 50 6% VUC enkeltfagsstuderende 3 0% Går på lang videregående udd. 1 0% Anden uddannelse 8 1% HVAD SØGTE DU INFORMATION OM? Videregående uddannelse % Efter - og videreuddannelse 141 9% Jobmuligheder % Ophold i udlandet % Iværksætter/innovation 39 3% Special Pædagogisk Støtte (SPS) 3 0% Andet 34 2% HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ MESSEN? En hel skoledag % > 2 timer % > 1 time 10 1% minutter 8 1% < 30 minutter 3 0% HAVDE DU FORBEREDT DIG INDEN DU BESØGTE MESSEN? Ja % Nej % Ved ikke 36 4% Hvis ja, hvordan? Min vejleder fra Studievalg Midt - Vestjylland % Opgaver i Uddannelsesavisen eller % UddannelsesGuiden % Min gennemførselsvejleder i skolen 20 3% Talt med mine forældre om fremtidig job og uddannelse % Talt med mine venner om fremtidig job og uddannelse % andet 57 9% HVORDAN FORLØB DEN ARRANGEREDE TRANSPORT TIL OG FRA MESSEN? Meget godt % Godt % Mindre godt 79 9% Dårligt 34 4% Ikke benyttet % Ved ikke 33 4% HVOR MANGE OPLÆG HAR DU HØRT? Ingen 39 4% % % % % 5 9 1% Ved ikke 4 0% HVAD ER DIT GENERELLE INDTRYK AF OPLÆGGENE? Meget godt % Godt % Mindre godt 64 7% Dårligt 13 1% Ved ikke 34 4% HVORDAN VURDERER DU UDBUDDET AF UDDANNELSER/ANTALLET AF UDSTILLERE PÅ MESSEN VIDEREGÅENDEUDDANNELSER? Meget godt % Godt % Mindre godt 85 10% Dårligt 12 1% Ved ikke 21 2% HVORDAN VURDERER DU UDBUDDET AF UDDANNELSER/ANTALLET AF UDSTILLERE PÅ MESSEN UNGDOMSUDDANNELSER? Meget godt % Godt % Mindre godt 85 10% Dårligt 14 2% Ved ikke % HVORDAN VURDERER DU UDBUDDET AF UDDANNELSER/ANTALLET AF UDSTILLERE PÅ MESSEN ERHVERVSUDDANNELSER? Meget godt % Godt % Mindre godt 62 7% Dårligt 8 1% Ved ikke % HVORDAN VAR VEJLEDNINGEN PÅ STUDIEVALG MIDT - OG VESTJYLLANDS STAND? Meget god % God % Mindre god 22 2% Dårlig 2 0% Ikke benyttet % Ved ikke % HVAD ER DIT GENERELLE INDTRYK AF MESSEN? Meget godt % Godt % Mindre godt 73 8% Dårligt 16 2% Ved ikke 6 1% HVORDAN ER DIT UDBYTTE AF MESSEN? Meget godt % Godt % Mindre godt % Dårligt 35 4% Ved ikke 27 3% HVOR HAR DU HØRT OM MESSEN? % Postkort fra Studievalg med invitation 136 7% Plakater % Præsentation på din skole % Uddannelsesavisen 73 4% % Modtaget SMS % Radiospot på Radio Guld FM 20 1% Radiospot på Radio Hit FM 14 1% Annonce i Herning Folkeblad 23 1% Annonce i Herning Folkeblad uddannelsestillæg 12 1% Andet 100 5% ER DU TILFREDS MED MESSENS ÅBNINGSTIDER Ja % Nej 7 1% FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

16 22. FEBRUAR - 3. MAJ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2006 Forbilledligt samarbejde Studievalg Midt- og Vestjylland og Uddannelses-avisens samarbejde om Uddannelse Uden Grænser (UUG) i Herning blev en stor succes Indlæg af Kim Ingwersen, udgiver af Uddannelses-avisen og arrangør af Uddannelse Uden Grænser Allerede i foråret 2004 indledte Uddannelses-avisen et samarbejde med de regionale Studievalgcentre. Avisen blev opdelt i 7 regionale udgaver, tilpasset de 7 Studievalg-centres områder. Hvert center fik en side i avisen, hvorigennem de kunne informere om deres aktiviteter. Specifikke ekspertiseområder I vinteren 2005 indledte Studievalg Midt- og Vestjylland og Uddannelses-avisen et samarbejde om at gøre UUG til et integreret tilbud til eleverne på ungdomsuddannelserne i Viborg og Ringkøbing Amter. Samarbejdet med centerleder Karen Raunkjær og UUG-koordinator Thomas Ravn Jakobsen forløb helt fortræffeligt fra første øjeblik. Det blev hurtigt klart, at vi hver især havde vores klart definerede ekspertiseområde; Uddannelses-avisen på det organisatoriske omkring elevtransport, de fysiske rammer omkring selve messen, det tekniske omkring SMS, websites og tilmeldinger samt eksponeringen af arrangementet. Studievalg fik frigivet kræfter til at koncentrere sig om deres ekspertiseområde - det vejledningsfaglige og uddannelsesmæssige indhold og hele oplægsdelen. Over og 3. g ere med bus til Herning Vi blev enige om at gøre UUG til et tilbud til 2. og 3. årgang på alle ungdomsuddannelserne, og Studievalg fik det skrevet ind i skolernes årsplaner. Vi holdt et møde med alle vejledere fra ungdomsuddannelserne, hvor årsplanerne blev præsenteret, og UUG blev drøftet. Det blev aftalt, at torsdag var det Viborg Amts elever og fredag Ringkøbing Amts, der skulle besøge messen. Uddannelse Uden Grænser påtog sig transportomkostningerne, og Studievalg stod for det faglige indhold, herunder tilrettelæggelse af de mange oplæg. Næsten 50 oplæg hver dag Fordelt på 9 oplægslokaler og inddelt i Studievalgs i forvejen definerede hovedinteresseområder blev der afholdt 50 oplæg hver af de 3 dage. Hvert oplæg blev varetaget af en erhvervsperson og en studerende og/eller vejleder. Desuden var der generelle oplæg om Fremtidens Arbejdsmarked, SPS, Etniske studerende, EURES og CIRIUS samt Parat-til-Start. Studievalg forestod tilrettelæggelse og det faglige indhold og fordeling af oplæg. I alt over forhåndstilmeldte til oplæg For at sikre, at eleverne var forberedte og bevidste om, hvordan de kunne bruge messen, skulle de tilmelde sig 2 oplæg inddelt i interesseområder, som Studievalg havde skitseret og lavet ikoner til. Vi oprettede hjemmesiden, herning.uug.dk - de skulle tilmelde sig med navn, adresse, mobilnr. institution osv. Studievalg lavede præsentationer på skolerne i ugerne før UUG og opfordrede eleverne til at tilmeldte sig. UUG lavede individuelle "hverveplakater" med teksten: Du der! ja dig på 2. og 3. årgang på X-købing Gymnasium du skal til UUG torsdag den 19. jan. - tilmeld dig 2 oplæg på herning.uug.dk. Som en del af forberedelsen modtog samtlige elever Uddannelses-avisens Messeavis 14 dage før messen. Med over forhåndstilmeldte kunne vi konstatere, at det hele virkede perfekt. Der var flere oplæg, som havde over 200 tilhørere. Åbent Hus på de videregående uddannelser er målet Der var enighed om, at den endelige beslutning om valg af videregående uddannelse skete på de enkelte uddannelsers Åbent Hus arrangementer. Derfor var det en del af aftalen, at Uddannelses-avisen skulle hjælpe med til at synliggøre regionens samt de landsdækkende uddannelsers Åbent Hus arrangementer. Der blev lavet en regional Åbent Hus folder til uddeling til 2. og 3. g erne. Uddannelses-avisen gjorde det fra starten til et gratis tilbud til de videregående uddannelser over hele landet. Hjemmesiden aabenthus.ua.dk blev oprettet tusinder af plakater udsendt og der var helsides oversigter i Uddannelses-avisen. SMS før og efter UUG til alle tilmeldte Dagen før UUG fik hver elev, der var tilmeldt oplæg, en SMS med en reminder om, hvilke oplæg de skulle høre, lokale nummer og tidspunkt. Ligeledes modtog de en SMS dagen efter, hvor de blev bedt om at gå ind på herning.uug.dk og udfylde et evalueringsskema. Over 900 fulgte opfordringen, og resultaterne af evalueringen kan ses på modstående side. Studietjek skulle fange de sidste elever I forbindelse med evaluering og Studievalgs efterfølgende besøg på skolerne gennemførte Studievalg et Studietjek, der skulle sikre, at alle elever var maksimalt opdateret og følte sig godt klædt på til at træffe et uddannelsesvalg. Til at understøtte dette fik Studievalg udviklet hjemmesiden studietjek.dk, som eleverne selv kunne benytte, hvorefter Studievalg vil følge op på dem, der har behov for yderligere vejledning. Evaluering Elevernes besvarelse af evalueringsskemaet viser helt tydeligt, at de er begejstrede for den måde, messen tilbyder information om uddannelse på. UUG giver mulighed for at høre oplæg om en uddannelse og efterfølgende tale med repræsentanter fra uddannelsen inde hallen, gå rundt og tale med flere institutioner, der tilbyder samme uddannelser og sammenligne de svar, man får. Evalueringerne fra de deltagende uddannelser foreligger ikke i skrivende stund, men der har indtil nu kun været meget positive tilbagemeldinger. Det er såvel Studievalgs som Uddannelses-avisens intention at fortsætte samarbejdet om Uddannelse Uden Grænser Midt- og Vestjylland, og vi vil selvfølgelig forsøge at gøre det endnu bedre til næste år. ERHVERVS- ØKONOMI i kombination med et andet fag f.eks.: engelsk, fransk, tysk, fysik, kemi, matematik, idræt, dansk, filosofi, historie, film og tv, japansk, samfundsfag eller psykologi Yderligere oplysninger: eller tlf eller [email protected] En BA- og kandidatuddannelse på AARHUS UNIVERSITET FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

17 ddannelse din u ÅBENTvideHUS regående dit valg! Kom og hør om alle de gode muligheder, der er, for at du kan få det optimale ud af dine talenter og evner... Lange LANDSDÆKKENDE INSTITUTION UDDANNELSE / AFD Copenhagen Business School Handelshøjskolen Danmarks Biblioteksskole Aalborg afd. Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Bacheloruddannelser n n e a lser d d u Bacheloruddannelsen i biblioteksog informationsvidenskab Farmaceut-uddannelsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Handelshøjskolen i Århus IT-Universitetet Københavns Universitet Københavns Universitet Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Københavns Universitet Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Københavns Universitet Geografisk Insitut Københavns Universitet Institut for Statskunskab Københavns Universitet Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Roskilde Universitetscenter (RUC) Roskilde Universitetscenter (RUC) Syddansk Universitet Odense Syddansk Universitet Odense Syddansk Uni., Camp. Esbjerg Syddansk Uni., Camp. Kolding Syddansk Uni., Camp Sønderborg Aalborg Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet, Esbjerg TI Aalborg Universitet, København Aarhus Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Masteruddannelsen MCC alle uddannelser Ingeniøruddannelserne alle uddannelser alle uddannelser Samfundsvidenskab Humaniora Ingeniør- og naturvidenskab Civilingeniøruddannelser Medialogi, Int. Teknologiledelse U-DAYS Det naturvidenskabelige fakultet Afdeling for Tysk, Institut for Sprog Arkitekt DATO STED 24. FEBRUAR KL Solbjerg Plads 3, Frederiksberg 2. MARTS KL Birketinget 6, København S 1. MARTS KL FEBRUAR IKKE FASTSAT 2. MARTS KL Sohngårdsholmsvej, Ålborg Universitetsparken 2, Kbh. Ø Emdrupvej 101 DTU s Sportshal, Bygning 101F, Anker Engelundsvej 1, Lyngby Bülowsvej 17, Frederiksberg C Fuglsangs Allé 4, Århus V 3. MARTS KL OG 3. MARTS KL IKKE FASTSAT 23. FEBRUAR KL MARTS KL. 17 INFO nyheder/ Kastelsvej 60, København Ø 2. MARTS KL. 17 Engtoften 5-7,Viby J FEBRUAR 23. FEBRUAR KL FEBRUAR KL og 2. MARTS KL FEBRUAR KL FEBRUAR KL og 2. MARTS KL APRIL KL MARTS, KL MARTS, KL FEBRUAR 4. MARTS KL MARTS KL MARTS KL og KL MARTS KL og KL MARTS KL og KL FEBRUAR KL MARTS 2. og 3. MARTS KL og 3. MARTS KL og 3. MARTS KL Og 3. MARTS KL MARTS KL Øster Voldgade 10, Kbh. Øster Farimagsgade 5, København K Njalsgade 80, Kbh. S Købmagergade 44-46, København K Universitetsvej 1, bygn. 00, Roskilde Universitetsvej 1, Hus 42.3, Roskilde Campusvej 55, Odense M Niels Bohrs Alle 1, Odense M Niels Bohrsvej 9, Esbjerg Engstien 1, Kolding Grundtvigs Allé 150, Sønderborg Fibigerstræde 16, Aalborg Kroghstræde 3, Aalborg Fredrik Bajers Vej 7, Aalborg Øst Niels Bohrs Vej 8, Esbjerg Lautrupvang 15, Ballerup Ny Munkegade, bygn.1530, Århus C Jens Chr. Skous Vej 5, bygn.1461, Århus Nørreport 20, Århus C Mellemlange INSTITUTION REGION SJÆLLAND OG ØERNE UDDANNELSE / AFD DATO STED CVU Sjælland /Ankerhus Seminarium Professionsbachelorudd. i ernæring 26. FEBRUAR KL og og sundhed 9. MARTS KL CVU Sjælland Sygeplejeskolen i Slagelse Sygeplejerskeuddannelsen 7. MARTS KL CVU Syd Sundhedsuddannelserne 1. MARTS KL CVU Syd Vordingborg Seminarium 2. MARTS KL CVU Syd Bispegadeuddannelserne 3. MARTS KL Handelshøjskolecentret i Slagelse Bachelor- og diplomuddannelser inden for 9. MARTS KL økonomi, sprog, kommunikation, afsætning, organisation og ledelse Haslev Seminarium læreruddannelsen 28. FEBRUAR KL Hillerød Pædagogseminarium pædagoguddannelsen 1. MARTS KL Holbæk Seminarium læreruddannelsen 10. MARTS KL Roskilde Amts Sygeplejeskole Sygeplejerskeuddannelsen 1. MARTS KL. 19 Roskilde Pædagogsem., CVU-Sjælland Pædagogouddannelsen 2. MARTS KL. 19 KVU og akademi UDDANNELSE UDEN GRÆNSER Slagelsevej 70-74, Sorø, Multisalen Ingemannsvej 35, Slagelse Parkvej 190, Næstved Kuskevej 1, Vordingborg Bispegade 5, Nykøbing F. Willemoesvej 2B i Slagelse Søndergade 12, Haslev Frederiksværksgade 150, Hillerød Seminarieparken 2, 4300 Holbæk Køgevej 7, indgang 27 A, Roskilde Ibsgården 222, Roskilde REGION SJÆLLAND OG ØERNE DATO STED INFO INSTITUTION UDDANNELSE / AFD Handelsskolen Sjælland Syd, AkademiCentret IMMA - Interactive Media & Marketing Academy Medie- & ErhvervsAkademiet v. Køge Handelsskole Selandia Erhvervsakademi Finansøkonom, Datamatiker og Handelsøkonom Multimediedesigner med fokus på Game Design & Digital Art/Media Multimediedesigner 2. MARTS KL Handelsskolevej 3, Næstved INFO 22. MARTS KL Skibsværftsvej 4, 4900 Nakskov 2. MARTS KL Lyngvej 19, Køge Akademiuddannelserne 2. MARTS KL. 19 Willemoesvej 4, Slagelse

18 22. FEBRUAR - 3. MAJ Lois J. Smith (til venstre) Professor på University of Wisconsin-Whitewater, USA Det er en oplevelse der forandrer dit liv, og hvis muligheden er der, skulle alle benytte sig af den. Vi plejer at sige til vores studerende, at det også ser godt ud på cv et, og alligevel bliver det så lille en ting, når man får oplevelsen af at leve midt i en anden kultur. Nogle siger, at man ikke forstår sin egen kultur, før man har oplevet en anden. Man kan ikke vide, hvordan tingene er andre steder i verden, hvis man ikke selv har oplevet det. Dieuwertje Van Oeveren (til højre) Marketingsafdelingen på CHN University Netherlands, Holland Jeg har selv været i udlandet Sydafrika og studere i et halvt år og jeg lærte en masse om min egen udvikling. Det er også godt for cv et, men det vigtigste er, at man lærer en masse om sig selv og om andre kulturer. Man ender med at se på sit eget land gennem andre øjne. Man udvider sin verden og sin egen person, og så er det jo i studentertiden, at det er det rigtige tidspunkt at tage ud på. Så er det også vigtigt for ens sprogkundskaber. Den eneste fare ved at rejse ud er chancen for, at man måske beslutter sig for ikke at vende hjem igen. Paul Nixon Senior lecturer i politik og ansvarlig for exchange og marketing i Skandinavien fra The Hague School of European Studies, Holland At studere i udlandet giver dig et bredere perspektiv og et bredere erfaringsgrundlag. STUDIER I UDLANDET Hvorfor skal man studere i udlandet? Uddannelses-avisen spurgte 7 udstillere (på UUG i København) fra udenlandske universiteter, hvorfor de mener, studieophold i udlandet er så vigtige Ting, man tager som en selvfølge derhjemme, vil man se på på en anden måde, når man har været ude. Man ser og oplever ting, som giver en grund til at ville forandre ting derhjemme eller sætte pris på den måde, man gør tingene på i ens eget land. Det gør dig også til en mere åben person, hvis man studerer på en internationalt fokuseret skole. Man møder mennesker og får venner, som bliver en del af ens netværk i fremtiden. Og så skal man heller ikke glemme prisen på alkohol. Frank Audenaerde International relations manager på Hogeschool Zeeland, Holland En af de store fordele ved Holland er, at universiterne er meget internationale. Mange har studerende af over 40 nationaliteter fra hele verden. Det er meget vigtigt for de studerende. Jeg er meget involveret i arbejdsmarkedstræning, og man ser mere og mere, at virksomhederne efterspørger internationale studerende. Det er et krav fra mange virksomheder, at man er trænet til at arbejde i et internationalt miljø. Jeg kan se forandringerne i virksomhederne de har alle internationale ansatte nu, så det internationale aspekt er det mest vigtige, man får ud af at studere i udlandet. Laura Ballabio International department på Istituto Europeo di Design, Italien, Spanien og Brasilien Jeg repræsenterer en skole, som ligger i både Italien, Spanien og Frankrig, så jeg er vant til at tage mig af alle de internationale studerende, og den største forskel er, at de italienske studerende ikke er vant til at tage til udlandet. Vi har studerende, der kommer direkte fra gymnasier eller high schools, og de synes, det er en rigtig god mulighed og en oplevelse for livet. Vi er alle europæere, men vi er meget forskellige, så man oplever en helt anden kultur. Jeg prøver at skubbe til de italienske studerende for at få dem til at tage til udlandet i et stykke tid, for muligheden gør dem mere åbne. Henrik Møhl og Martin C. Christensen Studerende på Hotelschool the Hague, Holland Der er en verden udenfor. Danmark er en lille andedam. Studerende i Danmark er forkælede. Tager man ud, får man mere respekt for sit eget land. Når man kommer tilbage, har man gjort nogle ting, som ikke alle har, og man har gjort nogle erfaringer, som måske kan være med til at hæve det danske niveau endnu længere op. Paul Gaffney Principal Lecturer på Oxford Brookes University, England Jeg tror en af de vigtigste ting for unge mennesker, når de overvejer universitetsgrader, er hvor meget værdi, den giver dem og så selvfølgelig, hvad den kommer til at koste. De store topvirksomheder leder efter unge mennesker, som har en masse potentiale, og som er pro-aktive. Jo mere de unge kan gøre for at få de erfaringer, som virksomhederne efterspørger og jo mere, de kan sætte på deres cv, jo mere attraktive vil de være på arbejdsmarkedet. Alene oplevelsen af at arbejde og studere i udlandet er meget spændende og appelerende og de unge vil blive udsat for nye kulturer og møde nye venner fra forskellige lande. Så hvis ikke det giver dem andet, har de ihvertfald mulighed for at holde billige ferier i mange år fremover. Af Christina Qvistgaard Vil du studere i udlandet? Læs Study Abroad, Uddannelsesavisens engelsksprogede søsteravis med masser af information om uddannelse i udlandet. Spørg efter den hos din studievejleder eller download den gratis på

19 MASKINMESTER SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 26 OG 27 Regionale forsideannoncer Mød de unge REGIONALT direkte på uddannelsesinstitutionerne Annoncér dit uddannelsesbudskab på din regionale forside af 19. JANUAR FEBRUAR ÅRGANG NR. 2 PRIS KR Friskolelærer ad højskolevejen FRISKOLE-LÆRER Et års tilløb på Køng Idrætshøjskole kan kombineres med forhåndsoptagelse på Den Frie Lærerskole på Sydfyn. Eller hjælpe til afklaring om, at læreruddannelsen ikke lige var sagen SJÆLLAND MASKINMESTRE BÅDE TIL LANDS OG TIL VANDS LÆS SIDE 31 LÆS SIDE 28 Avisen udkommer i eksemplarer 8 gange årligt, og er delt op i 7 regionale udgaver, der distribueres direkte ud til alle uddannelsesinstitutioner, vejledningscentre, højskoler, AF, biblioteker samt stat, amter, kommuner og de politiske ansvarlige. BAGERLÆRLING Simon har det fint med lugten i bageriet LÆS SIDE Robuste elever til kreativ branche Mange unge vil gerne være frisører eller kosmetikere. Men det er krævende jobs, de sigter efter Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 25 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser 19. JANUAR FEBRUAR ÅRGANG NR. 2 PRIS KR Et sjovt fag med masser af fart på DETAIL- OG BUTIKSSLAGTER Den næste generation af detail- og butiksslagtere, som bliver færdige på Slagteriskolen i Roskilde, bliver omsværmede fra første sekund LÆS SIDE INFO-MØDER på ungdomsuddannelser SE DATOER OG TIDER PÅ SIDE 26 OG 27 SKOV- OG NATURTEKNIKERELEV Fysisk arbejde i skoven giver energi efter fyraften LÆS SIDE 4-5 LÆS SIDE MANGE UDENLANDSKE UDSTILLERE I FORUM STUDIER I UDLANDET Studievalg besvarer uddannelsesspørgsmål i brevkassen side 25 ÅBENT HUS på de videregående uddannelser Ny messesæson igang Uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser 2006 kommer til København fra d februar Læs mere her i avisen eller på LÆS SIDE LÆS SIDE OG 23 INFO-MØDER på ungdomsuddannelser FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Uddannelses-avisens 7 regioner FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Region 1: Nordjylland Region 2: Østjylland Region 3: Midt- & Vestjylland Region 4: Sydjylland Region 5: Fyn Region 6: København Region 7: Sjælland & Øerne Uddannelses-avisens kommende udgivelser Nr. 4/06: 03. maj 2006 Nr. 5/06: 01. juni 2006 Nr. 6/06: 09. august 2006 Nr. 7/06: 25. oktober 2006 Nr. 8/06: 01. december 2006 Interesseret? Ring og rekvirér en prisliste! Kontakt os på tlf [email protected] Postboks 293 DK-4600 Køge

20 22. FEBRUAR - 3. MAJ STUDERIUDLANDET.DK Interesse fra ministeren Den nye internationale studierådgivning Studeriudlandet.dk vakte interesse hos videnskabsminister Helge Sander, da han kiggede forbi standen på Uddannelse Uden Grænser i Herning Ministeren blev præsenteret for den nye rådgivningsservice af projektleder Jakob Porse, som forklarede, at servicen er gratis for de studerende. Helge Sander kommenterede: Studeriudlandet.dk er helt i takt med regeringens ønsker til en effektiv globalisering af uddannelserne. Flere unge danskere skal have mulighed for at studere i udlandet evt. via en ordning, hvor pengene følger den studerende, uanset om han eller hun vælger at læse i Odense eller Oxford, sagde han. Ministeren fortsatte: Sådan en ordning kan kombineres med en akkrediteringsliste over verdens universiteter for at sikre kvaliteten af den uddannelse, de danske studerende måtte hente hjem fra den store verden. Studeriudlandet.dk, som er en gratis rådgivningsservice for danske studerende, der vil til udlandet for at starte eller fortsætte en uddannelse, har været i fuld gang siden d. 1. oktober. Udvidet samarbejde Samarbejdet med udenlanske universiteter bliver konstant udvidet, så Studeriudlandet nu repræsenter institutioner i England, USA, Frankrig, Italien, Spanien, Brasilien, Holland og Schweiz og mange flere er på vej. Direktør Kim Ingwersen forklarer: Vi opdagede, at der ikke rigtig findes nogen form for rådgivning for de studerende, som beslutter sig for at tage afsted til udlandet for at tage en hel uddannelse. Mange står helt på bar bund, når de først begynder at tænke i de baner. Når man henvender sig til Studeriudlandet.dk, kan vi rådgive fra start til slut. Vi tager simpelthen de studerende i hånden og følger dem skridt for skridt indtil den dag, de tager afsted. Vi kan hjælpe med at finde det rigtige universitet, ordne visum, klare forsikringerne, rejser osv. og rådgivningen er fuldstændig gratis for de studerende. Det bliver meget nemmere at ordne alt det praktiske, og man risikerer f.eks. ikke at stå dagen før afrejsen og have glemt at tegne forsikring, fortsætter Kim Ingwersen. af Christina Qvistgaard Vil du studere i udlandet? GRATIS service Vi kan hjælpe dig med: at finde det rigtige universitet at søge om optagelse bolig, visum, rejse, forsikringer SU til uddannelse i udlandet Vores vejledere har mange års erfaring med at hjælpe studerende, som vil læse i udlandet. Tjek eller kontakt os på [email protected] eller på tlf

21 Gratis brochureservice 3 veje til nem brochurebestilling fra vores annoncører SMS WWW AVIS send en SMS til 1231 og skriv dén SMS-kode der står ud for den annoncør du vælger + dit navn og din adresse klik ind på og sæt X ud for den eller de annoncører du vælger på hjemmesiden + skriv dit navn og din adresse send denne side til os og sæt X ud for den eller de annoncører du vælger her på denne side + skriv dit navn og din adresse LANGE OG MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Ankerhus Seminarium SMS-kode: UDD 3105 Center for Tegnsprog SMS-kode: UDD 3115 Danmarks Designskole SMS-kode: UDD 3106 De Sociale Højskoler SMS-kode: UDD 3109 Frøbelseminariet SMS-kode: UDD 3303 Gentofte Seminarium SMS-kode: UDD 3302 Gladsaxeseminariet SMS-kode: UDD 3309 Handels- & Ingeniørhøjskolen i Herning SMS-kode: UDD 3204 Jydsk Pædagog-Seminarium SMS-kode: UDD 3205 Københavns Erhvervsakademi SMS-kode: UDD 3306 Københavns Pædagogseminarium SMS-kode: UDD 3301 Landbohøjskolen - Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole SMS-kode: UDD 3117 N. Zahles Seminarium SMS-kode: UDD 3313 Nørre Nissum Seminarium og HF SMS-kode: UDD 3202 Odense Socialpædagogiske Seminarium SMS-kode: UDD 3201 RUC - Roskilde Unicersitetscenter SMS-kode: UDD 3312 Suhr's Seminarium SMS-kode: UDD 3108 Vordingborg Seminarium - CVU Syd SMS-kode: UDD 3308 Århus Universitet - Erhvervsøkonomi SMS-kode: UDD 3103 Århus Universitet - Økonomi SMS-kode: UDD 3102 ERHVERVSSKOLER, ERHVERVS- OG KVU-UDDANNELSER Animationsværkstedets - CVU MidtVest SMS-kode: UDD 3116 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse - Vejlby Landbrugsskole - Selandia - TietgenSkolen SMS-kode: UDD 3104 Københavns Erhvervsakademi SMS-kode: UDD 3310 Københavns Tekniske Skole - Håndværk & Teknik SMS-kode: UDD 3425 Køge Handelsskole & Handelsgymnasium SMS-kode: UDD 3305 Niels Brock - Copenhagen Business College SMS-kode: UDD 3304 Roskilde Tekniske Skole SMS-kode: UDD 3307 The International Business Academy SMS-kode: UDD 3203 Viborg Tekniske Gymnasium - EUC Midt SMS-kode: UDD 3423 UNGDOMSUDDANNELSER, PRODUKTIONS- OG EFTERSKOLER Gymnasiale suppleringskurser (GS) SMS-kode: UDD 3111 FOLKEHØJSKOLER OG HUSHOLDNINGSSKOLER Askov Højskole SMS-kode: UDD 3110 Brandbjerg Højskole SMS-kode: UDD 3101 Linieskolen - Hadsten Husholdningsskole SMS-kode: UDD 3113 Testrup Højskole SMS-kode: UDD 3112 PRIVATE, KREATIVE OG DESIGNUDDANNELSER Billedskolen SMS-kode: UDD 3107 Den Danske Frisørskole SMS-kode: UDD 3311 Københavns Tilskærer-Akademi SMS-kode: UDD 3114 ELEVSTILLINGER OG TRANIEESTILLINGER Danmarks Apotekerforening Nordjyllandskredsen SMS-kode: UDD 3424 Ja tak - send venligst det afkrydsede til: Navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf. Det udfyldte skema sendes til Uddannelses-avisen i en frankeret kuvert. Postboks 293 DK-4600 Køge

22 22. FEBRUAR - 3. MAJ PRAKTIK PÅ HØJSKOLE Uni-studerende i højskolepraktik Studerende fra idræt på Aarhus Universitet tester den praktiske virkelighed på Idrætshøjskolen i Sønderborg Øverst: Klatring var en del af praktikken på Idrætshøjskolen i Sønderborg:»Men den største oplevelse var selve planlægningen af undervisningen,«siger Jess Brændgaard og Christine Jürgensen. Både Jess Brændgaard og Christine Jürgensen er gamle elever på Idrætshøjskolen i Sønderborg og overvejer begge en fremtid som højskolelærer.»selvom der er stor forskel på at være højskoleelev og så stå med ansvaret for undervisningen,«siger de Musik- Teater- Filosofiog Skrivelinje Aktiv Medborger I løbet af en koncentreret uge får Christine Jürgensen og Jess Brændgaard lejlighed til at teste deres teoretiske universitetsviden ude i virkeligheden i praktik som undervisere på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Praktikken er en obligatorisk del af idrætsstudiet i Århus. Dog ikke nødvendigvis placeret på en højskole. Men en af fordelene ved at lægge praktikken her i Sønderborg er, at vi kan koncentrere forløbet indenfor en uge. Skulle vi have det samme antal timer f.eks. som idrætslærere på et gymnasium, ville det brede sig over det meste af en måned, siger de. Målet med praktikken er bl.a., at de århusianske bachelorstuderende kommer til at opleve sig selv som undervisere. Der er stor forskel på at træde op foran studiekammeraterne på universitetet og stå med en»rigtig«undervisning af et hold elever, du ikke kender, siger Christine Jürgensen. Og selv om både hun og Jess Brændgaard har erfaring med undervisning i kraft af job som instruktører, er der givtige erfaringer at hente på den sønderjyske idrætshøjskole. Vi har fået meget støtte og opmærksomhed. Både i forberedelsen af vores egne forløb og som god kritik undervejs, siger de. Overblik og rutine En af de store forskelle mellem dagligdagen på universitetet og mødet med højskolen har naturligt nok været, at de studerende har skullet håndtere en lidt uvant pædagogisk tilgang til idrætsudøvelsen. Det betyder bl.a., at selve planlægningen bliver meget anderledes, end vi er vant til. Og jeg er sikker på, at vi får et meget konkret udbytte med hjem, siger Jess Brændgaard: En større rutine, et andet overblik i planlægningen og selvfølgelig oplevelsen af at undervise. Sammen med et lidt nostalgisk deja-vu: Vi har begge tidligere været elever på højskolen, fortæller Christine Jürgensen. Og for mig er det på sin vis også en cirkel, der bliver sluttet: Det var faktisk som elev hernede, at jeg besluttede mig for at læse idræt. Af Morten Lund SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Kom i gang med kompetencen på Askov Journalistik Filmproduktion Manuskriptskrivning Dansk sprog og kultur Skrivekursus Citizen Inspirationslinien Kompetencelinien Skolen råder over KURSUSPERIODER særlige legater! Perioderne kan kombineres! Tlf.: FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

23 22. FEBRUAR - 3. MAJ Udgiveradresseret maskinel magasinpost Forlaget KSI Fændediget 1 A, Køge Returneres ved varig adresseændring B INTERNATIONAL SYGEPLEJERSKE Fra»Verdens Tag«til udsigten over Viborg Tibetanske Tsering Paldon har fulgt det internationale semester på Viborg Sygeplejeskole i selskab med danske og udenlandske studerende Sygeplejerske Tsering Paldon har det seneste halve års tid været meget langt hjemme fra som studerende på Viborg Sygeplejeskole. Til daglig arbejder hun på en sundhedsklinik for foden af Himalaya i Nepal, mens familien dyrker kartofler i den tibetanske landsby langt oppe mod de hvide tinder. Vejen til et semesters uddannelse i Danmark går via mere eller mindre tilfældige kontakter og sponsoraftaler. Ligesom hele hendes uddannelse i sygepleje. Min grundlæggende uddannelse, der er bygget op omkring den vestlige verdens medicin, fik jeg i Indien, i den tibetanske Dahram Sala, hvor den tibetanske eksil-leder Dalai Lama bor i dag, fortæller hun. Og det var da også fonde i forbindelse med Dalai Lama, der betalte for det halve år, jeg gik i skole i Indien. I et uddannelsesprogram, der målrettet uddanner sundhedsarbejdere fra de tibetanske landsbyer, fortæller hun. Herefter har hun hvert år været retur til Dahram Sala totre uger. Og fik så sidste efterår chancen for at opleve det danske sundhedsvæsen og deltage i dele af den danske sygeplejeuddannelse. Det var hårdt i starten forskellene til Nepal er selvfølgelig meget store. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har ny og brugbar faglig viden med hjem til Nepal, siger hun. Hendes opgaver på klinikken i Nepal handler om det primære sundhedsarbejde typisk sårpleje, vaccinationer etc., men ikke mindst vil hendes nye viden om behandlingen for sukkersyge kunne komme hende og hendes patienter - til gode, mener hun. Også danske studerende Viborg Sygeplejeskoles internationale modul er imidlertid ikke kun et tilbud til udlændinge. Det engelsksprogede forløb er i lige så høj grad rettet mod danske sygeplejestuderende, der ønsker at føje en international dimension til deres uddannelse. Modulet, der har fokus på folkesundhed og familiesundhed, er identisk med det»almindelige«femte semester på sygeplejerske-uddannelsen og indgår således uden problemer i de danske sygeplejerskes uddannelse, fortæller skolens internationale course coordinator, Heidi Christensen. Tilbuddet om et internationalt semester har været på programmet i Viborg siden år 2000.Og Heidi Christensen har oplevet en støt voksende interesse, især blandt de danske studerende. Globaliseringen presser på, engelsk er det vigtigste sprog - og folk har fundet ud af, at vores internationale semester ser godt ud på deres CV, siger hun. Fordelingen af udlændinge og danskere på semestret har svinget meget med skiftende overægt til begge sider.»i Danmark er sundhedsvæsenet gratis, mens det i Nepal er meget dyrt at blive syg.«en af de store forskelle, tibetanske Tsering Paldon har hæftet sig meget ved i løbet af hendes semester på Viborg Sygeplejeskole. Optaget på semestret ligger typisk på omkring en snes studerende. For sygeplejestuderende fra EU-området samt fra Viborgskolens australske samarbejdspartner er det gratis at tage det internationale modul, mens kommende sygeplejersker fra andre dele af verden må betale kroner for semestret. Af Morten Lund ÅBENT HUS PÅ NIELS BROCK den 28. februar fra kl til Nørre Voldgade 34, 200 meter fra Nørreport Markedsføringsøkonomuddannelsen Finansøkonomuddannelsen Transportlogistikeruddannelsen AP Degree in Marketing Management AP Degree in Financial Management BA in Business Administration Fagpakke inden for finans HGs (for studenter) HGv (for voksne) Dit liv din karriere! Business Academy, Nørre Voldgade 34, 1358 København K FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse