MOSEBRYG. Julenummer

Transkript

1 MOSEBRYG Julenummer Nr. 65 December 2009

2 Indhold Lederartikel... Side 3 Vicerens klumme... Side 5 SFO-Bølgen... Side 7 Skolebestyrelsen... Side 8 Borgerskab på 8. årgang... Side 10 London Baby... Side 11 Skolernes motionsdag... Side 13 Elevrådets tur til trekanten... Side 14 IEKK -... Side 16 Glimt fra juleklippedagen på 0. årgang Side 17 På gensyn... Side 18 Det sker... Side 20 Ferie og fridage... Side 21 Lidt julesjovt... Side 22 Skolens kontor m.m. MOSEBRYG udgives af: Søndervangskolen Søndervangsvej Hammel Tlf Redaktionen består af: N Jens Nørlem (best.medl) Helle Vinge Langballe (best.medl.) Morten Frost (lærer) Oliver Overgaard (elevrepræsentant 7.x) Andreas (elevrepræsentant 7.y) Frank Kejlberg (viceskoleinspektør) Annette Hestbech (red.sekr.) Skoleleder Viceskoleinsp. Afdelingsleder Leder SFO-Bølgen Skolesekretær Skolesekretær Piccoline Skolebibliotekar Skolebibliotekar Sundhedsplejeske Skolepsykolog UU-vejleder Henrik B. Madsen hmso@favrskov.dk Frank Kejlberg frke@favrskov.dk Henning Rasmussen hrso@favrskov.dk Lene Ib liso@favrskov.dk Annette Hestbech adso@favrskov.dk Susanne Petersen spso@favrskov.dk Marianne Knudsen Nils Borring Mette Burup Kirsten Grindsted Anne Graversen Marianne Unna-Lindhard Tekn. serviceleder Hans Lang hlso@favrskov.dk Tekn. serv.medarb. Dan Christensen Arne Thomsen Kantinebestyrer Howard Smithson Ringetider 1. time time time time time time time Tag et kig på skolens hjemmeside - Her kan du bl.a. også finde Mosebryg elektronisk 2

3 Lederartikel 3 Den feminine skole? Med op til 90 % kvinder i daginstitutionerne og % i skolerne har børnene en opdragelse og læringstilgang, som er meget båret af kvindelige normer. I skolerne kender vi forskellen mellem kvindelige lærere og mandlige læreres undervisning/opdragelse, også selvom der er en del, der mener, at forskellen er lille. Jeg havde engang en ældre kvindelig lærer, som sagde til mig, at rigtige mænd findes ikke i folkeskolen. Det gav mig lidt at tænke over, for med rigtige mænd, mente hun stærke, synlige og beslutsomme mænd, og dem var der ikke plads til i skolen, underforstået at de kvindelige normer med indføling, forståelse og er der noget, du vil snakke om? var dem som skolen byggede på. Forskellige forskningsprojekter peger på, at det danske samfund bevæger sig hen imod, at kvinderne tager længere uddannelse end mændene - kvinderne vil om få år fuldstændig dominere den offentlige sektor, herunder læge- og lærergerningen. Pigerne er meget mere tilfredse med folkeskolen end drengene er, hvorfor lysten til at fortsætte med uddannelse ikke altid ligger til højrebenet hos drengene. Dertil kommer, at 25 % af mændene vil nøjes med folkeskolens afgangsprøve. Ovenstående beskrivelse er hverken godt for kvinderne eller for mændene, men hvad kan vi gøre? Det første er vel en bevidsthed om, at vi skal have en folkeskole, som kan rumme og give udfordring til næsten alle - også de 25 % drenge, som ikke har succes med deres skolegang. Og det næste er, at indrette tilbud, normer og holdninger som også drengene kan identificerer sig med. Hvordan gør vi det? Det er et stort spørgsmål, som skal besvares af både skole, forældre, politikere og eleverne selv. Hermed har jeg også sagt, at det vil være en proces, der tager tid. Søndervangskolen har oplevet, at brug af IT i undervisningen øger drengenes lyst til at lære, og her også de dren-

4 ge, som kan have en urolig bagdel. Men spørgsmålet er, om drengene også lærer mere end før. It har potentialet til at løfte kvaliteten af undervisningen markant. Med it er det praktisk muligt, at planlægge og gennemføre undervisningen, så den enkelte elev bliver udfordret og støttet præcist på det niveau de befinder sig, og dermed øge muligheden for at alle elever når de faglige mål. Konkurrenceelementet kan bruges meget mere aktivt med it, hvilket tiltaler drengenes identitet og normer. Det viser sig nu, at de årgange på Søndervangskolen, som har haft mulighed for ekstra it, har et noget lavere antal elever, der er henvist til specialundervisning. Om det skyldes brug af it ved vi ikke, men det er da tankevækkende. Om øget brug af it giver en mere maskulin skole kan ikke på nuværende tidspunkt besvares entydigt, da pigerne også får rigtig meget ud af it i undervisningen, men under alle omstændigheder løfter det kvaliteten af den samlede undervisning. LP-modellen. LP står for Læringsmiljø og pædagogisk analyse, og er en pædagogisk metode, der bygger på systemisk teori. LP skal indarbejdes på alle skoler i Favrskov Kommune i løbet af de næste 3 år. For at vi kan få mest ud af vores indsats, skal der laves en Kortlægningsundersøgelse i efteråret 2009 og i efteråret Elever, lærere og pædagoger skal spørges om en række forhold på skolen, men i skrivende stund kender vi ikke resultatet. Fra Norge har det vist sig følgende resultater: bedre elevernes sociale trivsel bedre eleverne faglige standpunkt bedre glæden ved at gå i skole bedre lærernes arbejdsmiljø. Efter jul skal lærere og pædagoger gennemgå et såkaldt e- læringsmodul (kursus), som der skal arbejdes med i de respektive årgangsteam. Dette LP-kursus bygger på 2 bøger, som alle lærere og pædagoger også vil læse. Som forældre vil I løbende blive orienteret om LP- implementeringen på skolen, men skulle der være spørgsmål er I velkommen til ringe eller skrive til undertegnede. I ønskes alle en rigtig god juleferie. Henrik Bernt Madsen Skoleleder 4

5 Vicerens klumme Med ønsket om en god jul og et godt nytår Vi kender alle den gode fornemmelse, en varm forårsdag med solen højt på himlen, pludselig finder man en firkløver og føler heldet og glæden brede sig. Solskinnet er nok knap på vej, men den gode fornemmelse som firkløveren bringer, opleves for tiden omkring 2. årgang i år. Et firkløver af glade elever, lærere, forældre og ledere. Et firkløver af motivation, engagement, dygtighed og faglighed. Hvad er det så, at vi, der er lidt på sidelinien, oplever dernede, hvordan kom firkløveret? og mere spændende selvfølgelig de kommende diskussioner om hvor kan det føre os hen? Det stod hurtigt klart, at vi tidligt i projektet skulle prøve at give forældrene indsigt i, hvad der skal ske, og hvordan vi forestillede os såvel de praktiske, som de pædagogiske tiltag. Som man i starten af blogg en kan læse, var vi meget spændte på modtagelsen hos forældrene inden vi gik i gang, men lærernes engagement og ikke mindst deres lyst til at udvikle med og for eleverne, smittede straks af. Hermed står det endnu engang tydeligt på Søndervangskolen, at lærerne med en sund blanding af engagement og professionalisme, også skaber gode muligheder for en engageret og positiv opbakning og uden at det skal lyde for fedtet, har forældrene på Søndervangskolen endnu engang vist, at forældre i dag, ikke kun er negativt krævende. Når man kommer forbi, springer glæden hurtigt i øjnene. Det virker som om, eleverne er meget motiveret for skole, de er mere rettet mod læring og læreren vi glæder os til at høre, hvad vi skal. Samtidig oplever man også en elevgruppe som tidligt kan bruge hinanden i samarbejdsopgaver til at skabe ny viden. 5

6 Motivationen for at lære, og særligt lære med IT, tages med hjem. Forældrene oplever at børnene bruger tid på forskellige læringsspil, endda selvstændigt arbejder med at oprette hjemmesider. Store krav til hjemmene, men heldigvis positive ønsker fra eleverne om mere viden som globale borgere. Af andre positive betragtninger, opleves mange af eleverne som meget scenevante med IT udstyret. Dette letter jo presset på os voksne omkring den mere tekniske del. Udover det scenevante omkring de tekniske færdigheder oplever flere af forældrene at elevernes begrebsverden omkring IT en er overraskende højt. Netop sproglige begreber bliver også centralt omkring de engelske. Eleverne bliver nysgerrige efter at lære og bruge nogle af de engelske ord der ofte knytter sig til IT en og finder dermed hele det engelske sprog meget nyttigt. Så læringsglade og motiverede elever, der kan arbejde som globale samfundsborgere det er en af de glædelige ting man kan opleve når man ligger vejen forbi 2. Årgangs projekt, der som en start har været centreret omkring to klasser, men hvor erfaringerne forhåbentligt vil sprede sig til andre elever de næste par år. Tak til årgangen, og særlig tak til firkløveret Camilla, Claus, Susanne og John. Følg dette, og skolen øvrige liv på skolens hjemmeside. I ønskes alle en rigtig glædelig jul. Med venlig hilsen Frank T Husk skolens hjemmeside: 6

7 BØLGE-NYT siden sidst! Følg årets gang i Bølgen på: I foråret måtte vi tage afsked med en af vores gamle medarbejdere Henrik Aagaard hvilket var en hård og trist periode for os alle. Vi ansatte Martin, som er faldet rigtig godt til blandt børn og voksne i Bølgen. I løbet af året har vi haft stor glæde af vores tilkalde vikarer Birgit, Bjørn og Peter de gør alle en stor indsats hos os. I efteråret havde vi vores projekt Bag for en Sag, hvor de indsamlede penge gik til Børns Vilkår vi slog vores egen rekord fra sidste år på 7.155,75 kr. i år blev beløbet ,- kr. - en stor tak til forældre og børn som bakkede op om projektet. December står for døren: Traditionen tro starter Julemandens Værksteder i uge 45 og fire uger frem. I december har vi julehygge med mange forskellige aktiviteter. Vores bedsteforældredag bliver i år den 10. december, hvor vi hygger med juleklip, gløgg og æbleskiver og SFO-pigerne i 1. klasse går Luciaoptog. Luciapigerne skal også dette år ud på vores faste plejehjem m.v. og synge for beboerne hvilket er blevet en dejlig tradition. Indbydelse blev sendt ud sidst i november. JULEFERIE-PASNING Ultimo november modtog I en mail, med oplysning om SFO ens Feriepasning i skolens juleferie vi opfordrer til, som altid, en hurtig tilbagemelding, af hensyn til personalets ferieplanlægning! Personalet i Bølgen ønsker alle en rigtig glædelig jul. Mange julehilsner fra Lene Ib 7

8 Skolebestyrelsen Forældre kan styrke trivsel i klasserne Hvordan kan forældrene understøtte trivsel i klassen? Det var temaet for efterårets kontaktforældremøde, hvor cirka 20 kontaktforældre var mødt op for at diskutere med hinanden, bestyrelsen og skolens ledelse. Elevernes trivsel har stor betydning for, hvor meget udbytte de har af undervisningen eller med andre ord: om de lærer noget ved at gå i skole. Vi forældre kan understøtte klassens trivsel på mange forskellige måder, og dermed hjælpe vores børn uden selv at være til stede i klassen. Efter et oplæg fra bestyrelsen, hvor vi blandt andet hørte om erfaringer fra andre skoler, delte deltagerne erfaringer om, hvordan samarbejdet mellem forældre praktiseres på Søndervangskolen. Resultatet blev en lang stribe af konkrete ideer og vigtige overvejelser, som bestyrelsen vil samle og give videre til resten af forældrene. Om vi laver en pjece eller lægger det på forældreintra, mangler vi endnu at tage stilling til, men I kommer til at høre fra os! Projekt bedre madpakker Mange elever døjer med triste madpakker, og mange forældre savner ideer til, hvordan man kan variere madpakkerne, så børnene får sund, nem, velsmagende og afvekslende mad i skolen. Kosten er en af forudsætningerne for, at eleverne lærer noget af at gå i skole. 8

9 Skolebestyrelsen vil i første halvdel af 2010 sætte fokus på madpakkerne. Projekt bedre madpakker har tre elementer: 1. Kåring af ønskemadpakken i hver klasse. Kåringen foregår i samarbejde med klasselæreren. 2. Indsamling af tips og tricks fra forældre. 3. Offentliggørelse af forældretips og elevernes ønske- madpakker via nettet eller evt. i pjeceform/mosebryg. Vi håber, at eleverne vil kunne smage resultaterne af projektet! Den endelige form på projektet forbedres pt. i dialog med elevrådet og pædagogisk råd. Af: Jens Nørlem, bestyrelsesmedlem Nissernes julenat Julenat, når alt er tyst og stille, når alle sover, både stor og lille, Se - da kryber nisser frem fra skjul, spejder, lister ud for at holde jul. Og flinke folk har ladet maden stå på bordet, der er nok at smage på. Flokken klatrer op og ser fornøjet, hvisker: Julemad er fryd for øjet! Først grød og skinke, så en æblebid - sultne nisser elsker spisetid! Lad os lege! Råber de og griner. Rundt om træet flokken muntert hviner. F Dagen gryer og det er nat for nisser. Flokken rydder hurtigt op og trisser så tilbage til de tyste gemmer for at hvile trætte nisselemmer. 9

10 Borgerskab på 8. årgang 8. årgang har siden sommerferien arbejdet med faget medborgerskab, der er en blanding af kristendom, historie og samfundsfag. Faget er projektorienteret og på tværs af klasserne. Indtil videre har vi arbejdet med emner som, politik, etik, klima og medier. Vi synes det er sjovt og spændende, når man først kommer i gang. I starten af projekterne kan det godt være svært at komme i gang, finde sammen i nye grupper og blive interesseret i det nye emne. Men når man først får sat sig ind i det, bliver man grebet af det. Det er en udfordring selv at styre, hvad man skal lave og hvordan, men det er faktisk sjovere end almindelige timer. Man får mere lov til selv at vælge hvad man lærer, det kræver selvfølgelig også, at man laver noget. Desuden får man flere venner i de andre klasser, og kommer til at snakke med nogen, som man ikke lige troede man fungerede sammen med. Nogle gange havner man i en gruppe man ikke passer så godt ind i, men så må man bare få det bedste ud af det, og måske fokusere mere på at få gruppen til at virke, end at få lavet det geniale projekt. Jonatan, Johanne og Siv 8. årgang 10

11 LONDON BABY! Byen med mange seværdigheder. Byen der er så stor, at du ikke kan se det hele på en uge. En by der rummer en masse historie og kultur. Byen som 9. årgang invaderede i uge 41! Kristina Laursen og Maja Søby, 9.a Vores kufferter var pakket med sommertøj, men vi blev modtaget med tåge og regnvejr. Kulden tog fat i vores fingre, og alles paraplyer blev slået op. Godt nok var vejret trist, men det havde ikke fjernet vores gode humør. Vi glædede os til at komme ind til hjertet af London. Ind og opleve en vidunderlig by. Vejret blev ikke ligefrem meget bedre de næste dage, men vi lod det ikke gå os på. Vi var alle mulige steder henne og brugte meget tid i undergrunden. Undergrunden var fyldt med stressede mennesker og masser af forvirring, og hvis man ikke var opmærksom, kunne man let blive væk. Vi startede med at tage undergrunden til London Eye: Et kæmpe hjul med udsigt over hele London. Et smukt syn og en masse blitzende kameraer. Hele vores klasse kom i samme kupé. Det var en meget hyggelig og lang tur. Noget man skal se i London, er musicalen: We will rock you af Queen. Det var en vildt god oplevelse med masser af god musik og gode skuespillere. Alle var klædt i fint tøj (se billedet på næste side), og inden vi tog til musical, var vi ude og spise på en fin restaurant, hvor der skulle være en filmpræmiere i bygningen ved siden af, hvor det menes, at selveste Johnny Deep skulle befinde sig. Vi kunne desværre bare ikke se ham, men nogle andre kom til gengæld til at se de tre Jackson brødre til koncert: Thriller med musik af Michael Jackson. Om onsdagen gik turen til National History Museum. Det var et meget spændende og lærerigt museum. Der var en masse interessante ting at se på og muligheder for at teste sig selv. Det var en meget pæn og stor bygning, og 11

12 selvom at ordet museum lyder kedeligt, så var det faktisk et meget venligt museum for både børn og voksne. Man kunne bruge en hel dag derinde, men vi havde kun halvanden time. Vi var på skolebesøg. Nogle var på en secondary school, hvor eleverne var på vores alderstrin og op til 18 år, mens andre var på en primary school, hvor børnene var fra 3 år til 13 år. På Primary blev vi vist rundt på skolen af nogle elever. Vi var inde i alle klasserne, hvor vi blev stillet de mest mærkelige spørgsmål, som: Hvilke biler synes I bedst om?. Vi fik også frokost, hvor man kunne få en masse forskellige ting. Man kunne fx vælge at få pasta med kødsovs med ost ovenpå, lasagne med tilbehør, kartofler og ris. Der var også fri salatbar. Det smagte rigtig godt. Til dessert kunne man vælge imellem at få frugt eller æblekage med masser af creme på. Æblekagen var ikke ligefrem vores smag, da der var lidt for meget creme på. Endelig blev det tid til Campden Market! Det var et kæmpe marked med en masse forskellige butikker. Det var rigtig fedt, og tingene var meget billige i forhold til London midtby. Der var en masse forskellige ting, som man aldrig ville kunne finde i Danmark. Det var et meget specielt marked. Det har været en utrolig god oplevelse at være i London. Gid det havde varet nogle dage mere, men det var også dejligt at komme hjem igen og se sin familie. 12

13 Skolernes motionsdag 2009 Så har der igen været motionsdag på søndervangskolen og den foregik under glimrende vejr med høj sol. Så da dagens aktiviteter startede kl var der ikke mange sure miner. Dagen forløb som sædvanlig med at de mindste løb runder, på en 1 kilometer, i en lille del af Engedalen, mens de ældre løb en runde igennem hele Engedalen på enten ti eller syv kilometer. De ældste havde så valget mellem enten at stå på rulleskøjter eller cykle runder på cirka fem kilometer imellem skolen og Anbæk. Eller de kunne tage samme rute som de mindre, præcis som altid. Efter dagens aktiviteter var der gratis æbler og bagefter skulle vi samles over i hallen, for at overvære overrækningen af ærens hvide sokker og en enkelt flødebolle eller to. Der var nogen der løb op til 25 kilometer (ikke mig) og nogen der cyklede op til 50 kilometer. Alt i alt var det en udmærket dag og nogenlunde mage til den sidste, men sådan skal det nok være. Skrevet af: Jonatan, 8.a 13

14 Elevrådets tur til Trekanten. Elevrådet mødtes onsdag d. 30. september kl i gruppe rummet i klynge 6. Vi lavede en navne leg og derefter gik vi til bussen. Vi kørte i ca. 45 min. Da vi kom til Trekanten kl fik drengene og pigerne hvert sit rum, hvor vi skulle sove. Så holdte vi en pause med frugt. Kl holdte vi møde hvor 2 personer fra DSE (danske skole elever) fortalte om ting som: hvordan man skriver en dagsorden og om hvordan man i det hele taget arbejder i et elevråd. Så havde vi pause. Kl startede mødet igen og de fortalte om hvordan de arbejder i DSE. Kl skulle vi have frokost. Så skulle vi have et møde, hvor vi debatterede, hvad dem fra DSE havde lært os. Kl holdte vi igen et møde, hvor vi besluttede, hvad elevrådet skulle arbejde med i år. Vi lavede brainstorm, og fandt de ideer, som alle helst ville have med. Så holdte vi en lille pause med kage (hyggeligt). Kl havde forretningsudvalget lavet en overraskelse. De havde sammen fundet nogle ting vi skulle lave f.eks. besvare spørgsmål og balancere med en kartoffel på en ske. Kl skulle vi spise aftensmad alle sammen, vi fik pasta og kødsovs det var hyggeligt. Så lavede vi fælles leg, drak kakao og spillede spil. Kl skulle vi alle sove. Torsdag d. 1/10 Kl spiste vi morgen mad, her efter smurte vi 14

15 hver især en madpakke. Så snakkede vi om, hvordan vi skulle gøre de ting, vi var blevet enige om at gøre dagen i forvejen. Kl var der evaluering (vi snakkede om hvad vi havde lavet på turen). Så var der oprydning og rengøring. Vi havde lavet en konkurrence om hvem der først blev færdig og der skulle være helt rent ellers havde man tabt, drengene vandt. Så spiste vi madpakker og gik op til bussen og kørte hjem til skolen. Skrevet af: Rita 5a U Elevrådet

16 IEKK Island, Estland Klima og Kage! På syvende årgang er vi treogtredive elever, der har en ekstra lektion om fredagen, som vi kalder Internationaltklima-valghold-samarbejde. Faget handler om klimaet, globalopvarmning og en lille smule om klimatopmødet. Fordi at vi kalder faget for Internationalt-klimavalghold-samarbejde er, fordi vi samarbejder med to andre lande i Europa; Island og Estland. Alt hvad vi laver ender inde på en internet hjemmeside der hedder mos, og oplyste folk om, at de skulle købe danske æbler, da de udleder mindre CO2 end udenlandske æbler pga. transporten. Til konferencen var der også en stor Noahs Ark lavet af halmballer. Onsdag d. 11. november deltog vi i en sms konkurrence omkring klima. Resultatet afventer vi, og håber selvfølgelig at vi vinder hovedpræmien på kr.. Og hen i 2010 skal vi søge om penge til at komme til Estland eller Island som vi alle håber vi gør. Og det bedste til sidst er, at vi har en kageordning. Vi har også været i Hinnerup til en Klima-konference hvor vi lavede miljøvenlig æble- E Skrevet af: Mathias, 7.y 16

17 Glimt fra juleklippedagen på 0. årgang Børnene var på skift rundt i alle 0. klasserne, hvor der var forskellige aktiviteter. De både flettede julehjerter, dekorerede en julesok, klippede nisser, tegnede fine juletegninger, bagte pebernødder mm. 17

18 På gensyn... Kære børn og voksne med tilknytning til Søndervangskolen I august måned kunne jeg fejre 25-års jubilæum som lærer ved Søndervangskolen. I alle årene har jeg haft tjeneste på skolebiblioteket, men der udover har jeg undervist i matematik, musik, biologi, geografi, historie, billedkunst og L kristendomskundskab. Jeg har altid været glad for mit arbejde, mine kolleger og alle eleverne (samt forældrene), og det burde være dokumenteret ved, at jeg i alle disse år kun har haft to sygedage (ifølge min kone). Alligevel har jeg valgt at søge om orlov i de kommende fire år, da jeg skal til at skifte job. For et års tid siden blev jeg opfordret til at stille op som borgmesterkandidat for socialdemokraterne i Favrskov Kommune, og den udfordring tog jeg imod. Det førte så til, at jeg her ved valget den 17. november blev valgt ind i byrådet igen og med et flertal bag mig, der har peget på mig som den kommende borgmester i kommunen. Da dette job så godt og vel er på fuld tid, ser jeg mig nødsaget til foreløbig at tage en pause fra skoleverdenen, 18

19 selv om jeg naturligvis vil følge den nøje. På selve valgaftenen fik jeg en sms fra af mine elever i 9. klasse: Hej Nils. Kommer ikke i skole i morgen. Tror jeg har fået den røde A-influenza :) Til lykke :) Jeg grinede højt og sagde til mig selv, at sådan en sms er en af grundene til, at man elsker at være lærer. Samme elev havde også truet med at pille alle mine valgplakater ned sammen med sin mor, da hun ikke ville skifte lærer. Så er der ikke et øje tørt. Vi har fantastiske fysiske rammer, et godt og engageret lærerkollegium, nogle søde elever og nogle meget interesserede forældre. Hvis alle fortsat vil værne om vores fælles skole, så vil det altid være et godt sted at komme uanset hvilken kasket man kommer med. Jeg vil slutte med et På gensyn til Søndervangskolen samt ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Venlig hilsen Nils Borring Inden jeg tager min orlov, er det vigtigt for mig at sige, at Søndervangskolen er et godt sted at være. 19

20 Det sker... Uge 51 Fredag den : Juleafslutning fra (Tilbud om pasning i SFO en indtil for klasse.). Uge 1 Mandag den : Valgfag 2. semester starter. Uge 5 Onsdag den : Misbrugsarrangement for 8. årgang. Uge 6 Torsdag den : Bolddag for klasse (1.-6. lektion). Fredag den : Bolddag for klasse (1.-6. lektion). Uge 9 Intro for 8. klasserne Torsdag den : N/T - Marathon i Hammel Hallen. Uge 10 Torsdag den : Konfirmandudflugt for 7. klasserne. Uge Fordybelsesuger med skolefest torsdag den 25. marts 2010 Uge 18 Skriftlige prøver for 9. klasserne Mandag den Blå mandag for 7. klasserne. Uge 20 Fredag den : Valgfag slutter. Uge 21 Fredag den : Sidste skoledag for 9. klasserne. Uge 22 Mandag den : Mundtlige prøver starter for 9. klasserne. Fordybelsesuge Uge 24 Torsdag den : Idrætsstævne fælleskommunalt for 5. klasserne kl Afholdes på Hadsten skole. Uge 25 Torsdag den : Translokation for 9. klasserne. Kl Fredag den : Sidste skoledag for alle. kl Alle møder ved flagstangen kl til farvel. 20

21 Favrskov Kommunes Skolevæsen Ferie og fridage i skoleåret 2009/2010 Juleferie lørdag den 19. dec søndag den 3. jan Vinterferie lørdag den 13. feb. søndag den 21. feb Påskeferie lørdag den 27. marts mandag den 5. april 2010 St. Bededag fredag den 30. april 2010 Kr. Himmelfartsferie torsdag den 13. maj søndag den 16. maj 2010 Pinseferie lørdag den 22. maj mandag den 24 maj (Grundlovsdag lørdag den 5. juni. 2010) Sommerferie lørdag den 26. juni. søndag den 8. aug De nævnte dage er inklusive. Befordring af elever i vanskeligt vinterføre: 1. Forældrene må selv skønne, om det er forsvarligt at sende børnene i skole. 2. Skolerne vil forsøge at gennemføre undervisningen for de fremmødte elever. Under alle omstændigheder vil der være pasning for de fremmødte elever. 3. Busserne, herunder regionalbusserne, forsøger at gennemføre kørsel af de sædvanlige ruter. 4. Ved meget kraftigt snevejr vil eventuel indstilling af skolebuskørsel blive meddelt i Østjyllands Radio på 95,9 MHz i tidsrummet eller følg med på skolens hjemmeside ( ). 5. Hvis forældrene selv bringer deres børn til skole, kan skolen ikke garantere for hjemtransport. A 21

22 Lidt julesjov Ho Ho Ho Pistacie juletræer stk. 200 g hvid chokolade 1 dl piskefløde 200 g ren rå marcipan 50 g pistacienødder 100 g mørk overtrækschokolade Hak hvid chokolade fint og varm den op med piskefløden under omrøring. Afkøl cremen lidt i køleskabet. Rul marcipan ud i en firkant på ca. 12 x 25 cm, og læg det i en passende rektangulær form. Smør cremen på marcipanen, drys med ristede hakkede pistacienødder og sæt på køl. Når massen er kold, udskæres den i trekanter, og bundene dyppes i smeltet mørk overtræk. VIND sodavand til klassen. Rudolf har gemt 9 E bogstaver i bladet. Sæt bogstaverne sammen, så de danner et ord, der har med julen at gøre. Hver klasse kan aflv. en seddel med det rigtige ord på kontoret senest onsdag den 16. december kl , så vil julenissen trække lod blandt de rigtige løsninger. Den heldige vinderklasse vil få overrakt sodavand torsdag den 17. december. Hvad sagde julemanden, da han sad fast i skorstenen, men hovedet nedad? - OH OH OH 22

23 Til julefrokosten. - Det ser ud til du godt kan lide flæskesvær, sådan som du propper dem i dig? - Ja, de smager alt for godt. - Ok, så ved du ikke, at grise også har hudorme? - Hvorfor går julemanden altid og siger: Ho Ho Ho? - Hvem ville ikke gøre det, hvis man kun skulle arbejde én dag om året? Julemanden til Lille Per i storcentret: - Hvad ønsker du dig så i julegave lille ven? - Sig mig, tjekker du aldrig eller hvad? - Bedstemor, sover englene? - Nej engle sover aldrig! - Hvad skal man så med himmel senge? Har jeg mon husket alle børn på min liste. J 23

24 I ønskes alle en rigtig glædelig jul - samt et godt nytår