Natur- og Friluftspolitik Et sundt liv i en sund kommwune

Transkript

1 Natur- og Friluftspolitik Et sundt liv i en sund kommwune 1

2 Forsidefotos: Højris Mølle, Frendrup Nihøje, bakke-gøgeurt, hjertegræs, odder, Borremose, fruesko. Foto af odder: Colourbox. Fotos: Rebild Kommune hvor intet andet er angivet. 2

3 NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK Indledning Rebild Kommunes Natur- og Friluftspolitik beskriver de overordnede rammer og langsigtede mål for udviklingen af naturen og friluftsmulighederne i kommunen. Den skal være med til at skabe en fælles forståelse for naturens værdier og betydning, og sikre det nødvendige samarbejde på tværs mellem kommune, organisationer, foreninger og private på området. Den udstikker en række mål inden for udvalgte indsatsområder og sætter retning for, hvordan vi kommer derhen og hvem der skal gøre hvad, for at det lykkes. Handleplaner med 2-årig løbetid og målbare handlinger, udarbejdes i løbet af det første år. Politikken revideres efter 4 år. Politikken står ikke alene den hænger sammen med kommunens vision: Et sundt liv i en sund kommune, og spiller tæt sammen med Plan- og Klimastrategien, med Landdistriktspolitikken, der har fokus på bynær natur i landsbyerne, og med Kulturpolitikken og Sundhedspolitikken. En bosætningsanalyse for kommunen viser yderligere at natur og friluftsliv er en væsentlig faktor for tilflyttere. Rammerne for bedre natur er den gældende Naturbeskyttelseslov og EF-habitatdirektivet, samt lokal og national planlægning. Beskyttelse og benyttelse Vi vil favne både natur og friluftsliv. Der skal være plads til både naturbeskyttelse og friluftsliv i vores kommune. I sameksistens. Der skal være plads til natur for naturens skyld på udvalgte arealer til gavn for artsrigdom af planter og dyr. Der skal også være plads til sport og friluftsaktiviteter: fiskeri og jagt, gåture og hundeluftning, ridning, løb og vandring, mountainbike og forhindringsløb. Vi er en sund kommune med fokus på det aktive liv i naturen, som for eksempel vores outdoorsports-brand Triatland Rebild vidner om. Forskellige områder er egnede til forskellige aktiviteter efter hvor robust eller sårbar naturen i et område er. Alle indsatser og projekter indebærer et hensyn til både beskyttelse og benyttelse, og kræver oplysning og inddragelse af borgere og brugere af naturen. Indsatsområderne Indsatserne er koncentreret omkring kommunens egne arealer, de fredede områder, bynær natur og de store ådale udenfor Natura-2000-områderne. Natura-2000-områder er internationalt beskyttet natur, der varetages i andre indsatser, som LIFE IP, og overvåges nøje af EU. Disse indsatsområder har vi, med Det Grønne Råds hjælp, vurderet til have flest muligheder for forbedringer, samt det største behov. Vi sætter også ind i forhold til samarbejdet med lokale foreninger og private ejere af naturområder. Desuden er formidling og borgerinddragelse et tema. Natur- og friluftspolitikken er blevet til med input og ideer fra Det Grønne Råd, som er en gruppe med repræsentanter fra organisationer og foreninger, der har interesse i naturens beskyttelse og benyttelse. Vi drøfter, inddrager og samarbejder med Det Grønne Råd om diverse natur- og miljøspørgsmål. Topstar ved Kovadsbækken 3

4 Fakta Naturen og friluftslivet Rebild Kommune kendes især ved de store sammenhængende skovområder Rold Skov og det tilknyttede bakkelandskab Rebild Bakker. Kommunen er også kendt for en natur, der indbyder til et væld af friluftsaktiviteter. Skovområderne dækker ca. 16,5 % af kommunens areal lidt over landsgennemsnittet på 14 %. Centrale dele af Rold Skov og Rebild Bakker er ejede af staten. Her er der mange tilbud til både de aktive mountainbike-ryttere, triatlon-udøvere og til de, der vil gå en stille tur i bakker eller skove. I andre dele af kommunen er mange tilbud etableret af lokale foreninger, der har lavet stier og bænke rundt omkring i byerne. En stor del af Rebild Kommunes areal er landbrugsjord, og store dele af skovene er i privat eje. Mange naturarealer findes spredt i landskabet, og de private lodsejere er her en væsentlig natur- og arealforvalter, som spiller en vigtig rolle i mange nye projekter. Ådale og kilder Mange arealer i kommunen ligger højt i landskabet. Kalk i undergrunden og landskabets udformning beriger os med ådale og kilder. Hovedparten af Himmerlands større vandløb udspringer således i kommunen. Lindenborg Å, Simested Å og Sønderup Å udspringer nær Ravnkilde og markerer på længere strækninger grænsen til nabokommunerne. Lerkenfeldt Å udspringer ved Mejlby og Binderup Å udspringer øst for Suldrup. De fødes alle af kilder, der løber sammen og sikrer vandføringen. Nogle af dem er blandt landets fineste og mest kendte for eksempel Ravnkilde, der er en sumpkilde, Blåhøl og Gravlev Kilde, der er bassinkilder og Lille Blåkilde, der er en strømkilde. Kommunens mange ådale rummer store forekomster af især naturtyperne eng og overdrev. Ådalene giver derfor også rige muligheder for biodiversitet (artsrigdom) og friluftsliv. De mange store åer giver gode muligheder for lystfiskere og der er fine muligheder for kanosejlads på dele af Lindenborg Å. Søer Kommunen har også få større søer. Madum Sø er en lobelie sø, Store Økssø er en brunvandet sø. De to søer er sammen med Hornum Sø godkendt som badesøer. Beskyttet natur 3 Naturarealer i kommunen, der er beskyttede af Naturbeskyttelseslovens 3 er heder, ferske enge, kulturenge, overdrev, moser, søer og vandløb, der opfylder forskellige kriterier. Ca. 9,7 % af kommunens samlede areal er beskyttet natur. Det er en anelse mindre end landsgennemsnittet på 10,3 %. Vi har i kraft af ådalene en højere procentdel enge og overdrev end landsgennemsnittet. Hvor enge og overdrev sammen står for 4,9 % af Rebild Kommunes areal og 3,3 % af Danmarks samlede areal. Foto: Martin Kielland Blåhøl Kovadsbækken 4

5 NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK Ådale og skov De store ådale er markeret med blåt. Ådalene findes i det meste af kommunen og har indflydelse på naturen stort set over alt. Fredninger og kommunale arealer De største arealfredninger er markeret med rød skravering. De større kommunale arealer, der indeholder eller kan indeholde natur- og friluftsinteresser er markeret med blå skravering. 5

6 Indsats Ådalene Vores store ådale rummer en stor del af de lysåbne naturarealer i kommunen, og der er potentiale for at skabe mere sammenhængende natur i ådalene, til gavn for biodiversiteten og friluftslivet. Vi vil: Understøtte muligheder for mere sammenhængende natur Bidrage til at bremse tilbagegangen af biodiversitet Beskytte og overvåge blandt andet lyng-vikke og engblomme Etablere faciliteter, der henvender sig til friluftslivet Skabe bedre adgang til naturen i og omkring ådalene Udpege sårbare områder, der kræver særlig opmærksomhed (hotspots) Begrænse udbredelsen af invasive arter. Hvordan kommer vi derhen? Plads til både mennesker og natur Simested Å, Lerkenfeldt Å og Binderup Å er i dag ikke beskyttet som helhed. Helhedsplaner for ådalene sammen med naturkvalitetsplanlægning kan bruges til at planlægge stiforløb, placere faciliteter, samt planlægge sammenhængende natur. Sådan kan vi beskytte de sårbare arealer ved at begrænse belastningen af besøgende, hvor naturinteresserne vægter højt, og åbne op for naturen der hvor den er robust og kan bære slitage. Ansvar for sårbare arter Mange arter af planter og dyr knytter sig til ådalene. Nogle af de sårbare arter, vi særligt vil beskytte, er engblomme, lyng-vikke og odder. En større indsats for enkelte arter kan forbedre vilkår for mange andre arter samtidigt, og derved kan det bidrage til en øget biodiversitet. Bekæmpelse af invasive arter I dag koncentrerer vores indsats sig om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. For eksempel registrerer borgerne hvor kæmpebjørneklo kan findes. Registreringen kan udvides til at omfatte andre invasive arter. Det kunne være kæmpe-pileurt, japansk pileurt, rød hestehov eller mangebladet lupin med målet om at klarlægge behovet for bekæmpelse. Klepholm, ved Lindenborg Å, hvor friluftsliv og natur spiller sammen. Området med shelterplads, bålhytte og kanoplads blev etableret i tæt samarbejde mellem kommune, Rebild Produktionsskole, Friluftsrådet og Det Grønne Råd. 6

7 NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK Hvem gør hvad? Kommune Borgere og lodsejere Registrerer og kvalitetsplanlægger 3 beskyttet natur i ådalene. Skitserer helhedsplaner for de udvalgte ådale, i samarbejde med organisationer, private og på tværs i kommunen. Zoneinddeler naturkvaliteten til afvejning af beskyttelse og benyttelse og udpeger hotspots, med input fra borgere og organisationer. Støtter borgerdrevne tiltag, som stiprojekter, græsningslaug og naturgenopretning. Laver handleplaner og informerer om udvalgte, sårbare arter. Informerer og rådgiver borgere om naturen på deres arealer og om projekter i kommunen. Arbejder for udvidelse af indsatsområder for kæmpebjørneklobekæmpelse på private Plejer egne natur Benytter tilgængelige stier og faciliteter. Deltager i natur- og friluftsprojekter med kommune og organisationer. Registrerer udbredelse af kæmpebjørneklo og på sigt andre invasive arter. Simested ådal Foreninger og råd Danner naturplejegrupper for eksempel lelaug og græsningslaug. Foreslår stiprojekter til kommunen og er med til at føre dem ud i livet. Tovholdere for rekreative projekter. Engblomme Lyng-vikke 7

8 Indsats Kommunale arealer og fredninger Rebild Kommune ejer ca. 866 hektar, fordelt på veje, institutioner, centre, marker, udstykninger, natur og andet. Det svarer til ca. 2,4 % af kommunens samlede areal. Ca. 737 hektar er ubebyggede arealer, hvoraf en mindre del kunne være potentielle nye natur- og frilufts I Rebild Kommune findes forskellige typer af fredninger. Der er kirkefredninger, træfredninger og arealfredninger. I alt er der 31 areal- og træfredninger i Rebild Kommune, de fleste er placeret på private Flere dækker over både kulturhistoriske og naturhistoriske interesser. Vi vil: Forbedre naturtilstanden i fredede områder, der indeholder naturinteresser, blandt andet ved hjælp af plejeplaner Forbedre adgangsforhold ved de fredninger hvor der tillades adgang Forbedre naturtilstand på relevante kommunale arealer Overvåge og beskytte trængte arter i fredede områder, som bakke-gøgeurt og fruesko Forbedre borgeres mulighed for adgang til naturoplevelser på kommunens Hvordan kommer vi derhen? Fokus på naturpleje Kommunale arealer i og ved byer kan benyttes til at etablere grønne oaser og rejse skove. Flere af kommunens arealer indeholder 3 beskyttet natur, gravhøje og skove. Disse arealer skal plejes for at opretholde og forbedre naturtilstanden og øge biodiversitet. Arealfredningerne rummer ofte nogle af kommunens fine fauna- og floralokaliteter. Af dem kan nævnes Skindbjerg, Frendrup Skov og dele af Sønderup ådal. Flere af fredningerne indeholder vilkår om pleje og beskyttelse, men ikke alle fredninger har den ønskede tilstand i dag. Plejeplaner kan være medvirkende til at forbedre tilstanden. Enkelte specifikke arter tilknyttet fredningerne vil vi gerne beskytte og overvåge. Af dem kan nævnes fruesko og bakke-gøgeurt. Forbedret adgang Kommunale arealer kan også benyttes til at etablere stier og lave rekreative faciliteter i samspil med naturen. I fredningerne er der ofte krav om offentlig adgang til naturarealerne. Den skal sikres og vedligeholdes. Frendrup Skov, nord for Øster Hornum. En arealfredning, der både har medvirket til at beskytte skoven, og har forbedret adgangen med parkeringsplads og trampestier rundt i det urørte skovområde. Skoven var før fredningen ikke særlig kendt og der var ikke offentlig adgang. Med fredningen er der opstået en god mulighed for at opleve natur, der tilmed findes tæt ved byen Øster Hornum. 8

9 NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK Hvem gør hvad? Kommune Borgere og lodsejere Laver plejeplaner for fredninger med naturinteresser. Udfører miljøvenlig pleje af egne arealer og fredninger. Etablerer og vedligeholder stier ved de fredninger hvor der tillades adgang. Prioriterer kommunale arealer til natur og friluftsliv. Fokuserer på plejemuligheder på kommunale 3 Skaber mere åben natur og skov, især på bynære kommunale Etablerer stier og rekreative faciliteter på kommunale Laver og formidler oversigter over stier og faciliteter på fredninger og kommunale Benytter stier og faciliteter i kommunen. Passer på faciliteterne. Yder frivillig indsats med at holde naturen fri for affald. Tager hensyn og respekterer ruter og natur. Besøger fredninger og deltager i ture. Foreslår arealer til ny natur eller nye fredninger. Fruesko Foreninger og råd Foreslår mulige projekter for bynære kommunale Deltager i natur- og adgangsprojekter. Lejer kommunale arealer til projekter. Foreslår arealer til ny natur eller nye fredninger. Bakke-gøgeurt Overdrev i Lindenborg ådal 9

10 Indsats Bynær natur Borgerne i byerne skal have nem adgang til bynær natur brugen af naturen kan forbedre trivsel, sundhed og give en generel forståelse for vild natur. Vi vil: Sørge for at der er nem adgang til bynær natur fra alle større byer, såkaldte byzonebyer Øge synligheden af eksisterende muligheder for naturoplevelser der allerede er omkring de større byer Etablere nye rekreative faciliteter både til ro og fordybelse, og leg og bevægelse Tænke grønne kiler ind i fremtidig planlægning Prioritere biodiversitet og nye naturområder. Hvordan kommer vi derhen? Grønne oaser og kiler fulde af liv Bynær natur kan placeres nær skoler, boligområder og som grønne kiler inde i byerne. På den måde kan arealerne både forbedre biodiversitet og bruges til leg og undervisning, gå- og cykelture eller hundeluftning. Den bynære natur kan etableres som lysåben natur, søer eller skove med stiforløb, naturlegepladser, shelters og bålpladser tænkt ind i projekterne. Regnvand kan også indtænkes i bynære natur- og friluftsprojekter. Fokus på byzonebyerne behov og lokalt ejerskab Da Landdistriktspolitikken fokuserer på bynær natur i landsbyerne sætter vi her fokus på den bynære natur ved byerne: Støvring, Skørping, Haverslev, Nørager, Rørbæk, Ravnkilde, Suldrup, Blenstrup, Terndrup, Bælum, Rebild, Sørup og Øster Hornum. Der er forskel på behov, potentiale, lokale ønsker og engagement arbejdet med den bynære natur vil blive prioriteret derefter. Det lokale engagement og ejerskab er centralt: I Suldrup har lokale foreninger taget initiativ til at optimere faciliteterne omkring Suldrup Sø med etablering af stiforløb og bænke. Området rummer både naturkvalitet og gode muligheder for rekreative aktiviteter. 10

11 NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK Hvem gør hvad? Kommune Borgere og lodsejere Prioriterer byzonebyerne efter behov for mere natur. Støtter op om lokale tiltag, som for eksempel stiforløb og naturpleje. Etablerer stier på kommunale Etablerer hegn på kommunale Samarbejder med lodsejere om skovrejsning nær byzonebyerne. Etablerer grønne åndehuller på tomme, kommunale grunde. Tænker stiforløb og grønne arealer ind i planlægningen. Formidler bynære naturarealer ved hjælp af ture, skilte og digitale medier. Oplyser omkring hjemmehørende og invasive arter i forbindelse med projekter. Arbejder på at bestående træer og levende hegn, indarbejdes ved fremtidig byudvikling. Benytter bynære faciliteter og stier. Viser hensyn og rydder op. Plejer egne bynære natur Foreslår offentlig adgang på bynære natur Opfordres til at udføre miljøvenlig pleje på egne arealer, af hensyn til dyr, planter og grundvand. Foreninger og råd Understøtter udvikling af bynær natur. Plejer og beskytter fælles Danner naturplejegrupper, for eksempel lelaug og græsningslaug. Etablerer stiprojekter og rekreative tiltag. Planlægger ture og aktiviteter knyttet til naturen. Mastrup Søndersti Bælum Sønderskov 11

12 Indsats Borgerinddragelse og formidling For at opnå bedre naturtilstande og understøtte et bredere udvalg af friluftsinteresser, skal samarbejdet på tværs af interessenter i kommunen være stærkt. Vi vil: Styrke samarbejde med foreninger, institutioner, borgere, lodsejere, landbruget, landsbyråd og lokalråd Øge formidling omkring naturkvaliteter, pleje og invasive arter. Øge borgernes kendskab til naturoplevelser og faciliteter i kommunen Hvordan kommer vi derhen? Samarbejde og frivillighed Vi kan kun forbedre naturtilstanden i kommunen og etablere flere friluftsfaciliteter ved at arbejde i fællesskab. Der kan blandt andet rejses skove og etableres stier. De fleste åbne arealer og skovarealer er ejede af private, og kan kun indgå i projekter på ejers eget initiativ. Store arealer i ådalene er ejet af landbruget. Naturplejeprojekter og genopretningsprojekter kan kun gennemføres med samarbejde, frivillighed og velvillighed fra landbruget. Brug af eksisterende faciliteter Samtidigt skal kendskabet til naturoplevelser og friluftsmuligheder i kommunen øges. Der skal være øget fokus på formidling af de eksisterende muligheder, især af bynære oplevelser, da det kan øge borgernes mulighed og interesse for at komme ud i naturen. Øget kendskab medfører større ansvar for naturarealerne og de arter der kan findes. Rebild Kommune deltager i et samarbejde om en app, der viser stier i Himmerland. Appen er et eksempel på formidling af muligheder til borgere og turister, som vi gerne vil fokusere endnu mere på fremadrettet. 12

13 NATUR- OG FRILUFTSPOLITIK Hvem gør hvad? Kommune Borgere og lodsejere Videreudvikler den digitale formidling. Formidler kontakt mellem aktører i stiprojekter, græsningslaug, lelaug og lignende. Oplyser om borgernes egne muligheder. Understøtter konkrete projekter med vejledning og rådgivning. Kontakter kommunen med ideer og spørgsmål. Benytter hjemmeside, facebook og naturguide til at finde oplysninger om naturarealer, aktiviteter og invasive arter. Tager medansvar for udviklingen af natur og friluftsliv ved at deltage i arrangementer, møder og bidrage ved høringer. Foreninger og råd Planlægger projekter med forskellige aktører. Laver forskellige naturplejelaug. Etablerer stier og andet. Gravlevdalen 13