Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Skal skovene levere fremtidens gas?

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Skal skovene levere fremtidens gas?

2 VI FINDER ENERGIEN OVER OG UNDER VANDET DONG Energy har været med i efterforskning efter og produktion af olie og naturgas i mere end tyve år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet og ved Grønland. Et af vores vigtigste aktiver er Ormen Lange-feltet, som ligger ud for Norges vestkyst. Den fossile energi supplerer vi med vedvarende energikilder som eksempelvis vind, både fordi det er sund fornuft at udnytte vinden, når den blæser, og fordi vi skal gøre, hvad vi kan for at skåne miljøet. Det har gjort os til en af verdens største producenter af vindenergi til havs. I efteråret 2009 indviede DONG Energy Horns Rev 2, der ved indvielsen var verdens største havmøllepark. Havmølleparken ligger i Nordsøen 30 km fra den jyske vestkyst og kan producere, hvad der svarer til danske husstandes årlige elforbrug. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i For yderligere information, se

3 , I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 december årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder: Missing Link HMN sænker gasprisen markant Markant færre nye tilslutninger DGF-årsmødet: Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle Virkeligheden er med naturgasbranchen Netværkernes paradis Gaskundernes vagthund Rigtige data til tiden Sikrer styr på datakvaliteten Gas i dit hus - vejledning til forbrugerne For 25 år siden Muligt at få refusion af metanafgift Ændring af gaskvaliteten i Danmark SGC fejrede 20 år 20 % færre installerede gaskedler Biogas skal konkurrere med benzin Missing Link var på mit studie i Århus øgenavnet på en evighedsstuderende (+25 år), opkaldt efter det manglende led mellem Aben og Mennesket hos Darwin. Efter mange inspirerende indlæg på årsmødet, ser jeg, at The Missing Link kan blive øgenavnet for naturgassen, hvis planerne for fremtidens mere klimavenlige energiforsyning skal bringes til at hænge sammen. Trods det næsten hovedsæde-bofællesskab mellem Indre Mission og DONG Energy, var det ikke de himmelvendte øjne, som prægede Anders Eldrups meget kontante budskaber: Naturgas er et renere brændsel (53 % mindre CO 2 end kul), og der er brug for naturgassens hurtighed og fleksibilitet til at håndtere sæson og fluktuationerne i elforbruget. Han fortalte om de enorme mængder biomasse, som skulle flyttes langvejs fra Canada til et nu derfor opgivet biomasseelværk i England (17 store skibe i pendulfart). Energinet s Peder Ø. så også store udfordringer i at få efterspørgsel og produktion til at hænge sammen. En voldsom udvidelse af vindkraften betyder meget stort behov for lagring og regulering. Gassystemet (ikke naturgassen) er løsningen. Gaslagre kan bruges til biogas, gas fra forgasning af biomasse, kombineret med brint, produceret ved elektrolyse og sikre systemets stabilitet. En traditionel elektrolyse har dog ikke en tilstrækkelig effektivitet. Der forudsættes et teknologispring med en faktor 10 i produktionen af brint! Teknologispring er også nødvendigt for brændselscellerne. Tidshorisonten er 5-10 år, fortalte Bjørn Thorsen, IRD Fuel Cells (samme horisont som i 1985?). Effektiviteten i udnyttelsen af overflødig vindmøllestrøm er 25 % (fra Anholt til en krone pr. kwh, og de bedste møllepladser er vel valgt først?). Owe Jönsson, E.ON slog fast, at biogas i transport er urealistisk uden afgiftsfritagelse på gassen mv. Han fremhævede behovet for gode havneforhold ved et stort forgasningsprojekt ved Gøteborg, fordi det er afhængig af importeret biomasse. (Det er svært at forstå, når jeg tænker på den enorme mængde fyrretræer i Sverige, som jeg har fået allergi af at se på). Jacob Østergaard, DTU viste, hvordan de såkaldte Smart Grids kan bidrage til balanceringen af vores energisystem inden for sekunder, minutter og måske døgn, men udligning derudover er en UDFORDRING! Han pegede som Energinet s Kim Behnke på det store reguleringspotentiale i de mange mindre (naturgasbaserede) kraftvarmeværker (på vej mod skrotning?). Min egen konklusion af årsmødet er, at virkeligheden vil vise, at naturgassen er The Missing Link. Jeg ved ikke, om der kommer store teknologispring, og jeg er sikker på, at alle deltagere i årsmødet har et billede af naturgassens fremtid og en bedre ballast til kommende interne og eksterne diskussioner. Jeg glæder mig til at se jer alle til 100 års jubilæet næste år. Vi VIL gøre det til noget helt særligt. I mellemtiden: GLÆDELIG JUL. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Vinteren er kommet tidligt i år og har allerede sat sit præg på både landskab og energipriser. Nyd skoven, mens tid er, for hvor mange træer skal fældes for at dække behovet for energi, hvis naturgas skal udfases? Foto: Jean Schweitzer, DGC Gasteknik nr

4 K o r t n y t Udbygning af Syd Arne-feltet DONG Energy har - sammen med operatøren Hess og licenspartnerne besluttet at foretage en yderligere udbygning af Nordsø-feltet Syd Arne. DONG Energy s andel af investeringen udgør omkring DKK 2,5 mia. Udbygningens forventede kommercielle reserver er på ca. 45 mio. tønder olieækvivalenter (boe) og udgøres af både olie og naturgas. Udbygningen af Syd Arne-feltet bidrager til at forlænge dansk selvforsyning af olie og gas. Samtidig opnås en udnyttelse af de investeringer, der allerede er foretaget i den eksisterende Syd Arne-platform og gasrørledningen til land, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy. Første olie og gas fra de nye brønde forventes ved årskiftet 2012/2013. DONG Energy ejer ca. 34,4 pct. af Syd Arnefeltet, og operatøren Hess ejer ca. 57,5 pct. De to øvrige partnere er Noreco (ca. 6,6 pct.) og Danoil (ca. 1,5 pct.). Nyt oliefund i Nordsøen DONG Energy har som operatør gjort et interessant fund af olie i det såkaldte Solsort-felt i Nordsøen. Der er udført et omfattende dataindsamlingsprogram, og evaluering af de indsamlede data er påbegyndt, oplyser Ulrik Frøhlke fra kommunikationsafdelingen i DONG Energy til epn.dk. Boringen er udført til en dybde af meter i et sandstenslag lige over et kalklag, hvor der er foretaget kerneboring, udført målinger og udtaget olieprøver. Ifølge Ulrik Frøhlke er det stadig for tidligt at sige noget nærmere om, hvorvidt det vil være rentabelt at hente olien op - og i givet fald, hvor megen olie der kan forventes i området. De øvrige partnere i licensen udover DONG Energy ejer 35 pct. af projektet, Bayerngas 30 pct., Nordsøfonden 20 pct. og VNG de sidste 15 pct. Gasnor tilbyder LNG til Hirtshals Det norske firma Gasnor og Hirtshals Havn har indgået et strategisk samarbejde om etablering af en LNG-station (flydende naturgas) på Hirtshals Havn. Der vil frem mod 2015 løbende blive indført skærpede internationale krav til skibes udledning af CO 2 og partikler i Nordsøen og Østersøen. Det har betydet, at flere rederier arbejder med skibsprojekter, hvor skibene skal drives af LNG i stedet for marinegasolie. Det gælder bl.a. Fjord Line, som i 2012 indsætter to nye færger til LNG-drift. HMN sænker prisen markant Naturgaskunderne i Hovedstadsområdet, Nord- og Midtjylland kan fra 1. januar 2011 se frem til en lavere varmeregning. HMN Naturgas repræsentantskab har på et møde 5. november besluttet at sænke distributionstariffen med 20 %. Det betyder for en boligkunde med et årligt forbrug på m 3 naturgas en besparelse 540 kroner om året (30 øre pr. kubikmeter). Prisen sættes ned som følge af, at HMN s repræsentantskab har valgt at afdrage selskabets gæld i naturgasnettet i lidt langsommere takt. I stedet for at være gældfri med udgangen af 2014 bliver selskabet i stedet fri af gælden med udgangen af Til den tid sættes distributionstariffen ned med yderligere ca. 40 %. Landets laveste tariffer Allerede før tarifnedsættelsen har HMN landets markant laveste distributionstariffer. At vi vælger at sætte prisen ned nu, er et udtryk for, at vi har en sund økonomi i HMN Naturgas, som vi mener skal komme kunderne til gode med det samme, siger HMN s bestyrelsesformand Jens Grønlund. Distributionsprisen har ligget stabilt i flere år, men blev i 2010 hævet med 8,25 %, fordi afsætningen af naturgas gennem flere år har været vigende. Fra 2010 har HMN Naturgas desuden opkrævet et energisparebidrag på 8,8 % hos kunderne, efter aftale med staten. Bidraget bliver brugt til at give tilskud til de kunder, som laver større energiforbedringer i deres bolig. Solid økonomisk udvikling Det er den økonomiske udvikling i HMN-koncernen, der har fået bestyrelse og repræsentantskab til at se de nye muligheder. Datterselskaberne HNG Midt- Nord Salg A/S og HNG Midt- Nord Handel A/S bidrager så positivt til koncernens økonomi, at forudsætningerne for at afvikle gælden på fornuftig vis ser langt bedre ud end forudset, da afviklingsplanen blev lagt i HMN s ejerkommuner hæfter for gælden i selskabet. Denne hæftelse forlænges sammen med gældsafviklingen i to år. Bestyrelse og repræsentantskab vurderer på baggrund af HMN-koncernens gode økonomi, at den forlængede hæftelse ikke udgør nogen risiko for kommunerne. Gavner også fjernvarmen Nedsættelsen gælder også større naturgaskunder. Fx. vil et mindre kraftvarmeværk, der aftager 1 mio. m 3 naturgas om året, spare kr., ekskl. moms. Et mellemstort kraftvarmeværk, der aftager 10 mio. m 3 naturgas om året, sparer kr. ekskl. moms. For en virksomhed, der bruger naturgas til proces (fx et bryggeri, teglværk, slagteri eller mejeri), har enhver nedsættelse af tariffer og priser på naturgassen positiv indflydelse på produktionsomkostningerne og dermed virksomhedens konkurrenceevne. DONG forhøjer prisen DONG Gas Distribution A/S har til gengæld besluttet at forhøje sine tariffer for distribution af naturgas pr. 1. marts Ændringerne medfører en prisstigning på 10,9 % på hvert af tariffens trin, set i forhold til de nuværende distributionstariffer. Distributionstariffen stiger primært som følge af, at selskabet i tidligere år har opkrævet for lidt i betaling for distribution set i forhold til de faktiske afholdte omkostninger. Dertil kommer, at mængden af distribueret naturgas er faldende. Omvendt mindskes stigningen som følge af færre omkostninger end forventet til energispareindsats. Tariffen for kraftvarme- og fjernvarmeselskaber, der ikke betaler for energispareindsatsen, stiger 13,5 pct. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe ra t d en ry t Markant færre nye tilslutninger Naturgasselskaberne har i 2010 oplevet et markant fald i antallet af nye naturgaskunder. Der er nok ikke tale om den store overraskelse, når vi i DONG Gasdistribution kan konstatere, at finanskrisen og faldende byggeaktiviteter også rammer naturgassektoren i form af færre tilslutninger af nye naturgasstik, siger DONG Gasdistributions anlægs- og driftschef Finn C. Jacobsen. Han ser ikke tegn på, at situationen vil ændre sig nævneværdigt i det nye år. DONG Gasdistribution har bevilling til distribution af naturgas i Sønderjylland, på Vest og Sydsjælland, samt på enkelte netstrækninger på Fyn og i hovedstadsområdet. Det eksisterende kundegrundlag omfatter ca naturgaskunder. I årene før finanskrisen har stiketablering været konstant med ca nye naturgasstik pr. år. Fra efteråret 2008 skete der imidlertid et drastisk fald til ca. 1/3 af det normale. Pr. 1. december 2010 er der etableret ca. 870 nye stik i bevillingsområdet, og med ca. 120 stik i entreprenørernes stikpuljer, forventes maximalt ca. 990 nye naturgasstik etableret i Også HMN Naturgas har oplevet et drastisk fald, men det kan ifølge projektleder John Thorn især tilskrives, at HMN fra 1. januar 2008 indførte betaling på kr. for A-stik. Dog var det gratis, hvis man underskrev en aftale om tilslutning inden 1. maj Dette medførte ca nye kontrakter i perioden fra den De sidste af disse gratis -stik blev først udført i august Hvis vi ikke havde udført disse gratis tilslutninger i første halvår af 2009 ville antallet af udførte stik have været på niveau med 2010, hvilket svarer til DONG s tal. For 2010 er det selvfølgelig et skøn, da stik i december endnu ikke er udført. Den store nedgang i antallet af nye kunder, skyldes således ikke alene finanskrisen, men også et helt naturligt dyk efter en periode, hvor kunderne kunne få et gratis stik, siger John Thorn. HMN A-stik B-stik I alt COP-15 løfter utilstrækkelige FN s miljøprogram, UNEP, har offentliggjort en af de mest omfattende analyser af de samlede reduktionstilsagn under Copenhagen Accord (CA) klimaaftalen, der blev indgået under COP15 i København sidste år. Rapporten konkluderer, at tilsagnene under CA potentielt er et godt skridt på vejen i forhold til at bremse den globale opvarmning, men at der fortsat skal gøres meget for at holde opvarmningen under de 2 C, som er accordens målsætning. Rapporten beskriver samtidig, at den fremtidige reduktion af drivhusgasudledninger reelt afhænger af, hvordan reglerne for beregning af landenes udledning udformes. Den problemstilling forhandles under FN s klimakonvention herunder på COP16 i Cancun, Mexico her i december. Danmark får gratis CO 2 -kvoter EU s klimakomité har tilsluttet sig et forslag fra EU-Kommissionen om, at Danmark skal kompenseres for at have påtaget sig et højt reduktionsmål (21 %) i forbindelse med den byrdefordeling, EU landene i sin tid aftalte af forpligtelserne under Kyoto-protokollen. Konkret er det besluttet at overføre fem millioner kvoter fra EU s såkaldte tekniske overskud til det danske kvoteregister, som Danmark skal anvende til opfyldelse af Kyoto målet. Baggrunden er, at Danmark i basisåret for reduktionsforpligtelserne (1990) havde ekstraordinært lave emissioner af CO var kendetegnet ved usædvanligt meget nedbør. Det betød, at Danmark importerede meget el produceret på vandkraft i Norge og Sverige. EU-milliarder til grøn energi EU har åbnet for ansøgninger til verdens hidtil største støttepulje til projekter inden for vedvarende energi og kulstoflagring. I de kommende år vil EU bruge i alt 33,5 mia. kroner til mindst 42 projekter, som skal skabe mere klimavenlig energi og være med til at bekæmpe den globale opvarmning. Hvert medlemsland vil få penge til mindst ét og højst tre projekter. Det kan give den nødvendige fremdrift og sikre, at EU fastholder førerpositionen, når det gælder klimavenlig teknologi, siger EU s klimakommissær, Connie Hedegaard. De mange milliarder kommer fra indtægterne af salget af 300 millioner CO 2 -kvoter til industrien. EU-støtten kan dog højest udgøre halvdelen af den samlede finansiering. Gasteknik nr. nr

6 D G F å r s m ø d e Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle Uddrag af formandens beretning på Dansk Gas Forenings 99. årsmøde på Hotel Nyborg Strand Naturgas har langt fra udspillet sin rolle i den danske energiforsyning, uanset politikernes ønske om udfasning af fossile brændstoffer. Tværtimod er naturgas en nødvendig del af løsningen, som det fremgik af temaet for det 99. årsmøde i Dansk Gas Forening på Hotel Nyborg Strand november. Synspunktet blev uddybet af DGF s formand, adm. direktør Ole Albæk Pedersen i beretningen på forenignens generalforsamling: Temaet er selvfølgelig inspireret af årets måske største - i hvert fald mediemæssigt - energibegivenhed, nemlig offentliggørelsen af Klimakommissionens rapport den 28. september i år. Klimakommissionen har som bekendt konkluderet, at visionen om at Danmark på sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændsler kan gennemføres, og at det stort set ikke vil koste mere, end hvis vi fortsatte med kul, olie og naturgas. Endvidere fastslår Kommissionen, at fremtidens energisystem hovedsagelig vil være baseret på el, og at vi skal have meget mere vind og biomasse. Energisystemet skal være intelligent, og vi skal naturligvis bruge energien meget mere effektivt. Hvad skal der ske og hvornår? Og så melder spørgsmålet sig: Hvad kan dette komme til at betyde i praksis for naturgassen? Hvad skal der ske med vores naturgassystem, og hvornår skal det i givet fald ske? Det skriver kommissionen ikke meget konkret om - den angiver mål, retning og mulige virkemidler. Det er nu op til politikerne at fastlægge en energipolitisk køreplan, der fortæller os hvordan vi - skridt for skridt - i praksis kommer i den rigtige retning - herunder, hvad der skal ske med naturgassystemet. Vi kan se frem til i løbet af dette årsmøde at høre repræsentanter fra alle parter give deres bud på Danmarks energifremtid, så der er mulighed for, at vi bliver mere afklaret i løbet af disse to dage. Klar til forsvarlig omstilling Der er selvfølgelig megen sund fornuft i at omlægge vores energiforsyning til på sigt udelukkende at være baseret på vedvarende energi - men det skal gøres uden, at vi sætter velfærd og forsyningssikkerhed over styr. Gassektoren har på eget initiativ for længst taget bestik af denne situation og er i fuld gang med at forberede sig på en forsvarlig omstilling til en grønnere fremtid. Men det er helt afgørende for at kunne agere forsvarligt, at man forstår gassens nuværende rolle i dansk og international energiforsyning til bunds. Intet alternativ på kort sigt Naturgas dækker i dag en meget stor andel (ca. 25 pct.) af det globale energiforbrug, og der findes simpelthen ikke noget alternativ, der i løbet af kort tid kan erstatte naturgassen. Tværtimod spår de fleste, at naturgasanvendelsen vil vokse i de kommende år, fordi naturgassen i mange tilfælde med fordel kan erstatte de mere forurenende brændsler olie og kul. Det Internationale Energi Agentur forudsiger således en stigning i gasforbruget på pct. frem til 2030, afhængig af den energipolitiske udvikling. Naturgas til 100 år Reservesituationen er heldigvis meget gunstig og kan let dække det forventede merforbrug og dermed bidrage til en fortsat høj energiforsyningssikkerhed. Der er gas til 100 år, og hvis man indregner Unconventional Gas vil denne tidshorisont let kunne fordobles. Unconventional Gas produceres i stort omfang i USA i dag, og IEA forventer, at den vil udgøre 15 pct. af gasproduktionen i Gasreserverne er spredt over mange lande og regioner, hvilket også øger forsyningssikkerheden. Og 70 pct. af de globale gasreserver ligger mindre end km fra Europa - dvs. bekvemt inden for rørledningsrækkevidde. Dansk naturgas til mindst 10 år Danmark har sine egne gasreserver i Nordsøen, som kan dække vores hjemlige forbrug mindst 10 år endnu, og der er for længst 6 Gasteknik nr

7 D G F å r s m ø d e DGF s formand Ole Albæk Pedersen aflægger beretning på årsmødet under ledelse af Kurt Bligaard Pedersen, DONG Energy som dirigent. taget en række initiativer til at sikre både nye leverancer og den nødvendige infrastruktur til at bringe anden gas frem til det danske transmissionssystem. De nye leverancer kan komme fra Tyskland, fra Norge, fra Rusland, fra nye felter i Nordsøen og som flydende gas (LNG). Målsætningen vil være en bredt sammensat løsning, så vi ikke bliver afhængige af en enkelt leverandør. Og lad os ikke glemme, at naturgasnettet er en fantastisk energiinfrastruktur. En meget stor andel - over 20 pct. - af Danmarks energiforbrug transporteres sikkert, lydløst, usynligt (og uden påvirkning af miljø og mennesker i øvrigt) gennem nedgravede stål- og plastledninger (mere end km i alt) ud til privatkunder, industri, kraftværker og kraftvarmeværker. I EU27 er der godt 2 mio. km gasledninger og 115 mio. kunder. Et rigtig godt produkt Hvor fantastisk systemet egentlig er, får I en god fornemmelse af, når jeg fortæller jer, at der skal køre 2500 lastvognstog med halm (i alt ca. 13 tons/stk.) over Fyn døgnet rundt året rundt, såfremt man skulle dække samme energiforbrug som naturgas leverer. Levetiden for det danske gassystem er (med den aktuelle vedligeholdelse) stort set ubegrænset - undersøgelser har ikke vist nogen væsentlig ældning af systemet. Vi har med andre ord et rigtig godt produkt - naturgassen - og en meget hensigtsmæssig, effektiv, miljøvenlig, langtidsholdbar og velfungerende infrastruktur. Helt fundamentalt gælder det selvfølgelig derfor om at udnytte disse samfundsvigtige aktiver bedst muligt i omstillingen til en energifremtid baseret på VE. Vi kan ikke forudsige, hvornår det sidste naturgasmolekyle løber gennem rørene - det afhænger af den køreplan, som politikerne fastlægger. Men vi vil sikre, at naturgassen og infrastrukturen udnyttes bedst muligt, så længe den indgår i dansk energiforsyning. Og vi vil også proaktivt og visionært bidrage til videreudviklingen af det danske energisystem. DGF i 2009/2010 På denne baggrund kan jeg derfor vende blikket mod DGF med en pæn portion optimisme. Der vil blive god brug for vores forening i mange år endnu, og selvom DGF fylder 100 år næste år den 26. oktober, har foreningen stadig en spændende fremtid foran sig. Og det er også gået godt for DGF, siden vi mødtes her på Nyborg Strand for et år siden. Økonomien er stabil, medlemstallet er stabilt - vi er nu 438 medlemmer - og vi har oplevet en fin opbakning omkring vores gastekniske dage og omkring vores blad, Gasteknik. Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i gang i gassektoren. Gastekniks oplag fordoblet Vores blad Gasteknik er DGF s faglige talerør, og det udkommer 6 gange om året. Bladets profil er aktuelle faglige artikler om gas og energi, suppleret med nyheder fra branchen og foreningen. Det er vigtigt for Gasteknik, at der kommer indtægter fra annoncer og sponsorer. Da annoncesalget gennem en længere årrække har været vigende, har det været nødvendigt med en række tiltag for at styrke bladets økonomi: Der er indgået en ny aftale om professionelt annoncesalg. Oplaget er fordoblet til 3.500, således at alle vvs-installatører med gasautorisation modtager bladet. Annoncering bliver der- > > > Gasteknik nr

8 D G F å r s m ø d e Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening byder velkommen til den faglige udstilling i forbindelse med DGFs årsmøde i Nyborg. Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle... med mere attraktiv. Der er indgået en ny aftale om trykning, som reducerer trykomkostningerne. Der er indgået en ny aftale om distribution af bladet som magasinpost, hvilket halverer distributionsomkostningerne. Gastekniks sponsorer er trofaste, og indtægterne fra sponsorater er opretholdt, hvilket er af stor betydning. Tak til dem. Udskiftning i redaktionsudvalg I Gastekniks redaktionsudvalg er et generationsskifte i gang. Udvalget har i det sidste år mistet 50 års erfaring, idet Jørgen K. Nielsen, DEBRA og Ole Sundman, DONG Energy er udtrådt. Nye i udvalget er Carsten Cederqvist, Max Weishaupt og Asger Myken, DONG. Tak til alle i udvalget for indsatsen i årets løb og især tak til Jørgen og Ole for den lange indsats for foreningens blad. Endelig vil vi fremover savne Hanne Frederiksen fra DGC i udvalget. Hanne var udvalgets administrative hovedkraft, og hendes død er således også et stort savn for redaktionsudvalget og Gasteknik. Gastekniske dage Et andet stort aktiv for foreningen er vores gastekniske dage. De blev i år afholdt for tredje gang med stor succes. Det foregik som tidligere år på Munkebjerg Hotel i Vejle i dagene maj. Der var 110 deltagere og 30 foredragsholdere. Programmet kom rundt om mange af de mest aktuelle gastekniske temaer. I 2011 bliver Gastekniske dage afholdt den april - igen på Munkebjerg Hotel. Vi vil som sædvanlig dække både gastransport, måling og gasanvendelse med vægt på emner såsom biogas, forgasningsgas, solvarme og varmepumper. Hvis I gerne vil modtage invitation og program på mail, kan I henvende jer på DGC s stand, hvor I kan udfylde et skema med kontaktinformationer. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de gastekniske dage.vi håber, I også vil bidrage i Hvis nogen af de tilstedeværende har ideer eller forslag til de gastekniske dage så tøv ikke med at kontakte kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer. Den Internationale Gas Union Til slut i min beretning vil jeg kommentere vores samarbejde med omverdenen. DGF har et fint samarbejde med alle aktører i den danske gassektor ikke mindst Dansk Energi Brancheforening, som i rigtig mange år har stået for vores årsmødeudstilling - tak for det. Men DGF har også en rolle som formidler af det internationale gastekniske samarbejde via den Internationale Gas Union, IGU. I kan se på DGF s hjemmeside, hvem der repræsenterer DGF i IGU s tekniske komitéer - mange af repræsentanterne vil være med her på Nyborg Strand. Jeg håber, at vi dermed også kan bidrage lidt til spredning af international viden gennem kolleganetværket her på årsmødet. Deltagelse i IGU-arbejdet er frivilligt og betales af de virksomheder, hvor deltagerne er ansat. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for den faglige indsats og for virksomhedernes velvillige finansiering. Under IGU skal jeg også nævne, at Danmark - det vil formelt sige DGF, men i praksis DGC - har fået tildelt værtsskabet for IGU s forskningskonference - IGRC - i Det kan vi godt være stolte af, og det bliver utvivlsomt en spændende opgave for den danske gassektor. Det kommer vi til at høre meget mere til de næste par år. 8 Gasteknik nr

9 D G F å r s m ø d e Ny i DGF-bestyrelsen På Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg blev den 60-årige Flemming Jensen (t.v.), DONG Energy valgt som nyt medlem af DGF s bestyrelse. Han afløser Peter Skak Iversen, der er gået på pension. Flemming Jensen er uddannet civilingeniør og var oprindeligt vicedirektør i Naturgas Sjælland. Han er til daglig Director i DONG Gasdistribution A/S Generalforsamlingen genvalgte Peter I. Hinstrup, DGC, Astrid Birnbaum, Københavns Energi, Flemming Hansen, fh-teknik og Henrik Rosenberg, Mogens Balslev A/S Sund økonomi i DGF På Dansk Gas Forenings årsmøde fremlagde formanden Ole Albæk Pedersen en årsrapport, der viser et beskedent overskud på godt kr. - en positiv afvigelse på kr. i forhold til budgettet. Årsrapporten dækker perioden 1. juli 2009 til 30. juni Med en nettoudgift på kr. er Gasteknik blevet over kr. dyrere end forventet. Det skyldes ifølge formanden fald i annonceindtægter og øgede omkostninger til distribution, men det er der nu iværksat tiltag for at rette op på. På plussiden kan vi notere os lidt stigende kontingentindtægter og et forbedret resultat af sidste årsmøde som følge af flere tilmeldinger, fastslog formanden. De 464 medlemmer sikrede en indtægt på godt kr. i kontingenter. Gastekniske Dage har bidraget med kr. i form af sponsorater, mens finansielle indtægter udgør knapt kr. Medlemsskab af IGU har kostet kr. Foreningen har nu en egenkapital på kr. Uændret kontingent Bestyrelsen for Dansk Gas Forening satser på et 0-resultat med uændret kontingent i det budget for , der blev fremlagt og godkendt på årsmødet. Kontingentet udgør dermed fortsat 500 kr. plus moms for ordinære medlemmer og 250 kr. inklusiv moms for pensionister. I forhold til budgettet for indeværende regnskabsår viser det nye budget en forbedring på kr. Det skyldes et forventet højere overskud på de gastekniske dage og et årsmøde, som hviler i sig selv. Povl Dons Kristensen undrede sig over at skulle betale moms af kontingentet til Dansk Gas Forening. Det piner mig ærlig talt at skulle aflevere 50 kr. af mit kontingent til staten, og det er den eneste af de foreninger, jeg er medlem af, hvor det er tilfældet. Jeg vil derfor høre, om ikke det beror på en fejl. Formanden lovede at undersøge spørgsmålet i samarbejde med foreningens kasserer. Gasprisen til Tine Lindgren Det blev Tine Lindgren fra Energinet.dk, der på DGF s årsmøde løb af med Gasprisen Hun er uddannet kemiingeniør og har været aktiv i branchen siden 1986, først ved Mærsk Oil og siden 1989 i DONG, hvorfra hun fulgte med til Gastra og Energinet.dk. Hun arbejder primært med infrastruktur og gaskvalitet, herunder udarbejdelsen af en fælles europæisk gasnorm. Ud over æren består prisen af kr. Rejselegat afvikles - bruges til jubilæet Da der på trods af gentagen annoncering i Gasteknik ikke indkom nogen ansøgninger til foreningens studie- og rejselegatet, besluttede bestyrelsen at søge at afvikle legatet gennem udarbejdelsen af en særlig jubilæumsbog og -præsentation i anledning af foreningens 100 års jubilæum næste år. Civilstyrelsen - som er den myndighed, der fører tilsyn med legater - har godkendt denne plan, og Hanne Thomsen, museumsleder på Gasmuseet har påtaget sig opgaven med at udarbejde jubilæumsbogen. Gasteknik nr

10 D G F å r s m ø d e Af Jens Utoft, Gasteknik Virkeligheden er med naturgasbranchen Naturgas har endnu mange år foran sig i den danske energiforsyning, fremgik det af flere indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde. Klimakommissionen havde et bundet mandat til at anvise, hvordan Danmark kan klare sig uden brug af fossile brændstoffer i Og dermed også uden brug af naturgas, selv om det er det mindst forurenende af de fossile brændstoffer, og selv om der ser ud til at være nok af den de næste 100 år. Men om, og i givet fald hvornår naturgassen skal udfases, vil være en politisk beslutning, som endnu ikke er truffet. Det vil formentlig fremgå af den energipolitiske aftale, som regeringen fremlægger forslag til i løbet af foråret. Regeringspartiet Venstres politiske ordfører Lars Chr. Lilleholt udstedte på Dansk Gas Forenings årsmøde ingen løfter om naturgassens fremtid, men fremhævede dog gassen som velegnet til både kraftvarme og til termiske varmepumper i forbindelse med udnyttelse af geotermisk varme fra undergrunden til fjernvarme. Ingen garantier Ved afslutningen af årsmødet konkluderede DGF s formand Ole Albæk Pedersen, at der ikke er udstedt garantier for en fortsat anvendelse af naturgas. Men vi tror, at vi har virkeligheden med os. Vi har nok af det, vi har en velfungerende infrastruktur, og naturgas er velegnet til at kombinere med de vedvarende energikilder, som skal overtage en stadig større del af energiforsyningen - primært fra kul og olie. Satser på bred energiaftale Lars Chr. Lilleholt slog fast, at regeringen vil satse på en bred energipolitisk aftale, sådan som det har været tilfældet siden beslutningen om at droppe a-kraft og indføre naturgassen. Jeg forventer et udspil, der ligger tæt op ad Klimakommissionen, men det bliver nok svært at nå en aftale inden valget, som senest kommer i november Vi vil have fokus på det mellemlange sigt frem til På lang sigt skal naturgas udfases, men indtil da skal gassen udnyttes effektivt, både herhjemme og til eksport. Kompensation for fjernvarme Jeg forventer øget fokus på energibesparelser, og her er det mest effektivt at udnytte naturgas til kraftvarme, selv om vi nok også vil lægge op til frit brænd sels valg og en udbygning af fjernvarmenettet på bekostning af direkte opvarmning med naturgas. Her er det afgørende, at skift til fjernvarme sikrer gasselskaberne mulighed for at afvikle gælden. Desværre er det ikke lykkedes at få en frivillig aftale, og derfor ligger sagen nu på regeringens bord. Det skal vi finde en løsning på. Regeringen satser også på en udbygning af biogasproduktionen, hvor vi vil lave en handlingsplan, der sikrer en effektiv udnyttelse, enten lokalt eller via naturgasnettet. Investeringerne i naturgasnettet skal fortsat udnyttes, fastslog Lars Chr. Lilleholt. Mangel på biomasse og olie Medlem af Klimakommissionen, tidl. chefrådgiver for EU-Kommissionen Jørgen Henningsen slog fast, at forudsætningen for at gøre dansk energiforsyning uafhængig af fossil energi uden større ekstraomkostninger er markant højere priser på olie og gas. Det tror jeg også bliver tilfældet med olien, fordi de sidste reserver bliver stadig dyrere at udvinde, men i modsætning til flertallet tror jeg ikke, det bliver tilfældet med gassen, hvor reserverne er langt større. Vindkraft er langt det billigste VE-alternativ og en udbygning er under alle omstændigheder fornuftig i stedet for at satse på den bekvemme løsning at importere biomasse, der jo heller ikke giver nogen forsyningssikkerhed. Udfordringen med vindkraft er at anvende den langt mere effektivt, når den er til stede. Brug gas til tung transport Den anden store udfordring er transportsektoren. Teknologien er til stede til at fremstille biobrændstof, men det vil måske lægge beslag på hele vores fødevareproduktion. Derfor ser jeg personligt store muligheder i at anvende gas, herunder også biogas, til især tung transport som erstatning for diesel, som der er 10 Gasteknik nr

11 D G F å r s m ø d e Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt (t.v.): Naturgassen skal på sigt udfases, men indtil da udnyttes effektivt. Jørgen Henningsen, medlem af Klimakommissionen (t.h.): Naturgas og biogas bør også anvendes til transport. mangel på. Det er også langt billigere og giver større forsyningssikkerhed. Derimod ser jeg en stor udfordring i at skaffe den nødvendige biomasse - og ikke mindst i at kompensere for de manglende energiafgifter, hvis biomasse fortsat skal være afgiftsfrit sagde Jørgen Henningsen. DONG tror fortsat på gassen DONG Energy s adm. direktør Anders Eldrup fastslog i sit indlæg, at ren energi er en nødvendhed, selv om klimakonferencen i København sidste år ikke gav nogen aftale. Derfor må vi selv gøre noget som virksomheder og borgere. Vi anvender i øjeblikket 85 % fossil energi og 15 % VE til elproduktion. I 2040 er målet, at det skal være omvendt, og faktisk tror jeg, at vi kan nå dette mål tidligere. Men i modsætning til Klimakommissionen tror vi fortsat, at gassen vil spille en vigtig rolle. Hvis al kulfyret elproduktion blev erstattet med gas, ville CO 2 - udledningen blive reduceret med 53%, svarende til godt 4,2 mia. tons. DONG har besluttet ikke at bygge flere kulkraftværker og allerede lukket 6 kulfyrede blokke, så vi har reduceret det årlige forbrug fra 6 til 4 mio. tons. Om få år vil vi kun bruge 2 mio. tons. Biomasse i Danmark - ikke i UK I Danmark ombygger DONG foreløbigt de kulfyrede kraftværker i Studstrup og Avedøre til biomasse, men vi ved ikke, om det er holdbart i længden. I England har vi opgivet at bygge et biomassefyret kraftvarmeværk, fordi det ville kræve 17 skibe i pendulfart fra Canada. Det er ikke bæredygtigt på langt sigt, selv om der egentlig var god økonomi i det nu p.g.a. støtte. Man kan sige meget godt om vindkraft, men produktionen er meget ujævn, og derfor er der behov for enten at kunne lagre strømmen eller at supplere med andet. Vi har bygget gasfyrede kraftværker i Holland og Norge, og inden jul går det hidtil største på 850 MW i produktion i England. Gas er uundværligt El, gas og varme skal tænkes sammen i vores fremtidige energiforsyning, hvor der er behov for meget store investeringer. Det fastslog Energinet.dk s adm. direktør Peder Ø. Andreasen på DGF s årsmøde i Nyborg. Energinet.dk barslede i september med en analyse af, hvordan Danmark kan gøres uafhængigt af fossile brændstoffer i Desværre er gassen dramatisk undervurderet af Klimakommissionen. Vores analyser viser, at gas vil spille en afgørende rolle fremover, uanset, om vi vælger et fossilfrit eller et CO 2 -neutralt samfund. Ved høj elproduktion fra vindkraft, som der ikke er marked for, kan el konverteres til varme eller til produktion af metan eller brint. I dag lagrer vi primært energi i norske vandkraftværker. Her er gassen et godt alternativ. Allerede i 2020 er vindkraften fordoblet - i 2050 taler vi om en 5-6 dobling. Lagring som metan i gaslagre er langt den billigste løsning (0,5 kr./kw), og den nuværende lagerkapacitet på 1 TWh kan sagtens udvides, sagde Peter Ø. Andreasen. Gasnettet skal fortsat bruges Bjarke Pålsson, adm. direktør for Naturgas Fyn støttede visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Men der er foreløbigt investeret 47 mia. kr. i naturgassystemet - en af de største anlægsinvesteringer nogensinde i Danmark. Det har en restlevetid på mindst 50 år, og derfor skal vi fortsat bruge det til transport af naturgas, opgraderet biogas og i fremtiden også til brint. Naturgas skal i første omgang bruges til at fortrænge kul og olie, både fordi det forurener mindre med CO 2 og er billigere end olie. Dernæst skal vi bruge naturgas og bionaturgas til at balancere den markant stigende vindkraftproduktion. I strid med IEA-anbefalinger Bjarke Pålsson præsenterede Energistyrelsens prognose for energiforbruget frem til > > > Gasteknik nr

12 D G F å r s m ø d e Virkeligheden er med naturgasbranchen... Owe Jönsson, E.ON Gas, Sverige: På sigt kan vi måske eksportere biogas til Danmark. Den viser, at VE primært vil fortrænge naturgas, hvor andelen vil falde fra 19 til 14 %, mens kul vil falde fra 20 til 16 % og oliens andel vil stige fra 39 til 40 %. Det er helt i modstrid med IEA s anbefalinger for at begrænse den globale temperaturstigning til 2 C, hvor der i EU er peget på stort set uændret forbrug af naturgas, men til gengæld kraftig reduktion af forbruget af kul fra 17 til 7 % og af olie fra 35 til 26 %, sagde Bjarke Pålsson. Det perfekte mix? Jacob Østergaard, professor og leder af Center for Elteknologi på DTU, var helt enig i, at øget vindkraftproduktion stiller større krav til balancering. Allerede i 2025, hvor vindkraft forventes at dække 50 % af elforbruget, vil produktionen overstige forbruget i 1000 timer om året. Derfor er det nødvendigt at skabe øget fleksibilitet med en udbygget informations- og kommunikationsteknologi, der kan regulere forbruget efter produktionen i termostatstyrede anlæg, fx køle- og fryseanlæg. Elbiler og andre elforbrugende apparater er en anden mulighed for at bruge strøm på tidspunkter, hvor der er overskud. Også mikrokraftvarmeanlæg kan styres af elpriser, og på kraftvarmeværker kan der etableres borehulslagre i jorden, hvor varmen kan gemmes fra sommer til vinter og hentes op igen med varmepumper. På den korte bane mener jeg, der er lagringsmuligheder nok i elssystemet, men på længere sigt er både gas og vandkraft nok nødvendigt for at få balance. Biogas fra Sverige? Owe Jönsson, project manager hos E.ON Gas, Sverige, gennemgik de massive udbygningsplaner for produktion af biogas i Sverige. Ikke mindst forgasning af træ stilles der store forventninger til. Sverige satser på, at VE skal dække 50 % af energiforbruget allerede i 2020 og 10 år senere skal al transport være uafhængig af fossile brændsler, og i 2050 skal energiforsyningen være CO 2 - neutral. Planen er allerede i 2020 at producere 2 mia. m 3 biometan. Det kræver en stor omstilling. Potentialet er forgasningsanlæg i Sverige i størrelsen 200 MW. Det giver både basis for at dække behovet - og måske endda at eksportere til Danmark, lød det fra Owe Jönsson. Også importeret træmasse Foreløbigt er det besluttet at bygge et 20 MW anlæg i Göteborg til 222 mio. SEK, hvoraf staten dækker 25 %. I Göteborg er der planlagt yderligere et anlæg på 100 MW. I 2013 forventer vi at bygge et 200 MW anlæg, formentlig i Helsingborg. Alle anlæg placeres i havneområder, hvor der er mulighed for at supplere lokal biomasse med importeret træ! Sverige har gennem de senere år bygget en række traditionelle biogasanlæg, baseret på organisk affald og husdyrgødning. At der nu satses på anvendelse af træ til biogasfremstilling ved forgasning skyldes ifølge Owe Jönsson, at det på den måde er muligt at bygge væsentligt større anlæg, og at man slipper for at transportere en masse vand. Foreløbigt satses der primært på at anvende biogassen til transport, som på grund af lavere afgifter kan betale den bedste pris. Biogassen renses for CO 2 (opgraderes), både for at kunne transportere den i naturgasnettet (Vestsverige), men også for at sikre højere energiindhold og beskytte motorerne. Mikrokraftvarme med brint Bjørn Thorsen, adm. direktør i Svendborg-virksomheden IRD Fuel Cells A/S orienterede om det igangværende demonstrationsprojekt med anvendelse af brint og brændselsceller til mikrokraftvarme. Projektet gennemføres på Vestlolland, hvor det første af 35 prototypeanlæg i fase 3 netop er sat i drift. Projektet startede med det første prototypeanlæg i Det var ikke godt nok. I næste fase blev der opstillet 5 anlæg, hvor virkningsgraden nåede op på 95%. Med de seneste anlæg er man nået op på 99,2 % og 12 Gasteknik nr

13 D F G å r s m ø d e T.v. Bjørn Thorsen, IRD Fuel Cells: Ca mikrokraftvarmeanlæg kan levere den nødvendige regulerkraft til elnettet. T.h. Kim Behnke, Energinet.dk: Med øget vindkraft er naturgas (og biogas) en afgørende forudsætning for at holde balance i elnettet hele året rundt. en pris på anlægget på ca Euro. Jeg tror vi kan nå ned på en pris på ca Euro, men der er fortsat problemer med holdbarheden af brændselscellerne. Den er nu på timer, erkendte Bjørn Thorsen. Energitab på 75 % I forsøget på Lolland produceres brinten lokalt med strøm (elektrolyse), når strømprisen er lav. Anlægget kan producere 20 Nm 3 brint og 10 Nm 3 ilt i timen. Energitabet i denne proces er så stort som 75 %, men hvis stømmen er gratis eller alternativet er at stoppe vindmøllerne, er det alligevel en god forretning. Jeg tror ikke på ideen om at opbygge et brintnet. I stedet skal man satse på anlæg, der selv kan producere brinten decentralt (omvendt stack). De er ikke helt klar endnu, erkendte Bjørn Thorsen. Ideen i projektet er, at mikrokraftvarme kan bidrage med regulerkraft. Ca af vore anlæg vil kunne levere den opog nedregulering, der er brug for med en øget vindkraftproduktion i Danmark. Anlæggene er velegnede til områder uden kollektiv varmeforsyning. Gas nødvendig til elproduktion Kim Behnke, forsknings- og miljøchef hos Energinet.dk, advarede mod tendensen til, at bare noget er CO 2 -neutralt, så er alting godt. Faktisk er det ikke uden problemer at afbrænde biogas, fastslog han indledningsvis i sit indlæg på DGF s årsmøde. Som eneste TSO i Europa har Energinet.dk ansvar for både elog gas. Det har den store fordel, at man kan tænke tingene sammen. Gas har brug for elproduktion som primær kunde og elsektoren har brug for den gasfyrede produktion. Jeg har forstået at Klimakommissionen helst ser villagaskunder konverteret til fjernvarme. Tidligere blev kraftvarmeværker bygget ud fra behovet for varme med treledsafregning. Den tid er forbi. Det er ikke tilstrækkeligt til at opnå en årsbalance. Vi skal have balance i elnettet 50 gange i sekundet. Derfor er især de små værker en værdifuld ressource, og dermed er naturgas også broen til fremtidens VE-samfund. Danske styrkepositioner Kim Behnke fremhævede følgende danske styrkepositioner: Decentrale kraftvarmeværker på gas er en del af forudsætningen Elsystemet kan kun virke, når der er generatorer i nettet Kapacitet for gasfyrede elproducerende anlæg på MW Heraf er over MW fra anlæg mindre end 25 MW De mange enheder kan skifte fra naturgas til VE gas Gassystemet er et fremragende energilager Især de små værker er interessante, når elsystemet lokalt skal være i balance. Der er rigtig gode penge i at sælge reguleringsydelse. Det er korrekt, at naturgas fortsat er godt for miljøet. Vi laver en årlig miljørapport, der viser, at det stort set er lykkedes at fjerne svovl og at nedbringe NO x -emissionen med 95 %. Vi forventer derfor ikke, at naturgas udfases de næste 10 år, nærmest tværtimod efterhånden som kulfyring indstilles. Men vi forventer, at en stigende andel af gassen bliver VE-gas, sagde Kim Behnke. Kender du typen? Årsmødets sidste indlæg blev leveret af livsstileksperten, kommunikationsrådgiver Christine Feldhaus, der bl.a. er kendt fra tv-serien Kender du typen. Med udgangspunkt i Gallupinstituttets opdeling af befolkningen i ni forskellige typer gennemgik hun på en humoristisk måde og med velkendte eksempler i hvilket omfang og hvordan de forskellige typer kan motiveres til at nedbringe deres CO 2 -udledning. Men det er en svær opgave. Rigtig mange interesserer sig ikke en døjt for, hvordan vi får energi. Det skal bare virke, fastslog Christine Feldthaus, som brystede sig af, at det for hende selv er lykkedes at nedbringe sin CO 2 - udledning til det halve. De fleste præsentationer fra årsmødet kan findes på Dansk Gas Forenings hjemmeside Gasteknik nr

14 D G F å r s m ø d e Og så var der fest Tårnsalen på Hotel Nyborg Strand dannede i år en smuk ramme om den festmiddag, der siden foreningens start for 99 år siden har været en fast og vigtig bestanddel af Dansk Gas Forenings årsmøde. Her er det sociale samvær i højsædet. Men lidt fagligt input blev der dog også plads til med formanden Ole Albæk Pedersens festtale, hvor han opdelte økonomer i to racer - dem, som ikke ved og dem, som ved, at de ikke ved. Jeg bliver utryg, når nogen ikke ejer tvivlens gave, fx når Klimaformanden udtaler, at priserne på gas uomtvisteligt udvikler sig på en bestemt måde. For nylig hørte jeg Carter og Reagans nationalbankdirektør forklare det store sammenbrud i verdensøkonomien med, at der var alt for meget begavelse - kemikere, fysikere, matematikere samlet på et sted, nemlig på Wall Street. Med udgangspunkt i modeller, som fungerede i naturvidenskaberne, lavede de modeller for kreditrisiko m.v. Problemet er blot, at vi mennesker ikke fungerer som fysiske processer, men ændrer adfærd i forhold til opnået erfaring. Det, som modellerne sagde ikke kunne ske, blev pludselig til virkelighed. Ved sidste større gaskøb mødte jeg Monte Carlo -beregninger, som ingen - heller ikke vores modpart - kunne gennemskue. Derfor købte vi et yatsy bæger med terninger og en resultatblok. Det var grundlæggende det samme, vores modparts model gjorde, men vores fordel var, at vi kunne gennemskue processen og dens manglende validitet. Så nu har vi både et yatsy-spil og et fodboldspil, som vi bruger til at beskæftige vore sælgere, når vi ikke er konkurrencedygtige. Set ud fra naturgasnettets fremtid ser jeg, at vi har virkeligheden med os. Jeg er ikke i tvivl om, at snusfornuften vil sejre: at naturgassens rigelighed, kombineret med, at dem, der har naturgassen, har brug for at sælge for at opretholde deres velstand, og at den relativt rene og fleksible energiform vil betyde, at vore efterfølgere også kan planlægge foreningens 139 års jubilæum i Traditionen tro fik deltagerne også denne gang mulighed for at synge en omdelt lejlighedssang, der tog årets begivenheder i gasbranchen under kærlig behandling. Denne gang med en helt ny forfatter, nemlig DGC s vicedirektør Jan K. Jensen. Det slap han godt fra. 14 Gasteknik nr

15 D G F - u d s t i l l i n g Netværkernes paradis Ud over de faglige foredrag er samværet med kolleger et væsentligt element i DGF s årsmøde. Til det formål er Dansk Energi Brancheforenings udstilling det perfekte mødested, hvor man også kan orientere sig om nyheder fra en stor del af branchens leverandører. Flere af dem havde interessante nyheder at præsentere, mens det for andre mere drejede sig om at pleje eksisterende kontakter og at skabe nye. I lighed med sidste år havde DEBRA også sammensat et fagligt program under fællestitlen Udstillernes time. Her orienterede Sikkerhedsstyrelsen, DONG Distribution og DGC i år om, hvordan man imødekommer nogle af de problemer, der er opstået med importen af gas fra Tyskland. Mere om dette side 26. Bent Ole Pedersen fra Vaillant gennemgik principperne i Vaillants nye solvarme- og gasfyrede zeolit varmepumpe, zeotherm, som har været under udvikling nogle år og nu omsider er ved at være klar til at sende på markedet. Zeolit kaldes på dansk for kogesten og er et materiale, der afgiver varme, når det bliver tilsat fugt. Modulet kan tilføre 4 kw varme, og dermed kan anlægget opnå en total nyttevirkning af tilført energi på 131 %, sammenlignet med kondenserende gaskedlers ca. 95 %. Fugten tilføres ved fordampning under vakuum med varme fra solfangere ved temperaturer helt ned til 3 C. Gasbrænderen anvendes til at tørre zeolitten, hvorefter processen kan starte forfra. Maks. ydelsen er 10 kw. Chr. Møller, Geopal System, præsenterede på årsmødet, hvad firmaet betegner som verdens første præcise massestrømsmåler til biogas. Den patenterede måler tager højde for variationer i gassammensætningen og muliggør optimering af processen i rådnetanken. René Gårdsvig (t.v.) havde i år skiftet stand til Hjørring-virksomheden Elster-Instromet, hvor han 1. maj 2011 afløser Erik F. Hyldal (t.h.) som direktør. Ansættelsessamtalen foregik i fuld offentlighed på udstillingen ved årsmødet sidste år. Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Gaskundernes vagthund Kontorchef Jeppe Danø glæder sig til nye udfordringer som leder af Energitilsynets Energicenter GAS, der skal sikre øget konkurrence. 12 medarbejdere i Energitilsynets Energicenter GAS har ansvaret for reguleringen af de danske naturgasselskaber (distribution, transmission, lager og forsyningspligt) og for reguleringen af den danske TSO (Energinet.dk). Afdelingen har ligeledes ansvaret for koordineringen af det internationale samarbejde på gasområdet. Siden 1. november 2009 har afdelingen været ledet af den 41-årige Jeppe Danø som kontorchef i afdelingen. Han er uddannet nationaløkonom. Efter godt seks år i DONG, Energy, hvor jeg handlede med gas på engrosmarkedet i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland, besluttede jeg at prøve kræfter med regulatorrollen. Det har jeg ikke fortrudt, fortæller Jeppe Danø. Det er et spændende arbejde med spændende sager og mange udfordringer. Det er bestemt ikke kedeligt, fastslår han. Rimeligt effektive Generelt mener Jeppe Danø, at de danske distributionsselskaber er ret effektive. Internationale sammenligninger viser, at der ikke var det store at komme efter. Danske gasselskaber er ganske effektive, når det gælder net-omkostninger, men det danske gasnet er jo også ganske nyt i international sammenhæng. Derfor har det ikke givet Energitilsynet anledning til større korrektioner af tarifferne, sådan som det er sket for elselskaberne. Men selve gasprisen ligger højt i Danmark, og det skyldes manglende konkurrence, eftersom langt de fleste privatkunder endnu ikke har benyttet sig af adgangen til at købe gas på markedet, men stadig er kunder hos forsyningspligtselskaberne. Den største udfordring ligger hos forsyningspligtselskaberne. Her er spørgsmålet, om den konstruktion vi har, er tilstrækkelig effektiv og hensigtsmæssig. Enkelte steder er der betydelige prisforskelle mellem forsyningspligtselskaber og markedspriser. Men det kræver en grundig undersøgelse af de bagvedliggende omkostninger, og det vil ske i dialog med branchen. I øjeblikket er Energitilsynet ved at undersøge engrosmarkedet for gas. Resultatet ventes offentliggjort tidligt i det nye år. En naturlig forlængelse vil være at se, hvordan prisfastsættelsen fungerer for forsyningspligtselskaberne, siger Jeppe Danø. Mere uafhængigt Den helt store udfordring bliver imidlertid følgerne af EU s 3. liberaliseringspakke. Hidtil har Energitilsynet været en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men ifølge et nyt lovforslag skal vi nu være en selvstændig institution med egen chef og fungere mere uafhængigt af ministeriet. Vi har været glade for at være en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og ikke set det som noget problem. Men sådan som direktivet er skrevet, ser vi ikke andre udveje end at blive en selvstændig institution for at opfylde direktivets krav. En del af pakken handler om at skabe et fælles indre marked for handel med el- og gas. Det er vi endnu et stykke fra. Det følger af pakken, at regulatorerne får en væsentlig rolle i at udforme rammerne for handel med el og gas på tværs af grænser. Derfor er det vigtigt, at regulatorerne er uafhængige af regeringerne, så der ikke tages industrielle og politiske hensyn. Det mener jeg også, at vi hidtil har levet op til i Danmark, men nu skal der også være en mere formel uafhængighed, siger Jeppe Danø. Skal minimere flaskehalse Ud over udskilningen giver liberaliseringspakken en række nye udfordringer: Vi har lavet et fælles europæisk agentur for regulatorerne, ACER, hvor vi på en række prioriterede områder sammen skal udarbejde framework guidelines. Det sker efter opdrag fra Europakommissionen, fx inden for kapacitetsallokering, hvor meget handler om at minimere flaskehalse i net og lagre. Vi får her mulighed for at fastsætte retningslinje for TSOerne om fx balancering eller tarifstruktur. Regulatorerne har et halvt år til at blive enige om fælles retningslinjer, hvorefter de sendes videre til TSOernes organisation ENTSO-G (gas), der så har 16 Gasteknik nr

17 G a s j o b b e t Jeppe Danø leder 12 medarbejdere i Energitilsynets Energicenter GAS, der har til huse på 5. sal i 3F s tidligere kontorbygning i Nyropsgade 30 i København. halvandet år til at blive enige om detaljerne. Derefter vil de så være bindende fælleseuropæiske regler, og nogle regler vil blive ophøjet til fælleseuropæisk lovgivning. Ved at vi er med fra starten, har vi stor mulighed for at påvirke hele lovgivningen. Og hvis man gør en indsats, har man også som dansk regulator mulighed for at præge tingene i en retning, som man måtte ønske, fastslår Jeppe Danø. Dialog med branchen Energitilsynet er meget interesseret i en dialog med branchen. Vi ser ikke altid problemerne, før de opstår. Derfor er det vigtigt, at selskaberne selv gør opmærksom på evt. problemer. Derfor tror jeg også, at denne integration gavner alle de interessenter, jeg kan komme i tanke om, uanset om du køber eller sælger. Sælgerne får større marked og kan frem for alt konkurrere på lige vilkår. Køberne - fx. handelsselskaber, fjernvarmeselskaber og industrikunder - får et større marked at handle ind på, og dermed større mulighed for at opnå gunstigere priser og vilkår til gavn for forbrugerne. På det danske marked handler vores internationale samarbejde meget om integration med det tyske marked. Vi ser den planlagte udvidelse af Ellund som noget positivt for det danske gasmarked, som hidtil har været lidt for enstrenget med felterne i Nordsøen som eneste forsyningskilde. Manglen på tilstrækkelig fysisk adgang mellem Danmark og Tyskland har givet for lav likviditet. Vi tror, at udvidelsen kan være med til at skabe et velfungerende engrosmarked, og det er nøglen til at skærpe konkurrencen på detailmarkedet. Måske to mia. at spare Energitilsynet lavede i foråret en analyse af, hvad de nuværende flaskehalse betyder. Ved at sammenligne priserne på den danske gasbørs med TTF nåede vi frem til, at det koster øre pr. kubikmeter, når der lukkes for import. Jeg tror faktisk, at tabet er større, da den danske gasbørs ikke er så likvid. Hvis denne prisforskel ganges med det samlede danske gasforbrug svarer det til en overpris i størrelsesordenen 0,5-2 mia. kr. om året. Derfor er jeg glad for, at Energinet.dk udvider kapaciteten i Ellund. Jeppe Danø synes, det vil være en god ide, hvis man også kobler de danske Nordsø-ledninger på de norske gasledninger i Nordsøen. Det vil give større forsyningssikkerhed og øget konkurrence, ligesom det kan forlænge levetiden for den danske gasinfrastruktur. Jeg håber derfor, at man arbejder videre med det i dialog med Gassco, siger han. Tariffer for Nordsø-ledninger Energitilsynet ser i øjeblikket på tarifferne i det danske opstrømssystem, det vil sige tarifferne i DONG Energy s søledninger fra Tyra platformen til Nybro samt DUC partnerne og DONG Energy s søledning fra Tyra til det hollandske NOGAT system. Deres tariffer skal også anmeldes og godkendes af os. Vi skal sikre, at tarifniveauet er rimeligt og dermed ikke blokerer for, at 3. part bringer gas på markedet, herunder også fra Norge. Vi ser på, hvad der er investeret, hvilke indtægter, der har været og om de fremtidige indtægter er udtryk for en rimelig forrentning af den investerede kapital. Afgørelsen forventes klar i begyndelsen af 2011, siger Jeppe Danø. Klar til biogas Energitilsynet godkendte i maj bionaturgas (Energinet.dk). Der er stadig mange forhindringer for biogas, men det er mest et spørgsmål om at få skabt rentabilitet. Derfor håber jeg også, at vi kan få et certifikatmarked i stil med det, der allerede gælder for vindkraft. Jeg håber, at biogassen kommer til at spille en større rolle med tiden også i transportsektoren, til gavn for miljø, sundhed og samfundsøkonomien. Gasteknik nr

18 G a s m å l i n g Af Søren Balle Rasmussen, Energinet.dk Data Exchange Quality - rigtige data til tiden Dilemma: Rigtige data eller data til tiden? Svar: Ja tak, helst begge dele! Gasmarkedets grossister (transportkunderne) transporterer årligt ca. 7 mia. m 3 gas gennem det danske naturgassystem. De er forpligtet til at hjælpe til med at opretholde balance i transmissionssystemet. Det betyder, at der skal være balance mellem de mængder, der kommer ind i systemet og de mængder, de afsætter videre ud af systemet. For at løse denne opgave har transportkunderne hver dag behov for pålidelige data med information om deres kunders aftag og deres egen balance. Pålidelige data er derfor en ubetinget forudsætning for et velfungerende og effektivt gasmarked. I dagligdagen er dilemmaet ofte, hvorvidt de dagligt udvekslede data på markedet skal være rigtige eller om data skal udveksles til tiden. Svaret er ja tak til begge dele. Fakta Distributionsområder og distributionsselskaber i Danmark: Distributions-omr. DONG Vest DONG Øst HMN Øst HMN Jylland Naturgas Fyn Forkortet DONG V DONG Ø HMN H HMN J NGF Distributionsselskaberne opgør hver dag forbruget i deres område(r). Forbrug på målesteder med samme gasleverandør lægges sammen i såkaldte forbrugerporteføljer og sendes til Energinet.dk. Energinet.dk får således flere forbrugerporteføljer fra hvert distributionsområde og lægger dem sammen, der har samme transportkunde tilknyttet. Derefter sender Energinet.dk energibalancen til de enkelte transportkunder. Data Exchange Quality - DEQ Repræsentanter fra hvert distributionsselskab og Energinet.dk har gennem årene løbende analyseret datakvaliteten på indkomne data. Fokus har været på forskellene i data mellem de enkelte afregningsrunder, hvor data bliver udvekslet, samt på spørgsmålet om data bliver udvekslet til tiden. Arbejdet har medført øget fokus på datas rigtighed og gensidig forståelse for vigtigheden af rigtige data til tiden. DEQ er udviklet med det formål, at man nemt og udtrykt i ét tal kan sammenligne, hvor gode de enkelte selskaber er til at udveksle rigtige data til tiden. DEQ leverer ét hovedtal per selskab per måned. Tallet udtrykker, hvor godt selskabet har været til at levere rigtige data til tiden for den pågældende afregningsmåned. Et lavt DEQ-tal betyder, at selskabet har været god til at opgøre rigtige data til tiden. Flere runder Udvekslingen af data sker i flere runder. Første runde er dagen efter gasdøgnet og sidste runde er 15 måneder senere, når alle forbrugsmålere er aflæst. Bidrag fra de enkelte runder summer sammen til det endelige 18 Gasteknik nr

19 G a s m å l i n g Aalborg Kommune, gasforsyningen DONG Gas Distribution Energinet.dk HMN Naturgas I/S Naturgas Fyn Distribution A/S DONG Storage energibalancen for at kunne bestille den rette mængde gas til det kommende døgn. Det er derfor vigtigt, at data i energibalancen er så rigtige som muligt, og at data udveksles tidligt nok til, at transportkunderne kan bruge data til det kommende døgns bestillinger. Den energibalance, transportkunderne modtager, er blandt andet stykket sammen af en række data, der dagligt udveksles mellem distributionsselskaberne og Energinet.dk. DEQ-tal. Bidrag fra de enkelte runder er tilgængelig og viser, hvor der er mulighed for forbedringer. Et godt DEQ-tal opnås ved at udveksle rigtige data til tiden. Dog er der i beregningerne indlagt en tendens, så det lønner sig at undgå store rettelser af data i de sene runder, mens det i de tidlige runder lønner sig at undgå forsinkelser. Energinet.dk opgør løbende DEQ-resultat og historik, som er tilgængelig på Energinet.dk s hjemmeside - se under Gasdata og kvalitet og Benchmark af gasdata eller Sider/GasDEQ.aspx Vigtige forudsætninger Hver dag bestiller transportkunder gas til det kommende døgn. Det sker bl.a. på baggrund af forbruget i det forgangne døgn. Opgaven er at bestille den mængde gas ind i systemet, som transportkunderne forventer, deres kunder aftager. Jo bedre transportkunder er til at gætte kommende døgns aftag, jo mere hjælper de til at holde balancen i hele transmissionssystemet. Opstår der for store ubalancer, har Energinet.dk pligt til at holde transmissionssystemet i balance. Hvis en transportkunde kommer i ubalance, køber eller sælger Energinet.dk gas af eller til transportkunden. Inden transportkunderne bestiller gas til det kommende døgn, modtager de en energibalance. Energibalancen er information om, hvor meget transportkundens forbrugere har aftaget det forgangne døgn og en status for transportkundens balance. Transportkunderne skal bruge Fremtiden Udviklingen i gasmarkedet og den udvikling, der sker i EU regi, peger i retning af, at transportkunderne får flere handelsmuligheder for at regulere deres balance i gasdøgnet. Dette medfører i stigende grad et behov for løbende information i gasdøgnet. Endvidere vil de områder, der kan konkurrenceudsættes, blive konkurrenceudsat, hvor det giver mening. Blandt andet er balancering af nettet et område, vi forventer liberaliseret i de kommende år. Det vil betyde, at balancering af nettet i stigende grad lægges ud som en opgave for markedet. Når markedsaktørerne har ansvar for at balancere nettet, så vokser behovet for at udveksle rigtige data hyppigere. Mere om dataudvekslingsgruppen næste side. Gasteknik nr

20 G a s m å l i n g Af Betina Jørgensen Dansk Gasteknisk Center a/s Dataudvekslingsgruppen skal sikre styr på datakvaliteten Alle selskaber lever op til kravene, selv om de blev skærpet i Dataudvekslingsgruppen blev oprettet i forbindelse med liberaliseringen af gasmarkedet i 2004 og ligger under Fagudvalget for Gasmåling. Dataudvekslingsgruppen arbejder med at sikre kvaliteten af de data, der dagligt udveksles mellem Energinet.dk, distributionsselskaber og gasleverandører. Man kan så spørge, hvorfor er dette interessant for mig? Svaret er simpelt: kvaliteten af den regning, slutbrugeren får, afhænger nemlig af, hvor gode selskaberne er til at måle, indsamle og udveksle data korrekt. Dataudvekslingen vurderes på tre overordnede kriterier: Fremsendelseskvalitet = data sendt til tiden (daglige uvaliderede og månedlige validerede) Datakvalitet = data hjemtaget og uberørt inden videre behandling Kvalitet af måledata ( korrektionsrapportering ) = i hvor høj grad informationer om udvekslede mængder er korrekte. Mindst 98 % rettidigt For at leve op til kriterierne gælder der en fælles acceptgrænse på 98 % for 1. og 2. kriterium, dvs. at min. 98 % af dataene skal være afleveret til tiden og at minimum 98 % skal være uberørte. Lever dataudvekslingen ikke op til dette, skal det enkelte selskab anføre en årsagskode. Der er pt. defineret 12 årsagskoder (se tabel 1), som dækker alt fra menneskelige fejl til Årsagsnr. Årsagstekst 1 Fejl i GMS (Generelt MåleSystem) 2 Telekommunikation generelt 3 Manglende årsagskode 4 Anvendes ikke 5 Fejl i fjernaflæsningssystem generelt 6 Fejl i administrativt it-system 7 Fejl i EDI-server 8 Fejl i mailsystem generelt 9 El-svigt 10 Menneskelig fejl 11 Manglende Energinet.dk data 12 Manglende Distributions data Tabel 1: Årsagskoder til forklaring af uacceptabel kvalitet af data. fejl på netværksforbindelse. De oftest forekommende årsagskoder for 2009 og 2010 er telekommunikation generelt samt fejl i administrativt it-system. Det er altså hovedsaglig fejl, som skyldes tekniske problemer. Der hjemtages via fjernaflæsning dagligt data fra kunder med et forbrug > m 3 n/år. En del fejl bliver løst under hjemhentningen og bliver derfor ikke registreret. Kvalitet af måledata For det tredje kriterium, kvalitet af måledata, bedømmes kvaliteten over en allokeringsrunde. I en allokeringsrunde indgår følgende måledata: Løbende data, som er daglige og foreløbige og ikke benyttes til afregning (ukorrigerede data, daglig uvaliderede data) Afregningsvalide data (anvendes til afregning), som opgøres for den foregående måned (korrigerede data, månedlig validerede data) Første korrektion, som korrigerer evt. fejl i de afregningsvalide data tre måneder før Anden korrektion, som korrigerer evt. fejl i de afregningsvalide data 14 måneder før Dataudvekslingsgruppen registrerer i øjeblikket, hvis afvigelser mellem de enkelte korrektionstrin falder uden for følgende: Ukorrigeret korrigeret > 1 % Korrigeret 1. korrektion > 0,2 % 1. korrektion 2. korrektion> 0,2 % Ved alle korrektioner benyttes en bagatelgrænse på 1000 kwh. Der laves indtil videre ikke statistik på kvaliteten af måledata. Fejl opsummeres på hjemmeside Distributionsselskaberne skal hver måned sende en saldoopgørelse til Energinet.dk. Hvis denne udveksles for sent, angives en af de 12 årsagskoder. Hver måned fremsender distributionsselskaberne og Energinet. dk data således, at årsager til fejl (hændelser) kan opsummeres. Dette gøres på dataudvekslingsgruppens hjemmeside. 20 Gasteknik nr