For modul 8 psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 8 psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulet retter sig mod individuelle patientforløb og sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulet retter sig mod patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper. Modulet kan tilrettelægges i primær og i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis, - udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst pog psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre. Modulets struktur og opbygning Modul 8 har en varighed af 10 uger og svarer til 15 ECTS point. Disse ECTS point er fordelt på 3 teoretiske og 12 kliniske ECTS point. De centrale fagområder på modul 8 er: ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 1 8 Sygdomslære 1 1 Farmakologi 1 0 1

2 Pædagogik 0 1 Psykologi 0 1 Kommunikation 0 1 Modul 8 er opbygget i 2 sekvenser: Et fællesfagligt undervisningsforløb på to uger i forhold til modulets tema: psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Et klinisk undervisningsforløb på otte uger i forhold til modulets tema: psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Modulets indhold Psykiatrimodulet retter sig imod følgende temaer: At leve med en psykisk lidelse og komme sig af psykisk lidelse At opbygge kontakt og relationer til mennesker med psykisk sygdom Identifikation og observation af lidelsens udtryk Psykiatriske behandlingsmetoder Det lovmæssige grundlag Sundhedsfremme og forebyggelse i forbindelse med psykiatrisk lidelse Interprofessionelt samarbejde Sygepleje Fagets overordnede hensigt er, at den studerende skal have indblik i og kan udføre udvalgte dele af den psykiatriske sygepleje samt perspektivere den til anerkendte teorier og værdier. Kan tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende og udvalgte komplekse sygeplejefaglige tiltag; f.eks. instrumentelle behandlingsformer, medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, terapeutiske samtaler og jeg-styrkende sygepleje. Kan observere patienter med psykisk lidelse og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge relevante sygeplejefaglige interventioner. Kan identificere etiske og juridiske dilemmaer som følge af den psykiske lidelse, og handle i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Sygdomslære Kan redegøre for symptomer og reaktioner, der kan forbindes med psykisk sygdom hos børn, unge, voksne og gamle, og relatere disse til anvendt diagnosesystem (ICD 10). Kan identificere evt. udløsende faktorer, for den psykiske tilstand. Har viden om og indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer, knyttet til psykiatrien. 2

3 Farmakologi Fagområdets overordnede hensigt er, at den studerende forholder sig til sit personlige og faglige ansvar i forbindelse med medicingivning hos den psykisk syge patient og deltager i medicingivning hos tildelte patienter. Kan varetage aspekter af sygeplejerskens opgaver omkring den medicinske behandling. Herunder, informere om, observerer og håndterer kendte psykofarmaka ud fra medicinens virkning og bivirkning samt administrationsmåde. Kender og anvender korrekte principper ved medicingivning. Deltager i afdelingens kvalitetssikring i forbindelse med medicinhåndtering og har fokus på patientsikkerhed. Pædagogik Kan udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til mestring. Fagområdets indhold: Psykoedukation benyttes som betegnelse for systematisk undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relateret til psykisk lidelse. Formålet er at patienten opnår øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge og formår at samarbejde med pårørende og behandlere om at opnå så gode livsvilkår som muligt. Den systematiske undervisning planlægges og udføres med udgangspunkt i den didaktiske relationstænkning. Patientundervisningen indeholder vurdering af de karakteristika der vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme og hvordan disse kan påvirke patientens læringsforudsætninger. Støtte til mestring er en sundhedspædagogisk virksomhed. Mestringsarbejdet og relationsarbejdet rettes mod hjælp til selvhjælp til at begynde at komme sig. Fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykisk sygdom observeres mhp at indkredse læringsbehov og læringsressourcer. Patienternes mestringsstrategier søges identificeres for sammen med patient og evt. pårørende, at opsætte en mestringsplan. Psykologi Kan forstå og anvende psykologien som en grundlæggende forståelse for de behov, reaktioner og fænomener, der knytter sig til at have en psykisk lidelse. Fagområdets indhold: Følgende temaer relaterer sig til de psykologiske perspektiver og kan studeres med afsæt i bl.a. den psykonalaytiske teori og kognitive terapi: 3

4 Selvbillede/selvbegrebet. Angst Kontrol Aggression Forsvarsmekanismer Tilknytningens kvalitet i forhold til svigt, tab Tillid og tillidsforhold Kognitive forstyrrelser Kommunikation Kan anvende kommunikative færdigheder således at der opnås en bæredygtig kontakt med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. Fagområdets indhold: Kommunikation med baggrund i psykoanalytisk tænkning, herunder: transaktionsanalysen, gensvarsmodeller og selvrefleksion. Lineær spørgeteknik. Forsvarsmekanismer. Kommunikation med baggrund i kognitiv tænkning, herunder: sokratisk dialog, motivation og adfærdsændring, assertion, selvbeskyttende færdigheder, sociale færdigheder, emotionelle færdigheder, nonverbale og verbale færdigheder; såsom aktiv lytning. Kommunikation med baggrund i systemisk tænkning, herunder: cirkulær spørgeteknik, anerkendende kommunikation, refleksion og brug af reflekterende team. Sygeplejeprofessionens metoder - kliniske metoder, refleksionsmetoder, forsknings- og udviklingsmetoder På modul 8 retter undervisningen sig mod psykisk syge børn, unge, voksne og ældre, og udsatte grupper. Kliniske metoder; eks. relationsbehandling, miljøterapi og mestring. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold. Assertiv kommunikation. Refleksionsmetoder; eks. Transaktionsanalyse og reflekterende teams. Deltagelse i igangværende forskningsprojekter. Undervisnings og arbejdsformer - forelæsning, dialog- og diskussionsbaseret undervisning, vejledning, øvelser m.m. I den teoretiske undervisning veksles mellem forelæsninger, dialogbaseret undervisning og gruppearbejde. Studiespørgsmål som forberedelse til den kliniske undervisning. Den kliniske undervisning på godkendte studiesteder i sekundær sundhedstjeneste, tilrettelægges som observerende og interagerende studier. 4

5 Samarbejdsrelationer mellem studerende og teoretiske- og kliniske undervisere De studerende tildeles det kliniske undervisningssted. Tildelingen forestås af studiekoordinatoren på baggrund af fremsatte ønsker fra de studerende, i samarbejde med den modulansvarlige. Den modulansvarlige fordeler teamets undervisere som vejledere i forhold til klinikken, den fastlagte studieaktivitet og den kliniske prøve. Den studerende tager initiativ til at søge vejledning, når behovet opstår. De kliniske sygeplejelærere deltager i den fastlagte studieaktivitet og medvirker i midtvejsrefleksion i forhold til den enkelte studerende på det kliniske undervisningssted. Litteratur/pensum Se studieplanen Bedømmelser Den fastlagte studieaktivitet: Den fastlagte studieaktivitet organiseres som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patient/borgerforløb og afholdes på det kliniske studiested i Kliniske studieuge. Formålet er at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet arbejder på at opnå ny erkendelse og nye perspektiver på den psykiatriske sygepleje. Studieaktiviteten er en forudsætning for at den studerende kan indstille sig til prøve i slutningen af modulet. Den fastlagte studieaktivitet på modul 8 er et Seminar 1 1 Wicipidia den Seminar is, generally, a form of academic instruction, either at a university or offered by a commercial or professional organization. It has the function of bringing together small groups for recurring meetings, focusing each time on some particular subject, in which everyone present is requested to actively participate. This is often accomplished through an ongoing Socratic dialogue with a seminar leader or instructor. Rammer Seminaret foregår i grupper af 4-6 studerende. De studerende etablerer sig i grupper, så samarbejdsforhold bliver hensigtsmæssige i forhold til de kliniske studier. Seminargruppen forbereder og afholder seminaret midtvejs i den kliniske periode og foregår på det kliniske undervisningssted. Udgangspunktet for seminaret er en konkret patientsituation, en samtalesituation, en 5

6 gennemført aktivitet med en patient eller en undren over en hændelse med en patient. Forberedelse til seminaret Gruppen fremstiller og afleverer et skriftligt oplæg, max 3 A 4 sider før seminaret. Det skriftlige oplæg skal indeholde: Indledning, hvor det valgte emneområde bliver introduceret og illustreret med ovennævnte situationsbeskrivelse Problemformulering Præsentation af og begrundelse for de teorier og begreber, der er valgt til bearbejdning af problemformuleringen Litteraturliste Det skriftlige oplæg skal udarbejdes i overensstemmelse med de redaktionelle retningslinjer Gruppen sender det skriftlige oplæg til klinisk sygeplejelærer, klinisk vejleder, refleksionsgruppe og evt tilhørere 1-2 dage før seminaret afholdes Gruppen kan søge vejledning ved den kliniske vejleder og den kliniske sygeplejelærer 1½ time Gruppen baserer seminaret på 250 siders litteratur Seminar afvikling I seminaret deltager en seminargruppe, en refleksionsgruppe, vejledere og evt. inviterede tilhørere, som kan være medstuderende eller ansatte tilknyttet undervisningsstedet. Refleksionsgruppens opgave er umiddelbart efter seminargruppens oplæg at foretage en mundtlig indbyrdes refleksion over de aspekter, som giver anledning til undren. Tidsramme for seminaret 70 minutter pr seminar 15 minutter til fremlægningsgruppens oplæg Ca minutter til refleksionsgruppen Ca. 5 min til opfølgning fra seminargruppen 20 minutter til uddybning og fælles proces 20 minutter til evaluering og tilbagemelding til gruppen. Evaluering En klinisk sygeplejelærer og en klinisk vejleder evaluerer og giver mundtlig tilbagemelding til gruppen. Evalueringen retter sig mod gruppen og den enkeltes evne til dialog, faglig argumentation, dybde i teoriforståelsen og dennes dialektik med praksis, evne til at engagere tilhørerne under formidlingen samt gruppens samarbejde under fremlæggelsen. 6

7 Den interne kliniske prøve på modul 8: Den interne prøve organiseres med udgangspunkt i autentiske patient/borgerforløb og afholdes på det kliniske studiested i slutningen af den kliniske periode. Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. Det er en forudsætning for at kunne gå til prøve, at den studerende har deltaget i den fastlagte studieaktivitet samt at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle kliniske studieplan. Formål At de studerende udfører sygepleje i forhold til udvalgte psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper med fokus på relationel, kommunikativ og sundhedspædagogisk virksomhed. Læringsmål Indenfor den valgte konkrete patientsituation, kan den studerende på sikker vis Observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. Indkredse og præsentere etiske og juridiske problemstillinger og handle forsvarligt med henvisning til den aktuelle lovgivning. Begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter; bl.a. kommunikation og sundhedspædagogisk virksomhed. Tilrettelægge, udføre og evaluere en udvalgt klinisk opgave, bl.a. kommunikation og sundhedspædagogisk virksomhed, indenfor psykiatrisk sygepleje under hensyn til psykologiske og eksistentielle aspekter samt psykisk sygdom. Varetage den professionelle relation, og indgå i dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og/eller samarbejdsparter. Udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, der relaterer sig til den aktuelle patientsituation. Rammer Organiseres med udgangspunkt i en udvalgt klinisk opgave og foregår i et autentisk patient- og borgerforløb. Afholdes på det kliniske uddannelsessted, i slutningen af den kliniske periode. Med deltagelse af studerende, kliniske vejleder og klinisk sygeplejelærer. Emnefeltet aftales mellem den kliniske vejleder og klinisk sygeplejelærer og formidles til den studerende senest 5 dage forinden. Den kliniske vejleder og den studerende vælger den konkrete situation senest dagen 7

8 før prøven afholdes. I den kliniske del af prøven demonstrerer den studerende på prøvedagen relationelle, kommunikative og sundhedspædagogiske handling(er), der tager udgangspunkt i patienten/borgerens situation. Den kliniske vejleder er tilstede som eksaminator. Tidsrammen for den kliniske del af prøven er ½ - 1 time til udførelse af handlingerne på klinikstedet. Den mundtlige del af prøven foregår samme dag, hvor den studerende eksamineres af den kliniske sygeplejelærer og den kliniske vejleder. Tidsrammen for den mundtlige del af prøven er ¾ time: Bedømmelse I den mundtlige del af prøven redegør den studerende for situationen og de udførte kommunikative, relationelle og sundhedspædagogiske handlinger, herunder egen prioritering og vurdering. Endvidere præsenterer den studerende de teoretiske aspekter hun mener kan underbygge praksis. Varighed: ca. 15 min. Eksamination ved den kliniske sygeplejelærer og kliniske vejleder. Varighed: 15 min. Votering og tilbagemelding: Den kliniske vejleder og sygeplejelærer voterer og giver den studerende tilbagemelding på eksaminationen. Det er den kliniske sygeplejelærer, der formidler voteringen til den studerende. Varighed: 15 min. Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Undervisere/vejledere: Navne, telefonnumre og adresser Hanne Duedahl Nørgaard: hdn@viauc.dk Tove Loftager: tl@viauc.dk Randi Kontni: rk@viauc.dk Ellen Bye Jensen: ebj@viauc.dk Jonna Vilstrup: jovi@viauc.dk Ann Vestergaard Holm: avh@viauc.dk Jonna Larsen Brygger: jlb@viauc.dk Skema Se det samlede aktuelle skema for semestrene på uddannelsens Hjemmesiden 8