NÆRINGSSTOFINDHOLD I CHIPS

Transkript

1 NÆRINGSSTOFINDHOLD I CHIPS Udarbejdet af Kirsten Hansen Fødevareregion Århus i samarbejde med Pia Knuthsen og Erling Saxholt Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring Fødevaredirektoratet

2 FORORD Nærværende rapport omhandler undersøgelse af 8 forskellige chipsprodukter. Analysearbejdet er udført på Århus Landsdelslaboratorium (nu: Fødevareregion Århus), Aalborg Landsdelslaboratorium samt Fødevaredirektoratet. Fødevaredirektoratet har haft den overordnede projektledelse med Pia Knuthsen som projektleder. På Århus Landsdelslaboratorium har cand. pharm. Kirsten Hansen været projektleder og der er desuden udført arbejde af cand.scient. Bolette Okholm samt laboranterne Sanne Frederiksen, Eva Groth, Dorthe D. Jensen, Anne Lise Kalin Jensen, Lisbeth Mathiasen og Grethe Mouritsen. På Alborg Landsdelslaboratorium har cand. pharm. Jytte Skotte Jacobsen og cand. scient. Gerda Krogh Mortensen været projektledere. Laboratoriearbejdet er udført af laboranterne Lissi Jensen, Kirsten Weibrecht og Judith Pedersen. I Fødevaredirektoratet har cand. pharm. Annemarie Sørensen, cand. scient. Ph.D. Morten Kall og cand. pharm. Ph.D. Erik Huusfeldt Larsen stået for analyserne, mens laboratoriearbejdet er udført af Lis Abildgaard Andersen, Susanne Hansen, Birgitte Koch Herbst og Marianne Hansen. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 RESUMÉ...4 SUMMARY INDLEDNING PRØVEMATERIALE PRØVEUDTAGNING PRØVEFORBEHANDLING FOTOGRAFERING TILBEREDNING PRØVEFORBEREDELSE HOMOGENISERING UNDERSØGTE STOFFER OG ANALYSEMETODER KVALITETSSIKRING RESULTATER ENKELTPRØVER POOL PRØVER Energigivende næringsstoffer og kostfibre Fedtsyrer Vitaminer Mineraler SAMMENDRAG OG KONKLUSION REFERENCER...24 BILAG BILAG 1.1 SUPPLERENDE MARKEDSUNDERSØGELSE...26 BILAG 1.2 PRODUKTBESKRIVELSE...29 BILAG 1.3 PRØVEUDTAGNINGSPLAN...31 BILAG 2 ANALYSEMETODER...34 BILAG 3 KVALITETSSIKRING...38 BILAG 4 PRØVEOVERSIGT BILAG 5 ANALYSERESULTATER FOR ENKELTPRØVER BILAG 6 ANALYSERESULTATER FOR POOLPRØVER

4 RESUMÉ Med det formål at skaffe danske tal for indhold af næringsstoffer, er der gennemført en undersøgelse af chips- og snackprodukter på det danske marked. Resultaterne skal bl.a. indgå i de danske Levnedsmiddeltabeller. Der er undersøgt 8 forskellige produkttyper: traditionelle og grove kartoffelchips, ekspanderede snacks på kartoffelbasis og på majsbasis, ekstruderede snacks på majsbasis, jordnødder, flæskesvær og popcorn. Prøverne er udtaget, så de er repræsentative for udbuddet på markedet, idet der er taget udgangspunkt i den forudgående markedsundersøgelse. Af hver produkttype er udtaget 20 forskellige prøver, og heraf fremstillet én poolprøve. Poolprøven er analyseret for en lang række næringsstoffer: energigivende næringsstoffer (protein, fedt, tørstof, aske og stivelse), fedtsyrer, cholesterol (kun flæskesvær), kostfibre (ikke flæskesvær), vitaminer (A-, D-, E-vitamin; B 1 -, B 2 -, niacin, B 6 -, pantothensyre, biotin, folat, B 12 - og C-vitamin) samt mineraler (natrium, kalium, calcium, magnesium, phosphor, jern, kobber, zink, jod, mangan, chrom, selen, nikkel og chlorid). Herved er fundet det gennemsnitlige næringsstofindhold i hver produkttype, mens det ikke ud fra analyser af poolprøver er muligt at sige noget om variation i indhold af næringsstofferne inden for samme produkttype. Desuden er fedt, tørstof, natrium og chlorid bestemt i 10 enkeltprøver af hver produkttype, og herved fås et udtryk for variationen i to væsentlige ernæringsmæssige parametre i chips- og snacksprodukter, nemlig fedt og salt. Undersøgelsen bekræfter, at energi-, fedt- og saltindhold er ret højt i alle produkttyperne. Fedtsyresammensætningen varierer produkterne imellem, og afspejler bl.a. den ved fremstillingen anvendte olie. Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer ( hårdt fedt ) er lavest i grove kartoffelchips og i jordnødder, hvor det udgør ca. 10% af energien, svarende til det anbefalede maksimale indtag. I de øvrige produkttyper er indholdet af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer generelt højt, svarende til ca % af energien. Af vitaminer er der i de fleste produkttyper fundet betydelige indhold af E-vitamin. Af mineraler er der specielt fundet betydelige indhold af natrium og chlorid (salt) samt phosphor. Ved sammenligning med de eksisterende værdier i Levnedsmiddeltabeller (for kartoffelchips, jordnødder, flæskesvær og popcorn) er konstateret en del uoverensstemmelser for vitaminer og mineraler. 4

5 SUMMARY With the purpose of procuring Danish values for content of nutrients an investigation of crisps and snack products on the Danish market was carried out. The results are among other things supposed to form part of the Danish The Composition of Foods. 8 different product types have been investigated: traditional and kettle potato crisps, expanded snacks based on potato and on maize, extruded snacks based on maize, peanut, bacon crisps and popcorn. The samples are representative for the supply on the market, according to the preceding investigation of the market. 20 different samples have been taken of each product type and of this one pooled sample has been made. The pooled samples have been analysed for many different nutrients: proximate constituents (protein, fat, dry matter, ash and starch), fatty acids, cholesterol (only bacon crisps), dietary fibres (not bacon crisps), vitamins (vitamin A-, D-, E; B 1 -, B 2 -, niacin, B 6 -, pantothenic acid, biotin, folate, B 12 -, and vitamin C) and minerals (sodium, potassium, calcium, magnesium, phosphorus, iron, copper, zinc, iodine, manganese, chromium, selenium, nickel, and chloride). Hereby an expression for the average value of nutrients has been found, but from the analyses of the pooled samples it is not possible to obtain the variation of nutrient contents within the same type of product. Furthermore, fat, dry matter, sodium and chloride have been determined in 10 individual samples of each product type and in this way an indication has been found for the variation in two essential nutritional parameters in crisps- and snack products: fat and salt. The investigation confirms that the content of energy, fat, and salt is quite high in all the product types. The fatty acid composition varies among the products and reflects the oil used by production. The mean content of saturated and trans fatty acids ( hard fat ) was lowest in coarse potato crisps and in peanuts, where it accounts for about 10 per cent of the energy, which corresponds with the recommended maximum intake. The content of saturated and trans fatty acids is generally high in the other product types corresponding to about per cent of the energy. Vitamins: Considerable vitamin E contents have been found in most of the product types. Minerals: Considerable contents of sodium, chloride (salt) and phosphorus have been found. In comparison with the existing values (for potato crisps, peanuts, bacon crisps and popcorn) in the Danish The Composition of Foods a number of discrepancies are seen for vitamins and minerals. 5

6 1 INDLEDNING Til Levnedsmiddeltabellerne er der behov for talværdier for indholdet af næringsstoffer i chips og snackprodukter, som forhandles i Danmark. De eksisterende data i Levnedsmiddeltabeller er fortrinsvis udenlandske data eller værdier beregnet ved omregning af forskellige analysedata. Valg af prøvemateriale til den laboratoriemæssige undersøgelse er baseret på markedsundersøgelsen af chipsprodukter udført af Århus Landsdelslaboratorium (nu Fødevareregion Århus) i 1996 (1). For saltede jordnødder, flæskesvær og popcorn baseres valg af prøvemateriale til laboratorieundersøgelsen dog på en markedsundersøgelse udført af Fødevaredirektoratet i oktober 1997 (se bilag 1.1). I alt er der udvalgt 8 forskellige produkttyper, som er undersøgt for energigivende næringsstoffer, kostfibre, vitaminer og mineraler. 2 PRØVEMATERIALE Prøvematerialet består af følgende 8-(9) produkttyper (/varearter) : Chips: Traditionelle, inklusiv med krydderier tilsat og sticks. Grov chips (Kettel). Snacks : Ekspanderede, kartoffelbasis. Ekspanderede, majsbasis. Ekstruderede, majsbasis. Jordnødder: saltede og olieristede Flæskesvær: industrifremstillede (ikke "rigtige" fra slagter) Popcorn (én vareart, dog to til fedt/fedtsyrer): Færdigpoppede samt hjemmepopning i gryde Mikro popcorn En detaljeret produktbeskrivelse fremgår af bilag 1.2. I følge den oprindelige projektplan skulle fedtreducerede chips også udtages. Det viste sig imidlertid, at denne vareart ikke er særlig udbredt, og den udgik derfor af projektet. Af hver vareart er der udtaget 20 prøver, og heraf dels fremstillet én samlet poolprøve til analyse, dels analyseret 10 enkeltprøver. Prøvematerialet omfatter i alt 80 enkeltprøver og 8 (9) poolprøver, jf. bilag 4. 6

7 3 PRØVEUDTAGNING Tidspunkt: For at tage højde for eventuelle produktionsmæssige variationer er prøveudtagningen sket af to omgange med en måneds mellemrum. Den ene halvdel af hver vareart (10 prøver til poolprøven, 5 enkeltprøver) er udtaget ultimo oktober og den anden halvdel primo december 1997 (10 prøver til poolprøven, 5 enkeltprøver). Udtagningssteder: Prøverne er udtaget så de dækker et bredt spektrum af chips- og snackmarkedet. Prøveudtagningen er sket under hensyn til dels de anslåede markedsandele anført i markedsundersøgelsen (1), dels fordelingen af markedsandele mellem de forskellige dagligvarebutikker i 1996 (2), idet f.eks. et produkt, som kun omsættes fra en mindre forretningskæde, må forventes at have en lille markedsandel. Til prøveudtagningen blev udvalgt tre store dagligvarebutikker (Superbrugsen, Fakta, Føtex) og tre små dagligvarebutikker (Spar, Merko, Aldi). Prøveudtagningsplanen er vedlagt i bilag 1.3. Under prøveudtagningen viste det sig, at sortimentet kun varierede lidt butikskæderne imellem, hvorfor princippet om at udtage prøver i forhold til butikskædernes markedsandele blev fraveget. Dette gælder dog ikke for Aldi, der primært fører importerede chips- og snackprodukter. Da der for de fleste varearter ikke findes 20 forskellige produkter, blev de mest almindelige produkter udtaget flere gange. Samme produkt blev så udtaget med forskellige produktionsdatoer, og derfor blev det nødvendigt at udtage prøver i flere end de udvalgte 6 detailbutikker. I tabel 1 er vist antallet af udtagne prøver fordelt på producenter og detailkæder. Rubrikken med producent, øvrige omfatter fortrinsvis produkter, der ikke er mærket med producentens navn, men kun med "produceret for", samt enkelte importerede produkter. Prøvemængde: Af hver prøve er der til poolprøven udtaget minimum 1 pose med 75 g og til enkeltprøver minimum 1 pose med 100 g. I bilag 4 er vist en oversigt over samtlige udtagne prøver. Af bilaget fremgår hvilke prøver, der er anvendt til enkeltprøver og til poolprøver, samt evt. næringsdeklaration. 7

8 Tabel 1. Antal prøver pr. produkttype fordelt på producenter og udtagningssteder Produkttype/ I alt FDB Dansk supermarked Dagrofa Edeka Aldi Øvrige Producent Traditionelle chips 20 KIMs A/S Estrella A/S Lyka A/S 1 1 Øvrige* Grov chips 17 Snacks kompagniet A/S KIMs A/S Estrella A/S 2 2 Øvrige* Snacks, ekspanderede på kartoffelbasis 20 KIMs A/S Estrella A/S Lyka A/S Øvrige* Snacks, ekspanderede på majsbasis 20 KIMs A/S Estrella A/S General Mills, inc Danske Krydderier A/S, imp. 2 2 Øvrige* 1 1 Snacks, ekstruderede på majsbasis 20 KIMs A/S Estrella A/S OK Snacks A/S 1 1 Øvrige* Popcorn 20 Danish popcorn Golden Valley KIMs A/S Popco Valby Estrella A/S 2 2 E. Blomberg Comp. A/S 2 2 ConAgra Foods Limited 1 1 Jordnødder, saltede, olieristede 20 KIMs A/S Estrella A/S 4 4 Lyka 2 2 Daub mbh &Co. KG 2 2 Øvrige* Flæskesvær 20 KIMs A/S Lyka OK Snacks Danish Crown 2 2 Øvrige* *Omfatter produkter mærket "produceret for...", samt enkelte importerede produkter. 8

9 4 PRØVEFORBEHANDLING 4.1 FOTOGRAFERING Formål: Som supplement til den traditionelle prøvebeskrivelse skulle prøverne forsøgsvis fotograferes med digitalt kamera. Formålet var at bedømme dels arbejdsbyrden ved fotografering, og dels kvaliteten af billeddokumentationen. Metode: 1-3 enkeltstykker af hver prøve blev fotograferet. For prøver med identisk udseende, blev kun 1 prøve fotograferet og prøvenumre på de tilsvarende prøver noteret. Prøverne blev fotograferet med et fotoapparat af mærket Canon powershot 600 til digital lagring af billeder. Vurdering: Fotografering af prøver er en god metode til at fastholde prøvens udseende. Fotografering af prøver kræver lidt øvelse med hensyn belysning og hvilken vinkel der fotograferes fra (for at undgå reflekser), lysforhold m.m. Efter fotografering indlæses billederne i en computer, hvor de navngives enkeltvis. Hvis objektet ikke er tydeligt nok, kan man på skærmen gøre billedet mere eller mindre lyst, eventuelt vælge et negativbillede, sidstnævnte kan være en fordel ved mørke farver. En tredje mulighed er at tage et nyt billede, hvilket vi valgte. Tidsforbruget til fotografering er naturligvis afhængig af hvor mange prøver, der kan fotograferes pr. gang. Naturligvis er det mest rationelt at fotografere mange prøver pr. gang. Til dette projekt blev prøverne taget fra og fotograferet samlet af to omgange. Der er ca. anvendt 6-7 minutter pr. prøve til fotografering, indlæsning i computer og kontrol af billedkvalitet. 4.2 TILBEREDNING Tilberedning af prøverne var kun nødvendig for popcorn til hjemmepopning. Umiddelbart inden homogenisering blev popcornene poppet i mikroovn eller i gryde, efter anvisningen på emballagen. 4.3 PRØVEFORBEREDELS E Enkeltprøver : Posen åbnes og mindst g tages fra oven af posen, så eventuelt løst salt og krummer ikke kommer med. Prøven homogeniseres og fordeles på poser som beskrevet i punkt 4.4. Enkeltprøvernes nummer i labdatasystemet fremgår af bilag 5. Poolprøver : De 20 poser åbnes og der udtages fra oven af hver pose, så eventuelt løst salt og krummer ikke kommer med: - til C-vitamin : 5 g fra hver pose (100 g i alt) afvejes i en blender, der blæses kraftigt med nitrogen i 5 min. Den tørre prøve blendes, 50 g fyldes på en pose, som blæses kraftigt igennem med nitrogen i 2-3 min. Posen svejses sammen, og 9

10 sendes samme dag, nedkølet og frostfri, til Fødevaredirektoratet, som analyserer næste dag. - til Folat : 5 g fra hver pose (100 g i alt) afvejes, knuses let og overhældes straks med 1% ascorbinsyreopløsning til prøven er dækket. - til Øvrige analyser : 55 g af hver pose. Dog udtages af popcorn yderligere 5 g af hver pose til mineralanalyser, mens popcorn til fedtsyreanalyser deles i 2 varetyper : mikro popcorn og øvrige popcorn. For hver varetype udtages 5 g af hver af de 10 poser. Prøven homogeniseres og fordeles på poser som beskrevet i punkt 4.4. Poolprøvernes tildelte prøvenummer i labdatasystemet fremgår af bilag HOMOGENISERING Prøven homogeniseres i en blender, som er testet for afsmitning af mineraler, og hældes over i en stor plastpose, hvor prøven blandes manuelt. Den homogeniserede prøve fordeles på poser og gemmes på frost (max. 18 C) til senere analyse. 5 UNDERSØGTE STOFFER OG ANALYSEMETODER Prøverne er analyseret for : Enkeltprøver: Tørstof, fedt, natrium og chlorid Poolprøver : Energigivende næringsstoffer (protein, fedt, tørstof, aske og stivelse) Fedtsyrer Cholesterol (kun i flæskesvær) Kostfibre (ikke i flæskesvær) Vitaminer (A, D, E, B 1, B 2, niacin, B 6, pantothensyre, biotin, folat, B 12 og C) Mineraler (natrium, kalium, calcium, magnesium, phosphor, jern, kobber, zink, jod, mangan, chrom, selen, nikkel og chlorid). Alle poolprøver er analyseret ved dobbeltbestemmelse, mens enkeltprøver normalt er analyseret ved enkeltbestemmelse. Dog er poolprøverne kun analyseret for A- og D-vitamin ved enkeltbestemmelse. Aalborg landsdelslaboratorium har stået for analyserne for cholesterol, fedtopløselige vitaminer og mineraler, Århus landsdelslaboratorium har udført analyserne for energigivende næringsstoffer, fedtsyrer, kostfibre og vandopløselige vitaminer, mens Fødevaredirektoratet har stået for analyser af stivelse, C-vitamin og jod. Den anvendte metode til C-vitamin medtager, som noget nyt, bestemmelse af dehydroascorbinsyre. 10

11 Anvendte analysemetoder og deres princip er kort beskrevet i bilag 2. 6 KVALITETSSIKRING Kvalitetssikringen har omfattet analyse af referenceprøver, genfindelsesforsøg samt gentagelser. I bilag 3 er kvalitetssikring og metodeparametre kort beskrevet. Det udførte kvalitetsarbejde er nøjere beskrevet i rapporter fra Aalborg og Århus landsdelslaboratorium (3, 4). Den gennemførte kvalitetssikring viser, at analysearbejdet er forløbet tilfredsstillende. 7 RESULTATER Samtlige analyseresultater for enkeltprøverne er opført i bilag 5. Analyseresultater for poolprøverne er vist i bilag 6. I bilaget er endvidere vist værdier fra levnedsmiddeltabeller (5) for de prøvetyper, der findes heri - kartoffelchips, jordnødder/olieristede og saltede, flæskesvær samt popcorn (poppede majskerner). For vitaminer og mineraler er også opført det anbefalede daglige næringsstofindtag, benævnt NNA (6). Næringsstofindholdet i prøverne afhænger naturligvis af hvilken råvare (f.eks. kartoffel, majs, jordnødder eller flæskesvær), der er anvendt som udgangspunkt. Til fremstilling af kartoffelchips, jordnødder, flæskesvær og popcorn er der, udover olie og salt, kun en ingrediens af betydning for næringsstofindholdet. Modsat for snacks, hvor flere forskellige ingredienser ofte har indflydelse på næringsstofindholdet. Det drejer sig om: Snacks, ekspanderede, på kartoffelbasis: kartoffelstivelse, hvedemel, samt for et enkelt produkt også majsmel og majsstivelse. Snacks, ekspanderede, på majsbasis: fire produkter var fremstillet af jordnødder, majsmel, rismel, bygmel og rugmel. Nogle få produkter indeholdt hvedemel, mens de øvrige produkter kun var fremstillet ud fra majsmel. Snacks, ekstruderede, på majsbasis: Mange af produkterne er tilsat mælkeprodukter (skummetmælkspulver, ostepulver, vallepulver), og fire af produkterne indeholdt også en del jordnødder. I det følgende gives en kort gennemgang af analyseresultaterne for henholdsvis enkeltprøver (afsnit 7.1) og poolprøver (afsnit 7.2). For vitaminer og mineraler er der, ved vurdering af indhold, anvendt følgende terminologi (indtagelse af 100 g): betydeligt indhold: fra % af anbefalet dagligt indtag (NNA) højt indhold: over 50 % af anbefalet dagligt indtag (NNA). 11

12 7.1 ENKELTPRØVER 10 prøver af hver produkttype er analyseret for tørstof, fedt, natrium og chlorid, for at få et indtryk af variationen inden for hver prøvetype af de parametre, som skønnes at være mest karakteristiske for chips og snackprodukter, nemlig fedt og salt (natriumchlorid). Alle resultater for enkeltprøver er anført i bilag 5. I tabel 2 er vist en oversigt over minimum, maksimum og gennemsnit for hver af de 8 prøvetyper, samt indholdet i poolprøven. Der ses ret god overensstemmelse mellem gennemsnittet af enkeltprøverne og indholdet i poolprøverne. Fedt Generelt er fedtindholdet højt i enkeltprøverne, og der ses nogen variation både prøvetyperne imellem og inden for samme prøvetype - for ekspanderede snacks på kartoffelbasis (15-39 g/100 g), popcorn (14-33 g/100 g) og flæskesvær (26-53 g/100 g). Det højeste gennemsnitlige fedtindhold ses for jordnødder (54 g/100 g) og flæskesvær (41 g/100 g), mens fedtindholdet var lidt lavere i de øvrige prøvetyper, fra g /100 g. For popcorn var fedtindholdet generelt højere i mikroovn end i øvrige (i gennemsnit hhv. 30 og 22 g/100 g). En oversigt over fedtindholdet i enkeltprøver og poolprøver er vist i tabel 3. Tabel 3. Fedtindhold i popcorn. Pool prøver 1. Mikro 2. Øvrige (10 prøver) (10 prøver) 3. Alle (20 prøver) Enkelt prøver 1. Mikro 2. Øvrige 3. Genm. (5 prøver) (5 prøver) (10 prøver) g fedt/100 g For popcorn blev der i alt fremstillet tre poolprøver til fedtbestemmelse: 1) mikroovns popcorn, 2) øvrige popcorn samt 3) alle popcorn. Det fremgår af tabel 3, at gennemsnittet af fedtindholdet i de 10 enkeltprøver er lidt større end i poolprøven af 20 prøver (hhv. 26 og 24 g/100 g). Variationen i fedtindholdet formodes, især for mikroovn popcorn, at være et udtryk for, at fedtet ikke er fordelt ens på popcornene. Ved fremstilling af poolprøve 1 og 2 (jf. tabel 3) bliver der måske ikke taget repræsentativt ud, da der kun udtages ca. 5 g fra oven af posen, mens der til enkeltprøverne er anvendt mindst en hel pose poppede popcorn og til poolprøve 3 er udtaget 55 g (ca. en halv pose). En anden årsag kan være, at der kun er analyseret 5 ud af 10 prøver af de to varearter. For poolprøven øvrige popcorn er der flere prøver med lavt fedtindhold i hele poolprøven end blandt de 5 enkeltprøver. Tørstof Tørstofindholdet i enkeltprøverne varierere kun lidt, fra g/100 g. Natrium og chlorid (salt) I tabel 2 er saltindholdet beregnet ud fra både natrium- og chloridindholdet. Der ses kun mindre variationer imellem de to beregningsmåder for salt, hvilket viser, at prøvernes indhold af natrium hovedsageligt stammer fra tilsat salt, og at der ikke er tilført betydelige mængder via natriumholdige tilsætningsstoffer. Derfor omtales kun salt (beregnet ud fra chlorid) i det 12

13 Tabel 2. Mindste, største og gennemsnitlige indhold af tørstof, fedt, natrium, chlorid og salt I 10 enkeltprøver fra hver af de 8 prøvetyper, samt det gennemsnitlige indhold i den tilsvarende poolprøve. Salt 1 Tørstof Fedt Na Cl beregnet ud fra Na Cl g/100g mg/100g g/100g g/100g Kartoffelchips, traditionelle Enkeltprøver Maximum ,20 2,1 2,0 Minimum 98 26, ,70 0,9 1,2 Gennemsnit ,97 1,5 1,6 Poolprøve (75210) 99 31, ,05 1,6 1,7 Kartoffelchips, grove Enkeltprøver Max , ,24 2,0 2,0 Min , ,55 0,7 0,9 Genm ,84 1,2 1,4 Poolprøve (75211) 97 26, ,77 1,1 1,3 Snacks, ekspanderede, kartoffelbasis Enkeltprøver Max ,97 3,4 3,2 Min , ,23 2,1 2,0 Genm ,63 2,7 2,7 Poolprøve (75212) 97 24, ,77 3,0 2,9 Snacks, ekspanderede, majsbasis Enkeltprøver Max , ,79 3,2 3,0 Min , ,37 0,5 0,6 Genm ,15 2,0 1,9 Poolprøve (75213) 98 26, ,08 1,9 1,8 Snacks, ekstruderede, majsbasis Enkeltprøver Max ,56 2,7 2,6 Min , ,17 1,9 1,9 Genm ,41 2,4 2,3 Poolprøve (75214) 98 32, ,25 2,2 2,1 Jordnødder, saltede, olieristede Enkeltprøver Max ,31 2,1 2,2 Min ,59 0,9 1,0 Genm ,79 1,2 1,3 Poolprøve (75215) ,71 1,3 1,2 Flæskesvær, industriproduc. Enkeltprøver Max ,21 4,0 3,6 Min , ,73 1,2 1,2 Genm ,54 2,7 2,5 Poolprøve (75216) ,72 3,4 2,8 Pop corn Enkeltprøver Max , ,82 2,9 3,0 Min ,7 1 0,03 0,003 0,05 Genm ,93 1,3 1,5 Poolprøve (75217) 98 23, ,59 0,9 1,0 1 Saltindholdet er beregnet ud fra både natrium- og chloridindhold 13

14 efterfølgende, og kommentarerne vil således også gælde for natrium og chlorid. Saltindholdet varierer både produtktyperne imellem (gennemsnit fra 1,3-2,7 g/100 g) og i nogle tilfælde inden for samme produkttype. Størst variation i saltindholdet er konstateret for popcorn (ca. 0,1-3,0 g salt/100 g) og ekspanderede snacks på majsbasis (0,6-3,0 g salt/100 g), men også flæskesvær varierer noget (1,2-3,6 g/100 g). For popcorn er både det højeste og det laveste saltindhold fundet i gruppen øvrige popcorn, det laveste i de eneste to prøver popcorn til hjemmepopning, der da heller ikke var tilsat salt ifølge ingredienslisten. Generelt er saltindholdet højt i produkterne, vurderet ud fra at det anbefalede indtag er højst 5 g salt/dag (6). Næringsdeklaration Generelt er der fundet god overensstemmelse mellem analyseresultatet for enkeltprøverne og deklarationerne for fedt og salt. Fedtindholdet er vurderet ud fra Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (7) med tilhørende vejledning (8). Det skal dog bemærkes, at der i dette projekt kun er udført enkeltbestemmelser, mens de vejledende tolerancer i bekendtgørelsen er baseret på dobbeltbestemmelser. - Fedt: I alt indeholdt 7 prøver for lidt fedt og 6 prøver for meget fedt. Flest afvigelser er konstateret i gruppen mikroovns popcorn, hvor én prøve indeholdt mindre og to prøver mere fedt end deklareret (ud af 5 prøver i alt). De resterende afvigelser er jævnt fordelt på de øvrige 7 prøvetyper. De forholdsvis mange afvigelser for mikroovn popcorn kan til dels skyldes en ujævn fordeling af fedt i prøverne. De konstaterede afvigelser er tilbagemeldt til de relevante levnedsmiddelkontrolenheder. - Salt: For salt ses en tendens til, at det analyserede saltindhold i popcorn er lavere end deklareret, hvilket kan forklares med, at en del salt falder af og ligger tilbage i bunden af posen. Dette salt indgår derfor ikke i prøven, som er udtaget fra oven af emballagen, da det formodes, at det salt der ligger i bunden af posen, heller ikke bliver spist. Lidt samme tendens ses for jordnødder. 14

15 7.2 POOL PRØVER Ved analyserne af poolprøver er i denne undersøgelse kun bestemt indhold i én gennemsnitsprøve af hver produkttype. Det vil sige, at alle resultater i dette afsnit kun omhandler det gennemsnitlige indhold af de enkelte næringsstoffer i hver produkttype. Det skal understreges, at det ikke er muligt ud fra pool prøverne at sige noget om intervaller for indhold af næringsstoffer eller variation i øvrigt inden for samme produkttype. Alle resultater for poolprøver er anført i bilag Poolprøvernes prøvenummer fremgår af bilag Energigivende næringsstoffer og kostfibre I bilag 6.1 er analyseresultater for poolprøverne samt tabelværdier opført for energigivende næringsstoffer, kostfibre og cholesterol. Kartoffelchips: For traditionelle og grove kartoffelchips ses kun betydende forskel i fedtindholdet, som er lidt lavere i grove kartoffelchips end i traditionelle (hhv. 26 og 32 g/100 g). Tabelværdierne for kartoffelchips svarer nogenlunde til indholdet i traditionelle kartoffelchips, dog ikke for kostfibre, hvor tabelværdien er væsentlig højere (hhv. 11 og 3 g/100 g) og for stivelse, hvor tabelværdien er noget lavere. Ekspanderede snacks: For de to typer ekspanderede snacks ses kun mindre forskelle. Snacks på kartoffelbasis har blot et lidt lavere indhold af protein end dem på majsbasis og et lidt højere indhold af aske (4,6 og 7,4 g protein/100 g; hhv. 4,3 og 2,5 g aske/100 g). Ekspanderede snacks på majsbasis indeholdt 62 g kulhydrat, 26 g fedt og 3,6 g kostfibre pr 100 g. Ekstruderede snacks på majsbasis afviger en del fra de ekspanderede snacks, ved et højere indhold af protein (9 g/100 g) og fedt (32 g/100 g), samt et lavere indhold af kulhydrat (54 g/100 g), stivelse (46 g/100 g) og kostfibre (1,4 g/100 g). Det højere proteinindhold kan skyldes anvendelsen af mælkeprodukter. Jordnødder: Resultaterne for jordnødder stemmer overens med værdierne i Levnedsmiddeltabellen, dog ikke helt for stivelse, hvor tabelværdien er lidt højere (5,0 mod 2,6 g/100 g). Flæskesvær er fundet at indeholde mere fedt og tørstof end Levnedsmiddeltabellens værdier (hhv. 40 mod 30 g fedt/100 g og 98 mod 90 g tørstof/100g), mens proteinindholdet stemmer overens (ca. 60 g/100 g). Protein er beregnet ud fra det analyserede indhold af nitrogen med omregningsfaktoren 6,25 - denne faktor er formentlig for høj, vurderet ud fra aminosyremønsteret i flæskesvær. Proteinet i flæskesvær har kun en ringe ernæringsmæssig værdi, da indholdet af essentielle aminosyrer er lavt sammenlignet med æg-protein (hhv. 18 og 51 g/100 g), der anses for at have et hensigtsmæssigt aminosyremønster (9). 15

16 Flæskesvær er, som det eneste produkt, analyseret for cholesterol, og der er som forventet fundet et forholdsvis højt indhold (ca. 120 mg/100 g), vurderet ud fra ekspertgruppers anbefaling af et indtag under 300 mg cholesterol/dag (6). Popcorn: Poolprøven popcorn består af alle typer popcorn, og analyseresultaterne svarer til Levnedsmideltabellens værdier for popcorn, bortset fra aske der er fundet lavere i poolprøven (ca. 2,2 mod 6,2 g/100 g). Udover poolprøven af alle typer popcorn blev fedtindholdet analyseret i en poolprøve af mikroovn og i en poolprøve af øvrige popcorn. Fedtindholdet er yderligere omtalt under enkeltprøver i afsnit 7.1. Energiindholdet er højt i poolprøverne, kj/100 g, hvilket svarer til, at 100 g chips vil dække ca. 1/5 af det daglige energibehov for en mand på år. For alle andre aldersgrupper vil energien fra 100 g chips udgøre en større procentdel af det anbefalede daglige energiindtag. Det høje energiindhold skyldes primært et højt fedtindhold, men også et rimeligt kulhydratindhold, svarende til % af energien. I jordnødder er kulhydratindholdet dog lavt, idet kun ca. 10 % af energien stammer fra kulhydrat, mens flæskesvær naturligvis ikke indeholder kulhydrat Fedtsyrer I bilag 6.2 og 6.3 er vist fedtsyrefordelingen hhv. i g/100 g prøve og i g/100 g fedtsyrer. I tabel 4 er vist fordelingen af mættede, monoumættede, polyumættede, trans-c18:1 samt andre fedtsyrer, både i g/100 g prøve og i g/100 g fedtsyrer. Kartoffelchips og snacks: Fedtsyrefordelingen er ens i poolprøverne af traditionelle kartoffelchips og ekspanderede snacks på kartoffelbasis (ca. 45 % mættede, 44 % monoumættede og 11 % polyumættede fedtsyrer) og tyder på, at der fortrinsvis anvendes palmeolie, hvilket også var deklareret på 5 af snacks produkterne. Til grove kartoffelchips anvendes primært jordnøddeolie (9 prøver) samt solsikkeolie (3 prøver), hvilket, ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, medfører en bedre fedtsyrefordeling med et lavere indhold af mættede fedtsyrer (ca. 25 %) og et højere indhold af mono- (ca. 56 %) og polyumættede fedtsyrer (ca. 19 %) end i traditionelle kartoffelchips, se tabel 4. Snacks på majsbasis: Største forskel i fedtsyrefordelingen mellem ekspanderede og ekstruderede snacks på majsbasis er et indhold i de ekstruderede snacks af trans-c18:1 på ca. 7 % af fedtsyrerne, på bekostning af indholdet af mono- og polyumættede fedtsyrer (tabel 4). Såfremt indholdet af trans-c18:1 i poolprøven kun stammer fra de 5 prøver, hvor der er anvendt hærdet vegetabilsk fedt, er variationen i indholdet af trans-c18:1 meget stor inden for produkttypen ekstruderede snacks på majsbasis. Hvilken type olie, der er anvendt, er kun oplyst i ingredienslisterne for 9 prøver ekspanderede snacks (kokosolie), mens der i ingredienslisterne for alle øvrige ekspanderede og ekstruderede snacks blot er oplyst vegetabilsk olie - bortset fra de 5 prøver, hvor der var anført hærdet vegetabilsk fedt. 16

17 Tabel 4. Fedtsyrefordeling i 9 poolprøver Hprnr. Vareart g/100 g prøve g/100 g fedtsyrer LL0697- Mæt- Mono- Poly- Andre Mæt- Mono- Poly- Andre tede Umæt- Umæt- C18:1t Fedt- tede Umæt- Umæt- C18:1t Fedt Fedt- tede- tede- syrer Fedt- tede- tede- -syrer syrer Fedt- Fedt- syrer Fedt- Fedtsyrer syrer syrer syrer Kartoffelchips, traditionelle Kartoffelchips, grove Snacks, eksp., kart.-basis Snacks, eksp., majs-basis Snacks, ekstr., majs-basis Jordnødder, saltede, olierist Flæskesvær, industriproduc Pop corn, mikro-pop Pop corn, øvrige 13,6 13,1 3, ,0 13,3 4, ,1 9,8 2, ,5 7,0 3, ,8 7,2 3,2 2, ,0-9,7 25,1 14, ,4 17,8 4, ,4 6,1 3,0 5,7 0, ,7 11,1 1,6 3,

18 Jordnødder: Fedtsyrefordelingen i olieristede og saltede jordnødder afviger kun fra værdierne i Levnedsmiddeltabeller for mættede fedtsyrer, hvor indholdet i poolprøven lå lidt højere (ca. 20 % mod 13 % af fedtsyrerne). Dette skyldes udelukkende, at de mættede fedtsyrer C20, C22 og C24 ikke er medtaget i Levnedsmiddeltabeller, se bilag 6.3. Flæskesvær: Fedtsyrefordelingen i flæskesvær viser kun mindre variationer i forhold til Levnedsmiddeltabellers værdier. Popcorn: Til fedtsyreanalysen er popcorn delt i to poolprøver: mikrovn og øvrige popcorn. Ud fra analyseresultaterne (jf. tabel 4 og bilag 6.3) må det konkluderes, at der er meget stor forskel på fedtsyrefordelingen i mikroovn og øvrige popcorn (hhv. ca. 33 % mod 70 % mættede fedtsyrer, 27 % mod 10 % monoumættede fedtsyrer og 13 % mod 20 % polyumættede fedtsyrer). Endelig havde kun mikroovn popcorn et højt indhold af trans-c18:1 (ca. 25 %) og af andre fedtsyrer (ca. 2 %). Det høje indhold af trans-c18:1 i mikroovn popcorn må skyldes anvendelse af hærdet vegetabilsk fedt, mens der til øvrige popcorn anvendes vegetabilske olier. Et højt indhold af trans-c18:1 er ernæringsmæssigt betænkeligt, da det formodes, at høje indtag af transfedtsyrer kan øge risikoen for hjerte-kar sygdomme, og der yderligere er tegn på, at høje indtag hos gravide kan have en uheldig indvirkning på såvel fostres som nyfødtes vækst og udvikling (10). Da øvrige popcorn har et højt indhold af mættede fedtsyrer (ca. 70 % af fedtsyrerne), har begge typer ernæringsmæssigt en uhensigtsmæssig fedtsyrefordeling. Fedtsyrefordelingen varierer således produkterne imellem. Indtaget af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer ( hårdt fedt ) bør ifølge anbefalingerne begrænses til 10 % af energiindtaget (6). Indholdet af mættede og trans-fedtsyrer er i grove kartoffelchips og jordnødder fundet til ca. 25 % af fedtsyrerne, svarende til 10 % af energien, mens indholdet i de øvrige produkttyper er væsentligt højere Vitaminer Alle poolprøverne er analyseret for vitaminerne A-, D-, E-, B 1 -, B 2 -vitamin, niacin, B 6 -vitamin, pantothensyre, biotin, folat, B 12 -vitamin og C-vitamin (ascorbinsyre og dehydroascorbinsyre). Samtlige analyseresultater er vist i bilag 6.4, tillige med tabelværdier (5) og anbefalet dagligt indtag (i det følgende forkortet NNA) for vitaminerne (6). Kartoffelchips- og snacks: For alle tre produkttyper på kartoffelbasis ses et betydeligt indhold af E-vitamin, B 6 -vitamin og folat (hhv. 3,5 mg/100 g svarende til 35 % af NNA; 0,4 mg/100 g svarende til 25 % af NNA og mg/100 g svarende til % af NNA). Begge typer kartoffelchips har yderligere et betydeligt indhold af C-vitamin, niacin og B 1 -vitamin (hhv. 25 mg/100 g svarende til 40 % af NNA; 5 mg/100 g svarende til 30 % af NNA og 0,3 mg/100 g svarende til 20 % af NNA). Der ses en del uoverensstemmelser imellem analyseresultaterne og tabelværdierne. I traditionelle og grove kartoffelchips er fundet lavere indhold af E-, B 6 - og C-vitamin (hhv. ca. 4 mod 6 18

19 mg/100 g; 0,5 mod 0,9 mg/100 g og 25 mod 40 mg/100 g), samt højere af B 1 -vitamin og folat end tabelværdierne (hhv. 0,4 mod 0,2 mg/100 g (kun traditionelle) og ca. 90 mod 20 µg/100 g). Det er tilladt at anvende ascorbinsyre som tilsætningsstof til kartoffelchips, men det relativt høje indhold af C-vitamin stammer fra kartoflerne ifølge producentoplysninger. Ligeledes er tocopheroler tilladt som tilsætningsstof, men det relativt høje E-vitaminindhold menes også at være naturligt. Snacks på majsbasis: Der ses et betydeligt indhold af E-vitamin i popcorn og ekstruderede snacks (3 mg/100 g svarende til 30 % af NNA), samt af B 12 -vitamin i ekstruderede snacks (0,4 µg/100 g svarende til 20 % af NNA). Kun popcorn er optaget i Levnedsmiddeltabeller (5), og kun med B 2 -vitamin, niacin og C-vitamin. Analyseresultaterne for disse stemmer overens med tabelværdierne. Jordnødder indeholder en del vitaminer og har et højt indhold af niacin (12 mg/100 g svarende til 60 % af NNA) og et betydeligt indhold af E-vitamin, B 6 -vitamin og folat (hhv. 3,5 mg/100 g svarende til 35 % af NNA; 0,5 mg/100 g svarende til 30 % af NNA og 120 mg/100 g svarende til 40 % NNA). Der er også et højt indhold af biotin (110 µg/100 g), idet et dagligt indtag på µg/100 g anses for "safe and adequate" (11). I forhold til tabelværdierne er der fundet et lavere indhold i poolprøven af E-vitamin, niacin og folat (hhv. 4 mod 8 mg/100 g; 12 mod 18 mg/100g og 120 mod 210 µg/100g), samt et højere indhold af B 6 -vitamin (0,5 mod 0,3 mg/100 g). Flæskesvær har generelt et lavt vitaminindhold, bortset fra et højt indhold af B 12 -vitamin (1,3 µg/100 g svarende til 60 % af NNA) og et betydeligt indhold af E-vitamin (3 mg/100 g svarende til 30 % af NNA). I Levnedsmiddeltabeller er der kun oplyst en værdi for niacin, og denne stemmer overens med analyseresultatet Mineraler Alle poolprøverne er analyseret for natrium og chlorid, kalium, calcium, magnesium, phosphor, jern, kobber, zink, jod, mangan, chrom, selen og nikkel. Analyseresultater er vist i bilag 6.5, sammen med tabelværdier (5) og anbefalet dagligt indtag (6). Salt: Natrium- og chloridindholdet stammer hovedsageligt fra tilsat salt og varierer noget produkttyperne imellem. Både natrium- og chloridindholdet er yderligere bestemt i 10 enkeltprøver af hver prøvetype, og poolprøverne er derfor omtalt i afsnittet om enkeltprøver (afsnit 7.1). Kartoffelchips: Mineralindholdet er generelt lidt højere i grove end i traditionelle kartoffelchips, sandsynligvis fordi der er anvendt kartofler med skræl til fremstilling af grove chips, bortset fra til to prøver. I begge typer kartoffelchips blev der fundet et betydeligt indhold af kalium, phosphor og kobber (hhv mg kalium/100 g 35 % af NNA; 150 mg phosphor/100 g 25 % af NNA og 0,3 mg kobber/100g). Behovet for kobber er ikke kendt, men et indtag på ca. 19

20 1,2 mg pr. dag (6) anses for at være tilfredsstillende. I grove kartoffelchips var der yderligere et betydeligt indhold af jern og af magnesium (på hhv. 2,5 mg /100 g 25 % af NNA og 75 mg/100 g 20 % af NNA). I forhold til Levnedsmiddeltabellen (5) ses kun mindre variationer, dog er indholdet af kobber og specielt nikkel i denne undersøgelse højere end tabelværdien (hhv. 0,3 mod 0,2 mg /100 g og 12 mod 0,3 µg/100 g). Snacks: For alle 3 typer snacks blev der kun for phosphor fundet et indhold af betydning (på 150 mg/100 g 25 % af NNA). Nikkelindholdet i snacks er moderat (30 µg/100 g), vurderet ud fra at indtaget normalt skal være under ca. 250 µg/dag for personer som får reaktioner af nikkel i maden (12). For den øvrige del af befolkningen har indtaget af nikkel ikke sundhedsmæssig betydning. Ekstruderede snacks på majs-basis er den eneste produkttype, der blev fundet jod i. Jordnødder indholder en del mineraler. I poolprøven er således fundet et højt indhold af magnesium og phosphor (hhv. 190 mg/100 g 55 % af NNA og 390 mg/100 g 65 % af NNA). Der er endvidere et betydeligt indhold af kalium, zink, kobber og mangan (hhv. 700 mg kalium/100 g 20 % af NNA; 3,3 mg zink/100 g 35 % af NNA; 0,6 mg kobber/100 g og 1,7 mg mangan/100 g), hvor et dagligt indtag på henholdsvis 1,2 mg kobber og 2-5 mg mangan anses for tilfredsstillende (6). Også nikkelindholdet er forholdsvis højt (60 µg/100 g), idet nikkelallergikere almindeligvis skal tilstræbe et indtag af nikkel på under 250 µg pr dag (12). Ved sammenligning med tabelværdierne (jf. bilag 6.5) ses først og fremmest en stor forskel i indholdet af nikkel, hvor der i denne undersøgelse er fundet 60 µg mod 390 µg/100 g. Yderligere er der fundet lavere indhold end tabelværdierne for phosphor, kobber og zink (hhv. 390 mod 520 mg/100 g; 0,6 mod 1,3 mg/100 g og 3,3 mod 6,6 mg/100 g), mens selenindholdet er højere end tabelværdierne (7 mod 2 µg/100 g). Flæskesvær har et generelt lavt indhold af mineraler, dog er der fundet et betydeligt selenindhold (14 µg/100 g svarende til 25 % af NNA). Analyseresultaterne stemmer overens med tabelværdierne (bilag 6.5), som dog kun er oplyst for natrium og kalium. Popcorn: I popcorn er fundet et betydeligt indhold af phosphor, jern og zink (på hhv. 180 mg/100 g svarende til 30 % NNA; 2 mg/100 g svarende til 20 % NNA og 2,5 mg/100 g svarende til 30 % af NNA). Nikkelindholdet er moderat i popcorn (ca. 40 µg/100 g) (12). I forhold til tabelværdierne afviger især natriumindholdet, der i denne undersøgelse er 340 mod 1940 mg/100 g; variationen inden for gruppen er da også stor ( mg/100 g), hvilket er beskrevet nærmere under enkeltprøver afsnit 7.1. Zink- og manganindholdet er fundet lidt højere end tabelværdierne (hhv. 2,5 mod 1,4 mg/100 g og 0,8 mod 0,4 mg/100 g). 20

21 8 SAMMENDRAG OG KONKLUSION Formålet med dette projekt er at skaffe danske tabelværdier for indholdet af næringsstoffer i chips og snacksprodukter, da de eksisterende tabelværdier fortrinsvis stammer fra udenlandske levnedsmiddeltabeller eller er beregnede værdier. Prøveudtagningen er baseret på en markedsundersøgelse udført af Århus LL og Fødevaredirektoratet. Der er udvalgt 8 prøvetyper: Kartoffelchips, traditionelle og grove, ekspanderede snacks på kartoffelbasis og på majsbasis, ekstruderede snacks på majsbasis, jordnødder olieristede og saltede, flæskesvær og popcorn. For hver prøvetype er der udtaget 20 forskellige prøver, heraf er der dels fremstillet en poolprøve af alle 20 prøver, dels er 10 prøver analyseret som enkeltprøver. Prøvematerialet består af i alt 80 enkeltprøver og 8 poolprøver. Enkeltprøverne er alle analyseret for tørstof, fedt, natrium og chlorid, mens poolprøverne er undersøgt for protein, fedt /fedtsyrer, tørstof, aske, kostfibre, vitaminer (A, D, E, B 1, B 2, niacin, B 6, pantothensyre, biotin, folat, B 12 og C) og mineraler (natrium, kalium, calcium, magnesium, phosphor, jern, kobber, zink, jod, mangan, chrom, selen, nikkel og chlorid). Dog er flæskesvær ikke analyseret for kostfibre, men som den eneste poolprøve for cholesterol. For popcorn er der til fedt/fedtsyreanalysen fremstillet to specielle poolprøver: mikroovn og øvrige popcorn. Det skal bemærkes, at ved analyse af poolprøverne er næringsstofferne kun bestemt som indhold i én gennemsnitsprøve af hver produkttype. Det er derfor ikke muligt ud fra disse bestemmelser at sige noget om variation i indhold af næringsstofferne inden for samme produkttype. Energiindholdet er højt i de undersøgte prøvetyper, varierende fra kj/100 g svarende til ca. 1/5 af det anbefalede daglige energiindtag for en mand i alderen år. For alle andre aldersgrupper vil energiindtaget pr. 100 g chips udgøre en større procentdel af det daglige energibehov. Det høje energiindhold skyldes især et højt fedtindhold i alle prøvetyperne, i gennemsnit g fedt/100 g svarende til at % af energien stammer fra fedt, mens max. 30 % af energien bør stamme fra fedt ifølge anbefalingerne. Fedtindholdet varierede noget inden for ekspanderede snacks på kartoffelbasis (ca g/100 g), popcorn øvrige (ca g/100 g) og flæskesvær (ca g/100 g), mens det lå ret konstant inden for de øvrige produkttyper. Fedtsyresammensætningen varierer produkterne imellem og er afhængig af den ved fremstillingen anvendte olie. Således er den gennemsnitlige fedtsyrefordeling ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt bedre i grove kartoffelchips (ca. 25 % mættede, 56 % monoumættede og 19 % polyumættede fedtsyrer) end i traditionelle (ca. 46 % mættede, 44 % monoumættede og 10 % polyumættede fedtsyrer). 21

22 Indtaget af mættede fedtsyrer og trans-fedtsyrer bør begrænses til ca. 10 % af energiindtaget. I denne undersøgelse er indholdet af mættede fedtsyrer og trans-fedtsyrer lavest i grove kartoffelchips (ca. 25 % af fedtsyrerne, svarende til ca. 10 % af energien) og jordnødder (ca. 20 % af fedtsyrerne, svarende til ca. 13 % af energien), mens indholdet i de øvrige prøvetyper generelt er højt, varierende fra ca % af fedtsyrerne (svarende til ca % af energien). Mikroovn popcorn havde et højt indhold af trans-c18:1 (ca. 25 % af fedtsyrerne) og ekstruderede snacks på majsbasis havde et noget lavere indhold (ca. 7 % af fedtsyrerne), mens de øvrige produkttyper ikke indeholdt trans-c18:1. Indholdet af trans-c18:1 formodes at stamme fra anvendelse af hærdet vegetabilsk fedt, som var deklareret på alle mikroovn popcorn og i 5 ud af 20 prøver ekstruderede snacks på majsbasis. Såfremt trans-c18:1 udelukkende stammer fra hærdet vegetabilsk fedt, vil variationen i indholdet af trans-c18:1 være stor inden for de ekstruderede snacks. Kun jordnødder og popcorn havde et ret stort kostfiberindhold (ca. 8 g/100 g), vurderet i forhold til det anbefalede indtag på g/ dag. Det gennemsnitlige saltindhold (natriumchlorid) for alle prøvetyper (1,3-2,7 g/100 g) var forholdsvis højt, vurderet i forhold til et anbefalet dagligt indtag på max. 5 g salt. En del variation i saltindholdet inden for samme prøvetype sås for flæskesvær (1,2-3,6 g/100 g), popcorn (0,1-3,0 g/100 g) og ekspanderede snacks på majsbasis (0,6-3,0 g/100 g). Af vitaminer var der generelt i poolprøverne et betydeligt indhold af E-vitamin (ca. 3 mg/100 g), bortset fra i ekspanderede snacks på majsbasis (1,6 mg/100 g). Herudover var det specielt de to typer kartoffelchips og jordnødder, der havde et betydeligt indhold af flere vitaminer. Kartoffelchips havde således et betydeligt indhold af B 1 -vitamin (ca. 0,4 mg/100 g), niacin (ca. 6 mg/100 g), B 6 -vitamin (0,5 mg/100 g), folat (ca. 90 µg/100 g) og C-vitamin (ca. 24 mg/100 g), mens jordnødder havde et betydeligt til højt indhold af niacin (12 mg/100 g), B 6 -vitamin (0,5 mg/100 g ), biotin (ca. 110 µg/100 g) og folat (ca. 120 µg/100 g). Af mineraler, udover salt (natrium og chlorid) findes i poolprøverne et betydeligt til højt phosphorindhold ( mg/100 g) på nær i flæskesvær (100 mg/100 g). Kun jordnødder havde et betydeligt til højt indhold af flere mineraler: kalium (700 mg/100 g), magnesium (190 mg/100 g), kobber (0,6 mg/100 g), zink (3,3 mg/100 g) og mangan (1,7 mg/100 g), samt for nikkelallergikere et forholdsvis højt indhold af nikkel (60 µg/100 g). For kartoffelchips var mineralindholdet generelt lidt højere i grove end i traditionelle kartoffelchips, formodentlig fordi kartofler til grove chips for det meste ikke skrælles. For kartoffelchips er det især indholdet af kalium (ca mg/100 g), kobber (ca. 0,3 mg/100 g) og for grove kartoffelchips tillige jern (2,5 mg/100 g) og magnesium (ca. 70 mg/100 g), som er af betydning. I Levnedsmiddeltabeller er kun kartoffelchips, jordnødder, flæskesvær og popcorn optaget, og specielt for flæskesvær og popcorn er det sparsomt med parametre. Resultaterne for energigivende næringsstoffer stemmer nogenlunde overens med tabelværdierne, dog er fundet et 22

23 lidt lavere fedtindhold i kartoffelchips, og et højere fedtindhold i de øvrige produkttyper, specielt i flæskesvær. I forhold til Levnedsmiddeltabeller ses en del uoverensstemmelser for vitaminer og mineraler i jordnødder, samt vitaminer og kostfibre i kartoffelchips. 23

24 9 REFERENCER 1. Okholm B., Jacobsen J., Saxholt E. (Maj 1997). Chipsprodukter. Markedsundersøgelse. Intern rapport IL. Levnedsmiddelstyrelsen. 2. Hvem er hvem i dansk dagligvarehandel (Dansk Handelsblad). Marts 1997, 4-6. Verdens største priskrig. 3. Jacobsen, J. S. Maj Analyser af chips. Kvalitetssikringsrapport. Projekt Aalborg landsdelslaboratorium. 4. Århus LL Kvalitetsikringsrapport for projekt "Tabeldata for næringsstoffer 3. analyser af chips". 5. Saxholt, E, Møller, A. (1996). Levnedsmiddeltabeller 4. rev. udg. Levnedsmiddelstyrelsen. 6. Nordiska Näringsrekommendationer Nord 1996:28, p , , 197, 195, Nordisk Ministerråd. Nordisk Forlagshus. 7. Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler. September Levnedsmiddelstyrelsen. 9. Hjarde, W., Søndergaard, H. Sørensen, A. (1978).Protein-indho ldet i flæskesvær og heraf fremstillede produkter. Husholdningsrådets Tekniske Meddelelser, nr. 1, p Ovesen L.; Leth T.; (1995). Nutrition & Food Science no. 3, may/juni 1995 pp MCB. University Press ISSN Levnedsmiddelstyrelsen Overvågningssystem for Levnedsmidler Sundhedsministeriet publikation nr p Nikkelallergi og mad (1998), 4. rev. oplag. Veterinær- og fødevaredirektoratet. 13. VFD Brev vedr. C-vitamin i chips. 28. aug

25 BILAG 1 PRØVEUDTAGNINGSPLAN Bilag 1.1 Supplerende markedsundersøgelse Bilag 1.2 Produktbeskrivelse Bilag 1.3 Prøveudtagningsplan 25

26 BILAG 1.1 SUPPLERENDE MARKEDSUNDERSØGELSE Flæskesvær, jordnødder og popcorn Flæskesvær Varebeskrivelse: I projektet medtages principielt alle slags flæskesvær. Da vi ikke kan indsamle prøver fra et meget stort antal forretninger, antager vi at de fleste flæskesvær, der bliver solgt kommer fra de større producenter som er: Lyka A/S, Kims Danish Crown OK Snacks A/S (med forbehold for at listen ikke er komplet) Mange detailforretninger (slagtere, osteforretninger o.a.) sælger flæskesvær afvejet i egne poser, som for en stor dels vedkommende kommer fra f.eks. Lyka A/S via den lokale grossist. Det synes derfor at være en god tilnærmelse at anvende en helt simpel indsamlingsplan for flæskesvær. Jordnødder Varebeskrivelse: Langt de fleste peanuts er olieristede og saltede. Nogle få slags er dog tørristede og en evt. saltning er ikke tydeligt angivet (ex: tørristede peanuts fra Holland i Føtex). Andre er nærmest indbagte som f.eks. 'Hot Chili Nuts' fra Estrella (indbagte, ristede jordnødder). Ved en hurtig gennemgang af nogle supermarkeder i København (Irma, Kvikly, Føtex) fandt jeg: Hot Chili Nuts; Estrella; Indbagte ristede jordnødder; Irma Kæmpe peanuts; Irma, amerikanske; ristede jordnødder, olie, salt Saltede peanuts; Kims; Irma, Kvikly, Føtex; jordnødder, ristede, vegetabilsk olie, salt Saltede peanuts, Kvikly; Estrella; jordnødder, vegetabilsk olie, salt Peanuts, salted; Kvikly, Føtex; Lyka A/S; jordnødder, vegetabilsk olie, salt Peanuts, ristede; Kvikly; Pittjes, Germany, jordnødder, vegetabilsk olie, salt Peanuts, tørristede; Kvikly; Pittjes, Germany; jordnøddekærner, salt, stivelse, tredie krydderi Peanuts, tørristede; Føtex; Downtown, Holland Peanuts; Føtex; IMKO, Holland Jeg vil foreslå at vi inddeler peanuts i én eller to grupper: 1) Peanuts, alle slags 2) 2a) Peanuts, olieristede 2b) Peanuts, tørristede 26