Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje"

Transkript

1 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje 2014

2 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: akutfunktioner, hjemmesygepleje, kommuner, den ældre medicinske patient, delegation, samarbejde, det borgernære sundhedsvæsen, sundhedsaftaler, praksisplaner Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april Elektronisk ISBN:

3 Indhold 1 Introduktion Indledning Formål Baggrund Lovgrundlag Afgrænsning 5 2 Sammenfatning af anbefalinger 6 3 Tilrettelæggelse Definitioner Målgruppe Opgaver Organisering 10 4 Ansvar og samarbejde Behandlingsansvar Ansvarsforhold ved delegation fra læger Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar Personalets ansvar Den ordinerende læges ansvar Lægelig rådgivning og generiske rammedelegationer Intravenøs behandling Oplæring og supervision fra personale på sygehus Aftaler om samarbejde 19 5 Uddannelse og kompetencer Sygeplejersker Erhvervserfaring Efter- og videreuddannelse samt vedligeholdelse af kompetencer Social- og sundhedsassistenter Erhvervserfaring Vedligeholdelse af kompetencer 23 6 Kvalitetssikring og opfølgning 24 7 Udstyr og medicin Udstyr Medicinopbevaring 26 Bilag 28 2 / 29

4 1 Introduktion 1.1 Indledning Som led i den Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient har Sundhedsstyrelsen udarbejdet faglige anbefalinger 1 for kvaliteten i kommunale akutfunktioner på sygeplejeområdet, herunder definere nødvendige sundhedsfaglige kompetencer samt beskrive samarbejdet mellem kommunale medarbejdere og behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehuse. Anbefalingerne bidrager til planlægningen og udviklingen i de kommuner, der ønsker at etablere akutfunktioner samt for kommuners og regioners udarbejdelse af sundhedsaftaler. De beskriver rammerne dels for tilrettelæggelsen af akutfunktionen, dels for det konkrete samarbejde mellem akutfunktionen og de alment praktiserende læger og sygehuslæger. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af den gældende lovgivning og har et særligt fokus på fortolkningen af lovgivningen, der gælder på hjemmesygeplejeområdet, herunder særligt i forhold til delegation og samarbejde. Der er således ikke tale om nye regler men om en beskrivelse og præcisering af den generelle lovgivning på hjemmesygeplejeområdet og specifikt i forhold til akutfunktioner i dette regi. 1.2 Formål Formålet med anbefalingerne er at understøtte kvalitet og patientsikkerhed i de akutfunktioner i hjemmesygeplejen, som mange kommuner vælger at etablere. 1.3 Baggrund Baggrunden for arbejdet er den omstilling, der sker i sundhedsvæsenet i disse år. Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for flere og mere komplekse opgaver. Dette indebærer blandt andet, at opgaver, der tidligere blev varetaget af sygehusene, er flyttet til kommunerne og til almen praksis. Endvidere bliver antallet af sygehuse færre og med øget specialisering, indlæggelserne bliver kortere, og stadig flere borgere lever længere og med kroniske sygdomme. Samtidig sker der en udvikling og en oprustning af de borgernære sundhedstilbud. De fleste kommuner har således forholdt sig til omstillingen i sundhedsvæsenet 1 En faglig anbefaling er en anbefaling, der bør følges, med mindre der er gode, faglige grunde til at fravige fra det. 3 / 29

5 ved blandt andet at oprette tilbud, der retter sig mod patienter 2 med behov for en pleje-, behandlings- og/eller rehabiliteringsindsats forankret i lokalmiljøet tæt på borgernes hverdagsliv. Hjemmesygeplejens akutfunktioner er et sådant tilbud til patienter, der har et særligt pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan håndteres af den almindelige hjemmesygepleje. Akutfunktionen varetager særlige plejeopgaver tæt på patientens hverdagsliv og lokalmiljø, eventuelt i eget hjem. Formålet kan være dels med en proaktiv indsats at forebygge forværring af sygdom, dels at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, når patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Håndteringen af disse patienter kræver derfor en hjemmesygepleje med særlige kompetencer til at varetage opgaven på en kvalitets- og patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde og i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. 1.4 Lovgrundlag Akutfunktionen, som beskrives i anbefalingerne, er en del af den kommunale hjemmesygepleje og følger dermed bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen 3. Dette gælder uanset, om akutfunktionen er organiseret som midlertidige døgnpladser eller som et udkørende team. Nærværende anbefalinger tager derfor også udgangspunkt i de forpligtelser, kommunen og hjemmesygeplejen har i henhold til denne bekendtgørelse og vejledning. Det betyder samtidig, at en del af de lovmæssige forhold, der er beskrevet i anbefalingerne, også vil være gældende for hjemmesygeplejen generelt, herunder for sygeplejefunktioner på plejecentre. Anbefalingerne tager derudover udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) 4, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 5, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik 6, bekendtgørelse om autorisation 2 I anbefalingerne er ordet patient anvendt om en person, der modtager pleje og behandling i en akutfunktion. 3 Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 og vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. 4 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed). 5 Bekendtgørelse nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 6 Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. 4 / 29

6 af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 7, vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 8 og bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) Afgrænsning Indeværende anbefalinger fokuserer snævert på den særlige sygepleje og behandling, der bliver varetaget i en akutfunktion i hjemmesygeplejen samt samarbejdet herom med almen praksis og sygehuset. Der kan også varetages andre opgaver i en akutfunktion, fx træning og rehabilitering, ligesom der kan være andre samarbejdsrelationer, som er relevante for akutfunktionen. Disse områder bliver imidlertid ikke behandlet i anbefalingerne. Afsættet er Udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient, og fokus er særligt på sygeplejen på grund af de patientsikkerhedsmæssige risici, der potentielt er til stede her. Sygeplejeopgaver, der ikke er delegeret behandling, indgår ikke i anbefalingerne, ligesom samarbejdet mellem sygeplejersker og eventuelt med andre faggrupper i hjemmesygeplejen heller ikke indgår. Anbefalingerne omhandler alene akutfunktioner i hjemmesygeplejen og ikke akutte funktioner på andre områder i kommunalt eller regionalt regi. Tilsvarende forholder Sundhedsstyrelsen sig i disse anbefalinger ikke til arbejdsmiljømæssige forhold, som kan være relevante for akutfunktionen fx i forbindelse med håndtering af medicin til intravenøs behandling. Det forudsættes, at hjemmesygeplejens akutfunktioner overholder de arbejdsmiljømæssige regler. 7 Bekendtgørelse nr af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 8 Vejledning nr af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 9 Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. 5 / 29

7 2 Sammenfatning af anbefalinger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende kvalitet i akutfunktioner i hjemmesygeplejen er sammenfattet nedenfor. De enkelte anbefalinger uddybes i de efterfølgende kapitler. Det anbefales: Tilrettelæggelse at en akutfunktion i hjemmesygeplejen er tilgængelig døgnet rundt alle dage at de fornødne kompetencer til at løse akutfunktionens opgaver er tilgængelige døgnet rundt alle dage Ansvar og samarbejde at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en samarbejdsaftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftalen at behandlingsansvaret for patienter i hjemmesygeplejens akutfunktion som udgangspunkt ligger hos de praktiserende læger at læger på sygehuse, i almen praksis og i speciallægepraksis sikrer de fornødne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling at der er tilknyttet en læge til akutfunktionen (fx en praksiskonsulent), som blandt andet kan bistå med udarbejdelse af generiske rammedelegationer til personalet at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling som udgangspunkt bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion Uddannelse og kompetencer at varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion i hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sundhedspersoner at lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundheds- 6 / 29

8 styrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen at visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne socialog sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer opnået efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse at personale i en akutfunktion: o o overvejende er beskæftiget med patienter omfattet af ydelserne under den kommunale akutfunktion har mulighed for at opnå og vedligeholde kompetencer i behandlingsopgaver i den kommunale akutfunktion Kvalitetssikring og opfølgning at der sker en løbende, systematisk opfølgning på kvaliteten i den kommunale akutfunktion at udvalgte, relevante indikatorer registreres og følges op Udstyr og medicin at akutfunktionen som minimum har udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur, respirationsfrekvens og eventuelt til saturation og blodsukker, samt urinstix og adgang til forstøverapparat 7 / 29

9 3 Tilrettelæggelse Sundhedsstyrelsen anbefaler: at en akutfunktion i hjemmesygeplejen er tilgængelig døgnet rundt alle dage at de fornødne kompetencer til at løse akutfunktionens opgaver er tilgængelige døgnet rundt alle dage 3.1 Definitioner En akut indsats er i denne sammenhæng defineret som en indsats, der etableres og leveres med kort varsel det vil sige inden for få timer og som kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle ugens dage inklusiv søn- og helligdage. En subakut indsats er defineret som en indsats, der leveres dagen efter henvendelse, og som kan iværksættes alle dage i løbet af ugen, mens aftale herom normalt bør kunne ske på alle tider af døgnet Målgruppe Målgruppen for akutfunktionen er primært ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom, men det kan også være andre patientgrupper. Der er tale om patienter, som er i en pleje- og/eller behandlingsmæssig tilstand, som bedst varetages i et borgernært sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Tilbuddet kan ikke erstatte en sygehusindlæggelse, hvis patienten har behov for dette. Der drejer sig overordnet om følgende: Patienter med akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom, og hvor det efter en konkret vurdering ved en praktiserende læge/vagtlæge vurderes, at pleje og behandling af patientens sygdom bedst varetages i akutfunktionen. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutfunktionen og almen praksis samt eventuelt lægevagten Definitionen på subakutte og akutte kommunale indsatser er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL i Lægevagten henviser her, og i det øvrige dokument, til regionale, borgernære akuttilbud. 8 / 29

10 Patienter, som i forvejen har kontakt til den almindelige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for akutfunktionens kompetencer. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutfunktionen og almen praksis. Ofte vil der foreligge en behandlingsplan, som akutfunktionen følger. Patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse plejeog behandlingsbehov, der kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen. Behandlingen varetages i henhold til behandlingsplan fra sygehuset og i et samarbejde mellem akutfunktionen, sygehuset og almen praksis Opgaver Den almindelige hjemmesygepleje varetager typisk planlagte sygeplejeopgaver, som kan være både almene, det vil sige, at de kan varetages af det meste personale i hjemmesygeplejen, og særlige, det vil sige, at de kræver særlige kompetencer hos personalet i hjemmesygeplejen (fx sårpleje). De sygeplejeopgaver, der varetages i hjemmesygeplejens akutfunktioner, kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle disse opgaver på få medarbejdere for at sikre et tilstrækkeligt volumen. Dette skyldes, at patienterne ofte har komplekse pleje- og behandlingsbehov, som kræver, at personalet kan agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Akutte Akutfunktionen fungerer her Almene Særlige Planlagte 12 For en nærmere beskrivelse af målgrupper se God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, KL, publiceres maj / 29

11 Eksempler på opgaver der varetages i hjemmesygeplejens akutfunktion er: observation af akut opstået sygdom eller akut forværring af kendt sygdom væske- og ernæringsterapi, herunder sondeernæring inhalationsbehandling og iltterapi kateteranlæggelse og -pleje intravenøs væskebehandling og medicinadministration I forbindelse med tilrettelæggelsen af en akutfunktion i hjemmesygeplejen skal ledelsen af akutfunktionen tage stilling til, hvilke sygeplejeopgaver der skal varetages samt sikre de fornødne kompetencer til at varetage opgaverne. I den forbindelse skal der være opmærksomhed på, at indsatserne skal kunne leveres døgnet rundt alle ugens dage. En stor del af de sundhedsfaglige indsatser i akutfunktionen bliver leveret efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. 13 Afhængig af patientens sygdom vil hjemmesygeplejen således skulle varetages i et samarbejde med patientens praktiserende læge eller relevante læger på sygehus. Se nærmere i kapitel 4. Personalet i akutfunktionen vil endvidere kunne understøtte den almindelige hjemmesygepleje i det omfang, at der er behov for særlige kompetencer hos hjemmesygeplejersken Organisering Akutfunktioner er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men oftest som udkørende team, der leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og midlertidige døgnophold på en særlig kommunal enhed - oftest i tilknytning til et plejecenter. Sygeplejen i akutfunktionen varetages af sundhedspersoner - herunder primært sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter - som ud over deres grunduddannelse også har viden og erfaring med håndtering af særlig og/eller akut sygepleje (se nærmere herom i kapitel 5). 13 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). 14 For en nærmere beskrivelse af opgaver i akutfunktioner se God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, KL, publiceres maj / 29

12 Samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud bør fastlægges i en samarbejdsaftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftalen (se nærmere herom i kapitel 4). De regionale behandlingstilbud er i den forbindelse de lokale almen praksis, lægevagten og sygehuse, herunder de fælles akutmodtagelser, diagnostiske centre samt eventuelle udgående funktioner For en nærmere beskrivelse af organiseringen i akutfunktioner se God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, KL, publiceres maj / 29

13 4 Ansvar og samarbejde Sundhedsstyrelsen anbefaler: at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en samarbejdsaftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftalen at behandlingsansvaret for patienter i hjemmesygeplejens akutfunktion som udgangspunkt ligger hos de praktiserende læger at læger på sygehuse, i almen praksis og i speciallægepraksis sikrer de fornødne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling at der er tilknyttet en læge til akutfunktionen (fx en praksiskonsulent), som blandt andet kan bistå med udarbejdelse af generiske rammedelegationer til personalet at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling som udgangspunkt bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion Akutfunktioner i hjemmesygeplejen er afhængige af et tæt samarbejde med læger. Akutfunktionen varetager mange akutte og særlige behandlingsopgaver, som er ordineret af læger i almen praksis, speciallægepraksis eller på sygehus, og hvor der er behov for et fortsat samarbejde om patientens behandling. I den forbindelse er det vigtigt at have fokus på de ansvarsmæssige forhold, som gør sig gældende for pleje og behandling i akutfunktionen, samt på samarbejdet mellem akutfunktionens personale og behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehus. 4.1 Behandlingsansvar Behandlingsansvaret for de patienter, der er tilknyttet en akutfunktion vil, som for patienter i den almindelige hjemmesygepleje, altid være enten hos sygehuslægen eller hos patientens praktiserende læge. I tilrettelæggelsen af akutfunktionen, skal kommunen derfor overveje, hvilke former for samarbejde, der bedst sikrer kvaliteten og patientsikkerheden i opgavevaretagelsen. 12 / 29

14 Den praktiserende læge har overblikket over patientens samlede behandling, idet den praktiserende læge modtager epikriser m.m. fra sygehuse og praktiserende speciallæger. Den praktiserende læge fungerer derfor generelt som tovholder for de patienter, der er tilmeldt den praktiserende læges praksis. Den praktiserende læge har således det overordnede behandlingsansvar for patienten, når patienten ikke er indlagt. Dette gælder også for patienter, der er tilknyttet hjemmesygeplejens akutfunktion. Sygehusets læger har behandlingsansvaret for patienter, mens de er indlagt, og kan i særlige situationer efter udskrivelsen have en fortsat rolle i konkrete patientforløb, fx i forbindelse med intravenøs behandling (se også afsnit 4.4). I det omfang, patienten fortsætter i et ambulant forløb, har sygehuslægen fortsat ansvaret for denne behandling. Andre læger som fx praktiserende speciallæger og vagtlæger vil også kunne ordinere behandling til patienten, som akutfunktionens personale skal følge. Disse læger er ansvarlige for den konkrete behandling, men overtager ikke det overordnede behandlingsansvar, som forbliver hos den praktiserende læge. Når en patient udskrives og afsluttes fra sygehus, overtager den praktiserende læge behandlingsansvaret. Her vil lægen oftest vælge at følge den i epikrisen foreslåede behandling. Det er den behandlingsansvarlige læge, der i dialog med patienten har et selvstændigt ansvar for at vurdere, om den foreslåede behandling eller kontrol skal gennemføres. Såfremt den praktiserende læge ikke fagligt ser sig i stand til at overtage behandlingssvaret for den udskrevne patient (fx ikke har tilstrækkelig erfaring til at vurdere en bestemt tilstand, eller til at følge en bestemt behandling), har lægen ansvaret for at viderehenvise patienten til rette ekspertise, eventuelt tilbagehenvise patienten til det udskrivende sygehus. Spørgsmål, som personalet måtte have til behandlingen, vil umiddelbart efter udskrivelsen skulle rettes til den behandlingsansvarlige sygehuslæge. Derefter vil patientens praktiserende læge have behandlingsansvaret, hvorfor spørgsmål vil skulle rettes hertil. De konkrete rammer for dette kan hensigtsmæssigt fastlægges i samarbejdsaftaler i regi af sundhedsaftalen (se også afsnit 4.6). Akutfunktionen skal, ligesom den øvrige hjemmesygepleje, altid vide, hvem der har behandlingsansvaret for den konkrete patient, herunder om sygehusets læger har ansvaret for konkrete dele af behandlingen. Akutfunktionen skal ved behov kunne få kontakt til den pågældende læge eller eventuelt en vikar for denne. Det lægelige behandlingsansvar skal fremgå af epikrisen og henvisningen til hjemme- 13 / 29

15 sygepleje. Epikrisen skal sendes hurtigst muligt og ikke senere end, at den nødvendige opfølgende behandling kan iværksættes. 16 I tilfælde, hvor en patient har midlertidigt ophold på en kommunal døgnplads langt fra hjemmet, kan det være relevant, at der indgås aftale om, at en anden praktiserende læge end patientens egen læge varetager sygebesøg m.m. Patientens sædvanlige læge har i den forbindelse fortsat det overordnede behandlingsansvar for patienten og vil fortsat være tovholder og modtage epikriser m.m. fra sygehuset og speciallæger. Et sådant samarbejde mellem praktiserende læger om fælles patienter bør drøftes mellem lægerne og aftales i det kommunallægelige udvalg og i regi af praksisplanudvalget for almen praksis (se også afsnit 4.6 om aftaler om samarbejde. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at sygehuset telefonisk kontakter patientens praktiserende læge inden udskrivelsen med henblik på at sikre kontinuitet i behandlingsforløbet. Kriterier for dette kan hensigtsmæssigt fastlægges i en samarbejdsaftale i regi af sundhedsaftalen jf. afsnit 4.6. Aftaler, der vedrører den enkelte patient, skal noteres i patientens journal. Overordnede aftaler om samarbejde skal fremgå af samarbejdsaftaler mellem parterne. 4.2 Ansvarsforhold ved delegation fra læger Det er væsentligt at have fokus på patientsikkerheden, herunder at opgaverne varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering. Dette gælder generelt i hjemmesygeplejen, men er særlig vigtigt i kommunale akutfunktioner, da der i akutfunktionen varetages mange behandlingsopgaver med patientsikkerhedsmæssige risici, fx intravenøs behandling (se endvidere afsnit 4.4 om intravenøs behandling) og anlæggelse af venflon. Autoriserede sundhedspersoner skal under udøvelse af deres virksomhed udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationsloven Bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) 18 præciserer, hvordan en autoriseret sundhedsperson i forbindelse med delegation af forbeholdte opgaver kan leve op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bekendtgørelse og 16 Vejledning nr af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 17 Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 18 Bekendtgørelse nr og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). 14 / 29

16 vejledning beskriver også de krav og det ansvar, der stilles til delegationen, herunder til de personer, der får delegeret en opgave. Når fx en sygehuslæge eller en praktiserende læge ordinerer en behandling til en borger, som det i henhold til autorisationslovens regler er forbeholdt læger at udføre, og hjemmesygeplejen skal varetage udførelsen af behandlingen, er der tale om, at hjemmesygeplejen udfører en delegeret opgave. Dette gælder uanset, om opgaven varetages af den almindelige hjemmesygepleje eller af akutfunktionen, herunder om der er tale om døgnpladser eller et udkørende team Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar Det er en almindelig forudsætning for kvaliteten af den behandling, der varetages af hjemmesygeplejen, og for patientsikkerheden, at personalet i hjemmesygeplejen har de fornødne kvalifikationer og kompetencer, herunder for varetagelse af pleje og behandling. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at hjemmesygeplejen, herunder akutfunktionen, har de nødvendige uddannelses- og ledelsesmæssige kvalifikationer, således at arbejdstilrettelæggelsen kan tilgodese patientsikkerheden. Ledelsen af akutfunktionen i hjemmesygeplejen har ansvar for, at personalet har de fornødne kompetencer til at udføre sygeplejen herunder at udføre de behandlingsopgaver, som varetages i akutfunktionen på delegation af læger at udarbejde de nødvendige instrukser for personalets udførelse af delegerede opgaver at føre et overordnet tilsyn med personalets opgaveløsning Hvis ledelsen finder, at personalet i akutfunktionen ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre en konkret, lægeforbeholdt, ordineret behandling, har ledelsen ansvaret for at gøre den ordinerende læge opmærksom på, at personalet ikke kan varetage ordinationen. Den ordinerende læge vil herefter være forpligtet til at tage stilling til, om personalet vil kunne varetage ordinationen efter yderligere instruktion, eller om patienten i stedet skal indlægges på sygehus. 19 Eksempler på lægeforbeholdte opgaver i akutfunktionen er medicinhåndtering inklusiv intravenøs behandling og iltbehandling, anlæggelse af sonder, venflon, katetre m.m., måling af blodsukker samt blodprøvetagning. 15 / 29

17 4.2.2 Personalets ansvar Personalet i akutfunktionen vil i flere tilfælde opleve at have et samarbejde med læger fra forskellige sektorer; fx en praktiserende læge, en sygehuslæge samt eventuelt en læge tilknyttet akutfunktionen og/eller kommunen. Det er en forudsætning for patientsikkerheden, at det er tydeligt for personalet i den kommunale akutfunktion, hvilket ansvar den enkelte læge har i forhold til behandlingen af den enkelte patient. Personalet i akutfunktionen skal følge de instrukser, ledelsen har udarbejdet for udførelsen af delegerede lægeforbeholdte opgaver. Personalet skal hertil også følge den konkrete instruks, lægen måtte give i forbindelsen med ordinationen. Skulle der være problemer, fx uoverensstemmelse mellem ledelsens instrukser og instruksen givet af den ordinerende læge, eller hvis personalet ikke er i stand til at udføre behandlingen, skal personalet gøre den ordinerende læge og egen ledelse opmærksom herpå. Det er personalets ansvar at sige fra overfor den ordinerende læge, såfremt de ikke har kompetencen til at løse opgaven Den ordinerende læges ansvar Den ordinerende læge er forpligtet til at sikre, at ordinationen er klar og entydig. Ordinationen skal være beskrevet på en sådan måde, at der ikke kan være tvivl om, hvordan den skal udføres. Lægen skal give de nødvendige oplysninger om behandlingen således, at personalet kan håndtere den konkrete ordination. Den ordinerende læge har imidlertid ikke ansvar for at udvælge, instruere eller føre tilsyn med det personale, der udfører den delegerede opgave, da personalet er tilknyttet en anden arbejdsplads end lægen. Dette ansvar ligger hos ledelsen af hjemmesygeplejen jf. afsnit Den behandlingsansvarlige læge (sygehuslægen eller den praktiserende læge) tager stilling til behandlingen af den konkrete patient. Lægen kan ordinere en ramme, inden for hvilken personalet kan vurdere behovet for at behandle den enkelte konkrete patient. Det kan fx dreje sig om en patient, der kan få smertestillende medicin, når nogle konkret beskrevne parametre er opfyldt, eller om dosering af insulin efter blodsukkermåling. I sådanne tilfælde er lægen på sygehuset eller i almen praksis ansvarlig for selve ordinationen og den konkrete instruktion til personalet. Personalet skal journalføre ordinationer og instruktioner i de sygeplejefaglige optegnelser. Der er tale om en specifik afgrænset ramme, som gælder den enkelte patient, og som den ordinerende læge er ansvarlig for. I nogle tilfælde vil en sygehuslæge ordinere en behandling, som den praktiserende læge efterfølgende har ansvar for at følge op på, og som skal udføres af personalet i akutfunktionen. Sygehuslægen vil i disse situationer skulle instruere personalet i akutfunktionen om behandlingen og sende en epikrise til den praktiserende 16 / 29

18 læge, hvor det tydeligt fremgår, om og på hvilken måde den praktiserende læge skal følge op på behandlingen. 4.3 Lægelig rådgivning og generiske rammedelegationer Hjemmesygeplejen, herunder også akutfunktionen, varetager en række procedurer og undersøgelser, som er lægeforbeholdte. Eksempler på dette er anlæggelse af sonder, venflon, katetre m.m., måling af blodsukker samt blodprøvetagning. Der er tale om generiske lægeforbeholdte opgaver, ikke specifik behandling. Personalets udførelse af disse procedurer skal delegeres fra en læge indenfor samme organisation som plejepersonalet, hvis personalet i hjemmesygeplejen, og herunder i akutfunktionen, skal kunne varetage disse opgaver. Hvis personalet i akutfunktionen skal kunne varetage generiske lægeforbeholdte procedurer samt opgaver i undersøgelsesøjemed, skal kommunen således tilknytte en læge til akutfunktionen, der kan udarbejde en rammedelegation for de konkrete procedurer. Herved kan personalet fx måle et blodsukker uden forudgående lægekontakt, og kan ved den efterfølgende telefoniske kontakt til patientens praktiserende læge oplyse blodsukkerkoncentration til lægen. Rammedelegationer for de generiske lægeforbeholdte opgaver kan fx udarbejdes af den kommunale praksiskonsulent eller af en læge tilknyttet akutfunktionen. I denne situation har den pågældende læge ansvaret for den udarbejdede rammedelegation, herunder for at sikre sig, at eventuelle instrukser for udførelsen af opgaven er dækkende, samt for at føre tilsyn med personalets udførelse heraf. Lægen vil imidlertid ikke have behandlingsansvaret for patienten. Behandlingsansvaret vil fortsat være hos den praktiserende læge eller sygehuslæge, som har ordineret den konkrete behandling. Disse forhold gør sig gældende for hjemmesygeplejen generelt og ikke kun i relation til akutfunktioner. Den kommunale praksiskonsulent eller en anden læge tilknyttet akutfunktionen, kan derudover bistå ledelsen med generel sundhedsfaglig rådgivning, herunder generelt i forbindelse med udarbejdelse af instrukser til personalet, samt med sparring og supervision. 4.4 Intravenøs behandling Nogle indsatser i akutfunktionen udgør en særlig patientsikkerhedsmæssig risiko, og der skal derfor være særlig opmærksomhed på organiseringen af disse typer af behandling I nærværende anbefalinger beskrives intravenøs behandling, men nedenstående gælder tillige for øvrige typer af behandling, der udgør en tilsvarende patientsikkerhedsmæssig risiko. 17 / 29

19 Udførelse af intravenøs behandling er ikke en rutineopgave i hjemmesygeplejen, men kan, efter delegation fra en læge, varetages af sygeplejersker i akutfunktionen med de fornødne kompetencer. Hvis akutfunktionen varetager intravenøs behandling af patienter, skal der foreligge instrukser for modtagelse af patienter og for den videre behandling. Det anbefales, at intravenøs behandling på grund af risikoen for allergiske reaktioner som hovedregel startes op i sygehusregi og er tidsafgrænset. En undtagelse kan dog være intravenøs væskebehandling, som i særlige tilfælde vil kunne påbegyndes i akutfunktionen. Det kræver, at både den ordinerende læge og akutfunktionens personale har kompetencer til at varetage behandlingen på en kvalitetsog patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Udskrivelsen af en patient fra sygehus til fortsat intravenøs behandling i hjemmesygeplejens akutfunktion skal planlægges på en måde, så personalet er parat til at overtage behandlingen. Ved udskrivelsen skal sygehuslægen således udarbejde og formidle en behandlingsplan med den fornødne ordination og instruks vedrørende den enkelte patient, ligesom der bør foreligge en konkret aftale om samarbejdet mellem sygehus og den kommunale akutfunktion i det konkrete patientforløb. Det anbefales, at ansvaret for den intravenøse behandling forbliver hos lægerne på sygehuset også efter udskrivelsen. Den praktiserende læge overtager det samlede behandlingsansvar, men praktiserende læger har generelt ikke rutine i at varetage intravenøs behandling. I konkrete tilfælde kan en praktiserende læge dog opnå og vedligeholde rutine i at varetage intravenøs behandling eventuelt i samarbejde med sygehuset. I den situation vil ansvaret for den intravenøse behandling efter aftale kunne overgå til den praktiserende læge. Det er samtidig Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der altid skal være overvejelser om alternative behandlingsregimer til intravenøs behandling af patienter ved udskrivelse fra hospitalet. 4.5 Oplæring og supervision fra personale på sygehus Sundhedsstyrelsen anbefaler at hjemmesygeplejens akutfunktion etablerer et samarbejde med den fælles akutmodtagelse eller anden relevant sygehusafdeling på det lokale sygehus. Samarbejdet kan blandt andet bestå i: besøg med oplæring i specifikke færdigheder, fx brug af apparatur, anlæggelse af venflon m.m. fælles oplæring i brugen af nyt apparatur, herunder til telemedicinsk understøttet behandling 18 / 29

20 mulighed for løbende supervision i forhold til den konkrete sygepleje i akutfunktionen 4.6 Aftaler om samarbejde Etablering af akutfunktioner i hjemmesygeplejen kræver et velfungerende samarbejde mellem kommunen og almen praksis i kommunen. Derudover er der behov for at sikre samarbejdet med lægevagten og med sygehusene, som hver især skal kende til kommunens tilbud og være tilgængelige i det omfang, de er ansvarlige for behandlingen. Den overordnede ramme for samarbejdet mellem hjemmesygeplejen, almen praksis og sygehusene fastlægges i sundhedsaftalen. 20 Sundhedsaftalen indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i kommunerne i regionen og har til formål at sikre sammenhæng og kvalitet i tværsektorielle patientforløb. Sundhedsaftalen på det obligatoriske indsatsområde Behandling og pleje har til formål, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører blandt andet om akutte indsatser til borgere. Derudover bør der være opmærksomhed på, at aftalen beskriver en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer. Således kan rammen for samarbejdet og ansvarsfordelingen mellem praktiserende læger og sygehuslæger i forhold til patienter i en akutfunktion hensigtsmæssigt også beskrives. Sundhedsaftalen skal derudover understøtte, at en eventuel overdragelse af opgaver mellem sektorer sker koordineret og planlagt. Almen praksis rolle i det tværsektorielle samarbejde beskrives i sundhedsaftalerne, mens rammen for de opgaver, der ønskes løst af almen praksis inden for den enkelte region defineres i praksisplanen for almen praksis. Praksisplanen er således den ramme, der sikrer grundlaget for sundhedsaftalernes gennemførelse i forhold til almen praksis. Ud over de opgaver i forhold til det tværsektorielle samarbejde, som fastlægges i sundhedsaftalen, kan der være behov for lokale aftaler mellem almen praksis og kommunerne i forhold til samar- 20 Vejledning nr af 20. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. 19 / 29

21 bejdet omkring særlige patientgrupper. Disse lokale aftaler indgår også i praksisplanen. Aftaler om det konkrete samarbejde, fx om kommunikation og tilgængelighed anbefales drøftet lokalt i samarbejdsfora i regi af sundhedsaftalerne og i kommunallægelige udvalg. 20 / 29

22 5 Uddannelse og kompetencer Sundhedsstyrelsen anbefaler: at varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion i hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sundhedspersoner at lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen at visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer opnået efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse at personale i en akutfunktion: o o overvejende er beskæftiget med patienter omfattet af ydelserne under den kommunale akutfunktion har mulighed for at opnå og vedligeholde kompetencer i behandlingsopgaver i den kommunale akutfunktion Opgaverne i en akutfunktion i hjemmesygeplejen fordrer ofte særlige erfaringer, forudsætninger og kompetencer, som ikke kan forventes at være til stede i den ordinære hjemmesygepleje i kommunerne. Det er kommunalbestyrelsens (arbejdsgiverens) ansvar, at indsatser og behandlingsopgaver i akutfunktionen bliver udført af autoriserede sundhedspersoner med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer Sygeplejersker Rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver, herunder håndteringen af akutte patienter med komplekse og omskiftelige problemstillinger, opnås for mange sygeplejersker først i løbet af ansættelser på kliniske sygehusafdelinger efter afsluttet uddannelse. Derfor bør sygeplejersken inden ansættelse i en akutfunktion i hjemmesygeplejen både have gennemført sygeplejerskeuddannelsen og have erhvervser- 21 Bekendtgørelse om hjemmesygepleje nr af 21. december / 29

23 faring som sygeplejerske. Sygeplejersker ansat i en akutfunktion skal således være autoriseret sygeplejerske og have gennemført sygeplejerskeuddannelsen 22 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed. 23 Der bør udarbejdes retningslinjer eller funktionsbeskrivelser for de funktioner, der skal varetages af sygeplejersker i akutfunktionen Erhvervserfaring Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at sygeplejersker inden ansættelsen i akutfunktionen har erhvervserfaring fra ansættelser på kliniske hospitalsafdelinger. Denne anbefaling sidestilles med erfaringskravet til specialsygeplejerskeuddannelserne. Således anbefales det, at sygeplejersker har mindst 2 års relevant erhvervserfaring med målgruppen for akutfunktionen i fuldtidsstilling som sygeplejerske inden ansættelse. Erhvervserfaringen anbefales opnået ved mindst 1 års ansættelse i en fælles akutmodtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med minimum 1 års erfaring fra øvrige kliniske sygehusafdelinger. I disse ansættelser skal sygeplejersken blandt andet have opnået: færdigheder og erfaring med sygeplejehandlinger og behandling i forhold til fx patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer eller patienten med en infektion erfaring med teambaseret patientbehandling og sygepleje Efter- og videreuddannelse samt vedligeholdelse af kompetencer Den enkelte sygeplejerske med arbejdsområde indenfor en akutfunktion anbefales at have et vist volumen af opgaver inden for arbejdsområdet, så kompetencer på denne måde opbygges og holdes vedlige. Der kan derudover være behov for særlige færdigheder og kompetencer relateret til funktionen, som kan vedligeholdes og erhverves fx ved efteruddannelse og færdighedskurser. Kompetenceudvikling kan foregå både lokalt eller ved tværsektorielt samarbejde fx mellem sygehuse og kommune. Der findes ikke en specialsygeplejerskeuddannelse, der udelukkende er målrettet varetagelsen af opgaver i en akutfunktion i hjemmesygeplejen. Specialsygeplejersker inden for psykiatrisk sygepleje, kræftsygepleje og intensiv sygepleje opnår kompetencer, der er relateret til plejen af visse patientgrupper i akutfunktionen. 22 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr. 29 af 24. januar Se også bilag / 29

24 5.2 Social- og sundhedsassistenter Mindre komplekse behandlingsrelaterede opgaver i en akutfunktion i hjemmesygeplejen vil afhængigt af arbejdstilrettelæggelsen i den enkelte kommune kunne varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistenter i en akutfunktion i hjemmesygeplejen skal være autoriserede og have socialog sundhedsassistentuddannelsen 24 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed. 25 Der bør konkret tages stilling til og udarbejdes ledelsesmæssige instrukser for de funktioner, der kan varetages af social- og sundhedsassistenter Erhvervserfaring Rutine i varetagelse af opgaver indenfor specifikke sygdomsgrupper opnår en social- og sundhedsassistent almindeligvis først i løbet af ansættelser efter afsluttet uddannelse. Det er således Sundhedsstyrelsens anbefaling, at social- og sundhedsassistenter, der varetager opgaver inden for akutfunktioner i hjemmesygeplejen, inden ansættelsen har mindst 2 års relevant erhvervserfaring med målgruppen for akutfunktionen fra ansættelser på kliniske hospitalsafdelinger. I disse ansættelser skal social- og sundhedsassistenter blandt andet have opnået erfaring med: sygeplejehandlinger i forhold til blandt andet patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer og patienten med en infektion observation af den akutte og/eller dårlige patient Vedligeholdelse af kompetencer Den enkelte social- og sundhedsassistent i en kommunal akutfunktion bør have et vist volumen af opgaver inden for arbejdsområdet, så kompetencer på denne måde opbygges og holdes vedlige. Særlige færdigheder og kompetencer, som er nødvendige for at varetage opgaver relateret til området, kan endvidere erhverves fx ved efteruddannelse og færdighedskurser. 24 Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. 25 Se også bilag / 29

25 6 Kvalitetssikring og opfølgning Sundhedsstyrelsens anbefaler: at der sker en løbende, systematisk opfølgning på kvaliteten i den kommunale akutfunktion at udvalgte, relevante indikatorer registreres og følges op Hjemmesygeplejens akutfunktion skal have fokus på kvalitet og patientsikkerhed i opgaveløsningen. I den forbindelse bør der være særlig opmærksomhed på: at personalet døgnet rundt har de fornødne kompetencer til at varetage opgaven at der foreligger instrukser, særligt i forhold til procedurer, der udgør en patientsikkerhedsmæssig risiko at der foregår løbende dokumentation af indsatsen at utilsigtede hændelser indberettes, og at der sikres løbende læring af disse at akutfunktioner i hjemmesygeplejen ikke forsinker behandlingen af patienter, der har behov for behandling i sygehusregi Mange af de akutfunktioner, der er etableret i hjemmesygeplejen på nuværende tidspunkt, er under udvikling eller i en udviklingsproces og er endnu ikke evalueret. Det er derfor særligt vigtigt at dokumentere indsatsen og løbende og systematisk følge op på kvaliteten af indsatsen i forhold til både det enkelte forløb og den samlede akutfunktion fx via audits, kvalitetsdatabaser og lignende. Det anbefales at registrere og følge op på nedenstående indikatorer. 26 Nogle af indikatorerne kan være mere egnede til stationære pladser end til udgående team. Det anbefales dog, at der som udgangspunkt monitoreres på alle indikatorer, med mindre det på grund af en bestemt organisering eller henvisningsprocedure ikke er hensigtsmæssigt. 26 I puljeopslaget: Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud (Sundhedsstyrelsen 2012) anføres de første fire indikatorer. 24 / 29

26 varighed af patientens tilknytning til akutfunktionen ydelser (på patientniveau) fra de involverede aktører i akutfunktionen samt sundhedsvæsenet i øvrigt, fx lægefaglig behandling, sygepleje og træning mv. henvisningsårsager til akutfunktionen antal indlæggelser og genindlæggelser på sygehus for patienter tilknyttet akutfunktionen årsag til afslutning, herunder dødsfald funktionsevne hos patienter tilknyttet akutfunktionen utilsigtede hændelser 27 patienttilfredshed Registrering og opfølgning på disse indikatorer vil bidrage til den løbende kvalitetsudvikling og -sikring af de indsatser, der leveres i akutfunktionen samt bidrage til overordnede tilrettelæggelse af akutfunktionen, fx i forhold til organisering og kompetencer, som eventuelt ændres i takt med udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen. Registreringen kan hensigtsmæssigt foretages på baggrund af eksisterende databehandlings- og indberetningssystemer. 27 I regi af det eksisterende indberetningssystem. 25 / 29

27 7 Udstyr og medicin Sundhedsstyrelsen anbefaler: at akutfunktionen som minimum har udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur, respirationsfrekvens og eventuelt saturation og blodsukker, samt urinstix og adgang til forstøverapparat 7.1 Udstyr Akutfunktionerne i hjemmesygeplejen løser forskellige opgaver og der skal være sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses og de faglige kompetencer og det udstyr, der er til rådighed. Måling af vitale parametre, blodsukker mm. indgår som et nødvendigt led i diagnostikken af en række sygdomstilstande, og måling heraf indgår derfor som en del af den udredning, der blandt andet foretages på en kommunal akutfunktion. Sundhedsstyrelsen anbefaler i den forbindelse, at akutfunktionen har udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur og respirationsfrekvens. Derudover eventuelt apparatur til måling af saturation og blodsukker, urinstix. 28 Patienten vil som regel selv have relevant behandlingsudstyr, men det kan være relevant, at akutfunktionen har adgang til fx forstøverapparat. 7.2 Medicinopbevaring Opbevaring af lægemidler, som er ordineret til en patient på fx plejecentre, midlertidige døgnpladser (akutfunktion) og andre institutioner, sker hos patienten selv, medmindre det findes hensigtsmæssigt og relevant for hjælp til opbevaring og håndtering, at institutionen stiller opbevaringsmuligheder til rådighed i form af selvstændige bokse, skabe eller lignende. Akutfunktioner kan som udgangspunkt ikke opbevare medicin. Opbevaring af lægemidler, som er ordineret til en patient på fx plejecentre, midlertidige døgnpladser og andre institutioner, som ikke er behandlende institutioner, skal ske i henhold til vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Jf. Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer, (Sundhedsstyrelsen 2013). 29 Vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler. 26 / 29

28 Akutfunktioner kan kun i helt særlige tilfælde opbevare medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient. Det er i de tilfælde hvor akutfunktionen kan betragtes som en behandlende institution 30 i henhold til bekendtgørelsen om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner 31 eller hvor der er tale om sygeplejerskers opbevaring af adrenalin til brug i praksis, jf. bekendtgørelsen om recepter. 32 Patienterne kan købe deres lægemidler på apotek eller hos en detailforhandler, som har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler eller, hvis de er indlagt på hospital, via hospitalet. I de tilfælde, hvor en patient får ordineret medicin fra en læge, kan akutfunktionen efter konkret vurdering i den enkelte kommune afhente medicinen på apoteket på patientens vegne eller, hvor der er tale om et liberaliseret håndkøbslægemiddel, hos en detailforhandler, som har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler. Patienter, der bliver udskrevet fra sygehus, har typisk fået udleveret lægemidler fra hospitalet, så de kan fortsætte behandlingen, indtil de kan komme på apotek. 30 Begrebet behandlende institution tolkes som institutioner, som er sygdomsbehandlende og som er midlertidigt opholdssted, inden patienten bliver indlagt til behandling på sygehus, og efter patienten er blevet udskrevet, fx hvor patienten er i et aktivt behandlingsforløb inden og efter indlæggelsen på sygehus. Der skal til en behandlende institution være tilknyttet en læge, som har ansvaret for, at bekendtgørelsen overholdes, jf. 6. Er der ikke en fast tilknyttet læge, kan ansvaret delegeres til en anden person med tilstrækkeligt kendskab til håndtering af lægemidler. Ordination af lægemidler, som opbevares i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, kan kun foretages af en læge, som er tilknyttet den behandlende institution. Sundhedsstyrelsen kan kontaktes med henblik på at få vurderet, om institutionen kan betragtes som en behandlende institution. En behandlende institution kan som udgangspunkt ikke være et plejecenter eller lignende. 31 Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner. 32 Bekendtgørelse nr af 12. december 2013 om recepter. 27 / 29

29 Bilag Bilag 1. Uddrag fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr. 29 af 24. januar 2008 Sygeplejersen forventes blandt andet at kunne: identificere selvstændigt sygeplejebehov, opstille målsætninger, udføre, evaluere og justere sygepleje for udvalgte patientgrupper samarbejde med patienter, pårørende og andre fagpersoner i planlægning, koordinering, delegering, udførelse og evaluering af sygepleje beherske sygeplejehandlinger i forhold til centrale kliniske patientsituationer som fx patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer eller patienten, der er lidende og døende varetage ledende og koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper og på tværs af sektorer og institutioner Sygeplejersken har blandt andet opnået følgende færdigheder: kan analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse kan mundtligt og skriftligt formidle og argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger og interventionsforslag med anvendelse af et tydeligt fagsprog kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af pleje- og behandlingsprogrammer behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder 28 / 29

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET 16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg

Læs mere

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Agenda Sundhedsfaglig virksomhed Hvad er en sundhedsindsats? Delegering af indsatser efter Sundhedsloven Krav til

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Sundhedsfaglig virksomhed Opgaver der er forbeholdt læger, kan med få undtagelser delegeres til andre personer.

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Delegation. Indhold. Den 11.maj Jnr G60 Sagsid Ref JJC/KMM/MSH Dir 3370

Delegation. Indhold. Den 11.maj Jnr G60 Sagsid Ref JJC/KMM/MSH Dir 3370 N OTAT Delegation Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 2 Baggrund... 4 Rettigheder og pligter i forhold til Autorisationsloven... 4 Regler om delegation... 5 Konkret delegation... 5 Rammedelegation...

Læs mere

Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger

Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger 22.december 2016 Charlotte Holm Trænings- og Plejeafdelingen Gladsaxe Kommune Tlf.nr: 39 57 55 42 Email: chahol@gladsaxe.dk Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD

SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD INMEDICINHÅNDTERING OG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD DSÆT EMNE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD KL`s Handicap og Psykiatrikonference session 8 v/ Chefkonsulenterne

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Samarbejde mellem praktiserende læger og Varde Kommune om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed

Samarbejde mellem praktiserende læger og Varde Kommune om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Samarbejde mellem praktiserende læger og Varde Kommune om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed v. Jens Ejner Vestergaard, praktiserende læge Rigmor Jensen, Leder af Sygeplejen, Varde Kommune Organisering

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Karen Marie Dencker Oversygeplejerske, cand.scient.san. 23.05.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning.

FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning. Sundhedsstyrelsen Att. Anne Mette Dons Islands Brygge 67 2300 København S Høringssvar vedr. Udkast til vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp til udførelse af forbeholdt sundhedsfaglig

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) VEJ nr 115 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Den styrkede kommunale akutfunktion

Den styrkede kommunale akutfunktion Den styrkede kommunale akutfunktion - som et led i regeringens prioriteringer til den nationale handlingsplan 2016 for den ældre, medicinske patient. 1 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Solrød kommunes

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Overordnede temaer fra Styrelsen for patientsikkerhed 2017: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb.

Overordnede temaer fra Styrelsen for patientsikkerhed 2017: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Tjekliste for Risikobaseret tilsyn-akut Tilbud. Overordnede temaer fra Styrelsen for patientsikkerhed 2017: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Forkortelser: MVV: Medarbejdernet-Værktøjer-vejledninger.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering) 1 Indledning 3 2

Læs mere