MARSTRUP LANDDISTRIKT UDVIKLINGSPLAN

Transkript

1 MARSTRUP LANDDISTRIKT UDVIKLINGSPLAN

2 Marstrup landdistrikt Udviklingsplan Marstrup landdistrikt er en del af Haderslev landdistrikt. Indhold udarbejdet af lokal gruppe. Fremstilling: Haderslev Stiftsbogtrykkeri Juni 2011 Oplæg: 500 eksemplarer Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse er tilladt med kildeangivelse

3 Indledning Denne udviklingsplan er startet i foråret 2010 på initiativ af Marstrup borger og byrådspolitiker i Haderslev kommune Morten Finnemann. Sammen med Marstrup Beboerforening indkaldte han borgerne i Marstrup landdistrikt til et borgermøde på skolen. Med hjælp fra kommunens landdistriktskoordinator Tine Kierkegaard fremkom mange gode forslag til, hvad Marstrup har og kan gøre for at fastholde nuværende borgere og tiltrække nye. Der kom mange bud på nye tiltag og udviklingsmuligheder. Nogle af projekterne, der fremkom på temadagen, har vist sig at kræve lidt mere og er derfor flyttet om i et idekatalog for fremtidige projekter. Desværre døde Morten Finnemann før planen blev færdigtrykt og arbejdet med at udføre de mange gode forslag kunne gå i gang. Denne udviklingsplan dedikeres derfor til Morten, som evig tak for hans store indsats for at bevare og udvikle Marstrup. Koordinationsgruppen og Marstrup Beboerforening, Juni 2011 Hvad er en udviklingsplan? En udviklingsplan er et dokument, der beskriver udviklingsmuligheder og indsatsområder for et landdistrikt. Hvilke initiativer kan der arbejdes med indenfor kort sigt, og hvilke initiativer der skal fremmes på lang sigt. Alle landdistrikter er forskellige og har forskellige udsigter for udvikling. Derfor er planen grundlagt på de lokale forhold. Udviklingsplanen er borgernes egen bud på udfordringer, ressourcer og udviklingsmuligheder. På baggrund af forslagene fremkommet på borgermødet, er der i arbejdsgrupper formuleret konkrete indsatsområder og projekter for landdistriktet. En koordinationsgruppe har koordineret arbejdsgruppernes arbejde og denne plan er fremkommet. Udviklingsplaner og Byrådet for Haderslev kommune Byrådet vil medvirke til at tilvejebringe udviklingsplaner for alle landdistrikter i kommunen. Det er bl.a. tanken at planerne skal medvirke til at omsætte Haderslev kommunes Landdistriktspolitik til mere detaljerede planer for mulige indsatser og projekter for de enkelte landdistrikter. Udmøntningen af Byrådets visioner for udvikling i landdistrikter vil ske i et samspil mellem kommunen og borgerne i de enkelte landdistrikter. Byrådet har forpligtiget sig til, i videst muligt omfang, at tage hensyn til de udarbejdede udviklingsplaner i forbindelse med udarbejdelse af politikker, kommuneplan og lokalplan. Lovmæssige bindinger En udviklingsplan er ikke en kommunal politik og er ikke godkendt af Byrådet. Realisering af projekter nævnt i udviklingsplanen vil være underlagt den til enhver tid gældende kommuneplan og de gældende lokalplaner for de respektive områder. Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for hvordan kommunen skal udvikle sig. Planen beskriver hvordan bolig-, erhvervs- og serviceområder samt rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden. Af disse rammer ses, at området mellem Pamhule Sø og Hindemade samt den vestligste del af landdistriktet er underlagt en del fredninger og beskyttelsesforanstaltninger. Ligeledes er området vest for Marstrup By uønsket skovtilplantningsområde, hvorimod der gerne må plantes skov i den nordøstlige del af landdistriktet. Der er ikke udlagt arealer til fritidsformål som camping, feriecentre Marstrup Landdistrikt side 3

4 eller vandrehjem. Der er ikke registreret nævneværdige uheld eller uheldsstrækninger af betydning i landdistriktet. De udlagte erhvervsområder ligger øst for eller ved Tøndervej og den bymæssige bebyggelse koncentrerer sig om Marstrup By. Der er ikke rammer for udvidelse af hverken boligområde eller erhverv. Der er heller ikke rammer for udlæg af jordbrugsparceller. Der kører regional- og lokalbus gennem Marstrup By samt regional- og Xbus på Hoptrup Hovedgade. Lokalbus forbinder de to regionale ruter. Lokalplanerne er den mest detaljerede af de fysiske planer og fastlægger udviklingen for et bestemt område i kommunen. Det er Byrådet, der udarbejder og vedtager lokalplanerne. Planen kan f.eks. fastlægge, hvordan et område skal anvendes, hvor meget der må bygges i området, eller hvor bebyggelse, veje, friarealer m.m. skal placeres. Udførelse og ansvar Med mindre andet er nævnt under de enkelte projekter, håber koordinationsgruppen bag denne handleplan, at de enkelte projekter bliver gennemført af Marstrups borgere. Der vil på Midsommerfesten og efterfølgende via Marstrup Beboerforening blive mulighed for at melde sig til et eller flere projekter. Der vil så blive nedsat arbejdsgrupper, som enten selvstændigt eller som et underudvalg af Marstrup Beboerforening kan søge fonde m.m. til projekterne og vælge hvordan projekterne kan føres ud i livet. Marstrup Landdistrikt side 4

5 Ressourcebeskrivelse Historie og udvikling Marstrup ligger centralt placeret midt mellem købstaden Haderslev og den sønderjyske motorvej, midt placeret i den smukke natur tæt på dyrehaven, Hindemade og Pamhule skov og tæt på en række attraktive arbejdspladser. Indtil 1982 var Marstrup Bygade hovedfærdselsåre for trafikken mellem Haderslev og den sydvestlige del af regionen (Agerskov, Løgumkloster og Tønder). I 1982 blev der i forbindelse med motorvejsbyggeriet bygget en omfartsvej udenom byen. Det reducerede trafikken gennem byen en del, selvom trafikken til Vedsted og Over Jerstal fortsat går gennem bygaden. Byens navn kan findes helt tilbage fra 1417, hvor byens navn var Marstorp. Dengang bestod byen af nogle gårde og enkelte huse. Siden er der kommet flere parcelhuskvarterer til. Det seneste som ligger med god udsigt over Pamhule sø er p.t. under udbygning. Marstrup er egentlig delt i to små sammenvoksede byer Nørby eller Nørre Marstrup og Sønderby eller Sønder Marstrup, men bliver i dagligdagen opfattet som ét Marstrup. I 1892 besluttede den preussiske landdag at anlægge de såkaldte kleinbahner i Slesvig-Holsten. Banerne havde kun en sporvidde på 100 cm. De smalsporede jernbaner havde begrænset sikkerhed og betjening, men var betydeligt billiger end hovedbanerne, og derfor kunne infrastrukturen opbygges på en overskuelig tid og til en overkommelig pris. I Marstrup kom stationsbygningen til at ligge på Kalmargårdvej 3. Bygningen fungerede senere i en årrække som forsamlingshus, men rummer nu byens motorcykelforhandler. Byen havde, i lighed med mange andre byer på den tid, sit eget lokale andelsmejeri. Mejeriet havde til huse på Marstrup Bygade 122, på hjørnet af Bygaden og Kalmargårdvej. Mejeriet fungerede i årene Marstrup Landdistrikt side 5

6 Marstrup hører sognemæssigt sammen med Hoptrup, hvor kirken også er placeret. Fra gammel tid var Marstrup delt i 2 bydele. Et Sønder-Marstrup og Nørre-Marstrup der var tæt sammenbygget med Pamhule. Midt i 1800 tallet var der i Sønder-Marstrup 10 gårde, 7 landbosteder, 5 huse, 1 præsteenkesæde, 1 skole, 1 smedje, 1 hjuler, 1 tækker, 1slagter, og 1 skolelærer. I Nørre-Marstrup var der 7 gårde, nogle landbosteder, 1 smed, 2 væver, 1 knapmager, 1 gaver, 1 sadler, og 1 der lavede træ skovle, plejle og træ river. Landevejen fra Langkjær til Over Jerstal, gennem Marstrup blev bygget i 1880 erne. Et sted var der store problemer med jordbunden og det var ved Kasbærk mose (i dag Lysmosen) Amtsvejen til Skovby og Tønder er anlagt midt i 1930erne Pamhule sø er ca. 11 hektar stor. For ca. 300 år siden var den omkredset af høje bøgetræer med ruiner fra Borgen, som nu er fuldstændig borte. Søen blev først i 1880 erne forsøgt tørlagt. Der blev nedlagt en dyb ledning af sammenslåede brædder på en længde af 2 km der tog en del af vandet, men ikke tilstrækkeligt. Med tiden forfaldt ledningen og søen fremstod igen. Så forsøgtes med en vindmølle og en snegl, der vel for en tid holdt vandstanden nede, men i stille vejr var arbejdet forgæves. Så besluttede man i 1870 at lægge en 15 cement-ledning. Et meget kostbart projekt over 2 km lang og i en dybde indtil 6 meter, nu var man endelig så vidt at søen blev nogenlunde tør. Der blev dyrket både græs og korn der, men under vanskelige vilkår. Først i gik nogle af rørene i stykker, og man opgav ar reparere dem da det ville blive alt for dyrt. Vandet kom igen, og nu kan vi nyde den dejlige natur, og skønne omgivelser omkring Pamhule sø. Pamhule sø er privat ejet. Bosætning Marstrup By er et velfungerende lokalsamfund, hvor alle aldre er repræsenteret. Byen er gennem årene bygget op omkring Marstrup Bygade. Marstrup By har ultimo 2010, 751 indbyggere fordelt på 378 mænd og 373 kvinder fordelt på et areal på 1,16 km årige mænd 97 og kvinder 108, årige mænd 224 og kvinder 214, >65 mænd 57 og kvinder 51. Bygaden er hovedstrøget med kvarterene Lysmosen, Søgårdsvej, Søholm, Søtoften, Kalmargårdvej og Søvang på den nordlige side og Kærsmindevej, Knokbjerg og Rundbjerg på den sydlige side som udgør den centrale bydel. Mod øst ligger Hestehaven og Ravntoft. Det sidst anlagte kvarter Pamhule Søpark er den nye udstykning ved den naturskønne Pamhule Sø med over 40 byggegrunde. De første parcelhuskvarterer kom til i 60 erne. I Marstrup er der flere muligheder for at finde en byggemodnet grund til fornuftige priser. Ønsker man ikke at eje, er der også mulighed for at finde en egnet lejebolig i Marstrup, da der både findes private udlejere og en afdeling af Haderslev Andels Boligforening i Marstrup. Der er gode busforbindelser til Haderslev i dagtimerne, hvor der findes en bred vifte af tilbud til alle aldre og alle interesser. Marstrup Landdistrikt side 6

7 Institutioner Marstrup rummer institutioner, som gør byen til et attraktivt sted også for børnefamilier at bo. Dagplejere er der p.t. 5 af i Marstrup. De danner rammen om børnenes start på en tilværelse uden for hjemmet i det nære, hjemlige miljø med en fast voksen og en lille overskuelig børnegruppe. Marstrup Børnehave blev færdig i oktober Der er godt 40 børn i alderen 2 6 år. Der er fantastiske udfoldelsesmuligheder ikke mindst udendørs på den meget store legeplads, der har alt, hvad et legelystent barn kan ønske sig. Legepladsen giver mulighed for såvel stille leg alene som hektisk aktivitet med cykelbane, gynger, balanceting o.l. Også geder og høns er med til at sætte præg på en børnehave, der på alle måder har plads til lidt af hvert. Marstrup Skole er en skole fra Skolen fik i 2000 en ny bygning, der huser indskolingen og skolefritidsordningen. I 2010 blev skolen en del af den nye Fællesskole HoptrupMarstrupVilstrup som består af ca.350 elever, hvoraf der er ca. 100 børn fordelt på klasse i Marstrup afdelingen. Marstrup SFO som er del af Fællesskolen HoptrupMarstrupVilstrups SFO rummer ca. 44 børn, som har mulighed for at deltage i en række aktiviteter i dagligdagen. Ligeledes afholdes der hvert år forskellige arrangementer i større eller mindre grupper. Erhverv I og omkring Marstrup er der en række private erhvervsvirksomheder. Købmand, autoværksted, motorcykelforhandler, jagt- og fiskeributik, elektriker, tømrer- og snedker, murerforretning, entreprenør, maler, flise- og klinkesalg m.v. Byen mistede en kort overgang købmanden, men i 2011 var der en gruppe lokale borgere, som købte den tomme købmandsforretning og satte disse lokaler i stand. Dernæst var der en lokal borger som startede som den lokale købmand. Hun er nytænkende, tager nye initiativer ind i hendes forretning (f.eks. salg af brød fra Lagkagehuset, pakkeservice ved firmaet GLS). Historisk set har der tidligere i Marstrup været følgende virksomheder: Forskellige Teglværker Marstrup Landdistrikt side 7

8 Marstrup Mølle Margarinefabrik Bageri X-yacht Posthus Maskinstation Værktøjsfabrik Sparekasse Glasfabrik Nævnes skal maskinbygger Nis Kyhl der byggede motorcykler. En af disse er i dag udstillet på Egeskov slots museum. Det blev vist kun til den ene, men en bedrift. Naturen Hvis man siger Marstrup, kan man heller ikke komme uden om at sige natur. Ud over at bo tæt på den smukke natur, som vi finder alle steder i Danmark, så har Marstrup en unik beliggenhed ganske tæt ved Pamhule skov og dertil hørende Hindemade og dyrehave. Pamhule skov er på ca. 300 ha og ligger i et meget kuperet terræn. Ca. halvdelen af skoven er bøgeskov, men der findes også nåletræer, ask og egetræer i skoven. I skoven findes et righoldigt fugleliv og man kan således finde ravn, fiskehejre, duehøg, musvåge, spurvehøg og rød glente i skoven. Plante- og dyrelivet i skovbunden bærer også præg af mangfoldighed. Det er ikke ualmindeligt at se egern, harer, ræve og rådyr. Hindemade som oprindeligt var moseområde blev i 1934 delvist afvandet for at kunne bruges som landbrugsjord. I begyndelsen af 90 erne blev der gennemført en naturgenopretning i Hindemade og Marstrup Landdistrikt side 8

9 der blev etableret et vådområde til glæde for områdets dyreliv og til berigelse for publikum der færdes på områdets mange gode vandre- og cykelstier. Dyrehaven som er en del af Pamhule skov blev etableret i Der er en bestand på ca. 250 dådyr og 20 krondyr i Dyrehaven. I tilknytning til dyrehaven på Nørskovgård findes der både en naturlegeplads og en Natur- og Miljøskole, hvor der arrangeres gratis naturformidling for skoleelever. Foreninger I Marstrup er der følgende foreninger til gavn og udvikling for beboere i alle aldre. Nogle af foreningerne drives i fællesskab med Hoptrup. Marstrup Beboerforening som står for forskellige arrangementer Hoptrup Marstrup Idrætsforening som har mange aktiviteter i og omkring Marstrup Hallen, bl.a. fodbold, håndbold, tennis, badminton, mountainbike og gymnastik Ungdomsklubben som holder til i Marstrup Hallen, er åben tirsdage og torsdage i vinterhalvåret og er for unge mellem 6. klasse og 18 år. Marstrup Vandværk som står for vandforsyningen. Marstrup Antenneforening som i dag dækker Søvang, Søtoften, Kalmargårdparken, Stengryden og dele af Kalmargårdvej. Lokalhistorisk Forening som årligt udgiver et årsskrift. Lokalhistorisk forening dækker hele Hoptrup sogn, som Marstrup er en del af. Hallen bruges af HMIF og Fællesskolen HoptrupMarstrupVilstrup. Hallen består foruden hallen af redskabsrum, omklædningsrum, et mødelokale og et cafeteria, som bestyres af idrætsforeningen. Marstrup Landdistrikt side 9

10 Arrangementer I et lokalsamfund som Marstrup er der mange frivillige kræfter, som via deres store ulønnede engagement er med til at arrangere forskellige ting til glæde for dem selv og byens beboere. Der kan bl.a. nævnes: Fastelavnsfest for de yngre afholdes på skolen Her mødes børn og deres forældre til et par timers hyggeligt samvær med tøndeslagning og kagespisning. Vi holder byen ren foregår forud for konfirmationssøndag. En del af byens borgere indsamler hen smidt affald i og omkring byen. Hvorefter der sluttes af med en grillpølse, sodavand eller øl. Byfest for alle byens borgere. Forskellige aktiviteter på den første lørdag i september. Dagen arrangeres af Marstrup Beboerforening, Fællesskolen afdeling Marstrups kontaktforældre og Hoptrup Marstrup Idrætsforening. En dag med hygge og sjov. Vækning af julemanden i Borgerparken. Byens børn og deres forældre vækker byens julemand, hvorefter der er gløgg og æbleskiver på skolen. Midsommerfest/Sankthansfest. Marstrup Beboerforening afholder i juni en Midsommerfest med grillmad, bål og fællessang. Marstrup Landdistrikt side 10

11 Temaområde: Infrastruktur Infrastrukturen er på mange måder afgørende for et landdistrikts succes. Infrastrukturen binder landdistriktet sammen med omgivelserne og skaber muligheder for udvikling, men kan samtidig også have negativ effekt i forhold til f.eks. gennemkørsel, høj fart og støj. Vision Visionen er at gøre hovedfærdselsårene i Marstrup Landdistrikt, primært bygaden i Marstrup, til et sikkert og trygt sted at færdes for bilister, cyklister og fodgængere. Baggrund og nuværende situation Der er flere gange i tidens løb ændret på trafikforholdene i og omkring Marstrup. I 1978 fik byen en omfartsvej i forbindelse med motorvejsbyggeriet som blev færdig i 1982, det reducerede på det tidspunkt trafikmængden gennem byen. I ca. år 2003 blev cykelstien mod øst fra Marstrup ændret, så det blev lavet til en dobbeltrettet cykelsti. Der blev etableret to helleanlæg i byen i 91/92, et i øst ved skolen og et i vest ved Lysmosen/Kærsmindevej. Særligt disse helleanlæg har skabt mange farlige situationer for cyklister, fordi den kombinerede kørebane og cykelstribe er meget smal ved helleanlæggene, og det giver særlige vanskeligheder når tung trafik passerer helleanlæggene samtidig med en cyklist. I påsken 2011 har der senest været en ulykke i helleanlægget, og der har været flere episoder tæt på egentlige ulykker. Under vores trafikmålinger blev der i helleanlægget målt en bilist med over 80 km/t, hvor der samtidig var en lille skoleelev på cykel midt i helleanlægget. Det er kendetegnende for Marstrup, at hovedparten af beboerne, og dermed også børnene bor nord for bygaden. Idrætshal, sportsfaciliteter, ungdomsklub, købmand, børnehave og skole ligger syd for bygaden. Det bevirker, at rigtig mange børn dagligt skal krydse bygaden. Marstrup Bygade fungerer som hovedfærdselsåre både for byens borgere, men også som gennemfartsvej for trafik der skal til Vedsted, Over Jerstal og områderne deromkring. Den megen og ofte hurtige trafik, skaber ofte farlige situationer især for de svage trafikanter, og derfor er det vigtigt at få lavet de nødvendige ændringer især på hovedgaden. Infrastruktur dækker også over muligheden for at komme til og fra Marstrup med alle transportmidler. Situationen nu er den, at der i dagtimerne stort set er timedrift med bybusser til Haderslev. På cykel er det muligt at køre ad Erlevvej, som på trods af gennemkørselsforbud har en vis trafik især til og fra Dyrehaven, eller man kan cykle ad cykelstien på Tøndervej. På nuværende tidspunkt har vi derfor ikke prioriteret en opgradering af cykelmulighederne til og fra Haderslev. Dataindsamling I forbindelse med arbejdet i temagruppen har vi indsamlet data for at få et overblik over den samlede trafikmængde gennem Marstrup Landdistrikt side 11

12 byen, fordelingen på de forskellige køretøjer og endelig har vi lavet hastighedsmålinger. Med hjælp fra elever på Marstrup Skole er der i september 2010 gennemført en trafiktælling, som gav en indikator for fordelingen af trafikken på de forskellige køretøjstyper. Desuden er der i forbindelse med undersøgelserne lavet omfattende hastighedsmålinger af trafikken gennem byen i oktober og november Der er i alt blevet målt 1617 biler, se resultatet i nedenstående skema. Over 50 km/t Over 60 km/t Over 70 km/t Over 80 km/t Over 90 km/t Over 100 km/t Antal % Det skal sammenholdes med at bremselængden fordobles ved 70 km/t i forhold til hvis man kører de lovlige 50 km/t. En for høj hastighed kan få fatale konsekvenser for den bløde trafik, når de skal krydse bygaden. Til sammenligning har vi fra Haderslev Kommune fået oplyst, at der i et gennemsnitsdøgn kører 1652 køretøjer gennem bygaden (og en aktuel måling for marts måned 2010 viser en hverdagsdøgntrafik på 1912 køretøjer) og 454 køretøjer kører ad Knokbjerg se kort. Kommunens måling viser endvidere at 91,4 % kører over de tilladte 50 km/t, 40,9 % kører over 70 km/t, og gennemsnitshastigheden på de målte køretøjer var 68,6 km/t. Det fremgår også af undersøgelsen at 10,8 % af køretøjerne var lastbiler. Projektportefølje I prioriteret rækkefølge: Tung trafik forbydes Særligt den tunge trafik er farlig for cyklisterne i de to chikaner på bygaden. Derfor ønskes den tunge trafik væk fra bygaden. Det gøres ved, at der i samarbejde med kommunen opsættes indkørsel forbudt skilt for tung trafik følgende steder: 1. Ved indkørsel på Marstrup Bygade ved Tøndervej i øst 2. Ved indkørsel på Knokbjerg fra Tøndervej 3. Ved indkørsel i Marstrup vest (overfor Pamhulevej) Dette ønskes gennemført snarest og senest ved udgangen af Den direkte vej gennem byen fra krydset i vest og krydset i øst er på 1,98 km, mens omfartsvejen er på 3,86 km. Tidsmæssigt vil det ikke tage meget længere tid at tage omfartsvejen, fordi man ikke skal køre langsomt gennem byen. Ændre et vejforløb i vest For at lette omkørslen om Marstrup for den tunge trafik, og for at få hastigheden ned på trafikanter særligt i den vestlige del af byen, ændres vejforløbet ved bygaden i vest. Se skitse. Det tænkes gennemført i Evt. kan andre løsninger komme på tale i tæt samarbejde med kommunen. Marstrup Landdistrikt side 12

13 Hastighedsmålere I 2012 opsættes hastighedsmålere på bygaden og evt. også på Knokbjerg, for at synliggøre for bilisterne at de kører for stærkt. Disse hastighedsmålere er kun en midlertidig foranstaltning indtil projekt 4 er gennemført i Ændring af bygaden I 2017 har bygaden og hovedsidegaderne ændret markant udseende, så det både ser mere hyggeligt og indbydende ud, men ikke mindst forhindrer meget høje hastigheder gennem byen. Ingen (eller næsten ingen) ønsker at køre meget for stærkt i bymæssig bebyggelse, men gode intentioner holder ikke i virkeligheden. En effektiv hastighedsreduktion er kun mulig ved ekstrem megen politikontrol eller ved at gøre det fysisk umuligt at køre for stærkt. Vi har valgt at satse på den sidste løsning, som er en hævning af kørebanen. Se nedenstående skitse som et forslag til løsningen af problemet, hvor det røde felt viser hvor der etableres en hævet flade på kørebanen. Eksemplet her er taget, hvor Hestehaven og Ravnstoft munder ud i bygaden. Andre relevante steder i byen skulle lignende forhøjninger af kørebanen anlægges, så farten dæmpes tilstrækkeligt igennem byen. Samtidig med at selve kørebanen ændrer udseende, laves der også cykelsti hele vejen gennem byen, så det er muligt at færdes trygt på cykel af hele bygaden, og ikke som nu kun i den østlige del af bygaden. Yderligere foreslås det at flytte byskiltet på Knokbjerg ud til Tøndervej, hvilket vil sikre større sammenhæng imellem Nørre Marstrup og Sønder Marstrup, og medvirke til en sænkning af farten gennem hele byen. Marstrup Landdistrikt side 13

14 Temaområde: Byforskønnelse Byens hovedstrøg - Marstrup Bygade - trænger til en ansigtsløftning, ligesom de offentlige områder i byen - mest beplantninger - er vedligeholdt på et minimumskrav og trænger til et løft. Byen trænger til sammenhæng og helhed. Visionen Vi skal vise vores gode sammenhold i byen ved at få sat nyt ansigt på byen allerede ved indfaldsvejene, så byen kan virker mere sammenhængende og indbydende for dem der kommer forbi og dem der bliver. Der skal gøres en indsats for at byen får sin egen identitet, at man føler sig godt tilpas når man kører ind i Marstrup. Alle beboere skal være medansvarlige for byens udtryk ved at holde deres ejendomme og arealer i god stand. De offentlige områder skal vedligeholdes bedre end nu. Der skal skabes et uformelt samlingssted for alle omkring det formelle samlingssted i borgerhaven. Det skal være trygt at færdes i byen. Baggrund og nuværende situation Indfaldsvejene til Marstrup By er i dag ikke specielt indbydende og det er ikke tydeligt at NU ER MAN I Marstrup. Hvis det blev tydeliggjort ville det måske også indikere overfor trafikanterne, at de skal sænke hastigheden. Vi har et dejligt område Borgerhaven, der godt kunne blive brugt endnu mere end det gør. I nærområdet skal der være plads til forskellige opholdsmuligheder for både voksne og børn, hvor man kan opnå et endnu bedre sammenhold i samfundet. Ved forskellige festlige lejligheder fx ved konfirmationer, afholdelse af den årlige byfest m.v. er der ikke noget der viser at der sker noget særligt i byen. Der har været et ønske om at det blev markeret. Byen fremtræder pt. for udefrakommende ikke som det pæne og attraktive sted nye beboere kunne ønske sig at slå sig ned i. Det skal gøres attraktivt at komme til byen - den skal give et godt førstehåndsindtryk. Det kan bl.a. gøres ved at gøre byen mere grøn. Det er pt. svært at færdes visse steder i byen, uden at skulle ud på vejen. Marstrup borgere har længe haft et ønske om at kunne færdes sikkert til fods til og fra de større boligområder det gælder især børn og ældre. Såvel de offentlige som de private rabatter, fortove og grønne områder skal holdes pænere, så besøgende og ikke mindst tilflyttere får et godt indtryk af byen. Projekt portefølje I prioriteret rækkefølge: Byporte Ved indfaldsvejene, Marstrup Bygade mod øst/vest, Knokbjerg mod syd og Erlevvej, Nørbygårdvej og Pamhulevej mod nord, kan de nuværende byskilte suppleres med byporte. Byportene kan f.eks. være opbygget i hvide mursten eller i træ. De skal opsættes på hver side af vejen så de symboliserer en port. På byporten under byskiltet kan der opsættes informationstavler med aktuelle aktiviteter i byen (i stil med det man har gjort i Janderup). Portene med tavlerne skal være oplyste. Der skal tages kontakt til Haderslev kommune for tilladelse til opsættelse af byporte, samt findes eventuelle sponsorer til materialeudgifterne. Ligeså skal der findes fremtidige ansvarshavende for vedligeholdelsen. Evt. kan Janderup kontaktes for flere idéer. Projektet håbes gennemført i løbet af Marstrup Landdistrikt side 14

15 Udsmykning af byen med plantninger og flag Delprojekt: Løg og planter Som en del af at gøre byen mere indbydende og rar at komme til, ønskes der ved de nye byporte sat blomsterløg og etablering af lav beplantning. Beplantningen kan indgå som en del af den fælles vedligeholdelse, der er beskrevet under projektet Generel vedligeholdelse. Dette er et hurtigt og let gennemførligt projekt, som vil få alle til at føle at der sker noget. Ansvarshavende bør være Beboerforeningen. Kan gennemføres i 2011/2012 Delprojekt: Flag på mærkedage Det har gennem længere tid været et ønske fra borgerne at særlige mærkedage kunne markeres på festlig vis. På Marstrup Bygade - hovedstrøget - kan de særlige dage markeres med opsætning af flag på begge sider af hovedgaden. Ansvarlig for ansøgning om tilladelser samt søgning af sponsorer og indkøb af flagstænger og flag er Beboerforeningen. Der skal nedsættes et udvalg til opsætning af flagstængerne ved flagdage. Opbevaringspladsen kan være i Borgerhavens container. Kan gennemføres i 2011/2012 Plantning af allé Langs hovedgaden i Marstrup fra Hytkærvej i vest til Tøndervej i øst, kan der på begge sider af vejen plantes nye træer/en allé, der vil understrege Bygaden og gøre indtrykket mere hyggeligt. Byen vil med dette tiltag fremstå mere som et hele. Ansvarlig for projektet er Beboerforeningen. Der findes flere fonde til træ plantning, som kan søges til projektet. Projektet kræver lidt bedre tid til planlægning og forventes derfor først at kunne være færdig i 2013/2014. Rekreative aktivitetsområder i Marstrup I Marstrup er der brug for flere nærrekreative arealer til forskellige formål og forskellige brugergrupper. For at skabe sammenhæng i de tre områder, er de alle kaldt noget der relaterer til have, herved indikeres også aktivitetsniveauet. Det er vigtigt at alle områder har sammenhæng med den omkringliggende natur. Marstrup Landdistrikt side 15

16 Delprojekt: Borgerhaven er beliggende på Erlevvej. Bruges i dag ved forskellige arrangementer bl.a. vækning af julemanden og Midsommerfest. Dette område er det intime nærrekreative område der henvender sig til dem der gerne vil have lidt ro og hvor tingene er i mindre skala. Den er i dag ikke hensigtsmæssigt indrettet men mangler vedligeholdelse. Den skal i løbet af de kommende år indrettes med ny beplantning bl.a. foran den opsatte container, som indeholder Beboerforeningens telte, græsslåningsmaskine m.m. Ligeledes vil der blive indrettet bål sted til grilning ved et område med borde og bænke. Borgerhaven er første etape i udviklingen af det grønne område i Marstrup by. Ansvarlig for gennemførelsen af projektet er Marstrup Beboerforening. Anslået afslutning af projektet er foråret Delprojekt: Byparken er beliggende i Kalmargårdparken. En etablering af et parklignende område med en markant slynget sti gennem hele parken, indbydende bevoksning af blandede træer og bede der inddeler parken i forskellige rum. Parken vil på den måde indbyde til f. eks. en gåtur for de, som ikke er til de længere traveture i Pamhule skov eller for den leg der kræver lidt mere plads. Der må dog her også gerne være enkelte rum, der indbyder til ro. Her tænkes bl.a. på ældre beboere fra Kalmargårdparken, men også som et udflugtsmål for dagplejemødre. Der kan måske etableres et par grillpladser, samt baner til petanque. Parken ligger centralt i byen, og kan, når der åbnes op til Kalmargårdvej, blive et vigtigt bindeled mellem de to bydele Lysmosen og Kalmargårdparken, så Marstrup hermed fremstår mere samlet. Marstrup Beboerforening er ansvarshavende. Påbegyndes umiddelbart efter at Borgerhaven er færdig. Delprojekt: Fællesanlægget Engang når projekt Multicenter med de tilhørende underprojekter er godt i gang vil det være hensigtsmæssigt at tænke på udenoms arealerne. Det gøres i projekt Fællesanlæg. Området her er til de vilde lege og højt aktivitetsniveau, her kan afholdes større fællesarrangementer der ikke kan være i Borgerhaven, som f.eks. Marstrup Festivalen (se Temaområde: Kultur). På en del af arealet i nærheden af Multicenteret, kunne der evt. suppleres med legeplads og bålsted. Det vil skabe større sammenhold, samarbejde og ejerskab i blandt de forskellige interessegrupper og borgerne imellem. Arealet bør af sikkerhedsmæssige årsager placeres, hvor der ikke umiddelbart er meget trafik. En mulig placering kunne være ved de eksisterende boldbaner bag hallen. Med den placering vil det også være naturligt at skolen, børnehaven og de forskellige fritidsforeninger, knytter et tæt samarbejde og dermed sammenhold. Tidsmæssig placering: når Multicenteret er godt i gang. Marstrup Landdistrikt side 16

17 Belysning og tryghed/fortov Det har længe været et ønske fra flere beboergrupper, bl.a. dagplejere, forældre til børn som cykler og ældre medborgere, at kunne færdes sikkert og trygt på byens gader og veje. Særlig er der problemer med den korte strækning langs Erlevvej - fra Marstrup Bygade til krydset ved Nørbygårdvej/Erlevvej/Søgårdsvej, her er intet fortov eller gadebelysning. På denne strækning skal der på begge sider af vejen anlægges fortov samt gadebelysning. Det er en af de eneste veje i byen, der ikke har belysning, og den virker meget mørk og dyster. Fortovet på Knokbjerg bør ligeledes forlænges til Rundbjerg. Generel vedligeholdelse Ansvarlig for projektets opstart er en arbejdsgruppe under Marstrup Beboerforeningen, der tager kontakt til Kommunen og elselskabet for at høre om regler og muligheder ang. opsætning. Der bør startes på dette projekt senest i For at vores by kan fremtræde indbydende og attraktiv for os selv, men også for nye tilflyttere, skal den være ren og pæn. De grønne områder, rabatter og fortove skal vedligeholdes bedre. Dels ved at opfordre borgerne til at vedligeholde udenfor deres grund, som vejloven påbyder, men også ved at kommunen kontaktes ved større vedligeholdelsesopgaver. Det foreslås at der afholdes fælles renholdelsesdag, hvor alle hjælper alle med indsamling af bl.a. affald, rydning af ukrudt, klipning af græs m.m. (se renholdelsesdag under temaområde: Børn). Marstrup Landdistrikt side 17

18 Temaområde: Multicenter Et aktivt fælles samlingssted er i mange tilfælde livsnerven i små lokalsamfund. Ud over det ofte overfladiske møde hos købmanden, danner et sådant sted basis for mere dybe relationer og er medvirkende til at skabe et fællesskab og vi stemning i lokalsamfundet. Det er for Marstrup Landdistrikt vigtigt at vedligeholde og videreudvikle et sådant samlingssted, der kan anvendes af alle aldersgrupper og virke attraktiv for hele landdistriktet. Vision Marstrup Landdistrikt vil fortsat gerne være det attraktive lokalsamfund, hvor dagens dansker har lyst til at bo, både som familie, pensionist og enlig uden børn. Visionen er at videreudvikle et af byens vigtige samlingssteder, Marstrup Hallen, således at den positive eksponering fortsætter og tilflyttere finder byen attraktiv, og som et godt alternativ i forhold til en større by. Baggrund og nuværende situation Marstrup Hallen har siden 1970 erne været omdrejningspunkt for socialt samvær og god sportslig ånd i den tilhørende klub Hoptrup-Marstrup Idrætsforening også kaldet HMIF. Hallen har lige siden start været en betydelig medspiller for sammenholdet i både by og opland. Ud over diverse sportsgrene under HMIF, anvender både dagplejen, børnehave, skolen og den stadig voksende ungdomsklub, hallen som et fællespunkt og udgangspunkt for gode oplevelser og fællesskab. For at kunne tilbyde alle de ovennævnte interessenter de bedste vilkår, og bedste faciliteter til udfoldelse og udvikling af netop deres behov, er det derfor nødvendigt at tænke nyt og kreativt. HMIF oplever at tildeling af haltid bliver mindre og mindre for små lokale foreninger i en stor kommune. Store klubber i de større byer bliver tildelt haltider i de små landsby haller, hvilket begrænser muligheden for landsbyens egen udvikling. Derfor er det nødvendigt at etablere en ny multihal i tilknytning til den eksisterende hal for at tilgodese Marstrup og Hoptrups behov, udvikling og vækst. Marstrup Landdistrikt side 18

19 Projektportefølje Multicenter området er grundlæggende et stort projekt i sig selv. Derfor har vi nedenfor fokuseret på at beskrive de forskellige faser i projektet. Etablering af multihal og nye omklædningsfaciliteter. Formål: At tilføre byen et nyt, fleksibelt og bredt anvendeligt samlingssted, der varetages og administreres af byen selv og samtidig er medvirkende til at fremme udviklingen indenfor nuværende aktiviteter og skabelsen af nye. Tilblivelsen af en multihal vil have en enorm effekt på nuværende tildeling af haltimer. Ved en egen styring og fordeling af multihallen, vil HMIF være i stand til at tilbyde træning for alle årgange i f.eks. fodbold, håndbold og gymnastik og være mere fleksible overfor interne og eller eksterne arrangementer. HMIF har i dag problemer med, at få haltid i Marstrup Hallen, da Marstrup Hallen deles med klubber fra Haderslev, som bliver tildelt timer i den kommunale hal på baggrund af medlemstal. Derudover vil faciliteterne, den kommende mulitihal tilbyder blive mere tidssvarende og helt nye i forhold til de gamle og slidte omklædningsrum og ikke eksisterende dommerfaciliteter og opvarmningsmuligheder. Beskrivelse: En halv selvstændig multihal til brug for HMIF, Dagplejen, Fællesskolen, Beboerforeningen, Børnehaven, byens seniorer og udlejning. (har p.t. kontakt til Haderslevs Forsøgsscene, da disse også mangler faciliteter til opbevaring af rekvisitter, øvning på scener og fast opvisningssted) Der er rig mulighed for en fleksibel anvendelse af de nye faciliteter. Dette vil f.eks. være: Opvarmningshal for alle sportsgrene og især for håndbold, gymnastik og fodbold. Til brug for gymnastikafdelingen under opvisninger og træning. Anvendes til interne eller eksterne arrangementer som f.eks. byfest, diverse koncerter, heriblandt skolekoncerten, revy, dilletant, teater og alverdens festlige arrangementer. Disse tiltag er i dag ikke tilstede, eller meget vanskeliggjort tidsplansmæssigt i dag, da hallen næsten aldrig er ledig til disse tiltag. En hel hal kan virke uoverskueligt i visse sammenhæng for børn, en mindre hal vil virke mere hyggelig. Der skal laves en nøjagtig ønskeliste til indretning af lokalernes udformning, indhold og placering i tilknytning til eksisterende hal af alle kommende brugere, der så skal samles i en fælles plan. Der skal sættes konsulentbistand på for at være sikker på at alle arkitektoniske udfordringer, lovgivningsmæssige forhold, kommunale ansøgningskrav m.m. Hallen størrelse skal være en ½ hal med tilhørende omklædningsrum for mænd/kvinder/træner/dommer samt opbevaringssted til rekvisitter/scene m.m. Etablering af nyt cafeteria og kursusfaciliteter. Formål: At tilføre byen en brugbar og tidssvarende facilitet til møder i diverse foreninger og råd. En facilitet der ikke blot skal fungere som cafeteria under sportslige aktiviteter, men også som en attraktiv kursusfacilitet for udefrakommende. Marstrup Landdistrikt side 19

20 Beskrivelse: Ud over et nyt og mere fleksibelt cafeteria med et tilstødende tidssvarende køkken, vil de nye faciliteter kunne tilbyde et multimedie lokale, der vil understøtte kursusaktivitet. og kunne være netcafé for de unge, måske Cafeteriaet vil blive bredt anvendeligt for alle byens borgere og interessenter her i blandt dagplejen, børnehaven, Fællesskolen, Beboerforeningen, Menighedsrådet og ikke mindst byens seniorer. Her vil alle mulige brugere via en brugerundersøgelse spurgt hvilke behov der er for indretning af nyt cafeteria og mødelokaler, så der vil blive en fælles behovsliste. Man kan i dag nævne, at bl.a. ved afholdelse af møder i lokalområdet kan det være vanskeligt at finde et egnet mødelokale som er indrettet til møder. Foreninger og andre interesseorganisationer i lokalområdet mangler i stor grad mødelokaler til bestyrelsesmøde, underudvalgsmøder, aktivitetsmøder, borgermøder, generalforsamlinger m.m. Etablering af ny P-plads Formål: At området omkring hallen har mulighed for at tilbyde parkeringsfaciliteter i forbindelse med arrangementer i Marstrup Hallen. Behovet viser sig især ved arrangementer som skolefodbold, gymnastikopvisning og lignende arrangementer, hvor folk må holde ulovligt parkeret på omkringliggende veje, hvilket medfører tvivlsomme tilkørselsforhold for evt. redningsfartøjer. Beskrivelse: Der etableres p-pladser langs den eksisterende Marstrup Hals nordlige endegavl samt langs hallens østside ned til det nuværende depotrum. Ligeledes etableres der p-pladser på arealet vest for den nuværende p-plads, som i skrivende stund er grønt areal tilhørende halområdet mod byens børnehave. Multibane Formål: Med Multibanen lægges der op til en positiv sportslig udvikling af de unges fritidsinteresser og interne sammenhold. Her tænkes der både i tilknytning til ungdomsklubben samt på, at der i de perioder, hvor ungdomsklubben holder lukket, fortsat vil være et attraktivt samlingssted for de unge. Multibanen vil være anvendelig for en bred skare af brugere. Beskrivelse: Der etableres en multibane på arealet syd for hallens endegavl imellem den nye multihal og den eksisterende fodboldbane. Multibanen skal være belagt med asfalt, have mål samt basketballnet og være afgrænset med bander hele vejen rundt. Banen skal kunne anvendes til hockey, fodbold, basket og samtidig kunne bruges som rulleskøjtebane og skaterbane. Renovering af eksisterende faciliteter. Formål: At videreføre den positive udvikling i Marstrup Ungdomsklub, ved at give den egne faciliteter og fuld råderet over de lokaler, som ungdomsklubben i dag deler med HMIF, cafeteria og legestuen. At etablere Marstrup Sundhed og Velværecenter i nuværende faciliteter til brug for hele byens beboere i alle aldre. Et fitnesscenter der både kan tilbyde almindelig motions- og fitnesstræning, Marstrup Landdistrikt side 20

21 men også som en genoptræningsfacilitet til glæde for egen idrætsforening, men også som et tilbud for et større geografisk område. Beskrivelse: Ungdomsklubben skal have eget klublokale i det gamle cafeteria hvorfor det eksisterende køkken og baglokale skal bevares. Fitnesscenteret skal have en sådan størrelse at det kan rumme maskinfaciliteter der understøtter både motion-, styrke- og fitnesstræning. Samlet et center der bredt kan anvendes som genoptræningscenter for alle indenfor et større geografisk område. Fremtiden vil byde på større behov for selvstændig genoptræning grundet besparelser i den offentlige sektor. Endvidere vil der fremadrettet være mere fokus mod motion og velvære, da en af de største udfordringer i fremtiden vil være livsstilssygdomme. Der etableres tilskuerbænke/-tribune i eksisterende hal langs hele østsiden. Tribunen tænkes at kunne opføres i 2 højde-niveauer. Det er et generelt problem, for tilskuere i hallen, at der ikke er tilstrækkelig med pladser ved hjemmekampe, det vil især være ønskeligt med mulighed for siddepladser. Tidsplan Den overordnede vurdering af en målbar tidsplan er følgende: I 2011 skal der laves nytteværdianalyse, planlægningsstrategi. Prioritering af projekterne. I 2012 skal der laves de første ansøgninger til penge, tilladelser m.m. Konsulentbistand indhentes fra de personer som der kan blive brug for. I 2013 er der forhåbentligt gang i 1. prioriteringsprojektet. Og startes op med ansøgningsfasen til 2. prioriteringsprojekt. I årene fra 2013 og fremefter laves der konstant nye tidsplanlægninger for de nævnte projekter som endnu ikke er igangsat. Marstrup Landdistrikt side 21

22 Temaområde: By- og Erhvervsudvikling Det er til stadighed en udfordring for små lokalsamfund at bevare dynamikken og aktiviteten der er så vigtig for at være et attraktivt område at bosætte sig i. Få mennesker ønsker at bosætte sig i søvnige lokalområder. At skabe udvikling frem for afvikling handler i høj grad om at se muligheder, tænke kreativt og derigennem få gang i hjulene både i forhold til salg af huse og byggegrunde og i forhold til eksisterende og nye virksomheder. Vision Vores vision er at få skabt en mere driftig by, hvor der er attraktivt at bo. Vi skal have bedre gang i hussalg og salg af byggegrunde, og finde anvendelser for tomme erhvervsbygninger. Vi vil tydeliggøre de mange erhverv som allerede findes, og komme med ideer til nye erhverv, og udnyttelse af tomme erhvervsarealer. Baggrund og nuværende situation Som nævnt i Ressourcebeskrivelsen, har Marstrup Landdistrikt en attraktiv beliggenhed med kun få km til både centrum af Haderslev mod nordøst, og motorvej mod sydvest. Samtidig er her en flot natur, børnehave, skole og aktive idrætsliv. De seneste år er et par større arbejdspladser lukket, og dette har afstedkommet tomme bygninger som nu er sat til salg. Købmandsbutikken stod tom i en periode, men er nu i gang igen. Dette er et stort aktiv for byen og der er heldigvis stor opbakning fra lokalområdet. Butikken er et godt eksempel på, at ting kan lade sig gøre. Den blev renoveret og istandsat bl.a. ved hjælp af byens borgere, men det er vigtigt, at vi i byen husker hinanden på, at opbakningen skal fortsætte også efter nyhedsinteressen. Ligeledes er det gamle forsamlingshus nu i gang igen, men som motorcykel forretning. Marstrup Landdistrikt side 22

23 Projekt portefølje I prioriteret rækkefølge: Erhvervsportal I Marstrup landdistrikt eksisterer adskillelige erhvervsdrivende. Det gælder både virksomheder og forretninger inden for produktion, entreprenør, håndværk og service. Langt fra alle beboere i Marstrup landdistrikt har fuldt kendskab til alle disse virksomheder og forretninger, hvor der specielt indenfor håndværk er et stort antal etablerede virksomheder. Vi vil gerne synliggøre disse lokale erhvervsdrivende via en portal på Marstrups nye hjemmeside. Se afsnit fra hjemmeside til portal under temaområde: Markedsføring. Herved profileres og markedsføres disse ét samlet sted, og man vil hurtigt kunne danne sig et overblik over lokale muligheder for professionel hjælp. Vi har en forventning om, at man som beboer vil søge via denne portal, hvis man har brug for professionel ydelse. Enten ved en akut skade eller hvis man har fremtidsplaner eller lign. Det skal, for de lokale erhvervsdrivende, være omkostningsfrit at være med på portalen, herunder eventuelt at reklamere i begrænset omfang. Der oprettes et fag register. Nogle erhvervsdrivende har egen hjemmeside, hvortil der kan oprettes links. Andre uden hjemmeside kan oprettes med navn og telefonnummer. Ideen skal ikke opfattes som et forsøg på protektionisme i Marstrup landdistrikt. Ideen er mere et forsøg på at gøre det attraktivt: Fortsat at være erhvervsdrivende i Marstrup landdistrikt. Eventuelt at etablere sig med ny virksomhed i Marstrup landdistrikt så man som beboer i Marstrup landdistrikt hurtigt kan se, hvilke lokale virksomheder man kan søge professionelle ydelser hos. Endelig vil det have stor betydning, når man som tilflytter udefra søger bolig eller byggegrund i Haderslev-området. Projektet foreslås igangsat i Marstrup Landdistrikt side 23

24 Byggegrunde Der er mange byggegrunde til salg i Marstrup landdistrikt, men da der er tale om forskellige udbydere af grunde både kommunale og private findes i dag ikke en samlet oversigt over grunde til salg i Marstrup landdistrikt. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere en side på portalen, hvorfra der kan henvises med links til alle disse udbydere af grunde i Marstrup Landdistrikt. Se afsnit fra hjemmeside til portal under temaområde: Markedsføring. Det vil for interesserede give et samlet overblik over mulighederne for byggegrunde. En visualisering i form at et kort over Marstrup landdistrikt, hvorpå de udbudte grunde er markeret, vil være en fordel. Projektet foreslås igangsat i Storparceller Med en stigende efterspørgsel efter storparceller på landsplan ønskes mulighederne for etablering af sådanne i Marstrup landdistrikt også undersøgt. Der findes flere placeringsmuligheder, og et oplagt område ville være arealet syd for Marstrup Bygade i den østlige del af byen og op mod Knokbjerg på østsiden. Der skal dog undersøges nærmere, ligesom ejere af arealerne skal spørges. Projektet foreslås igangsat i Fraefel Værktøjsfabrik Værktøjsfabrikken er sammenlagt med anden fabrik og flyttet, så det er grunden til, at bygningerne står tomme. Bygningen foreslås ombygget til boliger, da der, på grund af nærheden til Haderslev By, er stor efterspørgsel efter lejligheder i Marstrup.. Beliggenheden er super, lige overfør købmand, børnehave, skole og busforbindelse og tæt på motorvej. Der skal laves en grovskitse af mulighederne for fabrikken og dernæst søges efter investorer til køb, ombygning og senere udlejning af lejlighederne. Dette projekt skal startes hurtigst muligt senest Udførelse og Ansvar Erhvervsportalen foreslås ansvarsmæssigt placeret under beboerforeningen og fra hjemmeside til portal projektet. De øvrige projekter foreslås ansvarsmæssigt underlagt markedsføringsudvalgets nedsatte arbejdsgrupper. Marstrup Landdistrikt side 24

25 Temaområde: Markedsføring Marstrup Landdistrikt har mange ting at byde på. Selv om nogle kan tilslutte sig dette udsagn, vil det oftest være på baggrund af en individuel forståelse for hvilke ting vi taler om. Har man boet i området i længere tid vil listen typisk være længere, hvorimod nyankomne vil have noget sværere ved at finde ting, herunder ikke mindst ting der ikke lige kan ses med det blotte øje. Ser man på potentielle tilflyttede er det endnu sværere, da selv åbenlyse ting ikke altid får den rette placering og værdi når der skal tages beslutning om flytning. Dette temaområde har til hensigt at markedsføre Marstrup Landdistrikt, både i forhold til at få nuværende beboere til at få en bedre forståelse for hvilke ting distriktet byder på samt i forhold til potentielle tilflyttere og de ting der direkte eller indirekte har betydning for dem. Det er grundlæggende disse spørgsmål vi ønsker besvaret: Hvordan sikrer vi at livstidsbeboere, tilflyttere, nyankomne, beboere i Marstrup by og beboere i landområdet alle får en bedre og mere ensartet forståelse for de ting landdistriktet har at byde på og derigennem får øget lysten til at engagere sig i vores fælles aktiviteter? Hvordan sikrer vi at vi får endnu flere potentielle tilflyttere til positivt at overveje Marstrup Landdistrikt? Visionen Det er visionen at skabe et blomstrende landdistrikt, hvor dynamik, aktivitet og engagement er nøgleordene. Beboerne er bevidste om aktiviteterne og engagerer sig i arbejdet. Der kommunikeres løbende til og med beboere og landdistriktet er opmærksomt på at gøre eventuelle tilflyttede interesseret i at flytte til området. Medier, såvel traditionelle som moderne, anvendes aktivt til intern og ekstern markedsføring. Der sigtes mod et mere tolerant miljø, hvor nye ideer er velkomne og eksponeres effektivt og hvor nye tilflyttere samtidig føler sig velkomne og som en del af en helhed. Baggrund og nuværende situation Marstrup Landdistrikt er på mange måder et typisk landdistrikt i Danmark. De sidste mange års udvikling har gjort at de samlende elementer i området stille og roligt er blevet færre. Der er fortsat en skole i Marstrup by, men set udefra vil der desværre nok være en overvægt der vurderer at området mere er under afvikling end under udvikling. Marstrup Beboerforening har i mange år været garant for at kommunikere byens positive ting og forsøge at samle beboerne omkring fælles aktiviteter, men man må erkende at lysten til at engagere sig i de senere år er reduceret. Dette har bl.a. gjort at velkomstfolderen, som tidligere blev delt ud ikke længere er aktivt vedligeholdt og at hjemmesiden også trænger til fornyelse. Der er i byen fortsat en række aktiviteter som samler en stor del af indbyggerne, men ønsker man generelt at ændre opfattelsen af området mod et område i udvikling, skal der i høj ske en effektiv markedsføring af hvad landdistriktet kan tilbyde. Projekt portefølje I prioriteret rækkefølge: Marstrup Landdistrikt side 25

26 Velkomstfolder Velkomstfolderen skal genoplives og være det første informationsmedie for nye tilflyttere til landdistriktet. Folderen skal afspejle de øvrige medier men alene være en inspirationskilde til yderligere informationer. Folderen skal udleveres til alle nye husstande og samtidig også være tilgængeligt i et letlæseligt og printvenligt format på hjemmesiden. Ansvaret for udlevering af foldere, herunder identifikation af nye husstande skal tilfalde en udvalgt fokusgruppe på området. Igangsættes i 2011 af Marstrup Beboerforening. Fra hjemmeside til portal Den nuværende hjemmeside marstrup.info skal opdateres og reaktiveres. Der skal gøres et forsøg på at overtage rettighederne til marstrup.dk der pt. er til salg. Siden bør på kort sigt bringes upto-date, hvorefter en mere gennemgribende ændring bør igangsættes, således at karakteren går fra en statisk hjemmeside til en dynamisk portal med følgende fokus: Den naturlige indgangsvinkel til al information om landdistriktet Sammensmeltning eller integration med andre relevante hjemmesider i landdistriktet. Dette kunne være vandværk, skole, idrætsforening, foreninger, forretninger, myndigheder, byggegrunde info etc. Anvendelse af nye kommunikationsformer og teknologier, herunder eksempelvis nyhedsbreve, borgerblogs, forum, afstemninger, interessegrupper og lign. Synliggørelse af lokale erhvervsdrivende. Se temaområde: By- og Erhvervsudvikling. Lokale virksomheder bør gratis kunne reklamere på siden. Udgangspunktet bør være et dynamisk miljø hvor den enkelte borger får mulighed for at lave indhold til portalen. Samtidig bør der være attraktive muligheder for foreninger for at få eget område på siden. Forsiden bør opbygges således at beboerne finder det naturlig at anvende siden som startside eller i hvert fald som en side der besøges jævnligt. Det foreslås at Marstrup Beboerforening tager ejerskab på dette. Siden bør ejermæssigt være forankret her. Projektet foreslås igangsat i Marstrup Landdistrikt side 26