Vejledning til ansøgning om støtte til mobilisering af civilsamfundet til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Transkript

1 Styrelsen for International Rekruttering og Integration Oktober 2015 Vejledning til ansøgning om støtte til mobilisering af civilsamfundet til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ansøgningsfrist den 25. november 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Puljens formål Projektets målgruppe Ansøgerkreds Forventede resultater Projektperiode Kriterier for fordeling af støtte Krav til projektbeskrivelsen Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse... 8 Side 1 af 9

2 1 Indledning Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015 om en styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, er det besluttet at styrke mobiliseringen af civilsamfundet som led i at forebygge ekstremistiske miljøers negative indflydelse. Der er afsat 1,3 mio. kr. i nærværende ansøgningspulje til at støtte konkrete foreningsaktiviteter blandt civilsamfundsforeninger og/eller organisationer, der oplever en bekymring for og/eller problemer med radikalisering og ekstremisme i lokalområdet. Målet er at styrke lokale foreninger og organisationers kapacitet og kompetencer til at indgå som strategiske og relevante samarbejdspartnere i det forebyggende arbejde mod radikalisering og ekstremisme. Det forventes, at midlerne vil blive fordelt på frivillige foreninger og/eller organisationer, som samtidig forpligtes til at gennemføre et intensivt uddannelses- og rådgivningsforløb, der udbydes af en ekstern leverandør. Forløbet skal styrke foreningernes/organisationens kompetencer, viden og metoder i samarbejde med den eksterne leverandør. Foreningerne og/eller organisationerne skal samtidigt udvikle og implementere målrettede indsatser, som finansieres af midler fra nærværende pulje. Formålet er at foreningerne og/eller organisationerne skal kunne rumme og skabe positive og konstruktive fællesskaber og alternativer for unge i risiko for radikalisering og ekstremistisk adfærd, holdning og retorik. 1.1 Baggrund Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at der i Danmark er reelle udfordringer med ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering er derfor en vigtig del af bekæmpelsen af ekstremisme og terrorisme i Danmark. Den danske indsats for at forebygge ekstremisme er i vid udstrækning forankret i eksisterende myndighedsstrukturer, hvorimod civilsamfundsforeninger og/eller organisationer kun inddrages i mindre omfang og ikke efter en fast model. Civilsamfundet arbejder ikke nødvendigvis direkte tryghedsskabende eller med forebyggelse af radikalisering, men indeholder alligevel potentiale og styrker, der er relevant at drage nytte af. De har en anden slags legitimitet i lokalsamfundet, andre metoder og ressourcer til relationsarbejdet og andre handlemuligheder i sammenligning med kommuner. De kan skabe inkluderende og rummelige fællesskaber og fremme et aktivt medborgerskab. Civilsamfundet kan i højere grad blive en medspiller i det forebyggende arbejde med radikalisering. 2 Puljens formål Formålet med puljen er at aktivere, mobilisere og understøtte civile samfundsforeninger og/eller organisationer således, at de udgør et reelt og positivt alternativ til radikaliserede miljøer. Sigtet er, at de via konkrete aktiviteter skal påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til at gå i dialog med unge i risiko for radikalisering og ekstremisme, og bidrage til at skabe positive fællesskaber, der kan fungere som alternativ til de fællesskaber, hvor der er risiko for radikalisering og ekstremisme. Side 2 af 9

3 3 Projektets målgruppe Den primære målgruppe, som er dem indsatsen gerne skulle komme til gavn i sidste ende, er unge mellem år, der er i risiko for at blive tiltrukket af radikaliserede og ekstremistiske grupper og miljøer. Den primære målgruppe kan være såvel bred som specifik. Det vil sige, at det kan dreje sig om unge, som er mobile i geografiske områder, hvor antidemokratiske grupperinger eller personer rekrutterer og/ eller uddeler propaganda. Sandsynligheden for at denne gruppe af unge kan tiltrækkes af antidemokratiske og ekstremistiske miljøer er derfor højere. Samtidig er målgruppen for indsatsen også mere specifik, idet den henvender sig til unge, der i en eller anden grad føler sig tiltrukket af ekstremistiske og antidemokratiske miljøer, holdninger og adfærd. Den samlede målgruppe af unge føler sig rodløse og er generelt kendetegnede ved på forskellige vis at være marginaliserede og søgende efter sammenhold og fællesskab. Gruppen kan umiddelbart være velfungerende unge, som er i arbejde eller uddannelse og det kan også være unge fra de allermest udsatte grupper, som kommer fra sårbare familier, har været involveret i kriminelle aktiviteter, udsat for vold i hjemmet, har oplevet nederlag og mistrivsel samt har en oplevelse af manglende anerkendelse. Målgruppen vurderes således at have et behov for at deltage og engagere sig i sunde fritidsaktiviteter, der frembringer en positiv udvikling hos gruppen og er et reelt alternativ til de ekstremistiske og antidemokratiske miljøer. Den sekundære målgruppe, som indsatsen er direkte i berøring med, er frivillige eller ansatte i de foreninger/ organisationer, som udpeges på baggrund af ansøgningerne. 4 Ansøgerkreds Ansøgere til puljen er lokale foreninger og organisationer, der har forståelse for og har kapacitet til at rumme sårbare unge, som er i risiko for radikalisering eller udviser ekstremistisk adfærd, holdninger og retorik. Ansøgerkredsen skal tilbyde aktiviteter og tilbud, der kan fremme en sund og positiv udvikling af målgruppen af borgere i alderen år, som man vil gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde eller få som medlemmer. Foreningerne og/ eller organisationerne skal desuden være parate til at opkvalificere medarbejdere, så de i højere grad bliver i stand til at forstå og hjælpe unge, der er i risiko for radikalisering. Undervisningen varetages af en ekstern leverandør, mens foreningerne parallelt hermed kan søge om midler til konkrete aktiviteter fra puljen. Foreningen og/eller organisationen skal være en folkeoplysende forening/organisation. Dette kan være idrætsforeninger, humanitære foreninger, sociale organisationer, studieforeninger, interesseorganisationer og andre almennyttige foreninger. Foreningen og/eller organisationen kan være idrætsforeninger, humanitære foreninger, sociale organisationer, studieforeninger, interesseorganisationer og andre almennyttige foreninger. Det forudsættes, at foreningen og/eller organisationen er baseret på vedtægter for foreningen og/eller organisationens virke, at der er et formuleret formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægterne, at der er nedsat en bestyrelse og at foreningen og/eller organisationen er demokratisk opbygget, typisk ved afholdelse af en årlig generalforsamling. Side 3 af 9

4 Foreningen skal være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål samt have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. (Almennyttig betyder, at foreningen ikke må have til formål at tjene penge til berigelse af enkeltpersoner. Kontinuerlig betyder, at der skal være regelmæssige aktiviteter. Derudover må hovedaktiviteterne i foreningen ikke have religiøse formål. 5 Forventede resultater Det forventes, at foreningerne med støtte fra puljen: Gennemfører tre intensive uddannelsesforløb fra fredage til søndage samt løbende rådgivningsforløb med fokus på kapacitets- og kompetenceopbygning af foreningen/organisationen. Uddannelsen faciliteres og finansieres af en ekstern udbyder, som via udbud får ansvaret for opgaver. Det forventes, at mindst 5 frivillige fra hver forening/organisation deltager i uddannelsesforløbet og samtidig gennemfører konkrete aktiviteter med de unge i projektperioden. Uddannelsen vil bestå af to overordnede temaer: a) Kapacitetsopbygning af foreningen/organisationen, fx foreningen/organisationens kommunikation (online og offline), foreningsledelse, organisationsopbygning, projektstyring, aktiviteter og tilbud, demokratiske praksisser, målrettet rekruttering, fundraising, samarbejdsstrategier (myndigheder, erhvervslivet m.m) mv. b) Motivation og fastholdelse af sårbare unge. Viden om bekymringstegn, risiko-, motivations- og beskyttelsesfaktorer samt handlemuligheder i forhold til forebyggelse af radikalisering, herunder redskaber til kognitiv og coachende samtaleteknikker og metoder til relationsarbejde. Gennemfører konkrete aktiviteter, der inddrager unge i risiko for radikalisering. Indsatserne skal gøre en forskel for den primære målgruppe og give dem en reel oplevelse af et positivt fællesskab. Indsatserne kan bidrage til, at de unge opnår en øget oplevelse af: - Anerkendelse og respekt - Trivsel og tryghed - Fysisk udfoldelse og spænding - Socialt samvær med andre og udvidet netværk Deltager i en netværksgruppe på tværs af de deltagende foreninger/ organisationer med en mødekadence på 6-8 møder i løbet af projektperioden med henblik på deling af viden, metoder og udfordringer mellem foreningerne. Desuden vil der på netværksmøderne ske en yderligere kompetenceudvikling af de deltagende foreninger og organisationer. Medvirke til at resultater og erfaringer bliver indsamlet af Styrelsen, så disse kan anvendes i lignende sammenhænge. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. december 2015 til 31. december Kriterier for fordeling af støtte Forudsætningen for fordeling af støtte er, at ansøger har potentiale til at arbejde med og skabe dialog og relation til unge i risiko for radikalisering eller unge, der tiltrækkes af radikaliserede og ekstremistiske miljøer, retorik og adfærd. Derfor skal ansøger: Side 4 af 9

5 Vurdere, at der er en radikaliseringsproblematik i lokalområdet, hvilken skal beskrives i projektbeskrivelsen. Det skal fremgå tydeligt, hvilke ungegruppe det drejer sig om, hvordan problematikken er set og hvorvidt det vurderes at kunne forebygges eller løses af civilsamfundsforeninger og/eller organisationer frem for, at det er en myndighedsopgave. Endvidere skal det beskrives, hvordan man tænker at nå og fastholde målgruppen, og hvad det nye er ved fremgangsmåden. Dette kan eksempelvis være ved at lave fremskudte aktiviteter, hvor foreningen og/eller organisationen i en periode laver aktiviteter et andet sted for at målgruppen kan blive tryg ved foreningen/organisationen for derefter at motivere målgruppen til at komme og deltage i foreningens ordinære aktiviteter. Ved vurdering af de indkomne ansøgninger vil der blandt andet blive lagt vægt på: At foreningerne og/eller organisationen har ressourcer og kapacitet til at kunne løfte den forebyggende opgave og har mulighed for at være opsøgende på gadeplan. At foreningerne og/eller organisationen har et sigte om at styrke deres forening/organisation og at være en strategisk samarbejdspartner i det forebyggende arbejde mod radikalisering og ekstremisme samt være åben for at gå i dialog med kommunale myndigheder om opgaven. 7.1 Krav til projektbeskrivelsen Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at formålet med den indsats, som skal gennemføres i forlængelse af puljemidlerne til uddannelse, ligger indenfor formålet i denne vejledning. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At indsatsens formål er beskrevet. I indsatsens formål beskrives, hvorledes overstående kriterier tilgodeses. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan indsatsen medvirker til at fremme puljens formål. I indsatsens formål beskrives, hvilket problem indsatsen skal løse for initiativets primære målgruppe, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Indsatsen er en generel beskrivelse af de problemer, indsatsen søger at løse for målgruppen. 2. At projektets primære målgruppe, jf. beskrivelsen under afsnittet om projektets målgruppe - er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvor mange, der vurderes at være i målgruppen i det lokale område? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af indsatsen? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der kan indgå i projektet. Her skal der både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og den kapacitet (f.eks. antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder) foreningen/organisationen rummer. 3. At indsatsen mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de forventede resultater og en konkretisering af formål, og skal bruges til at styre projektet. 4. At det er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at indsatsen er en succes. Tænk f.eks. over, hvor mange brugere I skal have hjulpet for, at I selv synes, at jeres indsats har været en succes. Side 5 af 9

6 5. Beskriv hvilke overvejelser I har om at igangsætte aktiviteter, og hvorfor I mener, at det er det rigtige for at nå målgruppen. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 6. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Er der gennemført en systematisk dokumentation af aktiviteter og resultater? F.eks. dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser før- og eftermålinger m.v. 7. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte/frivillige er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Beskriv hvorvidt de har et lokalt samarbejde med myndighederne. 8. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 8 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. 2. Udgifter til offentlig transport. 3. Udgifter til transport. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Revisionsudgifter. 6. Udgifter til aktiviteter. 7. Udgifter til formidling. 8. Udgifter til lokaler. 9. Kontorhold. 10. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år. 11. Andet der anses for at være afgørende for gennemførelsen. Hvorvidt udgiften er tilskudsberettiget beror på en konkret vurdering fra Puljestyring. 9 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter som modarbejder et aktivt medborgerskab 3. Forkyndende aktiviteter 4. Materialeanskaffelser over kr. 5. Anskaffelse af fast ejendom. 6. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). Side 6 af 9

7 7. Dækning af underskud. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Støtte til enkeltpersoners underhold. 10. Anskaffelse af bil. 11. Gaver. 10 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 25. november Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren for Udlænge- Integrations- og Boligministeriet til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen medio december november Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Ali Murat Türksal på tlf Spørgsmål om administration af puljen behandles af økonomikontoret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan stilles til Mette de Bang på mdb@sim.dk tlf Ansøgnings- og budgetskema findes på ministeriets hjemmeside Skemaerne skal udfyldes elektronisk og sendes til uibm@uibm.dk. Mærk ansøgningen Mobilisering af civilsamfundet til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet udfyldes og sendes sammen med ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Side 7 af 9

8 Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 10.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Side 8 af 9

9 Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på hjemmesiden under ansøgningspuljer. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket skal kun fremgå de poster, som fremgår af budgettet eller efterfølgende er godkendt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der skal desuden udarbejdes forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Regler for revision af regnskab findes på hjemmesiden under ansøgningspuljer/vejledninger. Side 9 af 9