avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark juli 2012 Nr. 88 KORT NYT... Referat fra Landsmøde Kursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark juli 2012 Nr. 88 KORT NYT... Referat fra Landsmøde Kursus"

Transkript

1 juli 2012 Nr. 88 avisen ISSN FAGLIGT TALT... Brevet til Astrid Krag Kommisoriet Møde Folketingets Sundhedsudvalg Problematikken for de grønlandske bistandsværger Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen KORT NYT... Referat fra Landsmøde Kursus VÆRD AT VIDE... Fra Kassereren Rigspolitiets afslag Møde med Retsudvalget LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medie ansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 20. august 2012 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 54, 4400 Kalundborg tlf / fax Artikler til bladet es på wordfil til: avisen Lederen... Først vil jeg godt takke for genvalget til formand for en ny 2-års periode. Dejligt, at det denne gang kunne ske uden kampvalg. Vi går en meget spændende periode i møde. Regeringen har nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra de forskellige foreninger, der i dagligdagen arbejder med psykiatrien på den ene eller anden måde. Der er også fagfolk ( psykiatere psykologer mv. ) repræsenteret i udvalget, men lægmandsorganisationen ( læs LPD ), som i hverdagen er tættest på de personer, som er brugere af psykiatrien er ikke med i udvalget, hvilket kan læses et andet sted i bladet i mit brev til Sundhedsministeren. Nu er vi jo også kun en flok mennesker( patientrådgivere og bistandsværger), der i det daglige arbejder med mennesker inden for alle fagområder her i landet, så hvad betydning har vores meget objektive oplevelse af den daglige psykiatri. LPD oplever det desværre som en total manglende forståelse for det store og næsten gratis arbejde, som disse to grupper udfører. Dette afspejler sig desværre også i de mange frustrationer, som begge grupper ( mest bistandsværgerne) er udsat for i hverdagen. LPD håber meget, at man snart vil lære at lytte til os, som ikke arbejder med en bestemt gruppe inden for psykiatrien ( som mange af de repræsenterende foreninger gør ), men som arbejder for ALLE grupper inden for psykiatrien. Læs udvalgets kommissorium et andet sted i bladet. LPD ønsker udvalget et godt arbejde, som forhåbentlig bliver til gavn for alle brugere af systemet. Udvalget holdt deres første møde den 15. maj. Vi arbejder i LPD på at opdatere Håndbogen. Vi har derfor brug for Jeres hjælp til dette. Skulle I være stødt på fejl eller mangler, så kontakt næstformand Jan Labusz, der tager det med i revisionen. Vi prøver også hele tiden at forbedre vores kurser/ temadage. Vi studerer evalueringsskemaerne meget. Skulle I sidde med ønsker/ ideer til kommende kurser/ temadage, så giv endelig formand Ole Kølle besked om dette. Selv om der ikke er mere end ca. 30 grønlandske bistandsværger, så bruges der Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Cypreshaven Kalundborg Mobil: Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej Holbæk tlf / Rita Brix, medlem Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg tlf / Niels Simonsen medlem Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted Katrine Kleist - medlem Hyrdeengen Vallensbæk Elvin A. Kristensen sekretær Doritshave 37, 6040 Egtved Erik Dahlgaard 1. suppleant Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro tlf Susan Lundgren 2. suppleant Tårup Byvej 13, 5871 Frørup tlf Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

3 i hverdagen megen tid på at hjælpe dem og servicere dem, selv om dette burde foregå i Det Grønlandske Hus, der ud af puljen på ca ,00 kr, der administreres af Justitsministeriet og som skal gå til aktivitets og oplysningsvirksomhed for ALLE bistandsværger i landet (omkring 1500) og ikke til lønninger eller andet, får mellem ,00 kr og kr til netop dette formål. I forhold til antallet, som skal serviceres, skulle man tro, at det måtte være en superservicering de grønlandske bistandsværger måtte få. Dette oplever de i hvert ikke selv. Læs nærmere om dette andet sted i bladet. Som jeg har skrevet før, så bliver LPD avisen ikke bedre, end I, kære læsere, er med til at gøre. Kom med indlæg oplevelser fra hverdagen solstrålehistorier urimeligheder osv. LPD vil i møder med Folketingets Sundhedsudvalg (nyt) Retsudvalget - 71 udvalget m. fl. fremføre medlemmernes synspunkter og på den måde lægge maximalt pres på processerne. LPD ønsker god sommer til alle og håber på et godt arbejdsår til gavn for alle vores brugere. Ole Kølle Formand/ ansvarsh.redaktør. I N D H O L D Kort nyt... Referat fra Landsmøde Kurset i november og 6 Fagligt talt... Brev til Astrid Krag Kommisorium for udvalg om psykiatri Møde med Folketingets Sundhedsudvalg Problematikken for de grønlandske bistandsværger Brev fra Inger Brun til Kel Holm Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist Bekendtgørelsen for de grønlandske bistandsværger Personaleadministrationsloven Inger Bruns brev som svar på klagen fra LPD om Kel Holms sag Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen Værd at vide... Girokort fremsendes ikke Rigspolitiets afslag på den høje kilometertakst Sagsbehandlingstiden hos diverse myndigheder Møde med Retsudvalget Rekruteringen af nye bistandsværger Min mening Debat... Et godt liv trods alt LPD avisen 3

4 Kort nyt... Referat fra landsmødet i LPD Søndag den a. Valg af dirigent, referent og stemmetæller: Dirigent: Eskild Jensen Referent: Rita Brix Stemmetæller: Ida Kramp og Niels Simonsen. b. Godkendelse af dagsorden: Godkendt. c. Formandens beretning: Ole Kølle læste og kommenterede den skriftlige beretning, som blev godkendt. d. Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret regnskab). Fremlagt og godkendt. 1ste suppleant: Erik Dahlgaard med 17 stemmer, 2. suppleant Susan Lundgreen med 13 stemmer. Der var 4 blanke stemmesedler.. i. Valg af regnskabskontrollant + suppleant. Regnskabskontrollant: Poul Mødekjær Suppleant: Ida Kramp. j. Evt. Der blev udtrykt ønske om en ankermand i kredsene som man kan henvende sig til, og dermed lette bestyrelsen. Ref. Rita e. Kassererens fremlæggelse af budget for næste år (herunder fastsættelse af kontingent) Budgettet fremlagt, og kontingent uændret på 350 kr. for det kommende år. f. Behandling af indkomne forslag. Ingen forslag var indkommet. g. Valg af formand. Ole Kølle er valgt til formand (uden modkandidat). h. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Mogens Michaelsen, Elvin Kristensen og Jens Ernst blev opstillet. Mogens fik 18 stemmer og dermed valgt, Elvin fik 18 stemmer og dermed valgt. Jens Ernst fik 2 stemmer, og træder dermed ud af bestyrelsen. 4 LPD avisen

5 MODUL 3-4 KURSUS for patientrådgivere og bistandsværger Kalundborg den nov Tilmelding: Modul 3-4 den november 2012 Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Telefon Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Medlemsnr. Ankomst: den 16. nov. Afrejse: den 18. nov. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 15. september Se adresserne foran i LPD-avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. LPD avisen 5

6 Kurset i november Se tilmelding forrige side Dette års modul 3-4 kursus vil blive afholdt i Kalundborg. Kurset er for patientrådgivere og bistandsværger, som har været i gang i flere år. Hverdagen byder hele tiden på nye udfordringer, så det er vigtigt at holde sig ajour med udviklingen og debatten inden for psykiatrien til gavn for vores patienter/ klienter, for hvem vi ofte er deres eneste kontakt. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi møder op til patientklagenævnsmøder retsmøder og at vi får den optimale mulighed fra Samfundets side til at deltage i disse møder (fritidsmuligheder m.v.) Skulle man undtagelsesvis være forhindret ( sygdom ferie mv. ) så skaf en substitut. Nogle af de bedste undervisere, som vi med stor succes har brugt før, kommer og underviser på dette kursus. (Henning Lund Sørensen Kim Balslev m. fl.) Vi prøver denne gang at holde kurset i Kalundborg, så jyderne bl. a. kan bruge hurtigfærgen Århus Kalundborg, der kun tager 1½ time. Husk at kurset er gratis og at der udbetales køre/ rejsepenge og udstedes et kursusbevis. Vel mødt i den femtårnede by Kalundborg (der findes kun to andre korskirker i hele verden). Byen blev grundlagt af Esbern Snare omkring år Ole Kølle Kursusleder 6 LPD avisen

7 Fagligt talt... Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark: Brev til Astrid Krag Til Sundhedsminister Astrid Krag Sundhedsministeriet Holbergsgade København K Kalundborg den Undertegnede formand for LPD (Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark) har den 13/ været til en meget spændende høring på Christiansborg om etiske dilemmaer i psykiatrien arrangeret af Etisk Råd. Jeg har selv som formand for LPD, haft fornøjelsen af at være med fra starten i Etisk Råds proces, som førte frem til temadagen og flere af de brugte scenarier kom fra LPD. For nylig var jeg som formand for LPD inviteret af Advokatsamfundet til en temaformiddag, hvor der skulle sættes fokus på borgernes retssikkerhed. En meget spændende formiddag, hvor LPD afleverede adskillige forslag til forbedring inden for psykiatrien. Mange interesseorganisationer var med denne formiddag, men LPD var eneste lægmandsorganisation i debatten. Det samme var tilfældet på Christiansborg den 13.april. Her var flere forskellige interesseorganisationer også med. (Sind LAP Bedre Psykiatri). Det er selvfølgelig ganske vigtigt, at disse organisationer deltager i sådanne arrangementer. Både Etisk Råd og Advokatsamfundet har selvfølgelig også kunnet se vigtigheden af at landets ENESTE lægmandsorganisation LPD har været meget brugt i debatten i arbejdet med problemstillingerne indenfor både ALMENPSYKIATRIEN og RETSPSYKIATRIEN. Jeg har derfor dybt forundret over, at LPD IKKE er repræsenteret i det nyligt nedsatte udvalg, der skal se på psykiatriens fremtid. Jeg kan konstatere, at interesseorganisationerne er repræsenteret ved Sind, hvilket er ganske udmærket. Men hvor er landets ENESTE lægmandsorganisation henne i denne gruppe??? Hvorfor mener LPD, at det er så vigtigt, at vi er repræsenteret i denne af ministeriet nedsatte gruppe?? Som PATIENTRÅDGIVER og BISTANDSVÆRGE (specielt som patientrådgiver) er vi den persongruppe, som ofte er tættest på patienterne/klienterne. Vi opnår som regel en meget høj grad af Tillid til de enkelte patienter/klienter. Vi HØRER og SER, hvad der sker på de enkelte afdelinger bosteder i hjemmene m.v. Dette er jo netop beskrevet i de to bekendtgørelser, som omhandler de to områder. Vi skal jo også tilse, at begrebet GOD SYGEHUSSTANDARD finder sted. Vi deltager i mange patientklagenævnsmøder sammen med vores patient. LPD avisen 7

8 Vi deltager i retsmøder med vores patienter inden for almenpsykiatrien. Inden for Retspsykiatrien deltager vi i rigtig mange retsmøder, som jo er ganske anderledes end almenpsykiatriretsmøderne. Her er der jo tale om domme eller domsprøvelser. Vi deltager i møder med de forskellige personalegrupper om diverse planer for patienten. Vi er meget opmærksomme på kulturerne på de enkelte afdelinger. Det betyder at vi som lægfolk er meget tæt på hverdagen og på afdelinger bosteder mv. og derved oplever de mange forskellige måder at agere på i de forskellige situationer rundt omkring. Vi er heldigvis ikke ene om at opleve de to job som særdeles vigtige for patienterne/klienterne. Det viser flere undersøgelser og ikke mindst årsrapporterne fra de psykiatriske patientklagenævn i Statsforvaltningerne. Jeg håber derfor, at min store forundring over at LPD ikke er repræsenteret i udvalget bliver gjort til skamme. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt arbejde i udvalget til gavn for de mange mennesker, der hvert år kommer i berøring med psykiatrien. Rigtig stor LPD-hilsen Ole Kølle, Formand 8 LPD avisen

9 Fagligt talt... Kommissorium for udvalg om psykiatri Baggrund Mange danskere rammes af en psykisk sygdom, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og dennes familie. Ligesom med somatiske sygdomme er det for mange muligt at komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom - også en alvorlig, psykisk sygdom. Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske sygdomme er delt mellem regioner og kommuner. Den regionale indsats omfatter bl.a. diagnostik og behandling på sygehusafdelinger, i distriktspsykiatri og i praksissektoren. Den kommunale indsats omfatter sociale støtteordninger og botilbud samt sygepleje, fremme af mental sundhed og indsatser i regi af folkeskole mv. En kvalificeret indsats, som resulterer i helbredelse eller et acceptabelt, stabilt funktionsniveau kræver derfor - udover en veludbygget og differentieret indsats i de involverede sektorer - koordination og samarbejde på tværs af sektorer og fag bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng i forløbene og bedst mulig udnyttelse af de samlede kompetencer. For at skabe et solidt grundlag for, at regeringens fremtidige indsats for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt, nedsættes et udvalg. Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset af den økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum for den offentlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer i den offentlige service primært skal sikres gennem omprioriteringer og effektiviseringer. Det stiller krav til, at kapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder psykiatriområdet, anvendes så effektivt som muligt, og at der skabes mest mulig sundhed for de samlede ressourcer. I den forbindelse gælder, at kapaciteten på det psykiatriske område er øget gennem særskilt prioritering af over 8 mia. kr. fra satspuljen i perioden til området, hvoraf langt hovedparten er permanente midler. Midlerne er bl.a. gået til øget kapacitet i børne-, voksensamt retspsykiatrien, udvidede patientrettigheder og sikring af bedre og sammenhængende behandling. Organisering Udvalget består af repræsentanter fra: Det Sociale Netværk SIND LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) Bedre Psykiatri De Lægevidenskabelige Selskaber Danske Regioner KL Herudover indgår Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen 1. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse udpeger op til 5 medlemmer med henblik på relevant faglig repræsentation f.eks. psykiatri-, psykolog-, sygepleje- og socialfaglig. Formandskabet for udvalget varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Udvalget nedsætter underarbejdsgrupper med henblik på at løse afgrænsede, konkrete opgaver (delanalyser), og skal i den forbindelse i relevant omfang inddrage eks- 1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri indgår organisatorisk i Socialstyrelsen LPD avisen 9

10 terne, herunder udenlandske eksperter samt evt. andre interessenter med særlig viden om det psykiatriske område. Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Beskæftigelsesministeriet. Sekretariatet inddrager andre fagministerier, når dette er relevant. Opgavebeskrivelse Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalgets forslag skal falde i to dele. Del I skal indeholde konkrete forslag, der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på det psykiatriske område. Det omfatter bl.a. forslag, der indebærer en bedre organisering og tilrettelæggelse af psykiatrien, og forslag til mere fokuseret indsats/prioritering baseret på den nyeste viden. Hertil kommer tiltag til bedre styring og omkostningseffektivitet. Del II skal indeholde nye forslag på området, der efter udvalgets opfattelse kunne prioriteres, baseret på den nyeste viden/evidens for tiltaget og et generelt krav om omkostningseffektivitet. Regeringen vil med afsæt i udvalgets overvejelser og forslag udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på området. Planen vil bygge på en prioritering af de i del II fremkomne forslag. For alle udvalgsforslag skal de økonomiske konsekvenser vurderes. Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med andre relevante analyser igangsat af regeringen, herunder evalueringen af kommunalreformen. Udvalgets arbejde falder i 3 hovedfaser. Fase 1 er en indledende fase, hvor problemstillingen afdækkes og indsnævres. Udvalget skal i denne fase: kortlægge og vurdere den nuværende struktur, kapacitet og gennemførte aktivitet i behandlingspsykiatrien og i den kommunale sektor, herunder forebyggelsesaktiviteter. kortlægge og vurdere indsatser for sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af myndigheder, sektorer og forskellige forvaltninger. beskrive og vurdere udviklingen i psykiatriske diagnoser med særlig fokus på: o børn og unge o diagnoser, der har oplevet den største stigning de seneste 10 år o udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter beskrive og vurdere udviklingen i behandlingsmuligheder bl.a. anvendelsen af medicin. Fase 2 er analysefasen, hvor udvalget skal: vurdere mulighederne for at forebygge udvikling og forværring af psykiske sygdomme og for at fremme recovery gennem fx rådgivning, tidlig indsats, rehabilitering mv. vurdere mulighederne for at fremme kvalitet i behandlingen og indsatsen, herunder nedbringe behovet for tvangsforanstaltninger, vurdere mulighederne for aktiv patient/borger- og pårørendeinddragelse i indsatsen for personer med psykiske sygdomme, vurdere mulighederne for at optimere og tilpasse den samlede kapacitet i forhold til personer med psykiske sygdomme, herunder bl.a. se på forholdet mellem stationær og ambulant kapacitet i behandlingspsykiatrien og i sammenhæng hermed forholdet mellem døgntilbud og andre tilbud i den kommunale sektor, vurdere mulighederne for at sikre yderligere sammenhæng og kontinuitet i indsatsen for personer med psykiske sygdomme, vurdere behovet for tiltag, som kan bidrage til at sikre en god styring og effektiv ressourceanvendelse på området. Fase 3 er afrapporteringsfasen, hvor udvalget sammenskriver den samlede afrapportering og fremlægger forslag til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst og mest effektivt. Udvalgets forslag skal falde i to dele, jf. ovenfor. Udvalget skal med halvårlige intervaller holde debatmøder med inddragelse af interessenter med henblik på at sikre en bred afdækning af synspunkter i udvalgsarbejdet. Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper i både den indledende fase (fase 1) og i analysefasen (fase 2). Fordi der er tale om et bredt dækkende analysearbejde, som samtidig forventes at behandle spørgsmålene grundigt med inddragelse af ekspertise og ny viden, vil der være behov for deltagelse af personer med forskellige baggrunde og faglige profiler i de forskellige arbejdsgrupper. Tidsplan Udvalgets samlede afrapportering skal foreligge medio Udvalget kan undervejs afgive delafrapporteringer. 10 LPD avisen

11 Fagligt talt... Møde med Folketingets Sundhedsudvalg Forslag til punkter til mødet 1. Honoreringen. 2. Kørselsgodtgørelse. Der er truffet en afgørelse af Rigspolitiet om kun at udbetale den lave takst. Begrundelsen for dette er en vejledning af Personaleadministrativ art fra Begrundelsen her for at give den høje takst, er jo netop vores situation, som jeg selvfølgelig vil bruge i den videre klage til Justitsministeriet. 3. Muligheden for frihed til deltagelse i Patientklagenævnsmøder og møder i retten. 4. Når bistandsværgen skal være patientrådgiver ( når loven om tvang i psykiatrien anvendes over for en retspsykiatris patient ), hvilket regelsæt skal der da arbejdes efter? Da der kun sker en aflønning som bistandsværge har LPD meldt ud, at det er regelsættet for bistandsværger, som gælder specielt vedrørende besøg. 5. Uddannelse af nye patientrådgivere. Hvem giver disse en grundig indføring i jobbet som patientrådgiver? Hvordan med alle de bistandsværger ( specielt pårørendebistandsværgerne, men også mange listebistandsværger ) som overhovedet ikke ved, hvad det vil sige at være patientrådgiver? 6. Kunne man fra centralt hold lave en pjece/folder, der fortalte afdelingen, hvad denne skulle gøre, når der beskikkes: A: En patientrådgiver (det ved de fleste på en afdeling) B: En bistandsværge, som skal være patientrådgiver. (ikke mange kender til dette) C: Hvilke klagemuligheder har patienten? D: Hvem sørger for, at patientrådgiveren/bistandsværgen får det nødvendige journalmateriale, som er foreskrevet i bekendtgørelsen. E: Hvem giver patientrådgiveren besked om diverse møder mv. LPD avisen 11

12 Fagligt talt... Problematikken for de grønlandske bistandsværger Der er ca. 30 grønlandske bistandsværger, der til hverdag kommer mest på Herstedvester og R3 i Risskov. Disse bistandsværger skulle i princippet serviceres af Det Grønlandske Hus i København, som får penge til dette fra puljen i Justitsministeriet ( læs lederen i dette nummer ). Ud fra antallet af bistandsværger, der henvender sig til LPD, fra denne gruppe, er tilfredsheden med denne servicering mildest talt langt fra tilfredsstillende. Med det tildelte beløb fra puljen, som skal bruges til ALLE bistandsværger i Danmark (kurser - håndbog LPDavis mødedeltagelse diverse temadage høringssvar mv. ) burde muligheden for en super servicering være til stede. Der opleves en stor forskelsbehandling, hvor nogle får at vide, at de godt må bruge egen bil til besøg og andre ( ud fra et selvbestaltet regelsæt, hvor direktøren for Det Grønlandske Hus har brugt Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning og ikke bekendtgørelsen for grønlandske bistandsværger, der klart siger noget andet), at de skal bruge offentlige transportmidler selv om dette indebærer en transporttid på 7-9 timer på en dag. Ligeledes har man forsøgt at fratage en bistandsværge fra København retten til at være bistandsværge for to i Jylland. Dette kunne selvfølgelig IKKE lade sig gøre, idet Retten i Nuuk har udpeget den pågældende bistandsværge og at Det Grønlandske Hus ikke har fået status som selvstændig Ret ( hvad de selvfølgelig aldrig vil få). Det Grønlandske Hus arbejder på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen, så Direktoratet har en meget stor opgave med at sørge for, at loven bliver overholdt. LPD vil i nær fremtid holde et møde med Direktoratet om problematikken og håber herved på en permanent løsning til gavn for dømte grønlændere og disses bistandsværger, der gør et fantastisk stort arbejde for deres landsmænd, der er langt borte fra familie og venner og som fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester skriver i avisen, så er det nærmest en dobbeltstraf at sende ikke dansktalende grønlændere til afsoning i Danmark. Ole Kølle 12 LPD avisen

13 Fagligt talt... Brev fra Inger Brun til Kel Holm Kel Olrik Holm Lokesvej oo Skive Vedr.: Kørselsgodtgørelse Kære Kel Olrik København, fredag d. 23. december 2011 Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger af - Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning punkt , som er vedlagt. Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte skal benytte offentlige transportmidler. Tjenestestedet kan give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det findes mest hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en vurdering af hvilke tilfælde, det findes hensigtsmæssigt til at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et effektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske Hus/Kalaallitllluutaat som tjenestedsted. Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen skal benytte offentlige transportmidler til klientbesøg, møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil i følgende tilfælde: Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad omkostningerne til offentlige transportmidler ville være. Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter egen bil, at Kørsel i egen bil -sedlen skal udfyldes fyldestgørende, uanset hvad der er blevet gjort og tilladt tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal aflæses ved begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan være fordi, der evt. er vejarbejde, som gør, at der skal køres en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: Vedr. besøg hos Peter Petersen, anbragt på afd. R3, Aarhus Universitetshospital Risskov: Tilladelse til at køre i egen bil, pga. tid. Det tager over dobbelt så lang tid med offentlige transportmidler som med bil. Dette er gældende fra 1. januar Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de offentlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige transportmidler i forhold til il. Her tænkes på, hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til nærmeste station. LPD avisen 13

14 Fagligt talt... Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist Katrine Kleist Hyrdeengen Vallensbæk Vedr.: Kørselsgodtgørelse København, fredag d. 23. december 2011 Kære Katrine Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger af Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning punkt , som er vedlagt. Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte skal benytte offentlige transportmidler. Tjenestestedet kan give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det findes mest hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en vurdering af hvilke tilfælde, det findes hensigtsmæssigt til at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et effektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske Hus/ Kalaallit llluutaat som tjenestedsted. Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen skal benytte offentlige transportmidler til klientbesøg, møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil i følgende tilfælde: Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de offentlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige transportmidler i forholdt til bil. Her tænkes på, hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til nærmeste station. Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad omkostningerne til offentlige transportmidler ville være. Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter egen bil, at Kørsel i egen bil -sedlen skal udfyldes fyldestgørende, uanset hvad der er blevet gjort og tilladt tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal aflæses ved begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan være fordi, der evt. er vejarbejde: som gør, at der skal køres en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: Vedr. besøg hos, anbragt på Anstalten ved Herstedvester: Tilladelse til at køre i egen bil, pga. pris. Det er så kort en afstand, at bil er et billigere alternativ. Vedr. besøg hos, anbragt på afd. R3, Aarhus universitetshospital Risskov: Der skal benyttes offentlige transportmidler. Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. Vedr. besøg hos, anbragt på Askegafden i Randers: Der skaf benyttes, offentlige transportmidler. Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. Vedr. besøg hos,, anbragt på NørholmKollegiet i Herning: Tilladelse til at køre i egen bil, p.g.a. besvær. Der er for mange skift eller for langt til stationen frit besøgsstedet. Dette er gældende fra 1. januar Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør Vedlagt: Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning punkt Udgifter til transport. 14 LPD avisen

15 Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998 Vejledning om bistandsværger beskikket efter den grønlandske kriminallov 1. Efter kriminalloven skal der i en række situationer beskikkes en bistandsværge for personer, som er frihedsberøvede eller idømt tilsyn. Denne vejledning gælder for bistandsværger, som er beskikket i henhold til den grønlandske kriminallov, uanset om den dømte er anbragt i Grønland eller i Danmark. Vejledningen gælder således ikke for bistandsværger beskikket i henhold til den danske straffelov. 2. Reglerne om bistandsværger findes i kriminalloven for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979, som ændret senest ved l i lov nr. 476 af 12. juni Beskikkelse af bistandsværger 3. Kriminalloven foreskriver, at der skal beskikkes en bistandsværge for enhver, a) der er dømt til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland, jf. 102, stk. 2, b) der på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige grunde er dømt til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, jf. 102, stk. 3, c) der på grund af psykisk abnormitet er dømt til anbringelse på ubestemt tid på hospital eller anden institution, om fornødent i Danmark, i henhold til 113, stk. 1, 1. pkt., d) der på grund af psykisk abnormitet er idømt anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid efter 113, stk. 1, 2. pkt., herunder forsorg efter reglerne i 94-98, e) der på grund af alder, helbredstilstand eller Justitsmin., J. nr andre særlige omstændigheder i medfør af 104, stk. 1, overføres fra anstalt til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark, f) der i medfør af l 04, stk. 2, på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige grunde overføres til hospital, om fornødent i Danmark, eller psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. 4. Politiet i Grønland skal efter endelig dom bistå den ret, der har pådømt sagen i l. instans (kredsretten eller - hvis sagen er pådømt af Grønlands Landsret i l. instans - landsretten) med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. 5. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den dømtes nærmeste pårørende. For så vidt angår personer, der i medfør af kriminalloven dømmes til anbringelse i dansk psykiatrisk ledet anstalt (Anstalten ved Herstedvester) eller psykiatrisk hospital (Amtshospitalet i Vordingborg eller i særlige tilfælde Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland) eller anden institution m.v. eller dømmes til at undergive sig anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid i Danmark, er det en forudsætning, at bistandsværgen bor i Danmark. For så vidt angår personer, der i medfør af kriminahoven er dømt til anbringelse i anstalt i Danmark, og som administrativt overføres til anstalt i Grønland, er det en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der bor i Grønland. I tilfælde af administrativ tilbageførsel til Danmark er det en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der bor i Danmark. Hvis den dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til eller på grund af bopælsforholdene ikke har mulighed for at blive beskikket, skal politiet indstille en bistandsværge, om fornødent efter henvendelse til de sociale myndigheder. For så vidt angår domfældte, der er anbragt eller undergivet anden indgribende foranstaltning i Danmark, anmoder politiet Grønlændernes Hus i København (Kalaallit Illuutaat) om over for politiet at indstille en egnet bistandsværge. 6. Såfremt der på grund af den påtænkte bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende eller som ansat på den anstalt, hvor den pågældende er anbragt, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne dømtes interesser på behørig måde, indstilles en anden. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet eller kriminalforsorgen bør ikke antages som bistandsværger. Forinden der sker indstilling til retten vedrørende beskikkelsen, skal den pågældende bistandsværge samt den dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet/Grønlændernes Hus i København skal LPD avisen 15

16 endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Bistandsværgen kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre dømte. 7. Politiet indbringer herefter sagen for den ret, der har truffet afgørelse i sagen i 1. instans, jf. pkt. 4, med indstilling om beskikkelse af bistandsværgen. Retten fremsender retsbogsudskrift samt kopi af værgebeskikkelse direkte til den dømtes bisidder, politiet, Kriminalforsorgen i Grønland, bistandsværgen, en eventuel tidligere bistandsværge beskikket for den pågældende samt det pågældende hospital eller den pågældende anstalt/ institution, der orienterer den dømte om beskikkelsen. Ved beskikkelse af bistandsværger i Danmark sendes retsbogsudskrift samt kopi af 2 værgebeskikkelse endvidere til Grønlændernes Hus i København. 8. En begæring fra den dømte om at få en allerede beskikket bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes over for politiet, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Bistandsværgens opgaver og beføjelser 9. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den dømte. 10. Det er enhver bistandsværges opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet i anstalten, på hospitalet, eller i institutionen og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. pkt. 11, at rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, herunder i henhold til sindssygeloven, samt om muligheden for at søge prøveløsladelse eller en idømt foranstaltning ændret eller ophævet. Bistandsværgen skal endvidere bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om prøveløsladelse og foranstaltningsændring eller -ophævelse, samt yde bistand ved behandlingen af disse sager, og at - så vidt det er muligt - besøge den dømte snarest muligt efter beskikkelsen og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal i øvrigt finde sted efter behov og under hensyntagen til bistandsværgens adgang til at få dækket sine befordringsudgifter, jf. pkt. 20. I de tilfælde, hvor den dømte er anbragt i Danmark, er det endvidere bistandsværgens opgave, at besøge den dømte mindst en gang månedligt, at være den pågældende behjælpelig med at opretholde en tilfredsstillende kommunikation til den dømtes pårørende i Grønland, og at være opmærksom på den dømte ved fødselsdage, jul m.v. 11. De nærmere regler om bistandsværgens mulighed for at fremsætte begæring om prøveløsladelse og foranstaltningsændring eller -ophævelse m.v. er følgende: a) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland efter kriminallovens l 02, stk. 2, har bistandsværgen mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter kriminallovens l 08, stk. 2. Begæring herom kan fremsættes over for politiet på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen, hvorefter politiet har pligt til snarest muligt at indbringe spørgsmålet for retten. Tager retten ikke begæringen til følge, kan spørgsmålet ikke forlanges indbragt for retten, før der er forløbet l år fra afgørelsen. b) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter kriminallovens 102, stk. 3, kan bistandsværgen ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens 102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære spørgsmålet om ændring af foranstaltningen indbragt for retten. Tages begæringen ikke til følge, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens 104, stk. 4,jf. 102, stk. 3. Bistandsværgen har endelig mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens 108, stk. 2. c) Ved dom til anbringelse på hospital eller anden institution i henhold til kriminallovens 113, stk. 1,1. pkt., kan bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet 1 år fra afgørelsen. d) Ved dom om anden indgribende foranstaltning i henhold til kriminallovens 113, stk. 1,2. pkt., kan bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet l år fra afgørelsen. e) Efter overførsel af den dømte fra anstalt til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark, jf. kriminallovens 104, stk. 1, samt efter overførsel af psykisk abnorme lovovertrædere til hospital, om fornødent i Danmark, eller til en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, jf. kriminallovens 104, stk. 2, kan bistandsværgen ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens 102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt fremætte begæring om ændring af foranstaltningen. Såfremt begæringen ikke tages til følge, er fristen for fremsættelse af en ny begæring et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens l 04, stk. 4. Bistandsværgen har endvidere mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens 108, stk LPD avisen

17 12. I alle tilfælde skal politiet af egen drift fremsætte begæring om prøveløsladelse, respektivt foranstaltningsændring eller -ophævelse senest 3 år efter dom, og derefter hvert andet år. Ved genindsættelse dog senest 2 år efter genindsættelsen og derefter hvert andet år, jf. kriminallovens l 08, stk. 3. I sådanne tilfælde giver retten meddelelse til den anstalt m.v., hvor domfældte er anbragt, om tid og sted for de forestående retlige skridt. 13. Bistandsværger har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den dømte, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 14. Retten skal holde bistandsværgen underrettet om, hvomår der afholdes retsmøder vedrørende den dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge. Udskrifter af domme og kendelser angående den dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 15. Landsrettens vejledningsafdeling skal efter anmodning i fornødent omfang og under hensyn til den grønlandske retsplejelovs bestemmelser orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter. 16. En anstalt, et hospital eller en institution m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet. Personalet i anstalten, på hospitalet eller institutionen m.v. skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig, for at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som aflægelige grunde ikke gives til den dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen. Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den dømte, som den pågældende er beskikket for, i det omfang en sådan protokol findes. Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af den dømtes journal, er under behandlingsplan, i det omfang, en sådan findes, såfremt den pågældende selv ville have adgang hertil, og såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen. Anstalten, hospitalet eller institutionen m.v. kal underrette bistandsværgen ved afslutningen af den dømtes ophold på stedet. 17. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. Beskikkelsernes ophør m. v. 18. Beskikkelsen som bistandsværge for en dømt bortfalder, når den idømte foranstaltning endeligt ophæves. Beskikkelsen som bistandsværge bortfalder endvidere, hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden. Såfremt beskikkelsen som bistandsværge bortfalder, bistår bistandsværgen dog den dømte i forbindelse med klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens bortfald. 19. Retten kan fratage en bistandsværge hvervet, hvis den pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. En sådan afgørelse medfører, at nye beskikkelser af den pågældende ikke kan finde sted. Vederlag til bistandsværger 20. Vederlag til bistandsværger i Grønland udbetales af Politimesteren i Grønland. Vederlag til bistandsværger i Danmark udbetales af Grønlændernes Hus i København, der administrerer bistandsværgeordningen i Danmark på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der udbetales i årligt grundbeløb kr. til en bistandsværge, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den døinte i henhold til dommen er anbragt i anstalt, hospital eller anden institution m.v. De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon m.v. Om befordringsgodtgørelse for bistandsværger i Danmark gælder særlige regler, jf. nedenfor. I ganske særlige tilfælde kan Politimesteren i Grønland/Grønlændernes Hus i København under hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de nævnte beløb. Bistandsværger i Danmark, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Bistandsværger i Danmark, der er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring af udgifterne til højst tolv besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til Grønlændernes Hus i København. Justitsministeriet, den 17. juni 1998 FRANK JENSEN /Mogens Kjærgaard Møller LPD avisen 17

18 Fagligt talt... Personaleadministrationsloven vedrørende tjenesterejser Udgifter til transport Merudgifter Det er kun merudgifter, som den ansatte har haft til transport, der kan refunderes. Dette betyder, at kun udgifter ud over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem hjemmet og arbejdspladsen kan refunderes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit om beregning af en tjenesterejses varighed Offentligt eller privat transportmiddel? Udgangspunktet er, at offentlige transportmidler skal benyttes på tjenesterejser frem for private transportmidler, specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning om, at dette er det billigste. Tjenestestedet kan tillade, at den ansatte benytter privat transportmiddel, hvis det ud fra en samlet betragtning er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. I vurderingen indgår dels en ren økonomisk vurdering af de konkrete udgifter til billet til offentligt transportmiddel contra udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, dels en effektivitetsvurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn til den ekstra transporttid, som offentlig transport eventuelt vil bevirke. Endvidere indgår i vurderingen eventuelle udgifter til måltider o.l. og overnatning på grund af rejseforlængelse. Ved valg af transportmiddel kan der desuden tages hensyn til, om den ansatte påføres urimelige ulemper. Eksempelvis kan nævnes, at transport med offentlige transportmidler kan være belastende, hvis en tjenesterejse starter meget tidligt eller slutter meget sent, eller hvis der skal medbringes tungt udstyr e.l. Om der kan benyttes taxa på tjenesterejser, afhænger af en tilsvarende vurdering. Normalt forudsættes det, at taxa kun benyttes ved transport over kortere afstande. Hvis tjenestestedet giver tilladelse til brug af privat transportmiddel, refunderes tillige udgifter til bro, færge, parkering o.l. mod dokumentation. Selv om en økonomisk vurdering fører til, at offentlige transportmidler skal anvendes på tjenesterejsen, kan tjenestestedet dog tillade, at den ansatte benytter privat bil eller motorcykel. I så fald kan den pågældende få udbetalt transportgodtgørelse for kørsel i privat bil pr. kørt km med den lave sats, jf. afsnit Der kan dog maksimalt udbetales et beløb, der svarer til, hvad det ville have kostet at vælge det billigste offentlige transportmiddel. Eventuelle passagerer kan kun få refunderet dokumenterede merudgifter, fx til færgebilletter, jf. afsnit Elever Elever er på tjenesterejse omfattet af tjenesterejseaftalens almindelige regler om transportgodtgørelse. Desuden har elever ret til en særlig transportgodtgørelse i visse situationer, hvor der ikke er tale om en tjenesterejse, jf. kapitel Offentlige transportmidler Transportmiddel og rejseklasse 18 LPD avisen

19 Både ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal der alene lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. Valget skal foretages af tjenestestedet. Sigtet er at tilpasse transportforholdene, sådan at de er passende set i relation til såvel arbejdssituationen som den ansatte Særligt om flyrejser Ifølge Fmst. cirk. 4/ om bonuspoint i forbindelse med tjenesterejser bør institutionerne ved køb af flyrejser som ved andre indkøb søge at reducere de samlede udgifter hertil. Statslige institutioner er forpligtet til at bruge rammeaftalen om rejsebureauydelser ved køb af rejser, jf. I visse tilfælde udleverer flyselskaber ekstra flybilletter i tilgift til rekvirerede flybilletter (opsparingsbilletter). Sådanne ekstrabilletter tilhører tjenestestedet og må ikke anvendes til privat brug. Dette gælder også de point og tilsvarende, der i henhold til forskellige bonusordninger kan optjenes på tjenesterejser, og som kan konverteres til flyrejser, overnatninger osv. Der er her i realiteten tale om rabatter, som tilkommer tjenestestedet, der kan anvende dem til at reducere institutionens samlede omkostninger til tjenesterejser, jf. afsnit Ledsagere Tjenestestedet afgør, hvilken rejseform der bør vælges for kolleger, der ledsager ansatte, for hvem der er valgt en højere rejseklasse. I sådanne tilfælde skal tjenestestedet også foretage en vurdering af, hvad der er mest hensigtmæssigt og økonomisk for tjenestestedet Dyrere rejseform En ansat kan altid vælge selv at betale differencen mellem udgiften til den transportform og/eller rejseklasse, som tjenestestedet har anvist, og en dyrere Dokumentation Udgifter til offentlige transportmidler refunderes normalt kun mod dokumentation. En ansat, der fx får kørelejlighed hen til det midlertidige tjenestested, kan ikke få refunderet udgiften til den billet, der ikke har været behov for at købe, uanset at tjenestestedet er sparet for udgiften Eget togkort Hvis en ansat på en tjenesterejse anvender sit sædvanlige togkort e.l. og derfor ikke har merudgifter i anledning af tjenesterejsen, kan der ikke ske refusion af nogen art. En ansat kan dog ikke pålægges at benytte privat kort eller lignende Rabat Ansatte, der køber billetter til brug for tjenesterejser med privat rabat, får refunderet den faktiske udgift Hvilke transportudgifter refunderes? På tjenesterejser kan der være tale om transportudgifter, dels på henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet, dels på bestemmelsesstedet. Ved hen- og tilbagerejsen forstås hele rejsen fra tjenesterejsens udgangspunkt - som kan være tjenestestedet eller fx bopælen - og til bestemmelsesstedet - som kan være det midlertidige tjenestested eller fx hotellet. Samtlige udgifter til transport på denne rejse refunderes mod dokumentation. Dette gælder også, hvor transporten helt eller delvis finder sted med lokale transportmidler (bus e.l.). Transport på bestemmelsesstedet er fx transport mellem hotel og midlertidigt tjenestested. Dette kaldes ofte lokaltransport. Transportudgifter på bestemmelsesstedet afholdes normalt af time- og dagpengene eller procentgodtgørelsen, men nødvendige, særligt store udgifter kan undtagelsesvis refunderes mod dokumentation Rabatordninger Der findes på transport- og rejsemarkedet mange forskellige former for rabatordninger, der med fordel kan anvendes også på tjenesterejser (charterrejser, rabatafgange mv.) Benyttelse af disse tilbud vil imidlertid ofte indebære, at rejsen forlænges i forhold til, hvad der er tjenstligt nødvendigt, og der er derfor særlige regler for, hvordan rabatordninger kan benyttes på tjenesterejser. Anvendelse af rabatordninger forudsætter, at tjenestestedet opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i betragtning. Der skal her tages hensyn såvel til ekstra udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. som til den omstændighed, at den ansatte ikke er til rådighed på det faste tjenestested de overskydende dage. Det er endvidere en forudsætning for at kunne anvende rabatordninger, at den ansatte er indforstået med forlængelsen af tjenesterejsen, hvis forlængelsen omfatter fridage. Hvis tjenesterejsen, fordi der benyttes rabatordninger, forlænges ud over, hvad der er tjenstligt nødvendigt, godtgøres udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. for hele rejsens varighed, fordi de dage, som tjenesterejsen forlænges med, i så fald betragtes som tjenstlige. I tilfælde, hvor tjenestestedet ikke har nogen interesse i, at der anvendes rabatordninger (fordi tjenestestedet ikke opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i be- LPD avisen 19

20 tragtning), kan tjenestestedet dog tillade den ansatte at benytte disse, hvis tjenesterejsen ikke fordyres for tjenestestedet. I så fald betragtes de dage, som rejsen forlænges med, som ferie-/afspadseringsdage. Udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. dækkes ikke for ferie-/afspadseringsdagene Private transportmidler og tjenestebiler Godkendelse Benyttelse af privat transportmiddel på tjenesterejse kræver altid tjenestestedets forudgående godkendelse. Godtgørelsen herfor gives pr. kørt kilometer og kaldes i daglig tale kilometergodtgørelse, hvis der er tale om bil eller motorcykel, og cykelgodtgørelse, hvis det drejer sig om cykel eller knallert - herunder EU-knallert 45. Godtgørelsernes aktuelle størrelse fremgår af satsreguleringscirkulæret Bil/motorcykel Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel på tjenesterejser kan godtgøres efter to satser, idet der findes en lav og en høj sats for kilometergodtgørelse Kilometergodtgørelse Gennem den lave sats ydes der dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse. Den høje sats yder derudover delvis dækning for de faste udgifter, der er forbundet med at holde bil, dvs. forsikring, ejerafgift m.m. For så vidt angår kørsel i privat bil mv. i udlandet henvises til afsnit Hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat bil og på privat motorcykel. Merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse af de variable udgifter. Udbetaling af den høje sats kræver, at tjenestestedet udfærdiger en skriftlig kørselsbemyndigelse. For så vidt angår kompetencen til at udfærdige skriftlige kørselsbemyndigelser, henvises til afsnit Den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. Der kan udfærdiges skriftlig kørselsbemyndigelse, hvis stillingen indebærer regelmæssig kørsel af større omfang eller speciel art. Det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved større omfang og speciel art. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om den ansattes tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/ eller art, at den er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for tjenestestedet. Det er relevant for alle tjenestesteder at have retningslinjer for vurdering af og beslutning om, i hvilke tilfælde der kan udfærdiges skriftlige kørselsbemyndigelser. Det ligger i sagens natur, at kørselsbemyndigelser skal være personlige. En kørselsbemyndigelse skal indeholde en afgrænsning af, hvilke tjenesterejser bemyndigelsen omfatter. Kørsel, som ikke falder inden for bemyndigelsens ordlyd, afregnes efter lav sats. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvilke tjenesterejser der kan eller ikke kan være omfattet af den skriftlige bemyndigelse. Bemyndigelsens omfang beror på beslutningen i forbindelse med udfærdigelsen. Typiske situationer, der kan give anledning til efterfølgende fortolkningstvivl, er fx kursusdeltagelse samt kørsel i Danmark i forbindelse med udlandsrejser (fx til lufthavnen), jf. afsnit En skriftlig kørselsbemyndigelse indebærer ret til at få udbetalt den høje sats for kilometergodtgørelse, men kun for de første km i et kalenderår. Kørsel derudover afregnes til den lave sats. Hvis en ansat får kilometergodtgørelse fra flere statslige eller andre offentlige myndigheder, kan godtgørelse med den høje sats kun udbetales for i alt km i et kalenderår. Det er tjenestestedets opgave at føre fornøden kontrol med omfanget af den tjenstlige kørsel De skattemæssige regler Satserne for kilometergodtgørelse er de samme efter skattereglerne og tjenesterejseaftalen. Der er derimod forskel på, hvornår den høje sats kan udbetales. Statslige institutioner skal følge tjenesterejseaftalens regler herom. Opmærksomheden henledes på, at statsansatte skal opfylde de samme betingelser i ligningsloven som privatansatte for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Heri ligger bl.a., at kørslen skal være erhvervsmæssig, således som dette udtryk forstås i ligningsloven. I øvrigt henvises til afsnit LPD avisen

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser 2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser En bistandsværge, som er optaget på en statsforvaltnings fortegnelse, modtager vederlag for sit arbejde efter reglerne

Læs mere

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således:

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således: Dato: 9. november 1999 J.nr.: 2.02.006.pa.001/99 Cirkulære nr.: 28/99 Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således: 1. Indledning Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og

Læs mere

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser.

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Økonomiforvaltningen Novemer 1999 J.nr. 2.02.006.pa.001/99 Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Aftalen træder i kraft pr. 5. oktober

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 26. august 2015 om patientrådgivere I medfør af 37 i Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien fastsættes: Kapitel

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 116 Offentligt Til Folketingets Retsudvalg Att. Udvalgssekretær Maiken Borch Clausen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle FORMAND

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Retningslinjer for tjenesterejser og. befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11

Retningslinjer for tjenesterejser og. befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11 Retningslinjer for tjenesterejser og befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11 Forelagt revisionen: 2012 Godkendt af direktionen: 13. juni 2012 Mindre korrektioner:

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant I medfør af 25, 25 b, stk. 5, 25 c, stk. 3, og 30 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Godkendelse som

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle Formand. Kalundborg den 8. november 2012

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle Formand. Kalundborg den 8. november 2012 Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 alm. del Bilag 13 Offentligt Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle Formand Til 71 Tilsynet. Christiansborg Att. Anne

Læs mere

Praksis for beregning af befordringsudgifter

Praksis for beregning af befordringsudgifter Praksis for beregning af befordringsudgifter Med virkning pr. 1. august 2009 indfører Beredskabsstyrelsen Hedehusene (BRSH) ny praksis for beregning af befordringsudgifter (den såkaldte transportgodtgørelse).

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Samrådet kan fra kommuner, region eller andre i særlige tilfælde forelægges andre generelle spørgsmål til udtalelse.

Samrådet kan fra kommuner, region eller andre i særlige tilfælde forelægges andre generelle spørgsmål til udtalelse. Vedtægt for Samrådet for voksne udviklingshæmmede lovovertrædere nedsat i fællesskab mellem en række kommuner i region Midtjylland og Region Midtjylland 1. Opgave Samrådets opgave er: at afgive vejledende

Læs mere

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark oktober 2012 Nr. 89 ISSN 1396-2620 LPD avisen 1

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark oktober 2012 Nr. 89 ISSN 1396-2620 LPD avisen 1 oktober 2012 Nr. 89 avisen ISSN 1396-2620 FAGLIGT TALT... Vejledning om vederlag og godtgørelse til bistandsværger Kørselsgodtgørelse Formandens kommentar til afgørelsen fra Rigspolitiet Anstalten ved

Læs mere

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social Information om Rettigheder for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social Indhold 03 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling 04 Bisidder

Læs mere

Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2013

Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2013 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Årsberetning 2013 August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.... 3 AFSNIT I: Det Psykiatriske Patientklagenævn....4-5 1.1. Sammensætning 1.2. Kompentenceområder

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Tjenesterejser. Retningslinjer for ansatte

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Tjenesterejser. Retningslinjer for ansatte UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tjenesterejser Retningslinjer for ansatte Senest opdateret 19. marts 2015 Indhold 1. Tjenesterejseaftalen... 3 2. Personer omfattet af reglerne... 3 3. Hvornår og hvor meget

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

1. Rejseudgifter svarende til tog på 2. klasse inkl. evt. pladsreservationer samt kørsel i egen bil refunderes (se pkt. a.).

1. Rejseudgifter svarende til tog på 2. klasse inkl. evt. pladsreservationer samt kørsel i egen bil refunderes (se pkt. a.). NOTAT Politik for honorarer, rejserefusioner, repræsentationsudgifter m.m. i DUF Udgangspunktet for DUFs politik for honorarer, rejserefusioner, repræsentationsudgifter m.m. er at tage hensyn til to forhold:

Læs mere

Namminersornerullutik Oqartussat * Grønlands Hjemmestyre Box 260 * DK-3900 Nuuk * Tlf * Fax *

Namminersornerullutik Oqartussat * Grønlands Hjemmestyre Box 260 * DK-3900 Nuuk * Tlf * Fax * Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed Namminersornerullutik Oqartussat * Grønlands Hjemmestyre Box 260 * DK-3900 Nuuk * Tlf. 34 50 00 * Fax 32 45

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds

Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 Bestyrelsen... 2 2 Forretningsudvalget... 4 3 Årsmøde... 5 4 Oktobermøde... 7 5 Formandstræf...8 6 Udvalg og arbejdsgrupper...

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Juni 2011 Nr. 84

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Juni 2011 Nr. 84 Juni 2011 Nr. 84 avisen ISSN 1396-2620 FAGLIGT TALT... Referat fra Landsmøde i LPD Justitsministeriets svar LPD til møde med Etisk Råd Indlæg ved mødet med Etisk Råd den 19. maj 2011 Vedrørende klage om

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Herved bekendtgøres lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. april 2011 Sag 253/2009 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) mod Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for René Bjerre (advokat Rami

Læs mere

UDLANDSREJER FOR HHV. FORSKERE (DVS. AU ANSATTE) OG PH.D. STUDERENDE

UDLANDSREJER FOR HHV. FORSKERE (DVS. AU ANSATTE) OG PH.D. STUDERENDE UDLANDSREJER FOR HHV. FORSKERE (DVS. AU ANSATTE) OG PH.D. STUDERENDE GÅ-HJEM-MØDE FOR ADMINISTRATORER PÅ AU DEN 17. MARTS 2016 AU AARHUS UNIVERSITET Lise K. Mortensen STIKORD Hvad er en tjenesterejse?

Læs mere

Vedtægter for Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen

Vedtægter for Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen Vedtægter for Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup. Telefon 36 75 30 88 E-mail: admin@hjernesagen.dk 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Honorar Mødediæter Tabt arbejdsfortjeneste. Bestyrelsen X - X X X Formandskab X - X X X Udvalg X - X X X Repræsentantskab - X X X X

Honorar Mødediæter Tabt arbejdsfortjeneste. Bestyrelsen X - X X X Formandskab X - X X X Udvalg X - X X X Repræsentantskab - X X X X N OTAT Honorering af KL's politikere og politiske r e- præsentanter i eksterne fora Dette notat beskriver honoreringen af medlemmer i KL s politiske organer: bestyrelsen, formandskabet, udvalg og repræsentantskabet

Læs mere

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg Opgaver til selvstændig opgavevaretagelse 1. I henhold til 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland 2007/2 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0497 Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Lovforslag nr. L 53 Folketinget 2009-10 Fremsat den 30. oktober 2009 af Thor Pedersen (V), Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF) og Helge Adam Møller (KF) Forslag til Lov om

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Informationsfolder til censorer v/ucn, Pædagoguddannelsen Aalborg INFORMATIONSFOLDER TIL CENSORER

Informationsfolder til censorer v/ucn, Pædagoguddannelsen Aalborg INFORMATIONSFOLDER TIL CENSORER INFORMATIONSFOLDER TIL CENSORER University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Aalborg Hobrovej 85, Postboks 44, 9100 Aalborg Tlf. 72 69 40 00 Afholdelse af prøver Censorer der medvirker ved bachelorprøver

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Kapitel 4 Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd 13 Områder

Kapitel 4 Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd 13 Områder Kapitel 4 Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd 13 Områder Stk. 1. Der oprettes indtil 98 Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd i Jægerforbundet, afgrænset med baggrund i kommunegrænserne. Stk. 2. Foreningerne

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet Udkast Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Natur- og Miljøklagenævnet I medfør af 21 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1620 af 8. december 2015 bestemmes, at loven

Læs mere

Honorarer Mødediæter Tabt arbejdsfortjeneste 1) KKR s formænd/-næstformænd X - - X X KKR s øvrige medlemmer - X X X X. Honorar Mødediæter

Honorarer Mødediæter Tabt arbejdsfortjeneste 1) KKR s formænd/-næstformænd X - - X X KKR s øvrige medlemmer - X X X X. Honorar Mødediæter N OTAT Honorering af KKR's medlemmer og KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora I dette papir beskrives honoreringen af KKR s medlemmer og KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora (sundhedskoordinationsudvalg,

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn. Kapitel 1

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn. Kapitel 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn I medfør af 43, stk. 4, i Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse

Læs mere

I Pensionen Brøndbyhus husorden er følgende fastsat om hjemkomsttidspunkt:

I Pensionen Brøndbyhus husorden er følgende fastsat om hjemkomsttidspunkt: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 11. oktober 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 14. december 2000 af Pensionen Brøndbyhus. I rapporten bad jeg pensionen og Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Forslag til. Vedtægter for. SIND - Fredericia Lokalafdeling. 4. udgave

Forslag til. Vedtægter for. SIND - Fredericia Lokalafdeling. 4. udgave Fredericia Forslag til Vedtægter for SIND - Fredericia Lokalafdeling 4. udgave (godkendt af lokalbestyrelsen 08.01.2014 + senere redaktionelle ændringer efter prokura) Landsforeningen SIND landsforeningen@sind.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Web adresse: www.trans-danmark.dk Lørdag den 26. april 2003 I Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Navn

Læs mere

Kløverengen Kløverengen 72 2625 Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen

Kløverengen Kløverengen 72 2625 Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen Kløverengen Kløverengen 72 2625 Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen 16-12-2015 Dok.nr.: Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag BEK nr 1274 af 13/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Arbejdsgivernes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. 1 KONSTITUERING 1. Senest 14 dage efter nyvalg afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen vælger formand, næstformand, kasserer

Læs mere

Årsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn Årsberetning 2008 Det Psykiatriske Patientklagenævn ÅRSBERETNING 200 1 Indhold Forord... 3 AFSNIT 1... 4 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 4 2. Sagsantal... 5 3. Sagsbehandlingstiden...

Læs mere

Vedtægter for SIND Ungdom

Vedtægter for SIND Ungdom SIND Ungdom Sølvgade 34, kld. 1307 København K Tlf.: 35 24 07 50 www.sindungdom.dk Vedtægter for SIND Ungdom Marts 2015 1 NAVN OG HJEMSTED Aktivitetens navn er SIND Ungdom Dens hjemsted er Sølvgade 34,

Læs mere

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne. Foreningens hjemsted er København. Foreningen

Læs mere

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse.

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse. 1 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen 7/4 2013 Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemskab 4 Medlemspligter og regler for god klinisk

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Stk. 2. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for andre, der af bestyrelsen

Stk. 2. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for andre, der af bestyrelsen N O T A T Regler for honorering, mødediæter mm. 2014-2018 Honorering, ydelse af mødediæter, tabt arbejdsfortjeneste og andre godtgørelser til medlemmer af Danske Regioners bestyrelse og udvalg for perioden

Læs mere

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d. 29-05-2015 modtaget jeres ansøgning om at blive re-godkendt som almindeligt socialpædagogisk opholdssted jf. servicelovens 66, stk.1.

Læs mere

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Transport

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Transport DINE SOCIALE RETTIGHEDER Transport Forord I denne pjece gennemgår jeg nogle af de muligheder og rettigheder, du har som kronisk nyresyg i forhold til transport. Pjecen indeholder kun de overordnede regler.

Læs mere

Aftale med Ankestyrelsen

Aftale med Ankestyrelsen J.nr.: 850189 KMO/IHO Aftale med Ankestyrelsen om refusion af rejseudgifter Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk

Læs mere

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE KAPITEL 1 Kommunalbestyrelsen 1 I henhold til 35, stk. 2 i Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juni 2011 nedsætter Nordfyns

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Civilafdelingen Dato: 6. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler UDKAST AF 11. JUNI 2012 I medfør af 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december

Læs mere