avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark juli 2012 Nr. 88 KORT NYT... Referat fra Landsmøde Kursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark juli 2012 Nr. 88 KORT NYT... Referat fra Landsmøde Kursus"

Transkript

1 juli 2012 Nr. 88 avisen ISSN FAGLIGT TALT... Brevet til Astrid Krag Kommisoriet Møde Folketingets Sundhedsudvalg Problematikken for de grønlandske bistandsværger Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen KORT NYT... Referat fra Landsmøde Kursus VÆRD AT VIDE... Fra Kassereren Rigspolitiets afslag Møde med Retsudvalget LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medie ansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 20. august 2012 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 54, 4400 Kalundborg tlf / fax Artikler til bladet es på wordfil til: avisen Lederen... Først vil jeg godt takke for genvalget til formand for en ny 2-års periode. Dejligt, at det denne gang kunne ske uden kampvalg. Vi går en meget spændende periode i møde. Regeringen har nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra de forskellige foreninger, der i dagligdagen arbejder med psykiatrien på den ene eller anden måde. Der er også fagfolk ( psykiatere psykologer mv. ) repræsenteret i udvalget, men lægmandsorganisationen ( læs LPD ), som i hverdagen er tættest på de personer, som er brugere af psykiatrien er ikke med i udvalget, hvilket kan læses et andet sted i bladet i mit brev til Sundhedsministeren. Nu er vi jo også kun en flok mennesker( patientrådgivere og bistandsværger), der i det daglige arbejder med mennesker inden for alle fagområder her i landet, så hvad betydning har vores meget objektive oplevelse af den daglige psykiatri. LPD oplever det desværre som en total manglende forståelse for det store og næsten gratis arbejde, som disse to grupper udfører. Dette afspejler sig desværre også i de mange frustrationer, som begge grupper ( mest bistandsværgerne) er udsat for i hverdagen. LPD håber meget, at man snart vil lære at lytte til os, som ikke arbejder med en bestemt gruppe inden for psykiatrien ( som mange af de repræsenterende foreninger gør ), men som arbejder for ALLE grupper inden for psykiatrien. Læs udvalgets kommissorium et andet sted i bladet. LPD ønsker udvalget et godt arbejde, som forhåbentlig bliver til gavn for alle brugere af systemet. Udvalget holdt deres første møde den 15. maj. Vi arbejder i LPD på at opdatere Håndbogen. Vi har derfor brug for Jeres hjælp til dette. Skulle I være stødt på fejl eller mangler, så kontakt næstformand Jan Labusz, der tager det med i revisionen. Vi prøver også hele tiden at forbedre vores kurser/ temadage. Vi studerer evalueringsskemaerne meget. Skulle I sidde med ønsker/ ideer til kommende kurser/ temadage, så giv endelig formand Ole Kølle besked om dette. Selv om der ikke er mere end ca. 30 grønlandske bistandsværger, så bruges der Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Cypreshaven Kalundborg Mobil: Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej Holbæk tlf / Rita Brix, medlem Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg tlf / Niels Simonsen medlem Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted Katrine Kleist - medlem Hyrdeengen Vallensbæk Elvin A. Kristensen sekretær Doritshave 37, 6040 Egtved Erik Dahlgaard 1. suppleant Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro tlf Susan Lundgren 2. suppleant Tårup Byvej 13, 5871 Frørup tlf Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

3 i hverdagen megen tid på at hjælpe dem og servicere dem, selv om dette burde foregå i Det Grønlandske Hus, der ud af puljen på ca ,00 kr, der administreres af Justitsministeriet og som skal gå til aktivitets og oplysningsvirksomhed for ALLE bistandsværger i landet (omkring 1500) og ikke til lønninger eller andet, får mellem ,00 kr og kr til netop dette formål. I forhold til antallet, som skal serviceres, skulle man tro, at det måtte være en superservicering de grønlandske bistandsværger måtte få. Dette oplever de i hvert ikke selv. Læs nærmere om dette andet sted i bladet. Som jeg har skrevet før, så bliver LPD avisen ikke bedre, end I, kære læsere, er med til at gøre. Kom med indlæg oplevelser fra hverdagen solstrålehistorier urimeligheder osv. LPD vil i møder med Folketingets Sundhedsudvalg (nyt) Retsudvalget - 71 udvalget m. fl. fremføre medlemmernes synspunkter og på den måde lægge maximalt pres på processerne. LPD ønsker god sommer til alle og håber på et godt arbejdsår til gavn for alle vores brugere. Ole Kølle Formand/ ansvarsh.redaktør. I N D H O L D Kort nyt... Referat fra Landsmøde Kurset i november og 6 Fagligt talt... Brev til Astrid Krag Kommisorium for udvalg om psykiatri Møde med Folketingets Sundhedsudvalg Problematikken for de grønlandske bistandsværger Brev fra Inger Brun til Kel Holm Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist Bekendtgørelsen for de grønlandske bistandsværger Personaleadministrationsloven Inger Bruns brev som svar på klagen fra LPD om Kel Holms sag Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen Værd at vide... Girokort fremsendes ikke Rigspolitiets afslag på den høje kilometertakst Sagsbehandlingstiden hos diverse myndigheder Møde med Retsudvalget Rekruteringen af nye bistandsværger Min mening Debat... Et godt liv trods alt LPD avisen 3

4 Kort nyt... Referat fra landsmødet i LPD Søndag den a. Valg af dirigent, referent og stemmetæller: Dirigent: Eskild Jensen Referent: Rita Brix Stemmetæller: Ida Kramp og Niels Simonsen. b. Godkendelse af dagsorden: Godkendt. c. Formandens beretning: Ole Kølle læste og kommenterede den skriftlige beretning, som blev godkendt. d. Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret regnskab). Fremlagt og godkendt. 1ste suppleant: Erik Dahlgaard med 17 stemmer, 2. suppleant Susan Lundgreen med 13 stemmer. Der var 4 blanke stemmesedler.. i. Valg af regnskabskontrollant + suppleant. Regnskabskontrollant: Poul Mødekjær Suppleant: Ida Kramp. j. Evt. Der blev udtrykt ønske om en ankermand i kredsene som man kan henvende sig til, og dermed lette bestyrelsen. Ref. Rita e. Kassererens fremlæggelse af budget for næste år (herunder fastsættelse af kontingent) Budgettet fremlagt, og kontingent uændret på 350 kr. for det kommende år. f. Behandling af indkomne forslag. Ingen forslag var indkommet. g. Valg af formand. Ole Kølle er valgt til formand (uden modkandidat). h. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Mogens Michaelsen, Elvin Kristensen og Jens Ernst blev opstillet. Mogens fik 18 stemmer og dermed valgt, Elvin fik 18 stemmer og dermed valgt. Jens Ernst fik 2 stemmer, og træder dermed ud af bestyrelsen. 4 LPD avisen

5 MODUL 3-4 KURSUS for patientrådgivere og bistandsværger Kalundborg den nov Tilmelding: Modul 3-4 den november 2012 Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Telefon Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Medlemsnr. Ankomst: den 16. nov. Afrejse: den 18. nov. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 15. september Se adresserne foran i LPD-avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. LPD avisen 5

6 Kurset i november Se tilmelding forrige side Dette års modul 3-4 kursus vil blive afholdt i Kalundborg. Kurset er for patientrådgivere og bistandsværger, som har været i gang i flere år. Hverdagen byder hele tiden på nye udfordringer, så det er vigtigt at holde sig ajour med udviklingen og debatten inden for psykiatrien til gavn for vores patienter/ klienter, for hvem vi ofte er deres eneste kontakt. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi møder op til patientklagenævnsmøder retsmøder og at vi får den optimale mulighed fra Samfundets side til at deltage i disse møder (fritidsmuligheder m.v.) Skulle man undtagelsesvis være forhindret ( sygdom ferie mv. ) så skaf en substitut. Nogle af de bedste undervisere, som vi med stor succes har brugt før, kommer og underviser på dette kursus. (Henning Lund Sørensen Kim Balslev m. fl.) Vi prøver denne gang at holde kurset i Kalundborg, så jyderne bl. a. kan bruge hurtigfærgen Århus Kalundborg, der kun tager 1½ time. Husk at kurset er gratis og at der udbetales køre/ rejsepenge og udstedes et kursusbevis. Vel mødt i den femtårnede by Kalundborg (der findes kun to andre korskirker i hele verden). Byen blev grundlagt af Esbern Snare omkring år Ole Kølle Kursusleder 6 LPD avisen

7 Fagligt talt... Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark: Brev til Astrid Krag Til Sundhedsminister Astrid Krag Sundhedsministeriet Holbergsgade København K Kalundborg den Undertegnede formand for LPD (Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark) har den 13/ været til en meget spændende høring på Christiansborg om etiske dilemmaer i psykiatrien arrangeret af Etisk Råd. Jeg har selv som formand for LPD, haft fornøjelsen af at være med fra starten i Etisk Råds proces, som førte frem til temadagen og flere af de brugte scenarier kom fra LPD. For nylig var jeg som formand for LPD inviteret af Advokatsamfundet til en temaformiddag, hvor der skulle sættes fokus på borgernes retssikkerhed. En meget spændende formiddag, hvor LPD afleverede adskillige forslag til forbedring inden for psykiatrien. Mange interesseorganisationer var med denne formiddag, men LPD var eneste lægmandsorganisation i debatten. Det samme var tilfældet på Christiansborg den 13.april. Her var flere forskellige interesseorganisationer også med. (Sind LAP Bedre Psykiatri). Det er selvfølgelig ganske vigtigt, at disse organisationer deltager i sådanne arrangementer. Både Etisk Råd og Advokatsamfundet har selvfølgelig også kunnet se vigtigheden af at landets ENESTE lægmandsorganisation LPD har været meget brugt i debatten i arbejdet med problemstillingerne indenfor både ALMENPSYKIATRIEN og RETSPSYKIATRIEN. Jeg har derfor dybt forundret over, at LPD IKKE er repræsenteret i det nyligt nedsatte udvalg, der skal se på psykiatriens fremtid. Jeg kan konstatere, at interesseorganisationerne er repræsenteret ved Sind, hvilket er ganske udmærket. Men hvor er landets ENESTE lægmandsorganisation henne i denne gruppe??? Hvorfor mener LPD, at det er så vigtigt, at vi er repræsenteret i denne af ministeriet nedsatte gruppe?? Som PATIENTRÅDGIVER og BISTANDSVÆRGE (specielt som patientrådgiver) er vi den persongruppe, som ofte er tættest på patienterne/klienterne. Vi opnår som regel en meget høj grad af Tillid til de enkelte patienter/klienter. Vi HØRER og SER, hvad der sker på de enkelte afdelinger bosteder i hjemmene m.v. Dette er jo netop beskrevet i de to bekendtgørelser, som omhandler de to områder. Vi skal jo også tilse, at begrebet GOD SYGEHUSSTANDARD finder sted. Vi deltager i mange patientklagenævnsmøder sammen med vores patient. LPD avisen 7

8 Vi deltager i retsmøder med vores patienter inden for almenpsykiatrien. Inden for Retspsykiatrien deltager vi i rigtig mange retsmøder, som jo er ganske anderledes end almenpsykiatriretsmøderne. Her er der jo tale om domme eller domsprøvelser. Vi deltager i møder med de forskellige personalegrupper om diverse planer for patienten. Vi er meget opmærksomme på kulturerne på de enkelte afdelinger. Det betyder at vi som lægfolk er meget tæt på hverdagen og på afdelinger bosteder mv. og derved oplever de mange forskellige måder at agere på i de forskellige situationer rundt omkring. Vi er heldigvis ikke ene om at opleve de to job som særdeles vigtige for patienterne/klienterne. Det viser flere undersøgelser og ikke mindst årsrapporterne fra de psykiatriske patientklagenævn i Statsforvaltningerne. Jeg håber derfor, at min store forundring over at LPD ikke er repræsenteret i udvalget bliver gjort til skamme. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt arbejde i udvalget til gavn for de mange mennesker, der hvert år kommer i berøring med psykiatrien. Rigtig stor LPD-hilsen Ole Kølle, Formand 8 LPD avisen

9 Fagligt talt... Kommissorium for udvalg om psykiatri Baggrund Mange danskere rammes af en psykisk sygdom, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og dennes familie. Ligesom med somatiske sygdomme er det for mange muligt at komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom - også en alvorlig, psykisk sygdom. Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske sygdomme er delt mellem regioner og kommuner. Den regionale indsats omfatter bl.a. diagnostik og behandling på sygehusafdelinger, i distriktspsykiatri og i praksissektoren. Den kommunale indsats omfatter sociale støtteordninger og botilbud samt sygepleje, fremme af mental sundhed og indsatser i regi af folkeskole mv. En kvalificeret indsats, som resulterer i helbredelse eller et acceptabelt, stabilt funktionsniveau kræver derfor - udover en veludbygget og differentieret indsats i de involverede sektorer - koordination og samarbejde på tværs af sektorer og fag bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng i forløbene og bedst mulig udnyttelse af de samlede kompetencer. For at skabe et solidt grundlag for, at regeringens fremtidige indsats for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt, nedsættes et udvalg. Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset af den økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum for den offentlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer i den offentlige service primært skal sikres gennem omprioriteringer og effektiviseringer. Det stiller krav til, at kapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder psykiatriområdet, anvendes så effektivt som muligt, og at der skabes mest mulig sundhed for de samlede ressourcer. I den forbindelse gælder, at kapaciteten på det psykiatriske område er øget gennem særskilt prioritering af over 8 mia. kr. fra satspuljen i perioden til området, hvoraf langt hovedparten er permanente midler. Midlerne er bl.a. gået til øget kapacitet i børne-, voksensamt retspsykiatrien, udvidede patientrettigheder og sikring af bedre og sammenhængende behandling. Organisering Udvalget består af repræsentanter fra: Det Sociale Netværk SIND LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) Bedre Psykiatri De Lægevidenskabelige Selskaber Danske Regioner KL Herudover indgår Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen 1. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse udpeger op til 5 medlemmer med henblik på relevant faglig repræsentation f.eks. psykiatri-, psykolog-, sygepleje- og socialfaglig. Formandskabet for udvalget varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Udvalget nedsætter underarbejdsgrupper med henblik på at løse afgrænsede, konkrete opgaver (delanalyser), og skal i den forbindelse i relevant omfang inddrage eks- 1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri indgår organisatorisk i Socialstyrelsen LPD avisen 9

10 terne, herunder udenlandske eksperter samt evt. andre interessenter med særlig viden om det psykiatriske område. Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Beskæftigelsesministeriet. Sekretariatet inddrager andre fagministerier, når dette er relevant. Opgavebeskrivelse Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalgets forslag skal falde i to dele. Del I skal indeholde konkrete forslag, der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på det psykiatriske område. Det omfatter bl.a. forslag, der indebærer en bedre organisering og tilrettelæggelse af psykiatrien, og forslag til mere fokuseret indsats/prioritering baseret på den nyeste viden. Hertil kommer tiltag til bedre styring og omkostningseffektivitet. Del II skal indeholde nye forslag på området, der efter udvalgets opfattelse kunne prioriteres, baseret på den nyeste viden/evidens for tiltaget og et generelt krav om omkostningseffektivitet. Regeringen vil med afsæt i udvalgets overvejelser og forslag udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på området. Planen vil bygge på en prioritering af de i del II fremkomne forslag. For alle udvalgsforslag skal de økonomiske konsekvenser vurderes. Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med andre relevante analyser igangsat af regeringen, herunder evalueringen af kommunalreformen. Udvalgets arbejde falder i 3 hovedfaser. Fase 1 er en indledende fase, hvor problemstillingen afdækkes og indsnævres. Udvalget skal i denne fase: kortlægge og vurdere den nuværende struktur, kapacitet og gennemførte aktivitet i behandlingspsykiatrien og i den kommunale sektor, herunder forebyggelsesaktiviteter. kortlægge og vurdere indsatser for sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af myndigheder, sektorer og forskellige forvaltninger. beskrive og vurdere udviklingen i psykiatriske diagnoser med særlig fokus på: o børn og unge o diagnoser, der har oplevet den største stigning de seneste 10 år o udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter beskrive og vurdere udviklingen i behandlingsmuligheder bl.a. anvendelsen af medicin. Fase 2 er analysefasen, hvor udvalget skal: vurdere mulighederne for at forebygge udvikling og forværring af psykiske sygdomme og for at fremme recovery gennem fx rådgivning, tidlig indsats, rehabilitering mv. vurdere mulighederne for at fremme kvalitet i behandlingen og indsatsen, herunder nedbringe behovet for tvangsforanstaltninger, vurdere mulighederne for aktiv patient/borger- og pårørendeinddragelse i indsatsen for personer med psykiske sygdomme, vurdere mulighederne for at optimere og tilpasse den samlede kapacitet i forhold til personer med psykiske sygdomme, herunder bl.a. se på forholdet mellem stationær og ambulant kapacitet i behandlingspsykiatrien og i sammenhæng hermed forholdet mellem døgntilbud og andre tilbud i den kommunale sektor, vurdere mulighederne for at sikre yderligere sammenhæng og kontinuitet i indsatsen for personer med psykiske sygdomme, vurdere behovet for tiltag, som kan bidrage til at sikre en god styring og effektiv ressourceanvendelse på området. Fase 3 er afrapporteringsfasen, hvor udvalget sammenskriver den samlede afrapportering og fremlægger forslag til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst og mest effektivt. Udvalgets forslag skal falde i to dele, jf. ovenfor. Udvalget skal med halvårlige intervaller holde debatmøder med inddragelse af interessenter med henblik på at sikre en bred afdækning af synspunkter i udvalgsarbejdet. Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper i både den indledende fase (fase 1) og i analysefasen (fase 2). Fordi der er tale om et bredt dækkende analysearbejde, som samtidig forventes at behandle spørgsmålene grundigt med inddragelse af ekspertise og ny viden, vil der være behov for deltagelse af personer med forskellige baggrunde og faglige profiler i de forskellige arbejdsgrupper. Tidsplan Udvalgets samlede afrapportering skal foreligge medio Udvalget kan undervejs afgive delafrapporteringer. 10 LPD avisen

11 Fagligt talt... Møde med Folketingets Sundhedsudvalg Forslag til punkter til mødet 1. Honoreringen. 2. Kørselsgodtgørelse. Der er truffet en afgørelse af Rigspolitiet om kun at udbetale den lave takst. Begrundelsen for dette er en vejledning af Personaleadministrativ art fra Begrundelsen her for at give den høje takst, er jo netop vores situation, som jeg selvfølgelig vil bruge i den videre klage til Justitsministeriet. 3. Muligheden for frihed til deltagelse i Patientklagenævnsmøder og møder i retten. 4. Når bistandsværgen skal være patientrådgiver ( når loven om tvang i psykiatrien anvendes over for en retspsykiatris patient ), hvilket regelsæt skal der da arbejdes efter? Da der kun sker en aflønning som bistandsværge har LPD meldt ud, at det er regelsættet for bistandsværger, som gælder specielt vedrørende besøg. 5. Uddannelse af nye patientrådgivere. Hvem giver disse en grundig indføring i jobbet som patientrådgiver? Hvordan med alle de bistandsværger ( specielt pårørendebistandsværgerne, men også mange listebistandsværger ) som overhovedet ikke ved, hvad det vil sige at være patientrådgiver? 6. Kunne man fra centralt hold lave en pjece/folder, der fortalte afdelingen, hvad denne skulle gøre, når der beskikkes: A: En patientrådgiver (det ved de fleste på en afdeling) B: En bistandsværge, som skal være patientrådgiver. (ikke mange kender til dette) C: Hvilke klagemuligheder har patienten? D: Hvem sørger for, at patientrådgiveren/bistandsværgen får det nødvendige journalmateriale, som er foreskrevet i bekendtgørelsen. E: Hvem giver patientrådgiveren besked om diverse møder mv. LPD avisen 11

12 Fagligt talt... Problematikken for de grønlandske bistandsværger Der er ca. 30 grønlandske bistandsværger, der til hverdag kommer mest på Herstedvester og R3 i Risskov. Disse bistandsværger skulle i princippet serviceres af Det Grønlandske Hus i København, som får penge til dette fra puljen i Justitsministeriet ( læs lederen i dette nummer ). Ud fra antallet af bistandsværger, der henvender sig til LPD, fra denne gruppe, er tilfredsheden med denne servicering mildest talt langt fra tilfredsstillende. Med det tildelte beløb fra puljen, som skal bruges til ALLE bistandsværger i Danmark (kurser - håndbog LPDavis mødedeltagelse diverse temadage høringssvar mv. ) burde muligheden for en super servicering være til stede. Der opleves en stor forskelsbehandling, hvor nogle får at vide, at de godt må bruge egen bil til besøg og andre ( ud fra et selvbestaltet regelsæt, hvor direktøren for Det Grønlandske Hus har brugt Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning og ikke bekendtgørelsen for grønlandske bistandsværger, der klart siger noget andet), at de skal bruge offentlige transportmidler selv om dette indebærer en transporttid på 7-9 timer på en dag. Ligeledes har man forsøgt at fratage en bistandsværge fra København retten til at være bistandsværge for to i Jylland. Dette kunne selvfølgelig IKKE lade sig gøre, idet Retten i Nuuk har udpeget den pågældende bistandsværge og at Det Grønlandske Hus ikke har fået status som selvstændig Ret ( hvad de selvfølgelig aldrig vil få). Det Grønlandske Hus arbejder på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen, så Direktoratet har en meget stor opgave med at sørge for, at loven bliver overholdt. LPD vil i nær fremtid holde et møde med Direktoratet om problematikken og håber herved på en permanent løsning til gavn for dømte grønlændere og disses bistandsværger, der gør et fantastisk stort arbejde for deres landsmænd, der er langt borte fra familie og venner og som fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester skriver i avisen, så er det nærmest en dobbeltstraf at sende ikke dansktalende grønlændere til afsoning i Danmark. Ole Kølle 12 LPD avisen

13 Fagligt talt... Brev fra Inger Brun til Kel Holm Kel Olrik Holm Lokesvej oo Skive Vedr.: Kørselsgodtgørelse Kære Kel Olrik København, fredag d. 23. december 2011 Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger af - Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning punkt , som er vedlagt. Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte skal benytte offentlige transportmidler. Tjenestestedet kan give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det findes mest hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en vurdering af hvilke tilfælde, det findes hensigtsmæssigt til at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et effektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske Hus/Kalaallitllluutaat som tjenestedsted. Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen skal benytte offentlige transportmidler til klientbesøg, møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil i følgende tilfælde: Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad omkostningerne til offentlige transportmidler ville være. Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter egen bil, at Kørsel i egen bil -sedlen skal udfyldes fyldestgørende, uanset hvad der er blevet gjort og tilladt tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal aflæses ved begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan være fordi, der evt. er vejarbejde, som gør, at der skal køres en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: Vedr. besøg hos Peter Petersen, anbragt på afd. R3, Aarhus Universitetshospital Risskov: Tilladelse til at køre i egen bil, pga. tid. Det tager over dobbelt så lang tid med offentlige transportmidler som med bil. Dette er gældende fra 1. januar Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de offentlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige transportmidler i forhold til il. Her tænkes på, hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til nærmeste station. LPD avisen 13

14 Fagligt talt... Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist Katrine Kleist Hyrdeengen Vallensbæk Vedr.: Kørselsgodtgørelse København, fredag d. 23. december 2011 Kære Katrine Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger af Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning punkt , som er vedlagt. Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte skal benytte offentlige transportmidler. Tjenestestedet kan give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det findes mest hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en vurdering af hvilke tilfælde, det findes hensigtsmæssigt til at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et effektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske Hus/ Kalaallit llluutaat som tjenestedsted. Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen skal benytte offentlige transportmidler til klientbesøg, møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil i følgende tilfælde: Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de offentlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige transportmidler i forholdt til bil. Her tænkes på, hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til nærmeste station. Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad omkostningerne til offentlige transportmidler ville være. Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter egen bil, at Kørsel i egen bil -sedlen skal udfyldes fyldestgørende, uanset hvad der er blevet gjort og tilladt tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal aflæses ved begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan være fordi, der evt. er vejarbejde: som gør, at der skal køres en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: Vedr. besøg hos, anbragt på Anstalten ved Herstedvester: Tilladelse til at køre i egen bil, pga. pris. Det er så kort en afstand, at bil er et billigere alternativ. Vedr. besøg hos, anbragt på afd. R3, Aarhus universitetshospital Risskov: Der skal benyttes offentlige transportmidler. Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. Vedr. besøg hos, anbragt på Askegafden i Randers: Der skaf benyttes, offentlige transportmidler. Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. Vedr. besøg hos,, anbragt på NørholmKollegiet i Herning: Tilladelse til at køre i egen bil, p.g.a. besvær. Der er for mange skift eller for langt til stationen frit besøgsstedet. Dette er gældende fra 1. januar Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør Vedlagt: Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning punkt Udgifter til transport. 14 LPD avisen

15 Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998 Vejledning om bistandsværger beskikket efter den grønlandske kriminallov 1. Efter kriminalloven skal der i en række situationer beskikkes en bistandsværge for personer, som er frihedsberøvede eller idømt tilsyn. Denne vejledning gælder for bistandsværger, som er beskikket i henhold til den grønlandske kriminallov, uanset om den dømte er anbragt i Grønland eller i Danmark. Vejledningen gælder således ikke for bistandsværger beskikket i henhold til den danske straffelov. 2. Reglerne om bistandsværger findes i kriminalloven for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979, som ændret senest ved l i lov nr. 476 af 12. juni Beskikkelse af bistandsværger 3. Kriminalloven foreskriver, at der skal beskikkes en bistandsværge for enhver, a) der er dømt til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland, jf. 102, stk. 2, b) der på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige grunde er dømt til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, jf. 102, stk. 3, c) der på grund af psykisk abnormitet er dømt til anbringelse på ubestemt tid på hospital eller anden institution, om fornødent i Danmark, i henhold til 113, stk. 1, 1. pkt., d) der på grund af psykisk abnormitet er idømt anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid efter 113, stk. 1, 2. pkt., herunder forsorg efter reglerne i 94-98, e) der på grund af alder, helbredstilstand eller Justitsmin., J. nr andre særlige omstændigheder i medfør af 104, stk. 1, overføres fra anstalt til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark, f) der i medfør af l 04, stk. 2, på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige grunde overføres til hospital, om fornødent i Danmark, eller psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. 4. Politiet i Grønland skal efter endelig dom bistå den ret, der har pådømt sagen i l. instans (kredsretten eller - hvis sagen er pådømt af Grønlands Landsret i l. instans - landsretten) med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. 5. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den dømtes nærmeste pårørende. For så vidt angår personer, der i medfør af kriminalloven dømmes til anbringelse i dansk psykiatrisk ledet anstalt (Anstalten ved Herstedvester) eller psykiatrisk hospital (Amtshospitalet i Vordingborg eller i særlige tilfælde Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland) eller anden institution m.v. eller dømmes til at undergive sig anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid i Danmark, er det en forudsætning, at bistandsværgen bor i Danmark. For så vidt angår personer, der i medfør af kriminahoven er dømt til anbringelse i anstalt i Danmark, og som administrativt overføres til anstalt i Grønland, er det en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der bor i Grønland. I tilfælde af administrativ tilbageførsel til Danmark er det en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der bor i Danmark. Hvis den dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til eller på grund af bopælsforholdene ikke har mulighed for at blive beskikket, skal politiet indstille en bistandsværge, om fornødent efter henvendelse til de sociale myndigheder. For så vidt angår domfældte, der er anbragt eller undergivet anden indgribende foranstaltning i Danmark, anmoder politiet Grønlændernes Hus i København (Kalaallit Illuutaat) om over for politiet at indstille en egnet bistandsværge. 6. Såfremt der på grund af den påtænkte bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende eller som ansat på den anstalt, hvor den pågældende er anbragt, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne dømtes interesser på behørig måde, indstilles en anden. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet eller kriminalforsorgen bør ikke antages som bistandsværger. Forinden der sker indstilling til retten vedrørende beskikkelsen, skal den pågældende bistandsværge samt den dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet/Grønlændernes Hus i København skal LPD avisen 15

16 endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Bistandsværgen kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre dømte. 7. Politiet indbringer herefter sagen for den ret, der har truffet afgørelse i sagen i 1. instans, jf. pkt. 4, med indstilling om beskikkelse af bistandsværgen. Retten fremsender retsbogsudskrift samt kopi af værgebeskikkelse direkte til den dømtes bisidder, politiet, Kriminalforsorgen i Grønland, bistandsværgen, en eventuel tidligere bistandsværge beskikket for den pågældende samt det pågældende hospital eller den pågældende anstalt/ institution, der orienterer den dømte om beskikkelsen. Ved beskikkelse af bistandsværger i Danmark sendes retsbogsudskrift samt kopi af 2 værgebeskikkelse endvidere til Grønlændernes Hus i København. 8. En begæring fra den dømte om at få en allerede beskikket bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes over for politiet, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Bistandsværgens opgaver og beføjelser 9. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den dømte. 10. Det er enhver bistandsværges opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet i anstalten, på hospitalet, eller i institutionen og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. pkt. 11, at rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, herunder i henhold til sindssygeloven, samt om muligheden for at søge prøveløsladelse eller en idømt foranstaltning ændret eller ophævet. Bistandsværgen skal endvidere bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om prøveløsladelse og foranstaltningsændring eller -ophævelse, samt yde bistand ved behandlingen af disse sager, og at - så vidt det er muligt - besøge den dømte snarest muligt efter beskikkelsen og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal i øvrigt finde sted efter behov og under hensyntagen til bistandsværgens adgang til at få dækket sine befordringsudgifter, jf. pkt. 20. I de tilfælde, hvor den dømte er anbragt i Danmark, er det endvidere bistandsværgens opgave, at besøge den dømte mindst en gang månedligt, at være den pågældende behjælpelig med at opretholde en tilfredsstillende kommunikation til den dømtes pårørende i Grønland, og at være opmærksom på den dømte ved fødselsdage, jul m.v. 11. De nærmere regler om bistandsværgens mulighed for at fremsætte begæring om prøveløsladelse og foranstaltningsændring eller -ophævelse m.v. er følgende: a) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland efter kriminallovens l 02, stk. 2, har bistandsværgen mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter kriminallovens l 08, stk. 2. Begæring herom kan fremsættes over for politiet på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen, hvorefter politiet har pligt til snarest muligt at indbringe spørgsmålet for retten. Tager retten ikke begæringen til følge, kan spørgsmålet ikke forlanges indbragt for retten, før der er forløbet l år fra afgørelsen. b) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter kriminallovens 102, stk. 3, kan bistandsværgen ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens 102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære spørgsmålet om ændring af foranstaltningen indbragt for retten. Tages begæringen ikke til følge, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens 104, stk. 4,jf. 102, stk. 3. Bistandsværgen har endelig mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens 108, stk. 2. c) Ved dom til anbringelse på hospital eller anden institution i henhold til kriminallovens 113, stk. 1,1. pkt., kan bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet 1 år fra afgørelsen. d) Ved dom om anden indgribende foranstaltning i henhold til kriminallovens 113, stk. 1,2. pkt., kan bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet l år fra afgørelsen. e) Efter overførsel af den dømte fra anstalt til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark, jf. kriminallovens 104, stk. 1, samt efter overførsel af psykisk abnorme lovovertrædere til hospital, om fornødent i Danmark, eller til en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, jf. kriminallovens 104, stk. 2, kan bistandsværgen ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens 102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt fremætte begæring om ændring af foranstaltningen. Såfremt begæringen ikke tages til følge, er fristen for fremsættelse af en ny begæring et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens l 04, stk. 4. Bistandsværgen har endvidere mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens 108, stk LPD avisen

17 12. I alle tilfælde skal politiet af egen drift fremsætte begæring om prøveløsladelse, respektivt foranstaltningsændring eller -ophævelse senest 3 år efter dom, og derefter hvert andet år. Ved genindsættelse dog senest 2 år efter genindsættelsen og derefter hvert andet år, jf. kriminallovens l 08, stk. 3. I sådanne tilfælde giver retten meddelelse til den anstalt m.v., hvor domfældte er anbragt, om tid og sted for de forestående retlige skridt. 13. Bistandsværger har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den dømte, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 14. Retten skal holde bistandsværgen underrettet om, hvomår der afholdes retsmøder vedrørende den dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge. Udskrifter af domme og kendelser angående den dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 15. Landsrettens vejledningsafdeling skal efter anmodning i fornødent omfang og under hensyn til den grønlandske retsplejelovs bestemmelser orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter. 16. En anstalt, et hospital eller en institution m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet. Personalet i anstalten, på hospitalet eller institutionen m.v. skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig, for at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som aflægelige grunde ikke gives til den dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen. Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den dømte, som den pågældende er beskikket for, i det omfang en sådan protokol findes. Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af den dømtes journal, er under behandlingsplan, i det omfang, en sådan findes, såfremt den pågældende selv ville have adgang hertil, og såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen. Anstalten, hospitalet eller institutionen m.v. kal underrette bistandsværgen ved afslutningen af den dømtes ophold på stedet. 17. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. Beskikkelsernes ophør m. v. 18. Beskikkelsen som bistandsværge for en dømt bortfalder, når den idømte foranstaltning endeligt ophæves. Beskikkelsen som bistandsværge bortfalder endvidere, hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden. Såfremt beskikkelsen som bistandsværge bortfalder, bistår bistandsværgen dog den dømte i forbindelse med klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens bortfald. 19. Retten kan fratage en bistandsværge hvervet, hvis den pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. En sådan afgørelse medfører, at nye beskikkelser af den pågældende ikke kan finde sted. Vederlag til bistandsværger 20. Vederlag til bistandsværger i Grønland udbetales af Politimesteren i Grønland. Vederlag til bistandsværger i Danmark udbetales af Grønlændernes Hus i København, der administrerer bistandsværgeordningen i Danmark på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der udbetales i årligt grundbeløb kr. til en bistandsværge, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den døinte i henhold til dommen er anbragt i anstalt, hospital eller anden institution m.v. De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon m.v. Om befordringsgodtgørelse for bistandsværger i Danmark gælder særlige regler, jf. nedenfor. I ganske særlige tilfælde kan Politimesteren i Grønland/Grønlændernes Hus i København under hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de nævnte beløb. Bistandsværger i Danmark, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Bistandsværger i Danmark, der er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring af udgifterne til højst tolv besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til Grønlændernes Hus i København. Justitsministeriet, den 17. juni 1998 FRANK JENSEN /Mogens Kjærgaard Møller LPD avisen 17

18 Fagligt talt... Personaleadministrationsloven vedrørende tjenesterejser Udgifter til transport Merudgifter Det er kun merudgifter, som den ansatte har haft til transport, der kan refunderes. Dette betyder, at kun udgifter ud over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem hjemmet og arbejdspladsen kan refunderes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit om beregning af en tjenesterejses varighed Offentligt eller privat transportmiddel? Udgangspunktet er, at offentlige transportmidler skal benyttes på tjenesterejser frem for private transportmidler, specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning om, at dette er det billigste. Tjenestestedet kan tillade, at den ansatte benytter privat transportmiddel, hvis det ud fra en samlet betragtning er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. I vurderingen indgår dels en ren økonomisk vurdering af de konkrete udgifter til billet til offentligt transportmiddel contra udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, dels en effektivitetsvurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn til den ekstra transporttid, som offentlig transport eventuelt vil bevirke. Endvidere indgår i vurderingen eventuelle udgifter til måltider o.l. og overnatning på grund af rejseforlængelse. Ved valg af transportmiddel kan der desuden tages hensyn til, om den ansatte påføres urimelige ulemper. Eksempelvis kan nævnes, at transport med offentlige transportmidler kan være belastende, hvis en tjenesterejse starter meget tidligt eller slutter meget sent, eller hvis der skal medbringes tungt udstyr e.l. Om der kan benyttes taxa på tjenesterejser, afhænger af en tilsvarende vurdering. Normalt forudsættes det, at taxa kun benyttes ved transport over kortere afstande. Hvis tjenestestedet giver tilladelse til brug af privat transportmiddel, refunderes tillige udgifter til bro, færge, parkering o.l. mod dokumentation. Selv om en økonomisk vurdering fører til, at offentlige transportmidler skal anvendes på tjenesterejsen, kan tjenestestedet dog tillade, at den ansatte benytter privat bil eller motorcykel. I så fald kan den pågældende få udbetalt transportgodtgørelse for kørsel i privat bil pr. kørt km med den lave sats, jf. afsnit Der kan dog maksimalt udbetales et beløb, der svarer til, hvad det ville have kostet at vælge det billigste offentlige transportmiddel. Eventuelle passagerer kan kun få refunderet dokumenterede merudgifter, fx til færgebilletter, jf. afsnit Elever Elever er på tjenesterejse omfattet af tjenesterejseaftalens almindelige regler om transportgodtgørelse. Desuden har elever ret til en særlig transportgodtgørelse i visse situationer, hvor der ikke er tale om en tjenesterejse, jf. kapitel Offentlige transportmidler Transportmiddel og rejseklasse 18 LPD avisen

19 Både ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal der alene lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. Valget skal foretages af tjenestestedet. Sigtet er at tilpasse transportforholdene, sådan at de er passende set i relation til såvel arbejdssituationen som den ansatte Særligt om flyrejser Ifølge Fmst. cirk. 4/ om bonuspoint i forbindelse med tjenesterejser bør institutionerne ved køb af flyrejser som ved andre indkøb søge at reducere de samlede udgifter hertil. Statslige institutioner er forpligtet til at bruge rammeaftalen om rejsebureauydelser ved køb af rejser, jf. I visse tilfælde udleverer flyselskaber ekstra flybilletter i tilgift til rekvirerede flybilletter (opsparingsbilletter). Sådanne ekstrabilletter tilhører tjenestestedet og må ikke anvendes til privat brug. Dette gælder også de point og tilsvarende, der i henhold til forskellige bonusordninger kan optjenes på tjenesterejser, og som kan konverteres til flyrejser, overnatninger osv. Der er her i realiteten tale om rabatter, som tilkommer tjenestestedet, der kan anvende dem til at reducere institutionens samlede omkostninger til tjenesterejser, jf. afsnit Ledsagere Tjenestestedet afgør, hvilken rejseform der bør vælges for kolleger, der ledsager ansatte, for hvem der er valgt en højere rejseklasse. I sådanne tilfælde skal tjenestestedet også foretage en vurdering af, hvad der er mest hensigtmæssigt og økonomisk for tjenestestedet Dyrere rejseform En ansat kan altid vælge selv at betale differencen mellem udgiften til den transportform og/eller rejseklasse, som tjenestestedet har anvist, og en dyrere Dokumentation Udgifter til offentlige transportmidler refunderes normalt kun mod dokumentation. En ansat, der fx får kørelejlighed hen til det midlertidige tjenestested, kan ikke få refunderet udgiften til den billet, der ikke har været behov for at købe, uanset at tjenestestedet er sparet for udgiften Eget togkort Hvis en ansat på en tjenesterejse anvender sit sædvanlige togkort e.l. og derfor ikke har merudgifter i anledning af tjenesterejsen, kan der ikke ske refusion af nogen art. En ansat kan dog ikke pålægges at benytte privat kort eller lignende Rabat Ansatte, der køber billetter til brug for tjenesterejser med privat rabat, får refunderet den faktiske udgift Hvilke transportudgifter refunderes? På tjenesterejser kan der være tale om transportudgifter, dels på henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet, dels på bestemmelsesstedet. Ved hen- og tilbagerejsen forstås hele rejsen fra tjenesterejsens udgangspunkt - som kan være tjenestestedet eller fx bopælen - og til bestemmelsesstedet - som kan være det midlertidige tjenestested eller fx hotellet. Samtlige udgifter til transport på denne rejse refunderes mod dokumentation. Dette gælder også, hvor transporten helt eller delvis finder sted med lokale transportmidler (bus e.l.). Transport på bestemmelsesstedet er fx transport mellem hotel og midlertidigt tjenestested. Dette kaldes ofte lokaltransport. Transportudgifter på bestemmelsesstedet afholdes normalt af time- og dagpengene eller procentgodtgørelsen, men nødvendige, særligt store udgifter kan undtagelsesvis refunderes mod dokumentation Rabatordninger Der findes på transport- og rejsemarkedet mange forskellige former for rabatordninger, der med fordel kan anvendes også på tjenesterejser (charterrejser, rabatafgange mv.) Benyttelse af disse tilbud vil imidlertid ofte indebære, at rejsen forlænges i forhold til, hvad der er tjenstligt nødvendigt, og der er derfor særlige regler for, hvordan rabatordninger kan benyttes på tjenesterejser. Anvendelse af rabatordninger forudsætter, at tjenestestedet opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i betragtning. Der skal her tages hensyn såvel til ekstra udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. som til den omstændighed, at den ansatte ikke er til rådighed på det faste tjenestested de overskydende dage. Det er endvidere en forudsætning for at kunne anvende rabatordninger, at den ansatte er indforstået med forlængelsen af tjenesterejsen, hvis forlængelsen omfatter fridage. Hvis tjenesterejsen, fordi der benyttes rabatordninger, forlænges ud over, hvad der er tjenstligt nødvendigt, godtgøres udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. for hele rejsens varighed, fordi de dage, som tjenesterejsen forlænges med, i så fald betragtes som tjenstlige. I tilfælde, hvor tjenestestedet ikke har nogen interesse i, at der anvendes rabatordninger (fordi tjenestestedet ikke opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i be- LPD avisen 19

20 tragtning), kan tjenestestedet dog tillade den ansatte at benytte disse, hvis tjenesterejsen ikke fordyres for tjenestestedet. I så fald betragtes de dage, som rejsen forlænges med, som ferie-/afspadseringsdage. Udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. dækkes ikke for ferie-/afspadseringsdagene Private transportmidler og tjenestebiler Godkendelse Benyttelse af privat transportmiddel på tjenesterejse kræver altid tjenestestedets forudgående godkendelse. Godtgørelsen herfor gives pr. kørt kilometer og kaldes i daglig tale kilometergodtgørelse, hvis der er tale om bil eller motorcykel, og cykelgodtgørelse, hvis det drejer sig om cykel eller knallert - herunder EU-knallert 45. Godtgørelsernes aktuelle størrelse fremgår af satsreguleringscirkulæret Bil/motorcykel Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel på tjenesterejser kan godtgøres efter to satser, idet der findes en lav og en høj sats for kilometergodtgørelse Kilometergodtgørelse Gennem den lave sats ydes der dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse. Den høje sats yder derudover delvis dækning for de faste udgifter, der er forbundet med at holde bil, dvs. forsikring, ejerafgift m.m. For så vidt angår kørsel i privat bil mv. i udlandet henvises til afsnit Hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat bil og på privat motorcykel. Merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse af de variable udgifter. Udbetaling af den høje sats kræver, at tjenestestedet udfærdiger en skriftlig kørselsbemyndigelse. For så vidt angår kompetencen til at udfærdige skriftlige kørselsbemyndigelser, henvises til afsnit Den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. Der kan udfærdiges skriftlig kørselsbemyndigelse, hvis stillingen indebærer regelmæssig kørsel af større omfang eller speciel art. Det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved større omfang og speciel art. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om den ansattes tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/ eller art, at den er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for tjenestestedet. Det er relevant for alle tjenestesteder at have retningslinjer for vurdering af og beslutning om, i hvilke tilfælde der kan udfærdiges skriftlige kørselsbemyndigelser. Det ligger i sagens natur, at kørselsbemyndigelser skal være personlige. En kørselsbemyndigelse skal indeholde en afgrænsning af, hvilke tjenesterejser bemyndigelsen omfatter. Kørsel, som ikke falder inden for bemyndigelsens ordlyd, afregnes efter lav sats. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvilke tjenesterejser der kan eller ikke kan være omfattet af den skriftlige bemyndigelse. Bemyndigelsens omfang beror på beslutningen i forbindelse med udfærdigelsen. Typiske situationer, der kan give anledning til efterfølgende fortolkningstvivl, er fx kursusdeltagelse samt kørsel i Danmark i forbindelse med udlandsrejser (fx til lufthavnen), jf. afsnit En skriftlig kørselsbemyndigelse indebærer ret til at få udbetalt den høje sats for kilometergodtgørelse, men kun for de første km i et kalenderår. Kørsel derudover afregnes til den lave sats. Hvis en ansat får kilometergodtgørelse fra flere statslige eller andre offentlige myndigheder, kan godtgørelse med den høje sats kun udbetales for i alt km i et kalenderår. Det er tjenestestedets opgave at føre fornøden kontrol med omfanget af den tjenstlige kørsel De skattemæssige regler Satserne for kilometergodtgørelse er de samme efter skattereglerne og tjenesterejseaftalen. Der er derimod forskel på, hvornår den høje sats kan udbetales. Statslige institutioner skal følge tjenesterejseaftalens regler herom. Opmærksomheden henledes på, at statsansatte skal opfylde de samme betingelser i ligningsloven som privatansatte for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Heri ligger bl.a., at kørslen skal være erhvervsmæssig, således som dette udtryk forstås i ligningsloven. I øvrigt henvises til afsnit LPD avisen

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser 2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser En bistandsværge, som er optaget på en statsforvaltnings fortegnelse, modtager vederlag for sit arbejde efter reglerne

Læs mere

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser.

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Økonomiforvaltningen Novemer 1999 J.nr. 2.02.006.pa.001/99 Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Aftalen træder i kraft pr. 5. oktober

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark oktober 2012 Nr. 89 ISSN 1396-2620 LPD avisen 1

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark oktober 2012 Nr. 89 ISSN 1396-2620 LPD avisen 1 oktober 2012 Nr. 89 avisen ISSN 1396-2620 FAGLIGT TALT... Vejledning om vederlag og godtgørelse til bistandsværger Kørselsgodtgørelse Formandens kommentar til afgørelsen fra Rigspolitiet Anstalten ved

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Praksis for beregning af befordringsudgifter

Praksis for beregning af befordringsudgifter Praksis for beregning af befordringsudgifter Med virkning pr. 1. august 2009 indfører Beredskabsstyrelsen Hedehusene (BRSH) ny praksis for beregning af befordringsudgifter (den såkaldte transportgodtgørelse).

Læs mere

1. Rejseudgifter svarende til tog på 2. klasse inkl. evt. pladsreservationer samt kørsel i egen bil refunderes (se pkt. a.).

1. Rejseudgifter svarende til tog på 2. klasse inkl. evt. pladsreservationer samt kørsel i egen bil refunderes (se pkt. a.). NOTAT Politik for honorarer, rejserefusioner, repræsentationsudgifter m.m. i DUF Udgangspunktet for DUFs politik for honorarer, rejserefusioner, repræsentationsudgifter m.m. er at tage hensyn til to forhold:

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Informationsfolder til censorer v/ucn, Pædagoguddannelsen Aalborg INFORMATIONSFOLDER TIL CENSORER

Informationsfolder til censorer v/ucn, Pædagoguddannelsen Aalborg INFORMATIONSFOLDER TIL CENSORER INFORMATIONSFOLDER TIL CENSORER University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Aalborg Hobrovej 85, Postboks 44, 9100 Aalborg Tlf. 72 69 40 00 Afholdelse af prøver Censorer der medvirker ved bachelorprøver

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Udkast til rejseregler for Borgerrepræsentationens medlemmer

Udkast til rejseregler for Borgerrepræsentationens medlemmer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen NOTAT Udkast til rejseregler for Borgerrepræsentationens medlemmer OPDATERET PÅ BAGGRUND AF GRUPPEFORMANDSKREDSENS BESLUTNING DEN 29. MAJ

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Honorarer Mødediæter Tabt arbejdsfortjeneste 1) KKR s formænd/-næstformænd X - - X X KKR s øvrige medlemmer - X X X X. Honorar Mødediæter

Honorarer Mødediæter Tabt arbejdsfortjeneste 1) KKR s formænd/-næstformænd X - - X X KKR s øvrige medlemmer - X X X X. Honorar Mødediæter N OTAT Honorering af KKR's medlemmer og KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora I dette papir beskrives honoreringen af KKR s medlemmer og KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora (sundhedskoordinationsudvalg,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

LPD AVISEN. LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark. August 2007 Nr. 67

LPD AVISEN. LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark. August 2007 Nr. 67 LPD AVISEN August 2007 Nr. 67 FAGLIG TALT: Svar til patientrådgiver fra Statsforvaltningen Sjælland. Svar til patientrådgiver fra Sundheds- og Indenrigsministeriet DEBAT: Indlæg om beskyttelsesfiksering

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Tjenesterejseaftalen

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Tjenesterejseaftalen FINANSMINISTERIET Cirkulære om Tjenesterejseaftalen 2000 INDHOLD Side CIRKULÆRE 1. Indledning...1 2. Ændringer i aftalen...1 3. Generelle bemærkninger...4 4. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser...6

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Vedrørende ansøgning om driftstilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tips- og lottomidler 2013.

Vedrørende ansøgning om driftstilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tips- og lottomidler 2013. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk LYLE Foreningen for Lymfekræft og Leukæmi Vejdammen 9 2840 Holte Dato: 11. december 2013 Enhed: Sundhedsøkonomi

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter

Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter VEDTÆGTER Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter Senest revideret 5. september 2009 1 Hjemsted og formål Foreningens navn er: Danske Massører & Terapeuter, www.d-m-t.dk Foreningens adresse fremgår

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse.

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse. 1 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen 7/4 2013 Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemskab 4 Medlemspligter og regler for god klinisk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Fagligt talt...

avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Fagligt talt... December 2013 Nr. 94 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark ISSN 1396-2620 Fagligt talt... Møde med 71-udvalget Kursusdage Fremtidens psykiatri Spørgsmål og svar Psykiatri-ligestilling

Læs mere

Togpersonalets Områdegruppe DSB

Togpersonalets Områdegruppe DSB Togpersonalets Områdegruppe DSB Forretningsorden for Områdegruppebestyrelsen 1. Områdegruppens virke. Områdegruppens daglige arbejde varetages af formanden og næstformanden, som drager omsorg for, at alle

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

EKSAMEN 2013. Vi byder dig velkommen til VIA University College - Læreruddannelsen i Silkeborg og sender dette materiale til information.

EKSAMEN 2013. Vi byder dig velkommen til VIA University College - Læreruddannelsen i Silkeborg og sender dette materiale til information. Vi byder dig velkommen til VIA University College - Læreruddannelsen i Silkeborg og sender dette materiale til information. Læreruddannelsen har følgende adresse og telefonnummer: Nattergalevej 1, Postboks

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Oktober 2008 Nr. 72

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Oktober 2008 Nr. 72 Oktober 2008 Nr. 72 avisen KORT NYT: Kursus for nye og»gamle«bistandsværger og patientrådgivere FAGLIG TALT:»Input«fra LPD til den nye Bistandsværgebekendtgørelse ISSN 1396-2620 VÆRD AT VIDE: Lønregulering

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater Bestyrelsesadvokater Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater En professional, kompetent og velfungerende bestyrelse er vigtig for ethvert selskab uanset størrelse og branche. Danske Bestyrelsesadvokater

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Kapitel 1: Brugerklubbens navn og formål November 2006 Revideret oktober 2007 Revideret november 2008 Revideret maj 2009 1 Foreningens navn er Brugerklubben SBSYS (herefter

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter. for Garantiforeningen for Ejendomsmæglernes Landsorganisation (GELO)

Vedtægter. for Garantiforeningen for Ejendomsmæglernes Landsorganisation (GELO) Vedtægter for Garantiforeningen for Ejendomsmæglernes Landsorganisation (GELO) 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Garantiforeningen for Ejendomsmæglernes Landsorganisation (GELO). Foreningens hjemsted

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Marts 2012 Nr. 87 KORT NYT... Magt og afmagt i psykiatrien Ny rigsadvokat

avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Marts 2012 Nr. 87 KORT NYT... Magt og afmagt i psykiatrien Ny rigsadvokat Marts 2012 Nr. 87 avisen ISSN 1396-2620 FAGLIGT TALT... Program for temadagene i Aarhus Landsmøde 2012 Formandens beretning Folketingets 71 tilsyn Retssikkerhed og sagkyndig bistand i forvaltningsprocessen

Læs mere